Aktuelt
4. kvartal 2005
Godt Nytår 2006
2005 blev ikke noget godt år
for miljøet. 2005 var nemlig det år, hvor amterne
blev nedlagt og med dem det overordnede tilsyn med miljøet.
Fremover vil det være stat og kommuner, der står
for overvågningen - med kommunerne som ræven, der
nu sættes til at vogte hønsene.
Det er endog meget svært
at forestille sig, hvordan kommunerne skal kunne varetage denne
opgave, når lokale arbejdspladser og efterfølgende
skattekroner står på spil. Når borgmester og
lokale entreprenører er blevet enige om, at der skal bygges
nyt nær skov og strand.
Der bliver derfor god brug for
organisationer som Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og Danmarks
Naturfredningsforening (DN), når denne udvikling skal bremses.
Når beslutninger og tilladelser skal ankes. Når storbønder
skal have nej til udvidelse af deres i forvejen stærkt
forurenende svineproduktion. Når nye kystnære sommerhusområder
skal udpeges og bebygges. Når eksisterende havbrug ønsker
at øge produktionen og forureningen af vandmiljøet.
Og så videre.
Bak derfor op om DSF og DN i
det nye år. Det er hjælp til selvhjælp. I sidste
ende må vi måske forlade os på EU's nye vandrammedirektiv,
hvis der igen skal rent vand i danske åer, søer,
fjord og hav. Tænk, at det skulle komme så vidt -
i det Danmark, der i mange år har brystet sig af at være
en af verdens førende nationer på miljøområdet.
Men sådan er det altså med en landbrugsstyret Venstre-regering
ved roret.
Nu har 2005 heldigvis også
budt på positive oplevelser. Som altid var vore havørredkurser
på Samsø
Højskole booket helt op, og mange var de gode oplevelser
med glade kursister, som gjorde deres første fluekast,
bandt deres første fluer og måske også fangede
deres første fisk på dem. Disse kurser er altid
en fornøjelse, og jeg glæder mig allerede til dette
års kurser.
Grønland har altid ligget
mit hjerte nær. Siden mit første besøg på
verdens største ø - det var i august 1974 - har
jeg været der flere gange, end jeg kan huske. Og 2005 var
ingen undtagelse. Da gik turen til Maniitsoq/Sukkertoppen, hvor
det var de store fjeldørreder i Kangia, som lokkede.
Og de skuffede ikke. Det bevises
blandt andet af ovenstående foto af en af turens største
rødinger - en smuk hanfisk på 3,2 kg, 66 cm lang,
taget på let klasse 6 grej og et lille rødt Juletræ.
En stor oplevelse, som blev fulgt af mange tilsvarende.
På bogfronten blev 2005
året, hvor jeg først barslede med den store "Lystfiskeri
ved kyst og hav" (Jyllands-Postens Forlag) og siden den
lille "Gudenåen - Danmarks internationale laksevand"
på eget forlag (Ulnits Bøger).
Førstnævnte bog
gav hele to TV-spots - først 5 minutter i Middagsmagasinet
på TV2 Østjylland og siden en hel halv time i Kunst
og Kultur på TV2 Midtvest. Sidstnævnte bog om Gudenåens
laksefiskeri kom efterfølgende til at ligge under en hel
del juletræer, selv om den kun med nød og næppe
nåede julehandelen.
Endelig blev 2005 også
året, hvor jeg langt om længe fik lagt sidste hånd
på den store bog om "Havørredfiskeri"
på Gyldendal. Knap 400 sider i fuld 4-farve om dansk havørredfiskeri
i ferskvand og saltvand. Den kommer i handelen til marts 2006
og bør blive en bestseller. Den er nemlig blandt meget
andet baseret på statistiske data fra fangsten af mere
end 1.000 havørreder større end 4 kg!
På webfronten blev 2005
året, hvor jeg overtog den store 3-sprogede hjemmeside
www.angling-eastjutland.dk
fra Århus Amt, som jo nu er under afvikling. Det var mig,
der i sin tid lavede siden for Århus Amt, og jeg har forpligtet
mig til at føre siden videre i mindst et års tid
og gøre den selvfinansierende - nu hvor amtet ikke længere
er der til at bakke den op.
Det ser jeg frem til. Jeg ser
også frem til at arbejde videre med "Dansk Videncenter
for Sportsfiskeri", som er etableret i samarbejde med Det
Danske Erhvervsakademi i Randers. Interesserede kan læse
mere om dette på www.videncenterforsportsfiskeri.dk.
Jeg har længe kunnet glæde
mig over, at denne side - www.ulnits.dk
- nyder et støt stigende besøgstal. Den blev etableret
helt tilbage i 1997, hvilket vel nærmest er at regne for
historisk tid i vor elektroniske tidsalder, hvor tingene går
forrygende hurtigt.
Med den kommende meget store
opdatering nærmer www.ulnits.dk sig de 400 artikler
med i tusindvis af fotos. Det gør den til Skandinaviens
suverænt største ikke-kommercielle hjemmeside om
lystfiskeri og vandmiljø. Ikke dårligt.
Her ved årsskiftet skal
der derfor lyde en stor tak til alle besøgende på
www.ulnits.dk. Det er dig, der har gjort siden populær
på søgemaskinerne. Og dig, der har gjort det sjovt
for mig at arbejde videre med den og støt udvide den.
Tusind tak for det og vel mødt
igen i 2006 - det være sig her på nettet , på
et af vore Samsø-kurser eller ude ved fiskevandet!
Godt Nytår 2006!
Steen Ulnits
EU vil afskaffe kvoter i Kattegat
Kattegat kan fra 2007 blive det
første farvand i Europa, hvor man dropper kvoterne til
fordel for en forsøgsordning, hvor der laves "indsatsbegrænsninger
i stedet for fangstbegrænsninger".
Det lægger EU's chefforhandlere
i hvert fald op til i det seneste udkast til en fiskeriaftale
for 2006. Ifølge Danmarks Fiskeriforening (DF) vil dette
gøre Kattegat til det første europæiske forsøgsvand
af sin slags.
Fordelen vil være, at man
undgår de mange bifangster af især torsk, som gør
biologisk rådgivning svær. I stedet kan begrænsninger
på torsk, jomfruhummere, tunge og rødspætter
indføres løbende på basis af de seneste og
mest præcise fangsttal.
- Der vil stadig være
undermålere, men ingen bifangster, udtaler DF til Morgenavisen Jyllands-Posten.
28. december 2005
© Steen Ulnits
2005 nyt rekordår for orkaner
På det netop afholdte klimatopmøde
i Montreal, Canada gjorde man op, at 2005 blev et nyt rekordår
for orkaner. Således er der i 2005 registreret det højeste
antal orkaner nogensinde, nemlig 26. Samtidig bød 2005
på den voldsomste enkelt-orkan, der nogensinde er registreret.
Genforsikringsselskabet Munich
Refoundation, som er et af verdens største, har noteret
sig, at den globale opvarmning efter al sandsynlighed har øget
hyppigheden af tropiske orkaner med 50% siden 1970'erne.
Ser man helt bort fra tusinder
af menneskeliv, har 2005 budt på ødelæggelser
og økonomiske tab for mere end 200 milliarder dollar -
astronomiske 1.265 milliarder kroner. Det er en stigning på
mere end 30% i forhold til det tidligere rekordår, 2004,
hvor ødelæggelserne nærmede sig de 150 milliarder
dollar.
28. december 2005
© Steen Ulnits
Flere orkaner fremover
Fremover vil vi se mange flere
cykloner, hurricanes og tyfoner end hidtil. Prognoserne viser
således, at vi inden for de næste 100 år vil
stå over for tre gange så mange af de værste
orkaner end hidtil - hvis vi altså fortsætter med
at lede drivhusgasser ud i atmosfæren som hidtil. Ny amerikansk
forskning sandsynliggør for første gang den længe
formodede sammenhæng mellem menneskeskabte klimaforandringer
og altødelæggende orkaner.
Navne som "cykloner",
"hurricanes" og "tyfoner" dækker alle
over et vejrfænomen, der opstår tilfældigt
over varme tropiske have, hvorfra de så nærmer sig
kysterne med ekstreme bølger, kaskader af regn og eksplosive
vindstød, der kan nå op over 250 km/t. Nået
hertil taler vi om tropiske orkaner.
Disse orkaner får efterfølgende
navne som "Rita" og "Katrina". Der vil i
fremtiden blive god brug for alfabet og navneregister, for meget
tyder på, at vi om 100 år vil opleve tre gange så
mange af de værste orkaner - de såkaldte kategori
5 orkaner, som i dag. Og efter alt at dømme er vi selv
skyld i miseren. Det mener både amerikanske og danske klimaforskere:
- Siden 1970erne har det årlige
antal af intense orkaner været stigende. Deres ødelæggende
evne er også vokset, fordi de indeholder mere energi og
varer i længere tid. I samme periode er gennemsnitstemperaturen
i det tropiske havvand i orkansæsonen steget med 0,5 grader.
Man kan ikke sige, at Katrina opstod og fik kræfter nok
til at hærge New Orleans på grund af menneskeskabte
klimaforandringer. Men alt tyder på, at det varmere vejr
vil betyde, at verden vil opleve flere af de mest ødelæggende
orkaner. Det mener man
i Miljøstyrelsens Afdeling for Klima og Øststøtte.
Den nye viden fremgår af
artiklen "Increasing destructiveness of tropical cyclones
over the past 30 years", som den amerikanske Professor Kerry
Emanuel fra Massachusetts Institute of Technology offentliggjorde
i det ansete tidsskrift Nature den 4. august 2005. Emanuel dokumenterer,
at orkaners intensitet øges med stigende global middeltemperatur,
og at tropiske cykoners potentielle ødelæggelsesevne
er næsten fordoblet over de seneste 30 år.
- For 20-30 år siden
udviklede ca. hver femte tropiske cyklon sig til en kraftig orkan.
Nu er det ca. hver tredje, der bliver så kraftig. Der vil
altså gå kortere og kortere tid imellem, at en orkan
rammer en by med samme kraft som Katrina ramte New Orleans. Det
kan få store menneskelige og økonomiske konsekvenser,
da en voksende andel af verdens befolkning bor i udsatte kystområder.
Vi mennesker har bidraget til katastrofens omfang ved at bo på
udsatte steder i for dårlige bygninger bag for svage diger.
I år er især USA og Japan blevet hårdt ramt,
men over tid kan også U-landene blive hårdt ramt,
hvis de ikke tilpasser sig,
siger man fra Miljøstyrelsen.
På Klimakonventionens møde
sidste år i Buenos Aires besluttede man, at der skal udarbejdes
et 5-årigt arbejdsprogram for, hvordan man kan begrænse
skaderne fra fremtidige klimaforandringer gennem tilpasning.
Der er fokus på både klimaeffekter, sårbarhed
overfor klimaforandringer og tilpasning til klimaforandringer.
Man forventer, at arbejdet vil skabe grundlag for, hvordan tilpasningsindsatsen
kan indgå i en fremtidig klimaaftale for perioden efter
2012.
De fattigste U-lande forventer
naturligt nok, at de skal have hjælp til indsatsen for
at begrænse effekten af de klimaændringer, som vi
I-lande er med til at skabe gennem vores udledninger.
Netop nu - i tidsrummet den 23.
november til 9. december i år - finder Klimakonventionsmødet
sted i Montreal, Canada.
28. december 2005
© Steen Ulnits
Slikkrebsen truet i Vadehavet
Den globale opvarmning vil snart
udrydde slikkrebsen Corophium volutator i Vadehavet og
langs den britiske østkyst. Dette vil få mærkbare
konsekvenser for fladfiskeynglen i området, som er den
vigtigste forsyningskilde til Nordsøen og de indre farvandes
fiskebestande.
Samtidig vil slikkrebsens forsvinden
undergrave eksistensgrundlaget for en række vadefugle.
Det er konklusionen på et stort internationalt forskningsprojekt,
som lektor i biologi ved Aarhus Universitet Kim Mouritsen står
i spidsen for.
- Vores forskning viser, at
den globale opvarmning forøger parasitters vækst
og spredning i et omfang, der vil få værtsbestandene
til at kollapse og praktisk taget forsvinde, og det vil få
afgørende betydning for økosystemet som helhed, siger Kim Mouritsen.
Forskningsprojektet viser blandt
andet, at parasitternes formeringsevne stiger markant med vandtemperaturen.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut vil temperaturen
i Vadehavet i 2070 være så høj, at slikkrebsen
vil bukke under for parasitter.
Slikkrebsen æder sand og
mudder, som den filtrerer plankton fra - præcis som sandormen
gør det. Den laver en U-formet hule i sandet, som den
gemmer den sig i ved lavvande. Ved højvande kravler den
op til overfladen, hvor den fylder maven med sand og mudder.
Slikkrebsen er gennemsigtig og
derfor svær at få øje på. Men den forekommer
i millioner, og sandet er derfor helt prikket af alle de mange
huller, hvor slikkrebsene holder til.
Slikkrebsen har følgelig
stor betydning for havbundens stabilitet i området, idet
dens aktivitet kitter ler- og sandpartikler sammen til et fastere
substrat.
- Uden slikkrebs vil den kystnære
havbund blive løs og ustabil, og det vil i den yderste
konsekvens kunne skabe problemer for f.eks. havneanlæg
og hindre den vigtige forlandsdannelse i Vadehavet og derigennem
øge risikoen for nedbrydning af diger, forudser en bekymret Kim Mouritsen
over for Morgenavisen Jyllands-Posten.
28. december 2005
© Steen Ulnits
Nye kvoter koster fiskerne penge
Fødevareminister Hans
Christian Schmidt (V) lægger op til lavere kvoter for danske
erhvervsfiskere. Med en solid opbakning i Folketinget vil ministeren
acceptere lavere kvoter, når EU's ministerråd i dagene
20.-22. december skal lægge sig fast på kvoterne
for 2006.
De lavere kvoter vil koste arbejdspladser
på land og penge til vands. Det mener fiskerne, som endda
havde forlangt flere fisk i 2006 end i 2005. På den anden
side af forhandlingsbordet sidder Verdensnaturfonden, som klager
over, at ministeren ikke vil lægge sig fast på endnu
lavere kvoter - når nu fagkundskaben for længst har
anbefalet endnu større nedskæringer for at redde
de skrantende fiskebestande.
Som kompensation for de reducerede
kvoter på blandt andet torsk og rødspætter
har ministeren foreslået større kvoter på
makrel, brisling og jomfruhummere.
17. december 2005
© Steen Ulnits
Status over Glenstrup Sø
Glenstrup Sø i Nordjylland
nær Hobro er en ganske speciel sø. Det er nemlig
en af de meget få søer herhjemme, som fra naturens
hånd huser en naturlig bestand af søørred.
Glenstrup Sø indgår
i Skalså-vandsystemet, hvis bæk- og havørreder
dens søørreder altså er nært beslægtet
med. Søens ørredbestand er imidlertid hårdt
presset fra mange sider. Dels er søens to små gydevandløb
stærkt belastede af regulering og rørlægning
fra landbrugets side. Og dels fiskes der alt for meget med garn
fra lokale lodsejere og disses venner/familie.
Ofte fiskes der endda aldeles
ulovligt i fredningszonen ved udløbet af Østerkær
Bæk. Det har undertegnede selv iagttaget et par gange -
specielt i de varme sommermåneder, hvor det kølige
vand fra bækken tiltrækker ørrederne.
Nu har Hobro Sportsfiskerforening
(HSF) imidlertid besluttet at gøre noget aktivt ved tingene.
Således har man her i vinter søgt at skabe og genskabe
gydebanker i den regulerede Østerkær Bæk.
Man har også taget kontakt til Århus Amt, som har
stillet sig velvilligt over for en fremtidig større restaurering
af den ødelagte bæk. På samme måde søger
HSF nu at komme i gang med en restaurering af Gettrup Bæk.
HSF har tidligere sat ørreder
ud i søen fra et nærliggende dambrug. Denne praksis
er nu dømt ulovlig, da disse ørreder var afkom
af tamfisk. Fremtidige fisk til udsætning vil stamme fra
Skalså-stammen, hvortil søørrederne i Glenstrup
Sø jo oprindelig hører.
17. december 2005
© Steen Ulnits
USA vender ryggen til klimaet
EU og Canada må se i øjnene,
at USA ikke vil være med i en fælles aftale om Jordens
klima, når den nuværende Kyoto-aftale udløber
i 2012.
Den amerikanske chefforhandler,
Paula Dobriansky, fastslog på klimatopmødet i Montreal,
at USA på ingen måde vil diskutere fremtidige klimaforpligtelser
i FN-regi.
- Det er vores opfattelse, at
der ikke kan opnås fremskridt gennem formaliserede diskussioner.
Den bedste vej fremad er at anerkende, at der er forskellige
tilgange, sagde Dobriansky. Hun påpegede samtidig , at
USA allerede investerer flere milliarder dollar årligt
i forskning og energiprojekter såvel ude som hjemme.
Præsident George W. Bush
er imidlertid under stigende pres på hjemmefronten. Således
har indtil videre 24 senatorer og en gruppe fremtrædende
økonomer advaret Bush-regeringen mod at blokere for bindende
CO2-reduktioner. På samme måde har flere amerikanske
stater allerede pålagt sig selv at nedskære udslippet
af drivhusgas.
Også i denne sag har Bush
definitivt lagt fremtiden bag sig...
17. december 2005
© Steen Ulnits
Nyt fund af farlige medicinrester
i dambrugsørreder
Fødevarestyrelsen har
under en rutinekontrol fundet ulovlige rester af det kræftfremkaldende
antibiotikum Metronidazol i ørreder fra Buderupholm
Dambrug i Himmerland.
Styrelsen advarer nu forbrugerne
mod de helbredstruende ørreder, der er solgt som røgede
ørredfileter. Metronidazol bruges især til at bekæmpe
svampeinfektioner hos mennesker og dyr. Stoffet må ikke
bruges til dyr, der ender som fødevarer, idet større
mængder af stoffet over længere tid kan være
kræftfremkaldende.
De giftige fisk er solgt i Netto,
Føtex og Bilka samt ved stalddørssalg på
dambruget ved Buderupholm i Nordjylland. De er ikke længere
i butikkerne, men tidligere købere kan have frosset fisk
ned, som de straks bør smide ud. Der er dog ikke umiddelbar
sundhedsrisiko, hvis man har spist dem.
Fiskene er solgt via forarbejdningsvirksomheden
Danforel A/S i Vejle. De er solgt i pakker á 125 gram
mærket "Røget ørredfilet" fra Danforel
A/S. Holdbarheden på pakkerne er følgende:
25.10.-05, 26.10.-05, 1.11.-05,
2.11.-05, 10.11.-05, 11.11.-05, 19.11.-05 og 26.11.-05.
17. december 2005
© Steen Ulnits
Skjern Å i bedring
I 1998 besluttede Ringkjøbing
Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt Fiskeridirektoratet og Danmarks
Fiskeriundersøgelser (DFU) at starte et samarbejde om
forvaltningen af fiskeriet i Ringkøbing og Nissum fjorde
samt tilhørende å- og vandløb.
Samarbejdet løb til 2004,
og formålet var blandt andet at undersøge, om regulering
af fiskeriet i de to områder samt gennemførelsen
af Skjern Å Naturprojekt har en gunstig indflydelse på
vandløbenes bestande af laks og ørred. Nu har de
fire samarbejdsparter så vurderet effekten af tiltagene,
der blev gennemført i perioden 1998-2004.
Retableringen af Skjern Å
kombineret med store udsætninger af lakseyngel og en regulering
af fiskeriet i åen og fjorden har forbedret livsbetingelserne
for laksen i Skjern Å og stoppet års tilbagegang. Der forestår
dog stadig et stort arbejde, førend laks og havørred
i Skjern Å og naboen i nord, Storå ved Nissum Fjord,
kan klare sig selv. Det viser den nye rapport fra Danmarks Fiskeriundersøgelser
også.
Rapporten peger på tre
forklaringer på, at Skjernå-laksen er i fremgang:
Den første er, at bestandsophjælpningen i perioden
er blevet forfinet og optimeret. Den anden at regulering af fiskeriet
i Ringkøbing Fjord har skabt bedre adgang for laks fra
fjorden til Skjern Å. Og den tredje, at at der som følge
af naturprojektet er skabt bedre opvækst- og leveforhold
i de øvre dele af åen.
Rapporten konkluderer dog samtidig,
at den positive effekt endnu ikke er stærk nok til, at
laksebestanden i Skjern Å kan klare sig selv. For nærværende
svinger den årlige opgang mellem 500 og 1.200 voksne laks
- de fleste resultatet af udsætningerne. I henhold til
den nationale forvaltningsplan for laks er målet inden
for de næste 10 år, at Skjern Å selv kan producere
1.000 gydelaks årligt - uden udsætning af opdrættet
yngel.
Skal dette mål nås,
er det vigtigt også fremover at prioritere et stort bestandsophjælpningsarbejde
samt en regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord.
12. december 2005
© Steen Ulnits
Storå i et vadested
På trods af en næsten
lige så massiv udsætningsmængde af lakseyngel
i Storå ved Nissum Fjord og tilsvarende regulering af fiskeriet
i fjorden, er bestanden af laks i Storå ikke inde i samme
gunstige udvikling som Skjern Å-bestanden. Det viser den
nye rapport fra DFU.
Gydebestanden af laks i Storå
var i 2004 på knapt 120 laks, hvilket er meget lavt i forhold
til den store mængde udsætninger af små laks
og for et vandløb af Storå's størrelse.
Rapporten peger på flere
faktorer som forklaring. Blandt andet blev der først i
2003 indført et helårligt forbud mod at fange laks
og havørred ude i Nissum Fjord samt laks i Storåen.
Desuden har laksen svært ved at komme forbi vandkraftværket
i Holstebro, hvor værket splitter Storå-systemet
op i to dele. Her mangler man den store retablering af vandløbet,
som Skjern Å jo har gennemgået. Endelig spiller de
massive skarvkolonier i Nissum Fjord en stor rolle for laksesmoltens
dårlige overlevelse.
Målsætningen for
Storå er som i Skjern Å en gydebestand på 1.000
laks i vandløbet hvert år - uden hjælp fra
udsætninger. I dag er man således meget langt fra
dette mål i Storå. Men med den nationale forvaltningsplan
for laks er håbet, at det kan nås i løbet
af de næste 10 år.
Dette kræver blandt andet,
at fiskeriet også fremover reguleres i Nissum Fjord, at
lakseudsætningerne fortsætter, og at der sker en
omfattende vandløbsretablering.
12. december 2005
© Steen Ulnits
Togger ude af takt med tiden
Laksegårde og andre faste
fiskefælder er for længst gjort ulovlige til brug
i åer og bække, når det gælder vandrefisk
som laks og ørred.
Alligevel kan lodsejere stadig
fiske med de såkaldte "toggergarn" i Danmarks
fineste havørredvand, Karup Å. Et toggergarn består
af tre lag. Inderst sidder der et stormasket net på omkring
50 x 50 cm, flankeret af et småmasket garn på hver
side. Under fiskeriet bliver garnet bundet for enden af en lang
stang og søsat i åen. Herefter følger man
med strømmen efter garnet, som driver nedstrøms
i en vinkel på 45 grader.
Ideen er nu, at fisken først
rammer det fintmaskede garn, hvorefter den skræmt svømmer
gennem det stormaskede. På denne måde skaber den
en lomme i det fintmaskede garn, som den nu er uhjælpeligt
fanget i.
Man kan undre sig over, at denne
overmåde effektive, men absolut middelalderlige form for
fiskeri stadig er lovlig herhjemme. Men det er den altså
i Karup Å - hvis man er lodsejer.
Endnu et bevis på, at Danmark
er en gammel bonde- og fiskernation, hvor fremskridtet kun langsomt
vinder indpas...
12. december 2005
© Steen Ulnits
Ikke så bly fiskere...
Danmark har som bekendt fået
et forbud mod brugen af bly i fiskeredskaber - et forbud, der
gælder for såvel det rekreative fiskeri med stang
og line som det kommercielle fiskeri med garn, ruser og krogliner.
Nu har miljøminister Connie
Hedegaard (K) imidlertid forlænget en dispensation til
import og salg af blyholdige fiskeredskaber frem til 1. juni
2006. Connie Hedegaard har samtidig bedt Danmarks Fiskeriforening
om at komme med et forslag til, hvorledes bly hurtigst muligt
kan forbydes og fases ud.
Der foreligger intet om årsagen
til denne dispensation.
5. december 2005
© Steen Ulnits
Ny ophugningsrunde på vej
I forbindelse med den nye fiskerireform
er en ny ophugningsrunde for overskydende fiskefartøjer
på vej. Det meddelte fødevareminister Hans Chr.
Schmidt (V) inden et møde med fiskerne i Grenaa om den
nye fiskerireform. Imidlertid afviste han at udtale sig om, hvor mange
millioner kroner der stilles til rådighed til ophugningen:
- Jeg siger ikke, om det er
flere hundrede millioner kroner, der skal til, men 50 millioner
gør det ikke. Hvor det så ligger bagefter, får
man at se, når finanslovsforhandlingerne er klaret. Vi får en ophugningsrunde,
og så bliver det suppleret med, at nogen sælger deres
både. Vi ved jo allesammen, at nogle både skal ud,
sagde ministeren.
Fiskerne får støtte
fra såvel den danske stat som EU for at skrotte deres fartøjer.
5. december 2005
© Steen Ulnits
DFU informerer:
Revidering af udsætningsplaner
Hvert år undersøger
Danmarks Fiskeriundersøgelser i samarbejde med landets
lystfiskerforeninger ca. 1.000 lokaliteter i forskellige vandløb.
Arbejdet bliver udført for at kunne lave en udsætningsplan
for ørred. I dag foreligger der en udsætningsplan
for stort set alle danske vandløb, som er egnede til levested
for ørred.
Det år, hvor udsætningsplanen
bliver fornyet, bliver der ikke udsat ørredyngel. Det
et nemlig den naturligt producerede ørredyngel, som er
særlig interessant. Forekomsten af naturlig ørredyngel
er en indikator for, hvor godt ørredbestanden klarer sig,
og det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem naturlig og
udsat ørredyngel.
Når undersøgelsen
er færdig, kan foreningerne så udsætte 1/2-års
ørreder som erstatning for den mængde ørredyngel,
der ikke bliver udsat det år, hvor vandløbet undersøges.
Det praktiske omkring udsætningerne
er beskrevet i det brev, som de berørte foreninger modtager
i forbindelse med revideringen af udsætningsplanen.
Foreninger, der udsætter
afkom fra opfiskede moderfisk, får tildelt en rognkvote
svarende til den mængde fisk, som de udsætter ifølge
udsætningsplanen. Når planen bliver revideret, udsætter
man som nævnt ikke ørredyngel. En mindre udsætningsmængde
af yngel kan i nogle tilfælde betyde, at der er brug for
mindre rogn.
5. december 2005
© Steen Ulnits
DFU informerer:
Vildfisk vejen frem
Forskning har vist, at udsætning
af vilde ørreder giver det bedste resultat, når
man vil genskabe selvreproducerende ørredbestande. Gennem
de sidste ca. 20 år er der da også blevet udsat flere
og flere ørred, som er afkom af vildfisk.
På baggrund af dette er
det besluttet, at der fra og med 2006 kun må udsættes
ørred, som er afkom af vildfisk. De bækørredstammer,
som dambrug har opdrættet på i mange generationer,
må derfor ikke længere udsættes i danske vandløb
og søer.
For langt de fleste udsætningsforeninger
er dette ikke noget problem, da der allerede er etableret avl
baseret på lokale vildfisk. Eller foreningen har en aftale
om levering af vildfisk fra nærmere bestemte lokaliteter.
De foreninger, der har stået
for disse udsætninger, skal fra og med 2006 finde en ny
leverandør, ligesom det hører til god forretningsskik
at informere sin hidtidige (og måske mangeårige)
leverandør om evt. ophør af leveringsaftaler.
Det mest oplagte vil som regel
være at kontakte den forening, der administrerer udsætningsplanen
for et af de nærmeste større vandløb i lokalområdet,
og her prøve at træffe aftale om levering af udsætningsmateriale
fremover - medmindre foreningen selv ønsker at gå
i gang med et opdræt.
I forbindelse med valg af udsætningsmateriale
kan følgende "grove" retningslinier benyttes,
såfremt der ikke er mulighed for at udsætte afkom
af vildfisk fra vandløbets egen bestand:
På resten af Sjælland
kan der anvendes afkom af lokale stammer eller vildfisk fra den
jyske østkyst eller Fyn. Afkom af bornholmske ørred
må kun anvendes lokalt på Bornholm.
Inden der træffes en endelig
aftale om levering udenfor lokalområdet, skal dette godkendes
af DFU, der efterfølgende vil informere Fiskerikontrollen.
I de fleste tilfælde skal der ske en ændring af elfisketilladelsen
hos den forening/sammenslutning, der leverer fiskene.
I tvivlstilfælde hjælper
DFU gerne med til at anvise potentielle leverandører af
vildfisk i de enkelte lokalområder.
5. december 2005
© Steen Ulnits
DMU informerer:
Status Quo for skarven
Antallet af skarvreder i Danmark
er konstant. Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU) er der optalt i alt 39.720
redder i 2005. Det er stort set det samme som i 2004 og på
linje med antallet i de sidste ti år.
Regionalt er der dog sket ændringer.
I Kattegat er antallet af skarvreder således steget, mens
situationen er uændret ved øerne i Smålandsfarvandet.
I Vestjylland og i Limfjorden er antallet af reder på et
år faldet med tilsammen 1.250. Det er områder, hvor
Skov- og Naturstyrelsen holder bestanden nede af hensyn til fiskeriet
- resultatet af den danske forvaltningsplan for skarven , som
skal sikre en balance mellem skarvens beskyttelse som ynglefugl
og generne for fiskeriet.
Det samlede tal for 2005 skal
ses i lyset af, at Skov- og Naturstyrelsen på landsplan
har reguleret 25 procent færre skarvreder end i fjor. Reguleringerne
sker ved at sprøjte olie på fuglenes æg, så
æggene ikke kan udruges. Den begrænsede regulering
skyldes bl.a. hensyn til ynglende skestorke på Vårholm
i Limfjorden. Som led i et forsøg er der i år ikke
reguleret på Mågeøerne ved Bogense.
5. december 2005
© Steen Ulnits
Venstre og Værket
Venstres miljøpolitiske
ordfører Eyvind Vesselbo har fået øje på
misforholdet mellem Tangeværket og det store tilskud, værket
modtager fra staten. Et tilskud, som daværende miljø-
og energiminister Svend Auken fik indført.
Eyvind Vesselbo mener nu, at
der skal ses nærmere på statstilskuddet til vandkraften
fra Tangeværket. Han undrer sig over, at staten i de seneste
ti år har givet 31,8 mio. kroner i tilskud til Tangeværket
- når nu selvsamme værk i selvsamme periode har udbetalt
et overskud på 32,7 mio. kroner til sine ejere. Stort set
det beløb, man modtager i statsstøtte. Eyvind Vesselbo
finder sagen mærkelig og vil se nærmere på
den.
Det store spørgsmål
er: - Kan det virkelig være meningen, at staten hælder
tilskudsmillionerne direkte i Tangeværkets lommer? - Skulle
de ikke i stedet gå til at sænke elpriserne til borgerne
eller bruges til yderligere investeringer i vedvarende energi?
Tilskuddet til vandkraften beløber
sig i dag til 0,27 kr. per kilowatt-time. Heraf er 0,10 kr. en
slags CO2-rabat, mens de resterende 0,17 kr. gives som direkte
støtte til vedvarende energi. Århus Kommune ejer
33% af anparterne i Tangeværket og er derfor godt tilfreds
med den gældende ordning, som sikrer kommunen 1 mio. lettjente
kroner hvert eneste år. Uden at røre en finger for
det.
Sagen har fået fornyet
interesse, da Tangeværket jo som bekendt er den store skurk
i spillet om naturgenopretningen af Gudenåen. Tangeværket,
der med sine turbiner ligger og spærrer for laks og havørreders
vandring op mod gydepladserne. Fjernede man statstilskuddet,
kunne man over en overskuelig årrække finansiere
det planlagte omløbsstryg langs Tange Sø - den
såkaldte løsningsmodel 7, der ifølge Skov-
og Naturstyrelsen vil koste godt 100 mio. kroner at gennemføre.
Interesserede kan læse
mere om vandkraft i min bog "Laks i Gudenåen",
som er beskrevet under "Bøger" her på
www.ulnits.dk. Under "Artikler" sammesteds kan
man også finde relevant stof om emnet.
Endelig er jeg netop barslet
med en helt ny bog om laksefiskeriet i Gudenåen: "Gudenåen
- Danmarks internationale laksevand".
Den kan du læse mere om
ved at klikke på forsiden.
28. november 2005
© Steen Ulnits
Klimaforandringer går hårdt
ud over naturen
Klimaændringer som følge
af drivhuseffekten vil give alvorlige problemer for naturen.
Ifølge en ny rapport fra Nordisk Ministerråd og
Danmarks Miljøundersøgelser må politikerne
allerede nu tage højde for klimaændringerne i deres
planlægning og administration af benyttelsen og beskyttelsen
af naturen.
I Danmark er det især enge,
overdrev og moser, som i forvejen trues af overgødskning
og tilgroning, der vil blive stærkt presset i takt med,
at klimaet ændrer sig og giver plads for invaderende arter
fra andre lande.
Den danske natur er desuden sårbar,
fordi den er lukket inde i tusindvis af meget små områder,
som gør det vanskeligt for arterne frit at sprede sig.
Derfor bliver det nødvendigt at sikre arterne bedre muligheder
for at vandre mellem levestederne ved hjælp af hegn, faunapassager,
dyrkningsfrie zoner og mere ekstensivt landbrug.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening
er det slet ikke nok, at politikerne forsøger at tackle
drivhuseffekten ved at arbejde på klimaaftaler og handel
med CO2-kvoter.
- Politikerne er også
nødt til sideløbende at have et beredskab for,
hvordan man passer på naturen, når klimaet ændrer
sig. Eksempelvis er de lave strandenge jo et stykke unikt dansk
natur, som vi er kendt for, men som risikerer at blive ædt
op af havstigninger. Derfor må vi planlægge, hvad
man gør, når havet stiger, siger biolog i Danmarks Naturfredningsforening,
Michael Stoltze.
28. november 2005
© Steen Ulnits
Alger hjælper laks og mavesårspatienter
- Kan det være, at laksens
røde farve samtidig sikrer den mod mavesår? I hvert
fald viser den nyeste forskning nu, at farvestoffet astaxanthin,
som forekommer naturligt i alger, beskytter mennesker mod mavesår.
Ved hjælp af astaxanthin
kan man ifølge forskere fra Infektionshygiejnisk Enhed
på Rigshospitalet nu bekæmpe den frygtede mavesårsbakterie,
Helicobacter:
"Det er en opdagelse,
der i al sin enkelhed kan virke banal, men dybest set er banebrydende,
fordi man med et simpelt kosttilskud vil kunne begrænse
mængden af bakterier og betændelsestilstanden i maven.
Derved nedsætter man risikoen for mavesår og måske
endda kræft i mavesækken".
Det siger overlæge og præsident
for den Europæiske Helicobacter Study Group, Leif Percival
Andersen. Hvis det er tilfældet, bør vi altså
spise flere laks!
28. november 2005
© Steen Ulnits
Godt laksenyt fra Skotland
Skotland er det moderne laksefiskeris
moderland. Det er herfra, klassiske laksefluer som Green Highlander,
Torrish med mange flere stammer.
Årsagen er ligetil: Fra
naturens hånd har Skotland flere velegnede lakseelve end
de fleste andre lande, og her har man ikke som i eksempelvis
Norge bevidstløst udbygget elvene til vandkraft - på
bekostning af laksebestandene.
Det betyder, at Skotland stadig
råder over produktive lakeelve i verdensklasse - mere end
100 af slagsen. Det gælder ikke mindst de større
floder såsom Tweed, Dee, Tay og Spey, som tilsammen leverer
langt størsteparten af alle stangfangede laks i Skotland.
Den store Tweed leverer alene broderparten af alle laksene.
Og det er ikke kun klagesang,
der kommer fra de skotske lakseelve. Således oplevede River
Tay den bedste sæsonstart i mange år, da startskuddet
til 2005-sæsonen lød - den bedste i de sidste 18
år. Fortsætter udviklingen, er der håb om,
at 2005 ender med flere stangfangede laks end sidste år,
hvor omkring 10.000 laks gik til biddet her.
2004 var også et produktivt
år ved River Spey, hvor der blev landet flere end 1.000
fisk i sæsonens første tre måneder. Og over
9.000 for hele sæsonen. Fra River Dee, hvis laksebestand
i flere år har været for nedadgående, meldes
der også om fremgang. Årsagen er givet, at man her
- som et af de første steder i Skotland - har indført
et Catch & Release system, hvor glade fangere modtager en
røget lakseside, hvis de vælger at genudsætte
deres vilde laks.
Det var for øvrigt River
Dee, der lagde ryg og laks til, da jeg for nogle år siden,
sammen med DR, lavede en trio af TV programmer om jagt og fiskeri
i Skotland. "Jægeren, Fiskeren og Falkonereren"
var titlen på de tre programmer.
28. november 2005
© Steen Ulnits
35.000 nye arbejdspladser fra
miljøet
Hvis vi i Danmark bliver bedre
til at sammentænke forbedringer af miljøet og øget
beskæftigelse, kan der kan skabes mindst 35.000 job om
året. Det fremgår af en ny rapport, som Det Økologiske
Råd har udarbejdet sammen med 3F, Danmarks største
fagforening.
Rådet har beregnet, hvad
konkrete miljøforbedringer vil koste, og hvor mange jobs
de vil skabe. Rapporten anbefaler investeringer på 19,4
milliarder kroner, hvilket både vil forbedre miljøet
markant og samtidig skabe mindst 35.000 nye arbejdspladser om
året.
- Det er mange penge, vi jonglerer
rundt med. Men over halvdelen af forslagene vedrører energibesparelser
og satsning på vedvarende energi, og det er meget nødvendigt
set ud fra et miljømæssigt synspunkt, siger Christian Ege, som er formand
for Det Økologiske Råd.
Vi skal nok ikke regne med, at
regeringen vil bakke op om disse anbefalinger. Dels fordi den
liberale og Venstre-styrede regering ikke ønsker miljøet
det godt, og dels fordi det var regeringen selv, der i sin tid
nedlagde Det Økologiske Råd - som led i den ideologiske
kamp mod bedrevidende smagsdommere med sans for miljøet...
28. november 2005
© Steen Ulnits
Tørnæs med i nyt
svineprojekt i Rusland
Jørgen L. Tørnæs,
der er gift med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V),
har netop investeret en halv million kroner i et nyt svineprojekt
i Rusland. Han er i forvejen med i fire andre svineprojekter
i Rusland, Polen og Ukraine. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.
Det nye selskab hedder Krasnodar-Agro
A/S og skal ifølge selskabets direktør, Niels Rosendahl,
drive en svinefarm ved Sortehavet. Krasnodar-Agros postadresse
er Skjernvej 133 i Holstebro, hvor også udviklingsminister
Ulla Tørnæs har adresse.
Krasnodar råder over 4,5
millioner kroner i aktiekapital, der er fordelt på ni aktionærer:
Hans Jørgen Jørgensen Staugaard, Steen Solgaard
Nielsen, Asbjørn Nordvang Pedersen, Jørgen Larsen
Tørnæs (formand), Niels Rosendahl, Hans Peder Pinstrup,
Kjeld Uhrenholt, Hans Jørgen Olesen og Nis Christian Nissen.
Ifølge 3F har Krasnodar-Agro
A/S endnu ikke fundet og købt et sted i området
omkring Krasnodar ved Sortehavet, men det vil formentlig ske
i løbet af den kommende tid. Snart drager selskabet nemlig
til Krasnodar-området for at se på mulige lokaliteter
til endnu en dansk ejet svinefarm i Østeuropa, hvor danske
svin stadig kan svine frit.
28. november 2005
© Steen Ulnits
Esrum Kloster og Møllegård
får sparekniven
Blandt lystfiskere har navnet
Esrum en herlig klang. Dels på grund af den store Esrum
Sø, som huser en rigtig fin bestand af ikke mindst gedder
og aborrer. Og dels på grund af Esrum Å, der har
en bevaringsværdig bestand af store havørreder.
Men trods succes og stigende
besøgstal kan Esrum Kloster og Møllegård
ikke vide sig sikker på at gå fri, når Frederiksborg
Amt skal finde besparelser for 1,5 millioner kroner i 2006.
Skolebørn, gymnasielever
og tre ansatte mærker nu den planlagte besparelse, der
udgør en cirka en trediedel af klostrets budget. Opsigelsen
af de tre medarbejdere har direkte sammenhæng med en planlagt
besparelse i aktiviteterne i Center for Natur og Miljø
på Esrum Møllegård.
Fonden Esrum Kloster og Møllegård
får årligt fem millioner kroner af Frederiksborg
Amt. Heraf anvendes cirka 900.000 kroner alene til drift af bygninger
og de store arealer omkring klostret og Møllegården.
Men da amtets pengekasse er slunken
- primært på grund af store udgifter til at opretholde
Frit Sygehus Valg - skal amtets udvalg for Uddannelse, Erhverv
& Kultur også bidrage med besparelser for i alt 22,5
millioner kroner i 2006. Det rammer Esrum Kloster og Møllegård
samt en række andre institutioner og uddannelsessteder.
- Jeg synes, det er uacceptabelt,
at en velfungerede institution som Esrum Kloster og Center for
Natur og Miljø på Møllegården skal
skære så drastisk ned, fordi amtet ikke kan få
styr på udgifterne på sundhedsområdet, udtaler Jørgen Simonsen, formand
for Dansk Arbejdsgiverforening i Frederiksborg Amt og medlem
af fondsbestyrelsen, i en pressemeddelelse.
- Vi vil opfordre amtet til
at tage nedskæringen af bordet. Esrum Kloster og Møllegård
er en perle med tusindvis af besøgende, og fra alle sider
peger man på stedet som formidlingscenter i en kommende
nationalpark, udtaler
Jørgen Simonsen.
- Vi har som vores udgangspunkt, at beslutningen ikke er truffet
endnu, men hvis det sker i august, så vil vi kun have tre
måneder til at tilpasse udgifterne. Derfor har vi været
nødt til at varsle opsigelse af tre medarbejdere allerede
nu, for ellers risikerer vi måske at det bliver endnu flere
til næste år, forklarer direktør for Esrum
Kloster, Lone Johnsen.
- Vi har cirka 25.000 besøgende
på Møllegården, heraf kommer cirka 18.000
og ser udstillingerne og bruger stedet.
- Men vi har været nødt
til at skære i den klasserelaterede miljøundervisning
af de cirka 90 skoleklasser og 50 gymnasieklasser om året.
Det er faglig, højt kvalificeret undervisning, men samtidig
meget ressourcekrævende, så det vil være en
aktivitet, vi ikke tilbyder næste år, og derfor må
vi tage afsked med medarbejdere derfra, beklager Lone Johnsen.
Foruden de 25.000 besøgende
på Møllegården, som fortsat vil være
åben for besøgende og andre aktiviteter, havde Esrum
Kloster 26.000 besøgende sidste år.
1. viceamtsborgemester Eva Nejstgaard (C) er ikke alene formand
for amtets udvalg, der har spareplanen på dagsordenen -
hun er også formand for fondsbestyrelsen i Esrum. Eva Nejstgaard
ser ikke umiddelbart andre løsninger end de omtalte besparelser,
som direktør Lone Johnsen nødtvunget har måttet
pege på.
Det udtaler hun til Helsinge
Bynet.
17. november 2005
© Steen Ulnits
Misdannede fisk i Roskilde Fjord
Nye problemer er dukket op fra
Roskilde Fjord og tre andre danske fjorde. Det viser målinger
fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Der er således fundet ålekvabber
med alvorlige misdannelser såsom to hoveder, knæk
i rygraden og defekte øjne. DMU mener, at misdannelserne
kan skyldes forurening.
- I Roskilde Fjord har vi
i 9% af ålekvabbe-kuldene fundet misdannelser hos 5% af
fiskene. Det vidner om et lokalt forhøjet forureningsniveau,
der kan skyldes tungmetaller og dioxin, oplyser Jakob Strand, som forsker i effekter
af miljøgifte hos DMU.
Ifølge Jakob Strand kan
misdannelserne hos ålekvabberne være et signal om
lokal påvirkning af forurenende stoffer. DMU har fundet
tilsvarende påvirkninger i Vejle, Randers, Roskilde og
Karrebæk fjorde. Disse fjorde er alle kendetegnet ved at
være inderfjorde, hvor vandudskiftningen ikke er særligt
stor. Ifølge Jakob Strand er Roskilde Fjord ikke den hårdest
ramte. Det er derimod Vejle Fjord.
I fjordene kan der også
være lokale forskelle, viser et pilotstudie fra 2002, hvor
DMU gennemførte målinger på forekomsten af
misdannelser hos åleyngel ved Frederiksværk og Veddelev
som de to eneste steder i Roskilde Fjord. De oftest sete deformiteter
hos misdannet åleyngel i Roskilde Fjord er knæk på
rygraden og manglende øjne.
- Vi konstaterede betydeligt
strørre forekomster af misdannet åleyngel ved Frederikværk,
men jeg vil ikke pege på, at det er stålvalseværket,
for det ved vi ikke noget om,
siger Jakob Strand og tilføjer, at flere slags kilder
kan påvirke åleynglen.
Strand mener, at resultaterne
af målinger i Roskilde Fjord kan være et faresignal.
Hvis påvirkningerne fortsætter, kan det på
sigt være med til at skabe forskydninger i økosystemet.
Specielt ved spildevandsudledninger er der fundet yngel med misdannelser,
men miljøforskerne kan endnu ikke pege på områder,
hvor der med sikkerhed skal skrides ind med specielle tiltag.
Det er heller ikke muligt for
Jakob Strand at udtale sig om, hvorvidt det kan påvirke
mennesker at spise fisk fra de pågældende områder:
- Jeg kan ikke sige noget
om den humane indfaldsvinkel til det her, fordi vi kun beskæftiger
os med den biologiske side af det,
siger DMU-forskeren og tilføjer, at det ville kræve
helt andre undersøgelser end de nuværende.
Undersøgelserne af ålekvabberne
er en del af den nationale overvågning af vandmiljøet,
som DMU står for. Ålekvabber er velegnede at måle
på, fordi deres yngel fødes levende. Dermed kan
man undersøge hele kuld og være sikre på,
at fiskene kommer fra samme hunfisk.
Modsat Frederiksborg og Roskilde
amter har Vejle Amt, Storstrøms Amt, Fyns Amt og Århus
Amt sagt ja til, at målingerne fortsætter til næste
år. Der vil også blive målt i Roskilde Fjord
ved Veddelev, fordi DMU her har sin egen målestation.
17. november 2005
© Steen Ulnits
- Østersøen ødelagt
for altid?
Til trods for flere årtier
med forureningsbekæmpelse frygter svenske forskere nu,
at Østersøens økologiske balance måske
er ødelagt for altid. At Østersøen i al
evighed vil lide under eutrofiering, algeblomst, iltsvind, bundvendinger
og fiskedød. Det fremgår af en 55 sider lang rapport,
som det svenske miljøforskningsråd har afleveret
til den svenske regering.
Det lader ganske vist til, at
bestræbelserne i retning af at begrænse udledningen
af især kvælstof fra landbruget har haft en målelig
effekt - i de kystnære egne. Dette specielt omkring Stockholm
på østkysten og langs den svenske vestkyst i Kattegat.
Men når det drejer sig om åbent hav med større
dybder - her specielt Østersøen - har man ikke
kunnet måle forbedringer overhovedet.
Rapporten foreslår derfor,
at regeringen hurtigst muligt iværksætter undersøgelser,
som skal klarlægge følgende: - Virker foranstaltningerne
over for landbruget overhovedet? - Eller virker de blot langsommere
end antaget? - Eller er den økologiske balance i Østersøen
allerede tippet i retning af permanente algeopblomstringer med
efterfølgende iltsvind og fiskedød?
Uanset resultatet anbefaler rådet,
at bestræbelserne optrappes mest muligt.
17. november 2005
© Steen Ulnits
- Designerverden?
Nu står verden ikke længere
- i hvert fald ikke den, vi kender til i dag. Nu foreslår
den danske folkekirke nemlig i ramme alvor, at verden ikke længere
skyldes millioner af års evolution - udvikling frem mod
dagens dyr og planter. Nej, folkekirken mener nu - som i den
mørke middelalder - at den i stedet skyldes "intelligent
design" fra Vorherres side.
Nu lever vi jo i et frit land,
hvor enhver har ret til at mene, hvad han eller hun nu måtte.
Under ansvar, naturligvis. Men det er ikke nok for folkekirken,
der nu i bedste rabiate amerikanske stil ønsker dette
"intelligente design" indført i biologiundervisningen
- som modstykke til Darwin og dennes ellers alment accepterede
udviklingslære.
Undervisningsminister Bertel
Haarder har imidlertid straks afvist dette - som den kloge og
belæste mand han trods alt er. Og det er nødvendigt,
at sådanne rabiate og verdensfjerne tiltag straks fejes
af bordet, for ellers går det helt galt. Det næste
bliver vel i så fald, at folkekirken vender tilbage til
den gamle historie om, at jorden er flad og månen lavet
af grøn ost - også det naturligvis resultatet af
intelligent design...
Hvorom alting er, så kan
man jo vælge at tro på Darwins udviklingslære
eller Vorherres intelligente design. Men verdens nuværende
situation taget i betragtning - krig, fattigdom, hungersnød
og forurening - så kan ingen vel påstå, at
Vorherre her har haft en heldig hånd. At det design var
ret intelligent.
Så hvis man ikke tidligere
mener at have haft en gyldig grund til at melde sig ud af den
danske folkekirke, som de fleste danskere jo er fødte
medlemmer af, så er grunden der altså nu.
4. november 2005
© Steen Ulnits
Værste vinter - eller varmeste?
Britiske meteorologer varsler
nu den værste vinter i mange år. Årsagen er
havtemperaturerne omkring Island og Azorerne, som er usædvanligt
lave i år.
Fænomenet kaldes "North
Atlantic Oscillation" (NAO) - et udtryk for forskellen i
det atmosfæriske tryk mellem Azorerne i det sydlige Atlanterhav
og så Island i nord. De britiske meteorologer fik mistanke
allerede i maj, da de registrerede usædvanligt kolde havtemperaturer
flere steder i Atlanterhavet.
Hvis trykket er lavt over Island
og højt over Azorerne, da blæser der varme vestlige
vinde fra Atlanterhavet op over Storbritannien og Europa. Hvis
trykket derimod stiger ved Island, og det samtidig falder ved
Azorerne, da blæser der kolde sibiriske vinde ind fra øst.
NAO gør, at de britiske
meteorologer gætter rigtigt to gange ud af tre. Siger de
i hvert fald selv. Får de ret også denne gang, kan
den kommende vinter i England blive koldere end den hidtil værste
vinter i 1962-63, hvor temperaturen nåede ned på
22 frostgrader. Det sydlige England lå da i flere måneder
dækket under et tykt lag sne.
Frygten for en sådan fimbulvinter
kan skabe knaphed på olie til at opvarmning. Samtidig frygter
sundhedsmyndighederne, at flere mennesker vil blive syge under
en hård vinter.
Danske meteorologer mener dog,
at der er tale om en (sne?)storm i et glas vand - at ingen kan
forudsige vejret så langt frem i tiden. Hverken de britiske
meterologer eller de danske. Sidstnævnte mener faktisk,
at der nærmere bliver tale om en rigtig varm vinter i år...
4. november 2005
© Steen Ulnits
Kunstige Kanaler ind i kampen
Kommunalvalget står for
døren og med det nye og spændende valgtemaer.
Det ser i første omgang
ud til at skulle gå ud over et af Østjyllands mest
kendte og produktive fiskevande, nemlig Kolindsund Kanalerne.
Århus Amt har tidligere
været ude med planer om at stoppe pumperne og genskabe
landets næststørste sø, hvor kanalerne i
dag ligger. Formålet var dengang at nedbringe kvælstofforureningen
fra landbruget.
Men amtet måtte erkende,
at projektet ville blive alt for dyrt - primært på
grund af de store erstatninger, man i så fald måtte
udbetale til landbruget. Planerne blev derfor skrinlagt efter
offentlige høringer og ophedet lokal debat om emnet.
Nu spøger kanalerne så
igen. Og denne gang er det ikke amtet, men kommunale politikere,
der lufter tanken. Og denne gang er det ikke et bedre vandmiljø,
som er udgangspunktet. Nu ønsker flere politikere pumperne
stoppet, kanalerne nedlagt og landets næststørste
sø genskabt - simpelthen for at lokke folk til det centrale
Djursland, som i dag oplever en markant nedgang i befolkningstallet.
En ny sø vil standse affolkningen
og lokke velbjærgede folk til Djursland - med attraktive
byggegrunde helt ned til vandet, mener politikerne. Der naturligvis
også tænker på de skattekroner og arbejdspladser,
som naturligt følger med.
Sportsfiskere i Grenå og
på hele Djursland er naturligvis ikke glade ved tanken
om, at de måske mister deres lokale fiskevand. Omvendt
ser alle natur- og miljøinteresserede frem til, at de
kunstige kanaler nu måske forsvinder og erstattes med oprindelig
natur.
Interesserede kan læse
mere om kampen om Kolindsund Kanalerne i min bog "Fisken,
Vandet og Verden", der er omtalt under "Bøger"
her på www.ulnits.dk.
Under "Fiskeribiologi"
samme sted kan man tilsvarende finde en artikel om de lokale
stridigheder sportsfiskere og landmænd imellem langs de
Kunstige Kanaler.
4. november 2005
© Steen Ulnits
- Åbent brev fra
- regnskovsgruppen Nepenthes
om
- regeringens nye discount-nationalparker:
"Kald ikke en
tam kat for en tiger"
Vindomsuste vidder, enorme
egetræer og ørne med bytte i kløerne. Vildheste
i flok, elge på engen og bisoner i brunst. Modige tanker
om rå, uforstyrret natur har fået medvind med de
sidste års debat om nationalparker.
Desværre truer discount-parkerne
forude. Den Nationale Følgegruppe har netop drøftet
et oplæg til miljøministeren og vore øvrige
politikere om, at man laver et dansk nationalparksbegreb, hvor
vild natur blandes sammen med jordbrug. Vi mener, det er den
helt gale vej. En dansk nationalpark bør defineres præcist
som stort set alle andre steder i verden!
OECD fastslog i 1999: Danmark
mangler nationalparker. Fra en uambitiøs start i 2002
med to-tre pilotprojekter er forslagene til "nationalparker"
vokset til nær dusinet. I Nordsjælland vil folk have
store, vilde dyr og nedsat hastighed på bilerne. I Thy
overvejes vildmarker på op til 26.000 hektar. Der er stor
lyst til både at bevare natur og udvikle ny natur, på
store arealer.
Det burde ikke overraske.
I 2003 viste en undersøgelse af danskernes holdninger,
som Nepenthes havde foreslået Folketinget at gennemføre,
at fire ud af fem danskere gerne vil have etableret mere natur,
og tre ud af fem ønsker genindført dyr, som tidligere
har levet her. To tredjedele ønsker, at Danmark skal gå
foran på naturområdet i Europa.
Men har vi plads til nationalparker?
Afgjort. Tyskere og hollændere har mange, trods tættere
befolkning. Det tætbefolkede Nordsjælland kan rumme
en af landets bedste nationalparker. Mangler vi plads, er det
kun i vores hoveder!
Råd har vi også.
Specielt hvis vi holder op med at betale så meget støtte
til plovfurer og drive skovdrift med underskud
Nu står vi med pilotprojekter
med gode forslag til ikke blot at bevare, men også udvikle
storslået natur. Men mange af dem indeholder slet ikke
nationalparkarealer, eller kun i alt for lille omfang. For "nationalpark"
er et internationalt kvalitetsstempel forbeholdt stor, vild natur.
IUCN har seks kategorier af
naturfredninger, alle anbefalede af FN. Kun den næst-strengeste,
Kategori 2, kaldes nationalpark. Her er målet økosystemer
i så komplet og naturlig tilstand som muligt, til nytte
for friluftsliv, uddannelse og videnskab. Beboelse, jordbrug
og jagt må kun forekomme som undtagelser, der ikke må
stride mod natur-formålet. De besøgendes oplevelse
af vild natur er i centrum.
I Kategori 4 kan forvaltere
aktivt hjælpe særlige arter og levesteder, f.eks.
med gamle driftsformer. Kategori 5 (Fredede Landskaber) beskytter
blandede natur- og kulturlandskaber, hvor både natur og
bæredygtig produktion kan tilgodeses. Kategorierne kan
bruges som zoner i såkaldte biosfære-reservater.
Detaljerne kan ses på iucn.org/themes/wcpa/pubs/pdfs/iucncategories.pdf.
IUCN er en international paraply-organisation,
hvori både Danmark og de grønne foreninger er medlemmer.
Men vores regering ignorerer IUCN, og flirter i stedet med det
engelske nationalpark-koncept, der svarer til IUCNs Kategori
5.
Den Nationale Følgegruppes
drøftelser lægger nu op til, at IUCNs definition
på nationalparker (Kategori 2) blandes sammen med de svagere
Kategori 4 og 5. Man taler om en "dansk nationalpark".
Så er vi ikke meget videre!
Hvad får vi ud af at
bruge de rette ord, andet end at være duksedrenge? Vi værner
om et internationalt varemærke, et brand, som beskytter
natur og skaber økonomisk vækst - turisme, jobs,
øget ejendomsværdi, osv. Desuden giver de internationale
fredningskategorier et fælles "sprog", så
vi kan blive enige lokalt, over grænser i EU og videre.
Udvander vi det nationalparkbegreb, som forbindes med fantastisk
natur, bliver folk skuffede, og varemærket mister sin værdi.
Regeringen har påtaget
sig at etablere "nationalparker" og har understreget,
"af en kvalitet, der også internationalt er overbevisende".
Er det internationalt overbevisende at opfinde vores helt egen
discount-version af nationalparker? Nej, vel?
Vi siger, lav projekterne,
støt visionerne. Og kald ikke en tam kat for en tiger.
Skal noget kaldes nationalpark, skal kvalitetsstemplet holde.
Natur- og miljøforeningen
Nepenthes v.
- Kenneth Gregers Buk, biolog,
talsmand vedr. nationalparker og
- Karsten Thomsen, biolog,
PhD, forfatter
Støt ny DSF-kampagne mod
ulovlige garn
Danmarks Sportsfiskerforbund
(DSF) lancerede tidligere webadressen www.ulovlige.net,
hvor man kan gå ind og registrere ulovligt garnfiskeri.
Formålet er dels at dokumentere problemets størrelse
- dels at pege på specifikke områder, hvor problemet
er specielt slemt.
DSF har nu påbegyndt en
kampagne og en underskriftindsamling mod selvsamme ulovlige garn.
Støt det gode initiativ ved at klikke dig ind på
www.underskrift.ulovlige.net.
Her kan du skrive under på protesten, som sendes videre
til fødevareministeren, hvorunder fiskeriet jo desværre
stadig hører.
Fiskeriet burde retteligen ligge
under Miljøministeriet - præcis som jagten også
gør i dag. Fødevareministeriet har hverken vilje
eller ressurser til at varetage det rekreative fiskeris interesser
- kun det kommercielle med garn, trawl og anden dårligdom.
Under "Artikler" på
www.ulnits.dk kan interesserede finde adskillige artikler
om det ulovlige garnfiskeri.
Isen vokser over Grønland
Isdækket over de arktiske
egne svinder i disse år - efter alt at dømme på
grund af drivhuseffekten.
Men samtidig øges iskappen
på Grønland, viser nye overraskende målinger.
Ifølge satellitmålinger har snefald på Grønland
gjort iskappen kraftigere gennem de seneste flere år.
De nye måleresultater overrasker,
da forskerne havde ventet en mindre iskappe som følge
af den globale opvarmning. Netop den godt tre kilometer tykke
grønlandske iskappe er et kerneemne i diskussionen om
følgevirkningerne af klimaændringer, da en total
nedsmeltning af isen ville medføre en øget vandstand
i verdenshavene på omkring syv meter. Desuden ville smeltevandet
påvirke Golfstrømmens retning, der lige nu opvarmer
den nordatlantiske region.
Det er tidsskriftet Science,
der bringer de opsigtsvækkende nye måleresultater,
ifølge hvilke iskappen vokser som følger af snefald,
især på højtliggende lokaliteter. Det sker,
selv om gletchere i havniveau mindskes som følge af det
varmere klima. Og netop det faktum har fået mange forskere
til at antage, at hele iskappen var ved at blive formindsket.
Den generelle tilvækst
i iskappen er på omkring fem centimer om året, ifølge
eksperter fra Norge, Rusland og USA. Forskerne påpeger
imidlertid, at væksten i iskappen hænger udmærket
sammen med teorierne om den globale opvarmning. Varmere luft
kan nemlig indeholde mere fugtighed. Og den fugtighed falder
så som sne på iskappen.
26. oktober 2005
© Steen Ulnits
Videnskabsministeren og vennerne...
Videnskabsminister Helge Sander
(V) afviser, at han har brugt ministeriets penge på vin
og blomster til at smøre politiske forbindelser i baglandet.
Afvisningen kommer, efter at
to jura-professorer i TV Aavisen anklagede ministeren for uberettiget
at bruge ministeriets penge på gaver til politiske forbindelser
og venner.
- Alle de gaver, jeg har givet,
har haft relevans til min ministergerning, siger Helge Sander. Han er samtidig enig med
juristerne i, at en minister ikke må bruge ministeriets
penge til private gaver. - Man kan ikke give gaver til højre
og venstre og til venner og bekendte, mener han.
Ifølge TV Avisens gennemgang
af ministeriets bilag har Helge Sander blandt andet givet gaver
til redaktører på Herning Folkeblad, til journalister
på Morgenavisen Jyllands-Posten, til V-borgmestre i Århus,
Randers og Ikast og til et V-byrådsmedlem i Løkken-Vrå.
Anklagen går på, at ingen af de nævnte har
relationer til Videnskabsministeriet. Og at medlemmer af oppositionen
eller dennes støtter slet ikke figurerer på gavelisten.
- Nogle af dem har været
involveret i arbejdet omkring oplevelsesøkonomi. De har
ikke fået honorar for det. Til gengæld har jeg sendt
to flasker vin eller en buket til deres fødselsdag, siger Helge Sander. Han oplyser, at
også Sepp Piontek - det danske fodboldlandsholds tidligere
træner - har modtaget vin som gave.
De to jura-professorer fra henholdsvis
Københavns og Ålborg Universitet har set bilagene
igennem og mener efterfølgende, at Sander har handlet
i strid med loven. De mener også, at Rigsrevisionen bør
kigge på bilagene.
Helge Sander udtaler i den forbindelse,
at han med sindsro imødeser en eventuel gennemgang fra
Rigsrevisionen. Dagen efter blev han dog undsagt af flere gavemodtagere,
som på det bestemteste afviste at have noget med vidensministeriet
at gøre.
Med denne sag har videnskabsministeren
således definitivt meldt sig i rækkerne af de efterhånden
mange Venstre-politikere, som har haft endog meget svært
ved at se forskel på dit og mit - på embede og vennekreds.
26. oktober 2005
© Steen Ulnits
Fiskeriforlig splitter fiskere
Det nye fiskeriforlig mellem
regeringen og Dansk Folkeparti bliver mødt med tilfredshed
hos formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen.
Men der er voldsom kritik fra
de fiskere, som hele tiden har været imod de salgbare fartøjskvoteandele
- som opfatter denne ordning som en kapitalisering af fiskeressursen.
Reformen gør det muligt for en fisker at sælge sin
kvote sammen med fartøjet. Formålet med reformen
er en koncentration af fiskeriet på færre fartøjer,
som så er lettere at administrere.
Den radikale fiskeriordfører,
Martin Lidegaard, kalder forliget den mest dramatiske reform
af fiskeriet nogensinde:
- Man forgylder de store og
nuværende fiskere, mens taberne bliver yderdistrikterne
og de mindre fiskere med mere bæredygtigt fiskeri, siger han.
Salgbare fiskekvoter har længe
været det almindelige på Island, som har gode erfaringer
med ordningen.
26. oktober 2005
© Steen Ulnits
Alle fisk skal fremover på
auktion
Erhvervsfiskere må fremover
ikke tage fisk med hjem fra fiskeriet. Hele fangsten skal ifølge
et nyt lovforslag afleveres på fiskeriauktion.
Fiskerne i Nordjylland er rasende
over fiskeridirektoratets forslag til en ny lov, oplyser DR Nordjylland.
Ifølge lovforslaget skal alt sælges i auktionshallen,
og det er forbudt, hvis fiskeren tager bare én torsk med
hjem til familie og venner.
- Jeg troede det var løgn.
Hjemme hos os spiser vi højst kød en gang om måneden.
Har de tænkt sig, at vi skal gå hen i en forretning
og købe norske torsk? spørger
Niels Bjerregaard, der er fisker i Hirtshals.
Formanden for Danmarks Fiskeriforening,
Flemming Kristensen, afviser, at et totalforbud mod at tage en
torsk med hjem i køkkenet kan komme på tale.
Baggrunden for det nye lovforslag
er naturligvis at undgå det store sorte salg af fisk, som
finder sted i dag. Ved at forbyde fiskerne at tage fisk med hjem
håber man også at kunne komme det sorte slag til
livs.
26. oktober 2005
© Steen Ulnits
Ozonhul tæt på ny
rekord
Hullet i ozonlaget over Antarktis
på den sydlige halvkugle har igen i år været
meget udbredt. Arealet ser ud til at have toppet for i år,
og hullets maksimale udstrækning nåede op på
cirka 26 millioner kvadratkilometer, oplyser Danmarks Meteorologiske
Institut (DMI).
Nedbrydningen af ozonlaget var
meget tidligt på færde i år, men satte ikke
ny rekord. Det er imidlertid ikke nødvendigvis et udtryk
for, at nedbrydningen er permanent faldende. Først om
10-15 år venter forskerne nemlig, at ozonhullets størrelse
for alvor begynder at aftage. Først da begynder de internationalt
aftalte miljøinitiativer om at begrænse mængden
af ozonnedbrydende stoffer at virke, oplyser man fra DMI.
Over Danmark har ozonnedbrydningen
i sommer været moderat.
15. oktober 2005
© Steen Ulnits
Iskappen i Arktis bliver mindre
og mindre
Iskappen i arktis er i øjeblikket
den mindste, der er registreret i et århundrede, siger
videnskabsmænd i Washington.
- I det år, der er gået
frem til september i år, er der registreret så lidt
is som aldrig før. 2005 vil næsten med sikkerhed
overgå 2002, der hidtil har været det år, hvor
iskappen har dækket det mindste område, siger Julienne Stroeve fra USA's Nationale
Sne og Is Datacenter, der samarbejder med University of Colorado
og University of Washington.
Det er fjerde år i træk,
at iskappen bliver mindre, og der er aldrig tidligere konstateret
en reduktion i størrelsen over så lang en periode.
Videnskabsmændene siger, at drivhusgasser i Jordens atmosfære
gør atmosfæren varmere, og det får iskappen
til at smelte.
15. oktober 2005
© Steen Ulnits
Blair arbejder på ny global
klimaplan
Storbritannien overtog 1. januar
formandskabet for G8 - klubben af verdens førende industrilande,
herunder Rusland. Tony Blair understregede i den forbindelse,
at fremskridt på klimaområdet, sammen med hjælp
til Afrika, står allerøverst på hans dagsorden
Britisk-amerikanske drøftelser
har derfor længe været i gang om ny aftale, der inddrager
USA i det internationale samarbejde mod klimaforandring. Premierminister
Tony Blair forsøger nu at bruge sin indflydelse som formand
for EU og samarbejdet med USA i Irak til at presse præsident
George W. Bush i retning af en ny international klimaaftale.
Dette som afslutning på Washingtons ellers massive modstand
mod Kyoto-aftalen.
Ifølge den britiske avis
The Times har Blair holdt langvarige drøftelser med Bush
om en ny og mindre vidtgående aftale, der igen kan føre
USA ind i den internationale indsats mod klimaforandring.
USA er verdens suverænt
største energiforbruger - med en CO2-udledning per indbygger,
der er mere end dobbelt så stor som Danmark og næsten
fire gange så stor som Sverige. Uden USA's aktive medvirken
vil Kyoto-aftalen mangle afgørende gennemslagskraft
15. oktober 2005
© Steen Ulnits
Rekordstøtte fra EU på
vej til dansk naturprojekt
En rekordstor støtte på
60 mio. kr. fra EU er nu på vej til Skov- og Naturstyrelsen
samt Sønderjylland og Ribe amter, der står bag et
enestående dansk bevaringsprojekt for den fredede snæbel.
Det er det største danske naturprojekt siden slyngningen
af Skjern Å.
- Nogen vil måske spørge,
hvorfor man bruger over 15.000 kr. per fisk for at redde 7.000
eksemplarer af en sjælden art. For det første er
snæblen på EU's liste over særligt truede og
beskyttelsesværdige arter. For det andet vil indsatsen
også forbedre forholdene for en række andre arter, siger biolog Jan Steinbring Jensen
fra Lindet Skovdistrikt, der er tovholder i det store projekt.
15. oktober 2005
© Steen Ulnits
Fødevareministeren:
Stop for ulovligt trawlfiskeri
Gennem flere år har fiskere
fra nordsjællandske havne drevet ulovligt trawlfiskeri
i Øresund. Samtidig har de drevet gæk med danske
og svenske kontrolmyndigheder ved det smalle sund.
Trods en intensiv overvågning
af fiskeriet må myndighederne nu konstatere, at ulovlighederne
er taget til i omfang. I årets første måneder
har de svenske kontrolmyndigheder således optaget rapport
om 16 danske fartøjer, der har drevet ulovligt trawlfiskeri
efter sild og torsk på den svenske side i Øresund.
Onsdag den 5. oktober mødtes
danske og svenske myndigheder i Helsingborg for at drøfte,
hvordan de yderligere kan forstærke fiskerikontrollen i
Øresund.
6. oktober 2005
© Steen Ulnits
Eksplosion i forbruget af medicin
til svinene
Selv om svineproduktionen kun
steg med fire pct., er forbruget af antibiotika pr. svin alene
fra 2002 til 2004 vokset med hele 27 pct. Og i år stiger
forbruget fortsat. 80 pct. af forbruget af veterinærmedicin
ligger hos svineproducenterne. Det skriver Berlingske Tidende.
Ifølge Zoonosecentret
på Danmarks Fødevareforskning er det samlede antibiotikaforbrug
til husdyr inden for de to år steget fra 96 til 113 ton,
mens tallet på receptmedicin i 1999 kun var på 62
ton. De seneste års udvikling bekymrer både eksperterne
og apotekernes brancheforening.
Nogle eksperter mener, at det
øgede medicinforbrug sandsynligvis har sammenhæng
med de nyeste, intensive og industrielle produktionssystemer
til svineavl.
6. oktober 2005
© Steen Ulnits
Landbruget sprøjter stadig
alt for meget...
Landbruget vil sørge for
mere oplysning til de landmænd, som stadig sprøjter
markerne for ofte. Miljøminister Connie Hedegaard (K)
har senest truet med afgifter og kvoter, hvis behandlingshyppigheden
ikke falder i stedet for at stige.
I Landsudvalget for Planteavl
påpeger formanden, Henrik Høegh, at forbruget af
pesticider ganske vist er faldet i mængde, men at hyppigheden
af sprøjtningerne samtidig er steget. Landbrugets organisationer
vil derfor direkte opsøge de landmænd, der sprøjter
for ofte.
- Vi ved godt, hvor potentialet
er størst. Vi skal have dem i tale og give dem et godt
tilbud, sagde Henrik
Høegh i en kommentar til miljøministerens udtalelser.
6. oktober 2005
© Steen Ulnits
|
