Aktuelt
4. kvartal 2002
Lystfiskeri på DR TV
DR sender i de kommende fire
uger fire helt nye programmer om lystfiskeri i Danmark. Programmerne
omhandler lystfiskeri i dagens Danmark, som alle kan opleve -
det være sig ved å, sø eller kyst. I alle
fire programmer er Jens Henrik Rafn med Steen Ulnits ved dennes
favoritvande.
10.000 fisk kan ikke tage fejl
Det første af de fire
nye programmer omhandler kystfluefiskeri efter havørred.
Stedet er Randers Fjord, og måneden er april. Havørrederne
trækker rundt på det lave og stadig kolde vand -
et oplagt bytte for en korrekt fisket flue. Men vi er ikke alene
om fiskene - sælerne er der også...
- Sendes i aften torsdag den
31.10. klokken 19.30 på DR2.
- Genudsendes på DR2
onsdag den 6. november klokken 17.10
- Genudsendes på DR1
lørdag den 9. november klokken 13.10
Med tørflue og nymfe
Det andet program i den nye serie
omhandler fiskeri med tørflue og nymfe efter bækørred
og stalling. Stedet er øvre Gudenå, og måneden
er juni. De store majfluer sværmer, og fiskene er kræsne.
Men både rødplettede bækørreder og
storfinnede stallinger må alligevel bide i græsset.
- Sendes torsdag den 7. november
klokken 19.30 på DR2.
- Genudsendes på DR2
lørdag den 9. november klokken 18.30
- Genudsendes på DR2
onsdag den 13. november klokken 16.00
- Genudsendes på DR1
lørdag den 16. november klokken 13.30
Fisketur på søen
- Det tredje program i den nye
serie omhandler spinnefiskeri efter gedde og aborre på
søen. Stedet er Glenstrup Sø, og måneden
er september. Vandet er stadig varmt og algefyldt, men alligevel
kommer der fisk i båden og røgeovnen - sortstribede
aborrer og skarptandede gedder.
-
- Sendes torsdag den 14. november
klokken 19.30 på DR2.
- Genudsendes på DR2
lørdag den 16. november klokken 18.30
- Genudsendes på DR2
onsdag den 20. november klokken 16.00 på DR2
- Genudsendes på DR1
lørdag den 23. november klokken 13.25
Fjordfiskeri
- Det fjerde og sidste program
i rækken omhandler fiskeri på nedre Gudenå,
hvor ferskvand møder saltvand og et hav af forskellige
fiskearter kan træffes på et begrænset område.
Fokus er dog lagt på de store brakvandsaborrer, som fra
Randers Fjord søger op i Gudenåen for at gyde.
-
- Sendes torsdag den 21. november
klokken 19.30 på DR2.
- Genudsendes på DR2
onsdag den 27. november klokken 16.00 på DR2
- Genudsendes på DR1
søndag den 1. december klokken 14.45
Ny bog:
"Fiskerejser til
Fjerne Lande"
"Fiskerejser til Fjerne
Lande" er den seneste bog fra Steen Ulnits - en personlig
beretning om rejser i 25 lande på 25 år. Om ture
i vildmarken, dramatiske oplevelser og dyster med spændende
og eksotiske nye fiskearter i følgende verdensdele:
- Skandinavien
- Rusland
- Nordamerika
- Mellemamerika
- Sydamerika
- Afrika
- Australien
I dag har vi mulighed for at
rejse mere og længere end nogensinde. Det betyder, at nye
fiskevande til stadighed dukker op. Spændende lokaliteter,
der skal udforskes, og nye fiskearter, der skal fanges.
I "Fiskerejser til Fjerne
Lande" kan man læse om alle mulige former for fiskeri
i tropiske såvel som arktiske lande og midt imellem. Der
vil være alt fra stillehavslaks og steelheads over bonefish
og tarpon til barramundi og tigerfish. Marlin og sailfish er
naturligvis også med - havkatte og helleflyndre ligeledes.
Det hele krydret med hidsige hajer og grådige grizzly'er!
Men fiskerejser kræver
planlægning og viden. I denne bog deler forfatteren sine
erfaringer med læseren fra mange års fiskerejser,
hvor udgangspunktet har været at opleve de oprindelige
fisk i deres autentiske omgivelser.
"Fiskerejser til Fjerne
Lande" er på 360 sider, indbundet og med ikke færre
end 255 flotte farvefotos. Den vejer da også hele 1,2 kg,
men koster alligevel beskedne 299,-.
Er i boghandelen fra 10. april.
Klik her, hvis du vil læse tidligere udenrigsminister Uffe
Elleman-Jensens anmeldelse af bogen i Jyllands-Posten den 20.
april.
Lomborg under luppen
Som tidligere nævnt på
denne side er dansk miljøpolitiks enfant terrible, direktør
Bjørn Lomborg fra det nyoprettede Institut for Miljøvurdering,
indklaget til den danske stat for "videnskabelig uredelighed".
Sagen er under behandling i disse
dage. Den blev oprindelig stilet til Praksisudvalget ved Århus
Universitet, hvor Bjørn Lomborg imidlertid selv har været
ansat, og blev derfra ekspederet videre til Udvalget Vedrørende
Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Her arbejder man nu på
at komme med en afgørelse inden Jul.
Det er især anerkendte
udenlandske naturvidenskabelige forskere og tidsskrifter som
Nature, Science og Scientific American, der har klaget over Lomborgs
uredelige omgang med andres resultater og undersøgelser.
For ganske nylig har også Dansk Meteorologisk Institut
(DMI) sat store spørgsmålstegn ved Lomborgs "profetier"
og "analyser".
Allersenest har den danske returpapirbranche
taget stærk afstand fra Bjørn Lomborg efter hans
"redegørelse" for, at det vil være bedre
for samfundet, hvis man i stedet for at genbruge det afbrænder
en vis mængde papir.
Denne afstandtagen har været
så voldsom, at miljødirektøren for Danmarks
største papirgenbrugsvirksomhed Brødrene Hartmann,
Anna Lisa Mortensen nægter ethvert fortsat samarbejde,
når Lomborg konsekvent misbruger de udleverede data. -
Lomborg lader håndt om en årlig omsætning på
flere milliarder kroner og flere tusinde arbejdspladser i tilknytning
hertil, siger hun.
Til gengæld og ikke uventet
er Lomborg blevet berømmet af økonomiske tidsskrifter
som Financial Times, The Guardian og The Economist - blade, der
repræsenterer økonomiske interesser og derfor blade,
som hylder Lomborg for at nedvurdere miljøbekymringen
over "Verdens Sande Tilstand". For øvrigt titlen
på Lomborgs mest kontroversielle bog.
Det skal blive spændende
at se UVVU's svar på de mange klager fra ind- og udland.
Om Rasmus Modsat i person af Bjørn Lomborg også
fortsat skal slippe godt fra at jonglere med andres miljøtal
efter forgodtbefindende.
17. december 2002
© Steen Ulnits
Nutidens Unge er...
...ikke miljøbevidste. Det er sørgeligt,
men det er sandt, og vi vidste det faktisk godt i forvejen -
i hvert fald de af os, der regelmæssigt færdes i
cafémiljøet langs den åbnede del af Århus
Å:
Mange unge er nogle svin. Intet
mindre. De smider affald i tonsvis, så byens renovationsarbejdere
må stå ekstra tidligt op for at fjerne affald fra
aftenen før på Den Spanske Trappe ved Århus
Å. Til stor ærgrelse for mange af byens borgere,
der jo alle må betale for de unges svineri.
Nu har en undersøgelse
foretaget af Institut for Opinionsanalyse sort på hvidt
dokumenteret, at unge mellem 18 og 24 år er meget lidt
miljøbevidste - meget mindre end deres forældre
og bedsteforældre: De køber færre økologiske
og miljømærkede varer. De køber færre
elsparepærer, og de er dårligere til at sortere deres
affald, inden de smider det ud. Endelig er de dårligere
til at bortskaffe miljøfarligt affald på den rette
måde.
Deprimerende, for det er jo de
unge, der skal løfte arven efter deres miljøforkæmpende
forældre og bedsteforældre. Noget må være
gået gruelig galt i opdragelsen - om det så er forældrenes
eller samfundets skuld.
Nutidens Unge er ikke, hvad de
engang har været. Ikke engang Ræverøde Rønnebær.
17. december 2002
© Steen Ulnits
"Penicillinsvineri"
Under denne overskrift tager
en leder i Jyllands-Posten skarpt afstand fra danske svinebønders
brug af antibiotika.
Vi har set det før, og
vi ser det nu igen: Man kan ikke sætte dansk landbrug til
selv at tage ansvaret for at administrere sig selv. Så
går det straks galt. Selvjustits er en by i Rusland, når
danske bønder skal tjene penge. Så må naboerne
lide under en ulidelig gyllestank, og så må vandmiljøet
lide under algeblomst, iltsvind og bundvendinger, som vi i år
har set det i rekordformat.
I 1999 indvilligede danske svinebønder
frivilligt i at standse brugen af de forkætrede antibiotiske
vækstfremmere til svineproduktion. Her i 2002 viser det
sig så, at man ganske vist ikke længere bruger vækstfremmere.
Alligevel er svinebøndernes brug af antibiotika næsten
fordoblet i løbet af de seneste seks år - ganske
enkelt fordi svinebønderne blot har erstattet vækstfremmerne
med medicin, som danske dyrlæger - frivilligt eller ufrivilligt
- skriver recepter på.
Der er således to skyldige
parter i denne sag: Bønderne, der beder dyrlægerne
om at ordinere den ønskede antibiotika. Og så dyrlægerne,
der lader hånt om såvel etiske forhold som mere langsigtede
perspektiver i form af resistens hos sygdomsfremkaldende bakterier
blandt svinene.
EU har nu kig på sagen
og vil tilsyneladende vedtage et forbud mod enhver form for antibiotiske
stoffer i foder inden 2006. Desværre har EU ingen umiddelbare
planer om restriktioner for decideret medicinering, som det foregår
nu.
Jyllands-Posten slutter sin leder
med følgende svada til såvel landbrug som dyrlæger:
"Efterhånden tyder
meget på, at samfundet må gribe ind med faste regler
og håndfaste sanktioner. Beklageligt, men åbenbart
nødvendigt, når selvdisciplinen i branchen ikke
slår til".
Citat slut.
16. december 2002
© Steen Ulnits
EU trækker torsk i land
Efter i længere tid at
have fremført planer om at totalfrede torskebestanden
i Nordsøen, trækker EU's fiskerikommission nu i
land.
Efter pres fra fiskerierhvervet
har EU's fiskerikommissær trukket noget i land og truer
nu blot med stærkt reducerede kvoter for torsk, hvilling
og rødspætte. Dette til trods for, at det Internationale
Havundersøgelsesråd ICES har anbefalet et totalforbud
mod videre fiskeri.
Således taler man nu om
at reducere kvoten for torsk med hele 80%, hvilling med 70% og
rødspætte med 40%. Kommissionen refererer i den
forbindelse til Canada, hvor overfiskeri fik torskebestanden
ud for Newfoundland til at kollapse helt. Trods flere års
totalfredning er bestanden endnu ikke kommet sig, og 30.000 fiskere
og fiskeforarbejdere er derfor stadig arbejdsløse.
Man må så håbe,
at det ikke allerede er for sent i Nordsøen. Men man kan
frygte det og måske især frygte, at fiskerne også
fremover vil snyde med fiskeriet og indlande torsk, som påstås
fanget i helt andre farvande. Det har man nemlig gjort i mange
tilfælde, og hvorfor skulle fiskerne ikke blive ved med
den slags kriminalitet?
10. december 2002
© Steen Ulnits
Fortsat biogas
Den danske biogasindustri kan
nu ånde lettet op. Den blev nemlig reddet på stregen
af erhvervs- og økonomiminister Bent Bendtsen, som for
nylig besluttede, at strøm fra biogasanlæg også
efter nytår skal afregnes med 60 øre per kWh - en
politisk fastsat pris, der er tre gange markedsprisen.
Danske biogasvirksomheder behøver
nu ikke gøre alvor af, hvad de har truet med - nemlig
at flytte produktionen til Tyskland, hvor biogas afregnes med
hele 74 øre per kWh. De kan i stedet fortsætte med
at omdanne dansk gylle til dansk biogas og dermed afhjælpe
noget af problemet med de stigende gyllemængder fra den
voksende danske svineproduktion.
Det har vakt politisk harme,
at det på denne måde er borgerne, som via deres skattekroner
er med til at betale for afhjælpning af landbrugets selvskabte
problemer. Således mener man fra Socialdemokratiet, at
der som kompensation burde afkræves en biogasafgift på
hvert kilogram slagtet svin. Det lyder ikke som nogen dårlig
eller urimelig idé. Lad forureneren betale.
10. december 2002
© Steen Ulnits
Dansk miljøbistand til
Litauen
Der har været talt og skrevet
meget om den nye regerings besparelser på den såkaldte
"øststøtte" - miljøbistanden til
blandt andet de baltiske lande. En form for hjælp til selvhjælp,
da næringssaltforurening fra disse lande i sidste ende
havner i danske farvande, hvor de er medvirkende årsag
til algeblomst, iltsvind og bundvendinger, som vi har set det
i dette år.
Nu bortfalder således den
støtte, der har gjort det muligt at bygge store centrale
rensningsanlæg som det, den danske miljøminister
for nylig kunne indvi i Litauens hovedstad Vilnius. Heldigvis
vil en fremtidig indlemmelse af netop Litauen i EU åbne
op for nye pengekasser til fremtidig bygning af lignende rensningsanlæg.
Oppositionen har alligevel klaget
over, at regeringen har skåret så dybt i sin øststøtte.
Således mener Socialdemokratiet, at øststøtten
blot skulle være flyttet længere østpå
- til andre lande ved Østersøen, som aldrig vil
blive indlemmet i EU, og som ikke selv har midler til at rense
deres spildevand før udledning i Østersøen.
Det ville gavne tilstanden i
de indre danske farvande. Typisk koster det kun en tredjedel
eller fjerdedel at fjerne en given mængde kvælstof
fra spildevandet i østlande sammenlignet med vestlande.
Hvad der er sparet her, kan således hurtigt være
spildt.
10. december 2002
© Steen Ulnits
Mere kvælstof end først
anslået
Nye beregninger har nu vist,
at dansk landbrug midt i 1980'erne udledte langt mere kvælstof
til miljøet end først antaget. Altså mere
end de mængder kvælstof, der i 1987 førte
til vedtagelsen af den første danske Vandmiljøhandlingsplan.
Dengang regnede man med et kvælstoftab
til åer, søer og kyster i størrelsesordenen
260.000 tons om året. Nye beregninger foretaget af Danmarks
Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser
i fællesskab viser således, at der reelt blev udledt
50.-60.000 tons mere end dengang antaget.
Målet med Vandmiljøhandlingsplan
I var at reducere udledningen af kvælstof med 50%. Reelt
ser det nu ud til, at det vil lykkes at nå en reduktion
i udledningen på omkring 45% i år 2003 - 16 år
efter planens vedtagelse. Og det er slet ikke nok, når
man tager i betragtning, at landbrugets gylleproduktion er steget
voldsomt i de forgangne år.
Vandmiljøhandlingsplan
II strammede lidt op på tingene fra sin forgænger,
men formåede heller ikke at komme de støt stigende
forekomster af algeblomst, iltsvind og bundvendinger til livs
- dem, der kulminerede med ny rekord i netop forgangne sommer
og efterår.
Nu venter vi så spændt
på at se Vandmiljøhandlingsplan III, der skal tage
højde for både den stigende gylleproduktion og de
stigende temperaturer.
6. december 2002
© Steen Ulnits
DMI: Lomborg uvidenskabelig
Nu kom det så fra officielt
hold, hvad vi andre længe har vidst: Lektor Bjørn
Lomborg fra regeringens nye Institut for Miljøvurdering
er uvidenskabelig i sine udtalelser og skriverier.
Danmarks Meteorologiske Institut
(DMI) anklager nu i et notat til trafikminister Flemming Hansen
direktør Bjørn Lomborg for kun at vælge kildemateriale,
der understøtter hans egne, forudfattede meninger og konklusioner
samt bagatellisere væsentlige klimaændringer. Således
kritiserer Lomborg FN for at overvurdere den globale opvarmning
og dens effekt på miljøet. Samtidig ser han stort
på betydningen af et tyndere ozonlag for folkesundheden.
Notatet fra DMI kommer på
et tidspunkt, hvor Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed
er i gang med at behandle et stort antal klager over Bjørn
Lomborg og hans lemfældige omgang med sandheden. Ikke mindst
Lomborg's bog fra 1999, "Fremtidens pris - talmagi i miljødebatten",
udløste mange klager over misbrug af tilgængeligt
talmateriale.
Folketingsmedlem Pernille Blach
Hansen kalder DMI's udmelding for "overraskende barsk",
når der tages i betragtning, at den kommer fra ministeriets
egne embedsmænd. "Det er første gang, vi
får en statslig, faglig vurdering af Bjørn Lomborgs
arbejde. Kritikken viser, at Bjørn Lomborg bevidst fordrejer
oplysningerne i en retning, som skal gøre os mindre bekymrede".
Med andre ord: Lomborg er en
fusentast, der enten ikke aner, hvad han snakker om - eller har
en slet skjult dagsorden med det. Og hvad ved for øvrigt
en samfundsforsker om biologi, økologi og miljø?
Sikkert lige så meget som en biolog ved om samfundsøkonomi
og økonomiske teorier. Meget lidt.
Lad dog eksperterne beskæftige
sig med og udtale sig om de ting, de er uddannet i og har dokumenteret
viden om.
6. december 2002
© Steen Ulnits
Nyt gammelt om støren
Tyske forskere har konkluderet,
at støren Acipenser sturio indtog Østersøen
for blot 3.000 år siden.
Under "den lille istid"
for 3.000 år siden krydsede den amerikanske stør
Acipenser oxyrinchus Nordatlanten - en rejse på
5.000 km - og indtog Europa. Det køligere vand under denne
periode muliggjorde størens transatlantiske rejse.
Forskerne har dog ingen forklaring
på, hvorfor den amerikanske stør begrænsede
sig selv til Østersøen, og hvorfor den ikke blandede
sig med de allerede eksisterende europæiske stør-arter.
Stør forekommer ikke længere
i Østersøen, men de tyske forskere håber
at kunne genintroducere den forhistoriske fisk i de nærmeste
år. Hvad det så skal være godt for.
28. november 2002
© Steen Ulnits
Nyt naturreservat ved Antarktis
6,5 millioner hektar - det dobbelte
af Schweitz' samlede areal - mellem øgrupperne Heard Islands
og McDonalds er nu udlagt som marint reservat.
Formålet er at undgå
en kommerciel udnyttelse af ressourcerne hernede langt mod syd
samt opnå beskyttelse af truede dyr og fugle som søelefanter,
albatrosser og store stormsvaler.
28. november 2002
© Steen Ulnits
Akvakultur i stærk fremgang
Verdens produktion af fisk i
fiskeopdræt er steget voldsomt i de seneste år. Metoderne
er blevet forbedret, foderet optimeret og nye arter inddraget
i opdrættet. Væksten i produktionen ses tydeligt
af nedenstående tal:
Produktionen er således
4-doblet på blot 12 år, og væksten fortsætter
ufortrødent. Det helt store spørgsmål er
imidlertid, hvor længe verdenshavene kan tåle det
store og støt stigende fiskeri efter skidtfisk til fremstilling
af fiskeolie og fiskemel til brug i fiskefoder. Det er her, begrænsningerne
ligger, og der tales allerede nu om overfiskeri flere steder
i verden.
Fiskeopdrættet udgør
i år 2000 hele 31% af verdens fiskeforbrug - mod blot 19%
i 1990. Dette skyldes dog ikke kun væksten i fiskeopdrættet,
men i høj grad også en tilbagegang i fiskeriet efter
vilde fisk.
28. november 2002
© Steen Ulnits
Svin indhentet af virkeligheden
Det er de danske svineproducenter,
der er hovedansvarlige for kvælstofforureningen af det
danske vandmiljø. De mange millioner grise producerer
gylle i overflod, som havner på markerne i overdosis for
siden at løbe ud i åer, søer og fjorde. Her
skaber næringsaltene algeblomst, iltsvind og bundvendinger
som dem, vi har set i rekordstort antal i denne sæson.
Svineproducenterne ønsker,
at den danske svineproduktion skal stige støt og snart
nå 25 millioner svin om året. Miljøforkæmperne
ønsker derimod produktionen begrænset til et niveau,
hvor jorden kan aftage al gyllen og optage alt kvælstoffet.
Nu er virkeligheden imidlertid ved at indhente de danske svinebaroner,
som sidste år havde en gennemsnitlig indtjening på
644.000 kroner. I år er indtjeningen faldet til blot 120.000
kroner, hvilket ikke er nok til at få driften til at løbe
rundt.
Ikke mindst de mellemstore producenter
kan komme i økonomiske problemer med den nuværende
indtjening, som imidlertid ikke er uventet. De konstant stigende
jordpriser i de seneste 7 år har nemlig gjort det muligt
for svinebønderne at finansiere den urentable drift ved
at belåne jorden. Prognoserne siger imidlertid, at jordpriserne
ikke vil stige yderligere, og dermed vil virkeligheden have indhentet
svinebønderne og deres millionstore investeringer i større
produktion og større forurening.
Den kendsgerning er der næppe
nogen miljøforkæmper, der kan have ondt af. Og skulle
det hele resultere i konkurser og dermed en mindre svineproduktion,
vil det danske vandmiljø være den helt store vinder.
21. november 2002
© Steen Ulnits
Sydfynsk Øhav for forurenet
til naturpark
Det Sydfynske Øhav er
nu så forurenet af næringssalte fra landbruget, at
det ikke kan udlægges som nationalt naturområde i
nær fremtid. Det vil kræve store investeringer i
miljøforbedringer og eventuel kompensation til landmændene,
hvis området skal blive til det ønskede pilotprojekt.
Det skriver i hvert fald Fyns
amtsborgmester Jan Boye (K) i et brev til miljøminister
Hans Christian Schmidt (V). Ministeren har opfordret til, at det
enestående lavvandsområde syd for Fyn bliver et af
de syv steder i landet, hvor man som forsøg udpeger et
stort sammenhængende naturområde.
Måske den fynske tilbageholdenhed
skyldes samme motiver som den lokale modstand mod at indlemme
den danske del af Vadehavet i Verdens Naturarv: Nemlig at man
frygter restriktioner for udnyttelsen af områderne, dersom
de udlægges som reservater eller naturparker.
De seks andre påtænkte
naturområder er hedelandskaber i Thy, Lille Vildmose, Mols
Bjerge, Gribskov, Esrum Sø og Møns Klint.
21. november 2002
© Steen Ulnits
Ny EU-fiskerireform inden nytår
Den er helt gal med reglerne
for fiskeri inden for EU - det er selv EU-politikerne på
det rene med. Derfor regner man internt med, at EU inden nytår
vil præsentere en helt ny fiskerireform. En reform, som
ikke mindst de store fiskerinationer Spanien og Portugal på
det kraftigste har modsat sig. De vil fiske, til der ikke er
flere fisk. Efter os kommer jo syndfloden. Derfor har en EU-diplomat
da også kaldt de to lande for "ubevægelige,
grove og uansvarlige", hvilket er stærke ord på
de kanter.
Ikke mindst torskebestanden i
Nordsøen er under et hårdt pres fra fiskerierhvervet.
Allerede sidste år slog EU's kontrolorgan således
alarm over de ringe torskemængder. Alligevel viser de seneste
tal, at der faktisk er 30% færre torsk tilbage i år
end sidste år. Fra 60.000 tons sidste år til blot
40.000 tons i år. Et kommende forbud mod torskefiskeri
vil ramme bredt og hårdt, idet torsken indgår som
hyppig bifangst under fiskeri efter rødspætter,
hvilling, kuller og jomfruhummer.
Beskyttelsesforanstaltningerne
har simpelthen ikke virket som tilsigtet. Enten fordi de ikke
var strenge nok. Eller fordi de ikke blev overholdt, hvilket
jo desværre er et velkendt fænomen i fiskekredse.
Samtidig har opvarmningen af Nordsøen heller ikke gavnet
torskebestanden, som til gengæld er rykket længere
nordpå - mod Grønland og Island.
Da Danmark i år har EU-formandskabet,
er det fødevareministeren, der skal forhandle reformen
på plads med medlemslandene. Hvis alt går som planlagt,
vil den nye fiskerireform kunne vedtages inden udgangen af december
i år.
EU har tillige besluttet, at
en ny handlingsplan - under forudsætning af, at den nye
fiskerireform vedtages - skal hjælpe det skadesramte fiskerierhverv.
Således vil man overføre hele 4,5 milliarder kroner
- godt 600 millioner euro - fra eksisterende programmer til støtte
af fornyelse af fiskeflåden, til nye sociale programmer
til støtte for fiskerne og reduktion af fiskepresset.
14. november 2002
© Steen Ulnits
Landmænd og vandmænd
I takt med den stigende næringssaltforurening
af vore hav- og fjordområder er mængden af gopler
- vandmænd, brandmænd med flere - øget markant.
Nu i en sådan grad, at de er til hinder for fiskeriet.
De kolossale mængder gopler
fylder dels fiskernes garn op med værdiløs fangst.
Derudover æder de løs af vandets dyreplankton, som
derfor ikke kan blive til føde for opvoksende fisk. Endelig
æder de store gopler også fiskeæg og fiskelarver,
som derfor ikke når at vokse sig store.
Problemet er nu blevet så
stort, at det er taget op på EU-plan. EU har således
bevilget 20 millioner kroner til projekt "Eurogel",
hvor ti institutioner fra seks EU-lande - heriblandt Marinbiologisk
Forskningscenter i Kerteminde - skal forske i årsager til
goplernes opblomstring. 5 millioner kroner går til den
danske del af undersøgelsen.
Forskningsområdet spænder
vidt - fra Limfjorden til Sortehavet. Begge steder har man i
de seneste år noteret en massiv vækst i mængden
af gopler. Og en tilsvarende tilbagegang i fiskeriet. I Limfjorden
landedes således i begyndelsen af 1980'erne omkring 1.600
tons spisefisk om året. I midten af 1990'erne var tallet
nede på 200-400 tons spisefisk årligt, og i dag landes
der stort set ikke spisefisk fra den salte fjord.
I samme tidsrum er mængden
af blåmuslinger, strandkrabber - og gopler - gået
tilsvarende frem. Den nye "Eurogel" undersøgelse
skal søge at klarlægge, om der er en sammenhæng
mellem disse faktorer. Om muligt også finde en måde
at begrænse skaderne på, så gamle fiskebestande
kan genetableres.
14. november 2002
© Steen Ulnits
Sælpesten overstået
- for denne gang...
Det ser nu ud til, at sælpesten
er overstået for denne gang - at virusepidemien Phocine
Distemper har sluppet sit tag i pelsdyrene med de store blanke
øjne og den glubende appetit.
Sælpesten, der sommeren
igennem hærgede kolonier fra Vadehavet til Østersøen,
menes at have kostet i alt 21.000 sæler livet. Herhjemme
er der registreret omkring 3.350 døde sæler,
hvilket svarer til godt 1/4 af den samlede danske bestand.
Denne gang har sælpesten
således ikke haft samme voldsomme effekt som i 1980'erne,
hvor omkring halvdelen af den samlede bestand afgik ved en langsom
og smertefuld død - af lungebetændelse kombineret
med sult.
14. november 2002
© Steen Ulnits
Fornyet debat om dambrugsfisk
Debatten om fisketegnet og brugen
af midlerne herfra er atter blusset op. I en tendentiøs
artikel, der sågar var på forsiden af Dagbladet Politiken,
konstaterede journalisten, at "Dambrugsfisk er nogle skvat".
Af artiklen fremgik ligeledes, at journalisten i hvert fald ikke
har meget til overs for lystfiskerne og deres legen med fiskene.
Mærkeligt at skulle læse noget sådant på
forsiden af en ellers frisindet avis.
Senere blussede debatten op igen
efter en artikel af undertegnede i Jyllands-Posten - en artikel
om havørredfiskeriet i Isefjorden på Sjælland.
Et fiskeeldorado for hovedstadens talrige fiskere, hvis fremtid
mange nu mener truet. Det såkaldte Wilhjelm-udvalg barslede
nemlig for nogen tid siden med en rapport og en række forslag
til fremtidens naturpleje i Danmark. En af anbefalingerne var,
at de hidtidige ørredudsætninger stoppes, og at
naturen i videst mulig udstrækning selv skal producere
racerene vildfisk. Fisk baseret på vandløbenes egne
stammer.
Samtidig skal udsætninger
direkte på kysten stoppes og erstattes af mundingsudsætninger
af mindre og dermed også billigere ørredsmolt fra
Tuse Å og Kolding Å i Jylland. Dette har medført
flere vanvittige situationer, hvor store mængder fisk er
udsat som geddeføde i afvandingskanaler eller i mundinger
så smalle og vandlidende, at fiskene måtte spules
ud i fjorden. Lokalt melder lystfiskerne da også allerede
om et markant forringet vinterfiskeri efter målsfisk i
fjorden.
Denne anbefaling fra Wilhjelm-udvalget
medførte et ramaskrig i flere dele af landet. Ikke i Jylland,
hvor man stadig har mange vandsystemer, der med lidt hjælp
kan producere tilstrækkeligt med vildørreder. Men
på Sjælland, hvor vandløbene typisk er små
og vandlidende. Her baserer ørredfiskeriet sig derfor
helt på udsætninger, da der ganske enkelt ikke kan
produceres vildørreder efter naturmetoden.
En af konsekvenserne af anbefalingerne
fra Wilhjelm-udvalget er, at den økonomiske støtte
til det hidtidige udsætningsarbejde - med midler fra det
obligatoriske fisketegn - nu stopper. Og med et sådant
stop vil det gode havørredfiskeriet i Isefjorden efter
al sandsynlighed ophøre - til stor ærgrelse for
lokale lystfiskere og fisketegnsbetalere.
I den nævnte JP- artikel
citeres den tidligere formand for Isefjordens Ørredsammenslutning
(IØ), Thomas Sørensen, for følgende:
"Vor tids fiskeribiologer
åbenbarer nogle teorier, der vanskeligt forenes med IØ's
erfaringer. Biologernes raceteorier grænser til det religiøse
- det sekteriske - for eller imod racehygiejne. Men er der ikke
overensstemmelse mellem teori og praksis, så er teorien
forkert. Det er logik.
Hvilken dokumentation bekræfter,
at biologernes raceteori er holdbar i forholdet naturlig gydning
og opdrættede moderfisk? Vi har jo ikke vandløb,
der kan masseproducere havøredsmolt, men må skabe
fiskemuligheder ved udsætning af hurtigvoksende havørredsmolt."
IØ har i 40 år stået
for udsætningerne i Isefjorden, der i dag er en af landets
bedste lokaliteter til fiskeri efter havørred. Der ligger
således 40 års praktiske erfaringer med udsætninger
af tamfisk bag, når Thomas Sørensen udtaler sig.
Biologernes praktiske erfaring med vildfisk contra tamfisk har
derimod ikke mange år på bagen, og der er af naturlige
årsager ingen referencer til Sjælland, hvor der ikke
længere findes oprindelige bestande af vildfisk.
Mange mener da også, at
den virkelige årsag bag stoppet for udsætning af
tamfisk skal findes et helt andet sted: I ønskede besparelser
på fiskeplejen, så flere af lystfiskernes penge fra
fisketegnet kan kanaliseres over i lønninger til biologer.
7. november 2002
© Steen Ulnits
Ulovlige ruser i sønderjyske
åer
Det kniber gevaldigt for lodsejerne
ved de sønderjyske åer at overholde love og regler
om brug af ruser i vandløb. Det viser sommerens aktioner,
hvor Fiskerikontrollen i perioden juni-september kontrollerede
130 ruser. Af disse var knap 100 ulovligt sat.
Fiskerikontrollen mener, at ulovlighederne
helt enkelt skyldes ukendskab til de gældende regler -
trods den kendsgerning, at disse dels står på bagsiden
af fritidsfiskerlicensen og kan findes på hjemmesiden med
adressen www.fiskeridirektoratet.dk.
For god ordens skyld skal de
vigtigste regler kort ridses op, så man selv ude ved vandløbene
har en chance for at se, om ruser står ulovligt eller ej:
Er de ikke det, er de ulovlige
og skal anmeldes til Fiskerikontrollen.
7. november 2002
© Steen Ulnits
Nye sving på Jels Å
Sønderjyllands Amt, der
for årtier siden hørte til de værste naturskændere
i dette land, har i de senere år lagt sig helt i spidsen,
hvad angår naturgenopretningsprojekter. Det startede i
det små med tilbageføringen af Gelså ved Bevtoft
og kulminerede siden med retableringen af den langt større
Brede Å. Læg hertil et antal mindre projekter, og
amtet er med helt fremme med en grøn profil.
Nu har Sønderjyllands
Amt så gjort det igen. Denne gang er det "gået
ud over" den lille Jels Å, der afvander de smukke
Jels Søer. Åen, der blev reguleret for mange år
siden, er nu under restaurering på en 3,5 km lang strækning
mellem Stursbøl Plantage og Mojbøl.
Om ellers alt går vel,
vil Jels Å engang i oktober være blevet 1,1 km længere
- på grund af de "nygamle" sving, som åen
da er lagt tilbage i. Undervejs er der etableret nye småsøer
og anlagt gydepladser for åens laksefisk. Gydegruset er
hentet fra lokale grusgrave, så underlaget så vidt
muligt bliver autentisk for landskabet.
Det kommer til at koste godt
3 millioner kroner at gennemføre retableringen af Jels
Å på stykket mellem Stursbøl Plantage og Mojbøl.
Selve anlægsarbejdet sluger 1,5 mio. kroner, mens erstatningen
til de 18 implicerede lodsejere løber op i 1,2 mio. kroner.
De resterende kroner går til selve projekteringsarbejdet.
Skov- og Naturstyrelsen bidrager
med 1,1 mio. kroner, mens Sønderjyllands Amt henter pengene
fra de såkaldte "ådalsmidler". Det er en
pose penge afsat specielt til nedbringelse af amtets omkostninger
til vedligeholdelse af amtets 700 km vandløb - typisk
i forbindelse med grødeskæring og oprensning.
Ved at genslynge Jels Å
og kompensere lodsejerne for mulige oversvømmelser sparer
amtet på vedligeholdelsen og får samtidig mindsket
udvaskningen af næringssalte fra landbruget til vandmiljøet.
To fluer med ét smæk altså.
Al ære og respekt for sådanne
initiativer til gavn for miljøet såvel oven som
neden vande.
31. oktober 2002
© Steen Ulnits
Ny sø på Århus
Å
Mens alle frygtede for, at det
nuværende iltsvind i Århus Bugt skulle gå hen
og blive til en rigtig bundvending, hvor giftig svovlbrinte trænger
op fra bundslammet og slår alt dyreliv ihjel, var der alligevel
positivt nyt at berette fra byernes by Århus.
Den 10. september blev det første
spadestik til den nye Årslev Engsø nemlig taget,
og hermed blev et ti år gammelt tankespind til barske realiteter.
I perioden 1930-60 blev Århus Å reguleret til ukendelighed,
så der kunne skabes ny jord til det stedse mere intensiverede
og industrialiserede danske landbrug. Der blev gravet kanaler
og etableret pumpestationer, så de våde engområder
ved Århus Å nær Årslev og Skibby kunne
afvandes og inddrages i produktionen. Århus Å blev
selv forlagt til en nodliggående kanal.
I den mellemliggende tid har
meget forandret sig. Således har landbruget ikke længere
brug for mere jord til kornproduktion, og den dengang indvundne
landbrugsjord har siden sat sig/er sunket med op til 1,5 meter.
Dels på grund af selve dræningen - dels på
grund af presset fra de stadig større landbrugsmaskiner.
Samtidig er der i stigende grad kommet fokus på den udvaskning
af næringssalte fra markerne, som nu truer med at dræbe
alt liv i Århus Bugt.
Derfor har staten, Århus
Amt og Århus Kommune nu i fællesskab sat sig for
at skabe Årslev Engsø, hvor førhen Århus
Å snoede sig gennem de våde enge. Søen er
et kunstprodukt, idet der ikke tidligere lå nogen sø
her. Men da jorden har sat sig med op til 1,5 meter i den forgangne
tid, vil der automatisk opstå en lavvandet sø, når
man atter giver Århus Å frit løb.
Årslev Engsø, der
vil komme til at ligge umiddelbart oven for den større
Brabrand Sø, vil blive på omkring 100 hektar og
have en gennemsnitsdybde på 0,5 meter. Den vil - ud over
at have en landskabelig værdi og være til glæde
for fuglelivet - være med til at mindske den fremtidige
udvaskning af kvælstof og fosfor til Århus Bugt.
Projektet forventes at ville
koste omkring 15 millioner kroner, hvoraf en god portion er brugt
til opkøb af jord fra 62 lodsejere i området. Kun
en enkelt landmand modsatte sig naturgenopretningsprojektet og
måtte have sin jord eksproprieret.
31. oktober 2002
© Steen Ulnits
Søen, der ikke ville blive
ren
Nordborg Sø er den eneste
større sø på øen Als i Sønderjylland.
I mange år led den under udledning af urenset spildevand,
hvilket næsten tog livet af den lange, men smalle sø.
Siden fik man kloakeret oplandet og ledt spildevandet uden om
søen - direkte ud i Lillebælt.
Så vidt så godt.
Imidlertid har Nordborg Sø ikke formået at rense
sig selv og genskabe den naturlige balance. Det var resultatet,
da Sønderjyllands Amt for nylig prøvefiskede i
søen. Fangsterne viste éntydigt en sø i
økologisk ubalance - med meget få rovfisk såsom
gedde, aborre og sandart samt et utal af skidtfisk såsom
skaller og brasen.
Biologerne fra Sønderjyllands
Amt overvejer nu, om Nordborg Sø skal biomanipuleres -
om skidtfiskene skal fiskes op med vod efterfulgt af store udsætninger
af små gedder, der kan rydde op i skidtfiskene. Lykkes
det, vil søens dyreplankton få det fornødne
pusterum til at formere sig og efterfølgende holde søens
planteplankton - algerne - i skak. Resultatet bliver da en renere
sø med klarere vand.
Amtets biologer sluttede dog
undersøgelsen af med en bemærkning om, at landmændene
omkring Nordborg Sø også kunne trænge til
en alvorlig snak om udvaskningen af kvælstof fra deres
marker ned til søen.
26. oktober 2002
© Steen Ulnits
Rådet, der ikke ville nedlægges
Den nuværende borgerlige
regering er som bekendt ikke meget for smagsdommere af nogen
slags - ikke hvert fald ikke, hvis de har en anden smag end regeringen
eller skulle have de mindste rester af 68-generationens venstreorienterede
holdninger intakte...
Et af resultaterne heraf var
som bekendt nedlæggelsen af en lang række råd,
der ifølge regeringen var overflødige. Samt oprettelsen
af et nyt smagsinstitut ledet af dansk miljøs enfant terrible,
Bjørn Lomborg. En af de mest markante sager var nedlæggelsen
af det uafhængige Naturråd, som imidlertid ikke ville
lade sig nedlægge. Da pengene ikke længere kom fra
regeringen, gik Naturrådets vismænd til Aage V. Jensens
Fonde, som indvilligede i at finansiere rådets videre drift
og projekter.
Det er der nu kommet en Vismandsrapport
ud af. En rapport, der primært koncentrerer sig om landbruget
og dets påvirkning af miljøet i Danmark - et emne,
der som bekendt ikke rigtig interesserer den siddende Venstre-regering.
De Konservative er langt fra altid enige med Venstre og har i
det hele taget meget mere til overs for miljøet. Desværre
har de ikke noget at have den i, men følger blot Venstre
som dikkende lammehaler i et forurenet vandløb.
I den nye Vismandsrapport fra
det uafhængige Naturråd står følgende
at læse: Hvert år tilfører landbruget dansk
miljø knap 400.000 tons kvælstof, 5.000 tons
fosfor og 75.000 tons kalium - via udledning af gylle plus
brugen af kunstgødning.
For 20 år siden var der
en 16% udnyttelse af kvælstof - med de resterende 84% som
udslip til miljøet. I dag er der en udnyttelse på
33% - med de resterende 2/3 som udslip til miljøet. Et
klart fremskridt altså, men desværre slet ikke nok.
Problemet er nemlig, at svineproduktionen er steget uforholdsmæssigt
meget, og at det danske vandmiljø derfor belastes hårdere
end nogensinde - trods diverse velmenende Vandmiljø-handlingsplaner.
Der er tre parametre, som kan
forskydes, når kvælstofudledningen skal kontrolleres
og nedbringes. Det er 1) effektiviteten i kvælstofudnyttelsen;
2) det aktive landbrugsareals størrelse samt 3) produktionens
størrelse.
For at gøre en lang historie
kort forventer Naturrådet, at der vil ske en yderligere
effektivisering i udnyttelsen af kvælstof - op mod en 50%
udnyttelse. Naturrådet forventer også, at en større
del af landbrugsjorden vil blive taget ud af drift - med mindre
udvaskning af kvælstof til miljøet. Naturrådet
konkluderer, at vi med en kvælstofudnyttelse på hele
50% samt en svineproduktion på blot 10 millioner svin vil
kunne overholde vandmiljø-handlingsplanerne.
Men det lader sig altså
ikke gøre at kompensere for den massive vækst i
dansk svineproduktion, der snart ventes at nå 25 millioner
svin årligt. Hvis ikke denne gylle behandles på
kostbar og højteknologisk vis, inden den havner i på
markerne, kan vi forvente total død i de indre danske
farvande i løbet af ganske få år.
Eftersommeren har allerede vist,
hvor galt det står til på nuværnede tidspunkt.
Aldrig i de 25 år, hvor der er blevet målt iltindhold
i de indre danske farvande, har iltindholdet været så
lavt. Aldrig før har så store områder været
ramt af iltsvind og fiskedød som nu. Mængder af
opskyllede døde fisk ved kysterne af Als, i Vejle Fjord,
Ålborg Bugt og senest Århus Bugt viser med al ønskelig
tydelighed, at fiskene end ikke har haft noget sted at flygte
hen, hvor der var ilt nok i vandet. Det er ikke set tidligere.
Længe leve det højt
besungne danske landbrug.
26. oktober 2002
© Steen Ulnits
Dambrugsfisk dur ikke
Karup Å er som bekendt
Danmarks ubestridte havørredå nummer ét.
Det er her, der hvert år landes flest fisk over 10 kg.
Og her, den tidligere Danmarksrekord stammede fra - en fisk på
14,4 kg taget på devon i 1939.
Karup Å er samtidig en
af de heldige åer, hvor der stadig findes godt med naturlige
gydepladser i såvel hovedløb som sideløb.
Åen producerer derfor godt med vilde havørredsmolt,
som siden trækker ud i Limfjorden for at vokse sig store.
Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) har af samme årsager
fulgt havørredbestanden i netop Karup Å ganske tæt
og ved derfor meget om dens størrelse og sammensætning.
DFU har skælmateriale liggende
fra fisk fanget i åen fra 1910 til 1950. Dem har man nu
undersøgt med de nyestte DNA-metoder og fået overraskende
resultater. Det overraskende bestod i, at op mod 90% af åens
havørreder tilhører åens naturlige stamme.
Overraskende, idet der gennem årene er sat i hundredtusindvis
af tamørreder ud i åen - fisk, som derfor burde
være i klart overtal den dag i dag. Havde de klaret sig
lige så godt i det fri som åens vildørreder,
burde de i dag udgøre omkring 60% af åens havørreder
- men udgør altså kun 10%.
DFU bruger nu disse resultater
til at retfærdiggøre nedskæringer i udsætning
af opdrættede dambrugsfisk. Der skal - hvis overhovedet
- kun udsættes fisk opdrættet på åens
egen stamme af vildfisk. Hvilket man udmærket kan gøre
i de vandsystemer, der stadig har en naturlig ørredstamme,
man kan avle på.
Det er værre på øerne
og helt galt på Sjælland, der - hvis DFU får
held med deres planer - fremover må vinke farvet til de
ørredudsætninger, der har skabt et godt havørredfiskeri
på steder som Isefjorden, hvor der er katastrofal mangel
på egnede gydepladser.
13. oktober 2002
© Steen Ulnits
Stor, større - stør!
Stor var forbløffelsen
i Egernsund, da en lokal fritidsfisker for nylig fik en 110 cm
lang og 4 kg tung fisk i sit garn. Ingen anede nemlig, hvad det
var for en fisk.
Det viste sig siden at være
en vaskeægte stør - en fisk af den urgamle slægt
"Acipenseridae", som har mere end 120 millioner år
på bagen, og hvis nulevende medlemmer kan blive op til
75 år gamle.
Støren er en sær
fisk med en lang og spids snude med fire skægtråde
over en meget lille og rund mund på undersiden af hovedet.
Kroppen er lang og slank og ender i en skæv hale, der minder
om en hajs. Kroppen er skælløs, men beklædt
med fem karakteristiske rækker benknuder i stedet. Endelig
er der store rhombeformede skæl på den øvre
del af halefinnen og langstrakte skæl på finnernes
forkant.
Der findes verden over 24 forskellige
arter stør, hvoraf den mest kendte lever i Sortehavet
og Det Kaspiske Hav. Det er Beluga-støren, som leverer
den verdensberømte og hundedyre ægte kaviar. Den
garnfangede stør fra Egernsund er endnu ikke artsbestemt,
men undersøges på Fiskeri- og Søfartsmuseet
i Esbjerg, hvor man har den fornødne ekspertise.
Under alle omstændigheder
er støren fra Egernsund en baby af slagsen. Stører
vides nemlig at kunne blive meget store. Enkelte arter kan veje
over 1.000 kg, mens flere europæiske og asiatiske arter
kan veje op mod 500 kg!
Støren er ganske vist
mest kendt for sin kostbare kaviar, men også dens kød
er ganske velsmagende. Det har tilmed den kolossale fordel, at
der slet ikke er ben i det!
Det er mere end 50 år siden,
der sidst er fanget stør i Danmark.
13. oktober 2002
© Steen Ulnits
Et spørgsmål om proportioner
"Dansk landbrug frygter
panikindgreb efter iltsvind".
Sådanne overskrifter har man kunnet læse i dagspressen
i den seneste tid, hvor der næsten daglig har været
omtale af det mest omfattende iltsvind i 25 år - trods
hele to velmenende, men ineffektive vandmiljø-handlingsplaner.
Der er ingen tvivl om, at årets
iltsvind er blevet så omfattende af klimatiske årsager.
dels har vi haft ekstraordinær megen nedbør i januar
og februar, der gjorde det nødvendigt for landbruget at
gøde ekstra meget. Og dels kom der igen i juni og juli
en periode med voldsom regn - efterfulgt af en meget lang og
varm sommer.
Der er til gengæld heller
ingen tvivl om, at katastrofens omfang skyldes den massive belastning
af de indre danske farvande med kvælstof - primært
fra landbruget. Nu påstår dansk landbrug så -
ganske rigtigt - at landbrugets bidrag til kvælstofudledningen
kun udgør 10-20% af den samlede udledning til Kattegat.
Argumentet lyder videre, at landbruget derfor ikke skal pålægges
yderligere restriktioner for kvælstofsvineriet - når
de nu kun svarer for 10-20% af den samlede udledning.
De seneste beregner fra Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU) giver følgende
billede af kvælstoftilførslen til Kattegat, som
mere og mere ligner et dødt hav. Torskene er helt væk,
og iltsvindet breder sig dag for dag. Tallene er fra perioden
1989-1996:
Det ses således, at Danmark
er den næststørste kvælstofforurener af Kattegat.
Det ses også, at godt halvdelen af al tilført kvælstof
stammer fra de baltiske lande, hvis floder fører massive
mængder kvælstof ud i Østersøen, hvis
vand igen sluses ud gennem de danske sunde og bælter.
Landbruget "glemmer"
imidlertid i sin argumentation for ikke at gøre yderligere,
at selv om dette holder for Kattegat som en samlet enhed, så
gælder det slet ikke vore lukkede fjordområder, hvor
landbruget står for op mod 80% af den samlede kvælstofudledning.
Jævnfør Mariager Fjord, der som bekendt afgik ved
døden i 1997 - som følge af varmt vejr og udledning
af næringssalte fra det omkringliggende landbrug. Dette
ifølge beregninger foretaget af Nordjyllands Amt.
Skulle man føre landbrugets
argumentation helt ud i sin videste konsekvens, så behøver
landbruget vel slet ikke gøre noget ved forureningen.
På verdensplan udleder dansk landbrug jo en så mikroskopisk
del af den samlede kvælstofmængde, at den næppe
kan måles...
Senest har man fra Odder Kommune
meldt, at man her risikerer at stå uden rent drikkevand,
dersom der ikke gøres noget ved landbrugets forurening
af grundvandet. Således har kommunen måttet lukke
hele 23 vandværker - de 17 af dem på grund af nitratforurening
fra landbruget.
13. oktober 2002
© Steen Ulnits
Endnu flere proportioner
Iltsvindet i de indre danske
farvande har nu nået et omfang, hvor mere end 8.000 kvadratkilometer
havbund er ramt af iltsvind. Det svarer til godt en sjettedel
af Danmarks samlede areal. Værst står det til i farvandet
omkring Fyn, Vejle Fjord, syd for Samsø, Århus Bugten,
Mariager Fjord og det sydlige Kattegat.
Fra flere sider har det været
forfægtet, at landbrugets reelle bidrag til kvælstofforureningen
er mindre end hidtil antaget. At langt større mængder
tilføres udefra - via Østersøen og Skagerak.
I den forbindelse har Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) netop offentliggjort tal for tilførslen til og fra
disse vandområder. Der er tale om transport både
til og fra disse områder, og tallene gælder perioden
1980-1989:
Regner man lidt videre på
disse tal, må der nødvendigvis ske en årlig
reduktion af kvælstof i de indre danske farvande, nemlig
differencen mellem det, der udføres til Skagerak og det,
der tilføres fra Østersøen. Altså
173.000 minus 152.000 tons lig 21.000 tons.
Set i dette perspektiv er vi
altså på rette vej, omend meget langsomt. Og kun
hvis tallene holder vand. Imidlertid arbejder klimaet jo i modsat
retning, hvorfor det alene af denne grund bliver nødvendigt
med yderligere reduktion af udvaskningen.
13. oktober 2002
© Steen Ulnits
|
