Aktuelt
4. kvartal 2006
Vestjysk vand vigende
I Ringkøbing Amt er man
så småt begyndt at kunne komme af med vandet igen
efter den seneste tids kraftige regnfald og oversvømmelser.
Sluserne i Hvide Sande og i Thorsminde
pumper nu vand ud i Vesterhavet efter i flere dage at have måttet
holde det tilbage i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord på
grund af for høj vandstand i Vesterhavet, der har holdt
Skjern Å og Store Åpumpet godt op over deres bredder.
I Holstebro, der har været
værst ramt, er vandstanden i Storåen faldet med godt
en kvart meter fra de mere end tre meter over daglig vande tidligere
på ugen, oplyser brandvæsenet. Politiet oplyser,
at ingen veje var lukkede i weekenden, men at en halv snes stykker
har været det fra tid til anden i løbet af de seneste
dage.
21. december 2006
© Steen Ulnits
10 tons illegale sprøjtemidler
indført af danske landmænd
Tønder Politi har ved
den dansk-tyske grænse konfiskeret 10 tons illegale sprøjtemidler,
som var bestilt af 75 skrupelløse danske landmænd.
Lokalt frygter man, at de 10 tons kun er toppen af isbjerget
- at der er tale om organiseret kriminalitet og storstilet indsmugling
af ulovlige sprøjtegifte. Tønder Politi har derfor
bedt om assistance fra Rejseholdet.
Der venter nu de 75 danske landmænd
klækkelige bøder for overtrædelse af gældende
lovgivning på miljøområdet.
21. december 2006
© Steen Ulnits
Positiv over for gen-modificerede
afgrøder
Tidligere direktør i Miljøstyrelsen
og nuværende medlem af Folketinget for SF, Steen Gade er
positiv over for gen-modificerede afgrøder (GMO). Det
sagde han for nylig på Kartoffeludvalget for Sønderjyllands
årsmøde og temadag.
"Vi har i SF ikke været
imod GMO, men det skal ske under strengt kontrollerede forhold.
Faktisk har vi fået ros fra andre dele af erhvervslivet
for dette, for ellers ville for eksempelvis Novo ikke være
førende inden for GMO og enzymer.
Jeg ser muligheder for at
bruge teknikken, så vi kan finde gode planter frem for
planter, der kan tåle bestemte sprøjtemidler. Det
er da helt tosset at I skal købe dyr såsæd
fra bestemte producenter - og samtidig købe bestemte sprøjtemidler
til netop den såsæd," sagde Steen Gade på mødet.
Steen Gade sagde ligeledes på
mødet, at målet med et behandlingsindeks på
1,7 ikke er særligt ambitiøst. Samfundsmæssigt
kunne vi gå ned til 1,4, uden at vi vil kunne mærke
det. Behandlingsindekset er et tal for, hvor meget og hvor ofte
der må sprøjtes med et bestemt sprøjtemiddel
Jo højere tallet er, desto mere gift havner på marken.
Steen Gade mente også, at der skal der sættes hårdt
ind overfor den ulovlige import af sprøjtemidler, ligesom
drikkevandet fortsat skal være rent.
"Vi er et af de få
lande i verden, hvor vi fortsat kan pumpe rent drikkevand op.
Jeg erkender, at vi måske i en kort periode kan have behov
for at rense vandet for kemikalier, men jeg vil kæmpe hårdt
for, at vi fortsat kan drikke rent vand. Desværre bliver
det nok en af de hårde politiske kampe, der skal kæmpes,
for når vi først har tilladt rensning af vandet,
bliver det svært at vende tilbage til det urensede vand," sagde Steen Gade.
Ovenstående udtalelser
er refereret på Sønderjysk Landboforenings hjemmeside.
17. december 2006
© Steen Ulnits
Det Døde Hav dødt
om 50 år
Israel, Syrien og Jordans store
vandforbrug har igennem de seneste år sænket vandstanden
i Det Døde Hav dramatisk. Vandstanden i verdens lavest
beliggende saltvandssø, Det Døde Hav, er i gennemsnit
faldet en meter om året i de sidste 20 år. Årsagen
er fordampning og bortledning af flodvand fra floder i Israel
og Syrien. Det skriver LiveScience.com.
Hvis den nuværende udvikling
fortsætter, vurderer geologer, at Det Døde Hav helt
vil være forsvundet om 50 år. Det kan få store
konsekvenser - såvel geologisk som kulturelt. Områdets
undergrund bliver mere ustabil og sårbar over for jordskælv.
Samtidig vil verden miste kulturens vugge, idet netop Det Døde
Hav - beliggende 400 meter under verdenshavenes overflade - siden
tidernes morgen har spillet en vigtig rolle for både jødedommen,
kristendommen og islam.
Israel, Jordan og det palæstinensiske
selvstyre har derfor indgået samarbejde om et storstilet
kanalprojekt, som skal stoppe den faldende vandstand i Det Døde
Hav. Siden 2005 har de tre lande arbejdet for at finansiere et
kanalprojekt mellem Det Røde Hav og Det Døde Hav,
som skal sikre tilstrækkelig vandtilførsel. Projektet
skal udnytte den store højdeforskel mellem de to salte
have, så vand af sig selv vil løbe fra Det Røde
Hav og ind i Det Døde Hav, som dermed får tilført
nyt blod. Projektet ventes at koste omkring seks milliarder kroner.
Verdensbanken og fire donorlande
- Frankrig, Holland, Japan og USA - har foreløbig forpligtet
sig til at bidrage med 90 millioner kroner. Disse penge skal
bruges til en foreløbig analyse af konsekvenserne af at
flytte vand knap 400 km mellem de to have.
Israels minister for national
infrastruktur, Binyamin Ben-Eliezer, kalder projektet for et
"fremragende eksempel på samarbejde, fred og konfliktforebyggelse."
17. december 2006
© Steen Ulnits
Kommunekemi vil brænde gyllen
af
Kommunekemi i Nyborg er klar
til at løse et at landbrugets helt store miljøproblemer
- de store mængder af gylle.
Planen er, brænde gyllen
af og genbruge en række stoffer. Kommunekemis administrerende
direktør, Carsten Fich, er overbevist om, at virksomheden
får lov til at opføre anlægget, der skal stå
klar i 2009. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Hans Aarestrup, der er direktør
hos de danske svineproducenter, er begejstret:
"Ved afbrænding
af gyllen vil landbrugets arealbehov i gennemsnit falde cirka
40 procent," siger
han.
Kommunekemi har beregnet, at
6,6 mio. ton gylle årligt afgasses for biogas, som går
til varme- og elproduktion. Efter afvanding af gyllen, hvor vandet
kan bruges som gødning, er der 600.000 ton tørstof
til tilbage forbrænding. Energien herfra skal bruges til
produktion af el og varme.
Restproduktet er 50.000 ton aske,
der skal gennem Kommunekemis eksisterende askeanlæg. Af
asken kan der udvaskes fosfor og kalium til brug til ny gødning.
Det er altid dejligt, når
ny teknologi kan bruges til at reducere forurening og øge
genbrug af diverse stoffer. Men det er trist, at sådan
ny teknologi straks skal bruges som argument for, at man så
fint kan fortsætte med at øge svineproduktionen.
Med det resultat, at vi ikke er nået et skridt videre.
Svineproduktionen stiger fortsat, men forureningen er den samme.
Eneste vindere er - endnu engang - svinebønderne...
17. december 2006
© Steen Ulnits
Arktis måske isfrit i 2040
Al is i Arktis kan være
smeltet i 2040. Sådan lyder den opsigtvækkende advarsel
fra en rapport i tidsskriftet Geophysical Research Letters.
Hvis den nuværende udledning
af drivhusgasser fortsætter uhindret, vil Nordpolens is
gradvist forsvinde for så om 20 år at falde dramatisk,
lyder konklusionen: - Isen vil rent faktisk være ret
stabil indtil 2025, men så siger det bang, siger en
af undersøgelsens forfattere, Marika Holland.
Ifølge forskernes computermodeller
vil der i sommerperioden kun være en smule permanent is
tilbage langs Grønlands og Canadas nordligste kyster. En af konsekvenserne
heraf vil være, at skibsfarten kan spare mange tusinde
sømil ved at krydse Nordpolen i stedet for som nu at sejle
uden om. Skibsfarten bliver således vinderne af dette klimaskift.
Taberne bliver isbjørne og hvalrosser, hvis naturlige
miljø forsvinder helt.
17. december 2006
© Steen Ulnits
Vand volder vanskeligheder på
vestjyske veje
Danmarks Meteorologiske Institut
beskriver forgangne mandags (11. december) nedbør som
"voldsom". Flere steder i Jylland blev der målt
20-24 mm nedbør fra mandag morgen og 12 timer frem. Især i
Holstebro kunne vandet ikke løbe af, og vandstanden i
Storeå, der løber gennem byen, steg til 2,3 meter
over det normale og var tirsdag stadig stigende.
I de nærliggende byer Ringkøbing
og Skive er vandproblemerne ikke helt så alvorlige, men
politiet advarer alligevel om flere vandfyldte eller ligefrem
oversvømmede veje. Skjernå er som bekendt ført
tilbage til sit naturlige leje, hvilket har bevirket, at vandet
her blot oversvømmer engene, der virker som en buffer,
indtil vandstanden igen falder. De mange millioner (280) kroner,
som retableringen af Skjernå kostede, kan således
og på sigt spare mange penge for lokalsamfundene.
17. december 2006
© Steen Ulnits
S: Ugilt ud af Landbrugsraadet
Det er et stort problem for Landbrugsraadet
og dets troværdighed, at Erik Ugilt Hansen fortsat er medlem.
Det mener Socialdemokraterne efter, at Erik Ugilt Hansen for
nylig igen blev dømt for overtrædelser af miljølovgivningen
og måtte betale 465.000 kroner i bøde. Som nævnt
længere nede på denne side, så er det bestemt
ikke første gang, han dømmes som kriminel overtræder
af miljølovgivningen.
"Hvis vi skal have Landbrugsraadet
som en troværdig samarbejdspartner for os politikere og
som en troværdig repræsentant for landbruget, så
bliver de nødt til at kigge i egne rækker og se
på, om de synes, det er nogle værdige mennesker,
de vælger,"
udtaler Mette Gjerskov, der er Socialdemokraternes medlem af
Folketingets Fødevareudvalg, til altinget.dk.
Peter Gæmelke mener ikke,
at Landbrugsraadet kan smide Erik Ugilt Hansen ud, som vedtægterne
ser ud nu, og Erik Ugilt Hansen har ikke nogen planer om selv
at trække sig:
"Min direktion og min
bestyrelse har gennem alle årene, sagen har kørt,
været orienteret om de her problemstillinger. Så
det er jo dem, der skal forholde sig til det," siger han.
17. december 2006
© Steen Ulnits
Der er nogen, der aldrig lærer
det...
Erik Ugilt Hansen er medlem af
Landbrugsraadet og tillige formand for landets pelsdyravlere.
Han driver flere dambrug og fik i 2004 to domme for massive overtrædelser
af miljøloven ved retten i Hobro. Disse to miljødomme
har landsretten nu stadfæstet.
Tilbage i 2003 blev Erik Ugilt
Hansen desuden idømt en af de hidtil største miljøbøder
- tilsammen 2,6 millioner - for overfodring og efterfølgende
forurening på to dambrug. Selve bøden var på
534.000 kroner, mens 2,1 millioner blev konfiskeret som uberettiget
fortjeneste.
Stadfæstelsen af de to
gamle domme betyder, at Erik Ugilt Hansen skal betale 465.000
kroner i bøde for ulovlig drift af flere dambrug. Ugilt
kan vælge i stedet at gå 60 dage i fængsel,
skriver Ritzau.
Der er nogen, der aldrig lærer
det - og ret beset utroligt, at en dømt kriminel kan blive
ved med at sidde i Landbrugsraadet. Kan være, at domme
for overtrædelse af miljøloven ligefrem er et plus
i de kredse - noget, der aftvinger respekt blandt andre landbrugere...?
12. december 2006
© Steen Ulnits
Økologiske landmænd
topper i indtjening
Fødevareøkonomisk
Institut har beregnet, at de økologiske mælkeproducenter
i 2005 i snit tjente cirka 100.000 kroner mere end de øvrige
malkekvægsbedrifter. Det skyldes primært de høje
priser på økologisk mælk og tilskuddet til
producenterne.
- Der er flere årsager
til økologernes fremgang. Det handler især om, at
de har tjent flere penge på mælken og sammenlignet
med tidligere fået mere mælk per ko, siger Vøgg Løwe Nielsen,
der er statistikchef hos Fødevareøkonomisk Institut,
til Ritzau.
Økologiske malkekvægsbedrifter
kunne i 2005 notere en fremgang på hele 93.000 kroner til
i alt 391.000 per bedrift. Til sammenligning slutttede en almindelig
mælkebedrift i samme periode på 291.000 kroner i
driftsresultat. 100.000 kroner mindre end de økologiske.
Det er skønt, at økonomien
nu også begunstiger økologien. Indtjeningen plejer
jo at være det eneste, som styrer udviklingen inden for
landbruget.
12. december 2006
© Steen Ulnits
Miljøminister Connie Hedegaard
(K) er parat til at stoppe
I den netop udkomne interviewbog
"Borgens dronninger" svarer miljøminister Connie
Hedegaard på spørgsmålet om, hvorvidt hun
vil fortsætte som minister, hvis VK-regeringen fortsætter
efter næste valg:
- Det ved jeg ikke. Det kommer
fuldstændig an på, om jeg synes, jeg kan gøre
tilstrækkelig forskel og synes, at jeg kan flytte nogle
dagsordener.
Hun kritiserer i den forbindelse
finansminister Thor Pedersen (V) for at mangle visioner på
miljøområdet:
- Altså, vi har en finansminister
i Danmark, som dybest set ikke mener, at der i Danmark er nogen
miljøproblemer. Det gør, at alt inden for mit område
skal der slås for,
siger Connie Hedegaard.
12. december 2006
© Steen Ulnits
Vandløbslaug får
initiativpris af Dansk landbrug
Odderbækken nær Thyregod
har aldrig haft det bedre, og det udløste for nylig Dansk
Landbrugs Initiativpris.
Prisen blev uddelt på Dansk
Landbrugs delegeretmøde i Herning og gik til Odderbækken
Vandløbslaug, som gennem de seneste seks år har
kæmpet for at forbedre vandløbets tilstand. Lauget
har blandt andet etableret mere end 30 sandfang, plantet rødel
på en fem kilometer lang strækning langs bækken,
sat 50 fuglekasser op og fået genslynget bækken flere
steder.
Sammen med hæderen modtog
Odderbækken Vandløbslaug en stor natursten med behørig
inskription. Stenen skal stå på stisystemet ved Odderbækken.
Vandløbslauget har haft
et tæt samarbejde med Vejle Amt, hvis miljøtekniker
også fik en lille pris for sin deltagelse i projektet.
12. december 2006
© Steen Ulnits
Så gik Gøtrik - også...
Jens Kristian Gøtrik har
valgt at gå som direktør for Sundhedsstyrelsen.
Han mener ikke, at de aktuelle problemer med den såkaldte
"behandlingsgaranti" af kræftpatienter skyldes
Sundhedsstyrelsen. Og han vil ikke affinde sig med, at resultatet
af regeringens spareplaner nu skal tørres af på
styrelsen. Derfor går han af.
Man aner en parallel til tidligere
direktør for Miljøstyrelsen, Steen Gade, som også
kastede håndklædet i ringen og valgte at trække
sig. Det skete, da regeringen efter den første store sparerunde
på miljøområdet lancerede en ny. Det var simpelthen
ikke forsvarligt over for miljøet, mente Steen Gade, som
tog konsekvensen - og gik af.
Der tegner sig et billede af
en regering ude af takt med såvel sine oprindelige vælgere
som sine egne styrelser. En regering, der lader hånt om
miljø og sundhed, når disse står i vejen for
det skattestop, som regeringen blev valgt på og desperat
klamrer sig til. Et stop, som i de forløbne år har
vist sig helt urealistisk, hvis der også skal være
plads til mennesker og miljø.
Lad os få den regering
skiftet ud hurtigst muligt. Og det har ikke det mindste med politisk
overbevisning at gøre. Det handler om konkrete kendsgerninger.
Venstre ved du, hvor du har.
Og det er ikke noget rart sted...
24. november 2006
© Steen Ulnits
Danmarks Naturfredningsforening:
- Lad Egholm Ø ligge i
fred!
Danmarks Naturfredningsforening
(DN) har smagt sejrens sødme og fået smag for mere.
DN har netop vundet slaget om motorvejsføringen over Gudenådalen.
Ud fra devisen "et slag er vundet, en ny kamp kan begynde"
gælder det nu for DN om at forhindre en motorvej over øen
Egholm i Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby. Nordjyllands
Amtsråd satser her på at vedtage en af tre mulige
linjeføringer og dermed reservere arealerne til en kommende
motorvej på sit møde den 12. december - det sidste
inden kommunalreformen lukker amterne ned.
Tidligere har der været
flertal i amtet for en linjeføring over Egholm, men Naturklagenævnet
underkendte den VVM-redegørelse, som amtet havde lavet
på sagen. Nu er der så lavet en ny, som har været
i offentlig høring indtil den 15. november. Det er tids
nok til, at svarene kan blive behandlet og amtsrådet tage
stilling til Egholm-sagen - som en af rådets allersidste
handlinger.
Sideløbende har DN rejst
en fredningssag for den 600 ha store ø: "Det er
unikt at have sådan en naturskøn ø nærmest
midt i et byområde. De gamle gårde er intakte, der
er ikke bygget sommerhuse, og naturværdierne og de rekreative
værdier er bestemt værd at frede. Desuden er noget
af øen udpeget som habitatområde, som vi også
har pligt til at beskytte", siger Thorkild Kjeldsen,
der er såkaldt samrådsformand for DN i Nordjyllands
Amt.
Det er skønt at se, hvordan
intereseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og
vort eget Danmarks Sportsfiskerforbund er vågnet op til
dåd med kommunalreformen. Nu har alle forstået budskabet
og set skriften på væggen:
- At når regeringen kun
vil miljøet i ord, men ikke handlinger - når amterne
nedlægges og kontrollen med miljøet overgår
til kommunerne - da er der råbt vagt i gevær og alle
mand af huse. Nu skal der atter kæmpes for miljøet
på græsrodsplan!
22. november 2006
© Steen Ulnits
Støt stigende tilskud til
landbruget
Tal fra Danmarks Statistik viser,
at danske landmænd i løbet af de seneste ti år
er blevet og mere mere afhængige af diverse tilskudsordninger.
Det fremgår, når
man sammenligner udviklingen i tilskudskroner til danske landmænd
med udviklingen i deres samlede indkomst. Andelen af tilskuddet
har siden midten af 1990'erne været støt stigende.
I 1995 udgjorde tilskud en femtedel af landmandens bruttofaktorindkomst.
I 2005 udgjorde det omkring en tredjedel. Altså en stigning
fra 21 til 33%.
I Dansk Landbrug begræder
man udviklingen: "Det er ikke særlig spændende
at være så afhængig af politisk bestemte tilskud.
Det er meget sjovere, at det er et mellemværende mellem
mig og mine kunder," siger viceformand Henrik Høegh. Han mener, at
forklaringen på de stigende tilskud skal findes i det faktum,
at den globale konkurrence om at producere fødevarer er
blevet stedse hårdere.
Ufatteligt bare, at stigende
tilskud ikke også medfører stigende krav til modtagerne
- ikke mindst på miljøområdet. Det gør
det vist alle andre steder i tilværelsen.
22. november 2006
© Steen Ulnits
Gang i økologien
Økologisk Landsforening
oplyser, at svenskernes økologiforbrug sidste år
steg med 40 procent. Således blev økologiske varer
for i alt fire milliarder kroner sidste år langet over
disken til svenske forbrugere. Det er især økologisk
kød og pålæg, der sælger godt. Her har
man noteret sig en fremgang på hele 94 procent.
Sverige halter dog stadig efter
Danmark, når det gælder om at købe økologisk.
I Sverige udgør økologiske varer således
kun 2,6 procent af det samlede salg, mens det i Danmark er 7
procent.
Herhjemme kan vi nu også
glæde os over, at supermarkedskæden SuperBest satser
kraftigt på økologi og derfor sætter priserne
ned på de økologiske varer. I slutningen af oktober
blev det således 20-25 procent billigere at købe
økologisk frugt og grønt i SuperBests supermarkeder.
SuperBest oprettede til formålet et ØkoTorv i 15
af kædens butikker, som vil bruge prissænkningen
til at tiltrække forbrugernes opmærksomhed.
ØkoTorvene vil blive afprøvet
i de kommende seks måneder, hvorefter SuperBest tager endeligt
stilling til, hvad der skal ske med salget af økologiske
varer i resten af landets butikker.
22. november 2006
© Steen Ulnits
Fisk flyttet for at fremme fiskeriet
I tusindvis af aborrer og skaller
er blevet flyttet til en nyanlagt sø ved Bough i East
Yorkshire, hvor de skal få flere mennesker til at fiske.
The Environment Agency - Englands
svar på Skov- og Naturstyrelsen - har bidraget til projektet
med mere end 100.000 kroner. Dyreretsforkæmpere udtaler
i den forbindelse, at styrelsen hermed fremmer udbredelsen af
en "grusom sport". Hvad de burde holde sig for gode
til. Organisationen Ethical Treatment of Animals fremførte,
at fiskeri påfører fiskene smerte, og at styrelsen
hellere burde bruge penge på miljøbeskyttelse.
Styrelsen selv mener, at udbredelsen
af rekreativt fiskeri med stang og line er med til at nedbringe
sociale adfærdsproblemer. Samtidig er styrelsen juridisk
forpligtet til at vedligeholde, forbedre og udvikle fiskevande
i Storbritannien. Styrelsen kunne også fortælle,
at de brugte penge såmænd stammede direkte fra lystfiskerne
selv - nemlig indtægterne fra det obligatoriske fisketegn.
- Det etiske omkring lystfiskeri og hvorvidt fisk kan føle
smerte er et spørgsmål, som Parlamentet må
tage sig af. Vi udfører blot det arbejde, de pålægger
os, sagde en talskvinde fra styrelsen efterfølgende.
22. november 2006
© Steen Ulnits
Vand og land får et løft
Regeringen og Dansk Folkeparti
(DF) har udpeget 11 områder, hvor der skal gøres
en særlig indsats for natur og vandmiljø de kommende
tre år. Pris: 558 mio. kr.
"Ådalene er noget
af Danmarks smukkeste natur, men også noget af det mest
nødlidende. Derfor vil en stor del af indsatsen blive
rettet mod ådalene, som spiller en rolle for større
naturområder. Her kan vi på en gang gavne miljøet
og gøre naturen mere attraktiv for de folk, der bor og
færdes der",
siger miljøminister Connie Hedegaard (K).
De 11 indsatsområder er
udpeget i samarbejde med de grønne organisationer, men
der er endnu ikke taget stilling til, hvad der konkret skal ske
de forskellige steder. Eksempler på forbedringer kan være
genslyngning af vandløb, som det f.eks. skete med Skjern
Å, etablering af våde enge, afgræsning af enge
og fjernelse af opstemninger.
"Samtidig med, at vi
de kommende tre år laver naturgenopretning som aldrig før,
sætter vi også initiativer i gang, som kan engagere
mennesker lokalt. Mange har gode ideer til, hvad der kan gøre
i deres lokalområde. Nu får de mulighed for at komme
frem med ideerne og måske få dem realiseret", siger miljøministeren.
Konkret kan det ske gennem aftaler
om grønne partnerskaber, som Miljøministeriet har
indgået med kommunerne, Friluftsrådet og Danmarks
Naturfredningsforening. I finanslovsforliget er sat 50 mio. kr.
af til grønne partnerskaber de næste tre år.
18. november 2006
© Steen Ulnits
Institut for Miljøvurdering
nedlægges
Og så til en glædelig
nyhed: Bjørn Lomborgs Institut for Miljøvurdering
(IMV) nedlægges i sin nuværende form.
Men regeringen og dens loyale
støtteparti Dansk Folkeparti er blevet enige om i stedet
at støtte den tidligere IMV-leder Bjørn Lomborgs
"Copenhagen Consensus Center" på Handelshøjskolen
i København med 2,5 millioner kroner om året. Det
er én af konsekvenserne af den netop indgåede finanslovaftale
mellem V, K og DF for næste år.
Millionerne frigives ved, at
Institut for Miljøvurdering (IMV) nedlægges i sin
nuværende form og fusioneres med vismændene i Det
Økonomiske Råd. - Det er et af de områder,
hvor vi fik vores vilje, siger Dansk Folkepartis finansordfører,
Kristian Thulesen Dahl, til Ritzau. Indtil nu har bevillingen
til Institut for Miljøvurdering været på 16,4
millioner om året. Ikke en krone er gået til miljøet
- snarere det modsatte.
Selv er Bjørn Lomborg
glad for beslutningen om at lukke Institut for Miljøvurdering:
- Det er en rigtig fornuftig løsning på den situation,
som instituttet stod i. Jeg mener stadig, at instituttet var
en god idé, men det er havnet et sted, hvor det ikke kørte
særlig godt, siger Bjørn Lomborg, der selv valgte
at trække sig efter to års ballade om den tvivlsomme
kvalitet af instituttets rapporter.
Interesserede kan læse
meget mere om Bjørn Lomborg og Institut for Miljøvurdering
under "Fiskeribiologi".
18. november 2006
© Steen Ulnits
Ny miljørapport:
Verden på randen af katastrofe
Muligheden for at undgå
en global miljøkatastrofe er "næsten allerede
uden for rækkevidde". Sådan lyder advarslen
i en længe ventet miljørapport, som Storbritanniens
regering offentliggør mandag.
100 millioner mennesker vil blive
miljøflygtninge, lige så mange vil blive påvirket
af stigende verdenshave, og op mod 40 procent af verdens dyrearter
vil være i fare for at blive udryddet inden for de næste
50 år - hvis ikke verden handler nu. Sådan hedder
det i rapporten, som er på hele 700 sider.
Den er udarbejdet af den tidligere
cheføkonom i Verdensbanken, Sir Nicholas Stern, og den
fokuserer på de økonomiske konsekvenser af globale
klimaforandringer. Stern konkluderer, at den globale opvarmning
kan ende med at koste verdenssamfundet op mod 40.000 milliarder
kroner, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.
- Vores handlinger over de
næste par årtier kan skabe risiko for en enorm nedgang
i økonomien, der svarer til den økonomiske depression
den i første halvdel af det 20. århundrede, skriver Stern.
Storbritanniens premierminister
Tony Blair, kalder Stern's rapport for "den vigtigste
om fremtiden, som jeg har modtaget i min tid som premierminister.
Sterns rapport skal verden over ses som den sidste advarsel om,
hvorfor vi bør handle nu for at begrænse de skader,
vi påfører vores planet, siger Blair.
Premierministerens egen miljøminister,
David Miliband, vælger dog at se mere positivt på
sagen:
- Den anden halvdel af Stern
besked er, at vi har teknologien og økonomien til at gøre
noget ved problemerne. Så jeg mener ikke, at han advarer
om en katastrofe, men det er en udfordring, siger Miliband.
18. november 2006
© Steen Ulnits
Biobrændsel på højeste
plan
Et triumvirat af kloge hoveder
- tre professorer fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole
- har i et læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten foreslået,
at dansk landbrug gennemgår en ny revolution. En grøn
én af slagsen.
De tre professorer mener, at
Danmark som nation vil have stor fordel af, at dansk landbrug
omlægger produktionen til i stigende grad at dyrke afgrøder
til biobrændsel. Derved kan vi ikke blot erstatte en stor
og stigende del af vort benzinforbrug med bioethanol, men samtidig
også reducere den belastning, som landbruget i dag påfører
miljøet.
Triumviratet påpeger, at
man ved at dyrke afgrøder til energi kan kombinere énårige
og flerårige afgrøder. Herved kan den ødelæggende
udvaskning af kvælstof reduceres betragteligt, og samtidig
får vi en øget biodiversitet i det danske landskab.
De dyrkede energiafgrøder
producerer ikke blot biobrændsel - de leverer også
store mængder dyrefoder. Og nu kommer den for alvor interessante
konklusion fra de tre professorer:
- Med den teknologi, vi kender
i dag, kan landbruget på godt 20% af det nuværende
landbrugsareal producere bioenergi til transport, opvarmning
og elektricitet - med et energiindhold svarende til 40% af vort
totale nuværende olieforbrug!
Hertil er vist kun at sige: -
Hva' dælen nøler vi efter???
10. november 2006
© Steen Ulnits
EU-trussel mod dansk drikkevand
afværget
Den tyske kemiindustri har ifølge
JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde længe lobbyeret
for at undgå, at hele Danmark fremover må kaldes
for en særlig beskyttelseszone i EU's såkaldte grundvandsdirektiv.
De frygter naturligvis for et forbud mod salg og brug af deres
egne giftige produkter.
Efter en serie nederlag til EU-Kommissionen
lykkedes det heldigvis ved midnat natten til onsdag for danske
EU-parlamentarikere at få vendt situationen - at få
vedtaget en regel, der beskytter dansk grund- og drikkevand mod
nedsivning fra især landbrugets sprøjtemidler.
Beslutningen kom efter et langvarigt
udvalgsmøde tirsdag aften mellem EU-kommissionen, regeringerne
i Ministerrådet samt 25 EU-parlamentarikere. Blandt de
sidste var Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen og Dan Jørgensen
fra Socialdemokratiet. - Hatten af for det arbejde!
De danske forhandlere er naturligvis
meget tilfredse med resultatet. Og ikke uventet er man skeptisk
hos Dansk Landbrug. Her frygter man, at producenterne af pesticider
fremover vil gå udenom Danmark. - Hvad de forhåbentlig
også vil!
10. november 2006
© Steen Ulnits
Sogylle giver tvekønnede
fisk
Efter flere fund af tvekønnede
fisk i danske vandløb har Miljøstyrelsen de seneste
år gennemført en række undersøgelser,
der skulle redegøre for, om fænomenet skyldes uønskede
stoffer i vandmiljøet.
Den store kortlægning har
vist, at naturlige østrogener er hovedårsagen til
forekomsten af de tvekønnede fisk, men generelt findes
de kun i små mængder i vandmiljøet. Helt nye
forskningsresultater udbygger og understøtter nu Miljøstyrelsens
udredningsarbejde.
I Danmark er 45% af den danske
landbrugsjord moræneler . I nogle af disse områder
- eksempelvis Als, Mors og dele af Østjylland - er der
en intensiv svineproduktion, og det er derfor ofte sogylle, der
anvendes til gødskning af markerne her.
Undersøgelsen viser, at
det specielt er i områder med høj dyreintensitet
og tung lerjord, hvor stofferne hurtigt transporteres igennem
revner og sprækker, at vandmiljøet belastes med
østrogener fra dyr i landbruget.
Kort sagt: Sogylle
giver tvekønnede fisk!
Endnu et eksempel på, at
det højt besungne danske landbrug er en økologisk
katastrofe, hvis omfang næppe kan overvurderes. Vi lever
på lånt tid, hvad vandmiljøet angår.
10. november 2006
© Steen Ulnits
Ulovlige garn på klippeøen
Bornholm er på mange måder
en unik del af det danske rige. Dels er det vort eneste klippelandskab
i syd, og dels byder den lille ø i Østersøen
på en godt lystfiskeri. Det være sig efter laks på
åbent hav eller havørred nær kysterne.
Faktisk er forholdene for en
naturlig havørredbestand i de bornholmske vandløb
så gunstige, at der - som det eneste sted i Danmark - slet
ikke sættes fisk ud. Det er forbudt, og det er unødvendigt.
Naturen klarer det hele selv.
Der er således mange havørreder
omkring Bornholm, og det ved desværre ikke kun biologer
og lystfiskere, som strømmer til klippeøen langvejs
fra og lægger mange penge i den lokale økonomi.
Det ved også lokale fritidsfiskere, som hærger langs
de bornholmske kyster.
Fiskeridirektoratet har netop
ved en kontrol afsløret i alt 18 ulovlige fiskegarn tæt
ved Bornholms kyst. Alene på strækningen fra Nexø
til Boderne blev der konfiskeret 12 garn, som alle var ulovligt
sat.
- Det ulovlige garnfiskeri
efter farvede ørreder omkring Bornholm skader bestandene
og er ødelæggende for alle dem, der udøver
et lovligt fiskeri, skriver
Fiskeridirektoratet i en pressemeddelelse.
28. oktober 2006
© Steen Ulnits
Godt år for Skjernå-laksen
Det går rigtig godt for
Skjernå-laksen, oplyser Skov- og Naturstyrelsen, som forvalter
de offentlige arealer i ådalen.
"Mange steder har vi
lagt bunker af grus ud i åen for at give laksene nogle
bedre betingelser for at gyde. Herudover har vores arbejde med
at få åen til at genslynge sig bl.a. betydet ændringer
af strømforholdene. Og det er en klar fordel for laksen
- og andre arter. Lystfiskernes fangstrapporter taler da også
deres eget tydelige sprog. De fortæller om nye rekorder
og den bedste laksesæson i mands minde", siger skovfoged Niels Dahlin Lisborg
fra Skov- og Naturstyrelsen.
En anden væsentlig del
af forklaringen på fremgangen for laks skyldes det udsætningsarbejde,
som Danmarks Center for Vildlaks står for. Arbejdet sker
med økonomisk støtte fra Skov- og Naturstyrelsen.
Historie: I 1960-erne blev 4.000 ha enge og moseområder
med støtte fra staten omdannet til agerjord. Skjern Å
blev rettet ud og inddiget på strækningen fra Borris
til Ringkøbing. Udretningen og opdyrkningen fik alvorlige
konsekvenser for dyrelivet og vandkvaliteten.
Fra 1999 til slutningen af 2003
er ca. halvdelen af det gamle naturområde nu atter blevet
genskabt. Den slyngede å og de våde enge er vendt
tilbage på den nederste del af Skjern Å. Det har
resulteret i et enestående naturområde af international
betydning. Retableringen kostede 280 mio. kroner.
Skjern Å-projektet har
således skabt opmærksomhed langt udenfor Danmarks
grænser. Senest har et hold forskere og naturforvaltere
fra Japan været på besøg for at studere projektet.
28. oktober 2006
© Steen Ulnits
Skidt år for østersøtorsken
EU ønsker ikke at reducere
kvoterne, så bestanden af truede østersøtorsk
kan genoprettes. Kontrollen med det ulovlige fiskeri halter også,
skriver Ritzau.
EU's nye handlingsplan for torskefiskeriet
er uforsvarlig og løser slet ikke problemet med de mange
ulovligt fangede torsk. Sådan lyder dommen fra Verdensnaturfonden
forud for forhandlingerne om udspillet på fiskeriministermødet
i næste uge.
- Der er ikke nok fisk til
de kvoter, som foreligger i planen. Så det er legaliseret
overfiskeri, siger fiskeripolitisk
medarbejder i Verdensnaturfondens (WWF) danske afdeling, Espen
Nordberg til Ritzau.
Ulovligt fiskeri fra især
polsk side gør ikke problemet mindre. I 2004 fik Polen
således tildelt en torskekvote fra EU på 16.000 ton.
Men samme år eksporterede Polen hele 52.000 ton torskeprodukter,
hvilket kræver en fangst af mindst 70.000 og måske
helt op til 100.000 ton torsk. Det ulovlige torskefiskeri florerer
således i Polen, der tilsyneladende ikke helt har vænnet
sig til de forpligtelser, der også følger med et
EU-medlemsskab.
Fiskerikommissær Michelle
Thom erkender, at det bedste ville være helt at stoppe
torskefangsten. Men det anser hun og EU-Kommissionen for at være
urealistisk. Så hellere udrydde torskebetanden som ved
Newfoundland - mener altså EU. Trods Polens nylige indlemmelse
i unionen.
28. oktober 2006
© Steen Ulnits
- Pil af, rokke!
Det kan næppe være
gået nogens næse forbi, at den australske krokodillejæger
Stewe Irwin døde i sidste måned. Der var landesorg
- ja, nærmest verdenssorg, da den speedede Steve blev dolket
i hjertet af en fredelig pilrokke og døde på stedet.
Stemningen var på kanten af massehysteri.
Nu skal man ikke tale ondt om
de døde, men alligevel. Vel var Steve et engageret menneske,
som var en stor fortaler for beskyttelse af miljøet og
ophjælpning af truede dyrearter. Men han mistede efterhånden
også jordforbindelsen. Nogle af de stunts, han lavede for
åben skærm, var ikke blot dristige eller dumdristige.
De var intet mindre end åndssvage.
Så længe han blot
risikerede sit eget liv, kan man ikke kritisere ham. Det gør
vi jo alle ind imellem - mere eller mindre frivilligt. Men Steve
gik klart over grænsen, da han i en live TV-optagelse fodrede
en sulten og flere meter lang krokodille med den ene hånd,
mens han med den anden holdt sit nyfødte spædbarn.
Hustruen Terry så til i sikkerhed på den anden side
af hegnet.
Vi var forhåbentlig nogle
stykker, der undrede sig. - Var den gode Steve da gået
fra forstanden? - Og havde Terry helt glemt, at det var hendes
netop fødte barn, der her risikerede at blive krokodillefoder?
- Som her risikerede at blive ofret på offentlighedens
alter for en ganske vist god sag?
Well, Steve havde gennem årene
udsat sig selv for så mange farer - så mange giftslanger
og så meget tandbesat kryb, at han til sidst nok anså
sig selv for udødelig. For som det gælder så
mange andre dyrkere af ekstreme aktiviteter, så flytter
man hele tiden grænserne. Der skal mere og mere til for
at tilfredsstille udøveren selv og tilskuerne. Mere fare
og større risici for at opnå det samme adrenalinkick.
Steve Irwin blev endnu et offer
for netop dette syndrom. Under optagelserne til et nyt TV-program
overskred han sikkerhedsafstanden for en ellers fredelig pilrokke,
som - truet af den altid opmærksomhedshungrende krokodillejæger
- brugte sit eneste forsvarsvåben, den lange, dolklignende
hale.
Og den ramte plet. Lige i hjertekulen.
Udødelige Steve var død på stedet. Selvforskyldt
og for åben skærm. I hans ånd burde selve dolkningen
vel vises for alverdens seere, så de kunne gyse over den
farlige natur hjemme i deres sikre, velpolstrede lænestole?
Og måske endda få aftenkaffen i den gale hals, hvis
det skulle gå helt vildt til...
Well, transmitteret bliver hans
død nok ikke. Men den ellers ret ukendte pilrokke kom
for alvor i alverdens søgelys med krokodillejægerens
død. Og måske arten ligefrem fik smag for rampelyset?
I hvert fald skete der måneden efter det, at en pilrokke
ud for Florida sprang op i en båd. Her dolkede den en 81-årig
bådfører, som var ude at sejle med sit barnebarn.
Rokken ramte ham i brystet med
sin 6 cm lange dolk, men ikke så fatalt som i Australien.
Trods dolket i højre hjertekammer fik den 81-årige
reddet sig, båden og barnebarnet sikkert i land - krigsveteran
som han var fra Anden Verdenskrig.
- Og pilrokken? Den døde
ganske vist af oplevelsen, men fik endnu en gang cementeret sit
ry som en farlig fætter, man ikke skal komme for tæt
på...
22. oktober 2006
© Steen Ulnits
Pressemeddelelse fra
Danmarks Naturfredningsforening:
- Stop motorvejsbroen
over
den fredede Gudenådal!
Danmarks Naturfredningsforening
sætter alle sejl til i en landsdækkende kampagne,
der skal beskytte den fredede Gudenådal mod at blive gennemskåret
af en højbro i forbindelse med motorvejsbyggeriet ved
Silkeborg. Foreningen arbejder på at få folketingspolitikerne
til at stemme for en alternativ løsning, der både
bevarer en af landets smukkeste naturperler og oven i er en fordel
for trafikanterne i forhold til højbroen.
"Jeg bliver virkelig
harm ved tanken om, at sådanne naturområder som Gudenåen
kunne blive ødelagt af vandforurening, trafikanlæg
eller andet af industrisamfundets frembringelser".
Det skriver statsminister Anders
Fogh Rasmussen i sin bog "Fra socialstat til minimalstat",
hvor han beskriver dét at sejle i kano med sine børn
på Gudenåen. Og det er lige netop Danmarks bedst
bevarede smeltevandsdal med sin unikke stilhed, som er udset
til at blive plastret til med en støjende motorvejsbro.
Derfor indleder Danmarks Naturfredningsforening nu en landsdækkende
kampagne med både alvor og humor for at råbe politikerne
op og få standset et af de mest kontroversielle motorvejsbyggerier
i nyere tid: En 25 meter høj og 1,5 km lang højbro
over den fredede Gudenådal.
Som første led i kampagnen har foreningen oprettet hjemmesiden
www.gudenaa-motorvejen.dk , hvor man kan klikke sig ind
og få en masse oplysninger om både Vejdirektoratets
foretrukne forslag: Den såkaldte Resendallinie med højbroen
over Gudenådalen - og så den alternative løsning:
Kombilinien, der skåner naturen og i stedet peger på
en udbygning af det nuværende vejnet omkring Silkeborg,
bl.a. gennem et industrikvarter i byens udkant.
"Vi håber, at folk via vores kampagne på
hjemmesiden vil underskrive en appel for at beskytte Gudenådalen
mod en motorvejsbro. Og hvis det går som i en ny Vilstrup-analyse,
hvor 82 procent af de adspurgte går imod at bygge motorveje
i fredede områder, så har vi et stærkt folkeligt
ønske om, at politikerne finder et fornuftigt alternativ
til højbroen," siger Ella Maria Bisschop-Larsen,
præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Danmarks Naturfredningsforening har i forbindelse med kampagnen
bl.a. fremstillet en lille video til hjemmesiden. Den viser i
lyd og billeder en uheldig ung mand på frierfødder
i en kano, mens lastbilerne på højbroen drøner
hen over Gudenådalen, så kæresten midt i støjhelvedet
misser det glade budskab om ægteskab. Hjemmesiden har også
links til Vejdirektoratets prospekt-film om den samme højbro.
Den er der til gengæld ikke lyd på, når man
i filmen i susende flot helikopterperspektiv flyver ind over
højbroen og ser de lydløse lastbiler passere forbi,
mens naturen ånder i fred.
"Men det bliver ikke stille og fordybende at padle i
statsministerens kølvandsstribe på Gudenåen,
som Vejdirektoratet ellers vil give udtryk for med sin stumfilm
om den færdige motorvejs velsignelser - tværtimod.
Danmark vil miste en af sine smukkeste naturperler, og naturens
stilhed vil forsvinde for altid, hvis forslaget bliver vedtaget.
Det vil vi selvfølgelig kæmpe imod - og hvis det
i sidste ende fører til, at anlægsloven for broen
bliver vedtaget - vil vi føre retssag i EU mod overtrædelse
af Danmarks forpligtelser på naturområdet,"
understreger Ella Maria Bisschop-Larsen.
18. oktober 2006
© Steen Ulnits
Biodiesel giver mindre forurening
Hvis man kommer 10 pct. biodiesel
fremstillet af raps eller solsikke i dieselolien, reducer man
udledningen af drivhusgasser fra dieselbiler med 25 pct. Kommer
man 30 % i, reduceres udledningen med næsten 50 %. Det
er tal, som norske Statoil og franske Peugeot for nylig fremlagde
på et pressemøde.
- Man er så småt
begyndt at tilsætte bioethanol til benzinen for at nedbringe
udledningen af drivhusgasser fra trafikken. Men der er også
en anden vej. Dieselbiler udleder i forvejen mindre CO2 end benzinbiler,
fordi de har et mindre energiforbrug. Derfor ligger en indsats
her lige til højrebenet,
udtaler teknisk direktør Jens Andersen fra Peugeot Danmark.
Peugeot og Statoil ser gerne,
at staten er med til at fremskynde udviklingen mod mere biodiesel,
så den voksende udledning af CO2 til atmosfæren kan
reduceres:
- Problemet er, at afgifternes
sammensætning betyder, at forbrugerne nu skal betale en
stor ekstraafgift for at vælge den mest miljørigtige
løsning. Det er jo fuldstændig bagvendt, mener Jens Andersen.
Søren Bjelka, der er informationsdirektør
hos Statoil, opfordrer nu politikerne til at gøre noget
aktivt - til enten at nedsætte afgiften for den mere miljøvenlige
biodiesel eller kræve, at olieselskaberne tilsætter
eksempelvis 10 pct. biobrændstof til ikke bare diesel,
men også benzin.
18. oktober 2006
© Steen Ulnits
DNA - nu også til vandprøver
Teknoligisk Institut har sammen
med Århus Universitet udviklet en ny og epokegørende
metode til undersøgelse af vandprøver. Sådanne
undersøgelser har hidtil været ganske tidskrævende,
da de baserer sig på dyrkning og identifikation af de bakterier,
der måtte være i vandet.
Den nye DNA-metode baserer sig
i stedet på en forureningsprofil, der fås ved at
analysere mikroorganismernes genetiske materiale. På denne
måde kan man ikke blot afgøre, om der er tale om
forurening. Man kan sågar også sandsynliggøre,
hvad en mulig forureningskilde kan være - om den stammer
fra dyr eller mennesker eller noget helt tredje.
Hvor man tidligere måtte
vente flere dage på resultatet af vandprøverne,
kan man i dag og med den nye DNA-metode få resultaterne
samme dag. Forskerne har til formålet udviklet et analysekit,
som koster under kr. 100,-
18. oktober 2006
© Steen Ulnits
Landbrugere og miljøforkæmpere
hånd i hånd
Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening
frygter, at vigtige naturområder i det danske landskab
vil gå tabt, hvis ikke finansminister Thor Pedersen (V)
finder flere penge til landdistrikterne.
De to ellers ofte uenige foreninger
deler bekymringen for, at der ikke er penge nok til natur og
miljø i det landdistriktsprogram, som i de kommende år
skal dele penge ud til udvikling på landet. Derfor har
de sammen skrevet til finansministeren, miljøministeren
og fødevareministeren og opfordret regeringen til at finde
flere penge til en række værdifulde og følsomme
naturarealer.
Frygten gælder områder,
som i dag drives miljøvenligt, men som risikerer atter
at blive til almindelig landbrugsjord - hvis altså den
pågældende landmand ikke fortsat kan få støtte
til den miljøvenlige drift.
18. oktober 2006
© Steen Ulnits
Nyt fiskeeldorado ved Indonesien
Helt nye fiskearter er opdaget
ved en indonesisk øgruppe. Muligvis er der tale om verdenshavenes
mest biologisk alsidige farvand. Forskerne har samtidig fundet
20 helt nye koraller ved øerne Raja Ampat.
Opdagelsen er gjort ved regionen
"The Bird's Head" i Papua, oplyser forskere fra Conservation
International (CI) til BBC. CI arbejder nu sammen med den indonesiske
regering om at beskytte det spektakulære økosystem:
"I de seneste år
har vi gennemført to forskningsekspeditioner til øerne
Raja Ampat ud for Bird's Head-området, og konklusionen
er, at dette farvand har den største marine biodiversitet
på planeten".
Det siger Mark Erdmann, forsker ved Conservation International.
Ved den seneste ekspedition fandt man således 20 koraller,
24 fiskearter samt 8 rejearter, der menes at være helt
ukendte for videnskaben.
Blandt de meste interessante
fund er en hajart, der tilbringer det meste af tid med at vralte
omkring på havbunden - men som godt kan svømme,
hvis den trues. Og en tilsyneladende ganske almindelig brun læbefisk,
der imidlertid kan eksplodere i et sandt farveorgie - for at
imponere hunnerne. "Vi er ganske enkelt overvældede
over, hvad vi har opdaget," understreger Erdmann over
for BBC.
Det, der gør farvandene
ved Indonesien specielle, er kombinationen af topografi og historik.
En kombination af store dybder og mere lavvandede områder,
der har været isoleret i årtusinder, så de
enkelte fiskearter har kunnet udvikle sig individuelt.
Det er forskydninger i undergrunden
samt jordskælv, der har bidraget til at bringe det eksotiske
maritime liv sammen på dette begrænsede område
ud for Indonesien.
Nu gælder det så
blot om at redde det for eftertiden. At friholde til for fiskeri
med dynamit og trawl. Og det er lettere sagt end gjort...
18. oktober 2006
© Steen Ulnits
Modermælk med en grøn
profil
Ammende kvinder, der spiser økologisk
mad, producerer sundere modermælk. Det viser en ny hollandsk
undersøgelse.
300 kvinder deltog i undersøgelsen,
som viste, at modermælk fra kvinder med økologisk
kostindtag er sundere end gennemsnittet. Der er nemlig flere
af de sunde, flerumættede fedtsyrer i modermælk hos
ammende kvinder, som spiser økologisk. Det meddeler Økologisk
Landsforening.
Indholdet af flerumættede
fedtsyrer i modermælken var dobbelt så højt
hos mødre, der næsten udelukkende indtog økologisk
kost - som hos mødre, der aldrig spiste økologisk.
Endnu et argument for at omlægge
dansk landbrug til økologisk drift!
11. oktober 2006
© Steen Ulnits
Danmark med en grøn profil
Regeringen vil nu bruge miljøet
til at markedsføre Danmark udadtil - som modvægt
til Muhammed- krisen. Bølgeenergi, solfangere og vindmøller
er eksempler på det, som udlandet fremover skal forbinde
med Danmark.
Efter fem år med borgerlig
regering, der startede med et voldsomt opgør med socialdemokraternes
markante miljøpolitik, er regeringen lige nu i fuld gang
med et omfattende kursskifte på netop miljøområdet.
Et kursskifte, der blandt andet skal flytte udlandets fokus fra
Muhammed-tegninger til gylleanlæg, solceller og vindmøller.
Miljøminister Connie Hedegaard
(K) lægger ikke skjul på, at der nu skal turbo på
miljøindsatsen. Og hun har fuld opbakning hos statsminister
Anders Fogh Rasmussen (V), der så sent som mandag i denne
uge lancerede et miljøtopmøde i Danmark til marts
næste år.
"Hvis der er noget, vi
skal være kendt for i udlandet, så er det miljø
og vedvarende energi. Også set i lyset af Muhammed-krisen.
Og jeg tror, at det faktum, at vi er verdensmestre i miljø
og vedvarende energi, kan være en del af det fremtidige
danske brand", lyder
det fra Connie Hedegaard.
"Der er ikke ret mange
eksportområder, der vokser så kraftigt for Danmark
som miljøteknologi. Eksporten er nu oppe omkring 45 mia.
kr. om året. Der er store perspektiver i at tænke
miljø og tænke grønt. Vi kan skabe job og
vækst og tjene penge på det".
Connie Hedegaard kobler paradigmeskiftet
på miljøområdet sammen den voldsomme diskussion
om klodens klima, der lige nu foregår både i Danmark
og i udlandet. Man må så blot håbe, at miljø
fremover ikke kun er noget, vi eksporterer. Sådan kan det
nemlig godt se ud med den nuværende regerings miljøpolitik...
11. oktober 2006
© Steen Ulnits
Fiskere med en grøn profil
Dansk fiskeri skal markedsføre
sig som miljørigtigt, mener fødevareminister Hans
Christian Schmidt (V), som for nylig udstak hovedlinjerne for
en kommende handlingsplan for det skrantende erhverv.
- Dansk fiskeri og akvakultur
skal have en grøn profil. Vi skal være de bedste
til at belaste miljø og natur mindst muligt. Det er miljømæssigt
fornuftigt, og vi skal som gode handelsmænd naturligvis
høste de økonomiske fordele heraf, sagde han i en tale under fiskerimessen
Hawfisk International 2006 i Hanstholm.
Hans Christian Schmidt sagde
også, at fiskeri og akvakultur fremover skal være
omdrejningspunktet i landets mange småhavne, ligesom der
skal satses på lystfiskeri for at tiltrække turister.
Gad vide, hvordan de to ting
skal kunne forenes. Tænk blot på konfrontationerne
mellem trawlfiskere og lystfiskerkuttere på Lillebælt...
11. oktober 2006
© Steen Ulnits
Landbrugsstøtte til naturbeskyttelse
Det er på tide at få
overført penge fra landbrugsstøtten til at beskytte
vandmiljøet, til mere natur og til at styrke landdistrikterne,
mener S, R, SF og EL.
Oppositionen i Folketinget presser
på for at få omdannet noget af milliardstøtten
fra EU til danske landmænd til støtte til landdistrikter,
miljø og natur.
Socialdemokraterne, Det radikale
Venstre, SF og Enhedslisten har skrevet til fødevareminister
Hans Christian Schmidt (V) for at få ham til at indkalde
til forhandlinger om støtten til landdistrikter og muligheden
for at overføre nogle af de 7,5 milliarder kroner, som
danske landmænd hvert år får fra EU, til andre
formål.
Ministeren har hidtil afvist
at forhandle, før EU-Kommissionen har meddelt landene,
hvordan pegene til at udvikle landdistrikterne skal fordeles.
Det er nu sket, og derfor mener de fire partier, at tiden er
kommet til at forhandle, og de mener, der kan laves en bred aftale
i Folketinget.
3. oktober 2006
© Steen Ulnits
Landet stander i våde
Der er ikke afsat én ny
krone til naturen i regeringens forslag til finanslov. De penge,
som regeringen sætter af til naturen, er penge som regeringen
har lovet i forvejen. Den kendsgerning har fået Enhedslistens
miljøordfører, Per Clausen, til at råbe vagt
i gevær:
- Danmarks natur lider under
store problemer. Det bliver værre, hvis der ikke gøres
noget her og nu. Der er især brug for store ekstrabevillinger
til at sikre fremtidens grundvand og forhindre iltsvindet i vores
søer, åer og hav,
fastslår han efter at have nærlæst finansloven.
Samtidig har regeringen lagt
et lovforslag på bordet, der skal gøre det lettere
for landmænd at udvide deres svinebesætninger.
- Flere svin betyder mere
udledning af kvælstof i naturen og dermed mere iltsvind
i de danske søer. Og så bliver der brug for endnu
flere penge, fortsætter
Per Clausen.
Det bliver heller ikke nemmere
at holde øje med det stigende iltsvind. Miljøministeren
er nemlig klar til igen at spare penge på miljøovervågningen.
Her kan der skæres, når staten overtager ansvaret
frem for amterne, mener ministeren.
Connie Hedegaard beroliger med,
at det ikke vil gå ud over miljøovervågningen.
Når staten overtager ansvaret, og de 14 amter bliver til
syv regioner, vil der blive åbnet op for stordriftsfordele,
mener ministeren.
- Derfor er der altså
ingen direkte sammenhæng mellem størrelsen på
tidligere bevillinger og den fremtidige faktiske overvågningsindsats, skriver miljøministeren på
ministeriets hjemmeside.
Det skal hun vist have en overmåde
god fantasi for selv at tro på...
3. oktober 2006
© Steen Ulnits
Nordpolens iskappe smelter hurtigt
Nordpolens iskappe skrumpede
fra 2004 til 2005 med hele 14 procent. Disse kendsgerninger blev
for nylig fremlagt af et hold klimaforskere, og en af disse gik
endda så vidt som til at sige, at det var et klart tegn
på drivhuseffekten.
Forskerne har siden 1970'erne
brugt satellitfotos til at holde øje med iskappen på
polerne, og det nye og for forskerne temmelig overraskende er,
at mængden af is bliver mindre både sommer og vinter.
- Drivhusfænomenet er
faktisk ved at kunne ses i Arktis,
sagde Josefino Comiso fra NASA's Goddard Rumfartscenter. -
Iskappen på Arktis var relativt stabil i gamle dage. Den
plejede at smelte med blot 1,5-2 procent i løbet af ti
år, understregede Comiso.
3. oktober 2006
© Steen Ulnits
Fisk husker godt
Fisk har bestemt ikke en hukommelse
som en si. Den australske forsker Dr. Brown har nu dokumenteret,
at fisk faktisk har en ganske god hukommelse.
Brown har brugt de seneste ti
år på at udsætte forskellige fisk for prøver
og hukommelsestests, og det har vist sig, at fisk bestemt ikke
er uden evne til indlæring. Brown mener, at nogle fisk
faktisk er i stand til hjælpe andre fisk i fangenskab ud
i friheden igen. Næsten som i Disney's "Nemo"!
Brown udførte blandt andet
forsøg med en regnbuefisk, som blev puttet i et bassin
sammen med et fiskenet. I nettet var der et hul, som det lykkedes
fisken at finde efter fem forsøg. Et år efter blev
forsøget gentaget, og fisken fandt nu hullet med det samme.
- Mine forsøg tyder
på, at fisk har samme evne som mennesker til at huske forskellige
kendte ruter, siger Dr.
Brown.
Som lystfiskere ved vi jo også,
at fisk bliver sværere og sværere at fange, jo mere
der fiskes efter dem - ikke mindst hvis de også har været
på krogen.
3. oktober 2006
© Steen Ulnits
Algegift i Limfjordsmuslinger
Østers og blåmuslinger
fra dele af Limfjorden kan indeholde et giftstof, som i værste
fald kan give flere dages maveonde.
Problemerne optrådte i
sensommeren, men gjaldt dog ikke muslinger i butikkerne. Fødevarestyrelsen
advarede imidlertid skaldyrselskere mod selv at samle og spise
muslinger og krabber fra Løgstør Bredning, Thisted
Bredning, Visby Bredning, Sønder Bredning, Vilsund, Hvalpsund
og Sallingsund.
Prøvefiskeri afslørede
nemlig giften DSP i muslinger fra Thisted Bredning, oplyste Fødevareregion
Nord. Samtidig fandt myndighederne i de nævnte områder
en alge, hvor giften DSP dannes. Giften akkumuleres siden i muslingerne,
idet disse filtrerer store mængder vand og sier algerne
fra som føde.
3. oktober 2006
© Steen Ulnits
82 dyrebesætninger politianmeldt
i 2005
Det står stadig skidt til
med dyrevelfærden rundt omkring på de danske gårde.
Det viser en ny rapport fra Fødevarestyrelsen.
I 2005 besøgte styrelsen
således 2.300 besætninger. Det resulterede i 1.695
indskærpelser af reglerne om dyrevelfærd og 82 direkte
politianmeldelser. Hertil kommer et større antal politianmeldelser
i forbindelse med dyretransporter.
I mere end 2/3 af tilfældene
overholdt danske landmænd således ikke de gældende
regler om dyrevelfærd.
3. oktober 2006
© Steen Ulnits
|
