Steen Ulnits website - Aktuelt 4. kvartal 2007

2007 blev året, hvor vi fejrede vort kystfluekursus nummer 25 på Samsø Højskole. Siden år 2000 har flere end 300 håbefulde fluefiskere in spe tilbragt en uge på den smukke ø midt i det danske rige. Mange har lært at kaste en flue, og nogle har fanget deres første havørred på en flue, de selv har bundet.

Jubilæet blev naturligvis fejret på behørig vis - med først en rejse til Mexico, hvor min hjælpelærer Preben og jeg fik set vor bagline mange gange, når hidsige bonefish opdagede deres fejltagelse og stak af i lange udløb. Og dernæst ture til Irland, hvor tidligere kursister kastede deres fluer efter sølvskinnende havbars i de stærke tidevandsstrømme på Den Grønne Ø.

Vi gentager succesen i 2008 - med flere ture til disse spændende destinationer, hvoraf specielt Irland har sat varige spor. Her føler man sig som dansker specielt velkommen - trods det faktum, at det var os, der for omkring 1.000 år siden gik i land her og plyndrede løs. Læs mere herom under "Rejser" og se fotokavalkade fra årets ture til Den Grønne Ø.

Vi udvider i 2008 også kursusaktiviteten med kurser i åfluefiskeri på Vestjyllands Højskole. Læs mere herom under "Kurser".

For mit eget vedkommende holdt rejseriet ikke op her. Først på sommeren - Afrikas vinter - tilbragte jeg et par spændende uger i selskab med den skarptandede tigerfish i Namibia. Jeg havde fanget tigerfish tidligere, men det ultimative fluefiskeri efter disse fantastiske fisk havde jeg endnu til gode. Jeg fik mine lyster styret i 2007 - med en 7 kg's som største tigerfish på fluen. Se fotokavalkade fra Namibia under "Rejser".

2007 blev også året, hvor klimaet for alvor kaldte - hvor selv vor minimalstatsminister så lyset, fyrede Bjørn Lomborg, nedlagde hans Institut for Miljøvurdering og i stedet underkastede sig Al Gore, der i 2007 modtog Nobelprisen for sin mangeårige indsats for miljøet. Man må sno sig, sagde ålen, og vor minimalstatsminister stemmer om nogen altid på det stærkeste parti.

Connie "Pretty Face" Hedegaard, der brændte for meget for miljøet, blev kørt ud på et sidespor og gjort til ny klimaminister, som kan være galeonsfigur for den kommende miljøkonference i København. Her kan hun kæmpe for sin sag, uden at det går ud over Venstres kernevælgere herhjemme - landbruget. Dem tilgodeså minimalstatsministeren med en helt ny miljøminster fra sit eget parti, nemlig Troels "Traktortræf" Lund Poulsen, hvis største fritidsinteresse er - at køre traktor!

Det skal nok blive godt for miljøet at sætte en landbrugsinteresseret og traktorkørende Venstremand til at vogte det. Heldigvis har vi EU til at blokere for misrøgten, når og hvis den bliver for ekstrem. Det skal nok hjælpe noget, for vor minimalstatsminister er jo også på udkig efter en toppost i EU...

EU har allerede inden årsskiftet været på banen og meldt ud, at Venstrestyret i Svendborg har været alt for lempeligt med at tillade en lokal landmand at udvide svineproduktionen ved det truede Sydfynske Øhav. Endnu engang er det dokumenteret, at man i Venstre er bedøvende ligeglade med det danske miljø. Her tæller kun indtjeningen.

I det hele taget har miljøet ikke haft godt af kommunesammenlægningerne. Med amternes nedlæggelse er det jo nu kommunerne, der fremover skal stå for miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Det går langsomt med de sidste, og det klager landbruget forståeligt nok over. Kommunerne magter ikke at forvalte miljøet forsvarligt eller til tiden. Strukturreformen ser desværre ud til at rumme præcis de farer for miljøet, som er blevet spået. Års akkumuleret miljøkompetence er spredt for alle vinde med amternes nedlæggelse.

Ser man tilbage på året, der gik, så har der været megen fokus på døde danskere. Her tænkes specielt på de danske soldater, som er døde på mission i Afghanistan og Irak - på frivillige eventyrere, som ikke altid har været klar over det ellers så velkendte faktum, at man kan dø i en krig. At fjenden naturligt nok svarer igen, når den bliver skudt på. Det kommer tilsyneladende bag på såvel medier som udsendte soldater og deres sørgende slægtninge.

Der har ikke været nær så megen fokus på de mange gange flere danskere, som i samme tidsrum ufrivilligt er afgået ved døden - som har stået på venteliste til behandling for akutte og livstruende sygdomme, men som desværre ikke kom til i tide. Disse ufrivillige ventelistepatienter glemmer medierne til fordel for de langt mere dramatiske historier om frivillige unge soldater, der har meldt sig til nye eventyr i fremmede lande. Og det er næppe fair.

Fair er det i hvert fald ikke, at vi i et rigt land som Danmark har råd til at drage i krig på den anden side af kloden - med eller uden FN-mandat - når vi ikke engang har råd eller vilje til at behandle vore egne syge.

Det er for dårligt, og det er minimalstatens indtog, vi her er vidne til - på kanten af et nyt år.

Alle læsere af www.ulnits.dk ønskes et Godt Nytår - trods alt!

31. december 2007

© Steen Ulnits

- Traktortræf(fetid)???

Danmark har som bekendt fået en ny miljøminister. Danmark er blevet for lille til Connie Hedegaard (K), der er mere ufarlig for Venstres kernevælgere - landbruget - som klimaminister end som miljøminister. Og for at tækkes landbruget, har statsministeren ansat en af sine egne - Troels Lund Poulsen - til at varetage miljøet. En mand, hvis største interesse er at køre rundt på sin traktor...

Den nye miljøminister har for øvrigt genoptaget en gammel dansk tradition, nemlig at der er træffetid for ministeren. Fremover kan menige danskere mødes med miljøministeren om torsdagen - hvis han ikke har andre gøremål. Her kan man så fremlægge sine synspunkter direkte for den ansvarlige minister.

Nu må man så håbe, at det ikke forholder sig som med det frie sygehusvalg. Her oplever mange nemlig, at der nok er frit sygehusvalg - men ingen mulighed for transport til det valgte sygehus, når det virkelig gælder og man for alvor er syg.

Forhåbentlig kan man fremover rent faktisk træffe miljøministeren i hans nye træffetid!

31. december 2007

© Steen Ulnits

De bliver da også større og større...II

Vi ved alle, at landmænd elsker deres maskiner - jo større desto bedre. Således præsenterede John Deere for nylig deres nye 9030-serie traktorer for pressen. Der er mere komfort til føreren og endnu flere kræfter til arbejdet og .

Den 12,5 liter store motor, der lå i 9020-serien og toppede ydelsesmæssigt ved 500 hk i 9620, er vokset med en liter, så den i topmodellen nu yder 543 hk nominelt og op til 597 maksimalt...

20. december 2007

© Steen Ulnits

Kursus i kørsel med store maskiner

Maskinerne på moderne landbrug bliver større og større og dermed også sværere og sværere at køre. Landmænd og medhjælpere skal derfor på kursus, så de bliver bedre til føre store maskiner som mejetærskere. Det mener Dansk Landbrug.

I dag er et almindeligt kørekort til bil eller traktor adgangskort til at køre maskinerne, men landbruget vil nu tilbyde særlige kurser i at tumle de tonstunge maskiner.

"Det nye tilbud skal blandt andet fremme en bedre trafikkultur, forebygge arbejdsulykker og færdselsulykker," siger viceformand Gert Karkov fra Dansk Landbrug til DR Trekanten.

Det er tanken, at kurset skal være af to dages varighed. På lidt længere sigt skal kurset være en fast del af landbrugsuddannelsen.

Og det er jo godt altsammen. Det løser blot ikke problemerne med vejene, der ikke er blevet tilsvarende bredere. Vi må derfor se i øjnene, at der bliver endnu længere bilkøer bag fremtidens landbrugsmaskiner...

20. december 2007

© Steen Ulnits

S: Støtte stadig til rigmænd og storbønder

De socialdemokratiske Europa-Parlamentarikere Christel Schaldemose og Dan Jørgensen betegner Mariann Fischer Boels sundhedstjek af EU-politikken som"uambitiøst".

"Forslaget viser desværre tydeligt, at Fischer Boel stadig er styret af landbrugsinteresser, mens miljøet bliver sat i anden række," siger Dan Jørgensen.

Christel Schaldemose mener, at Kommissionen fortsat lader størstedelen af landbrugsstøtten gå til rigmænd og storbønder.

"Danisco, Arla og Novo Nordisk har det til fælles, at de i 2005 lå på top-20 over modtagere af landbrugsstøtte i Danmark. Men de er ikke landmænd, det er multinationale virksomheder med milliardomsætninger," siger Christel Schaldemose.

De to EU-parlamentarikere mener, at landbrugsstøtten bør aftrappes mere og hurtigere, og at en større del end de foreslåede 13 procent bør gå til natur og miljø.

20. december 2007

© Steen Ulnits

Ny miljøminister - fra Venstre...

Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen (31), afløser Connie Hedegaard på posten som miljøminister. Hun bliver til gengæld klimaminister og tager energi- og klimadelen med sig fra Miljøministeriet. Det fremgår af statsminister Anders Fogh Rasmussens nye ministerliste.

Troel Lund Poulsen har siddet i Folketinget siden 2001. Han har været udenrigspolitisk ordfører og ligestillingsordfører, før han blev politisk ordfører. Han kommer fra Vejle, men bor nu i Tølløse i Vestjælland, hvor han har et fritidslandbrug, der gør det muligt for ham at udleve sin store kærlighed til John Deere traktorer. Troels Lund Poulsen bliver med sine 31 år regeringens yngste minister.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen bliver på posten som fødevareminister, mens familie- og forbrugerministe Carina Christensen bliver ny transportminister.

Det skal mildest talt blive spændende at e, hvordan en Venstremand håndterer posten som miljøminister. Umiddelbart er det jo som at sætte ræven til at vogte høns. Heldigvis har vi EU at falde tilbage på, hvis det går helt galt.

20. december 2007

© Steen Ulnits

Ny Vandmiljøplan - med Vandrammedirektivet

Regeringen vil skabe en ny plan for vandmiljøet, Vandmiljøplan IV. Det fremgår af det nye regeringsgrundlag.

Planen skal indeholde den danske implementering af Vandrammedirektivet og give konkrete forslag til , hvordan de nye mål for vandmiljøet nås mest "omkostningseffektivt og målrettet".

Vandmiljøplan IV skal tage højde for erfaringerne fra Vandmiljøplan III og for EUs landdistriktspolitik. Landdistriktsprogrammet skal bidrage til finansieringen.

Planen skal sikre en langsigtet forbedring af vandmiljøet i åer, søer, fjorde og kystvande. Ekstensivering af landbrugsdrift i ådale bliver et vigtigt redskab.

20. december 2007

© Steen Ulnits

Danisco vidste, hvad de gjorde

35 år gamle dokumenter viser, at Grindstedværket, som i dag hedder Danisco, overtrådte lovgivningen, da de udledte kviksølv i Grindsted og Varde Å. Danisco hævder ellers, at de altid har holdt sig inden for lovgivningen. Det skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

En gammel udskrift fra retten i Grindsted, som Ingeniøren er i besiddelse af, viser, at virksomheden den 30. juni 1972 fik en dom for ulovligt at have udledt kviksølv til Grindsted og Varde Å. Straffen var en bøde på i alt 70.000 kroner, svarende til cirka en halv million i nutidskroner.

Så sent som i februar i år sagde Daniscos direktør i Grindsted, Martin Madsen, til DR, at hans moral ikke rækker til, at man i dag kommer og vil dømme de mennesker, som har lavet noget, der reelt levede op til den lovgivning, der var dengang.

Danisco mener således, at man ikke kan gøres ansvarlig for oprydning af forureningen. Dels blev virksomheden ikke dømt til oprydning i sin tid, og dels kan et ansvar ikke gøres gældende for forureninger, der er mere end 20 år gamle.

- Jeg kender ikke til denne dom. Men det er ikke noget jeg får ondt i maven af. Jeg tror, at alle virksomheder på et eller andet tidspunkt har begået en fejl, siger Daniscos direktør i Grindsted, Martin Madsen til Ingeniøren.
Oppositionen vil nu have forureningen undersøgt til bunds.

- Jeg vil rejse sagen over for miljøministeren. Han bør tage initiativ til, at al viden i denne sag kommer frem. Man kan få en mistanke om, at der bliver skjult eller holdt oplysninger tilbage, siger De Radikales miljøordfører, Johs Poulsen.

Grindstedværket har efterladt giftdepoter i både Kærgaard Plantage og Grindsted by, hvor oprydningen samlet set kan løbe op i en halv milliard kroner. Å-systemet er stadig forurenet med seks ton kviksølv, hvoraf en stor del ligger på bunden af Karlsgaarde Sø.

20. december 2007

© Steen Ulnits

Steen Gade (SF) igen formand for Folketingets Miljøudvalg

SF's Steen Gade er atter formand for Folketingets Miljøudvalg, og han er ikke helt ukendt med posten, som han bestred i en årrække i 1990erne.

Steen Gade er én af dansk politiks største miljøprofiler og det nærmeste, vi herhjemme kommer et dansk svar på Al Gore. Steen Gade er en meget erfaren miljøpolitiker, som har arbejdet med området ubrudt fra 1981 og frem til i dag.

Fra 1999 til 2003 var han direktør for Miljøstyrelsen, som han imidlertid forlod igen i protest mod nedskæringer på området. I 2005 kom han igen i Folketinget. Tilbage i 1980erne var Steen Gade en af arkitekterne bag det alternative grønne flertal under den borgerlige regering.

Steen Gade efterfølger den konservative Chr. Wedell-Neergaard på posten som udvalgsformand. Godsejer Wedell-Neergaard blev nemlig ikke genvalgt til Folketinget.

Steen Gade er formand for udvalget, men den nyvalgte Ida Auken (29) er SF nye miljøpolitiske ordfører. Kom ikke og sig, at det ikke hjælper at være barn af en ellerede kendt politiker...

20. december 2007

© Steen Ulnits

Radikale:

- Tøm Tange Sø!

Tangeværket blev bygget i 1920, hvor Gudenåen blev opstemmet til Tange Sø, der den dag i dag stadig fungerer som vandmagasin for Gudenåcentralen og Tangeværket. Dengang leverede værket elektricitet til en fjerdedel af Jylland, men i dag kan to store vindmøller alene producere det samme.

Tangeværkets tilladelse til udnyttelse af Gudenåens vand udløber i januar 2008, og i 2015 træder EU's Vandrammedirektiv i kraft. De Radikale mener derfor, at man lige så godt først som sidst kan tage tyren ved hornene, lukke Tangevrket og tømme Tange Sø. Det mener i hvert fald de Radikales miljøpolitiske ordfører Johannes Poulsen:

"Vi kan lige så godt tage tyren ved hornene, for vi kommer ikke uden om, at der skal ske noget for at forbedre tilstanden i Gudenåen. Der skal foretages forskellige afvejninger, men ud fra de miljø- og naturmæssige hensyn vil en tømning af søen være bedst."

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti vil også lukke værket, men dog uden samtidig at tømme søen. Enhedslisten har - i lighed med Venstre og Dansk Folkeparti - endnu ikke besluttet sig. Til gengæld har de Konservative meldt ud, at de ønsker endnu en midlertidig forlængelse af koncessionen.

10. december 2007

© Steen Ulnits

EU's landbrugsministre afviser Fischer Boels forslag

Landbrugskommissær Mariann Fischer Boels forslag om at begrænse landbrugsstøtten til de største landmænd har ikke en kinamands chance for at blive vedtaget. Dét vurderer fødevareminister Eva Kjer Hansen efter det første ministerrådsmøde om kommissærens sundhedstjek af landbrugspolitikken.

"Det forslag har ikke sin gang på jorden. Der var en hel stribe lande, der talte imod forslaget og ingen mente, det var en fremragende idé," siger hun, der selv er modstander af tanken.

"Det er en forkert måde at begrænse støtten efter bedrifternes størrelse og dermed begrænse udviklingen. Som landbruget selv har været inde på, vil det kun give spekulationer i, hvordan man kan undgå loftet," siger Eva Kjer Hansen.

Hun tvivler også på, at Mariann Fischer Boel får gennemført sit forslag om at skære 13 procent af den direkte støtte væk i 2013:

"Det indtryk, jeg sidder tilbage ned, er at det er op ad bakke i forhold til for alvor at få taget hul på en afvikling af støtten. En række lande var meget tilbageholdende og gav udtryk for, at de ønsker at værne om en del af de støtteordninger, der er," siger Eva Kjer Hansen.

Hun understreger dog, at det er for tidligt at gisne om, hvor meget af sundhedstjekket, der ender som realiteter, da det er typisk for indledende forhandlingsrunder, at alle tager forbehold.

Landbrugsministrene satser på at diskutere sundhedstjekket frem til marts, så EU-Kommissionen kan fremlægge sine forslag til juridiske lovtekster til maj.

10. december 2007

© Steen Ulnits

Ingen rekorddårlig høst - trods nedbøren

I forbindelse med sommerens voldsomme regnvejr kom der meldinger fra Landbrugsraadet om, at årets høstudbytte ville falde voldsomt pga. det våde vejr.

Men landmænd klager nu engang altid over forholdene. Det ligger helt enkelt i deres gener. Da Danmarks Statistik for nylig kom med tallene for høsten 2007, var det interessant at se, om påstanden nu også holdt vand.

Resultatet var, at korn- og rapshøsten 2007 faldt med blot 6 pct. i forhold til gennemsnittet for de foregående syv år. Et sådant udsving er ikke noget særligt sammenlignet med de tidligere syv år, og endvidere har stigende priser rigeligt kompenseret landmændene for den lidt mindre høst.

Man må således konkludere, at landbruget igen har klaget sin nød - uden grund.

10. december 2007

© Steen Ulnits

Dræning har aldrig været billigere

Drænfirmaer melder om stigende aktivitet efter en sommer med ekstraordinært store nedbørsmængder. Og set i forhold til de priser på jord og afgrøder, som landbruget oplever nu, har det aldrig været billigere at dræne en hektar jord, end det er lige nu.

Jordpriserne er gennem mange år steget voldsomt, og i 2007 har kornprisen løftet sig mod nye højder. Eksperter vurderer, at det er slut med kornpriser på de tidligere års lave niveau. Et regnestykke, der kommer til at koste våde, uproduktive områder i marken dyrt.

Samtidig drænes der nu i stigende grad ved hjælp af nye, effektive metoder - især gravefri dræning - som har gjort det muligt at fastholde en pris på dræning, som ikke tilnærmelsesvis er steget i samme takt.

"Dræning koster stort set det samme som for 20 år siden, men jorden koster mindst 10 gange så meget," anslår drænmester Henrik Svenningsen, Hjallerup. Det skal derfor blive spændende at se, om landbruget nu vil intensivere dræningen - specielt set i lyset af, at braklægningen jo snart ophører.

10. december 2007

© Steen Ulnits

Vi betaler os bare fra det...

Danmark har i forbindelse med Kyoto-aftalen lovet at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 pct. fra 1990 til perioden 2008-2012. Dette løfte bringer os ind på en flot andenplads sammen med Tyskland - kun overgået af Luxembourg, der vil skære hele 28 pct.

Nu betyder dette løfte imidlertid ikke, at vi fremover udleder 21 pct. mindre CO2 i Danmark. Tværtimod. Desværre betyder det, at vi for en stor del af reduktionens vedkommende betaler andre for at reducere deres CO2-udledning.. Dette er ikke i strid med grundprincipperne i Kyoto-aftalen, men det strider mod ånden i aftalen. Det mener i hvert fald miljøorganisationen Greenpeace.

Danmark har lovet at reducere sin udledning af CO2 med 13 millioner tons - fra 69,4 mio. tons i 1990, der er basisåret for Kyoto-aftalen, til 54,77 mio. tons inden udgangen af 2012, hvor aftalen udløber.

"Men med den plan, regeringen har lagt frem, er det kun et sted mellem 6,8 og 7 af de 21 pct., der skal ske herhjemme i Danmark, mens omkring 14 pct. skal løses i udlandet ved enten at købe CO2 -kvoter eller i form af projekter i Østeuropa eller i U-lande, hvor Danmark kommer med penge til ny teknologi mod til gengæld at få godskrevet den reducerede udledning af drivhusgasser på vores CO -2 -konto", lyder det fra Greenpeace.

"Det viser, at regeringen har alt for meget fokus på at opfylde kravene ved køb af kvoter i udlandet og ved klimaprojekter, hvor vi betaler for at bygge fabrikker eller kraftværker, der udleder mindre CO 2 ", siger Greenpeace.

De seneste år er det ikke gået så godt. Efter et konstant fald siden 1992 var der i 2005 stilstand i vores udledning af CO2 , mens den sidste år igen steg med 2,9 pct.

Ifølge Kyoto-aftalen kan både stater og virksomheder dække et underskud på deres CO 2 -regnskab ved at investere i klimaprojekter i Østeuropa eller Rusland - såkaldte "joint implementation" projekter, eller tilsvarende i U-landene. De går også under navnet "clean development mechanism" projekter eller CDM.

Køberlandet kan levere eller betale for køb af teknologi til at renovere et forurenende kraftværk eller plante træer, der opsuger CO2 fra jorden, så den globale udledning af drivhusgasser bliver mindre.

Disse "afladshandlinger" frigør bekvemt de velstående I-lande for at gribe om nældens rod - for at gøre noget reelt imod den globale opvarmning. Og det er typisk, hvad Fogh-regeringen agter at gøre. Kun en tredjedel af vor CO2-reduktion vil således ske herhjemme - de øvrige to tredjedele i diverse U-lande.

10. december 2007

© Steen Ulnits

Vilde med Vande

Skov- og Naturstyrelsen har i de seneste år oplevet et boom i antallet af danskere, der søger penge til at lave en sø på deres grund. Flere kommuner fortæller på samme måde også om en stærkt stigende interesse hos private for at lave nye søer.

"I år har vi for første gang fået så mange ansøgninger om støtte til etablering af søer, at vi er blevet tvunget til at sige nej til nogle folk," siger vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun fra Skov- og Naturstyrelsen.

Siden det i 2003 blev muligt at søge om 9.000 kroner i støtte til at lave en sø, er antallet af ansøgninger firedoblet. I alt er der de seneste 10 år givet støtte til søer, der samlet svarer til arealet på Danmarks største sø, Arresø - cirka 8000 fodboldbaner.

Foruden de mange, der søger støtte, hiver mange også selv pengepungen op af lommen for at få en sø. Den seneste undersøgelse fra 2003 viste, at 680 personer søgte om landzonetilladelser rundt om i kommunerne, så de kunne få lov til at lave en sø.

29. november 2007

© Steen Ulnits

Miljøstyrelse vil i dialog med landbruget

Landbruget og Miljøstyrelsen bør i fællesskab oprette et "Forum for udvikling af landbrug og miljø", hvor styrelsen og landbruget hvert halve år kan mødes og diskutere både store linier og konkrete løsninger på de kommende udfordringer.

Den invitation havde direktør i Miljøstyrelsen, Ole Christiansen, med i tasken, da han på et delegeretmøde talte om de kommende års udfordringer på natur- og miljøområdet, som landbruget står overfor.

De er både mange og store, understregede direktøren, som gennemgik en stribe af dem: Tendenserne i EU's landbrugs- og miljøpolitik, stigende fødevarepriser, global liberalisering, m.m. Både de nye vilkår og klimaændringerne er elementer, som landbruget skal være med til at håndtere, sagde han.

Derfor er det mere end nogensinde nødvendigt at tænke mere helhedsorienteret og tværgående på landbrugs- og miljøområdet, sagde Ole Christiansen - helt i tråd med Peter Gæmelkes budskab dagen før.

Han sagde også, at han lægger vægt på at få en tæt og tillidsfuld dialog med landbruget, og at det er hans vision at skabe en situation, hvor der dannes et langsigtet grundlag for landbrugsdriften i Danmark.

"Miljøministeriet bør være med til at skabe forudsætningerne for en miljømæssigt rigtig og rationel drift af landbruget. Det kan især ske ved, at vores vilkår ikke ændres over natten," sagde han.

Miljøstyrelsen er netop blevet landbrugets hovedindgang til Miljøministeriet, efter at Miljøministeriet har gennemført en større organisationsændring.

Ole Christiansen havde også lyttet godt efter landmændenes kritik af den nye miljøgodkendelsesordning. Og han lovede på stedet at bringe sagen videre.

"Jeg har lyttet til jeres frustration og har utrolig stor forståelse for jer. Og jeg har allerede aftalt et møde med direktionen i Kommunernes Landsforening, hvor jeg vil viderebringe det, jeg har hørt her i Herning," sagde Ole Christiansen.

29. november 2007

© Steen Ulnits

København ny verdensmester i økologi

Den økologiske bølge skyller ind over Danmark, og det har gjort vores hovedstad til ny verdensmester i økologi. På nuværende tidspunkt er den økologiske fødevareandel i København nemlig den højeste i verden.

Andelen af det private økologiske indkøb i København ligger i dag på 10-12 procent, og det er ifølge Ritzau den højeste økologiske andel i alle verdens storbyer.

Samtidig er 45 procent af alt madforbrug i kommunal regi i dag økologisk. Og ifølge kommunerne skal den andel før 2015 op på hele 90 procent.

Det kan vi som danskere godt være stolte af!

29. november 2007

© Steen Ulnits

Kommuner svigter deres ansvar for miljøgodkendelse

Harmen over kommunernes administration af den ny miljøgodkendelsesordning er nu så stor blandt landmænd landet over, at Dansk Landbrugs formand, Peter Gæmelke, sendte kommunerne et klart ultimatum ved delegeretmødet:

"Kommunerne bør miste kompetencen til at give miljøgodkendelser, hvis de ikke lever op til deres ansvar inden jul," sagde Peter Gæmelke.

Bliver situationen ikke bedre inden for de næste to måneder, vil Dansk Landbrug forsøge at få kommunernes kompetence på området fjernet igen, fastslog han. Samtidig ville han ikke udelukke, at det for første gang i mange år kan komme til egentlige protestaktioner fra danske landmænd.

"Jeg vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt for dansk landbrug at lave aktioner som dem, de danske vognmænd har lavet i frustration over deres erhvervsmuligheder," sagde han.

Peter Gæmelke mente, at det kan blive nødvendigt at starte helt forfra med en ny administrationsmodel, hvor kompetencen til at udstede miljøgodkendelser overføres enten til en central instans eller til de nye miljøcentre.

"Men først og fremmest ønsker jeg, at kommunerne lever op til deres ansvar, for grundlæggende er kommunerne det rigtige sted at placere opgaven. Men så må de vise, de kan håndtere opgaven."

Den ophidsede debat gjorde stort indtryk på fødevareminister Eva Kjer Hansen, som var gæst. Hun lovede at tage sagen op med miljøministeren efter valget og foreslog konkret, at kommunerne skal fastsætte et maksimum for, hvor lang tid det må tage at tage stilling til en miljøgodkendelse og herefter få det skrevet ind i kommuneaftalerne.

"Der er ikke tvivl om, at det her skaber hindringer for erhvervet. Ingen andre erhverv ville acceptere at vente så længe på at kunne ændre deres virksomhed. Der skal leveres på det her område," sagde hun.

Inden da havde en lang række landboformænd fra hele landet været på talerstolen for at give deres harme til kende over det, der i mange områder er et reelt udviklingsstop.

"Udviklingen er sat på standby", sagde Henrik Gregersen, LandboNord. "Kommunerne har udvidet lovens kattelem til en ladeport," sagde Henrik Dalgaard Christensen, Vesthimmerland. "Politisk makværk," sagde Kristian Gade, Holstebro-Struer. "En dårlig spaghettiewestern, hvor skurkene har frit spil, og lovløsheden breder sig," sagde Henrik Frandsen, Sønderjysk Lbf.

Deltidsformand Tage Hansen høstede stort bifald for en "faktura" til Folketinget og kommunerne fra "Alle danske landmænd". Her havde deltidsudvalget værdisat den langsomme sagsbehandling, tabte arbejdsfortjenester, driftstab, omsætningstab for byggebranchen m.m. Facit for hele landet blev en regning fra de danske landmænd på over 13 mia. kr.

"Og det er lavt sat," sagde Tage Hansen.

29. november 2007

© Steen Ulnits

Miljøpris til opfinder

Gårdejer Jørgen Berth, Værum Vestergaard ved Randers, blev for nylig den første modtager af den nystiftede Landbrugets Miljøteknologipris.

Jørgen Berth, der er deltidslandmand og direktør for marineafdelingen i Løgstør, modtog prisen på Dansk Landbrugs delegeretmøde. Han præmieres for den kreativitet og det vovemod, han har lagt i et staldbyggeri til 7.000 grise. Visionen er her at producere svin med absolut minimal belastning af det omgivne miljø og at gå videre end de lovgivne rammer og tilladelser.

Det gøres blandt andet med et opsamlingssystem til gylle, som Jørgen Berth selv har opfundet og udviklet og nu fået patenteret. Det består i, at der under spaltearealet i hver svinesti er anbragt en tragt i PE-plast. Hver af tragtene har i bunden afløb til et gyllerør, og tragtene har en glat overfalde, der sikrer, at gyllen ikke sætter sig på siderne, men løber ned i bunden og ud i gyllerøret. Herved opnås en betydelig mindre gylleoverflade, der kan fordampe ammoniak fra.

Stalden bliver endvidere forsynet med gylleforsuring og luftrensning via en central udsugningskanal. Endelig får grisene også aircondition. Overskuddet af varme fra gårdens store halmfyr skal via en absorptionskøler lave koldt vand, der kan køle ventilationsanlægget indsugningsluft.

Landbrugets Miljøteknologipris er stiftet på fælles initiativ af Dansk Landbrug og Miljøministeriet med henblik på at sætte fokus på anvendelsen af miljøteknologi. Der lægges vægt på innovative løsninger, som introducerer ny teknologi eller kombinerer kendt teknologi på nye måder.

Ved tildelingen af prisen til Jørgen Berth fremhæver dommerkomiteen, at han netop sammentænker forskellige teknologier og inddrager viden fra andre erhverv og fra industribyggeriet.

29. november 2007

© Steen Ulnits

Dansk Landbrug:

Kontrakt om natur og miljø

Dansk landbrug er klar til at indgå en kontrakt med det danske samfund. Hvis erhvervet får lov til at producere effektivt på den robuste jord, vil landbruget til gengæld bringe ofre i de sårbare områder og levere mere natur og miljø.

"Man taler så meget om kontraktpolitik i disse år. Hvis vi får gode rammer for vores arbejde, vil vi også tilbyde noget til gengæld," sagde Peter Gæmelke, da han aflagde beretning på delegeretmødet.

Han opfordrede de danske politikere til at tage et opgør med den nuværende miljøpolitik, hvor landbruget over en bred kam får beskåret sine muligheder for at gødske og bruge sprøjtemidler. Den generelle regulering er en dårlig idé, for hvis politikerne forstætter ud af den tangent, mister landbruget sin konkurrenceevne, fastslog Peter Gæmelke.

Derfor har Dansk Landbrug udarbejdet et konkret bud på en anden og mere målrettet model:

"I stedet for at reducere kvælstoffet på alle arealer så lad os tage de mest miljøfølsomme arealer ud af drift - f.eks. nogle af de lavbundede arealer. Vi kan etablere natur på arealerne, eller vi kan høste afgrøder til bioenergi på dem. Til gengæld kan vi bruge kvælstoffet på de arealer, der kan tåle det. Med andre ord: En løsning, hvor hensynet til miljø, natur, klima og landbrug følges ad," sagde Peter Gæmelke.

Dansk Landbrug har sammenfattet sit forslag til en mere sammenhængende miljø- og landbrugspolitik i tre konkrete bud:

1) Der skal udarbejdes en langsigtet plan for, hvilke arealer der bør tages ud af almindelig drift.
2) De resterende arealer skal til gengæld kunne dyrkes effektivt og konkurrencedygtigt.
3) Der skal gøres op med de regler i EU's landbrugspolitik, der er en barriere for et bedre miljø.

Et eksempel på dét er EU-reglerne om brak, der fastslår, at brak skal "holdes i god landbrugsmæssig stand" og f.eks. ikke må stå under vand, selvom det vil være bedre for miljøet.

"Vi skal væk fra den generelle regulering, der gør, at alle må leve med laveste fællesnævner. Vi har brug for en regulering, hvor det er målet, vi går efter - hvad enten målet er natur, miljø, fødevaresikkerhed eller dyrevelfærd," sagde Peter Gæmelke.

Han foreslog, at finansieringen af forslaget skal komme fra de midler, der overføres fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsområdet.

"Det kræver en helt ny måde at tænke regulering af landbruget på. Og det kræver, at de to ministerier, der fører landbrugspolitikken og miljøpolitikken ud i livet, er med på både at tænke nyt og tænke sammenhængende. Jeg håber, de er friske på at tænke med."

29. november 2007

© Steen Ulnits

Nationalpark truer landbruget

Et stort flertal i byrådet i Esbjerg har besluttet, at flere landområder ved Vadehavet fra Tøndermarsken i syd til Varde i nord skal være en del af en eventuel kommende nationalpark.

Beslutningen går imod landbruget, der kun vil være med til at inddrage jord fra digerne og ud mod havet. Formand for Sønderjysk Landboforening, Henrik Frandsen, frygter nu det værste, og mener, at der kun tages hensyn til naturen.

"Vi er helt sikre på, at hvis man inddrager landbrugsområder i en nationalpark med det formål, der er lagt op til, så vil det være det samme som afvikle landbruget i de områder. Det kan ikke være i hverken samfundets eller landbrugets interesse," siger Henrik Frandsen til DR Esbjerg.

Han mener, at borgmestrene i de berørte kommuner har taget beslutningen om at inddrage jord inde i landet i parken med en pistol for panden.

"Jeg tror, at de har ladet sig afpresse af Skov- og Naturstyrelsen og Connie Hedegaard, og hvem der ellers har villet det. De har nok følt i København, at borgmestrene var så forhippede på at få en nationalpark, at de ville gå med til hvad som helst. Og dér er det altså, at vi sætter hælene i," siger Henrik Frandsen.

29. november 2007

© Steen Ulnits

Vadehavet bliver Verdens Naturarv

- desværre uden Danmark...

Det ser nu ud til, at Vadehavet omsider og trods alle odds kommer på FN's liste over naturområder af særlig bevaringsmæssig karakter.

Landdagen i den tyske delstat Schleswig-Holsten støtter nu FN's udpegning af Vadehavet til Verdens Naturarv, og hermed bakker alle tyske amter med kyst ud til Vadehavet op om FN.

Det samme er allerede tilfældet i Holland, og det er derfor ganske pinligt, at Danmark ikke er med. Pinligt, at en håndfuld bagstræberiske bønder fra Tøndermarsken skal placere os øverst på det miljømæssige U-landskort...

26. november 2007

© Steen Ulnits

Fiflerier om Fil Sø

Fil Sø ved Henne i Vestjylland var engang Danmarks næststørste sø. Men så fik landbruget øje på den - og på de store økonomiske gevinster, der var ved at fjerne den fra landkortet. Kort sagt: Fil Sø skulle udtørres, så søbunden kunne blive til produktiv landbrugsjord.

Afvanding og udtørring påbegyndtes midt i 1800-tallet, hvor miljø endnu var et ukendt begreb. Lokale jægere begræd søens forsvinden, for få andre steder havde man så rigt et fugleliv og så god en jagt. Det var den lokale godsejer Andreas Grøn Tranberg, som forestod afvandingen.

Godsets samlede areal er 2.400 hektar, hvoraf halvdelen er dyrket landbrugsjord. Resten er sø, mose og klithede.

150 år senere er det stadig efterkommere af Andreas Grøn Tranberg, som ejer jorden - i form af aktieposter i det selskab, der i dag hedder Fiil-Sø AS. Knap 80 aktionærer fra den gamle familie sidder således stadig tungt på søen - i et selskab, der i dag er godt 130 millioner værd. Selskabets overskud efter skat var i 2006 2,7 millioner kroner. Største aktionær med 16% af aktierne er godsejer Peter Skak Olufsen fra Struer.

Miljøjournalist Kjeld Hansen har beregnet, at den danske stat gennem årene har skudt omkring 50 millioner nutidskroner ind i afvanding og opdyrkning af Fil Sø. Samme Kjeld Hansen foreslog derfor i et læserbrev i Jyllands-Posten, at selskabet sælger området til eksempelvis Aage V. Jensens Fonde - til en pris, der modregner de 50 millioner modtagne støttekroner.

Peter Skak Olufsen har meldt tilbage, at det har Fiil-Sø AS ingen intentioner om eller interesse i. Trods den kendsgerning, at hele godset i dag ligger i et Natura 2000 område, hvor der skal tages særlige hensyn til miljøet - i form af skånsom drift og pleje.

26. november 2007

© Steen Ulnits

Færre skarver i Danmark

Skarven er på retur. Nye tal viser, at antallet af skarv-reder i Danmark er det laveste i 15 år. Der er imidlertid ingen grund til bekymring over faldet, vurderer Skov- og Naturstyrelsen, og det gør næppe heller nogen sportsfisker...

"Der er fortsat mange skarver både i Danmark og landene rundt om os. De aktuelle tal giver på ingen måde anledning til bekymring", siger skovfoged Henrik Lykke Sørensen fra Skov- og Naturstyrelsen. Han koordinerer styrelsens indsats i forbindelse med skarver.

I 1970 var skarven stort set udryddet herhjemme. Ifølge den seneste optælling fra Danmarks Miljøundersøgelser, der hører under Århus Universitet, er der nu 35.300 reder herhjemme. I fjor var der 37.404.

Siden 1981 har det ikke været tilladt at drive jagt på skarver. Fiskere kan dog - udenfor skarvens yngletid - skyde fuglene ved bundgarn og ruser.

"Bestanden har siden først i 1990'erne været ret stabil frem til og med i fjor, men den seneste optælling viser til gengæld et klart fald. Og det er interessant at se om den udvikling fortsætter", fortæller Henrik Lykke Sørensen.

Den største nedgang er sket i kolonierne i det nordlige Kattegat, Limfjorden og Lillebælt. Ifølge DMU skyldes udviklingen, at fuglene har haft svært ved at finde føde nok i form af småfisk. Nedgangen i Danmark kan også have sammenhæng med, at der om vinteren skydes et stigende antal skarver i andre europæiske lande, især Frankrig. Også Skov- og Naturstyrelsens oliering af skarv-æg i kolonierne har haft en effekt, lyder det:

"Vores strategi går bl.a. ud på, at forhindre fuglene i at etablere nye kolonier. Hvis fuglene ruger på jorden, kan det gøres ved at sprøjte olie på æggene, så de ikke kan udruges. I andre tilfælde kan vi ved at forstyrre fuglene forhindre, at de overhovedet begynder at bygge reder i et område - en hvid plasticpose placeret oppe i et træ kan somme tider være nok", forklarer Henrik Lykke Sørensen.

Skovfogeden peger på, at styrelsen primært regulerer bestanden i områder, hvor skarven ses som en trussel for fiskeriet.

"Men vi griber også ind i områder, hvor skarven giver problemer for andre arter. Det gælder f.eks. i forbindelse med bestræbelserne på at genskabe den vilde laksebestand i Skjern Å", siger han.

Lige nu er en arbejdsgruppe i gang med udkast til en ny forvaltningsplan for skarver. Udover Skov- og Naturstyrelsen består gruppen af repræsentanter fra Danmarks Fiskeriforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Fritidsfiskerforening samt en række eksperter.

Planen forventes klar engang i 2008.

26. november 2007

© Steen Ulnits

- Forbud mod gyllespredning?

En række danske vandeksperter anbefaler nu at udfase gyllespredningen inden for de næste 10 år. Forslaget kommer efter et to dages møde, hvor 48 eksperter har drøftet sikringen af vores drikkevand, og konklusionen er klar: Gyllespredningen i landbruget bør standses helt.

"Vi er jo faktisk i den mærkelige situation, at vi har 1.000 renseanlæg, der behandler spildevand fra fem mio. mennesker - men vi har ingen rensning af den gylle, 26 mio. svin producerer. Den hælder vi lige ud i naturen. Det princip må vi gøre op med, da det truer vores vand," siger direktør i Danva Carl-Emil Larsen til Politiken.

26. november 2007

© Steen Ulnits

Sarkozy lover grøn revolution i Frankrig

Præsident Nicolas Sarkozy lover ifølge Ritzau en grøn revolution i Frankrig. Han vil blandt andet indføre kuldioxidskat og styrke togdriften.

Frankrig skal gøres grøn, være i front i kampen mod global opvarmning og for en bæredygtig udvikling. Det lovede den franske præsident, Nicolas Sarkozy, ved afslutningen af et fransk "miljøtopmøde" for nylig.

- Tiden er inde til handling. Frankrig er ikke sent ude. Men Frankrig ønsker at føre an, sagde Sarkozy i sin afslutningstale, mens han var flankeret af årets nobelfredsprismodtager Al Gore og den tidligere modtager af samme pris, kenyaneren Wangari Maathai.

Sarkozy opfordrede EU til at indføre skatter på produkter, der kommer fra lande, som ikke respekterer Kyotoaftalen. Desuden lovede den franske præsident, at han nu seriøst overvejer at indføre skat på udslip af kuldioxid fra fossile brændstoffer. Han sagde også, at Frankrig fastfryser dyrkning af genmodificerede afgrøder, ligesom Frankrig vil halvere brugen af farlige bekæmpningsmidler. Han vil også renovere boliger i et hurtigere tempo for at mindske energiforbruget.

26. november 2007

© Steen Ulnits

Økologisk svineproduktion 4-dobler udslip

Økologisk svineproduktion er måske mere miljøbelastende, end man først har formodet. En ny svensk undersøgelse udført i det tværvidenskabelige forskningsprojekt Ekopig viser, at en økologisk gris er skyld i et udslip af ammoniak, der er fire gange så stort som hos en konventionel gris. Samtidig leder den økologiske gris 1,4 gange mere fosfor ud i naturen end den konventionelle gris.

Den svenske undersøgelse bekræfter dermed resultaterne fra en tilsvarende hollandsk undersøgelse.

"Rent miljømæssigt er den økologiske produktion ikke så god. Den giver en større miljømæssig belastning, som jo er i konflikt med den økologiske idé," siger Anne-Charlotte Olsson, forsøgsleder på Sveriges Landbrugsuniversitet, til Atl.nu.

De høje udslip fra den økologiske produktion skyldes blandt andet, at de økologiske grise har et højere fodringsbehov, fordi de går i koldere omgivelser. Derudover giver det en større miljøbelastning, at man ikke kan finjustere foderet på samme måde som ved en konventionel besætning. Endelig går de økologiske grise på større arealer, hvilket giver en større udledning af ammoniak.

26. november 2007

© Steen Ulnits

Deltidslandmænd klar til naturpleje

Danske Deltidslandmænd har masser af dyr klar til at hjælpe med naturpleje i den danske natur - de venter bare på at komme i arbejde. Det var meldingen fra deltidslandmændenes formand på det nyligt afholdte årsmøde.

"Vi holder fortsat ved, at der skal skabes et aftalesæt, som sikrer en fornuftig kompensation for at stille dyr til rådighed for naturplejen, og at de forskellige miljøordninger tilpasses virkeligheden, så der for eksempel er mulighed for tilskudsfodring med mere," sagde Tage Hansen, formand for Danske Deltidslandmænd, og han tilføjede, at der har været for meget snak om, hvor pengene skal findes - med det resultat, at ingenting er sket.

"Så sent som her i oktober har der været ført flere drøftelser, men vi slipper ikke dette vigtige emne, før der ligger nogle fornuftige koncepter til gensidige gode aftaler. De skal sikre, at lodsejer får sin natur plejet, og landmanden, hvoraf rigtig mange vil være deltidslandmænd, får en ordentlig aftale," sagde Tage Hansen.

Danske Deltidslandmænd vil gerne sende et budskab om, at de er klar til at kaste sig over opgaven med naturplejen.

"Vi har dyrene - de venter såmænd bare på at komme ud i arbejde. Ikke til en urimelig høj løn, nej, men selvfølgelig til en ordentlig løn - helt ligesom alle andre, der tilbyder deres arbejdskraft," sagde Tage Hansen fra talerstolen på Munkebjerg Hotel.

26. november 2007

© Steen Ulnits

Dyrenes beskyttelse:

Befrielse af mink dyrplageri

Hvis det var for at give minkene et bedre liv, at nogle åbnede bure og hegn på en minkfarm ved Struer for nylig, så er der noget gerningsmændene har misforstået. Der var nærmere tale om rendyrket dyrplageri, mener Dyrenes Beskyttelse.

"Det er en umulighed at lukke dyr ud i naturen, der har levet hele deres liv i fangenskab. De har ingen chance for at klare sig selv og kan ikke overleve. Det er dyremishandling i stor stil," siger Ole Gravgaard Jensen, der er kredsformand for Dyrenes Beskyttelse i Struer, til DR Midt&Vest.

Ved aktionen blev alle farmens 5.000 mink sluppet løs. Heraf nåede de 2.000 at komme uden for området. Politiet vurderede den efterfølgende morgen, at cirka 200 mink stadig var på fri fod i området.

26. november 2007

© Steen Ulnits

K udfordrer V på miljø

De konservative stiller et centralt krav til et nyt regeringsgrundlag: Ny milliard-satsning på genopretning af natur og miljø skal tages fra landdistriktsmidler. Bag kravet ligger gammelt VK-slagsmål.

De konservative vil bruge 1,1 mia. kr. om året på at genoprette natur og miljø, og pengene skal tages fra EU's landdistriktsmidler, som i dag også går til udvikling af fødevareindustrien og bedre levevilkår på landet.

Efter årelang strid med Venstre om, hvor stor en del af pengene, der kan gå til natur og miljø, kræver de konservative nu skrevet ind i et nyt VK-regeringsgrundlag, at 75 pct. af landdistriktsmidlerne afsættes til natur og miljø. Det fastslår miljøminister Connie Hedegaard (K), som for nylig præsenterede udspillet på et pressemøde.

»Det vil være et konservativt krav. Hvis vi ikke passer på, spreder byer og byområder sig mere og mere i et lille land som Danmark, men vi vil også gerne have stilhed og natur. Derfor ønsker vi en naturplan for, hvordan vi kan få mere og bedre natur i de kommende årtier,« siger Hedegaard.

Ud over 825 mio. kr. om året fra landdistriktsmidlerne kræver de konservative, at en ny VK-regering igen afsætter en såkaldt miljømilliard, som kan fordeles over de næste fire år. Pengene skal bl.a. gå til at skabe mere sammenhængende natur og til at leve op til EU's krav om rene vandløb, fjorde og søer i 2015. Dette ifølge Vandramme-direktivet.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil gerne prioritere naturen og miljøet, men hun frygter for konsekvenserne, hvis regeringen drosler ned på ambitionerne, når det gælder levevilkårene på landet eller udvikling i fødevareindustrien.

»Vi skal lave en samlet afvejning, og jeg mener, at vi ikke bare kan lukke levevilkårspuljen ned,« siger hun.

I dag går 55 pct. af landdistriktsmidlerne til natur og miljø, 20 pct. går til levevilkår på landet, og 25 pct. går til fødevareindustrien. Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, konstaterer:

»Jeg har ikke lyst til at blande mig i valgkampen mellem de konservative og Venstre,« siger han.

Danmarks Naturfredningsforening tager godt imod den konservative satsning og fastslår, at målet må være, at en tredjedel af Danmarks areal skal være skov og natur - hvad Ny Alliance i øvrigt foreslår.

Den radikale miljøordfører, Martin Lidegaard, roser også det konservative miljøforslag.

»Det er rigtig glædeligt, at de konservative endelig er ved at løsrive sig fra Venstre. Vi har længe forsøgt at overbevise regeringen om at bruge EU-midler til natur og miljø. Jeg forstår bare ikke, hvorfor de konservative ikke vil gå hele vejen og også bruge EU's landbrugsstøtte til økologi,« siger han.

Dansk Folkeparti kalder K-udspillet for »valgbluff« og sår samtidig tvivl om, hvorvidt DF kan stole på Connie Hedegaard.

»Hun vil åbenbart ikke overholde aftaler om landbruget, som hun selv har indgået. Derfor må man spørge, om aftalerne overhovedet er det papir værd, som de er skrevet på,« siger DF's miljøordfører, Jørn Dohrmann.

12. november 2007

© Steen Ulnits

Varde å's laksesæson stoppet før tid

Varde Å i Sydvestjylland har i de seneste år manifesteret sig som et af de bedste laksevande i Danmark - i perioder det allerbedste.

Det har også været tilfældet i 2007, hvor den årlige laksekvote på 130 laks blev brugt op, allerede inden sæsonen var slut. Midt i oktober blev laks nummer 130 landet og registreret, hvilket betød en stopper for yderligere hjembringning af laks fra åen.

Der blev fanget 11 laks i april, 12 laks i maj, 3 laks i juni, 9 laks i juli, 22 laks i august, 33 laks i september og yderligere 40 laks i første halvdel af oktober. Der var således tale om en fornem slutspurt i sæsonens sidste måned, hvor den sidste laks blev landet den 12. oktober. Hver dag i oktober blev der således landet godt 3 laks i Varde Å, hvilket sætter åen i en klasse for sig.

12. november 2007

© Steen Ulnits

Varde å forlænges med fire kilometer

Den forestående genopretning af Varde å omfatter 61 lodsejere, koster 105 mio. kr. og forlænger åens løb med fire kilometer. I forvejen er Varde å Danmarks fjerdestørste å-system og afvander 1.100 kvadratkilometer med 50.000 liter vand i sekundet ved åens udløb, oplyser Sydvestjysk Landboforening (SL)

Formanden for SL Claus Christensen tror, at projektet kan gennemføres uden de store problemer. Der er tale om lavt liggende ekstensive arealer, og lodsejerne har umiddelbart set været positive på et møde, som fandt sted i september.

Her i denne måned aflægger Skov & Naturstyrelsen lodsejerne et besøg for at tage den indledende snak om jordfordeling og udmåling af erstatning. Det ventes, at skæringsdatoen kan blive 1. oktober næste år.

12. november 2007

© Steen Ulnits

WWF på VIldVeje - af VanVare?

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) er dybt forundret over den nye kampagne, WWF har lanceret om mærkning af fisk, så forbrugerne kan undgå at købe konsumfiskearter, som er stærkt truede af overfiskning.

I princippet kan DSF bakke op om saglig rådgivning af forbrugerne, men når WWF samtidig anbefaler forbrugerne at spise opdrætsfisk, så knækker filmen. Begrundelsen for anbefalingen til forbrugerne om at spise regnbueørred er mildest talt uvederhæftig.

WWF hævder, at dambrugserhvervet i Danmark er reguleret og forvaltet på bedste vis, skønt enhver jo ved, at udledninger af næringsstoffer, medicin og hjælpestoffer er stærkt belastende for vandløbenes kvalitet og udledes i et omfang, der langt overskrider udledningerne fra byspildevand i storbyer som Esbjerg, Randers, Næstved med videre - endog fra landbruget. En lang række miljøgodkendelser er påklaget til højere instans. WWF gør også gældende, at regnbueørreder fra dambrug kommer fra lukkede systemer, skønt der rent faktisk kun er omkring en halv snes ud af 261 dambrug, der er fuldt recirkulerede.

Produktionen af regnbueørreder på dambrug kalder WWF for bæredygtig. WWF "glemmer" i den forbindelse også helt at nævne, at for hvert kilo produceret regnbueørred medgår der 4 kilo industrifisk - en ressource, der hermed tages fra havets naturlige, vilde fiskebestande. Det er da heller kke mange år siden, at den engelske regering protesterede over danske trawlfiskeres hærgen på industrifisk langs de engelske kyster til stor skade for gyde- og opvækstområder for konsumfiskearter, herunder laks på vandring.

WWF er således på VildVeje - forhåbentlig af VanVare. Men nu, hvor de er informeret om fejlene, kan vi vel forvente berigtigelse fra Verdensnaturfonden?

12. november 2007

© Steen Ulnits

Rekordsæson for Skjernå-laks

Det ser ud til, at laksefiskeriet i Skjern Å endnu engang sætter rekord - også selv om der korrigeres for den ekstra fisketid på 15 dage i forhold til sidste år. De foreløbige opgørelser viser, at der i år er fanget omkring 385 laks i åen - mod 310 sidste år. Alene i sæsonens sidste to uger blev der landet flere end 100 laks!

Desuden er gennemsnitsvægten på de fangede laks steget fra 4,4 til 5,6 kg i år. Det er fjerde år i træk, at fangstrekorden bliver slået. Tallene viser således også, at der stort set fanges lige så mange laks som havørred. Havørredfangsten er foreløbig opgjort til ca. 370 stk. i år, hvilket er langt under åens potentiale. Et intensivt garnfiskeri på Ringkøbing Fjord tillægges en meget stor del af skylden for dette. Både laks og havørred er fanget pænt fordelt over hele åen - inklusiv Vorgod Å.

Årets største laks blev taget den 26. maj i et af de klassiske sving ved Borris. Den målte 102 cm, vejede 12,4 kg og blev fanget på flue.

12. november 2007

© Steen Ulnits

Voldsom grødeskærIng - lokalt

Sommerens heftige debat mellem myndigheder, landbrug og miljøfolk om vandløbsvedligeholdelse i relation til den megen nedbør og dermed mange store oversvømmelser på markerne til følge, fik ikke alle myndigheder til at fare frem med grødeslåningsmaskinerne for at få mere vand ledt væk via vandløbene.

Nogle kommuner valgte at se bort fra de miljømæssige forhold og fulgte landbrugets krav om voldsomme ekstra grødeskæringer, mens andre kommuner valgte miljøvinklen og sagde fra. Blandt andet har Nordfyns Kommune foretaget grundige målinger af kommunens vandløbs vandføringsevne i relation til vandløbsregulativerne bestemmelser og afvist at foretage sig yderligere der, hvor den konstaterede vandføringsevne er i overensstemmelse med regulativbestemmelserne.

12. november 2007

© Steen Ulnits

Dambrug flytter tIl MIljøstyrelsen

I forbindelse med en større omstrukturering af miljøministeriet - blandt andet med oprettelse af en helt ny styrelse, By- og Landskabsstyrelsen - og overflytning af opgaver fra en styrelsen til en anden, er hele dambrugssektoren blevet flyttet fra Skov- og Naturstyrelsen til Miljøstyrelsen. Samtidig har ministeriet udstedt en ny bekendtgørelse, der medfører, at dambrugssektoren i højere grad fremover skal administreres iaf Miljøstyrelsen end af kommunerne.

Eksempelvis skal kommunerne ikke længere kunne træffe afgørelser i konkrete sager af vidtrækkende betydning vedrørende indvinding af overfladevand til dambrug. Det skal Miljøstyrelsen overtage. Endvidere får Miljøstyrelsen bemyndigelse til at kræve kommunale vandindvindingsafgørelser op til nærmere undersøgelser og afgørelse.

Dette er et stort skridt fremad - set med miljøøjne. For dambrugerne er det ikke helt så godt.

12. november 2007

© Steen Ulnits

Politiet i lovskole

En konkret sag fra Struer-området, hvor en fritidsfisker, der satte sine garn inden for 500 meter fredningszonen og slap med en advarsel fra politiet, har fået Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) til at opfordre Fiskeridirektoratet til at indskærpe over for politimyndigheden, at der rent faktisk er indført skærpede strafforanstaltninger for overtrædelse af fiskeriloven.

Ud over overtrædelsen ved at placere redskaberne i fredningszonen, havde den pågældende fritidsfisker undladt at afmærke sin ruse med flag som krævet i lovgivningen. Hermed havde fiskeren begået to lovbrud, som i fiskeriloven betegnes som "grove" og ville have givet en bøde på mindst 5.000 kr samt medført et fiskeriforbud for den pågældende i op til 1 år. Fiskeren slap imidlertid med en løftet pegefinger fra det lokale politi samt besked på at fjerne redskabet.

Sportsfiskerne gør over for Fiskeridirektoratet gældende, at det er glædeligt, at politimyndigheden reagerer på disse ulovligheder, men det er ikke befordrende for befolkningens retsbevidsthed, at så grove overtrædelser ikke straffes i henhold til lovens bestemmelser.

Ja, hvad hjælper det med love, hvis 1) politiet ikke kender dem eller 2) ikke vil håndhæve dem...

12. november 2007

© Steen Ulnits

Bønder blevet bedre til bræmmer...

...i hvert fald i Østjylland. Således er der ingen problemer med at sikre bræmmer langs vandløb i Horsens Kommune.

Landmændene i Horsens Kommune har efter alt at dømme lært, at der ikke må pløjes og dyrkes afgrøder tættere end de to lovbefalede meter fra vandløb.

Naturafdelingen i Horsens Kommune har undersøgt bræmmerne langs vandløbene i kommunen, og stikprøver peger på, at de problemer, der tidligere har været med at overskride bræmmerne, nu er forsvundet. Det skriver DR Østjylland.

12. november 2007

© Steen Ulnits

Biobenzin på vin

Millioner af liter "grøn'" biobenzin, der sælges i Europa, er produceret ved at lave dårlig vin om til benzin. Og det er skidt for miljøet, skriver dagbladet Politiken.

Europæiske vinbønder har kronede dage i øjeblikket. Hvert år går en stærkt irriteret EU-kommission ud og køber omkring 500 millioner liter vin. Det er vin så udrikkelig, at ingen andre vil have den. Heller ikke kommissionen, men den er af lov tvunget til at købe op, når franske, spanske og andre europæiske bønder ikke kan afsætte deres vin på anden vis. Derefter bliver kommissionens vin lavet om til bioethanol - alkohol - og blandet i almindelig benzin. Herefter bliver den solgt som grøn biobenzin i det meste af Europa. Problemet er bare, at denne "grønne" biobenzin ikke er spor grøn.

Beregninger fra det svenske universitet KTH viser, at det koster meget store mængder gas og olie at producere vin i f.eks. Bordeaux-området. Derudover koster det yderligere energi at lave vinen om til biobrændstof. Faktisk bruger man mindst, hvad der CO2-udledningsmæssigt svarer til 7,7 liter almindelig benzin, hver gang man producerer en liter "grøn" bioethanol af vin med en alkoholprocent på 13. Den rene vin-biobenzin er kort sagt næsten otte gange værre for miljøet end almindelig oliebaseret benzin.

Kommissionen er dog mest rasende over at skulle bruge mere end tre milliarder kroner på at støtte europæiske vinbønder i at lave udrikkelig vin.

»Du kan stort set ikke forestille dig en mere uøkonomisk måde at lave biobenzin på end at dyrke og lave vin, og derefter lave det om til bioethanol«, siger Michael Mann, der er talsmand for landbrugskommissær Mariann Fischer Boel, til Poltiken. »Vi betaler den enkelte landmand for at producere en vare, vi dybest set ikke vil have«.

Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel har foreslået en stor omlægning af støtten til vinbønder, så den ikke går til at opkøbe dårlig vin, men til at øge kvaliteten af den vin, bønderne producerer. Det er en reform, der allerede nu er ved at blive udvandet efter pres fra middelhavslandenes vinlobby.

Benzin med vin-ethanol sælges i stor stil i blandt andet Sverige, men findes ikke på det danske marked endnu - helt enkelt fordi den danske stat ikke fritager biobenzin fra afgifter. Statoil sælger ganske vist biobenzin i Danmark, men den stammer fra brasilianske sukkerrør.

12. november 2007

© Steen Ulnits

De bliver da også større og større...

Sean Konrad fangede for nylig i Lake Deinfenbaker, Canada en imponerende regnbueørred på 19,7 kg (43 lb 10 oz). Fisken huggede på en Mepps Syclops #3 og kvalificerede sig som både en All-Tackle verdensrekord samt IGFA rekord i 6-lb lineklassen:

Rekordstore fisk som denne fanges ofte i store søer eller kunstige vandreservoirer. Meget ofte fanges de på steder, hvor der sættes - regnbueørreder ud! Kæmperne har helt enkelt specialiseret sig i at æde mindre, men meget nærende artsfæller, som periodisk forekommer i meget stort antal. Dette giver dem en eksplosiv vægt, der ind imellem resulterer i rekordstørrelser. Flaming Gorge reservoiret i Utah, USA er et godt eksempel, som gennem årene har kastet mange rekordstore ørreder af sig.

3. november 2007

© Steen Ulnits

Flertal vil have nationalpark i Vadehavet

Vi vil have en nationalpark i Vadehavet, og den skal indeholde land bag digerne. Det viser resultatet af en meningsmåling lavet for JydskeVestkysten.

58 procent af borgerne i de fire kommuner langs Vadehavet er tilhængere af en nationalpark. Kun 16 procent af de adspurgte i Tønder, Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner er imod.

- Det synes jeg er en meget flot opbakning, siger Christian Wedell-Neergaard (K), formand for Folketingets miljø og planlægningsudvalg, til JydskeVestkysten.

Flertallet på Christiansborg afviste tidligere på året Vadehavet som nationalpark - blandt andet med den begrundelse, at der ikke var bred, lokal opbakning.

Da miljøministeren i 2004 nedsatte en lokal 20-mands gruppe for at diskutere muligheden for en nationalpark i Vadehavet, anbefalede alle repræsentanter efter et år en nationalpark. Men de var uenige om størrelsen. Landbrugets repræsentanter og Højer og Skærbæk Kommuner ville ikke have land bag digerne med, mens resten - 16 ud af 20 - stemte for en model med store marskområder. Meningsmålingen viser nu, at flest - 44 procent - ønsker, at diger og bagland kommer med.

Netop manglende land var det andet argument, Folketinget brugte til at afvise Vadehavet. Derfor arbejder de fire vadehavskommuner nu på en fælles indstilling, men flere kommuner vil ikke gå så vidt som flertallet i nationalparkgruppen, siger Esbjerg-borgmester Johnny Søtrup (V).

- Vi skal finde en balancegang og en plan, der er ambitiøs nok til, at Folketinget vil sige, at det er i orden, men ikke så vidtrækkende, at folk vil råbe og skrige i protest, for det vil Folketinget heller ikke være med til, siger han.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

Danmark i front mht. økologi

Danmark ligger nummer to på listen over de lande, hvor andelen af økologiske varer i butikkerne er højest.

Økologien er et kæmpehit i Danmark - faktisk så stort et hit, at kun Schweiz overgår os, når det kommer til andelen af økologiske varer i butikkerne. I Danmark er fire procent af varerne således økologiske, mens det samme gør sig gældende for 4,5 procent af varerne i Schweiz.

Men lande som England, Italien, Frankrig og Tyskland har alle lavere procenter end Danmark, og i Holland, som vi ellers plejer at sammenligne os med, er den økologiske andel nede på 1,8 procent, skriver Berlingske Tidende.

Det er stadig mælk, æg og grøntsager, der sælger bedst i det økologiske sortiment.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

Danske biologer har måske løst ålens gåde

To danske biologer har som de første fundet ud af, hvordan ål kan yngle i fangeskab. Arten kan således være reddet fra udryddelse. For første gang nogensinde er det nemlig lykkedes det danske forskerhold at producere en ålelarve, der er i stand til at overleve i fangenskab.

Opdagelsen er revolutionerende, fordi den vilde ål ellers er ved at forsvinde fra havene. Problemet med ål er, at ål yngler i Sargassohavet - på steder og dybder, hvor biologer ikke kan overvåge dem. Derfor har det aldrig været muligt at producere ål i fangenskab før nu.

Opdagelsen betyder forhåbentlig, at efterspørgslen på den truede europæiske ål fremover kan dækkes, uden at gå på rovdrift i naturen.

Det er tilsætning af hormoner til føden, som kønsmodner ålene i fangenskab.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

Gylleudslip nær sø

Et gylleudslip ved Hejsager i Sønderjylland truede for nylig med at løbe ud i den nærmeste sø. Miljøvagten og folk fra beredskabet forsøgte derfor at dæmme gyllen ind, inden den forårsagede større ulykker. Det oplyste JydskeVestkysten.

Det vides endnu ikke, hvordan gylleforureningen er opstået, eller hvor mange liter gylle, der var tale om.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

Irma sætter igen økologisk rekord

Irma har sat endnu en økologisk rekord. For nylig sendte dagligvarekæden, der var tidligt ude med økologiske varer, en tilbudsavis på gaden, der udelukkende rummede økologiske varer. Dette skete for at få forbrugerne til at købe mere økologisk end nogensinde før. Og det lykkedes altså, oplyser Irma.

34,2 procent af alle solgte varer var således økologiske, mens det samme kun gjorde sig gældende for 30,2 procent sidste år, hvor Irma lavede et lignende eksperiment. Normalt udgør de økologiske varer næsten 20 procent af Irmas salg.

Irma vil i 2008 forsøge at slå rekorden igen.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

- Brakmark eller naturområde?

2008 er som bekendt fri for krav om braklægning, men en del landmænd vover ikke at sprøjte deres brak med henblik på at genopdyrke jorden. De er nemlig bange for, at brakjorden er blevet til en naturtype omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket - muligvis - gør det forbudt og i nogle tilfælde omfattet af krydsoverensstemmelse at sprøjte eller genopdyrke jorden.

Om § 3-jord må sprøjtes eller genopdyrkes er dog et uafklaret spørgsmål. Hidtil har landbruget og Skov- og Naturstyrelsen været enige om en såkaldt et års regel, som går ud på, at en landmand har et år til at genopdyrke en mark, som tidligere blev dyrket og har udviklet sig til et § 3-område. Det kan eksempelvis være en strandeng, en fersk eng eller et overdrev. Men under enkeltbetalingsordningen er det blevet usikkert, om Skov- og Naturstyrelsen samt Direktoratet for FødevareErhverv stadig anser et års reglen for at være gældende.

"En afgørelse af det spørgsmål er netop meget nødvendig nu, hvor braklægning er suspenderet for 2008, og mange landmænd skal tage beslutning om, hvad der skal ske med brakjorden," siger konsulent Heidi Buur Holbeck, Landscentret Plan & Miljø til LandbrugsAvisen.

"Dansk Landbrug har i lang tid søgt en afklaring af, om et års reglen stadig er gældende, men vi har ikke kunnet få håndslag på det endnu," siger landskonsulent Knud Erik Jensen, Landscentret Plan & Miljø.

"Kommunerne er myndigheden på området, og hvis man er i tvivl om, et brakareal kan være blevet til et § 3-område, bør man bede kommunen om en vurdering af det. Hvis kommunen svarer nej, kan arealet dyrkes op umiddelbart, men hvis der er tale om en naturtype under § 3, bør man vente til det er afklaret, om et års reglen stadig gælder."

Kommunen skal svare på spørgsmålet inden for fire uger, og svaret kan ankes til Naturklagenævnet.

Ifølge Knud Erik Jensen kan braklagte marker i løbet af relativt kort tid udvikle sig til de beskyttede naturtyper, der er omfattet af § 3, eksempelvis ferske enge, strandenge og muligvis overdrev. At der har været krav om slåning af brakarealerne mindst hvert andet år, forhindrer ikke nødvendigvis en udvikling af beskyttede naturtyper.

Men definitionerne af de beskyttede naturtyper ligger ikke fast, og det er vigtigt, at man forholder sig kritisk til afgørelsen, mener Knud Erik Jensen. Han råder generelt til, at landmænd, som er i tvivl om brakarealernes tilstand, søger bistand hos sine lokale rådgivere.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

Biocide bundmalinger

Der har i de senere år været megen fokus på den bundmaling, som skal hindre skibsskrog til at gro til i alger under vandlinjen. Fokus har været rettet mod de miljøskadelige giftstoffer, som skal holde algerne i skak - primært baseret på kobber, som er et giftigt metal for de fleste organismer.

I dag skal alle bundmalinger således overholde forskellige krav til indhold og virkning. Generelt gælder, at kobberholdige bundmalinger solgt før 29. september 2003 ikke længere lever op til de nye miljøkrav. Køber man imidlertid sin bundmaling i en normal bådudstyrsforretning, overholder den nye bundmaling efter al sandsynlighed de nye regler. Da det er forhandleren, som har ansvar for malingens indhold, er det ikke købers ansvar, hvis den ikke gør!

Som lystfisker er det vigtigt at vide følgende: Vejer båden under 200 kg, må bundmalingen ikke indeholde såkaldte "biocide" aktivstoffer - eksempelvis kobber. Har man fast bådplads i en registreret havn, er båden dog undtaget fra denne bestemmelse. Det samme gælder træbåde, som er specielt sårbare over for begroning med alger. Har man sin båd liggende fast i ferskvand - i å eller sø - må man overhovedet ikke bruge biocide bundmalinger. Her er problemet med algebegroning dog også minimalt.

Den nuværende bekendtgørelse fra Miljøministeriet medfører et farvel til alle de traditionelle biocidholdige bundmalinger fra januar 2009. Malinger, som afgiver enzymer eller andre skadelige stoffer, er ligeledes forbudt. Meget få af de nuværende bundmalinger vil derfor være lovlige efter denne dato.

Bundmaling bruges for at hindre tilgroning med alger, som dels reducerer bådens fart på grund af øget friktion - dels øger dens brændstofforbrug markant.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

Venstre tabte slaget om Mariager Fjord

Den nye Mariagerfjord Kommunes politikere tager miljøsituationen i Mariager Fjord alvorligt.

Teknik- og miljøudvalget har således besluttet at skærpe kravene til miljøgodkendelser af husdyrbrug ud over, hvad der er foreskrevet i lovgivningen.

Byrådets tre Venstre-folk var som ventet imod - til trods for den kendsgerning, at netop landbruget bærer det absolutte hovedansvar for situationen i Mariager Fjord. Således har det tidligere Nordjyllands Amt regnet ud, at landbruget i 1997, hvor fjorden døde, alene stod for 77% af det til fjorden udledte kvælstof.

Heldigvis slog flertallet i kommunen fast, at der fremover kun er plads til de mest miljøbevidste svinebrug samt økologiske kvægbrug omkring fjorden.

31. oktober 2007

© Steen Ulnits

Nobelprisen til Al Gore

Det kom som noget af en overraskelse, at manden, der med egne ord "used to be the next president of the United States", den 12. oktober fik tildelt Nobels fredspris. Han deler den med FN's klimapanel, der for ikke så længe siden satte en tyk streg under verdens sande tilstand. Og det ser ikke godt ud.

Al Gore er en af dem, der var meget tidligt ude og advarede mod klimaforandringer - primært den globale opvarmning og dens konsekvenser for menneskeheden. Han har holdt et utal af foredrag om emnet verden over - flere, end han selv kan huske. Og så barslede han i 2006 med den usædvanlige "An inconvenient truth" (En ubehagelig sandhed) - en film om samme emne baseret på hans mange foredrag. Filmen gik aldeles uventet hen og blev en sællert i videobutikker verden over - og blev siden honoreret med hele to Oscars.

Nu har Nobelkomiteen så meldt sig med selveste fredsprisen - med den begrundelse, at hvis vi ikke gør noget ved den globale opvarmning hurtigst muligt, så vil tørke, oversvømmelser og hungersnød starte nye krige i mange verdensdele. Altså vil øget fokus på klimaet kunne sikre verdensfreden.

Hos Apple Computers glæder man sig naturligvis over fredsprisen til Al Gore. Han sidder nemlig med, når Apple's Board of Directors udstikker fremtiden. For øvrigt sammen med topfolk fra Google. Noget af en tænketank...

24. oktober 2007

© Steen Ulnits

Nodularia - en giftig mundfuld

Alger skal i lighed med alle andre planter have næring for at kunne vokse. Og næring er der masser af i danske søer og farvande - det sørger ikke mindst det højt besungne danske landbrug for. Fra de overgødede marker siver der året igennem store mængder kvælstof og fosfor ud i søer og åer, hvorfra det igen transporteres ud i fjorde og til sidst havet omkring Danmark.

Algevækst giver ofte algeblomst, som gør vandet så uklart, at det mest af alt minder om algesuppe. Blågrønalgerne endda i en sådan grad, at vandet i vindsiden ligner tyk blågrøn maling. De mange alger dør på et tidspunkt og synker til bunds, hvor de rådner op under et stort iltforbrug. Iltforbruget kan blive så stort, at der bliver tale om iltsvind i sø og hav. Kan fiskene nå at flygte, klarer de frisag - ellers dør de. I havet kan der sågar blive tale om deciderede bundvendinger, hvor giftig svovlbrinte trænger op fra det iltfri bundlag og slå alt ihjel.

Men algerne kan mere end bruge ilt. Visse arter af blågrønalger kan sågar udskille deciderede giftstoffer. Det er tilfældet med arten Nodularia spumigena, som producerer det meget kraftige levergiftstof nodularin. Giften findes frit i vandet og kan ophobes af muslinger, som filtrerer vandet for alger.

Der kendes ingen tilfælde af dødsfald hos mennesker, men adskillige hunde er gennem årene døde af at svømme i eller drikke vand forurenet af disse blågrønalger. Symptomerne er opkast og diarré og kan i sidste ende føre til kramper og lammelse af nervesystemet. Døden er da uundgåelig. Udviser hunden sådanne symptomer, skal den naturligvis straks til dyrlæge.

22. oktober 2007

© Steen Ulnits

Nye kommuner i samarbejde om Gudenå og Randers Fjord

Nedlæggelsen af de gamle amter og oprettelsen af nye storkommuner har haft og får givet stor betydning for miljøet og ikke mindst miljøkontrollen. Dette gælder ikke mindst Gudenåen, hvor miljøkontrollen i mange år lå tungt hos Århus Amt. Hele 38 kommuner lå tidligere langs landets længste vandløb - samlet i ét stort amt.

I dag er antallet af kommuner reduceret til 13, hvoraf syv netop er blevet enige om at fortsætte samarbejdet omkring Gudenå og Randers Fjord i en ny Gudenå-komité. Det er Favrskov, Hedensted, Horsens, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Viborg. Samtlige 13 kommuner vil bidrage med relevante teknikere. Dette er godt nyt, idet mange med nedlæggelsen af Århus Amt havde frygtet for en svigtende interesse for miljøet i Gudenå-systemet.

Miljøministeriet arbejder for i øjeblikket med at færdiggøre vandplaner for hele landet, heriblandt også Gudenåen. Det er disse planer, som skal danne grundlaget for kommunernes natur- og miljøarbejde i årene fremover.

22. oktober 2007

© Steen Ulnits

Miljøneutrale miljøpolitikere

Mange husker nok, hvordan Al Gore - "who used to be the next president of the USA" - blev taget med bukserne nede, da hans kritikere gik i gang med at granske Gore's private elregninger. De viste sig nemlig at være skyhøje. Al Gore forsvarede sig dog med, at han skam - i lighed med alverdens nationer - havde købt sig fri med store miljøkvoter. Ved investeringer i miljøfremmende projekter.

Den danske miljøpolitiker fra Randers, Dan Jørgensen (S), har lært af Al Gore's erfaringer. Han rejser som medlem af Europaparlamentet mere end de allerfleste og er i luften mellem Tirstrup og Bruxelles rigtig mange gange om året. Han har nemlig gjort sig til det første medlem af Europaparlamentet, som er CO2-neutral. Som kompensation for sine rigtig mange flyrejser i Europa har han nemlig købt CO2-kvoter og plantet træer både herhjemme og så langt væk som i Afrika.

Men ikke nok med det. Dan Jørgensen har også barslet med bogen "Grøn globalisering", som er udgivet på forlaget Hovedland. Heri søger han på enkel vis at forklare, hvorfor hver enkelt borger er nødt til at forholde sig til miljøpolitik og klimaforandring - hvorfor det ikke er nok bare at læne sig tilbage og forlade sig på, hvad de folkevalgte politikere nu finder på.

Når nu den enkelte amerikaner forbruger dobbelt så meget energi som os europæere. Når nu kineserne hver dag sender flere end 10.000 nye biler på gaden - bare i Beijing. Når nu inderne er på vej til at blive verdens mest energiforbrugende nation. - Hvordan kan vi så selv gøre en forskel?

Dan Jørgensen mener, at det kan vi - med EU som brækstang. Her er vi pludselig 27 lande med sammenlagt næsten en halv milliard mennesker, som er ved at finde sammen om en bæredygtig miljøpolitik. På den måde kan vi i EU presse USA, Kina og Indien til også at indføre bæredygtig miljøpolitik.

22. oktober 2007

© Steen Ulnits

Ny Alliance:

Ros til Dansk Landbrug

Dansk Landbrug tegnede sig for "ugens bedste og mest progressive udmelding" med sin beslutning om på eget initiativ at finde en model for, hvordan landbrugsstøtten kan aftrappes.

Det skriver Anders Samuelsen, medstifter af partiet Ny Alliance og tidligere radikalt medlem af blandt andet Europaparlamentet, i sit elektroniske nyhedsbrev.

"I starten af ugen tog landbruget konsekvensen af, at det endelig er lykkedes at skabe bevægelse i debatten om EU's landbrugspolitik: Dansk Landbrug vil selv tage initiativ til at finde frem til en model, der kan sikre en gradvis nedtrapning af EU's landbrugsstøtte. I alt for mange år har landbruget nøjedes med i det uendelige at gentage, at det principielt gerne så støtten aftrappet, men at det skulle ske synkront med USA og resten af verden. Det svarer til, at man som politiker lover alle fri de dage i januar, hvor temperaturen overstiger 25 grader: Det lyder flinkt, men kommer aldrig til at ske. Sagen er, at nogen skal gå foran og tage de første skridt," skriver Anders Samuelsen.

Han mener, der er tale om et holdningsskred, som er sat i gang af en række faktorer: Landbrugets dalende indflydelse, EU's østudvidelse, som har udstillet "støttesystemets urimeligheder" og udtalelser fra fremtrædende politikere som Tony Blair og senest den franske præsident Nicolas Sarkozy.

"Det toppede foreløbigt, da vi for et par uger siden for første gang hørte en fransk præsident sige, at der var behov for en markant reform af landbrugsstøtten. Hvem havde nogensinde troet, at vi skulle høre det? Og set med danske øjne kulminerede det så med det sjette træk i den rigtige retning, da Dansk Landbrug tog konsekvensen og satte skub i debatten herhjemme," skriver Anders Samuelsen.

"Jeg glæder mig over, at folk som den socialdemokratiske Blair og den borgerlige Sarkozy valgte at gå i spidsen, og at Dansk Landbrug nu har fulgt trop. Men hvor var den aktive og offensive indsats fra den danske regering? Hvorfor nøjes vi med at halte bagefter, når vi kan gå forrest?" slutter Anders Samuelsen.

22. oktober 2007

© Steen Ulnits

Sæler i Karup Å

Der er strid blandt de organiserede lystfiskere om sæler, som jager i Karup Å, og som de lokale lystfiskere vil have skudt. Det er imod Danmarks Sportsfiskerforbunds holdning til naturen, siger formanden for lystfiskerforeningernes paraplyorganisation, Verner W. Hansen.

Foreningerne i Karup Å Sammenslutningen har søgt Skov og Naturstyrelsen om lov til at skyde de fredede sæler, som åens lystfiskere er godt irriterede på, fordi de skræmmer åens havørreder, så de ikke selv kan fange dem. Desuden frygter lystfiskerne, at sælerne gør indhug i bestanden af havørreder, der hvert år trækker op i åen for at gyde. Karup Å anses med rette for at være et af Europas fornemmeste vandløb for lystfiskeri efter havørreder.

Forbundsformanden kalder det for "en fuldstændig forkert naturopfattelse", når de lokale lystfiskere vil have sælerne skudt. Der er kun tale om få sæler, der næppe truer bestanden, siger Verner W. Hansen.

22. oktober 2007

© Steen Ulnits

Braklægning ophører

Landbruget vandt igen - miljøet tabte atter. Socialdemokraterne kritiserer derfor regeringens og Connie Hedegaards opbakning til at afskaffe braklægning.

Selvom miljøminister Connie Hedegaard erkender, at det ikke vil være gavnligt for miljøet, bakker regeringen sammen med Dansk Folkeparti op om EU-Kommissionens forslag om at afskaffe braklægningen i landbruget. Det faktum får Socialdemokraterne til at rette en hård kritik mod miljøministeren.

"Dette er endnu et klokkeklart bevis på, at Connie Hedegaard og hendes ellers så gode ambitioner på miljøets vegne har enormt lille gennemslagskraft i regeringen. Hun kæmper en håbløs kamp for at ligne miljøets vogter i en regering, der varetager landbrugets interesser," siger Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen.

Han reagerer på et svar fra miljøministeren, hvor Connie Hedegaard erkender, at mindre brakjord ikke gavner miljøet.

"Dansk natur og det danske drikkevand har behov for færre pesticider, mindre kvælstof og flere naturområder. Regeringens politik går den stik modsatte vej, når man nu tillader mere landbrugsjord. Socialdemokraterne vil have en helt anderledes prioritering, hvor natur og drikkevand vægtes højere end landbrugets interesser," siger Torben Hansen, som har kaldt Connie Hedegaard i samråd om sagen.

EU's fødevareministre ventes snart at suspendere obligatorisk braklægning, i første omgang i et år. Hensigten er at øge landbrugsproduktionen og dermed lægge en dæmper på de stigende priser.

Brakordningen blev i sin tid indført for at begrænse EU's overskudslagre af korn. De er nu væk og priserne derfor på vej op.

22. oktober 2007

Gift strømmer ud i Esrum Sø

Op mod seks kilo af det ekstremt giftige stof arsen siver hvert år ud i landets næststørste sø fra en giftgrund. Myndighederne nøjes med at sætte skilte op...

Esrum Sø i Nordsjælland forurenes af det meget giftige og kræftfremkaldende stof arsen, der tidligere blev brugt til at imprægnere træ med. På samme måde som man tidligere brugte kviksølv til at bejdse såsæd med, så det ikke blev angrebet af svamp.

Arsen siver ud i søen fra den nu nedlagte virksomhed Collstrop A/S, som indtil 1976 imprægnerede tømmer på en stor grund kun en kilometer fra Danmarks næststørste sø.

Det skriver månedsmagasinet Samvirke, der har søgt aktindsigt i et ikke tidligere offentliggjort notat hos Miljøstyrelsen. Notatet fastslår, at der hvert år løber mellem tre og seks kilo af det farlige stof fra Collstrop-grunden ud i Esrum Sø via to åsystemer.

Giftgrunden, der er på størrelse med 75 parcelhusgrunde, er indhegnet og forsynet med skilte med teksten "Forurenet område - adgang forbudt". Dermed har Region Hovedstaden efter loven ikke pligt til at gøre mere. Men arsen er ekstremt giftigt og kan give mennesker hudkræft eller lungekræft - selv ved meget små doser.

I 1990 viste undersøgelser af området, at der årligt strømmede 150 gram arsen ud i Esrum Sø, hvilket Frederiksborg Amt på det tidspunkt fandt acceptabelt. I dag er mængden af udsivende gift altså 20-40 doblet - uden at myndighederne derfor har gjort noget ved det...

9. oktober 2007

Sønderjydsk gylleforsøg

LandboSyd i Aabenraa går nu sammen med borgmester Tove Larsen i Aabenraa og borgmester Jan Prokopek i Sønderborg om et forslag til forsøg med separation af gylle og afbrænding af fiberdelene.

Forsøget skal vare i to år og omfatte mellem 100.000 og 150.000 ton. Det oplyser formand for LandboSyd, Henrik Enderlein. Fiberdelen skal afbrændes i et eller flere af Dong Energys kraftværker.

I dag forhindrer affaldsafgiften, at der overhovedet tænkes i de baner. Henrik Enderlein mener imidlertid, at der er store fremtidsmuligheder i afbrændingen, som kan blive en af fremtidens CO2-neutrale energikilder:

"Tidligere fødevareminister Hans Chr. Schmidt og såmænd også vores skatteminister havde sympati for tanken, men vi har aldrig fået svar fra miljøminister Connie Hedegaard. Nu vil vi så lave en fælles henvendelse til poltikerne på Christiansborg. Det er nødvendigt med et pilotprojekt, for at vi kan få erfaringer. Det her er noget, der skal udvikles, og den udvikling sker ikke bare, fordi vi snakker om ideen," siger Henrik Enderlein, som ikke udelukker, at de to socialdemokratiske borgmestre kan være med til at få oppositionen på banen omkring det sønderjyske forsøgsprojekt.

DONG Energy har meddelt sin interesse for projektet, som kommer til at koste 50 mio. kr, og landbruget stiller med gylle fra 30-50 landmænd.

Det er den faste del i separationsprocessen, som udgør cirka 10 procent af rågyllen, der kan afbrændes. Affaldsforbrændingsafgiften er på 330 kr. pr. tons. I dag udbringes mere end 90 procent af Danmarks 27 millioner tons gylle direkte på markerne. Kun 2-3 procent af gyllen separeres i en væske- og fiberdel. På landsplan er der altså et potentiale på næsten 2,7 millioner tons fiberfraktion. Væskedelen fra gylleseparationsprocessen kan bruges som gødning på markerne og lugter betydeligt mindre end gylle.

9. oktober 2007

Ingen forlængelse for udbringning af gylle

Dansk Landbrug har søgt om at få forlænget fristen for at køre gylle ud på markerne fra 1. oktober til 15. oktober. Men det vil Miljøministeriet ikke være med til.

"I ansøgningen pegede vi på, at de store nedbørsmængder i år har givet kapacitetsproblemer og gjort det svært at køre gylle ud på markerne. Jeg synes, at det er dybt forunderligt, at ministeriet i et år, som vejrmæssigt er så ekstremt, afviser at imødekomme vores ansøgning," siger Dansk Landbrugs viceformand Henrik Høegh.

Endnu et godt eksempel på, at landbruget aldrig tager hensyn til miljøet - med mindre de tvinges til det ved lov.

9. oktober 2007

Skærpede miljøkrav ved Mariager Fjord

Hvis landmænd omkring Mariager Fjord vil udvide deres landbrug, skal de være klar til at imødekomme skærpede miljøkrav. Økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune har besluttet, at der skal udledes mindre kvælstof i fjorden, og det skal ske ved at skærpe miljøkravene til landmænd, der vil udvide deres landbrug.

"Vi er meget optaget af at forbedre fjordens tilstand. I dag er det yderste af fjorden omfattet af skærpede miljøkrav. Derfor er det logisk, at det også kommer til at gælde for fjorden ind mod Hobro," siger borgmester Hans Christian Maarup til DR Nordjylland.

De skærpede miljøkrav gælder kun landbrug, som skal udvide, og de eksisterende landbrug bliver derfor ikke berørt af de nye regler, som endnu mangler at blive godkendt af byrådet.

Borgmesteren siger, at han er forberedt på protester fra de landmænd, der har planer om at udvide, men han fastslår, at fjordens tilstand har første prioritet.

Mariager Fjord har gennem de seneste mange somre lidt under iltsvind, som er resultatet af for store kvælstofudledninger fra blandt andet landbruget, kombineret med høje temperaturer og stillestående vand.

9. oktober 2007

New zealandske landmænd positive - selv uden landbrugsstøtte

Udsigterne for det newzealandske landbrug er de bedste i syv år. Det mener de new zealandske landmænd ifølge en ny undersøgelse. Halvdelen af de adspurgte landmænd forventer en forbedring af deres økonomi over det næste år.

Det er en klar stigning i forhold til for to måneder siden. Samtidig er der færre landmænd, der frygter dårligere tider, og folk med får og kødkvæg har faktisk udsigt til lysere tider. Det er især de gode priser på mejeriprodukter og et kraftigt fald i den new zealandske valuta, der giver grobund for øget optimisme.

Som dansker er dette sød musik. Vi kæmper jo med et landbrug på luksusunderstøttelse. Et landbrug, som trods milliardtilskud altid klager sin nød og konsekvent undslår sig alle tiltag til fremme af miljøet. Trods milliardstøtte fra samfundet.

I den forbindelse er det jo yderst interessant, at landmænd på New Zealand slet ikke modtager støtte. Den blev afviklet for snart mange år siden. De newzealandske landmænd må således være langt dygtigere end deres danske kolleger. Eller de er blot ikke så overforkælede...

9. oktober 2007

Dansk klima-diplomati flytter USA

Den danske regering med miljøminister Connie Hedegaard i spidsen er godt på vej til at få USA ind i den internationale kamp for at beskytte klodens klima.

For nylig stod Connie Hedegaard i spidsen for en delegation fra EU, der er inviteret til at fortælle USA's Senat om, hvordan man i Danmark og i resten af Europa kan have økonomisk fremgang og samtidig gøre en indsats for klimaet. Samme dag mødes hun med en gruppe medlemmer af Repræsentanternes Hus.

Desuden har Connie Hedegaard haft møder med præsident George W. Bush' klimarådgivere, ligesom hun de seneste måneder har haft knap 20 senatsmedlemmer, næsten hvert femte medlem, med på Grønland, hvor de med deres egne øjne har kunnet se, at dele af verdens næststørste iskappe er begyndt at smelte.

Blandt gæsterne har været formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, og den fremtrædende republikanske senator John McCain.

Miljøministerens klimadiplomati, der køres i parløb med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), skal bane vejen for, at verdens politiske ledere i 2009 kan indgå en ny global klimaaftale på klimatopmødet i København.

"Vi har arbejdet på høringen et stykke tid. I maj foreslog formanden for Senatets miljøkomité, demokraten Barbara Boxer, en høring, og nu er det endelig lykkedes," fortæller Connie Hedegaard, der har EU's miljøkommissær, Stavros Dimas, og den tyske miljøminister, Sigmar Gabriel, med til Washington i den hidtil største delegation af europæiske politikere og embedsmænd, som Senatet har haft indkaldt om emnet.

"USA er nøglen til, at andre lande også flytter sig i klimadebatten. Vi prøver at forstå deres frygt, ligesom vi prøver at forstå den amerikanske klimadebat. Jeg synes, at vi har fået hul igennem."

Den danske miljøminister vil bl.a. fortælle, hvordan Danmark på 25 år har haft en økonomisk vækst på 70 pct. uden at bruge mere energi og dermed udlede flere drivhusgasser; at arbejdsløsheden i Danmark ligger under gennemsnittet for OECD, og at væksten ligger over.

"Jeg håber, at man bliver klogere af at se og høre, hvordan vi gør tingene i Danmark, så amerikanerne måske vil acceptere en regulering af deres CO 2 -udledning."

Connie Hedegaard har i sin dialog med de amerikanske topfolk ikke lagt skjul på sin mening:

"Jeg har forklaret dem, at jeg som dansk konservativ altid har følt, at jeg har kunnet regne med USA, både under Anden Verdenskrig og under Den Kolde Krig. Derfor har det været mærkeligt at se USA sidde med korslagte arme i klimadebatten."

Mandag deltager miljøministeren sammen med statsministeren og en stor del af verdens statsledere i et klimamøde med FN's generalsekretær Ban Ki-Moon i New York.

9. oktober 2007

Global opvarmning - konsekvenser i Danmark

Danmarks Metrologiske Institut (DMI) forudser, at klimaet i Danmark i 2100 ændres på flere punkter i forhold til 1990. Blandt andet forventes en stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7 - 4,6 C°. Opvarmningen vil være størst om natten, og der vil kun være en lille forskel på temperaturstigningen sommer og vinter.

Sammenlignet med landets nuværende nedbørsmængde forventes fremtidens vinternedbør at stige og sommernedbøren at falde. Flere episoder med kraftig nedbør vil forekomme, især om efteråret, mens vækstsæsonen vil byde på længere perioder uden nedbør. Disse klimaændringer er dog ikke kun noget, der pludseligt indtræffer om hundrede år. Vi oplever dem allerede, ændringerne vil blot blive mere markante med tiden.

DMI har undersøgt, hvilke konsekvenser klimaændringerne i Danmark og i Rigsfællesskabet har for forskellige sektorer i samfundet og for vandressourcer og naturlige økosystemer. Undersøgelsens overordnede konklusion er, at klimaændringer i en nær fremtid vil påvirke vores hverdag på mange måder. Investeringer med en horisont på årtier eller mere bør derfor tage højde for disse klimaforandringer. For fremtidsinvesteringer argumenteres det således, at små udgifter nu kan spare store udgifter senere.

Undersøgelsen konstaterer specifikt for turisme- og fritidssektoren, at et varmere klima med mindre nedbør om sommeren giver gode muligheder for udbygning af turismen i Danmark. Dette vil resultere i et øget pres på strande, havne og sommerhusområder, hvilket afstedkommer et behov for udbygning af overnatningsfaciliteter i ferieområder.

Med udgangspunkt i ovennævnte undersøgelse bør hver enkel campingplads, attraktion, hotel og destination i Danmark forvente at blive mærkbart påvirket af klimaændringer allerede indenfor de næste årtier. Det må ikke forglemmes, at klimaforandringernes konsekvenser for den enkelte turistudbyder i varierende grad er påvirket af de øvrige sektorer i samfundet samt vandressourcer og naturlige økosystemer.

Fremtidsinvesteringer hos den enkelte turistudbyder, som en konsekvens af klimaændringer, bør overvejes seriøst. Dette indebær blandt andet, at konkrete investeringer bør vurderes i forhold til klimaændringernes konsekvenser for turistudbyderens specifikke branche, geografi og fysiske faciliteter.

9. oktober 2007

EU vil skære i støtten til store landbrug

De største bedrifter skal holde for, når EU-støtten flyttes fra landbrug til landdistrikter.

Den danske EU-landbrugskommissær Mariann Fischer Boel lægger nu op til en hurtigere nedsættelse af landbrugsstøtten til de store bedrifter. Det fremgår af informationer, der er lækket efter et uformelt landbrugsminstermøde i Porto i Portugal.

Det er Fischer Boels tanke, at der skal flyttes midler til landudvikling hurtigere end hidtil planlagt. I stedt for at kun 10 procent flyttes til landudvikling i 2013, så foreslår hun, at 13 procent skal flyttes i 2013.

Desuden lægger hun op til, at det bliver de landbrug, som modtager mest støtte, som skal have den største nedskæring - ikke kun målt i kr. men også i procent. Hun foreslår følgende:

Støtte under 37.000 kr. skal ikke beskæres

Støtte på mellem 1,5 og 2,2 mio. kr. skal beskæres med 25 procent.

Støtte på over 2,2 mio. kr. skal beskæres med 45 procent.

Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke har givet udtryk for, at han kan gå ind for en gradvis og ensartet afvikling eller omlægning af landbrugsstøtten. Han finder det dog problematisk, at der arbejdes med en idé om, at de store landbrug skal miste forholdsvis mest i støtte, mens de mindste landbrug slet ikke bliver berørt.

Principperne i planen går også ud på, at intet land totalt set mister støtte-kroner fra EU - hvad der skæres i landbrugsstøtten skal ubeskåret overflyttes til landdistrikterne.

Peter Gæmelke har desuden givet udtryk for, at den direkte landbrugsstøtte skal drosles ned med baggrund i de høje markedspriser. Hans vurdering er, at det nuværende høje prisniveau på korn ikke er forbigående, men af mere permanent karakter, hvorfor behovet for støtte ikke længere så stort.

9. oktober 2007

Tangeværket mister milliontilskud

Dagen i dag er en stor dag for det danske miljø. Tangeværket mister nu omkring 2.5 mio. kr. i årligt tilskud. Sportsfiskerne har gennem mange år gang på gang påpeget det urimelige i, at elforbrugerne skal betale milliontilskud til et vandkraftværk, der forarmer naturtilstanden i hele Gudenå-systemet.

Energiministeren vil nu med en ny bekendtgørelse fjerne omkring 2,5 mio. kr. af det tilskud, som Gudenåcentralen årligt modtager til el-produktionen på Tangeværket. Gudenåcentralen har gennem mange år modtaget et årligt tilskud på mellem 3 og 3,5 mio. kr. efter reglerne om vedvarende energi - tidligere som statstilskud, men i de senere år som tilskud fra de danske elforbrugere.

Tilskuddene har gennem årene svaret meget nøje til Gudenåcentralens overskud, og overskuddet er blevet udbetalt til andelshaverne. Det er slut nu. Fremover vil værket maksimalt modtage 640.000 kr. i årligt tilskud.

- Tangeværket spærrer for Gudenåens frie løb og forarmer naturtilstanden i hele Gudenå-systemet. Der er altså tale om en elproduktion, der bestemt ikke kan kaldes grøn energi, og derfor er det fuldstændig urimeligt, at elforbrugerne skal betale tilskud til at opretholde et vandkraftværk, der ødelægger naturen, siger Verner W. Hansen, der er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Sportsfiskerne har gang på gang gjort politikerne opmærksom på disse urimelige forhold, og nu har energiministeren så besluttet at skære en meget betydelig del af tilskuddet væk.

- Vi er meget tilfredse med energiministerens indgreb, selvom der fortsat vil blive ydet et årligt tilskud på 640.000 kr. Det er et vigtigt skridt på vejen til at få afviklet Tangeværkets el-produktion og få genskabt Gudenåens frie løb fra Kongensbro til Bjerringbro, siger Verner W Hansen.

1. oktober 2007

Bekendtgørelsen fra Energistyrelsen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet
produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller
(Ændring af pristillæg til vandkraftværker)

§ 1
I bekendtgørelse nr. 1364 af 15. december 2004 om ændring af bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller, som ændret ved bekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2007, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 9 indsættes:
»c. Særligt vedrørende pristillæg til vandkraftværker
§ 9 a. Pristillæg til elektricitet, som fremstilles ved vandkraft på værker som nævnt i elforsyningslovens § 57, stk. 3, kan i et kalenderår højst udgøre kr. 640.000.«
2. Overskriften til § 10 affattes således:
»d. Særligt vedrørende pristillæg til solceller«
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2007.
Stk. 2. Pristillæg udbetalt i 2007 til elektricitet fremstillet før den 1. oktober 2007 skal ikke tilbagebetales.

Energistyrelsens bemærkninger

"Gudenaacentralen har valgt at trække midler ud af selskabet som udbytter til ejerkredsen og bremse konsolideringen af selskabet.

Det er derfor Energistyrelsens opfattelse, at der kan ske en reduktion af prisstøtten til landets vandkraftværker, uden at disses overlevelse dermed trues. Konkret peger Energistyrelsen på, at den maksimale prisstøtte kan sættes til 640.000 kr. årligt.

Denne maksimalgrænse er identisk med maksimalgrænsen for statsligt pristilskud til naturgasfyret decentral kraftvarme." Citat slut.

Dette er sød musik for en miljøforkæmper, der gennem de seneste 10-20 år har argumenteret for, at det årlige tilskud i 3 millioner kroners klassen til Tangeværket skulle ophøre!

Interesserede kan læse meget mere om hele problematikken i mine to bøger om Gudenåen. Dem finder du under "Bøger" ude til venstre i navigationsmenuen.

1. oktober 2007

Fremtrædende Venstre-mand bag tremmer

Godsejer Geert de Honnens de Lichtenberg fra Laurbjerg skal i fængsel, fordi han ikke, som loven ellers kræver, har indsendt sit gødningsregnskab til Plantedirektoratet. Det skriver Randers Amtsavis.

Geert Honnens de Lichtenberg driver Bidstrup Gods med 950 hektar jord. De vigtigste aktiviteter er driften af skov- og landbrug, jagt, fiskeri og administration af boliger og fredede bygninger. Godsejeren råder blandt andet over et meget attraktivt stykke af Lilleåen, som er et af Danmarks mest produktive havørredvande.

Geert de Honnens de Lichtenberg fra Bidstrup Gods har gennem ni år systematisk undladt at gøre rede for, hvor meget kvælstof han har spredt ud over sine 300 hektar landbrugsjord.

Han har fået adskillige påtaler og en lang ække bøder for det manglende gødningsregnskab - blandt andet tvangsbøder på 500 kroner om ugen - uden det dog har fået ham til at få orden på regnskaberne. I alt skylder han således omkring en kvart million kroner i bøde.

Af uransagelige årsager har han samtidig undladt at søge om hektarstøtte, hvilket er meget usædvanligt for en nudansk landmand. Plantedirektoretet skønner, at godsejeren fra Bidstrup på denne måde er gået glip af langt over en halv million i støtte.

I fredags skulle godsejeren så igen i retten, og denne gang krævede anklageren de mange ubetalte bøder forvandlet til fire måneders ubetinget fængsel.

Godsejeren mødte heller ikke denne gang op i retten. Men han siger til Randers Amtsavis, at han er ked af han ikke har fået ordnet tingene og at det er en beklagelig fejl. Ni år med de samme beklagelige fejl i gødningsregnskaberne. Gad vide, hvor mange tons ulovlig gylle, der i de år er havnet på markerne

Jo, Venstre ved du, hvor du har - nu også bag tremmer! Geert de Honnens de Lichtenberg er nemlig formand for Venstre Lilleå. Han indgår i den efterhånden lange række af Venstre-politikere, som er dømt for diverse ulovligheder.

Venstre er i sandhed et liberalt parti...

1. oktober 2007

Nordpolen smelter hurtigere end frygtet

Aldrig tidligere har der været så lidt is omkring Nordpolen. På få år er isen omkring Nordpolen skrumpet med et område på størrelse med det meste af Vesteuropa - på to år som Frankrig og Tyskland tilsammen. Ifølge forskere kan Arktis være isfrit om blot 15-20 år.

Nye målinger af isdækket omkring Nordpolen viser, at isdækket nu er omkring 2,5 millioner kvadratkilometer mindre, end det i snit var i årene 1978-2000. Isen er skrumpet med 40-45 pct., hvilket næsten svarer til område som Vesteuropa.

"Isdækket er lige nu på et ekstremt lavpunkt. I de 50 år, vi har data fra, har vi aldrig set noget lignende. Isen er blevet kraftigt reduceret de senere år, men i år er ekstremt", siger lektor Leif Toudal Pedersen fra Danmark Tekniske Universitet, DTU til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Leif Toudal Pedersen står bag den mest omfattende satellitovervågning nogensinde af issituationen både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Han peger på flere mulige forklaringer:

"En stor del hænger sammen med den globale opvarmning, men samtidig har der i år været en overraskende kraftig strøm af is fra Sibirien via Nordpolen og ned langs Grønlands østkyst, hvor isen undervejs er smeltet. Hidtil har klimamodellerne forudsagt, at Arktis kunne være isfrit om sommeren om 30-40 år, men hvis den udvikling, som vi har set de seneste 10 år, fortsætter, tager det måske kun 15-20 år".

Eigil Kaas, som er professor i meteorologi ved Københavns Universitet, er også bekymret over udviklingen:

"Det er skræmmende, at det går så stærkt. Allerede udbredelsen i 2005 var skræmmende. Det, man ser lige nu, er vildt. Det er en bekræftelse på det, de mest ekstreme prognoser har forudsagt. Nu er det bare et spørgsmål om, hvor hurtigt det går", siger han.

Mens miljøorganisationerne ser frygtsomt til fra sidelinjen, øjner de store rederier og olieindustrien helt nye muligheder: Håbet om at finde olie under Nordpolen er en væsentlig del af årsagen til, at Danmark pt. slås med Rusland, Canada, USA og Norge om retten til Nordpolen og de råstoffer, der ligger gemt her.

De store rederier kigger især på, hvordan de kan sejle fra Europa til Asien via Ishavet og ikke mindst, hvor mange sømil, timer og brændstof de kan spare:

"Der ligger helt klart et potentiale. Hvis man f.eks. skal sejle fra Rotterdam i Holland til Yokohama i Japan, er sejlruten 34 pct. kortere via Ishavet end via Suez-kanalen. Derfor kigger rederierne helt bestemt på disse muligheder", oplyser afdelingschef Hans Henrik Petersen, Danmarks Rederiforening til Jyllands-Posten.

Nordvestpassagen nord om Canada til Alaska er i dag åben, mens Nordøstpassagen nord om Sibirien kun kan besejles af skibe med isforstærket skrog. Miljøforkæmperne frygter for konsekvenserne af en arktisk olieforurening. Her er vandet nemlilg så koldt, at nedbrydning af olieudslip kan tage flere århundreder.

1. oktober 2007

Ny Alliance:

Naturen skal i højsædet

Danmarks nye parti Ny Alliance vil øremærke 20 procent af landbrugsstøtten til naturgenopretning og pleje af naturen. Det skal ske inden 2010 og skal finansiere en ambitiøs målsætning om at lade 30 procent af Danmarks areal ligge hen som udyrket natur og urskov.

Målet skal være nået inden 2050 og indebærer, at der hvert år skal genoprettes naturarealer på omkring 10.000 hektar. Samtidig skal 2.000 hektar hvert år udlægges som urørt skov, og i 2030 skal 10 procent af skovarealet være naturskov. Det fremgår af Ny Alliances miljøpolitiske oplæg, som blev præsenteret for nylig.

Blandt partiets andre miljøpolitiske forslag er lavere moms på sunde fødevarer som frisk frugt og grønt, øget støtte til økologi, miljøteknologi og mere vedvarende energi.

I forhold til landbruget går Ny Alliance ind for en restriktiv linie med "gennemgribende undersøgelser af svinefarmenes bæredygtighed".

"Område for område må vi foretage en vurdering af, hvor mange svin på de egentlige industrifarme, der kan godkendes af hensyn til naturen og miljøet. Godkendelse af svinefarme skal foretages ud fra samme vilkår som godkendelse af forurenende virksomheder," skriver partiet.

På energiområdet har Ny Alliance som målsætning, at vedvarende energi skal være øget til 40 procent af forbruget inden 2025. Samtidig skal danskerne skal lære at spare på energien, så det samlede forbrug i samme periode skal være faldet med en femtedel.

Bioethanol som brændstof i bilerne er efter Ny Alliances opfattelse en god idé - men det skal være "den rigtige" bioethanol - det vil sige 2. generations ethanol, som er produceret ud fra affaldsprodukter som halm, flis eller anden overskydende biomasse.

"På grund af de negative konsekvenser for natur og miljø kan vi ikke støtte dyrkning af særlige energiafgrøder som for eksempel energipil på brakmarkerne," skriver Ny Alliance.

Blandt detaljerne i det miljøpolitiske oplæg er også forslag om at indføre undervisning i "god adfærd i naturen" i folkeskolen og om at udpege 1-2 havnationalparker.

Som miljøbevidst lystfisker og biolog bliver man næsten rørt til tårer, når man læser denne del af Ny Alliances partiprogram. Det er næsten for godt til at være sandt - og næppe bare delvis gennemførligt, dersom Ny Alliance vil samarbejde med Venstre...

1. oktober 2007

Skatteudspil udhuler grønne afgifter

De grønne afgifter fortsætter med at udhules - til trods for, at regeringen hævder en grøn profil i sit skatteudspil. Energi- og miljøafgifterne er siden VK's tiltrædelse i 2001 udhulet med omkring seks milliarder kroner, og på baggrund af skatteministerietes egne tal konkluderer de radikale nu, at regeringens nye skattepakke vil medføre, at de grønne afgifter samlet set vil tabe yderligere syv milliarder kroner i 2015. Det skriver dagbladet Information.

"Det viser, at der ikke er noget grønt - ikke engang lysegrønt - over det samlede udspil", siger den radikale energiordfører Martin Lide-gaard. Regeringen lægger op til at hæve energiafgifterne med fire milliarder kroner, men det regnestykke går ifølge Martin Lidegaard reelt i nul, fordi det alene svarer til en prisregulering af afgifterne.

Samtidig opkræves de øvrige miljøafgifter og afgifter på biler fortsat i et kroner-og-ører beløb uden prisregulering, hvilket resulterer i et afgiftstab på lidt over syv milliarder.

"Vi er glade for, at regeringen har indset nødvendigheden af at hæve energiafgifterne for at løse CO2-problemet, men det hjælper ikke, hvis man fortsat taber på gyngerne, hvad man har tjent på karusellen", siger Martin Lidegaard.

Efter planen skal de radikale onsdag atter indfinde sig i Finansministeriet til fortsatte forhandlinger om VK's skattepakke, men den udvandede grønne profil giver dårlige udsigter til en radikal tilslutning.

"Det bliver svært for os at gå med, når der ikke er noget grønt i udspillet. Regeringen burde være langt mere ambitiøs i forhold til at hæve afgifterne og tilsvarende sænke skatten på arbjede", siger Martin Lidegaard.

1. oktober 2007

Ny Alliance forhandler videre

Imens Khader og Ny Alliance tidligere har talt varmt for grønne afgifter, vil medstifter Anders Samuelsen ikke umiddelbart lade udspillets slappe miljøprofil være årsag til, at man forlader forhandlingerne.

"Det vil jeg ikke gå ind i. Vi så gerne, at man differentierede afgifterne og gav den en skalle på kul og gas, men vi ser på det samlede resultat", siger han og medgiver, at ingen vil hejse den grønne miljøfane som følge af regeringens udspil.

Til trods for den radikale raslen med sablen tyder intet på, at regeringen vil øge de grønne afgifter. Ifølge Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt er det afgørende, at man med pristalsreguleringen af energiafgifterne undgår den udhuling, der ellers ville være sket.

"Derudover er det for os ikke nødvendigvis de grønne afgifter alene, der afgør folks forbrugsmønster. Uanset afgifterne størrelser er el og fjernvarme dyrt, hvilket giver incitamenter til at holde igen på forbruget", siger han og understreger, at regeringen ikke lægger op til nye store grønne afgifter.

"Det vil kun tjene et fiskalt hensyn, nemlig at skaffe flere penge til statskassen, og det er ikke regeringens hensigt", siger ordføreren.

1. oktober 2007

Socialdemokratisk foragt

Ifølge Jyllands-Posten Søndag vurderer en række miljøeksperter, at regeringens udspil ikke vil få danskerne til at handle mere miljørigtigt, men blot fastholde det nuværende forbrug. Den kritik afvises af miljøminister Connie Hedegaard (K), som fastholder, at regeringens skattepakke vil gavne miljø og klima.

Hos Socialdemokraterne, der tidligt blev forvist fra forhandlingerne, giver man ikke meget for udspillets grønne profil.

"Det har hele tiden virket ejendommeligt, at man med en så forholdsvis beskeden regulering stiller sig op på den høje hest og foregiver, at man tager klimaudfordringerne alvorligt. Det er utroligt, at man gør sig den anstrengelse at bilde folk det ind", siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen.

Men ifølge oppositionen skal der helt andre drastiske metoder til, hvis forbrugernes adfærd skal reguleres. Både S og R ønsker en skattereform med fokus på miljø og social retfærdighed, og Sass Larsen er villig til at se nærmere på mulighederne for i den forbindelse at prisregulere samtlige grønne afgifter.

"Hvis vi bliver præsenteret for et overbevisende regnestykke, ser vi på det," siger S-ordføreren.

1. oktober 2007

- Grønne 4-hjulstrækkere!

De ellers så forhadte 4-hjulstrækkere viser sig nu at være langt mere klimavenlige og grønne i forhold til CO2-udslip end de ellers så højt besungne hybridbiler, der drives af både el- og benzinkraft og kører to-tre gange så langt på en liter brændstof.

En uvildig amerikansk undersøgelse har gjort disse fordomme grundigt til skamme ved at udregne bilernes samlede energiforbrug over hele deres livscyklus: Fra design og udvikling, over fabrikation, drift i antal år og videre til skrotning og genbrug.

På denne måde bliver teknisk simple, langtidsholdbare og let skrotbare 4-hjulstrækkere pludselig langt mere miljøvenlige end mere avancerede biler, der i mange tilfælde koster dyrt i energi at udvikle, bygge og genbruge, og som ofte er mere servicekrævende og har et kortere liv. I det store perspektiv betyder det mindre, at de måske til daglig er billigere i brændstof.

Blandt de store overraskelser i undersøgelsen er, at den amerikanske firehjulstrækker Jeep Wrangler med V8-motor er en af de grønneste biler overhovedet. Og at en stor og luksuriøs Range Rover Sport samlet set er mindre energikrævende i sit liv end en "økologisk" hybridbil som Toyota Prius.

Skønt at høre, når man nu selv har valgt at køre rundt i en 4-hjulstrækker, der bedre end en lille personbil kan komme omkring - specielt med en tung bådtrailer på trækkrogen!

1. oktober 2007

Dansk ammoniakudslip på retur

De seneste årtiers vandmiljøplaner ser ud til at have en effekt. I en ny undersøgelse vurderer Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at det danske udslip af ammoniak forventes at falde så meget, at Danmark vil kunne leve op til sine internationale forpligtelser om tre år.

Det er ifølge seniorforsker Steen Gyldenkærne fra DMU et resultat af, at de tre hidtidige vandmiljø-handlingsplaner har tvunget landmændene til at begrænse mængden af husdyrgødning.

- Vi er verdens bedste. Der er ingen andre lande, der har den optimering af foderforbruget og dermed udledningen af næringsstoffer, som vi har i Danmark, siger Steen Gyldenkærne til Ritzau.

Regeringen har på Danmarks vegne forpligtet sig til at reducere emissionen af ammoniak til 56.800 tons kvælstof i 2010, og det mål ser Danmark ifølge DMU ud til at kunne overholde.

Ikke uventet bruger Dansk Landbrug straks tallene fra DMU til at forlange, at politikerne flytter fokus fra landbruget til transportsektoren, når det gælder om at reducere ammoniakudslippet...

1. oktober 2007

Organiseret tyveri af bådmotorer i Århus

En udenlandsk mand blev forleden nat fanget af politiets hundepatrulje, da han var i færd med at stjæle en påhængsmotor i Marselisborg lystbådehavn. På sig havde han blandt andet en liste over en lang række bådmotorer opgjort i euro.

Politiet rykkede ud, da en kraftig bådalarm gik i gang på havnen Her var en 29-årig mand i færd med at stjæle en påhængsmotor fra en båd. Den mistænkte luskede væk fra stedet, men en hundepatrulje fandt den 29-årige i et buskads, hvor han gemte sig med en stor boltsaks.

"Vi fandt også et papir, der kunne ligne en udførlig bestillingsliste på bådmotorer alle opgjort i euro," siger vagthavende ved Østjyllands Politi, Morten Bujakowitz, til Morgenavisen Jyllands-Posten. Sagen er nu overdraget til kriminalpolitiet.

Her udelukker man dog ikke, at manden opererede på egen hånd, og at bestillingslisten måske blot er en udenlandsk salgsliste.

"Vi undersøger sagen i øjeblikket og er naturligvis interesserede i af ifnde ud af, om manden har stjålet andre bådmotorer," siger Jørgen Andersen fra Kriminalpolitiet i Østjylland.

Det kræver sin mand at slæbe afsted med en almindelig bådmotor, der nemt vejer mellem 50 og 100 kg. Tilgengæld er den ofte mere end 50.000 kr. værd.

De sidste to sæsoner har Østjyllands Politi registreret 57 tyverier af bådmotorer.

1. oktober 2007

Kyst-fluekurser på Samsø
Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi jubilæum med vort 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. Flere end 300 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!

Å-fluekurser i Vestjylland
Det er en stor glæde, at vi nu kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes på Vestjyllands Højskole.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling. Vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Skjernå og Storå.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Vestjylland!

Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.

Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne finde adresser på lokale turistbureauer.

Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Irland 2007 under "Video".

Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Mexico 2007 under "Video".