Store dele af EU-støtten kan nu bruges på miljø

De europæiske landbrugsministre har netop vedtaget de endelige rammer for den fælles landbrugspolitik frem til 2013. Flere penge til miljø og en gradvis udfasning af mælkekvoterne er nogle af overskrifterne i aftalen.

"Et skridt i den rigtige retning," siger Eva Kjer Hansen om den nye aftale om EUs landbrugspolitik.

Aftalen giver i realiteten den danske regering mulighed for at overføre én mia. af den samlede direkte landbrugsstøtte på cirka syv en halv mia. kr. til miljøområdet.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) siger om aftalen:

"Vi er landet lidt som forventeligt, da de forskellige lande har stået meget langt fra hinanden, men vi er på rette spor. Der vil ske en øget markedsorientering, der er kommet større fokus på miljø og på en reduktion af den direkte landbrugsstøtte. Samtidig sker der en afvikling af mælkekvoterne og braklægningsordningen".

Der er på dansk initiativ opnået at få prioriteret penge til nye udfordringer - som natur, miljø og klima.

Yderligere godt fem procent af den direkte landbrugsstøtte (cirka 350 mio. danske kr.) skal overføres til landdistriktspolitikken (såkaldt modulation), der kan bruges på nye udfordringer i forhold til miljø, klima, vedvarende energi og innovative løsninger. Dertil kommer muligheden for frivilligt at anvende op til 10 procent på for eksempel miljø og økologi (cirka 750 mio. danske kroner).

Disse to tiltag giver samlet set den danske regering mulighed for at overføre yderligere én mia. kr. fra den direkte landbrugsstøtte over til miljøformål.

23. december 2008

© Steen Ulnits

Forsikring mod forurening på vej

Dansk Industri forudser, at der inden for maksimalt fire år vil findes forsikringer, der forsikrer forsikringstageren mod forurening. Det skriver Jyllands-Posten.

De nye forsikringer skyldes,et nyt EU-direktiv, der tvinger landmænd og andre virksomheder til omvendt bevisførelse. Det betyder, at det pludselig er landmandens ansvar at bevise, at han ikke har forurenet, hvor det før var myndighedernes opgave at komme med bevisførelsen for forureningen. Direktivet trådte allerede i kraft i juli i år.

Forurenerne tvinges efter det nye direktiv ikke bare til at betale for oprydningen, men også for genopretning af naturen og for myndighedernes timeforbrug.

Et forureningsuheld kan blive kostbart. Derfor mener Dansk Industri, at der er grundlag for en ny type forsikringer, der kan betale omkostningerne ved et eventuelt uheld.

De kommende forsikringer vil derfor være for virksomheder, der er i risikozonen for at forurene, mener miljøchef i Dansk Industri, Bjarne Palmstrøm.

Han går endda så langt som til at mene, at den ny type forsikringerne kan blive et lovkrav fra Miljøministeriet.

I dag kan man tegne en forureningsforsikring hos IF Forsikring og AIG Danmark.

"I AIG fik vi faktisk rigtig travlt rundt om i Europa med at tegne sådanne forsikringer, efter at det nye EU-direktiv trådte i kraft," siger adm. direktør i AIG Danmark, Tine Antvorskov, til Jyllands-Posten.

Ifølge Miljøstyrelsen sker der årligt 15 til 20 større forureningsuheld i Danmark.

23. december 2008

© Steen Ulnits

Tænketank:

Landbruget skal levere energi til biler og boliger

Landbruget står i dag for 17 procent af Danmarks udslip af CO2, men vil i de kommende år kunne halvere udslippet i kraft af en ny rolle som storleverandør af bæredygtig energi til både boliger og transport.

Sådan lyder én af meldingerne fra årets 'Energy Camp', som tirsdag afsluttede 30 timers tænketank.

"Vi skal blive langt bedre til at tænke i helheder. Miljø, natur, energi, klima, vækst og økonomi skal sammentænkes på en helt ny måde. Gødning fra husdyr skal udnyttes målrettet gennem oprettelse af produktionszoner i det åbne land. Her skal intelligente bioraffinaderier producere biogas til opvarmning af boligområder, biobrændstof til transport, biomasse til kraftværker og naturfiber til industrien. Dét vil reducere landbrugets CO2-udslip med op mod 50 procent," siger Jens Astrup, energichef i Landbrugsraadet.

Tænketanken Energy Camp afleverede en række forslag på klima- og energiområdet til klima- og energiminister Connie Hedegaard (Kons.). 48 erhvervsfolk, forskere og økonomer var blandt deltagerne.

23. december 2008

© Steen Ulnits

Frygt for milliardtab i landbruget

En kæmpemæssig prisboble kan være tæt på at eksplodere under dansk landbrug. Eksperter vurderer, at prisen på landbrugsjord kan falde op mod 50 pct. 

Årsagen er primært stigende renter og faldende kornpriser. Konsekvensen kan blive tvangsauktioner og milliardtab for banker og realkreditinstitutter.

»Prisen på landbrugsjord og ejendomme kan falde 50 pct. eller mere - med mindre vi får et kraftigt rentefald eller voldsomme stigninger i kornprisen. Så store prisfald på landbrugsjord vil udløse en krise i erhvervet,« vurderer seniorforsker Jens Hansen, Fødevareøkonomisk Institut. Jens Schjerning, driftsøkonom i Landbosyd, støtter denne vurdring og tilføjer, at prisen på landbrugsejendomme historisk set følger det øvrige ejendomsmarked.

De seneste 10 års voldsomme prisstigninger på jord har skabt store friværdier, som landmændene har belånt. Erhvervets samlede gæld har i år passeret 300 mia. kr.

Også Nykredit og Jyske Bank mener, at landbrugsjord er blevet for dyr. I begge selskaber afviser man dog kategorisk, at priserne skal falde 50 pct. Der er kun behov for en korrektion, som kan gennemføres uden at udløse en krise, lyder vurderingen.

Det kan godt være, at jordpriserne er begyndt at falde. Men der er i sandhed noget at tage af. Prisen på landbrugsjord er det seneste årti steget 285 pct.

Det betyder på godt dansk, at danske bønder med jord under bordet er blevet 3 gange rigere. Heri slet ikke medregnet den milliardstore EU-landbrugsstøtte...

14. december 2008

© Steen Ulnits

Danskerne blandt verdens største miljøsyndere

Hvis alle mennesker levede som os, skulle der bruges tre ekstra jordkloder til at levere alle de naturrigdomme, vi forbruger. Det fortæller WWF Verdensnaturfonden i en ny rapport, der anbringer Danmark på en kedelig placering.

I rapporten "Living Planet Report 2008", der fremlægges onsdag, står Danmark som det land i verden, der har det fjerdestørste forbrug af naturens ressourcer pr. indbygger. Danskerne overgås kun af borgerne i De Forenede Arabiske Emirater, USA og Kuwait.

Det er vores meget store forbrug af kød og høje CO2-udslip, der giver Danmark den tvivlsomme placering. Rapporten bør give anledning til dyb selvransagelse herhjemme, mener Jacob A. Sterling, miljøfaglig chef i Verdensnaturfonden.

- Vi er en nation af kødspisere, og det gør os til det land i Europa, hvor der spises mest oksekød og næstmest svinekød, målt pr. indbygger. Produktion af foder til kvæg og svin lægger beslag på store dyrkningsarealer verden over. Det er helt uacceptabelt, at vores forbrug i den grad lægger pres på planeten. Trods vores tradition for at være et miljøvenligt land og vore mange muligheder for rent faktisk at være det, er vi nu endt i selskab med lande, der notorisk er kendt for at ødsle med ressourcerne. Det er pinligt, siger Jacob Sterling.

Verdensnaturfondens opgørelse af, hvordan forskellige lande belaster kloden, er kommet hvert andet år siden 1998. Den ser på tilstanden for dyre- og plantearter, på skovrydning og på det enkelte lands pres på jorden og vandforekomsterne. I øjeblikket overtrækker vi kontoen med forbrug af Jordens rigdomme med 30 procent mere, end kloden kan genskabe, fortæller WWF-rapporten.

- Den danske menu må ændres i retning af den italienske. Vi kan ikke blive ved at lade kød indgå som hovedingrediens i vores kostplan. Der vil være store gevinster forbundet med at gøre grøntsager til en stadig større del af vores mad, siger Jacob Sterling.

Han opfordrer samtidig i lyset af danskernes store CO2-udslip regeringen til at sætte alt ind på at få en ordentlig aftale om EU's klimapakke - og sidenhen en holdbar klimaaftale ved FN-topmødet i 2009.

Hver dansker udleder gennemsnitlig 10-11 ton drivhusgasser om året. Det er kun omtrent det halve af en amerikaners CO2-udslip - men to-tre gange så stort som en kinesers.

- Vi skylder fremtidige generationer at få ryddet op efter os. Det opnås kun, hvis vi er indstillede på at gøre noget drastisk ved Danmarks eget forbrug og udslip, siger Verdensnaturfondens miljøfaglige chef.

Lavest på WWF's liste over økologiske fodaftryk ligger Bangladesh, Congo, Haiti, Afghanistan og Malawi.

14. december 2008

© Steen Ulnits

De smeltende poler er et menneskeskabt problem

I 2007 kunne FN's klimapanel med ret stor sikkerhed fastslå, at de kraftigt ophedede poler skyldtes menneskelige aktiviteter.

Men det var blot gisninger - ikke en kendsgerning. Der manglede simpelthen bevis, skriver Nature Geoscience Journal.

Gisningerne og formodningerne har det internationale forskerhold Climate Research Unit - et team der undersøger klimaforskelle - imidlertid gjort til skamme.

Igennem flere år har forskerholdet målt polernes temperaturer og derefter sammenlignet måleresultaterne med to forskellige klimamodeller.

I den ene model antog forskerne, at der ikke havde været menneskelige årsager til den globale opvarmning - den anden, at der var en sammenhæng.

Forskerne fandt frem til, at det bedste match var modellen, der antog, at menneskelige aktiviteter har haft en indvirkning på de smeltende poler. Men helt præcist hvilken menneskeskabt kilde, der er årsag til de hastigt svindende poler, er endnu uvist.

Det eneste forskerne kan sige med sikkerhed er, at "afbrænding af fossile brændstoffer og en reduktion af ozonlaget - har spillet og stadig spiller en væsentlig rolle i den globale opvarmning."

Og det kommer ikke bag på en af forskerteamets deltagere, Peter Stot. Han har hele tiden været overbevist om, at årsagen til de smeltende poler var menneskeskabt:

"Jeg har aldrig været i tvivl. Men tidligere undersøgelser har ikke kunnet fastlægge, hvor ansvaret lå. Denne undersøgelse viser for første gang, at mennesket har sat sit aftryk på naturen. Vi kan på ingen måde kaste skylden på naturen mere," siger han til Nature Geoscience Journal.

Og leder af forskerteamet, professor Phil Jones, er enig:

"Vores studie viser, at vi hermed får lukket nogle videnskabelige huller og fordomme, som vi ikke har kunnet lukke eller afkræfte før. Jeg mener, at mennesker - også politikere - er ansvarlige for at gøre noget ved problemet," fortæller han og fortsætter:

"Men jeg tror desværre ikke, at det er nok til at få folk overbevist. De skal vide ned til mindste detalje, hvad forureningskilden er. Før gør de ikke noget."

14. december 2008

© Steen Ulnits

Trussel mod fiskeri tager til i styrke

- Det er vigtigt, at du i forbindelse med de kommende forhandlinger ikke alene er opmærksom på de biologiske og fiskerimæssige, men også socioøkonomiske konsekvenser af et fiskestop.

Det skriver borgmester i Gribskov Kommune, Jannich Petersen (V), i et brev til fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Selv om tonen er høflig, er der ingen tvivl om, at situation for fiskerne i Gilleleje er graverende.

- Det er faktisk temmelig alvorligt. Jan Ferdinansen (formand for Teknisk Udvalg, Gribskov Kommune, red.) og jeg kalkulerede os frem til, at 1200 mennesker på den ene eller anden måde er afhængige af fiskeriet, siger Jannich Petersen om tallet, der tidligere er blevet estimeret til 500.

Et svensk forslag til at bevare torskebestanden i Kattegat risikerer at sætte en stopper for erhvervsfiskeriet i Gilleleje, og en arbejdsgruppe af danske, svenske og tyske fiskere fremlagde torsdag et alternativt forslag for beskyttelse af torsken, som ikke lukker fiskeområderne permanent.

Meningen var, at det skulle sendes til behandling i EU, men forslaget røg i stedet tilbage i høring, da medlemmerne af det regionale råd Nordsø-RAC kunne ikke nå til enighed.

14. december 2008

© Steen Ulnits

Å reddet fra gylle

500 kubikmeter gylle strømmede ud fra en beholder på en ejendom på Ullitshøjvej ved Farsø, fordi en pumpe var gået i gang af sig selv. Det skriver DR Nordjylland.

Da landmanden lidt over midnat opdagede gylleudslippet, tilkaldte han Falck. Reddere placerede hurtigt nogle bigballer ved en bæk, der har forbindelse til Lerkenfeldt Å.

"Det lykkedes at skærme af for gyllen, så den ikke røg ud i bækken. Men det var lige på målstregen. Gyllen var kun få meter fra bækken," siger holdleder Flemming Nielsen fra Falck.

Han oplyser, at der umiddelbart kun er sket begrænsede skader efter udslippet. Det er uvist, hvordan pumpen kunne gå i gang af sig selv.

Tjaeh. Vi er ved at være så langt ude i dette Venstre-fordrejede samfund, at en landmand er en helt, når han stopper en gylleforurening...

14. december 2008

© Steen Ulnits

Igen flere svin i Danmark...

Bestanden af svin i Danmark er igen på vej op. De sidste to kvartaler er antallet af svin steget godt seks procent, og 1. oktober var der ifølge Danmarks Statistik 12,6 mio. svin.

Det er ganske vist otte procent færre end for et år siden, da bestanden toppede med godt 14 mio. svin, men siden april er det igen gået opad. Bestanden af søer, der toppede i andet kvartal sidste år, er også steget fra april til oktober i år. På under et år er antallet af søer steget med tre procent, men antallet af drægtige søer er det sidste halve år steget med hele fem procent. Det må derfor forventes, at den samlede bestand vil fortsætte med at stige i den kommende tid.

Så: Mere gylle til det danske folk. Mere nitrat i grundvandet og mere ammoniak i luften. Godt, vi har en grøn Venstre-regering ved roret...

14. december 2008

© Steen Ulnits

Grøn vækst og mere natur

"Danmark skal være center for grøn vækst, der skal skabes flere store og sammenhængende naturområder, og der skal sikres bedre beskyttelse af den natur, vi har."

Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin sin tale ved Folketingets åbning.

Arbejdet med vision og plan for grøn vækst blev skudt i gang for et par måneder siden. Udspillet skal sikre et højt niveau for miljø-og naturbeskyttelse med moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion.

Anders Fogh Rasmussen bebudede i åbningstalen en ny økonomi baseret på miljøvenlig, grøn teknologi, som vil give både eksport og arbejdspladser.

"Det betyder klare krav til landbruget om miljøvenlig drift. Men de vil også give landbruget grøne udviklingsmuligheder. For landbruget får en vigtig rolle for grøn vækst i fremtiden," sagde statsministeren.

Smukke ord og masser af varm luft. Netop i disse dage er det med al ønskelig (?) tydelighed blevet dokumenteret, at regeringens seneste Vandmiljø-handlingsplan III har været totalt virkningsløs over for et landbrug, der bare ikke gider frivillige aftaler.

Faktisk konkluderer statens egne forskere, at det på nogle områder i dag står ringere til med miljøet end før handingsplanen.

"Grøn Misvækst" er åbenbart statsministerens nye mantra...

4. december 2008

© Steen Ulnits

EU vil genoprette torskebestanden

EU-parlamentet foreslår strengere regler for ulovligt fiskeri og udsmidning af små fisk. Det har Europaparlamentet, der i denne uge er samlet i Strasbourg i Frankrig, netop vedtaget.

Niels Busk, der sidder i parlamentet for Venstre, var ophavsmand til en række ændringsforslag til kommissionens lovpakke. Han glæder sig over resultatet:

»Målet med vores ændringer er, at vi ikke skal smide gode spisefisk ud. De fisk, som bliver hevet op på land, også skal ende med at blive spist«, siger Niels Busk.

Når en torsk forlader vandoverfladen, dør den omgående. Derfor vil parlamentet have den mængde torsk, som bliver smidt livløse tilbage i bølgerne, trukket fra fiskernes kvote. Det betyder, at hver fisker får reduceret en endnu ikke fastlagt procentdel fra sin årlige fiskekvote.

Dernæst skal de 'sorte fiskere' straffes hårdere.

»Der fanges enormt meget sort fisk, som bliver omsat uden om EU's kvotesystem. Det skal vi have stoppet. Og det må være muligt at finde frem til synderne«, siger Niels Busk.

Parlamentets ændringer indgår i EU-kommissionen lovpakke, som skal genoprette bestanden er torsk i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Målet er at oprette bestanden inden for 5-10 år. Det skal blandt andet ske ved at reducere dødeligheden blandt torskene på mellem 10 og 25 procent.

Niels Busk mener, det er yderst vigtigt, at torsken i sidste ende består på trods af klimaændringer og 'sorte fiskere':

»Efter rødspætten, er torsken min yndlingsfisk«, siger Niels Busk og forklarer, at han ynder at spise den det hvide fiskekød med kartofler, sennepssovs, rødbeder og hakkede løg - og en snaps.

Sådan. Det er nu engang lettere at forholde sig til miljøspørgsmål, når det er ens egen favoritsspise, der er ved at uddø. Specielt for Venstrefolk med dybe rødder i landbruget...

4. december 2008

© Steen Ulnits

Flertal for permanent ophævelse af braklægningen

Regeringen vil sige ja til en permanent ophævelse af braklægningen i forbindelse med det sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik, som EUs landbrugsministre drøftede for nylig. Og den har på forhånd flertal sammen med Dansk Folkeparti. Det skriver Ritzau.

Men oppositionen i Folketinget advarer mod at ophæve braklægningen permanent, inden der er sikkerhed for tilstrækkeligt med penge til initiativer for at beskytte miljø og natur mod yderligere skader.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen oplyste fredag i Folketingets Europaudvalg, at regeringen er overbevist om, at EU vil overføre tilstrækkeligt med penge fra landbrugsstøtteordningerne til at bruge på miljø og natur, så Danmark kan lave sine egne afværgeordninger.

4. december 2008

© Steen Ulnits

Lydsendere følger laks på 2.500 kilometer svømmetur

Amerikanske forskere har med lyd-emitterende tags fulgt unglaks på en 2.500 km lang rejse gennem ferskvand og saltvand. Projektet giver ny viden om fiskenes levevis og kan måske give svar om, hvilke steder bestande kan opleve tilbagegang.

Det seneste tiår har man brugt elektroniske tags til at følge nogle af havenes større indbyggere - for eksempel hajer, tunen og havskildpadder - men det er første gang, at det er lykkedes forskerne at følge små laks over så store afstande og gennem meget forskellige typer farvande.

Forskerne kunne spore laksene meget præcist, og enkelte af fiskene nåede hele vejen fra udspringet af den ferske Columbia-flod i Rocky Mountains, ud til det salte vand i Stillehavet og videre op langs kysten til Alaska - en tur på 2.500 kilometer.

»Indtil nu har det været vanskeligt at følge små dyr i store oceaner, og det har kun været muligt at slutte noget om deres bevægelser ved at bruge meget indirekte metoder,« forklarer Jim Bolger, der er leder af Pacific Ocean Shelf Tracking, Post, der står bag projektet. 

»Takket været nye lyd-emitterende tags på størrelse med en valnød i kombination med et omfattende kystnetværk af detektorer fra Alaska til Californien, kan flere mysterier om fiskenes migration og overlevelse måske snart løses,« siger Jim Bolger.

Et af de foreløbige resultater har overraskende været, at unglaksene tilsyneladende har lige gode overlevelsesmuligheder i opdæmmede og updæmmede floder.

To forskellige arter unglaks blev fulgt langs Columbia River og Fraser River i USA. Columbia River har otte dæmninger, mens Fraser River slet ingen har. 

1.000 unglaks, hver cirka 14 centimeter lange og med en vægt på 20-30 gram, blev elektronisk mærket i 2006. De 1.000 mærkede unglaks blev fulgt via et omfattende netværk af akustiske modtagere i Columbia- og Fraser-floden og langs kontinentalsokkelen ved Stillehavet.

Det viste sig, at flest laks overlevede på Columbia River, når enten afstand eller rejsetid blev taget med i regnestykket mod Fraser River. Faktisk overlevede flest laks, der svømmede gennem turbine-delen af dæmningerne på Columbia River i forhold til dem, der svømmede uden om den opdæmmede del.

Indtil videre kan forskerne dog ikke sige, om der skulle være specielle forhold i Fraser River, der har taget livet af laksene, selvom den er uopdæmmet. Det vides heller ikke, om andre faktorer end dæmninger spiller ind på laksenes overlevelse.

»Hvorend den fremtidige forskning tager os hen angående de spørgsmål, har den elektroniske og akustiske teknologi demonstreret sig selv som et brugbart værktøj til at opsamle unikke videnskabelige data,« siger en af forskerne, David W. Welch fra Kintama Research, Nanaimo, British Columbia.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Public Library of Sciency Biology.

4. december 2008

© Steen Ulnits

Færre sild fra Østersøen

Der må fanges 39 procent færre sild til næste år i Østersøen, hvor bestanden fortsat er faldende. Det er resultatet, efter EU-lande netop har besluttet at reducere fangst-kvoterne for en lang række fisk i Østersøen. 

Dermed er især de danske sildefiskere hårdt ramt, erkender fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som deltog i mødet, der fandt sted i Luxembourg: 

»Det er klar, at det vil få konsekvenser for de danske sildefiskere. Jeg forstår fuldt ud deres bekymring. Men vi er nødt til at gøre noget for at sikre bestanden«, siger Eva Kjer Hansen. 

EU-kommissionen lagde i sit forslag op til en reduktion i sildekvoterne på 63 procent. Nu har landene i stedet forhandlet sig frem til en reduktion på 39 procent, samt at der skal laves en handleplan for genopretningen af sildebestanden i Østersøen: 

»Vi sikrer en bæredygtig udvikling samtidig med, at vi har sikret fiskerne de muligheder, der er, inden for en bæredygtig ramme. Fiskerne har også en interesse i, at der er fisk at fange i fremtiden«, siger Eva Kjer Hansen. 

I modsætningen silden er torskebestanden ved at komme på fode igen. Dog skal torskefangsten reduceres med 15 procent i den vestlige del af Østersøen, men i den østlige del - øst for Bornholm - kan fiskerne hale 15 procent flere torsk i land. 

Beslutningen betyder desuden, at de danske fiskere skal skrue ned for fangsten af laks, brisling, skrubber og rødspætter. Kvoterne for de to sidstnævnte reduceres med fem procent i 2009.

Relationen mellem torsk og sild er for øvrigt en af klassikerne inden for fiskeribiologien. Torskene æder løs af de voksne sild, mens sildene gør gengæld ved at æde løs af de små torskelarver. Går den ene art frem, sker det derfor på bekostning af den anden.

4. december 2008

© Steen Ulnits

Flere torsk fra Østersøen

2009 bliver endnu et år med færre fisk i nettet for de danske fiskere i Østersøen. Det står klart, efter at EU-landene for nylig enedes om at skære ned på kvoterne for en lang række fiskearter.

Især sildefiskerne i havne som Rødvig og Gilleleje kan se frem til hårde tider. Sildekvoterne bliver reduceret med 39 procent i den vestlige del af Østersøen samt Kattegat og Skagerrak som følge af faldende bestande. Det er dog knap så drastisk som EU-Kommissionens forslag, der på baggrund af havbiologers analyser lagde op til en 63 procents nedskæring.

Mens sildebestanden har store problemer, er torskebestanden efter flere års hårdt pres ved at komme på fode igen. Godt nok skal torskefangsten reduceres med 15 procent i den vestlige del af Østersøen, men det opvejes af en tilsvarende stigning på 15 procent for kvoterne i den østlige del af Østersøen, øst for Bornholm.

Også når det gælder laks, brisling og rødspætter skal fiskerne skrue ned for fangsten, og især udsigten til færre rødspætter i nettet har vakt vrede hos de danske fiskere. Der ligger nemlig ingen biologiske årsager til grund for den reduktion af rødspættekvoterne på fem procent, som Danmark modstræbende måtte acceptere.

Det er ikke kun antallet af landede fisk, som bliver reduceret næste år. Østersøfiskerne skal også reducere antallet af dage, de er på vandet, med 10 procent.

4. december 2008

© Steen Ulnits

Forbud mod drivgarn giver resultat

Forbuddet mod drivgarn i Østersøen, som blev implementeret fra den 1. januar 2008, giver allerede nu mærkbare resultater. Flere laks er sluppet op i elvene, hvor lystfiskerne melder om stærkt øgede fangster. Opgangen begyndte i juni og fortsatte sæsonen ud - med flere laks i elevene end i mange år.

"Forbuddet har haft en meget positiv effekt på antallet af tilbagevendende gydefisk fra Østersøen. Vi taler sandsynligvis om 100.000 flere laks end sidste år", siger Håkan Harstrand fra svenske "Sportfiskarna".

I de forgangne år er der hvert år blevet fanget omkring 300.000 laks, heraf halvdelen i drivgarn ude i Østersøen. Hvis forbuddet fortsætter, regner man med en øget årlig opgang i de svenske elve på mellem 50.000 og 100.000 laks.

Håkan Harstrand fortsætter:

"80% af østersølaksene stammer fra svenske elve. Derfor er den øgede opgang en meget positiv ting for Sverige som fisketurismenation. Polen kæmper stadig mod forbuddet mod drivgarn, men vi håber, at EU står fast på beslutningen".

Derfor er det vigtigt, at lobbyorganisationer som EAA og EFTTA fortsætter deres lobbyvirksomhed i Bruxelles. Det er deres skyld, at den manglende håndhævelse af drivgarnsforbuddet blev bragt i søgelyset og frem i dagspressen. Og der er flere steder endnu med udbredt ulovligt drivgarnsfiskeri - ikke mindst i Middelhavet.

Fremgangen i Østersøen kan vende lige så hurtigt, som den har gjort i år - hvis ikke presset på lovgiverne i EU fastholdes.

25. november 2008

© Steen Ulnits

OECD-rapport roser landbruget

En ny rapport fra OECD viser, at det samlede pres på miljøet fra landbruget er faldet siden 1990. Ifølge rapporten er udledninger af drivhusgas fra jordbruget faldet med 21 procent, mens udledning på landsplan kun er faldet med 3 procent. Det skriver FoodCulture.

OECD har fulgt landbruget i de oprindelige 15 EU-lande, og det gennemsnitlige fald i udledningen af drivhusgasser er på 7 procent. Men selv om dansk landbrug altså hører til i den høje ende, konkluderer rapporten, at udledningen vil falde yderligere i de kommende år. Blandt andet på grund af mindre forbrug af gødning og en øget produktion af biogas.

"Rapporten konstaterer, at der har været en kontinuerlig styrkelse af miljøindsatsen i snart 20 år. Det er vi naturligvis stolte af at være en del af. Men OECD peger også på, at der fortsat er en række udfordringer. De flotte resultater er gennem årene opnået gennem primært en generel regulering. For at opnå yderligere forbedringer er der behov for en målrettet indsats," siger vicedirektør i Dansk Landbrug, Niels Peter Nørring, til FoodCulture.

Udover en opbremsning i udledningen af drivhusgasser fortæller rapporten også, at landbrugets pesticidforbrug er reduceret med 40 procent fra 1990 til 2003, hvilket er et af de største fald i OECD.

Gid, vi herhjemme også kunne bryste os af en sådan reduktion...

25. november 2008

© Steen Ulnits

Bill investerer i biobrændstof

Bill Gates fra Microsoft investerede for to år siden 600 mio. kr. i Pacific Ethanol. Det er et selskab, hvis mål er at blive den største producent af majsbaseret ethanol på den amerikanske vestkyst. I sidste uge gjorde han det så igen: Da investerede Bill Gates' investeringsselskab Cascade i en 530 mio. kroners satsning for at skabe flere biobrændstoffer.

Det er de såkaldte tredjegenerations biobrændstoffer, som Gates her investerer i. Alger, sollys, mikroorganismer og kuldioxid skal inden for tre til fem år efter raffinering kunne erstatte benzin, diesel og flybrændstof.

Forhåbentlig da. Ellers taber stakkels Bill penge...

25. november 2008

© Steen Ulnits

Nej til sø i nationalpark

Folkene bag en ny Nationalpark ved Skagen Odde kan godt droppe alle tanker om at genskabe Vendsyssels største sø, Gårbo Sø. Det siger manden, der ejer de 820 hk jord, hvor der engang var sø. Han nægter at sælge, oplyser DR Nordjylland.

"Det kan ikke komme på tale," siger entreprenør Svend Aage Christiansen, der i dag dyrker landbrug på den tørlagte søbund.

Det er Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening, der vil gøre Skagen Odde til nationalpark. Som det største enkeltprojekt ønsker de at genskabe Gårdbo Sø, der var Vendsyssels største sø, indtil den blev tørlagt i slutningen af 1800-tallet.

"Men jeg sælger ikke. Jeg har Danmarks bedste landbrugsjord på Gårdbo Sø," siger Svend Aage Christiansen.

25. november 2008

© Steen Ulnits

Mangel på gylle - i Afrika...

"Du kan købe Coca-Cola og øl overalt i Afrika, men ikke gylle. Det ønsker vi at ændre," siger forsker Andre Bationo fra Sveriges Landbrugsuniversitet. Han er førende landbrugsforsker i Afrika og arbejder med udviklingsprogrammet Agra, Alliancen for Afrikas grønne revolution. Det skriver lantbruk.com.

"I de udviklede lande forårsager gylle og kunstgødning miljøproblemer. Men i Afrika går de glip af fire mia. dollars om året, fordi de mangler gødning," siger han. 

Ghana og Uganda er de lande i verden, der bruger mindst gødning pr. hektar. Landmændene har ikke råd til at købe gødning - eller ikke har kendskab til fordelene ved at gøde.

"Ofte bruger de husdyrgødning til at fyre op til opvarmning eller madlavning," siger Andre Bationo til lantbruk.com. Han mener, at moderne gødning og jordforbedring er et våben mod både fødevaremangel og den globale opvarmning. Med højere udbytter kan landmændene lettere tilpasse sig klimaforandringerne. Hvis den eksisterende jord yder mere, er der også mindre behov for at rydde regnskov for at oprette nye marker.

Agra har blandt andet til formål at sikre leverancer af gødning til afrikanerne og gøre gødningen tilgængeligt i mindre pakker til de små landmænd.

Agra ønsker også at bruge Afrikas stenfosfat og naturgas til at gøde med.

25. november 2008

© Steen Ulnits

Lokal modstand mod naturpark

Danmarks Jægerforbund (DJF) vil nu forsøge at danne fælles front med Danmarks Naturfredningsforening (DN) i kampen for at stoppe etableringen af Danmarks største dyrehave ved Vejen i Jylland. Jægerne mener, at det skader det naturdyreliv at hegne så stort område ind. Det skriver Ritzau.

Dyrehaven i Klelund Plantage ved Vejen kom for nylig et stort skridt nærmere, da teknik- og miljøudvalget i Vejen sagde ja til Lego-arving Sofie Kirk-Kristiansens planer om at indhegne 1400 hektar og dermed skabe en dyrehave.

"Vi ser meget alvorligt på det, for det er en skæv udvikling for naturen i Danmark, at man begynder at hegne naturen ind for at have vildtet for sig selv. Vildtet skal kunne bevæge sig frit, både for de mange, der gerne vil nyde dyrelivet og os, der også gerne vil skyde lidt af det," siger formanden for DJF, Ole Roed Jakobsen til Ritzau.

DN er også stærkt kritiske over for indhegning af den frie natur og frygter, at det på lang sigt, kan være svært at garantere en god adgang til skoven.

"Det er svært for kommunerne at gå imod store lodsejere, der har en god idé. Men private dyrehaver er en uheldig udvikling, fordi de private jagtinteresser vil være i fokus," siger Nora Skjernaa Hansen fra DN.

Sofie Kirk-Kristiansen fik området af sine forældre i bryllupsgave og har siden fået ja fra Skov-og Naturstyrelsen til at indhegne en del af plantagen til dyrehave. Teknik-og miljøudvalget i kommunen mener, at indhegningen vil sikre en større biologisk mangfoldighed.

"Desuden bliver der fri adgang for offentligheden - ligesom Skov- og Naturstyrelsen stiller krav om, hvor højt hegnet må være," siger formand for teknik- og miljøudvalget Frank Schmidt.

Byrådet i Vejen Kommune skal træffe den endelige afgørelse sidst i november.

25. november 2008

© Steen Ulnits

Ny dansk verdensrekord i salg af økovarer

For første gang nogensinde har en dansk supermarkedskæde præsteret en økologi-andel af den samlede omsætning på over 30 procent i en hel uge.

Det er Irma, der for nylig nåede en andel på 30,1 procent, oplyser virksomheden. Den butik, der præsterede den højeste andel, var Irma Torvegade på Christianshavn, som opnåede en økoandel på ikke mindre end 39,9 procent.

De fem mest sælgende økologiske varer i ugen var:

Jersey mælk

Hakket oksekød
Montepulciano rødvin
Amarone Ninfeo rødvin
Ch. Peybonhomme les Tours rødvin

Midlerne til at øge økologisalget var dels en tilbudsavis, der udelukkende havde økologiske varer - dels masser af lokale aktiviteter i de enkelte butikker. Dertil kom billigere priser på hele udvalget af frugt og grønt.

Som selv stor ynder af rødvin kan det ikke undre, at økologisk bevidste mennesker drikker god vin og er villige til at betale den økologiske merpris!

25. november 2008

© Steen Ulnits

Upopulær biogas

Firmaet Biokraft har søgt om lov til at opføre tre gyllelaguner ved biogasanlægget uden for Aakirkeby. Men naboerne er ikke begejstrede for at få 20.000 kubikmeter gylle som ny nabo. Det skriver TV 2/Bornholm.

En af naboerne, Lis Jørgensen, siger, at hun vil klage over, at der er givet en såkaldt landzonetilladelse til gyllelagunerne. 

Klagen skal behandles af Naturklagenævnet, og det vil sandsynligvis tage et halvt år, og da klagen har opsættende virkning, skal byggeriet af gyllelagunerne ligge stille, mens klagen behandles. Det betyder nye udgifter. 

Biokraft skal nemlig i endnu et halvt år køre det affaldsvand, der ellers skulle have været i lagunerne, væk. Det koster ca. 250.000 kroner om måneden eller i alt 1,5 millioner. 

"Der er forventeligt med klagerne, og de er en del af de vanskeligheder, som Biokraft støder på," siger Thomas Thors, der er formanden for Biokraft. Han tager dog klagerne med ro og forventer, at byggeriet kan gå i gang i slutningen af foråret.

25. november 2008

© Steen Ulnits

Nye miljøfølsomme områder

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er gået længere end aftalt med landbruget, dengang miljøgodkendelsesordningen blev til. Da blev det nemlig besluttet, at op til 35 procent af jorden kunne udpeges som følsomme områder. Nu er det pludselig 38 procent - eller ekstra 223.000 hektar.

Det er sket, fordi kortværkerne, der bruges til beregning af, hvad der må udledes til omgivelserne, er blevet opdateret, og det betyder mindre udledning. Det kan dog delvist kompenseres ved ændret gødningsnorm eller sædskifte.

Timingen kommer bag på Dansk Landbrug, hvor det var opfattelsen, at der skulle diskuteres "Grøn Vækst'", og at der dermed var lagt op til at lave en helhedsløsning. Det vækker speciel utilfredshed, at det samlede areal omfattet af nitratklasser er øget.

Nitratklasse I:
Arealer med et N-reduktionspotentiale på 0 til 50 procent i oplande til sårbare Natura 2000 vandområder.

Nitratklasse II:
Arealer med et N-reduktionspotentiale på 51 til 75 procent i oplande til meget sårbare Natura 2000 vandområder.

Nitratklasse III:
Arealer med et N-reduktionspotentiale på 0 til 50 procent i oplande til meget sårbare Natura 2000 vandområder.

25. november 2008

© Steen Ulnits

Strid om fjernelse af vandhuller

Aabenraa-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at en lodsejer ved Tumbøl ulovligt har fjernet flere vandhuller. Det skriver DR Syd.

Foreningen klager til Naturklagenævnet over, at et beskyttet vandhul er nedlagt uden, at jordens ejer har fået tilladelse til det. Den tilladelse søger ejeren nu om og får støtte af Aabenraa Kommune.

Det kæmper DN imod, og samtidig vil foreningen have undersøgt en mistanke om, også andre vandhuller på samme grund er sløjfet uden tilladelse. Og i givet fald have dem genskabt.

25. november 2008

© Steen Ulnits

Svovlsyre i gyllen forbedrer miljøet

Miljøet får det bedre, fordi stadig flere landmænd hælder syre i gyllen fra husdyrene. Det oplyser DR Østjylland.

Det er i forvejen bevist, at gyllen forurener mindre med ammoniak, når landmændene sætter svovlsyre til gyllen, men nu har århusianske forskere påvist en ny gavnlig effekt af syren.

Tilsætningen betyder også, at gyllen afgiver mindre metangas til atmosfæren, og dermed bremses opvarmningen af jordkloden, fordi metangas er en kraftig drivhusgas.

Til gengæld betyder svovlsyren så, at gyllen risikerer at lugte dårligere - med de velkendte problemer for lokalbefolkningen...

Det er forskere fra Jordbrugsvidenskabeligt Fakultet på Aarhus Universitet, der har påvist effekten af svovlsyren.

25. november 2008

© Steen Ulnits

Menneskeædende malle

Vi ved, at der findes menneskeædende hajer - flere arter endda. Nu viser det sig, at hajerne måske ikke er de eneste fisk med smag for menneskekød...

Et eksemplar af den kæmpemæssige indiske malleart "Goonch'"har tilsyneladende fået så meget smag for menneskekød, at den nu ikke tøver med at dræbe badende i den indiske flod, hvor den lever. Det er nogle forskeres frygt, efter flere mennesker er forsvundet på mystisk vis i floden.

Efter indisk tradition sendes afdøde efter begravelsesceremonien ud på floden, hvor de sejler med strømmen. Forskere mener, at mallerne har spist sig store i de lette måltider og samtidig fået smag for menneskekød efter at have vænnet sig til smagen af lig.

Biologen Jeremy Wade, som er kendt fra sine fiskeprogrammer på Discovery Channel, har studeret fænomenet med det menneskeædende monster, som lokale i den indiske by i årevis har troet på og frygtet.

- Min teori er, at fiskene i floden har levet af halvbrændte kroppe, som er sendt ud på vandet. Et par af dem er nu blevet så store, at de kan angribe og spise levende mennesker, siger han til Fox News.

Wade har fisket efter maller i floden, og den største, han har fanget, var over to meter lang og vejede mere end 70 kilo.

- Hvis sådan en fyr får fat i dig, så er der ingen mulighed for at slippe væk, fortæller Jeremy Wade, der nu planlægger at lave en dokumentar om de måske menneskeædende kæmpemaller.

25. november 2008

© Steen Ulnits

3,5 meter lang fisk - fra kysten!

62-årige Chang Yi Bai fra Taiwan fik sit livs kamp, da en kæmpefisk bed på krogen - 3,5 meter lang og fanget fra østkysten af Taiwan. Chang har fisket i mere end tyve år, men aldrig fanget noget lignende. Fisken, som er en velkendt dybhavsfisk, fanges normalt aldrig nær land - og da slet ikke direkte fra kysten som denne. 

Lokalt kalder man fisken for "jordskælvsfisk", da man normalt kun ser den i forbindelse med jordskælv - og derfor betragter den som et dårligt varsel. Seismologer kommenterede dog fangsten og maner til ro. Det er en myte, at denne fisk skulle varsle jordskælv, siger de.

Omvendt kan man jo fint forestille sig, at døde eller døende eksemplarer søger op til overfladen eller driver i land i forbindelse med voldsomme jordskælv, som gør livet på dybhavet umuligt - i hvert fald for en stund.

25. november 2008

© Steen Ulnits

Økologer tjente mest i 2007

Økologerne øgede sidste år deres indtjening med 20.000 kr. til 141.000 kr. i gennemsnit. Samtidig faldt driftsresultatet for deres konventionelle kolleger med 141.000 kr. pr. bedrift.

Mens der i 2006 ikke var den store forskel på indtjeningen for de to driftsformer, klarede de økologiske bedrifter sig derfor markant bedre i 2007 end de konventionelle.

De konventionelle bedrifter endte endda med et underskud på 30.000 kr. pr. bedrift. Det var især den elendige økonomi i svineproduktionen, der trak ned for de konventionelle bedrifter, viser en analyse fra Fødevareøkonomisk Institut.

Økologiske malkekvægsbedrifter, der typisk er store heltidsbedrifter, topper igen i år statistikken med et driftsresultat på 574.000 kr. pr. bedrift. Det er 117.000 kr. bedre end året før.

De økologiske planteavlsbedrifter klarede sig knap så godt med et driftsresultat på -47.000 kr. i gennemsnit pr. bedrift, hvilket er på samme niveau som året før.

Den generelt svage økonomi i økologiske planteavlsbedrifter forklares med, at langt den overvejende del er deltidsbedrifter, der opnår en væsentlig del af deres indkomst uden for jordbruget.

25. november 2008

© Steen Ulnits

Miljøminister presser landbruget

Antallet af særligt naturfølsomme marker stiger markant, når miljøminister Troels Lund Poulsen ( V) om kort tid præsenterer nye krav til landbrugets udledning af kvælstof i naturen. Det skriver metroXpress.

Kravene betyder, at 38 procent af alle marker i fremtiden vil være omfattet af en særlig "nitratklasse", som begrænser den mængde gødning, landmændene må køre ud på markerne. I dag er det 30 procent, der er omfattet af reglerne.

"Vi kan i den nye kortlægning se, at der er flere naturfølsomme områder. Dem har vi en særlig forpligtelse over for. Det har vi forudsat i husdyrloven, og det lever vi op til med den nye kortlægning af landbrugsarealerne," siger Troels Lund Poulsen til gratisavisen metroXpress.

"Det er en rigtig god nyhed for den danske natur," mener miljøministeren.

Miljøministeriets kortlægning af landets marker bruges af kommunerne til at give landmænd tilladelse til at udvide husdyrproduktionen. Derfor vil den strammere kurs betyde, at landmænd i fremtiden skal sikre sig mere jord for at få tilladelse til at udvide produktionen.

Stigningen er næsten den dobbelte af, hvad landbruget er blevet stillet i udsigt af Miljøministeriet. Derfor er Dansk Landbrugs formand Peter Gæmelke stærkt utilfreds med de nye krav.

"Jeg er dybt skuffet over, at vi igen skal høre om opstramninger, der indskrænker muligheden for husdyrproduktion. I forvejen flytter flere husdyrproduktioner ud af landet, og de nye krav gør det absolut ikke lettere at være landmand i Danmark, "siger han til avisen.

25. november 2008

© Steen Ulnits

Skjern Å-park blev vedtaget

Med et overvældene flertal stemte byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune tirsdag for en nationalpark omkring Skjern Å.

Dermed må de mange landmænd, som fra starten var kritiske overfor nationalpark-planerne, se sig nedstemt af byrådet, skriver DR.

Med flertallet i hus kan byrådet nu skrive til miljøminister Troels Lund Poulsen, at han godt kan gå i gang med at udfærdige det lovmæssige grundlag for etablering af nationalparken.

Torben Nørregaard, Venstre-borgmester i Ringkøbing-Skjern forstår ikke landmændenes frygt for nationalparken.

Landmændene har ønsket helt sikre betingelser for, at der skal gælde akkurat samme landbrugsregler indenfor som udenfor nationalparken.

25. november 2008

© Steen Ulnits

Drama om Skjern Å nationalpark

Trods et stort pres fra et flertal af de landmænd, der ejer de 8.500 hektar landbrugsjord i nationalparkforslaget Skjern Å, tyder meget på, at Venstres gruppe ved byrådsmødet giver grønt lys til parken, der har været meget omstridt på egnen.

Tidligere har 11-12 medlemmer af Venstres gruppe på 18 været imod eller ikke taget stilling. Flertallet af landmændene, der er imod nationalparken, støttes af deres repræsentant i styregruppen, landboformand Andreas Bjerregaard.

Forud for eftermiddagens afstemning lader det til, at Venstre-medlemmerne sammen med fem Socialdemokrater og SF alligevel kan skabe flertal for nationalparken.

Det, byrådet skal tage stilling til, er ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern, om man siger ja eller nej til miljøminister Troels Lund Poulsens spørgsmål: Ønsker kommunen, at miljøministeren går i gang med at udarbejde en bekendtgørelse om nationalparken, altså at sætte planerne i værk.

9. november 2008

© Steen Ulnits

Danmark er Østersøens miljøskurk

Landmændene i Danmark og Tyskland er de største miljøskurke sammenlignet med alle Østersøens landmænd. De udleder mest kvælstof per hektar jordbrugsmark.

Landbruget står for halvdelen af kvælstofindholdet i Østersøen. Udslippet af kvælstof og fosfor fra landbruget medfører blandt andet flere alger i havet. Men det er meget forskelligt, hvor meget de forskellige østersølande påvirker havmiljøet. Det skriver atl.nu.

Det danske landbrug udleder i gennemsnit 57 kg kvælstof per hektar. Det er mere end 40 gange så meget kvælstof, som rinder ud i vandet fra de estiske og lettiske landbrug.

Forsker på Sveriges Lantbruksuniversitet, Helena Andersson, siger til atl.nu, at der er flere faktorer, der spiller ind i forureningen af Østersøen.

"Der findes ingen enkle svar. De naturgivne forudsætninger som klima og jord er jo forskellige i landene, men der er alligevel et tydeligt mønster: Lande, som har den højeste dyretæthed, står også for det største kvælstofudslip," siger Helena Andersson.

Og der er så den naturlige forklaring på, hvorfor Danmark er det land ved Østersøen, der udleder mest kvælstof.

"Danmark har absolut flest dyr og den højeste kødproduktion, derfor ligger landet også i top, når det gælder kvælstofudslip fra landbruget," siger forskeren.

Tyskland har den næsthøjeste dyretæthed, og dermed også det næsthøjeste kvælstofudslip.

Et andet mønster, som Helena Andersson gør opmærksom på, er, at lande med højt udviklede landbrug belaster miljøet i Østersøen mere, end for eksempel Letland, hvis selvforsyning af kød er meget lav.

"Jo mere korn, kød og mælk et land producerer, desto større er kvælstofudslippet," siger Helena Andersson.

9. november 2008

© Steen Ulnits

Danmark dyrker mest korn pr. indbygger

Regnet pr. hektar landbrugsjord ligger Danmark helt i front: 1.500 kg. Så meget korn dyrker vi om året for hver eneste dansker, og det gør Danmark til det land i verden, der producerer mest korn pr. indbygger. Det viser FAOs tal for 2007, hvor høsten ellers var forholdsvis lille i Danmark.

I en tid med fødevarekrise er det tankevækkende, at Danmark ligger i spidsen, når det gælder om at producere korn. Sammenligningen gælder vel at mærke ikke kun for de kornarter, vi dyrker herhjemme, men også når man medregner både ris og majs og mere eksotiske former for korn.

Mange andre lande producerer meget mere korn, end vi gør i Danmark, men i forhold til befolkningens og landbrugsarealets størrelse ligger Danmark suverænt i front.

Når Danmark hidtil har været ret upåagtet som kornproducerende land, skyldes, at vi bruger langt det meste af kornet som foder, og Danmark er da også mere kendt for sin store animalske produktion.

Et land som Canada, der har den næststørste produktion pr. indbygger, og er et af de store korneksporterende lande, dyrker "kun" seks gange så meget korn som Danmark, selv om det er et kæmpestort land, så i forhold til landbrugsarealets størrelse er Danmarks kornproduktion langt større og voldsomt meget mere intensiv.

Andre store kornproducerende lande som USA, Kasakhstan, Australien og Argentina dyrker også meget korn pr. indbygger, men i forhold til deres størrelse er produktionen ikke nær så imponerende.

Ungarn er det land i EU, der efter Danmark dyrker mest korn pr. indbygger, mens Frankrig som EU's suverænt største samlede kornproducent ligger noget længere nede på listen.

Når vi ligger så højt med hensyn til at producere korn, skyldes det, at vi bruger en forholdsvis stor del af landbrugsarealet til at dyrke korn, samtidig med at vi har forholdsvis høje udbytter.

Faktisk er der kun 32 lande i verden, der har en større produktion af korn end Danmark.

Store lande som Brasilien og Rusland ligger meget langt nede på listerne, når man sætter produktionen i forhold til landenes enorme landbrugsarealer og store befolkninger.

Derfor sviner de heller ikke miljøet til i nær samme omfang som det højt berømmede danske landbrug.

9. november 2008

© Steen Ulnits

- Pinligt, at Danmark er det største miljøsvin ved Østersøen...

Torsken er ikke længere i stand til at formere sig ret mange steder i Østersøen, fordi udledningen af kvælstof påvirker indholdet af både ilt og salt i vandet.

Det kan fisken takke det danske landbrug for, som i gennemsnit udleder 57 kilo kvælstof per hektar, hvilket er mere end noget andet land i Østersø-regionen. 

Det fastslår en ny rapport fra Sveriges Landbrugsuniversitet. 

»Hvor er det pinligt, at vi i Danmark prøver på at gøre os til et grønt land, som vil gå foran, når det så viser sig, at vi er de største syndere«, siger SF's Kristen Touborg, som er repræsentant for Nordisk Råd, fødevareordfører og tidligere landmand. 

Han har før været opmærksom på problemet, selv om han har hørt både landbruget og den borgerlige regering sige, at det ikke betyder så meget, fordi Danmark ikke har så meget udslip til Østersøen. 

Men de nye tal viser det stik modsatte. 

»Det her er væsentlig værre, end man har formodet før«, siger han, og beder nu ministeren om en redegørelse. Kristen Touborg vil nu have svar på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved problemet. 

»Min opfattelse er, at regeringen vil gå ud og lave restriktioner og til gengæld slippe landbruget fri. På den måde laver de på den ene side skarpere regler i nogle områder, mens de løsner meget op og giver lov til større produktion på den anden«, siger han. 

Selv om han støtter restriktioner på særlige områder som for eksempel følsomme vandløb, mener han ikke, at det er en god ide. Ifølge Kristen Touborg forurener landbruget ikke kun i Østersøen. 

»Jeg er specielt bekymret for den kvælstofudledning, der slippes ud i luften. Og jeg synes, at nu når vi netop står over for en generel fornyelse af vandmiljøhandlingsplanen til efteråret, er det på tide - og et behov for - at vi få revurderet området samtidig«, siger han. 

9. november 2008

© Steen Ulnits

Landbruget støtter Nationalpark Skagen Odde

"Landboforeningen i Nordjylland vil gå positivt ind i det."

Sådan siger formanden for LandboNord, Henrik Gregersen, om forslaget fra Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening om en nationalpark, der skal ligge nord for en linje mellem Frederikshavn og Hjørring.

Henrik Gregersen bifalder, at der skal være plads til både naturperler og til ejet jord, og bakker op om en nationalpark, hvis landbruget fortsat kan virke. Men hvis folkene bag nationalparken ud over at pleje og passe naturen også vil nedlægge landbrug, er han skeptisk:

"Så er det en helt anden situation, og så må der blive tale om ekspropriation. Men så langt kommer det sandsynligvis ikke. Mig bekendt er der ikke så meget intensivt landbrug i området," siger Henrik Gregersen til DR Nordjylland.

9. november 2008

© Steen Ulnits

Producenter ved nationalpark tjener mere

Producenterne ved den kommende nationalpark Vadehavet kan se frem til mere indtjening. Den kommende nationalpark betyder nemlig højere priser på produkterne.

Foreningen Vadehavsprodukter er derfor allerede godt i gang med at brande produkter fra nationalparken - blandt andet skal de forsynes med stemplet 'Vadehavsguld'.

"Det bliver som at sælge B&O fjernsyn. Vi har allerede i dag et fantastisk produkt, men det betyder noget at få stemplet "Nationalpark". Vores søsterorganisation i Holland har vist, at man kan få 20 procent mere for produkterne ude på destinationen end inde i byerne, og det regner vi bestemt med at kunne overføre på eksempelvis lammekødet fra marsken," siger foreningens koordinator Erling Sørensen," til Food Culture.

Vadehavets gæster vil fortrinsvis komme fra de nærliggende storbyer, hvor folk gerne vil kunne snakke med om andet end den årlige tur til Middelhavet.

9. november 2008

© Steen Ulnits

- Skagen Odde nationalpark?

Så sent som i august blev Nationalpark Thy indviet, og nu foreår Friluftsrådet, Danmarks Naturfred og Dansk Ornitologisk Forening endnu en nationalpark i det nordjyske. Denne gang er valget faldet på Skagen Odde, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Størsteparten af Skagen Odde ligger i Frederikshavn Kommune og den nordvestlige del i Hjørring Kommune. Betegnelsen Skagen Odde bruges om området nord for en linje mellem Frederikshavn og Hirtshals.

9. november 2008

© Steen Ulnits

Pesticidplanens mål langt fra opfyldt

En evaluering af regeringens Pesticidhandlingsplan 2004-2009 viser, at regeringen står tilbage med i hvert fald to uopfyldte mål. Det konkluderer Rambøll Management.

I alt ni målsætninger var opstillet i planen. Den mest kendte af dem bestod i at reducere behandlingshyppigheden til 1,7 - et mål, der som bekendt ikke er nået.

Det samme gælder målsætningen om udlægning af 20.000 hektar sprøjtefri randzoner. De øvrige målsætninger er i højere grad blevet opfyldt, men de er formuleret ganske generelt og derfor ikke særligt målbare, konkluderer Rambøll Management.

Når planen ikke er opfyldt på to vigtige punkter, hænger det sammen med, at en stor del af de anvendte virkemidler er brugt på vidensudvikling og langsigtede tiltag, som ikke kan forventes at have mærkbar effekt på kort sigt.

Rambøll påpeger, at godt 70 procent af de 145 mio. kr. som var planens samlede budget, er gået til langsigtede virkemidler, herunder forskningsprogrammer, metodeudvikling vedrørende rådgivning og varslingssystemer, mens kun 20 procent er brugt på virkemidler med effekt på kort sigt over for landbruget.

Der peges på en manglende sammenhæng mellem mål og virkemidler i planen samt mangel på overordnet ledelse og opfølgning.

"Årsagen til den konstaterede stigning i landbrugets forbrug af pesticider er ikke kendt, og det er ikke givet, at det alene skyldes virkemidlernes manglende effekt," skriver Rambøll Management.

"Det kan også skyldes ændringer i blandt andet sædskifte og i vejrforhold eller i priserne på pesticider og afgrøder, der alt sammen påvirker den økonomisk optimale anvendelse af pesticider."

9. november 2008

© Steen Ulnits

Frankrig vil 3-doble økologien

Den franske landbrugsminister vil 3-doble det økologiske areal i Frankrig frem til 2012. Derefter vil det økologiske areal udgøre 6 procent af det samlede areal.

Landbrugsministeren vil blandt andet få flere landmænd til at lægge om ved at fjerne loftet over tilskuddet til omlægning, hvilket vil gøre det meget mere attraktivt at lægge om - specielt for planteavlerne.

Derudover vil han støtte økologiske organisationer og projekter, og mindst 20 procent af maden i statens kantiner skal være økologisk.

Ifølge landbrugsministeren stiger efterspørgselen efter økologiske produkter med 10 procent om året.

9. november 2008

© Steen Ulnits

- Er gyllelugt farlig for helbredet?

Formanden for miljøudvalget i Viborg Kommune, Inger Jakobsen, har bedt den lokale embedslæge om at vurdere, om gyllelugt er sundhedsskadelig. Det skriver viborg-folkeblad.dk.

Gyllelugten skal vurderes i forbindelse med klager fra borgere i Vristed, der i 2005 fik Fjends Kommune til at påbyde ejeren af et landbrug at gøre noget ved lugten af gylle fra landbruget. Men ejeren klagede til miljøklagenævnet, og der er sagen fortsat.

For nylig skrev Landsforeningen af gylleramte et brev til kommunen om sagen, og her pegede foreningen blandt andet på, at der er risiko for sygdomme forbundet med gyllelugten. Det er nu det, som embedslægen skal vurdere om er korrekt eller ikke.

"Hvis embedslægen vurderer, at det er sundhedsskadeligt i forhold til eksempelvis luftveje eller allergi, kan kommunen gå ind og træffe en ny afgørelse," siger Inger Jakobsen.

9. november 2008

© Steen Ulnits

"Grøn Misvækst":

Muslingefiskeriet genoptages i Limfjorden

52 muslingefartøjer fik for nylig lov til at genoptage det sårbare muslingefiskeri i Limfjorden, oplyser Fødevareministeriet. Det sker efter, at det af hensyn til fugle- og plantelivet er udarbejdet omfattende miljøkonsekvensvurderinger af fiskeriet. 

»Det er første gang, at vi har et så grundigt videnskabeligt grundlag for at udstede tilladelser til muslingefiskeri i Limfjorden. Regeringens vision for erhvervsudviklingen er "Grøn vækst". Det er meget tilfredsstillende at konstatere, at vi nu med de videnskabelige konsekvensvurderinger har redskabet til at realisere den vision på fiskeriområdet«, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). 

Miljøkonsekvensvurderinger gennemføres ved, at fiskeriets effekt på det omkringliggende miljø undersøges og sammenholdes med de særlige beskyttelseshensyn, der gælder for området. For første gang indeholder tilladelserne til muslingefiskeri præcise vilkår om, hvor store mængder, der må fiskes i bestemte områder af fjorden. 

Nu kan fremtiden så få lov til at vise, at man endnu engang har tromlet hen over miljøet - nu blot under et nyt og forkromet motto, nemlig "Grøn Vækst".

Det burde snarere hedde "Grøn Misvækst"...

9. november 2008

© Steen Ulnits

Fisker får elg på krogen

Svenskeren Joel Lagerkvist troede ikke sine egne øjne, da først gevir og siden hel elg kom til syne for enden af fiskelinen.

Den 24-årige svensker var taget på fisketur ved Lillsjön i Sverige sammen med en ven. På et tidspunkt fik Joel noget tungt på krogen, og han begyndte at rulle ind, mens hans ven roede båden tættere på. Det skriver den svenske avis Expressen.

I første omgang var Joel i tvivl om, hvorvidt elgen var i live, og han blev rædselsslagen for, om det store dyr skulle gå til angreb.

Heldigvis for fiskeren og uheldigvis for elgen var den stendød. Svensk politi fortalte til Expressen, at skader på elgen tyder på, at den er død efter at have været i kamp med en artsfælle.

Joel Lagerkvist ringede efter hjælp for at få den 500-600 kilo tunge elg i land, men ingen tog ham seriøst. Men gradvist begyndte folk at stimle sammen ved søbredden, og til sidst lykkedes det en flok at få dyret i land.

Joel sagde til Expressen, at han med fangsten forbedrede sin personlige rekord med 490 kilo. Fiskekammeraterne fik geviret som souvenir fra den spøjse fisketur på Lillsjöen.

Elgfiskere in spe bør vide, at Joel fik sin elg på en stor, gul wobler!

9. november 2008

© Steen Ulnits

Snart slut med Isefjordsålen

EU-direktiv følges op af indgreb fra fiskeriministeriet og sætter en stopper for fiskeri efter blankål i danske farvande. Men adressen er forkert!

Det mener i hvert fald Bjarne Hansen fra Egebjerg Mark, i et læserbrev i Jyllands-Posten. Han følges i Odsherred Avis skarpt op af Frank Knudsen, Hølkerup, der også er fritidsfisker.

"Fra og med næste år vil det være slut med at fiske efter blankål i danske farvande, hvilket i realiteten vil sætte en stopper for alt ålefiskeri", skriver Bjarne Hansen og fortsætter:

"Blankålen er den udvoksede, gydemodne ål, der fra midten af august til begyndelsen af oktober fanges i ruser på sin forunderlige rejse til Sargassohavet øst for Caribien. 

Det er den ål, der bruges til røgning, og den ål, der gør sig bedst på panden, fordi den har nået det trin i sin udvikling, der giver den bedste kvalitet. Og det er muligt at fange ålen, netop fordi den er på træk.

Ålefiskeri med ruse er et traditionsrigt og stemningsfuldt fiskeri, som i dag stort set kun praktiseres af fritidsfiskere, der i øvrigt kun må benytte et begrænset antal ruser af begrænset størrelse.

Men fra næste år vil Fødevare- og Fiskeriministeriet sætte en stopper for den fornøjelse. Baggrunden er en EU-forordning, der påbyder reduktion af ålefiskeriet i alle EU-lande. Men hvordan reduktionen skal føres ud i livet, er op til de enkelte EU-lande. I en kommentar til planen har fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) lagt vægt på, at det fremtidige ålefiskeri sikres. Men spørgsmålet er, om dette sker ved endnu en gang at komme efter fritidsfiskere og andet godtfolk.

Det har i hvert fald ikke hjulpet ålebestanden, at de oprindelige bundgarnsfiskere forsvandt fra de danske kyster for nu efterhånden mere end 20 år siden. Med deres garn sat på pæle fra strandbredden og måske 100 meter ud i vandet. 

Ålegårdene stod tæt i fjorde og i vige, og efter at de har været forsvundet i et par årtier, må man konstatere, at det ikke er fiskeriet, der er skyld i ålenes tilbagegang. Og da slet ikke de par kilo ål, som en fritidsfisker kan have held til at lokke i rusen i løbet af en sæson.

Årsagen skal måske findes i miljøforhold i søer og vandløb, hvor ålen har sin opvækst i årene, inden den bliver til blankål og trækker ud i saltvand. Eller til den groteske og uhæmmede fangst af åleyngel - glasål - som den praktiseres i andre dele af EU. Det var nok her, man burde sætte ind."

Så langt Bjarne Hansen, der bakkes op af fritidsfisker-kollegaen Frank Knudsen, Grønlandsvej, Hølkerup, der til Odsherred Netavis udtaler:

"Det er utrolige mængder tons glasål i gram-størrelse, der indfanges f.eks. i Frankrig, Spanien og Holland til opvækst i ålefarme. Blot omkring en tredjedel af dem overlever til udsætning."

"Det er en parodi, at hvis jeg skal lande en ål, skal den være på mindst 35,5 cm, mens de dernede højst er måske på tre centimeter," konstaterer han - og konkluderer som Bjarne Hansen, at det var dér, man burde sætte ind.

Se, det kan man jo for en gangs skyld godt være enige med fritidsfiskerne i. Som de forfulgte uskyldigheder de jo altid er...

9. november 2008

© Steen Ulnits

Snart slut med at fange ål i søer og vandløb

Ålene ved de danske kyster og i åer og søer får fra nytår lettere ved at sno sig. Det sker som led i en EU-redningsplan for den truede fiskeart. Det skal ske på bekostning, ikke bare af erhvervsfiskere, men også af fritids- og lystfiskere, som må imødese kraftige indgreb mod deres ålefiskeri.

Det lægger Fiskeridirektoratet op til i et udkast til nye regler for ålefiskeriet, som er sendt i høring hos interesseorganisationer m.fl. EU-planen opererer med en halvering af fangsten af ål over en periode på fem år. Fra 2012 skal det være helt forbudt for lyst- og fritidsfiskere at fange ål i ferskvand - både med fiskestang og med ruser eller andre fiskeredskaber.

For erhvervsfiskere lægger direktoratet op til skrappe restriktioner både i ferskvand og i saltvand, blandt andet med forbud mod flere slags fiskeredskaber, også for fritidsfiskere. I saltvand lægger Fiskeridirektoratet også op til at hæve mindstemålet for fangster.

9. november 2008

© Steen Ulnits

Øko-okker blir ørred-gokker...

En økologisk landmand fra Nordenskov er med stor sandsynlighed ansvarlig for en okkerforurening, der dræbte for 1,5 mio. kr. dambrugsfisk hos Graulund Fiskeri. Det skriver JydskeVestkysten.

Landmanden driver sammen med sønnen en ejendom med 320 køer og købte for tre år siden en mark ned til Vestterp Haltrup Bæk. I foråret blev der drænet ved at renovere en gammel tilgroet grøft, som blev gravet lidt bredere og dybere. Herved opstod en ny udvaskning af okker, som kan kvæle fiskene.

Landmanden erkender sagen og siger til avisen, at han har ondt af ægteparret, som ejer dambruget. Det er næsten, som når Banditos og Hells Angels slås med hinanden...

3. november 2008

© Steen Ulnits

Bræmmer skyld i flere mink

2-meter bræmmerne langs vore vandløb er skyld i, at vilde mink breder sig langs Gudenåen.

"Vi har gjort landskabet mere egnet til mink, og så breder de sig selvfølgelig." Det siger Jan Kjærgaard, der er naturvejleder i Silkeborg til DR Østjylland.

Han peger på de lovpligtige 2-meter bræmmer langs vandløbene, hvor der ikke må dyrkes afgrøder, som årsagen. Bræmmerne giver ideelle betingelser for de tusinder af mink, der har etableret sig blandt andet langs Gudenåen.

"Der er høj urtevegetation og buske. Det er nøjagtig der, minken lever. Fra plus to meter til minus to meter fra vandkanten. Her har den dækning for ræven og andre fjender, og så kan den brede sig i naturen."

Årligt skydes 5.000-6.000 mink i Danmark. Tidligere var det mest undslupne mink fra minkfarme - i dag er det i højere grad mink fra den vilde bestand.

Jan Kjærgaard vil dog ikke af med 2-meter bræmmerne langs vandløbene, fordi de også er til glæde for andre dyr og planter i naturen.

Minken er kendt som en meget dygtig fisker, der har forvoldt store problemer for laksefiskebestande i blandt andet Sverige. Minken stammer fra Nordamerika, hvor den indfødte fauna har lært at leve med den.

Det er desværre ikke tilfældet på vor side af Atlanten...

3. november 2008

© Steen Ulnits

Smider sten i havet for at redde fisk

Greenpeace-aktivister har smidt 150 store stenblokke ned på bunden af den tyske del af Vadehavet ud for øen Sild, for at forhindre fiskeri med bundtrawl.

Formålet med aktionen er ifølge Greenpeace at beskytte et område, som EU har udnævnt til særligt beskyttelsesområde, men som i praksis ødelægges af ulovligt fiskeri med bundtrawl og udvinding af sand og grus. Det skader havmiljøet og decimerer bestandene af tunge og rødspætte, hedder det i en pressemeddelelse fra Greenpeace i Tyskland.

Vadehavsområdet omkring Sild er et såkaldt Natura 2000-område. Det er navnet på EU's habitatdirektiv om levesteder for dyr og planter, der forpligter medlemslandene til at oprette et netværk af beskyttede områder. Men ifølge Greenpeace halter det med at beskytte de udnævnte områder tilstrækkeligt.

- Det kan ikke være rigtigt, at et område udpeges som særligt bevaringsværdigt, hvorefter der intet gøres for, at dette område ikke forringes, siger Hanne Lyng Winter fra den danske afdeling af Greenpeace. Organisationen kræver en bedre beskyttelse af området og opfordrer den tyske regering til at presse EU-Kommissionen til at indføre nye forholdsregler, der forbyder alt fiskeri i området.

Fra politisk hold tilslutter SF og De Radikale sig Greenpeaces kritik.

- Den danske regering må sikre en reel beskyttelse af de allerede udpegede områder i dansk farvand, siger den radikale Johs Poulsen.

SF's miljøordfører Ida Auken vil nu kalde miliøminister Troels Lund Poulsen (V) i åbent samråd. I foråret bebudede ministeren nemlig, at regeringen ville foreslå nye Natura 2000-områder og sende dem i høring inden sommerferien, men det er ikke sket.

- Vi vil have en klar besked fra ministeren om hans politik og hans mildest talt liberale forhold til deadlines og internationale forpligtelser, siger Ida Auken.

3. november 2008

© Steen Ulnits

Skolelærer mod sortbjørn

"Jeg var heldig, utroligt heldig. Jeg påkørte en bjørn, og alligevel lod den mig leve," sagde amerikanske Jim Litz, der er ved at komme sig ovenpå sine skrammer.

Hver morgen tager han cyklen på arbejde, og vejen går igennem et område, hvor han tit ser bjørne. Han er bare ikke vant til at køre ind i dem. Normalt fjerner de store dyr sig nemlig fra vejene, når ham kommer cyklende.

Men ikke denne gang. Litz kom tordnende af sted op mod en lille stigning og opdagede først bjørnen, da den var omkring tre meter fra ham. Han havde ingen chance for at undgå dyret, og nåede ikke engang at bremse, før han ramte dyret i ryggen.

Litz fløj ud over styret og ramte med cykelhjelmen først ind i ryggen af bjørnen, og de tumlede efterfølgende ned ad vejen.

Ifølge den amerikanske avis The Missoulian rullede bjørnen i tumulten hen over Jim Litz' hoved, og det splintrede hans cykelhjem. Derudover forsvarede bjørnen sig mod det uventede "angreb" og gav Litz en lige bjørnelab. Det resulterede i et langt sår fra den ene skulder ned til ballen. Da rulleriet endelig fandt sin afslutning, tog bjørnen flugten og løb op ad en bakke, hvor den stoppede og klynkede.

Jim Litz fik hurtigt fat i sin kone, og de to kørte til hospitalet. Herfra alarmerede Jim Litz områdets dyreeksperter, men de fortalte ham, at bjørnen højst sandsynligt ikke var kommet mere alvorligt til skade, end han selv var.

Ifølge The Missoulian er skaderne på ribbenene smertefulde og hudafskrabninger ned ad ryggen ikke kønne, men Litz er alligevel meget tilfreds med udfaldet af det tilfældige møde.

Cyklisten regner med at være tilbage på arbejde allerede i næste uge - på cykel! Som altid gælder det om at komme op på jernhesten igen hurtigst muligt !

3. november 2008

© Steen Ulnits

Fisker mod sortbjørn

Det, der skulle have været en hyggelig fisketur i en lille båd, blev noget af et mareridt for en canadisk mand. Han blev nemlig angrebet af en bjørn - men forventes at overleve angrebet.

Det var angiveligt lugten af nyfangne friske fisk, der fik bjørnen til at angribe, skriver svenske Expressen fra Canada. Manden var taget afsted fra Port Renfrew ved Vancouver Islands vestkyst. Da han fandt en velegnet fiskeplads, gik han i gang med fiskeriet - og det gik godt.

Men efter at have fået flere fisk indenbords dukkede bjørnen pludseligt op. Manden fik et chok og forsøgte desperat at slippe væk ved at kaste de fange fisk mod bjørnen, der havde åbenbart fået færten af noget andet og derfor angreb voldsomt.

Flere vidner så på afstand, at bjørnen og manden sloges, og de slog straks alarm til politiet. Andre kom til i deres båd og forsøgte med hamre og andet værktøj at få den rasende bjørn væk fra manden. Ifølge politichef Gordon Hitchcock fra det lokale politi lykkedes det til sidst en efterhånden stor gruppe af mænd at få jaget bjørnen væk.

Den var hårdt såret, men sprang i vandet, hvor den senere blev fundet - død. Den angrebne mand blev hurtigt kørt til hospitalet, men menes nu at være uden for livsfare.

- Det er ikke normalt, at en sort bjørn går til angreb på en mand i en lille båd, fortsætter Gordon Hitchcock, men efterhånden er der jo ikke så meget , som kan betegnes "normalt" i naturen...

3. november 2008

© Steen Ulnits

Garnpirater ved Kolding Å

Gennem længere tid har lokale lystfiskere undret sig over, at der kun er fanget ganske få ørreder i Kolding Å. Nu har de sandsynligvis fået forklaringen, idet et omfattende piratfiskeri er blevet afsløret i Kolding Fjord. 

En skrupelløs fisker har brugt knap én kilometer net til at spærre vejen for de ørreder og laks, som har været på vej op i Kolding Å for at gyde.Nettet har stået usynligt på fjordbunden fra Rebæk Strand og hele vejen ind mod Kolding Havn. Fiskene har haft meget ringe chance for at undgå at blive fanget.

- Det er usselt. Mens andre knokler for at forbedre vilkårene for ørredbestanden, så er der nogle få skrupelløse personer, der er klar til ødelægge det for alle andre, siger Jørn Chemnitz, der er er naturvejleder i Kolding Kommune og selv sportsfisker.

Ulovlige garn giver mange problemer:

- De fanger hvert år masser af havørreder og laks på vej mod gydepladserne. 

- Spærring med ulovlige garn af åløb kan ødelægge en hel sæsons opgang af fisk i vandløbet. 

- Ulovligt garnfiskeri er demotiverende for det store frivillige arbejde med fiskepleje, der udføres og betales af sportsfiskerforeningerne. 

- Ulovligt garnfiskeri undergraver den naturgenopretning, der udføres af staten og som betales af skatteborgerne. 

- Ulovligt garnfiskeri er ødelæggende for det lovlige rekreative fiskeri med stang eller garn. 

- Umærkede og ulovligt placerede garn indenfor 100 meter zonen er livsfarlige for vadefiskeren. 

- Kontrolindsatsen er helt utilstrækkelig, og man kan stort set risikofrit udøve ulovligt garnfiskeri. 

- Ulovligt fangede laks og havørreder sælges i stor stil på det sorte marked trods omsætningsforbuddet.

Hvis du har oplysninger om piratfiskeri i Kolding, så ring til Fiskeridirektoratets døgnvagt på telefon 7218 5609. Eller indrapporter ulovlighederne på www.ulovlige.net

3. november 2008

© Steen Ulnits

Stigende jordpris kan stoppe sø-projekt

Genetablering af Grynderup Sø kræver statsopkøb af 423 hektar til markedspris.

Penge skulle ikke være et problem, da det i 2007 blev besluttet at igangsætte genetableringen af den 140 hektar store Grynderup Sø i Vestsalling. Det lovede både Skov- og Naturstyrelsen og miljøminister Connie Hedegaard (K).

Nu risikerer planerne alligevel at strande på grund af pengemangel. De stigende jordpriser har nemlig gjort det dyrere for staten at købe jorden til projektet, der omfatter i alt 423 hektar. Heraf skal 140 hektar omdannes til sø og resten af de 423 hektar til omliggende våde enge. Det kræver store opkøb af landbrugsjord og følges op af en omfattende jordfordeling.

Staten har allerede opkøbt 160 hektar, men nu truer pengemanglen, fordi lignende projekter rundt om i landet kræver lignende opkøb. Da miljøminister Connie Hedegaard i 2007 gav grønt lys til projektet, var det betinget af opkøb af jord til markedspris. Nu mangler der aktuelt 10 til 15 mio. kr. for at få projektet færdigt.

Det huer ikke Claus Clausen, formand for Salling Landboforening, der mener projektet vil være en miljømæssig gevinst. Også lodsejerne er positive.

"Nu skal de sidste penge findes, inden jordpriserne stiger yderligere. Landbrugsproduktionen skal flyttes, og anlæggelsen af søen får jo ikke priserne til at falde," siger Claus Clausen. Han sætter derfor blandt andet sin lid til Venstres lokale folketingsmedlem, Inger Støjberg, som har vist positiv interesse for sø-projektet.

3. november 2008

© Steen Ulnits

Kvælstof i foderet giver mere gylle i tanken

Køer, som overforsynes med kvælstof og kalium, øger urinproduktionen kraftigt. Det er væsentlig viden, når man skal tage hensyn til miljøet.

Den daglige produktion af urin fra malkekøer varierer stærkt i forhold til, hvor meget kalium og protein der er i foderet. Det viser et japansk forsøg, skriver landmand.dk.

Forsøgets resultater er interessante i miljømæssig sammenhæng. Omsat til årlig produktion af gylle giver 10 liter ekstra urin per 100 køer samlet 1 tons ekstra gylle om dagen. Det svarer til 365 tons ekstra gylle om året.

Det japanske forsøg viste, at køer optager ekstra væske for at udskille de overskydende stoffer i urinen. Køer, som blev overforsynet med 100 gram kvælstof, producerede 10 liter urin ekstra for at komme af med det overskydende kvælstof som urea i urinen.Tilsvarende steg urinproduktionen med 10 liter per ko om dagen, når køerne skulle udskille ekstra kalium i urinen. Her betød udskillelse af 200 gram kalium ekstra 10 liter urin om dagen.

3. november 2008

© Steen Ulnits

Yderligere 40.000 hektar brak kan blive landbrug

Op til 120.000 hektar braklagt landbrugsjord i Danmark kan blive dyrket igen, hvis EU beslutter sig for at ophæve braklægningsforpligtelsen helt. 83.000 hektar brakarealer er alene det seneste år blevet opdyrket. Det vurderer forskere fra DJF, FØI og DMU i et nyt notat til Fødevareministeriet og Miljøministeriet.

I forvejen har den ét-årige ophævelse af braklægningsforpligtelsen i høståret 2007 til 2008 ført til opdyrkning af 83.000 hektar af det samlede braklagte areal i 2007 på cirka 148.000 hektar.

Men nu vurderer forskerne, at yderligere næsten 40.000 hektar kan blive opdyrket, hvis EU's landbrugsministre beslutter sig for en varig ophævelse af braklægningsforpligtelsen.

Opdyrkningen afhænger af kornprisen, hvorfor beregningerne er usikre. For jo mere landmændene får for afgrøderne, jo større er lysten til at opdyrke de ofte sandede og traditionelt knap så rentable brakjorder.

3. november 2008

© Steen Ulnits

Flere danske havområder fredes

Miljøministeren er klar med længe ventet plan, der skal beskytte over 8.000 kvadratkilometer sjældne rev og yngleområder for truede dyr i danske farvande.

Den lille hval marsvinet og andre havdyr kan se frem til at få bedre yngle- og opvækstbetingelser i danske farvande. Regeringen er klar til at udpege 12 nye havområder til at være såkaldte Natura 2000-områder, som Danmark ifølge EU's habitatdirektiv er forpligtet til at beskytte.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) lægger op til at beskytte yderligere 8.205 kvadratkilometer hav i Nordsøen og de indre danske farvande. Samlet set vil 17 procent af de danske havområder blive omfattet af habitatdirektivet, skriver Berlingske Tidende.

EU har tidligere kritiseret Danmark for ikke at have gennemført habitatdirektivet godt nok. Og miljøministerens udspil kommer samme dag, som ministeren i et samråd skal forklare Folketingets miljøudvalg, hvorfor regeringen ikke som lovet har udpeget de nye beskyttede havområder inden sommerferien.

Har man læst notitsen om Greenpeace og stenene længere nede på denne side, så vil man med rette kunne frygte, at der måske også denne gang er tale om en god gang bragesnak fra regeringen. Som jo allerede har vist, at man ikke gider interessere sig for allerede fredede havområder - men i årevis har set gennem fingre med ulovligt fiskeri i de i forvejen fredede havområder...

- Hvad skulle få én til at tro, at det vil gå bedre med de nye fredede havområder? Det kommer sikkert til at gå som med de nye nationalparker - at man blot freder et område, kalder det nationalpark - og tillader fortsat rovdrift fra landbruget...

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

Flere og flere stor-landbrug

Størrelsen på landbrug vokser stadig, og det har de gjort lige så længe, der er ført statistik over det

Ifølge tal fra Miljøstyrelsen kom der i 2007 cirka 1.500 ansøgninger om at etablere bedrifter med dyrehold. De fleste ansøgninger var om besætninger med over 250 dyreenheder svarende til 9.000 slagtesvin eller omkring 300 køer.

Den udvikling fortsætter, skriver dr.dk. I Holstebro kommune er der for eksempel sket en ti-dobling af antallet af ansøgninger om dyrehold på over 250 dyreenheder i forhold til dengang, da amterne gav tilladelserne.

Peter Gæmelke bekræfter, at udviklingen går den vej:

"Det er en del af den strukturudvikling, der er sket på landet. Det går i retning af større bedrifter. Den ene årsag er, at den enkelte landmand gerne vil have flere medarbejdere på bedriften. Den anden er, at produktionsøkonomien er sådan, at man er nødt til at have en rationel bedrift," siger Gæmelke.

Økologisk Råd frygter, at store landbrug er dårligt for miljøet, mens Miljøstyrelsen peger på det positive i, at mange landmænd vil ind i det nye godkendelsessystem.

"Vi synes det er positivt, at flere landmænd vil ind i det nye system, for dermed skal de leve op til nogle skærpede krav," siger vicedirektør Claus Torp.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

Q8 politianmeldt for benzinudslip i Århus Havn

Sikkerheden omkring virksomhederne på Århus Havn er atter i fokus. Århus Kommune har nu politianmeldt Q8, som i august slap cirka 20.000 liter benzin ud i havne bassinerne.

- Man slipper ikke så meget benzin ud, uden at der bliver indgivet politianmeldelse. Udslippet skal efterforskes med henblik på at få undersøgt, om der er tilsidesat bestemmelser i miljøloven, siger kommunens miljøchef, Anders Maltha Rasmussen til Århus Stiftstidende

Ifølge Q8's kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff var der formentlig tale om en menneskelig fejl.

I forvejen har Århus Kommune politianmeldt virksomheden Westway Terminals efter en storbrand på i sommer, mens anklagemyndigheden overvejer at rejse tiltale mod virksomheden AAK Aarhus Karlshamn for en dødsulykke i december.

Efter tre alvorlige brand- og eksplosionsulykker på store virksomheder på Århus Havn inden for et år er det politisk besluttet at skærpe tilsynet med virksomhederne.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

Fiskere og fiskeriminister i fælles fight

I sit forslag til kvoterne for 2009 lægger EU-Kommissionen op til en reduktion af stort set samtlige fiskearter i Østersøen.

Især sildefiskerne i havne som Rødvig og Gilleleje kan se frem til hårde tider, hvis kommissionens forslag bliver vedtaget. Sildefangsten skal nemlig beskæres med hele 63 procent i den vestlige del af Østersøen, som omfatter de danske farvande. Ifølge internationale havbiologer er det nødvendigt for at rette op på en faldende bestand, men de danske fiskere raser - som altid.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen skal forhandle kvoterne på plads i selskab med de øvrige EU-ministre på et møde i oktober. Og hun har ikke tænkt sig at acceptere det restriktive forslag, forklarer hun til Ritzau.

- Selvfølgelig skal vi se på sildebestanden, men her går man meget hårdt til værks. Det er simpelthen en for stor reduktion, og det kan vi ikke leve med, siger Eva Kjer Hansen. Ministeren henviser til, at EU's grundlæggende princip om, at kvoterne ikke skal justeres med mere end 20 procent fra år til år. Hun siger dog intet om, hvorfor man så ikke har gjort det hidtil - så der ikke havde været brug for så store reduktioner i dag. Hvilket jo netop skyldes manglende vilje til at gribe ind tidligere fra fiskeriorganisationernes side. De ligger derfor, som de har redt.

Torskebestanden i den vestlige del af Østersøen har det heller ikke for godt, og her foreslår EU-Kommissionen, at kvoterne reduceres med 15 procent. Og også når det gælder den vigtige industrifisk brisling samt konsumfisken rødspætte, skal fiskerne lande 15 procent færre fisk. Men især nedskæringen på rødspættekvoterne vækker forundring hos de danske fiskere.

- Her har vi en fiskebestand, som har det godt og er i fremgang. Man burde opfordre fiskerne til at slå sig over på rødspætten, men i stedet skærer man ned. Det er helt ubegrundet, siger Kim Kær Hansen, som har fuld opbakning hos ministeren.

Det eneste lyspunkt for fiskerne er, at den kedelige udvikling med torskebestanden i den østlige del af Østersøen, øst for Bornholm, tilsyneladende er vendt. Derfor lægger EU-Kommissionen op til, at der i 2009 må fanges 15 procent flere torsk.

- Da genopretningsplanen for torsk i Østersøen blev indført sidste år, var det på baggrund af videnskabelige advarsler om, at den østlige torskebestand var på nippet til at bryde sammen. Takket være genopretningsplanen har vi kunnet vende denne situation, siger EU's fiskerikommissær, Joe Borg.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

Miljøtilsynet sejler i sø - i kommende nationalpark

Siden Frederiksborg Amt blev nedlagt, er der ikke foretaget systematiske målinger af søens indhold af næringsstoffer.

Selv om Esrum Sø, Danmarks vandrigeste sø, kommer til at ligge i hjertet af en kommende nordsjællandsk nationalpark, så er søen med Frederiksborg Amts nedlæggelse for et par år siden havnet i et hul, hvor ingen myndighed systematisk overvåger vandkvaliteten i søen.

- Søen kom ikke med i det nationale overvågningsprogram, hvor Danmarks Miljøundersøgelser overvåger tilstanden i 35 typiske danske søer. Frederiksborg Amt foretog i stedet målingerne på egen hånd. Men de målinger er nu ophørt, og det er uheldigt. Det er bemærkelsesværdigt, for det er en af landets naturperler, og den er medvirkende årsag til udpegelsen af en nordsjællandsk nationalpark. Derfor undrer det mig, at man i dag ikke ved, om søen får det værre eller bedre, fordi man ikke overvåger systematisk, mener lektor Klaus Peter Brodersen, der arbejder på Ferskvandsbiologisk Laboratorium i Hillerød, som hører under Københavns Universitet.

- Både skovfoged og grundejere langs søen har bemærket, at der tilsyneladende har været flere trådalger i søen de seneste år, og da trådalger kræver kvælstof i vandet for at vokse, er en øget vækst tegn på mere kvælstof i vandet, siger Klaus Peter Brodersen.

Esrum Sø har i dag en relativ god vandkvalitet, og Klaus Brodersen vurderer, at den kan nå op i den reneste miljøkategori for søer. Søen er udpeget til EF-habitatområde, og i regionplanen for 2005 fik den en skærpet målsætning på grund af dens videnskabelige interesse, og fordi den skal kunne bruges som badesø. 

På miljøcenter Roskilde, der i dag har ansvaret for overvågning af vandkvaliteten for søer, bekræfter kontorchef Tenna Jespersen, at Esrum Sø ikke overvåges af centret.

- Vi kan ikke undersøge alle Danmarks søer, selv om vi gerne ville. Det nationale overvågningsprogram for søerne skal revurderes i 2010, men vi har ikke taget stilling til, om Esrum Sø bør komme med, siger hun.

Klaus Peter Brodersen håber, at det sker:

- Det er en hel unik sø, hvor der på bunden stadig er store bunddyrssamfund bestående af arter, som ikke længere findes i andre danske søer i de mængder. Så man bør have mere tjek på vandkvaliteten, siger han til Frederiksborg Amtsavis.

Men det er jo nok, hvad regeringen mener, der skal ske i kommende nationalparker: Intet. Det kunne jo gå ud over landbruget...

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

Økologi sælger for en mia. mere i år

I det første halvår af 2008 har Økologisk Landsforening oplevet en vækst på 20 procent i den økologiske omsætning i dagligvarehandlen.

"Vi er ret overraskede, for vi havde faktisk forventet, at den økonomiske afmatning i samfundet ville ramme os," siger foreningens direktør Paul Holmbeck til gratisavien 24 timer.

I 2007 var den økologiske omsætning i dagligvarehandlen godt 3,5 mia. kr. Danmarks Statistik og Økologisk Landsforening forventer, at omsætningen for 2008 vil ligge på 4,5 mia.

Henning Otte Hansen, der forsker i fødevareøkonomi ved Københavns Universitet, mener, at mange forbrugere ser bort fra pengepungen, når det handler om økologi.

"Dem, der køber økologi, har nogle stærke motiver, og derfor lader de sig ikke påvirke så meget af prisen. Den lavere købekraft bliver opvejet af den økologiske bølge, vi ser i øjeblikket," forklarer han.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

FN:

Én ugentlig kødløs dag

Lederen af FN's klimapanel, indiske Rajendra Pachauri, opfordrer til en ugentlig kødløs dag. Det skriver Berlingske Tidende.

Dette foreslår han for at nedbringe den globale opvarmning, og forslaget er det hidtil mest kontroversielle i relation til, hvad det enkelte individ kan gøre for at nedbringe CO2-udslippet og få et bedre miljø.

For som Rajendra Pachauri siger, så er en kostomlægning nemmere at gennemføre end store ændringer i for eksempel transportsektoren.

FN's fødevareorganisation FAO anslår, at kødproduktion står for op mod en femtedel af de udledte drivhusgasser.

Men noget tyder på, at Rajendra Pachauri vil bllive mødt med protester fra verdens landmænd og fødevareindustrien.

Sammenslutningen af britiske industri-svineproducenter er allerede på banen, og dets formand, Chris Lamb giver udtryk for, at kødindustrien er blevet udsat for uretfærdige angreb, men at en løsning kunne være at holde dyrene inden døre. Det vil imidlertid gå ud over dyrevelfærden, medgiver han.

Argentina er for øvrigt suverænt det land i verden, hvor folk spiser mest oksekød. Argentinerne spiser i gennemsnit 69 kg oksekød om året!

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

Hver tiende i Bayern får nu strøm fra biogas

Biogasanlæggene er i fremdrift i Tyskland i kraft af store statstilskud. Hver tiende bolig i den tyske delstat Bayern får nu dækket sit strømforbrug via landbrugets biogasanlæg.

I alt 2.200 gigawatttimer har biogasanlæggene leveret i det seneste år, og det svarer til tre procent af Bayerns samlede strømforbrug, oplyser landbrugsminister Josef Miller, Bayerishes Staatsrgierung i en pressemeddelelse.

De højere priser på afgrøderne fra landbruget det seneste år har trods alt lagt en dæmper på udviklingen i biogasbranchen, men alligevel er antallet af anlæg øget med 45 til 1.400 i delstaten.

De sørger ud over strøm også for varme, som kan udnyttes tæt ved anlægget. På tre anlæg i Bayern er det nu muligt at udvinde biogas af en kvalitet, som svarer til hvad naturgas står for, oplyser ministeren.

Anlæggene fodres med gylle, især i en kombination med majs eller andre afgrøder, og store statstilskud sikrer rentabiliteten.

Til gengæld har især mælkeproducenter klaget over, at statstilskuddene er konkurrenceforvridende i forhold til foderpriser og jordpriser.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

Vil ikke sætte kroner på naturinvesteringer

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om de kommende års investeringer i natur og miljø kan klares med landdistriktsmidler, eller om der også skal findes penge i statskassen.

Det fremgår af et svar fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til Per Clausen, Enhedslisten.

I svaret henviser Troels Lund Poulsen til, at regeringen ved årsskiftet vil fremlægge sin grønne vækstvision i form af "et ambitiøst udspil" for natur- og miljøområdet, men at det endnu er for tidligt at sige, hvilke udgifter der vil være forbundet med regeringens udspil.

"Det er derfor heller ikke på nuværende tidspunkt afklaret, i hvilket omfang landdistriktsmidlerne skal bidrage til at finansiere udspillet," skriver ministeren blandt andet i sit svar.

Troels Lund Poulsen minder samtidig om, at regeringen allerede har besluttet, at 75 procent af landdistriktsmidlerne 2009 til 2013 skal bruges til natur- og miljøformål. Desuden har regeringen meldt ud, at den vil afsætte endnu en "miljømilliard" i 2010 til 2013.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

Lystfisker selv på krogen

Det var et kraftigt blylod, som engelske Peter Inskip for nylig fik opereret ud af kroppen. Og det var i sandhed bizarre omstændigheder, der gjorde, at 42-årige lystfisker fangede sig selv, da han var ude efter karper.

Ulykken skete ved en å nær hans hjem i Uxbridge uden for London. Da hans tunge blylod blev fanget i et buskads, hev Peter Inskip irriteret alt, hvad han kunne, i linen. Loddet gik løs og for mod ham som et missil - og ramte ham med stor kraft. Han vaklede hen til nærmeste hus med sig selv for enden af fiskestangen - og besvimede.

Da han vågnede på hospitalet, havde lægerne skåret hans bryst op og brækket brystbenet for at fjerne blyloddet. Han var også blevet syet med seks sting i halsen.

- De sagde, at det var et mirakel, og at jeg ikke burde have overlevet, siger en glad og lettet Peter Inskip til The Sun.

Ved et svineheld have blyloddet boret sig ind mellem blodårer og spiserør uden at beskadige noget af det. Han er ikke blevet skræmt væk fra lystfiskeriet, men som han siger:

- Det eneste ærgerlige er, at jeg aldrig kommer til at fange noget så stort igen.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

Verdensnaturfonden og danske fiskeopdrættere går sammen...

WWF Verdensnaturfonden og brancheforeningen Dansk Akvakultur har indgået en unik samarbejdsaftale, der blandt andet sætter fokus på udarbejdelse af en global standard for bæredygtigt fiskeopdræt.

Om få år kan forbrugerne servere dansk opdrættet og certificeret regnbueørred, der har et synligt bevis på, at den er produceret på den miljømæssigt mest forsvarlige måde.

- Fisk fra opdræt udgør halvdelen af de fisk, der spises, men i dag er det meget svært for forbrugerne at få fat i fisk der er dokumenteret bæredygtige, og derfor har de ikke et reelt valg. Det vil WWF ændre sammen med Dansk Akvakultur, siger Espen Tind Nordberg, leder af WWF's program for bæredygtigt forbrug. 

I den kommende tid skal kriterierne for bæredygtigt opdræt fastlægges nærmere. Men WWF og Dansk Akvakultur peger på forhånd på, at det blandt andet indebærer, at brugen af vildfanget fisk til fiskefoder reduceres, og at der kun bruges industrifisk fra bæredygtige bestande.

Dansk Akvakultur er glade for at kunne stå i spidsen for en proces, der vil føre til erhvervets fulde opfyldelse af samfundets mål for natur og miljø:

- Dette er et vigtigt projekt, fordi der er pres på havets ressourcer, samtidig med at efterspørgslen efter fisk er kraftigt stigende. I fremtiden vil vi spise flere opdrættede end fangede fisk, og derfor er det helt centralt, at erhvervets aktiviteter er miljømæssigt effektive. Det vil vi gerne stå i spidsen for, og derfor forpligter vi os nu indgående på bæredygtigheden, siger direktør i Dansk Akvakultur, Brian Thomsen. 

I samarbejdsaftalen forpligter parterne sig bl.a. til at:

- udarbejde en plan for bæredygtigt opdræt af regnbueørred
- fastlægge standarder og kriterierne for en certificeringsordning
- arbejde for etableringen af et certificeret bæredygtigt foderprodukt

Dette arbejde er ifølge Brian Thomsen den naturlige forlængelse af Dansk Akvakulturs eksisterende indsats på miljøområdet:

- Akvakultur er i forvejen den mest miljøeffektive form for fødevareproduktion, der er sket store forbedringer, hvad angår udledning af næringsstoffer, vi har indført økologisk opdræt og vi implementerer mere og mere ny miljøteknologi. Nu kan vi så koble en konkret plan for certificering af vores indsatser på. Det vil fastholde og udbygge vores position som den mest bæredygtige opdrætsnation i verden, samtidig med at vi sætter en global standard for erhvervet, slutter han.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

Ny grøn tænketank

Danmark har fået sin første grønne tænketank med en medlemsliste, der indeholder både aktører som Shell, Zentropa, Greenpeace, Dansk Cyklistforbund, men også forfatteren Henrik Nordbrandt. Det skriver Børsen.

De næsten 80 medlemmer var for nylig samlet for at stifte tænketanken CONCITO, hvis formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgas. Det skal ske ved at indhente viden fra ind- og udland og omsætte det til konkrete anbefalinger til politikere, erhvervsliv og borgerne.

Formanden for den nye tænketank er det tidligere radikale folketingsmedlem Martin Lidegaard. Han nævner tænketankens fordel til at være den dynamik, som opstår, når erhvervslivet, forskere og de folkelige organisationer mødes.

21. oktober 2008

© Steen Ulnits

Vi afslører intet

I den tyske del af Vadehavet sejler Greenpeace nu rundt og smider sten i vandet for at beskytte mod det, de opfatter som ulovligt trawlfiskeri. Nu kan de være på vej til Danmark.

"Vi afslører aldrig vores planer, så jeg kan hverken sige ja eller nej til, om vi vil fortsætte aktionen i dansk farvand," siger Hanne Lyng Winter, der er havbiolog i Greenpeace til Nyhedsbureauet Newspaq.

Stenene smider Greenpeace for at beskytte de fisk, der lever på nogle fredede stenrev i Vadehavet. De ødelægger fiskernes net, så de ikke kan forsætte fiskeriet.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) var for nylig ude med en skarp kritik af Greenpeace. Hun mener, det er forargeligt, at Greenpeace griber til så håndfaste midler som at dumpe sten i Vadehavet. 

Hos Greenpeace noterer man sig kritikken, men påpeger, at ministeren i stedet skulle koncentrere sig om at beskytte de såkaldte Natura2000-områder. Områderne indeholder natur, der ifølge EU er særlig bevaringsværdig.

"Hun skulle i stedet vende blikket hjem og se, hvad hun kan gøre for de danske områder," siger Hanne Lyng Winter og fortsætter:

"Hvis ministeren virkelig vil gøre noget, skal hun gå sammen med miljøministeren og tage sagen om de truede områder op i EU-regi. Bliver der arbejdet hurtigt, så kan vi stå med en handleplan til december, men den tror jeg desværre ikke på."

På stenrevene i Vadehavet er det især tunge og rødspætte, der trues af fiskeri. I de danske farvande findes der ifølge Greenpeace over 30 stenrev, der bør beskyttes. Revene er allerede fredede, men der fiskes alligevel.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits

Regler om hegn en rodekasse

En landmand på Kegnæs på Als har fjernet 150 meter levende hegn tæt ved Kegnæs Fyr, men det er helt lovligt, og det er Danmarks Naturfredningsforening utilfreds med, skriver JydskeVestkysten.

Sønderborg Kommune har set på sagen og siger god for aktionen. Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, det er helt tilfældigt hvilke hegn, der er beskyttet.

"Nogle hegn må fjernes, andre må ikke. Det er en stor rodekasse, som også er forvirrende for ejerne," siger formand for den lokale DN-afdeling, Andreas Andersen til avisen.

En nabo til landmanden på Kegnæs er ked af at miste hegnet og siger til avisen:

"Vi har så lidt natur tilbage. Før havde vi fasaner og agerhøns, men nu er der intet, fordi landmændene ikke gider køre udenom."

Landmanden siger til avisen, at det er et ønske om en mere effektiv drift, som fik ham til at fælde hegnet. Det er ikke let at vende med maskinerne på de små marker. Han vil godt plante et nyt hegn for at tilgodese vildtet, men det har han ikke fået lov til, da hegnet vil tage udsynet og være inden for kystbeskyttelseslinjen.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits

Forbrug af sprøjtemidler det største i ni år

Danske landmænd havde i 2007 det største forbrug af sprøjtemidler i ni år. Forbruget af pesticider steg med tre procent, og dét sendte behandlingshyppigheden op på 2,4. Det oplyser Miljøstyrelsen i den nye bekæmpelsesstatistik.

Målet i pesticidhandlingsplanen 2004-2009 er, at behandlingshyppigheden skal ned på 1,7. Derfor har de nye tal straks fået en række politikere til at tale om nye afgifter på sprøjtemidler. Også miljøminister Troels Lund Poulsen lufter muligheden.

"Jeg er indstillet på at bruge frivillige og tvungne midler. Der skal gode argumenter på bordet for at indføre kvoter, men en justering af afgifterne kommer bestemt til drøftelse," siger miljøministeren til Jyllands-Posten.

Michael Brockenhuus-Schack, viceformand i Dansk Landbrug, peger på, at forudsætningerne har ændret sig, siden målet om en behandlingshyppighed på 1,7 blev fastsat. Bl.a. har det mildere klima givet større problemer med svampe, og perspektiverne i mekanisk ukrudtsbekæmpelse har vist sig mindre lovende end ventet.

Der blev i 2007 solgt mere end 3.300 tons pesticider. Det er den største mængde i de seneste ni år og en stigning på mere end 100 ton i forhold til 2006.

Pesticidhandlingsplanen skal evalueres her i efteråret.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits

"Colorado River lød som et godstog"

Øjenvidner fortæller, at vandet kom hurtigt og voldsomt, da en dæmning for nylig brød sammen i Grand Canyon.

Flere dages voldsom regn har fået Redland-dæmningen i Grand Canyon i staten Arizona til at bryde sammen. Allerede tidligt blev campister og vandrere i helikoptere evakueret ud af den berømte kløft. På tre dage er der faldet op mod 200 mm regn i området.

270 personer er ifølge CNN blevet evakueret, og der er endnu ingen rapporter om tilskadekomne. Redningsfolkene søger imidlertid stadig efter mindst 11 personer, som man formoder opholdt sig i Grand Canyon.

En mand, der raftede på Colorado-floden i bunden af kløften, har forklaret, hvordan han og 15 andre personer måtte søge tilflugt på en klippehylde. Deres både blev skyllet væk i vandmasserne. Han beskriver lyden af flodbølgen, der rev store sten og klipperstykker med sig, på følgende måde:

"Det lød som et godstog, der bevægede sig gennem kløften," siger Cedar Henning til CNN.

"Vi var fanget uden vores både. Vi havde ikke noget udstyr, ingen mad og meget lidt drikkevand. Vi mistede det hele," siger Henning, der efterfølgende blev evakueret af en redningshelikopter.

Specifikt er det Cataract Canyon og Supai Canyon, der er blevet oversvømmet. Flere stier og broer er skyllet væk i det brusende flodvand. Omkring 400 medlemmer af indianersamfundet Havasupai, som bor i landsbyen Supai, er blevet bragt i sikkerhed.

Grand Canyon er en gigantisk naturskabt kløft i landskabet, som hvert år tiltrækker millioner af turister.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits

Drop landbrug i nationalparker

Miljøforeningen Nepenthes mener, at nationalpark er en falsk varebetegnelse, hvis parken omfatter landbrug.

Drop alle tanker om at inddrage privat landbrugsjord i en kommende nordsjællandsk nationalpark og sats i stedet på at styrke naturindholdet på de statslige arealer.

Sådan lyder opfordringen fra natur- og miljøforeningen Nepenthes i dagens kronik i Frederiksborg Amts Avis. Nepenthes arbejder for bæredygtig brug af verdens skove, hvad enten det er regnskov eller nordsjællandsk statsskov.

Foreningens nationalparks-talsmand Jørgen Muldtofte mener ikke, at landbrug kan kombineres med naturforvaltning. Og han peger på, at man bør koncentrere sig om de statslige skovområder i Nordsjælland.

"Der er ingen grund til at puste arealet kunstigt op. Selv hvis kun det nuværende Gribskov blev nationalpark, ville den i størrelse overgå 17 af Sveriges 28 nationalparker," mener Jørgen Muldtofte.

Meldingen støttes ikke af Friluftsrådet i Nordsjælland.

"Vi skal have det åbne land med i parken - jeg ville være meget ked af, at man kun tog de statsejede arealer med. Det åbne landskab rummer også store naturværdier," siger rådets formand i Nordsjælland, Poul Erik Petersen.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits

Masser af Salmonella i danske svinekoteletter

Fødevareekspert anbefaler, at politikere forbyder svinekotelleter, hvis man vil undgå salmonella-syge danskere. 7,7 procent af alle 27 millioner danske svin er fyldt med salmonella.

»Politikerne må være komplette idioter!«

Sådan siger fødevareekspert Orla Zinck og tidligere afdelingschef i Fødevarestyrelsen, når han hører politikere tale om at danske landbrugsdyr er salmonellafri og Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil forbyde udenlandsk kød.

»De aner jo ikke, hvad de taler om. Der er masser af salmonella i danske svin. Hvis de vil fjerne salmonella, skulle de forbyde danske svinekoteletter, og anbefale danskere at købe svensk,« siger han til Nyhedsavisen.

Faktisk er 7,7 procent af alle 27 millioner danske svin fyldt med salmonella mod kun 1,3 procent af svenske grise ifølge Fødevareinstituttet.

Og Fødevareinstituttet er nu næsten sikre på, at det er dansk svinekød, der i den seneste tid har gjort mindst 636 danskere syge af salmonella i det hidtil største danske udbrud.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits

Hyklere for Vorherre...

Tirsdagens Greenpeace-aktion har fået Esbjerg Fiskeriforening til at protestere. Foreningen mener, det var ulovligt, da aktivister dumpede 40-50 tonstunge granitblokke i havet ud for vadehavsøen Sild.

Blokkene ødelægger havbunden, og i værste fald kan fiskere miste livet, hvis trawlene fra mindre kuttere sætter sig fast, siger fiskerne. Derfor har de kontaktet regeringen og undersøger nu, om det er muligt at melde Greenpeace til politiet i Tyskland.

- Ifølge Ospar-konventionen, der er underskrevet af alle Nordsølande, er det forbudt at dumpe i Nordsøen. Man risikerer at ødelægge nogle naturtyper, der ligger dér, hvor man dumper stenen, siger formanden for Esbjerg Fiskeriforening, Jesper Juul Larsen. Som om nogen erhvervsfisker nogensinde har tænkt et sekund over, hvordan havbunden mon ser ud, når hans tonstunge trawl har været en tur hen over den...

Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, vil tage sagen op med miljøminister Troels Lund Poulsen (V) for at forhindre, at Greenpeace også dumper granitblokke i dansk farvand.

1. oktober 2008

© Steen Ulnits