Aktuelt
4. kvartal 2003
Nytårshilsen:
2003: Miljøafviklingens
år
2003 kom med den nye regering
og den nye miljøminister til at stå i miljøafviklingens
tegn. Alt det, tidligere regeringer - det være sig borgerlige
eller socialdemokratiske - havde bygget op omkring miljøet,
gik den nye regering ufortrødent i gang med at bryde ned
igen. Alt, der havde blot en snert af Svend Auken, skulle ødelægges.
Præcis som talebanstyret bortsprængte uvurderlige
gamle kulturmindesmærker - blot fordi de stammede fra en
anden religion end deres egen...
2003 blev ganske vist året,
hvor de første mulige danske nationalparker blev udpeget.
Det lød jo fint, men var i realiteten ikke andet end ord.
Således udpegede man Mols Bjerge, som i forvejen er fredet
og ejet af staten. Det tilhørende Helgenæs, som
ikke er fredet, droppede man, da to lokale Venstre-landmænd
ikke syntes om ideen. Som dermed var ganske lig med status quo.
Nul visioner og intet vundet for naturen.
2003 blev i høj grad året,
hvor det kunne svare sig at være gode venner med miljøministeren.
Han delte rundhåndet ud af statens midler til kolleger
og politiske forligspartnere - i så høj grad, at
Folketingets ombudsmand efterfølgende måtte give
ham en næse for disse uregelmæssigheder, der blandt
andet omfattede økonomisk støtte til miljøministerens
egen tidligere arbejdsplads, hvorfra han pt. har orlov.
Miljøministeren fik også
en kold skulder, da han forsøgte at tage både Danmarks
Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet som gidsler
i sine planer om endnu flere sommerhuse langs de smukke danske
kyster. Begge organisationer trak sig ud af ethvert samarbejde,
da miljøministerens skjulte dagsorden gik op for dem.
Friluftsrådet gik endda
et skridt videre, da det trak sit tilsagn om 20 millioner kroner
til etableringen af pilotprojekter for nye nationalparker tilbage.
Miljøministeren ville gerne have de mange penge, men rådet
måtte ikke være med til at bestemme. Således
blev ikke et eneste af Friluftsrådets forslag til nye pilotprojekter
taget med i ministerens nye liste, og rådet valgte derfor
at stå af.
2003 blev året, hvor Danmarks
Miljøundersøgelsers (DMU) rapporter om iltsvind
i de danske farvande blev evalueret af et internationalt ekspertpanel,
som fandt dem sagligt og fagligt velfunderede. Alligevel blev
2003 et skidt år for DMU, der skal reduceres med så
mange arbejdspladser, at DMU's daværende direktør
følte sig nødsaget til at kvitte et ellers godt
betalt job. Han kunne simpelthen ikke forsvare de store besparelser
på miljøområdet.
Til gengæld blev DMU's
nye ledelse efterfølgende så fromme som et lam,
da de pludselig - til medarbejdernes store overraskelse og bestyrtelse
- erklærede, at vandmiljø-handlingsplanerne havde
levet op til målsætningerne. Det var der nemlig ingen
andre, der kunne se, og da slet ikke amterne, som har problemerne
direkte inde på livet. DMU's nye skønmaleri var
imidlertid Gefundenes Fressen for Venstre, der hermed havde det
bedst tænkelige udgangspunkt for udarbejdelsen af den nye
vandmiljøplan III - med minimale nye krav til landbruget...
Så galt som for DMU gik
det ikke for Institut for Miljøvurdering (IMV), der ikke
skal spare. IMV fik i stedet tildelt ekstra millioner, så
de kan ansætte flere medarbejdere og udarbejde flere "anderledes"
rapporter af den slags, som i årets løb fik en sønderlemmende
kritik af et internationalt ekspertpanel. Det fik IMV's leder
også - af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed
(UVVU), som ganske vist frikendte lederen for "objektiv
uredelighed", men som samtidig kendte hans forskning i "klar
strid med normerne for god videnskabelig skik."
Dette forargede Venstres videnskabsminister
så meget, at han underkendte UVVU's redegørelse.
Hvilket af IMV straks blev opfattet som en klar frifindelse.
Imidlertid blev UVVU blot kritiseret for den juridiske sagsbehandling,
og det er nu op til UVVU, om man vil henlægge sagen eller
komme med en ny vurdering, der er mere konkret og specifik. Hvilket
ikke burde blive noget problem. Et problem kan dog være,
at en stor del af UVVU's videnskabelige medlemmer er udskiftet
siden dommen - i lighed med IMV's bestyrelse, der har oplevet
en sand forskerflugt i årets løb. Ingen forskere
vil sidde i bestyrelsen for et politisk udtænkt miljøinstitut
som IMV. De er vant til at lade sagligheden og fagligheden råde
- ikke tilfældige politske synspunkter.
Hele sagen er jo desværre
politisk betændt, idet IMV er Venstres eget projekt. Enhver
kritik af IMV derfor vil blive affejet per automatik. Eneste
taber i denne sag bliver miljøet. Hver gang. Alt er tilsyneladende
tilladt for den nye regering, hvis blot det kan muliggøre
regeringens valgløfte om lavere skatter. Målet helliger
midlet, som allerede apostlen Paulus udtrykte det...
Men 2003 bød også
på positive ting - rejser, blandt andet. Ikke så
mange som tidligere, men alligevel. Det blev til tre korte smutture
til Bornholm, hvor det var laksene, der måtte stå
for skud. Det blev ikke til mange - helt præcis 5 styk,
hvoraf den største vejede 8,5 kg. Til gengæld blev
der en DR TV udsendelse ud af det ene besøg.
Det var også tilfældet
i september, hvor turen gik til Bahamas efter bonefish - igen
med Danmarks Radio, som skulle producere en udsendelse om netop
bonefish på Bahamas. Fiskeriet gik fint, omend fiskene
ikke var så store, som de ellers ofte er i denne del af
verden. Men vi fik fine optagelser i kassen, heriblandt nogle
flotte undervandssekvenser. Den færdigredigerede udsendelse
går - sammen med yderligere tre fiskeudsendelser, som vi
lavede i løbet af 2003 - i æteren til april næste
år.
Faste læsere af denne side
vil naturligvis blive holdt orienteret om de nøjagtige
sendetidspunkter. Udsendelserne vil omhandle 1) Havørreder
på højskole (Samsø); 2) Trolling-laks på
Bornholm; 3) Skjernå-laksen og endelig 4) Bonefish på
Bahamas.
Sommeren bød også
på en testtur til Grønland, som altid har haft en
stor plads i mit hjerte. Dels fordi det var Grønland,
min allerførste større udlandsrejse gik til - i
1974. Og dels fordi jeg i flere år havde svigerfamilie
på den store ø i nord og derfor har tilbragt mange
måneder deroppe med fiskestang og fotoapparat. Vi fangede
ganske vist masser af fjeldørreder igen i år, men
ingen større end 2 kg. Dette på grund af det intensive
netfiskeri, som er et alvorligt problem for den fisketurisme,
Grønland netop har så hårdt brug for.
2004 står for døren
- med masser af nye fisketure og nye oplevelser ude ved vandet.
For min del skal 2004 blive et år, hvor jeg fisker langt
mere herhjemme, end jeg fik gjort i 2003. Det er mit eget store
nytårsforsæt her på tærsklen til årsskiftet,
og det er der sikkert mange andre danske lystfiskere, som kan
tilslutte sig.
- Godt nyt fiskeår og tak
for det gamle!
31. december 2003
© Steen Ulnits
Rusland overvejer Kyoto
Mens USA med præsident
George Bush Junior i spidsen for længst har undsagt den
Kyoto-aftale om reduktion i udslippet af CO2, som andre civiliserede
lande har skrevet under på, så venter verden nu i
spænding på Ruslands svar. Hvis ikke Rusland vil
ratificere aftalen, så falder hele Kyoto-projektet på
gulvet.
Der er hidtil kommet meget modstridende
meldinger fra Rusland, men ifølge den seneste så
"tror Rusland på aftalens værdi og støtter
den". Tidligere har meldingen lydt på, at tiltrædelse
af Kyoto-aftalen ville hæmme Ruslands udvikling, og at
landet derfor ikke ville ratificere aftalen.
Under alle omstændigheder
ligger bolden nu lige for fødderne af præsident
Putin. Ved at tiltræde aftalen kan han sende en helflugter
lige i hovedet på præsident Bush og demonstrere over
for verden, at Rusland i dag er en fremsynet nation, der ikke
længere lever i samme energislugende stenalder som USA.
Et passende "tak for sidst"
efter kontroverserne omkring Irak-invasionen, som Rusland jo
var imod.
14. december 2003
© Steen Ulnits
DN undsiger miljøministeren
Miljøafviklingsminister
Hans. Chr. Schmidt har måttet inkassere endnu et nederlag
i sin kamp for at få plastret de sidste ubebyggede danske
kyster til med nye sommerhuse. Dels har han ikke flertal for
noget sådant i Folketinget, hvor både oppositionen
og Dansk Folkeparti er modstandere af planerne.
Og senest har Danmarks største
interesseorganisation, Danmarks Naturfredningsforening (DN),
undsagt ministeren og meddelt ham, at de ikke ønsker at
deltage i det sommerhusmøde, som ministeren ellers havde
inviteret dem til. På samme måde har Friluftsrådet
takket nej til mødet, der skulle legalisere udbygningen
og samtidig tage de to organisationer som gidsel over for befolkningen.
Baggrunden for dette nej tak
til mødet skyldes, at de to organisationer ikke er trygge
ved ministerens udspil. Således frygter de, at miljøafviklingsministeren
- trods forsikringer om det modsatte - alligevel vil tillade
nybyggeri inden for kystnærhedszonen.
Da der stadig ligger flere tusinde
ubebyggede grunde i sommerhusområderne, kan DN og Friluftsrådet
ikke se fornuften i at udstykke nye og dermed belaste kystområdernes
følsomme natur yderligere.
14. december 2003
© Steen Ulnits
Friluftsrådet undsiger miljøministeren
Friluftsrådet, som råder
over store pengemidler til gavn for den danske befolkning og
dens udendørsinteresser, har nu trukket dets tilsagn om
støtte til oprettelsen af nye danske nationalparker tilbage.
Oprindelig havde Friluftsrådet
lovet ministeren at stille med 20 millioner kroner til etablering
af fremtidige nationalparker i specielt bevaringsværdige
områder. Dengang udtalte ministeren, at han uden dette
tilskud ikke havde midler til at etablere flere end 2-3 nye nationalparker.
Friluftsrådet stillede derfor med yderligere 20 millioner
kroner, så der kunne etableres flere rekreative områder
i tilknytning til nye nationalparker.
Miljøministeren udpegede
efterfølgende fem områder til kommende pilotprojekter:
Mols Bjerge, Møns Klint, Lille Vildmose, Klithederne i
Thy samt Esrum Sø med Grib Skov. Ikke et eneste af disse
områder var blandt de i alt 11 muligheder, som Friluftsrådet
selv kom med foreslag til. Dråben, der fik bægeret
til at flyde over, var dog ministerens indædte modstand
mod at udpege den nu retablerede Skjernå som en mulig kommende
nationalpark.
Friluftsrådets dirketør,
Jan Eriksen: "Derfor føler vi, at vi åbenbart
kun er med til at betale for musikken, men ingen indflydelse
har på melodierne".
Følgelig trak Friluftsrådet
sit tilsagn om et tilskud på 20 millioner kroner tilbage.
14. december 2003
© Steen Ulnits
Miljøeksperter rygende
uenige
"Miljøeksperterne
er rygende uenige om, hvordan det danske vandmiljø har
det. Før offentliggørelsen af et omfattende oplæg
til den kommende Vandmiljøplan III torsdag er amterne
meget tæt på at anklage Danmarks Miljøundersøgelser
og Danmarks JordbrugsForskning for at lave et urealistisk skønmaleri."
Sådan skriver Morgenavisen
Jyllands-Posten om det verbale slagsmål, der er i gang
her op til den nye vandmiljø-handlingsplan. Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) gav sammen med Danmarks JordbrugsForskning for nylig bolden
op ved at udsende en glad erklæring om miljøets
positive tilstand efter de første to vandmiljø-handlingsplaner.
Således konkluderede de to institutter, at målene
stort set var nået.
Imidlertid var flere af konklusionerne
nået på grundlag af endog meget optimistiske beregninger
og håbefule fremskrivninger. De to institutter nåede
på denne måde frem til, at også landbruget
stort set havde nået målsætningen, nemlig en
50% reduktion af kvælstofudledningen.
Ude i amterne kan man imidlertid
slet ikke genkende en sådan udvikling. Således udtalte
Harley Bundgaard Madsen fra Fyns Amt følgende til Jyllands-Posten:
"Vi
har målt udledningen af kvælstof til vandløb
og søer i mange år og har siden midten af 1980'erne
registreret en reduktion i udledningerne fra landbruget på
25-30 pct. Selv hvis effekten i vandløb og søer
sker med en vis forsinkelse - der vil hos os måske gå
et par år - skal der nærmest ske mirakler, hvis vi
skal kunne registrere en reduktion på 48 pct. i løbet
af de næste få år. Derfor er det svært
at genkende tallene fra DMU og Danmarks JordbrugsForskning", siger Harley Bundgaard Madsen.
Det samme siger man i både
Vejle Amt og Ringkøbing Amt. Professor Kaj Sand Jensen
fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet
siger til Jyllands-Posten, at han ganske enkelt ikke kan få
tallene fra de to statsinstitutioner til at hænge sammen:
"De siger, at målet
er nået, men det kan man først se om nogle år.
Deres tal bygger nemlig på beregninger og prognoser, som
er behæftet med meget stor usikkerhed, og hvis effekt først
kan vurderes sikkert om nogle år. Desuden nævner
DMU og Danmarks JordbrugsForskning selv i rapporten, at der er
en stor manko, de ikke kan gøre rede for", udtaler professoren.
Således mangler man for
perioden fra midt i 1980'erne og frem til i dag at redegøre
for op mod én million tons kvælstof. Dette skal
sættes i relation til den årlige udvaskning fra dansk
landbrug på omkring 168.000 tons.
Ifølge Jyllands-Posten
hersker der en voldsom uenighed blandt miljøeksperterne
hos DMU, hvor mange er skeptiske overfor ledelsens skråsikre
konklusion om, at vandmiljøplanerne nu er opfyldt.
Politikere og embedsmænd
samles i dag på Christiansborg for at høre en flok
miljøeksperter fremlægge deres oplæg til Vandmiljøplan
III.
11. december 2003
© Steen Ulnits
Pressemeddelelse:
Fiskeri-aktionen
I dag går de europæiske
fiskere til modstand mod EU kommissionens forslag til kvoter
og regler for 2004.
I Danmark mødes fiskerne
i Thorsminde til stormøde om situationen i dansk fiskeri,
som kommer ud af 2003 med et underskud på 1 mia. (ca. 30
%) i forhold til sidste og forrige år. Fiskerne er vrede,
men også opgivende og mange sætter spørgsmålstegn
ved om det nytter noget, at protestere mod det der foregår
i Bruxelles.
Protesterer fiskerne mod EU's
og de nationale regeringers førte fiskeripolitik, så
giver protesten mening. Men en protest mod EU kommissionens forslag
til kvoter og regler for 2004 giver ikke meget mening, fordi
kvoterne og reglerne kun har haft en minimal betydning for fiskeriets
store økonomiske nedtur i 2003.
Udviklingen har for fiskebestandene
i Østersøen været relativt stabil. Langt
værre ser det ud for de vigtigste arter i Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat:
Torsk: Der er fanget ca. 6000 tons færre
og det et tab på ca. 150 mill kr. Dertil kommer et tab
på priserne på torsk, som har været mindre
i 2003 end i 2002, så tabet er ca. 200.000 kr. Men fiskerne
har stillet sig tilfreds med samme kvoter på torsk i 2004,
som de havde i 2003, og det er også forslaget fra EU. Så
det kan ikke være den økonomiske værdi af
torsken i 2004, som plager fiskerne.
Rødspætte: Der er fanget ca. 20.000 tons i 2003,
og det gjorde man også i 2002. Nu vil EU beskære
kvoterne med ca. 30 % i gennemsnit for de 3 farvande. I 2003
var kvoterne 30.000 tons, men der blev kun fanget 20.000 tons,
så en beskæring på 30 % (som i øvrigt
sikkert kommer betydelig længere ned under 20 % efter at
ministrene har haft rådsmøde) får ikke nogen
økonomisk betydning i 2004.
Jomfruhummer: Der er fanget ca. 500 tons færre
hummer i 2003 end i 2002. Men værdien af jomfruhummer er
faldet betydeligt i 2003. I Kommissionens forslag er der flere
hummere i 2004, så det kan heller ikke være derfra
fiskerne henter deres vrede.
Industrifisk: Der er det gået rigtig galt i
2003 med 350.000 tons tobis og 60.000 tons færre sperling.
Industrifiskernehar haft et tab på op mod * mia. kroner
i 2003. Men industrifiskerne har ikke kunnet fange fisken i havet.
De har haft frit fiskeri, men fisken har svigtet. I kommissionens
forslag er der reduktioner i kvoterne, men det er intet i forhold
til de reelle fangsttal, så det kan heller ikke være
fra industrifiskeriet, at fiskerne henter deres vrede.
Fiskerne har mistet op mod
30 % af deres indtægter i 2003 i forhold til tidligere
år, men bortset fra ganske få områder (under
10 %) er det ikke kvoter og regler som skal have skylden. Tabet
er udtryk for de faktiske forhold i havet og på markedet.
Fisken forsvinder og prisen på fisken, har af mange forskellige
grunde i 2003, ikke kunnet kompensere for de færre fisk.
Desuagtet demonstrerer de
europæiske fiskerne i dag. Men det er ikke så meget
en protest mod kvoter og regler, som det er en protest mod EU's
fiskeripolitik, som ikke har kunnet sikre fiskerne et fornuftigt
fiskeri og fremtid.
Siden 1983 har fiskerne været
underlagt en fiskeripolitik, som har givet mia. af EURO i støtte
til opbygningen af en meget effektiv fiskeflåde, samtidig
med at EU har givet mia. i støtte til ophugningen af tusinder
af fiskerkuttere, men lige meget hjælper det.
Situationen er kun blevet
værre og værre år for år. Og uanset fiskernes
demonstrationer i dag, vil situationen blive værre de kommende
år, for det er fisken i havet og på fiskeauktionen,
som svigter fiskerne.
Landsforeningen Levende Hav
10. december 2003
En verdensomsejling under havet
Jules Verne skrev i sin tid klassikeren
"En verdensomsejling under havet". Nu har en 70 kg
tung fisk fra Antarktis gjort turen efter og er blevet fanget
helt oppe i Arktis - nærmere betegnet i et trawl på
dybt vand ud for Vestgrønland.
Fisken var en patagonisk tandfisk
- en meget værdifuld dybhavs- og koldtvandsfisk, som tidligere
er blevet omtalt på denne side. Senest i forbindelse med
ulovligt trawlfiskeri ud for Australien. Den nyfangede patagoniske
tandfisk havde gennemført en imponerende rejse gennem
havet på flere tusinde kilometer. Mest imponerende er nok,
at den undervejs mellem polerne har passeret varme tropiske havområder.
Forskere mener, at denne rejse
er muliggjort af en meget dybtliggende koldtvandshavstrøm,
som forbinder Sydatlanten med Nordatlanten. En havstrøm,
som er dårligt kortlagt, men som kan forklare forekomsten
af identiske eller nært beslægtede fiskearter ved
de to poler.
I takt med overfiskning og svindende
fiskebestande på lavere vand trækker erhvervsfiskerne
ud på stedse dybere vand med stedse større trawl
for at fange de sidste rester af gamle fiskebestande eller opsøge
nye. Det er denne udvikling, som i de seneste år har bragt
mange sjældne dybhavsfisk op til overfladen - fisk, som
man hidtil kun har anet eksistensen af.
Disse dybhavsfisk fanges ofte
på undersøiske højderygge, hvor de hidtil
har kunnet leve i fred på grund af de store havdybder.
Men ikke længere. Denne udvikling har gjort det nødvendigt
med særfredninger af bestemte havområder. Norge var
foregangsland med fredningen af Tisler Revet ude i Norskehavet,
og Skotland har senest fulgt trop et stort og mindst 4.500 år
gammelt koldtvandskoralrev på 1.000 meters dybde - Darwin
Mounds også kaldet.
Fredningerne er kommet på
grundlag af foruroligende undersøgelser, som har vist,
at blot en enkelt gennemtrawling af sådanne følsomme
områder kan halvere antallet af forekommende arter. Samtidig
har man konstateret, at skader efter gennemtrawling af disse
områder stadig er uændrede efter 50 år.
8. december 2003
© Steen Ulnits
"Medicinudledninger skal
stoppes"
- Det er en trussel mod menneskers
sundhed og den danske natur, som skal stoppes øjeblikkeligt, siger det socialdemokratiske medlem
af Folketingets miljøudvalg Torben Hansen, i en kommentar
til en netop offentliggjort rapport fra Ribe amt. Rapporten viser,
at mellem 50 og 60% af den antibiotika, der bruges i danske dambrug,
løber direkte ud i vandløbene - ud til vildfiskene
og den frie natur.
Dambrugene er en meget stor kilde
til forurening af vores vandløb med udledninger af hjælpestoffer,
kobber, formalin, medicinrester, antibiotika mm. og det det giver
kuldegysninger når den yderste konsekvens er at mennesker
ikke kan behandles for sygdomme og der kan udvikles allergi.
Samtidig giver det også store miljømæssige
skader i vandløbene nedenfor dambrugene.
Socialdemokratiet vil derfor
snarest kalde miljøministeren i samråd i Folketingets
miljøudvalg for at få stoppet denne sundhedsskadelige
udledning.
- Socialdemokratiet vil nu
lægge pres på ministeren for at sikre, at disse udledninger
stoppes. Vi må desværre konstatere, at det er en
af ministerens selvskabte plager, da miljøministeren af
helt uforståelige årsager og uden tanke på
mennesker og miljø i foråret 2002 udsatte kravene
til landets dambrugere til 1. april 2005. Allerede den gang blinkede
advarselslamperne. Nu må det altså stoppe!
Sådan slutter Torben
Hansen, der samtidig understreger, at forholdene jo er de samme,
uanset hvilket amt dambruget ligger i.
I den forbindelse er det værd
at nævne, at Miljøstyrelsen i 1994 opgjorde dansk
fiskeopdræts samlede forbrug af forurenende stoffer til
årligt 145 tons formalin, 9 tons kobbersulfat
samt 3 tons antibiotika...
Med sådanne tal i baghovedet
kan man kun betegne Hans Christian Schmidt som "miljøafviklingsminister"
og dambrugserhvervets førstemand.
Interesserede kan læse
mere om problematikken i min nyeste bog "Fisken, Vandet
og Verden", som er omtalt ovenfor.
28. november 2003
© Steen Ulnits
"Løsagtig miljøvurdering"
"I statsministerens åbningstale
slog han fast, at han ville fokusere på "virkeligheden
frem for løsagtige teorier".
Skal man vurdere miljøminister
Hans Christian Schmidt og Bjørn Lomborgs Institut for
Miljøvurdering (IMV) på denne skala, står
det klart, at instituttet er tættere på løsagtige
teorier end på virkeligheden. Tidligere på året,
da IMV's bestyrelse bad et eksternt ekspert panel om at bedømme
IMV's rapporter, konkluderede panelet, at de ikke var trygge
ved alle konklusionerne i IMV's rapporter.
På trods af disse alvorlige
anmærkninger om IMV's arbejde, fortsætter miljøministeren,
bl.a. efter statsministerens personlige indgriben sidste år,
med at finansiere Lomborgs institut, samtidig med der skæres
kraftigt i en ellers vel anset institution som Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU). Minus 24,9 % på driftsbevillingerne fra 2003 -2007.
DMU er også blevet undersøgt
af et eksternt panel, og konklusionen må siges at tilhøre
den anden ende af skalaen. DMU's arbejde får topkarakterer
for bredden og den høje kvalitet. Men med de øgede
besparelser på finansloven frem til og med 2007, mener
det eksterne panel, at det bliver meget svært at opretholde
den høje kvalitet i forskningen.
Hvis miljøministeren
fulgte Foghs råd om at fokusere på virkeligheden
frem for løsagtige teorier, så burde han stoppe
besparelserne på det gode arbejde, som DMU foretager. Pengene
til finansiering af DMU´s fortsatte aktivitetsniveau kunne
med fordel hentes fra bevillingerne, som går til Lomborgs
IMV. Det ville kvalificere de miljøpolitiske beslutninger
i Danmark og sikre "virkeligheden frem for løsagtige
teorier".
- Således skriver folketingsmedlem
fra Randers Torben Hansen (S), der samtidig er medlem af Folketingets
miljøudvalg, i en pressemeddelelse. Han sidder nemlig
på første række, når miljøafviklingsminister
Hans Christian Schmidt svinger sparekniven over miljøarbejdet
og samtidig begunstiger venner, kolleger, partifæller og
forligspartnere økonomisk. I så høj grad,
at sagen nu undersøges af Folketingets ombudsmand.
22. november 2003
© Steen Ulnits
Miljøministeren granskes
af ombudsmanden
Hans Gammeltoft Hansen, Folketingets
ombudsmand, har nu af eget initiativ taget sagen om miljøminister
Hans Christian Schmidts habilitet op til overvejelse.
Ombudsmanden finder, at der er
grund til at så tvivl om, hvorvidt miljøministeren
handlede i overensstemmelse med reglerne om habilitet, da han
dels tildelte sin gamle skole i Vojens et tilskud fra den såkaldte
"velfærdspulje" - dels bad Skov- og Naturstyrelsen
købe en skovejendom, som selvsamme skole siden kunne leje.
Dette til trods for, at Skov- og Naturstyrelsen anbefalede, at
man først frasolgte et hus på ejendommen, så
prisen kunne komme ned. En anbefaling, som miljøministeren
siden personligt underkendte.
"Det fremgår af
sagen, at ministeren aktivt deltog i sagens behandling, ligesom
noget tyder på, at sagen som følge af ministerens
involvering muligvis er blevet behandlet mere gunstigt end lignende
projekter".
Sådan udtrykker Folketingets
ombudsmand sin umiddelbare opfattelse af sagen og beder nu om
yderligere oplysninger fra miljøministeren. Således
vil han gerne vide, hvorfor andre parter ikke er blevet orienteret
om muligheden for at søge penge fra selvsamme pulje.
Dette glæder naturligvis
oppositionen, som længe har krævet sagen undersøgt
- gerne af ombudsmanden. Det Radikale Folkepartis miljøordfører
Elsebeth Gerner Nielsen formulerer det således:
"Det er jeg meget glad
for. Sagen er et eksempel på, hvad der sker, når
magten stiger folk til hovedet. Fra oppositionens side har vi gjort
alt for at få sagen belyst, men det er svært, når
ministeren sidder med så sikkert et flertal af venner,
som selv har fået del i puljen".
Det skal nu blive spændende
at se, hvad Hans Gammeltoft Hansen når frem til i sine
undersøgelser af miljøministerens habillitet i
denne og andre sager, hvor det er venner og forligspartnere,
der har fået tildelt penge fra velfærdspuljen - uden
at denne har været annonceret.
1. november 2003
© Steen Ulnits
Oddere til Sønderjylland
Odderen regnes nu ikke længere
for udryddelsestruet i Danmark. Efter mange magre år, hvor
biler og ruser har toldet hårdt på bestanden, ser
den nu ud til at have stabiliseret sig og være for opadgående.
Nu har den sønderjyske
natur så fået en hjælpende hånd i form
af udsætning af først fire oddere ved Gelså
i år 2000 og nu senest yderligere tre oddere ved Hostrup
Sø. Det er Skov- og Naturstyrelsen, der står bag
udsætningerne, som er sket i samarbejde med Sønderjyllands
Amt og Hjemmeværnsdistrikt Sønderjylland. Sidstnævnte
ejer nemlig hele det område - fra Tinglev Mose via Bjerndrup
Mølleå og videre til Hostrup Sø - som bliver
oddernes kommende hjem.
Ganske vist gennemskæres
området af den sønderjyske motorvej, men det har
man taget højde for med anlæggelsen af en faunapassage
under den farlige trafikåre. Her er der således sket
en underføring af åen, så odderne kan passere
uden risiko for liv og lemmer. Netop vejbroer har gennem årene
kostet mange oddere livet, når de måtte op af åen
og krydse asfalten.
En anden hyppig dødsårsag
har været drukning i ruser, hvorfor disse nu skal forsynes
med stopriste, så odderne ikke kan komme ind i dem. Som
toprovdyr er odderen en god indikator for et sundt miljø,
så vi fiskere må hilse vor pelsklædte kollega
velkommen tilbage!
1. november 2003
© Steen Ulnits
Penge i australsk lystfiskeri
Også i Australien er lystfiskeri
en folkefornøjelse af de større. Det viser en stor
undersøgelse foretaget i perioden maj 1999 til april 2001.
Undersøgelsen satte tal på antallet af lystfiskere,
deres fangster og de penge, der blev brugt på fiskeriet.
Her er nogle af nøgletallene:
- 3,36 mio. mennesker (19,5%
af befolkningen over 5 år) fiskede mindst én gang
årligt
- 67,6% af disse var ikke overraskende
af hankøn
- 24,4% af samtlige husstande
husede mindst én lystfisker
- Der blev fisket i alt i 20,6
mio. dage eller 102,9 mio. timer
- Hver lystfisker fiskede i
snit 6,13 dage
- Hver fisketur varede i snit
4,99 timer
- 76% af fiskeriet foregik
i saltvand eller brakvand
Der blev høstet følgende
fisk og skaldyr under fiskeriet:
- 60,4 mio. spisefisk
- 11,5 mio. agnfisk
- 6,1 mio. krebsdyr
- 1,8 mio. blæksprutter
- 7,3 mio. skaldyr
-
I alt spenderede australske lystfiskere
1,8 mia. australske dollars på deres hobby. Hver enkelt
australsk lystfisker brugte i snit 552 australske dollars
på sin hobby.
Det er således store pengesummer,
der er i omløb, når australske lystfiskere svinger
stangen i australske vande. Da forstår man bedre, at Rex
Hunt kan have sit eget meget populære program om lystfiskeri
i Australien på Discovery Channel. Der er penge i skidtet!
26. oktober 2003
© Steen Ulnits
Sæler, laks og andet godt
fra havet
Den internationale organisation
NASCO (North Atlantic Salmon Commision) afholdt 6. juni møde
om atlanterhavslaksens fremtid. Der var flere emner på
dagsordenen, blandt dem de efterhånden alt for mange sæler
langs især Skotlands, men også Canadas kyster.
Det anslås, at den samlede
sælbestand nu omfatter ikke færre end 10 millioner
sæler, der alle skal have 2.3 kg fisk om dagen for at være
mætte. I den forbindelse er det ikke ukendt, at sælerne
følger laksene på deres vandring mod elevene - i
visse tilfælde endda helt op i det ferske vand. Den voksende
sælbestand kombineret med en dalende laksebestand er i
sagens natur en meget uheldig udvikling, og flere forskere anser
derfor afskydning af sælbestanden som bydende nødvendig.
Et andet spørgsmål
var unglaksenes overlevelse ude i havet. Her fokuseres der dels
på naturlige svingninger forårsaget af skiftende
vandtemperaturer og deraf følgende udsving i fødemængden.
Der fokuseres også på de mange unglaks, som hvert
år havner i norske fiskeres silde- og makrelgarn.
Laksekvoten for Grønland
er sat ned til 0 ton mens fiskeriet på Færøerne
har været stoppet i et helt år, men nu er fastsat
til 9 tons. Endelig har man bedt den irske regering om at begrænse
det irske laksefiskeri med drivgarn. Dette med baggrund i, at
en laks fanget på stang indbringer lokalsamfundet 400 euro
- godt 3.000 kroner - hvilket er mere end 20 gange så meget,
som den er værd i garnfanget tilstand.
26. oktober 2003
© Steen Ulnits
Sellafield stopper
Det engelske atomoparbejdningsanslæg
Sellafield Thorp skal lukkes i år 2010. Til glæde
for de mange miljøfolk verden over, som gennem årene
har kæmpet for netop et sådant stop. Som det tidligere
er fremgået af denne side, så har Sellafields forurening
kunnet måles så langt fra Det Irske Hav, hvor anlægget
ligger, som danske Kattegat, hvor affaldsstoffet Technetium-99
nu også forekommer i blæretangen.
Sellafield, hvis nyeste Thorp-del
kostede næsten 20 milliarder kroner at opføre for
blot ni år siden, vil fremover koncentrere sig om håndtering
af atomaffald i stedet for at oparbejde brugt atombrændsel.
En langt mindre risikabel aktivitet.
Sellafield vil dog indtil 2010
stadig levere brændsel til de gamle Magnox-reaktorer, der
i dag leverer små 10% af al elektricitet i England. Når
disse Magnox-reaktorer går på pension, lukker også
Sellafield.
Altså rigtig godt nyt for
alle atomkraftmodstandere!
19. oktober 2003
© Steen Ulnits
Rovfiskeri ved Antarktis
Nu er den atter gal nede ved
Antarktis. Endnu engang er det den relativt sjældne patagoniske
tandfisk, som er offeret, men denne gang er det fiskere fra Uruguay,
der er i søgelyset som de kriminelle.
I hvert fald har de australske
fiskerimyndigheder været på jagt efter det uruguayske
skib "Viarsa", der var set fiske efter den totalfredede
tandfisk. I 21 døgn stod jagten på, siden man først
spottede det ulovlige fiskeri i farvandet 4.000 km sydvest for
Australien.
- Det gælder om at håndhæve
vor suverænitet i dette område, siger de australske myndigheder som forsvar for
den bekostelige jagt på det ulovligt fiskende skib fra
Sydamerika. En jagt, der bragte skibene helt til Sydafrika, 3.300
km sydvest for Cape Town. Dårligt vejr i området
gjorde det dog umuligt for australierne at borde "Viarsa".
Den patagoniske tandfisk, der
også går under navnet "chilensk havaborre",
er fredet i australsk farvand, men kan indbringe op til 50 australske
dollars per kilo, da den er en delikatesse på mange restauranter
verden over. Har "Viarsa" lasten fuld af chilenske
havaborrer, kan lasten være op mod 22 millioner kroner
værd, og så mange penge slipper de færreste
uden sværdslag - uanset om de er ulovlige eller ej.
Ifølge National Environmental
Trust i USA handles der kun 20% lovlige patagoniske tandfisk
på verdensmarkedet. 80% er ulovlige. Endnu et godt eksempel
på, at fiskerierhvervet er et af de steder, hvor kriminaliteten
stortrives i vore dage. Da Fiskerikontrollen herhjemme for nogen
tid siden undersøgte lasten på 22 danske fiskefartøjer
i Hvide Sande, havde 14 af dem ulovlige fisk i lasten...
19. oktober 2003
© Steen Ulnits
EU: Slut med drivgarn
EU har vedtaget et forslag, der
skal reducere antallet af pattedyr - sæler og især
hvaler - som ved en fejltagelse ender deres dage i et garn. Som
lider en langsom druknedød i netmaskerne.
Med udgangen af 2006 skal al
brug af drivgarn derfor være ophørt, og alle andre
garntyper skal være forsynet med akustiske "ping'er",
der advarer dyrene om garnenes tilstedeværelse. Pt. regner
man med, at omkring 7.000 marsvin årligt drukner i danske
fiskeres garn. Det er et forhold, der - ganske vist ufrivilligt
- placerer Danmark blandt de større hvalfangernationer.
For Østersøens
vedkommende skal drivgarnenes længde med øjeblikkelig
virkning reduceres til 2,5 km (!), og her som andre steder
skal drivgarnsfiskeriet være helt ophørt pr. 1.
januar 2007.
19. oktober 2003
© Steen Ulnits
EU: Slut med trawl
I de seneste år har man
flere steder i Nordatlanten opdaget såkaldte "koldtvands-koralrev"
på store dybder. Dette har allerede fået Norge til
at etablere landets første marine nationalpark, og nu
er også Skotland på vej.
Her har EU nemlig indført
et øjeblikkeligt totalforbud mod brugen af trawl og andre
slæbende redskaber i et område kaldet "Darwin
Mounds" beliggende 180 km nordvest for Skotland. Beslutningen
bunder dels i EU's gamle habitatdirektiv fra 1992, hvor medlemslandene
forpligter sig til at beskytte truede arter i deres naturlige
miljøer - dels i den nye Common Fisheries Policy (CFP)
fra sidste år.
I begge tilfælde lød
begrundelsen, at det pågældende koldtvands-koralrev
var under umiddelbar risiko for at blive ødelagt af trawlfiskeriet.
Derfor kunne CFP træde i kraft med øjeblikkelig
virkning og i en 6 måneders periode. Det er herefter intentionen,
at forbudet mod trawlfiskeri på Darwin Mounds skal gøres
permanent.
Det truede koralrev skal efterfølgende
have status af "Special Area of Conservation" (SAC),
hvilket gør det ekstra højt prioriteret.
19. oktober 2003
© Steen Ulnits
Miljøminister: Naturpenge
ikke tildelt efter de almindelige regler
Miljøminister Hans Christian
Schmidt (V) erkender nu i en redegørelse til Folketingets
miljøudvalg, at han ikke fordelte pengene fra den omstridte
"velfærdspulje" efter de generelle retningslinjer.
Pengene fra denne pulje gik til
projekter, som var anbefalet af borgerlige miljøordførere
fra partierne bag sidste års forlig. Ikke mindst projekter
i miljøministerens hjemby, Vojens, og på hans tidligere
arbejdsplads, Sommersted Skole, er blevet betænkt med midler
fra denne pulje
Ifølge miljøministerens
redegørelse har de borgerlige partiers miljøordførere
været dybere involveret i bevillingen af penge til naturprojekter
i deres hjembyer og valgkredse end hidtil oplyst. Miljøministeren
har meddelt dette, efter at statsministeren fra Folketingets
talerstol havde efterlyst opklarende information omkring fordelingen.
Folketingets ombudsmand, Hans
Gammeltoft-Hansen, har nu også bedt miljøministeren
om en forklaring på anklagen om kammerateri. Socialdemokraternes
medlem af miljøudvalget, Torben Hansen, siger, at han
ikke vil drage nogen konsekvenser af redegørelsen, mens
ombudsmanden ser på sagen.
En tydeligt nervøs miljøminister
udtalte til TV, at han glædede sig til at kunne forklare
sagens rette sammenhæng for offentligheden. Hans Christian
Schmidt skal netop i dag i samråd i Folketingets miljøudvalg,
hvor han skal forklare sig og forsvare sig mod anklagen for kammerateri.
10. oktober 2003
© Steen Ulnits
Miljøministeren fordelte
selv støttepenge til vennerne
I et TV-interview for nylig fortalte
miljøminister Hans Christian Schmidt (V), at det var Skov-
og Naturstyrelsen, der havde fordelt midler fra den såkaldte
velfærdspulje til ministerens venner, partifæller
og regeringens forligspartnere.
Nu viser det sig så, at
miljøminister Hans Christian Schmidt i en række
sager om tildeling af midler fra Skov- og Naturstyrelsens særlige
velfærdspulje selv har været inde og foretaget sagsbehandlingen.
Ikke mindst i sagen om tildeling af midler til Sommersted Skole
i Vojens, hvor ministeren fortsat er ansat som viceskoleinspektør
- dog på orlov, så længe han er i Folketinget.
Dette fremgår af sagsakter,
som dagbladet Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af. I et
brev til Vojens' borgmester, partifællen Nis Mikkelsen,
skrev Hans Christian Schmidt blandt andet:
"Jeg er endvidere blevet
oplyst, at Sommersted Skole har indsamlet et betydeligt beløb
til indretning af "øko-basen". Dette er jeg
meget imponeret over, og jeg vil derfor også give et tilsagn
om et tilskud på 50.000 kr. til realisering af "økobasen"
fra regeringens "velfærdspulje".
I et brev til partifællen
Jens Vibjerg, der har videreekspederet en ansøgning om
støtte til sin hjemkommune Give, skrev ministeren tilsvarende:
"Derfor vil jeg, såfremt
begge projekter gennemføres, støtte disse med et
tilskud på op til 100.000 kr. i 2004".
Miljøministeren gjorde
samtidig opmærksom på, at han har bedt Skov- og Naturstyrelsen
tage sig af det formelle arbejde med at give selve bevillingen.
På samme måde fremgår
det af et brev fra statsskovrider Carsten Ørnsholt til
overlærer Lars Hansen fra Sommersted Skole, at det er ministeren
selv, der har givet tilsagn om tilskud til den ovennævnte
økobase.
Endelig er det kommet frem, at
ministeren har været endog meget lydhør over for
en god kollega fra Sommersted Skole. Følgende er således
ordlyden i én af to mails sendt i marts 2003 til miljøministeren
fra overlærer Lars Hansen på Sommersted Skole, hvorfra
Hans Chr. Schmidt som omtalt har orlov som viceskoleinspektør:
"Hej Hans. Du må
undskylde, at jeg sådan skiver til dig på dit arbejde,
for du har jo nok at lave i forhold til alle vi andre.
I mailen beskrives planerne om
at erhverve og bruge en nærliggende skovejendom som økobase
i skolens undervisning. Overlæreren beder i den forbindelse
sin gamle kollega om økonomisk støtte til projektet
med følgende ordlyd:
"Jeg håber også,
at du synes, at projektet ser spændende ud og vil gøre
din indflydelse gældende de steder, du har muligheder for
det".
Således slutter
mailen fra kollegaen på Sommersted Skole. Efterfølgende
købte miljøministeriet så ejendommen for
1,6 mio. kr., hvilket er hele 640.000 kr. over vurderingen. De
søgte 50.000 støttekroner blev ligeledes bevilget.
Professor i miljøret ved
Københavns Universitet, Peter Pagh, er bekymret over udviklingen:
"Som jeg kender sagen,
ser det meget mystisk ud, det der er foregået. På
den anden side tror jeg, det er meget almindeligt at lave sådanne
"cigarkasser" til forligspartierne, og det er selvfølgelig
problematisk, hvis ingen er helt klar over, hvordan de anvendes
og tildeles", udtaler
den københavnske professor til Jyllands-Posten.
8. oktober 2003
© Steen Ulnits
Miljøminister Hans Christian
Schmidt beskyldes for kammerateri
"Venstre ved du, hvor du
har", lyder partiets valgslogan, og det viser sig mere og
mere at holde stik.
Først var der borgmester
Brixtofte i Farum og hans ulovlige forbrug på repræsentationskontoen
samt meget andet. Dernæst var der finansminister Thor Petersens
manglende overholdelse af bopælspligt, etablering af stier
for offentligheden på nyerhvervede ejendomme med mere.
Som kom formanden for Århus Amts miljøudvalg, Erik
Poulsen på banen, da han blev taget i at sprøjte
ulovligt på sine marker. Dernæst var det Greves borgmester
René Milo, der gik i Farums fodspor og har haft endog
meget svært ved at se forskel på egne og kommunens
penge.
Alle Venstre-politikere, der
er blevet grebet med fingrene i klejnekassen - til fordel for
dem selv eller venner og bekendte. Nu har Venstres miljøminister,
Hans Christian Schmidt, også tilsluttet sig gruppen, der
virkelig lever op til partiets andet slogan: "Venstre -
Danmarks liberale parti". Det liberale består desværre
blot i, at man tilsyneladende lader hånt om lov og moral.
Miljøministeren beskyldes
for at have tildelt kolleger, partifæller og forligspartnere
midler fra den såkaldte "velfærdspulje",
hvis midler blandt andet skal bruges til at inddrage befolkningen
mere i Skov- og Naturstyrelsens projekter. Det har således
vist sig, at halvdelen af de 1,44 millioner, der er tildelt projekter
uden for statens regi, er gået til områder, hvor
forligspartiernes ordførere er valgt.
Tilsvarende har Sommersted Skole
i Vojens, hvorfra Hans Christian Schmidt selv har orlov fra en
stilling som viceskoleinspektør, fået tildelt 50.000
kr. fra puljen. Det samme har en anden skole i Vojens. Men ikke
nok med det. Samtidig har Skov- og Naturstyrelsen nemlig for
andre 1,6 millioner kroner købt en landejendom i Vojens
og lejet den ud til - Sommersted Skole. Skolen vil bruge ejendommen
som såkaldt "økobase" for undervisningen.
Disse forhold har vakt harme
hos oppositionen, der nu beskylder Hans Christian Schmidt for
kammerateri:
"Anders Fogh Rasmussen
bebudede i en grundlovstale, at han ville tage et opgør
med, hvad han kaldte »det socialdemokratiske kammerateri«.
Men nu praktiserer regeringen jo selv kammerateri, og det er
ikke første gang, det sker. Miljøministeren blander
sig i et utal af konkrete sager, hvor han næsten altid
træffer afgørelser til gavn for landbruget - uden
at se på, at det ofte får konsekvenser for miljøet." Det mener i hvert fald Pernille Blach
Hansen, som er Socialdemokratiets miljøordfører.
Men kritikken af, at midlerne
er gået til Hans Christian Schmidts hjemegn og politiske
venner, afvises af ministeren selv. Han vil ikke ændre
på den måde, som pengene fordeles på:
"Sådan som det
er oplyst over for mig, har Skov- og Naturstyrelsen vurderet
alle projekter og sagt, at de ligger fint inden for velfærdspengene.
Det er lige, som det skal være," sagde Hans Christian Schmidt til Ritzaus Bureau
og vaskede dermed sine hænder.
6. oktober 2003
© Steen Ulnits
Gone Fishing I & II
Som faste læsere af disse
sider vil vide, så har der været et par huller i
den ugentlige opdatering af "Aktuelt" her i sommer
og sensommer.
Forklaringen er naturligvis,
at jeg har været bortrejst - for at svinge fluestangen.
Først til Grønland i august, hvor det gjaldt fjeldørrederne
i området omkring Nuuk/Godthåb. Det kommer der en
stor billedreportage om ved næste større opdatering
af www.ulnits.dk, som er nært forestående.
Dernæst et smut til Bahamas
for sammen med DR TV at lave en reportage om fiskeriet efter
bonefish "on the flats". Vi fangede bonefish mellem
bygerne og havde 9 timers råbånd med hjem - heraf
nogle meget flotte undervandsoptagelser - nok til den halvtimes
udsendelse, der går i luften engang til vinter.
For øvrigt som den sidste
af de fire TV-programmer, vi har lavet her i 2003. Faste læsere
af www.ulnits.dk vil som de første blive orienteret, når
sendetidspunkterne er fastlagt.
6. oktober 2003
© Steen Ulnits
Amerikansk bøde for hajfiskeri
i nationalpark
Den nordvestamerikanske marine
nationalpark Monterey Bay National Marine Sanctuary oplevede
for nylig lidt af et hajdrama. Det skete, da organisationen Pelagic
Shark Research Foundation var ude for at filme store hvide hajer
i dette farvand ud for den Californiske Halvø.
De havde skam fået lov
til at filme i nationalparken, men tog sig da den frihed at lokke
en stor hvid haj til angreb på en Hollywood-udgave af en
stor pelssæl. Målet var naturligvis at få nogle
gode skud i kassen og ud til de mange seere på landsdækkende
kabelTV, som abbonnerer på "Air Jaws" fra Shark
Entertainment Inc.
Den statslige organisation fik
nys om dette og idømte Pelagic Shark Research Foundation
en bøde på ikke mindre end 21.000 US$ for dette
brud på reglerne. Efter sigende havde Shark Entertainment
betalt et større beløb til Pelagic Shark Research
Foundation for retten til at filme i parken. Men ikke til at
lave Hollywood action film med de hvide hajer...
6. oktober 2003
© Steen Ulnits
Norsk efterlønner på
dansk restaurantbesøg
Den danske restaurant Rosdahls
i Ålborg fik forleden fint og tungt besøg fra Norge.
240 kg vejede den 60-årige gæst, som kom fra Smøla
nær Trondhjem. Her var den store helleflynder - for en
sådan var det - gået til biddet på en langline
sat i farvandet ud for den lille ø Smøla.
I vore hårdt fiskede dage
er det sjældent, at en helleflynder får lov at blive
så gammel. Faktisk bliver de fleste fanget, førend
de er kønsmodne - hvilket de først er ved en længde
af 1 meter. At blive 60 år, før man stifter bekendtskab
med mennesket - det er en bedrift ud over det sædvanlige.
De fleste helleflyndere, som
fanges på stang og line, vejer under 50 kg. Gode fisk vejer
typisk 20-30 kg. De helt store helleflyndere fanges i regelen
helt ude på fiskebankerne langt til havs - på dybder
fra 100-300 meter og dermed uden for rækkevidden af normalt
fiskegrej. Herude kan man fange fisk på helt op til 400
kg.
Den store helleflynder blev filetteret
og grillet i forbindelse med et velgørenhedsarrangement
på restauranten, så den har altså ikke levet
forgæves!
6. oktober 2003
© Steen Ulnits
Tørre tal, der tæller...
Nogle gange er det tørre
tal, der tæller - for at fremme forståelsen. Derfor
kommer her et par stykker af slagsen:
Såvidt de tørre
tal, der stammer fra International Game Fish Association (IGFA)
i USA. Intet under, at ikke mindst tunfisk er på vej mod
udryddelse.
2. oktober 2003
© Steen Ulnits
Torsk på tre måder
Læser man på bagsiden
af girokortet til det obligatoriske fisketegn, vil man se, at
der for torsken i de danske farvande gælder to forskellige
mindstemål. Imidlertid er virkeligheden en anden, og i
Fødevareministeriet ved den ene hånd åbenbart
ikke helt, hvad den anden laver.
I hvert fald er det en kendsgerning,
at der nu gælder hele tre mindstemål for torsken
i de danske farvande:
I en tid, hvor torsken er hårdt
presset fra alle sider, er det dybt godnat med en sådan
opsplitning, som ingen alligevel kan finde ud af. Det eneste
fornuftige ville i stedet være at fastlægge ét
mindstemål for samtlige torsk i de indre såvel som
de ydre danske farvande. Og det burde naturligvis være
40 cm - eller hvorfor ikke 50, når nu bestanden er så
truet?
2. oktober 2003
© Steen Ulnits
Ø-mærkede ørreder...
Som tidligere adviseret på
denne side, så er de første økologiske fisk
nu på vej fra dambrugene og ud til forbrugerne. Fødevareministeren
er nu klar med regler for det økologiske fiskeopdræt,
der har været årsag til megen debat i de forløbne
år.
Nu skal man ikke tro, at de økologiske
fisk vil blive opfodret i rent vand med rent foder og uden brug
af medicin. Nej, også fremover må der bruges antibiotika
til "økologiske" fisk, men der må kun
behandles én gang i løbet af fiskenes levetid.
Samtidig må dambrugerne ikke længere bruge det kunstige
farvestof astaxanthin i foderet, hvorfor fiskene vil blive blegere
i kødet. Endelig vil der blive stillet specielle krav
til dambrugenes vandkvalitet, foderbrug, bæredygtighed
og kemikalieforbrug - hvad det så end vil udmønte
sig i.
Foreløbig fire dambrug
er i gang med en produktion af økologiske ørreder,
som forventes at ville nå ud til forbrugerne i løbet
af næste år.
2. oktober 2003
© Steen Ulnits
Kannibaler truet af udryddelse
At kannibaler er truet af udryddelse
vidste nok de fleste, og næppe mange begræder denne
kendsgerning. Men de færreste ved, at også kannibaler
blandt fisk er truet af udryddelse. Det har norske undersøgelser
netop kunnet konstatere.
Et hold norske fiskeforskere
fra Norges Teknisk-Videnskapelige Universitet (NTVU) i Trondheim
drog bevæbnet med gummibåd, garn og sværkalibrede
pistoler til Svalbard for at studere fjeldørrederne i
nogle store søer på Bjørnøya. En ø,
som i perioder lever op til sit navn, når isbjørne
går i land og gør tilværelsen spændende
for lokalbefolkningen...
I de meget næringsfattige
fjeldsøer på denne ø lever stort set kun
fjeldørreder, hvoraf nogle kan blive overraskende store
og nå vægte på flere kilo. Det overraskende
ligger i, at fiskene kan vokse sig store i vande med meget lidt
næring. Forklaringen ligger naturligvis i, at nogle fjeldørreder
slår over på en mere nærende diæt af
små fjeldørreder, som på en sparsom diæt
af insekter næppe bliver meget større end 10-15
gram.
Disse kannibaler vokser hurtigt
på deres artsfæller, men er få og lette at
udfiske. NTVU's undersøgelser på Bjørnøya
viste, at der i en enkelt sø var en bestand på omkring
18.000 fjeldørreder. Af disse var der kun knap 50 kannibaler,
der havde vokset sig til en "brugbar" størrelse.
Disse tal var baseret på fangst af 1.941 fisk, som blev
mærket, genudsat og for nogles vedkommende genfanget.
En tilsvarende undersøgelse
fra en 40 hektar stor næringsfattig fjeldsø inde
på fastlandet viste, at der ud af en samlet bestand på
30.000 fjeldørreder kun var 50 kannibaler. Flere kunne
søen helt enkelt ikke producere føde (små
fjeldørreder) nok til.
I lavlandssøer er der
i regelen så megen dyreplankton, at en del af fjeldørrederne
her kan vokse sig spisestore på en diæt af dafnier
og hjuldyr med mere. Samt andre småfisk nok til at brødføde
store fjeldørreder, som her ikke behøver at blive
kannibaler.
Kannibalfisk bliver ganske vist
store, men de er meget få og meget lette at udfiske.
2. oktober 2003
© Steen Ulnits
|
