Aktuelt
4. kvartal 2001
- Glædelig Jul og Godt Nyt
Fiskeår!
Så er julen umiddelbart
forestående - med nytåret lige i hælene. Endnu
et år er gået, og en ny sæson står for
døren.
På IT-fronten havde jeg
den store glæde, at min hjemmeside www.ulnits.dk
i år rundede de 50.000 hits, hvilket jeg er overmåde
godt tilfreds med. Jeg annoncerer ikke for hjemmesiden, som folk
og især fiskere selv finder frem til. Alligevel er den
godt besøgt - typisk af engagerede og samfundskritiske
læsere med interesse for fiskeri, miljø og debat.
Mange læsere arbejder med administration af vore vande
eller i undervisningssektoren, så længe leve internettet
for denne mulighed til kontakt og kommunikation på tværs
af normale skel og grænser!
2001 blev et hektisk år
med rejser til først Australien, siden Azorerne, Skotland,
Lapland og senest Afrika - altsammen med fiskestang i bagagen,
men ikke altsammen med lige stort held i sprøjten. Sådan
er det nu engang at være rejsende i fiskeri. "Sometimes
you win - sometimes you loose". Men der er altid gode oplevelser
med hjem i bagagen efter sådanne rejser - fisk eller ej.
2001 blev også året,
hvor jeg dels fik udgivet min hidtil største bog - den
336 sider store og 1.100 gram tunge "Jyllands Bedste Fiskevande"
- på Gyldendals Forlag. Dels udgav min første fiskebog
- "Årets Gang ved Fiskevandet" - på eget
forlag, nemlig Ulnits Bøger. Hvad de færreste nok
ved er, at jeg i 2000 udgav en børnebog på eget
forlag - med titlen "Kaj og kajakken".
At jeg har startet eget forlag
op skyldes ikke uoverensstemmelse med de etablerede forlag, som
jeg skam også fremover udgiver på. Tværtimod.
Det skyldes blot lysten til selv at bestemme 100% over titler,
design og udgivelsestidspunkter. Samt ikke mindst muligheden
for at udgive mere snævre og niche-prægede titler,
som de store forlag ikke vil binde an med.
Endelig blev 2001 året,
hvor jeg lagde sidste hånd på mit hidtil største
værk, "Fiskerejser til Fjerne Lande", med undertitlen
"25 lande på 25 år". Den kommer til at
fylde omkring 400 sider og indeholde omkring 250 fotos fra eksotiske
destinationer spredt over den ganske verden og samtlige kontinenter.
Den udkommer på Gyldendal til foråret 2002. Med den
er et kapitel i mit eget liv afrundet på en rigtig god
måde.
Til slut skal jeg naturligvis
ønske alle læsere af disse sider en Glædelig
Jul, et Godt Nytår og 50.000 tak for det gamle!
24. december 2001
© Steen Ulnits
Dødsfald I
Fluebindersken Megan Boyd er
død, 86 år gammel. Hun blev født i England
den 29. januar 1915, men flyttede siden med familien nordpå,
hvor hendes far blev jagt- og fiskeriopsynsmand på et større
gods.
I en alder af 12 år begyndte
hun at binde fluer, og hun blev hurtigt så dygtig til at
binde klassiske laksefluer, at hun blev først landskendt
og siden kendt over store dele af verden. Ikke som laksefisker,
for hun fiskede aldrig selv, men som producent af de mest omhyggeligt
bundne laksefluer, man kunne tænke sig. Hendes laksefluer
blev derfor hurtigt til attraktive samlerobjekter, der i mange
tilfælde kun undtagelsesvis så vand og fangede fisk.
I over et halvt århundrede
ernærede hun sig som professionel fluebinder med kunder
i alle hjørner af verden. Fluerne blev til ved hendes
lille bord i byen Kintradwell, hvor hun havde den fineste udsigt
over Nordsøen. Udsigten har sikkert været god inspiration,
når hun bandt laksefluer til sine velhavende klienter.
Til de sidste hørte selveste
Prince Charles, der sidste år besøgte hende i hendes
hjem. Her diskuterede de fluen "Popham", der hørte
til hendes absolutte favoritter. Popham er nemlig en af de mest
komplicerede af de traditionelle fuldt dressede laksefluer, og
det siger ikke så lidt.
Megan Boyd blev allerede i 1977
hædret med "British Empire Medal" for lang og
trofast tjeneste for fædrelandet. Hun døde den 15.
november i år.
24. december 2001
© Steen Ulnits
Dødsfald II
Stangbyggeren Walton Powell er
død, 85 år gammel. Walt var søn af E. C.
Powell, som i sin tid udviklede og patenterede konceptet "semi-hollow
splitcane". E. C. startede som stangbygger tilbage i 1910.
Walt videreudviklede konceptet og gjorde det så godt, at
hans stænger til sidst var bedre end faderens.
Men Walton Powell nøjedes
ikke med det. Han var i modsætning til faderen så
heldig, at han levede i en tid, hvor udviklingen gik fra splitcane
over glasfiber til kulfiber og boron. Og Walt kunne ikke nøjes
med splitcanen, men kastede sig ufortrødent over de nye
syntetmaterialer og deres helt anderledes muligheder.
Og da han var en søgende
sjæl, der aldrig tog noget for givet, nåede han lige
så langt med de nye materialer som de gamle. Og han søgte
aldrig at nå frem til en masseproduktion, men ønskede
til det sidste at have fuld personlig kontrol med hver enkelt
stang, der forlod værkstedet i Californien.
Powell Fly Rods er i dag et selvstændigt
firma, som ikke længere ejes og drives af Powell-familien.
Der er tilført kapital udefra, så det har været
muligt at udvikle en helt ny stangserie i kulfiber, boron og
titanium - "Tiboron" serien. Alle modeller er 4-delte
- og bedrøvende dyre....
Walton Powell døde den
29. juni 2001.
24. december 2001
© Steen Ulnits
Dødsfald III
Stangbyggeren Russ Peak er død,
88 år gammel. Han blev især kendt for sine skræddersyede
fluestænger i glasfiber, som han fremstillede i sit lille
værksted i Pasadena, Californien fra 1949 og frem til 1993.
Russ fremstillede omkring 150
af disse fluestænger hvert år, og de var så
efterspurgte, at han havde en ventetid på op mod to år.
Hver fredag og lørdag havde butikken åben, og da
valfartede fluefiskere fra hele Nordamerika til Pasadena for
at bestille og diskutere fluestænger med Russ.
Af makkerparret Swisher-Richards
- dem med "No Hackle" fluerne og bogen "Selective
Trout" - blev Russ Peak kaldt "The Stradivarius of
Glass", og længere kan man næppe nå i
den branche. Mange fisker da også stadig med dem, selv
om de fleste efterhånden er blevet samlerobjekter.
Russ Peak døde den 13.
maj 2001.
24. december 2001
© Steen Ulnits
Ny bog:
Årets mandelgave eller
julegave:
"Årets
Gang ved Fiskevandet"
Der er mange gode grunde til
at tage ud til vandet med sin fiskestang. Der er frisk luft,
fisk at fange og oplevelser at hente både over og under
vandet.
"Årets gang ved
fiskevandet" beskriver
måned for måned, hvilke dyr, planter og naturfænomener,
man kan møde ved å, sø og kyst. Ikke kun
fiskene og deres spændende liv under vandet er portrætteret.
Her kan man blandt meget andet også læse om morild,
kornmod og stjerneskud, hvis man er til nattens gerninger. På
denne måde kan selv blanke fisketure blive til mindeværdige
oplevelser.
Faktabokse om månedens
fiskeri giver konkrete tips om velegnet fiskegrej og de bedste
fiskemetoder til månedens mest aktuelle fisk. Kort sagt:
Årets julegave til lystfiskere med sans for andet og mere
end blot fisk!
- "Årets Gang ved
Fiskevandet"
- Af Steen Ulnits
- Forlaget Ulnits Bøger
- 80 sider, hæftet og illustreret
- Tegninger af Margit Sørensen.
- Pris kr. 95,-
- Distribution: DBK.
- ISBN 87-988226-1-6
Bogen udkommer den 1. november
2001. Signerede eksemplarer kan fås ved henvendelse til
forfatteren på e-mail adresse: bøger@ulnits.dk
Landgang for fiskere
Det ser sort ud med fiskebestandene
af især torsk, kulmule og til dels også rødspætte
inden for EU. Så sort, at EU-kommissionen nu påtænker
stadig mindre kvoter og flere fredninger af disse værdifulde
spisefisk.
Men da EU efterhånden kender
sine pappenheimere - fiskerne - så godt fra tidligere svindelsager,
tror man ikke længere på værdien af mindskede
kvoter. EU's fiskerikommissær Franz Fischler har således
udtalt, at fiskerne jo blot svindler med arter og kvoter. Nej,
der skal i stedet stilles krav om deciderede "landdage",
hvor fiskerne bliver i havn. Kun da kan de ikke snyde, og kun
på den måde kan fiskebestandene få den fornødne
fred til at komme sig igen.
Det er EU-kommissionens ambition,
at de nye restriktioner skal få bestandene af torsk og
kulmule til at vokse med henholdsvis 30 og 15% årligt.
Ikke uventet og helt som sædvanligt
protesterer fiskerne voldsomt mod de nye planer.
16. december 2001
© Steen Ulnits
- Men kan en minister?
I månederne juni og juli
går op mod 200.000 atlanterhavslaks i garnene ud for Irlands
kyster. Et fiskeri, der omsætter 2 millioner engelske pund.
- Og hvad er der så galt
med det, kunne man spørge. Jo, der er det galt, at de
selvsamme fisk fanget på stang og line i stedet ville omsætte
for 40 gange så meget. Altså 80 millioner pund, hvis
de i stedet blev fanget i de irske floder, som engang for ikke
så længe siden var verdensberømte for netop
deres laksefiskeri.
For blot 8 år siden var
ikke mindre end 11% af Irlands turister lystfiskere. I dag er
denne andel helt nede på sølle 1% - en tilbagegang,
der skyldes en tilsvarende tilbagegang for laksefiskeriet i de
irske vandløb og søer.
I en stort opsat annonce i den
irske "Times" gør North Atlantic Salmon Fund
(NASF) opmærksom på denne problemstilling. Under
overskriften "Selv et barn kan forstå det"
fortæller NASF, at en omsætning på 80 mio.
pund naturligvis er langt bedre for Irland end en omsætning
på blot 2 mio. Helsides annoncen afsluttes med et "Men
kan en minister?"
NASF tilbyder samtidig at købe
de irske lakserettigheder op, så dette fiskeri kan bringes
til ophør. Nu er det blot op til den irske fiskeriminister
at acceptere. Der er således for alvor lagt op til et rivegilde
i det irske parlament!
Læs også en tidligere
notits om det irske laksefiskeri længere nede på
denne side.
16. december 2001
© Steen Ulnits
Skarven skal skydes
Efter nu i mange år at
have været den ypperste kæledægge for fuglekiggerne
i Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet, ser
det nu sortere ud for skarven end længe. I modsætning
til sin forgænger, hvis embedsmænd ikke kunne få
skarver nok, skæver den nye miljøminister tilsyneladende
mere til miljøet end til den fjerede sorte død.
I hvert fald har Hans Chr. Schmidt
erklæret, at han er villig til at begrænse fredningen
af den skadelige skarv. Blandt andet er ministeren af biologer
i Ringkøbing Amt blevet informeret om, at uden en reduktion
af den lokale skarvbestand vil fiskebestanden i Nissum Fjord
ikke kunne forøges.
Indtil videre har Hans Chr. Schmidt
bebudet, at han vil sætte en undersøgelse i værk,
der skal afklare problematikken og se på muligheder for
reducere skarvbestanden.
Interesserede kan læse
mere om skarven under "Artikler".
16. december 2001
© Steen Ulnits
Fiskere på ophørsudsalg
Nu kradser krisen for alvor i
fiskerierhvervet. Krisen skyldes ikke mindst de reducerede torskekvoter
i Nordsøen - med reduktioner på 45% i 2000 og 40%
igen i år. Nu taler fiskeribiologerne så om mulige
reduktioner på op mod 60% for torskefiskeriet i 2002 og
40% for rødspætterne.
Det har i år fået
ikke færre end 229 fiskeskippere til at søge om
ophugningsstøtte hos EU, der imidlertid kun har sat 46
millioner kroner af til formålet. I Hvide Sande alene er
det en fjerdedel af skipperne, der nu søger om ophugningsstøtte.
Imidlertid rækker de 46
EU-millioner kun til ophug af 35 fiskebåde, så de
fleste må nøjes med en lang næse og en kassekredit,
der støt vokser videre. Men som liberalt erhverv er det
jo præmisserne. Går fiskeriet godt, tjenes der rigtig
store penge, og det er der blevet i mange år. Går
det skidt, tjener man intet. Går det rigtig skidt, sætter
man sågar penge til.
Men fiskerierhvervet har jo selv
været med til at save i den gren, de sidder på. Først
alt for sent - ja, for nogle fiskeres vedkommende sågar
ikke endnu - er det gået op for erhvervet, at de har drevet
rovfiskeri i de seneste mange år. Og at de nu må
betale prisen.
Der findes i dag godt 2.800 aktive
fiskekuttere i Danmark. De ansvarlige myndigheder ser stiltiende
til og ønsker, at antallet skal stabilisere sig selv i
takt med mindre kvoter, flere ophug og et stigende antal konkurser.
Der kan nemlig næppe opnås politisk enighed om reduktioner
pålagt ovenfra. Markedsmekanismerne må tynde ud i
bestanden af kuttere på den hårde måde.
10. december 2001
© Steen Ulnits
Mere om Musholm
For nogen tid siden var der stor
ballade om Kurt Malmbak Kjeldsens havbrug ved Musholm på
Sjælland. Nogle var indignerede over direktør Malmbak
Kjeldsens dobbeltrolle som på den ene side bestyrelsesmedlem
i Dansk Laksefond og på den anden den største enkeltforurener
af Storebælt.
Det kom så vidt, at Danmarks
Sportsfiskerforbund (DSF) til sidst og af principielle årsager
måtte trække sig ud af arbejdet i Dansk Laksefond
- fordi man helt enkelt ikke ville eller kunne sidde i bestyrelse
med en virksomhedsejer, hvis forurening man som landsdækkende
miljøorganisation bekæmpede.
Nu er den så gal igen.
Vestsjællands amtskommune har længe arbejdet på
at tillade etablering af et nyt, stort havbrug ved Musholm -
så længe, at man nu er ved at lade et nyt havbrug
indgå i den nye regionsplan. Landsforeningen Danske Lystfiskere
(LDL) har skriftligt protesteret over for amtet - med henvisning
til dels den øgede næringssaltforurening til Storebælt,
dels uønsket faunaforurening via undslupne regnbueørreder,
der siden søger op i nærliggende vandløb,
hvor de ikke hører til.
Oppe i vandløbene kan
de dels ødelægge allerede gravede gydebanker, da
regnbuerne - i modsætning til vor naturligt hjemmehørende
og vintergydende ørred - netop gyder om foråret.
Og dels ødelægge fødegrundlaget for de naturlige
ørreder, når og hvis de bliver stående oppe
i åerne. Hvilket ofte er registreret - eksempelvis i den
sønderjyske Hoptrup Å, der i perioder nærmest
har været oversvømmet med undslupne regnbuer fra
kuldsejlede havbrug. Det ville derfor være ønskeligt,
om DSF og LDL kunne forene deres anstrengelser om at hindre etableringen
af et nyt, stort havbrug ved Musholm.
Interesserede kan læse
mere om Musholm under tidligere kvartaler af "Aktuelt".
Under "Artikler" kan man endvidere finde flere artikler
om havbrug og fiskeopdræt.
10. december 2001
© Steen Ulnits
Mindre udvaskning af kvælstof
På nogle områder
går det heldigvis godt for vandmiljøet. Et af de
stadig alt for få lyspunkter er, at forskerne fra Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU) nu for første gang
kan påvise en sikker nedgang i udvaskningen af kvælstof
fra landbruget. Det er dog uvist, om nedgangen skyldes klimatiske
forhold eller "bedre landmandskab", som bønderne
selv ynder at kalde det.
Siden de første vandmiljø-handllingsplaner
blev sat i værk i 1989, har bygningen af kostbare rensningsanlæg
til rensning af spildevand fra byer og industri resulteret i
den ønskede nedbringelse af kvælstof- og fosforudledningen.
Landbruget har imidlertid længe haltet bagefter og er i
dag stadig hovedkilden til forurening med kvælstof og storbidrager
til udvaskning af fosfor.
10. december 2001
© Steen Ulnits
Svin i økonomisk fremgang
Det er nu en overordentlig god
forretning at være svinebonde i lille Danmark. Således
havde danske svineproducenter i årene 1996-2000 en gennemsnitlig
årsindkomst på 254.000. 2001 tegner til at blive
et rekordår med en gennemsnitlig indtjening i omegnen af
700.000.
Den rekordstore indtjening skyldes
givet de mange problemer med BSE i oksekødet og deraf
følgende frygt for at købe og spise det. En frygt,
som altså har givet svinebønderne et uventet ekstrasalg
og en efterfølgende rekordstor indtjening.
Med sådanne tal i baghovedet
må det være på tide, at vore nyvalgte politikere
kræver økonomiske investeringer i udstyr
til nedbrydning af de enorme gyllemængder, som den kolossale
svineproduktion uundgåeligt medfører.
Det kan ikke være meningen,
at det danske vandmiljø skal lide, mens svinebønderne
scorer kassen i form af årsindtægter på små
trekvart million. Det er næsten 60.000,- kroner om
måneden.
10. december 2001
© Steen Ulnits
Feminine hanfisk
Som tidligere beskrevet på
denne side, så har Århus Amt fundet foruroligende
mængder af kønsforvirrede fisk i amtets vandløb.
Det gjaldt i første omgang skaller fra Egåen, der
modtager store mængder renset spildevand, men nu er undersøgelsen
udvidet til at omfatte ikke mindre end 600 skaller og 700 bækørreder.
Resultaterne er skræmmende,
idet de bekræfter en engelsk undersøgelse fra 1998,
der omfattede 2.000 skaller. Det viser sig nemlig, at 44%
af bækørrederne i Voel Bæk nær Silkeborg
havde vævsforandringer i deres testikler, og at 25%
af skallerne i Kristrup Landkanal nær Randers havde ægceller
i deres testikler.
Man kender endnu ikke til konsekvenserne
af disse kønsforstyrrelser, men et godt bud går
på, at det i sidste ende vil gå ud over fiskenes
fertilitet og dermed deres evne til at reproducere sig. Biologerne
fandt et hunprotein i en stor del af de undersøgte fisk
- et protein, der menes at skyldes tidlig påvirkning med
hunlige kønshormoner udefra.
Alt tyder indtil videre på,
at det er hunlige kønshormoner i det rensede spildevand,
som giver fiskene de nu iagttagne kønsforstyrrelser. Østrogenlignende
stoffer, der dels kommer fra P-piller, dels diverse vaskemidler.
Og intet tyder på, at tilsvarende forhold ikke også
vil gælde alle andre steder, hvor fiskene lever i mere
eller mindre renset spildevand. Hvilket vil sige de fleste steder
i tæt befolkede områder. Og dermed har vi endnu et
landsdækkende miljøproblem at tage stilling til.
Det vil være en alvorlig
kæp i hjulet på Wilhjelm-udvalgets programerklæring
for den fremtidige fiskepleje i Danmark - at fiskebestandene
fremover skal være selvreproducerende og ikke bestå
af udsatte fisk. Før man kan tage dette i forvejen tvivlsomme
udvalgs tvivlsomme anbefalinger til efterretning, må det
nødvendigvis dokumenteres, at fiskene i danske vandløb
overhovedet er i stand til at reproducere sig selv. Og det bliver
ikke let med den her omtalte kønsforvirring in mente.
10. december 2001
© Steen Ulnits
Irland stjæler laks fra
Europa
Ved en nyligt afholdt laksekonference
i oktober i Santander, Spanien kunne irlandske lakseforskere
afsløre, at 1.500 irske drivgarnsfiskere årligt
fanger 300.000-500.000 laks i vestirske farvande. En meget stor
del af disse laks er på vej mod deres fødesteder
i Tyskland, Frankrig og Spanien - en mindre del også England
og Portugal.
Disse tal kom frem, da spanske
videnskabsmænd kunne fremlægge beviser for, at mærkede
spanske laks i stort antal bliver fanget ud for Irland på
deres vej hjem mod Spanien. Til dobbelt ærgrelse for spanierne,
der siden Franco i 40'erne selv har haft totalforbud mod laksefiskeri
i den Biscayiske Bugt. Franco var for øvrigt selv passioneret
laksefisker.
De samme irske drivgarn truer
nu planerne om at genskabe en laksebestand i den tyske Rhin -
et projekt, der allerede har kostet tyske skatteydere millioner
af D-mark. Ironisk nok, idet Rhin-laksen netop søges genskabt
ved køb af lakseæg fra - Irland...
Den islandsk baserede North Atlantic
Salmon Fund har tilbudt at købe de resterende irske garnfiskere
ud, så de mange europæiske laks uhindret kan vende
hjem til deres respektive hjemlande og dér sikre bestandenes
fortsatte og fremtidige eksistens.
10. december 2001
© Steen Ulnits
Alaska til afstemning
I dag skal det amerikanske Senat
stemme om, hvorvidt der skal bores efter olie i en af USA's sidste
store nationalparker, der ligger i det nordllige Alaska.
Som det er fremgået af
tidligere notitser på denne side, så er det et led
i Bush administrationens energiplan, at Alaskas sidste og relativt
sparsomme oliereserver skal udvindes, så USA sikrer sig
den størst mulige uafhængighed af olie andre steder
fra.
Som det også er fremgået
af tidligere notitser på denne side, så har USA verdens
suverænt største energiforbrug per indbygger. I
Bush' energiplan står da heller ikke ét eneste ord
om besparelser i energiforbruget at læse. Det er nærmest
et fy-ord i en ærkerepublikaners mund - specielt da, når
han udelukkende er kommet til magten med oliemillioner i ryggen...
Resultatet af afstemningen ventes
med spænding, da demokraterne jo har flertal i Senatet.
Og Bush som bekendt er republikaner.
I disse terroristtider kan alt
ske.
3. december 2001
© Steen Ulnits
- Miljøets minister miljøets
mand?
Efter Folketingsvalget, der som
bekendt bød på et voldsomt skred mod højre,
har miljøet fået en ny mand som administrator. Væk
er Svend Auken, der kan klandres for meget, man som ubetinget
altid har været miljøets mand. Og ny på posten
som miljøminister - ikke energiminister, som forgængeren
jo i tilgift også var - er Venstremanden Hans Christian
Schmidt.
Hans Christian Schmidt kommer
fra Sønderjylland, hvor han har været medlem af
Venstre siden 1978. Han har siddet i Vojens Byråd side
1982 og været medlem af Folketinget siden valget i 1994.
Han er 48 år gammel, uddannet som lærer og har i
en periode fungeret som viceskoleinspektør på Sommersted
Skole i Vojens Kommune. For øvrigt ganske tæt på
Nørreåens bredder.
I Folketinget har han siddet
i såvel Udenrigsudvalget som Kulturudvalget samt været
miljøordfører lige siden sit valg i 1994. Endelig
har han været medlem af det magtfulde Naturklagenævn,
hvor han flere gange har stemt nej til forskellige fredningssager.
Blandt hans politiske modstandere forlyder det, at han - med
en baggrund som landmandssøn - ofte har tilsidesat naturen
til fordel for landbrugets interesser. Trods det faktum, at han
selv gerne svinger en fiskestang i fritiden.
Ved ministerskiftet overrakte
Hans Christian Schmidt den afgående Svend Auken en fiskestang,
så han kunne komme lidt mere ud i naturen og dér
måske møde sin gamle sparringspartner fra Århus,
Uffe Ellemann-Jensen, der som bekendt holder meget af at fiske.
Eller han kunne vælge at tage på fisketur med en
anden afgående ministerkollega, nemlig Henrik Dam Kristensen,
der jo er passioneret sportsfisker fra Vorbasse i det mørke
Jylland.
Intet tyder dog på, at
Svend Auken vil tage den nye interesse op. Han har i stedet tænkt
sig at bruge sine kræfter i miljøets interesse som
ny miljøordfører i oppositionen. Så hvis
Hans Christian Schmidt går landbrugets veje i stedet for
miljøets, vil Svend Auken givet være over ham som
en mis. Gudskelov for det.
Den nye miljøminister
mister som sagt energidelen, der går til det nye Økonomi-
og Erhvervsministerium. Skov- og Naturstyrelsen, der jo hører
ind under Miljøministeriet, afgiver tilsvarende forvaltningen
af den danske kulturarv til Kulturministeriet. Til gengæld
får Miljøministeriet overdraget Kort- og Matrikelstyrelsen
fra Boligministeriet.
Terningerne er således
kastet til et nyt spil om den danske natur og det danske vandmiljø!
1. december 2001
© Steen Ulnits
Skarven vært for fjerkrævirus
Danmark er som bekendt værtsland
for en meget stor del af Europas samlede skarvbestand - til stor
fortrydelse for fisk og fiskere, der må lide under de mange
skarver og deres store indhug i fiskebestanden. For slet ikke
at tale om de mange træer, som svides ihjel af skarvernes
hvide og ætsende ekskrementer.
Men ikke nok med det. Nu har
Statens Veterinære Serumlaboratorium fundet fjerkrævirus
i en prøve fra skarver. Der er tale om den såkaldte
"Newcastle Disease" (ND) virus, der betragets med største
alvor i fjerkræavlerkredse. Siden 1995 har sygdommen været
konstateret flere steder i Danmark, hvor sygdommen konsekvent
bekæmpes med aflivning af de smittede bestande.
På grund af vor konsekvente
holdning til denne fjerkrævirus har Danmark hidtil haft
status som ND-frit land - en status, som måske er i fare,
nu hvor den skadelige virus altså også er fundet
hos skarven.
1. december 2001
© Steen Ulnits
Dansk fluebinder i fornemt selskab
Den 20. oktober 2001 blev den
verdensberømte dansk- amerikanske fluebinder Poul Jorgensen
udnævnt til medlem af det amerikanske "Fly Fishing
Hall of Fame".
Poul Jorgensen er født
og opvokset på Fyn, og hans danske rødder er tydeligt
kommet frem igen de seneste fem år. Utallige kurser og
gæsteforedrag her i landet samt artikler og ikke mindst
to bøger på dansk, har været med til at vække
danske fluebinderes interesse for mesteren i eksil.
Mest populær er nok genudgivelsen
af hans bog om laksefluer, hvor en kraftig opdatering af såvel
billedside som bindeteknikker, materialer og fluemønstre,
har skabt fornyet fokus på de stolte fluers tilblivelse.
Man kan så diskutere, om netop klassiske laksefluer skal
moderniseres - om de ikke netop skal forblive klassiske. Også
bogen om imitationer står stærkt i feltet af udgivelser
om fluebinding de senere år.
Poul Jorgensen kan nu glæde
sig over at være kommet i et fortjent fornemt selskab.
Sammen med så prominente navne som eksempelvis Lee Wulff,
Al J. McClane og Lefty Kreh, har han været med til at sætte
sit præg på resten af fluefiskerverdenen. Kun 22
andre har opnået samme hæder fra "The Catskill
Fly Fishing Center and Museum".
Vi ønsker mesteren tillykke
med den fornemme status!
1. december 2001
© Steen Ulnits
Fisketegnet svigtes
Af et notat fra Fiskeridirektoratet
til alle landets fiskeriinspektorater fremgår det, at der
pr. 8. oktober i år var indkommet kr. 509.918,25 mindre
fra det obligatoriske fisketegn end på samme tidspunkt
sidste år. Kr. 18.244.908,18 mod kr. 18.754.826,43 året
før.
Af selvsamme notat fremgår
videre, at der pr. 8. oktober i år var indkommet kr.
177.211,27 mere fra fritidsfiskernes garnlicens end på
samme tidspunkt sidste år. Kr. 6.663.586,23 mod kr. 6.486.374,96
året før.
Det ser således ud til,
at lystfiskerne er begyndt at svigte fisketegnet - muligvis på
grund af den megen debat om det rimelige i, at flere og flere
millioner lystfiskerkroner går til forskning i stedet for
aktiv fiskepleje.
Det skal blive spændende
at se, om udviklingen holder eller sågar forstærkes
i den resterende del af året.
25. november 2001
© Steen Ulnits
Vadehavet atter i et vadested
Som miljøbevidst sportsfisker
må man ærgre sig over, at Vadehavet ikke i denne
omgang kom med i UNESCO's "Verdens Naturarv". Lokalt
var der frygt for, at en sådan indlemmelse ville medføre
store restriktioner for blandt andet skibsfarten og udbygningen
af Esbjerg Havn. Og da begge implicerede amter var imod, søgte
miljøminister Svend Auken ikke om optagelse. Men der arbejdes
videre med sagen i såvel Danmark som Tyskland og Holland,
så mon ikke Vadehavet om et par år er klar til indlemmelse
i det fornemme selskab?
På samme måde må
man ærgre sig over, at Sønderjyllands Amtsråd
stemte nej til en såkaldt "EU-habitatudpegning"
af 227 km vandløb i henholdsvis Brede Å og Vidå,
der begge udmunder i Vadehavet. Lokale landmænd frygtede
for konsekvenserne af en sådan udpegning, og lokale politikere
turde derfor ikke gå ind for udpegningen, som ellers var
forestået af Skov- og Naturstyrelsen.
Til gengæld kan man glæde
sig over, at der fra og med 2005 vil blive indført et
radarsystem over skibsfarten i det følsomme Vadehav. Et
sådant system vil gøre det lettere at undgå
olieulykker ved kollisioner og grundstødning. Samt lettere
at opspore og retsforfølge eventuelle oliesyndere.
25. november 2001
© Steen Ulnits
Min barndoms bæk
Det gik som tidligere nævnt
på denne side helt galt i den lille sønderjyske
Adsbøl Bæk, hvor såvel laks som havørreder
afgik ved døden efter et mystisk giftudslip.
Så er det gået langt
bedre i den ligeledes lille og sønderjyske Stolbro
Bæk på Als. En lille bæk, som jeg ofte
har vandret langs med i min grønne ungdom. Her udlagde
man sidste år gydegrus og sten på en 150 meter lang
strækning - til benefice for bækkens bestand af havørreder.
Disse kvitterede øjeblikkeligt for modtagelsen, og ved
elektrofiskeri før og efter udlægningen har man
nu kunnet konstatere, at ørredbestanden i mellemtiden
er 3-doblet. En 3-dobling, der blot kostede 3.000 kroner!
Det er Sportsfiskerforeningen
Nordborg, der sammen med Nordborg Kommune har forestået
udlægningen af grus. Et lille projekt med store resultater,
som bør mane til eftertanke og efterfølgelse andre
steder, hvor man råder over småbække med en
rimelig vandkvalitet, men manglende gydepladser.
25. november 2001
© Steen Ulnits
Kovending: Flere svin
For et års tid siden meldte
fødevareminister Ritt Bjerregaard ud, at nu var smertegrænsen
nået for antallet af svin i danske landbrug. Således
blev der sidste år produceret og slagtet over 22 millioner
svin i danske stalde - med en kolossal gylleproduktion som uundgåeligt
biprodukt. Gylle, som siden blev spredt på markerne i overdosis,
så vandmiljøet generelt og fattige hedejorde specielt
nu vånder sig.
Nu melder samme Ritt Bjerregaard
så meget overraskende ud, at hun ikke vil blande sig i,
hvor mange svin der produceres i danske stalde. "Blot
miljøkravene overholdes", lyder hendes nye melding,
der er faldet mange politikere endog meget for brystet. Allerede
næste år forventes den samlede danske svinebestand
at nå 24 millioner, og der er næppe udsigt til, at
væksten stopper her.
Men det ser ud til, at der er
mening med galskaben - i form af ny teknologi til behandling
af de store gyllemængder og nye lovforslag, der skal gøre
det lettere og mere attraktivt for landmændene at investere
i den nye teknologi. Teknologi, som dels kan reducere mængden
af de skadelige næringsstoffer kvælstof og fosfor
- dels mindske fordampningen fra markerne og dermed også
reducere lugtgenerne.
25. november 2001
© Steen Ulnits
Gyllebehandling på højeste
plan
I forbindelse med Ritt Bjerregaards
kovending, hvad angår flere svin i det danske landbrug,
er der for alvor kommet fokus på behandling af gylle fra
de mange millioner svin på danske gårde. Seneste
skud på stammen kommer fra en af landets store svineavlere,
der på eget initiativ og i vid udstrækning også
for egne penge har udviklet et helt nyt og meget lovende system
til effektiv behandling af gylle.
Det er den tidligere formand
i Landsforeningen Danske Svineproducenter, Kent Skaaning, der
gennem to år har investeret omkring 10 millioner kroner
i udviklingen af et helt nyt anlæg, der kombinerer kendte
teknologier på en helt ny måde. Kent Skaaning producerer
årligt 25.000 svin, der leverer 25.000 tons gylle. Altså
et ton per svin.
Gyllen ledes ind i en biogasanlæg,
som producerer en masse varme samt elektricitet nok til gården
og yderligere 400 husstande. Hvilket jo i sig selv er en god
måde at udnytte gyllen på. Men ikke nok med det.
Efter en tur gennem biogasanlægget sendes gyllen nu ind
i en såkaldt "dekanter-centrifuge", hvor væsken
slynges rundt med op til 5.000 omdrejninger i minuttet. Det medfører,
at op mod 85% af organisk kvælstof og fosfor samt andre
mineraler presses ud.
Resultatet bliver et muldlignende
materiale, der er perfekt til jordforbedring i egne af landet,
hvor man mangler kvælstof og fosfor - stoffer, der normalt
tilføres i form af kostbar kunstgødning, der i
vid udstrækning må importeres fra udlandet. 18.000
kunstgødning spredes således hvert år over
danske marker. Skaanings 25.000 svin leverer indtil videre 2.000
tons om året af dette materiale, som primært er tiltænkt
landmænd i Østdanmark, hvor der er langt mellem
svinebønderne og deres gylleproduktion.
Tilbage efter turen gennem biogasanlægget
og dekanter-centrifugen bliver en tynd og klar væske, som
nu er klar til at blive bragt ud på markerne som gødning.
Ikke i gyllevogne på vejene og via gyllespredning på
markerne. Nej, via kilometerlange slanger, som i forvejen er
lagt ned i markerne, og som ombyggede vandingsanlæg nemt
kan sluttes til. Dette vil efter alt at dømme reducere
fordampningen og dermed også lugtgenerne markant. Det står
dog endnu tilbage at bevise dette sidste.
Bedst af alt, så er der
penge at spare i den nye teknologi til behandling af gylle. Hvor
det typisk koster 60,- kroner at sende et ton gylle gennem et
traditionelt gyllesepareringsanlæg, koster det helt ned
til 5,- kroner per ton at behandle det med den nye teknologi.
Mindre end en tiendedel.
Ikke så lidt af et columbusæg,
hvis ellers det kan indføres overalt i landet, hvor svinebønder
producerer ildelugtende gylle i tusinder af tons.
25. november 2001
© Steen Ulnits
Døde laks til levende laks
Nu ved vist de fleste, at man
ikke skal fodre levende dyr med døde dyr af samme art.
Det har vi med al ønskelig tydelighed set i sagen om BSE
og Creutzfeldt-Jacobs sygdommen, der har hærget blandt
europæisk kødkvæg, og som efter alt at dømme
allerede har krævet de første dødsofre blandt
mennesker, der havde spist inficeret kød. En snigende
hjernesygdom, som ingen kan gøre noget ved.
Nu ser det ud til, at de gæve
nordmænd også og endnu engang er gledet i Nordsø-olien.
Norge, som jo på få år er blevet verdens største
producent og eksportør af opdrættede tamlaks i flydende
netbure langs den altid isfri norske Atlanterhavskyst. Norge,
som af samme årsag har sat sine mange vildlaksebestande
totalt over styr. Og nu er de så også hoppet på
vognen med at fodre levende laks med døde laks - trods
den stigende bevidsthed om det både ukloge og uetiske i
dette.
I hvert fald har det engelske
blad "The Sunday Times" oplevet det i Norge. I en stort
opsat artikel, der primært fokuserer på de voldsomme
skadevirkninger af et storstilet lakseopdræt i Skotland,
har reporteren ved selvsyn oplevet døde norske laks blive
til levende. Helt uden brug af voodoo eller anden magi, men på
følgende måde, som bladet beskriver således:
"Døde laks opsamles
og opbevares i store, åbne plastcontainere, der står
udendørs. De kan stå ude i mere end en uge, hvor
de fryser om natten og tør op igen om dagen. Stanken er
ubeskrivelig! Herefter moses de til en brun sovs, der blandes
med andre ingredienser og formes til nye foderpiller."
Velbekomme, siger jeg. Skulle
jeg tidligere og i et svagt øjeblik have sneget en skive
røget norsk tamlaks med ned i indkøbskurven, når
der ikke har været laks i fryseren derhjemme, så
er det definitivt slut nu.
Norge har endnu engang dokumenteret,
at man omgås atlanterhavslaksen, som var man Vorherre selv.
Og det er man ikke.
19. november 2001
© Steen Ulnits
For 20 milliarder laks
I en rapport udarbejdet af det
norske firma Oslo Energikonsult når man frem til, at den
norske vildlaks i de 50 vigtigste lakseelve er hele 20 milliarder
norske kroner værd for samfundsøkonomien. Det gælder
laksene i de vandsystemer, der af det såkaldte Rieber-Mohn
udvalg blev udpeget som fremtidige laksevande af national status.
Analysen konkluderede samtidig,
at der alene i de to kommuner Grong og Overhalla - ved bredden
af den velkendte Namsen elv - hvert år skabes mere end
50 fuldtidsjobs på grund af laksen og den relaterede fisketurisme.
19. november 2001
© Steen Ulnits
- Stop for laksefiskeri i Vestlandet?
Situationen for laksen i det
norske Vestlandet er nu så kritisk, at man taler om et
totalt laksestop i Hordaland, Sogn og Fjordane til næste
år.
En af forklaringerne er ifølge
Norsk Havforskningsinstitut, at op mod 95% af de udvandrende
vilde laksesmolt i Sognefjorden dræbes af havlus fra havbrugene
med tamlaks. Hele årgange er her i fare for at blive udraderet.
En anden forklaring er angreb fra parasitten Gyrodactylus salaris,
som hærger oppe i elvenes ferske vand.
Dette og meget mere stod på
programmet, da man afholdt det årlige Villaksseminar på
Norsk Villakssenter i Lærdal. Problemet er blot, at selv
ikke nok så megen klog snak vil ændre på noget
som helst. Der skal handling til, og det er den norske regering
ikke villig til.
19. november 2001
© Steen Ulnits
- Frit fiskeri i Finnmarken?
Det har længe vakt harme
blandt udenlandske sportsfiskere, som ikke er bosat i Norge,
at de kun må fjerne sig 5 km fra nærmeste offentlige
vej i den nordnorske Finnmark.
Harmen er nu nået så
langt i systemet, at ESA - EFTA's overvågningsorgan - langt
om længe har fået øje på denne åbenbare
diskrimination, som har stået på i flere år.
ESA har meldt ud, at Norge skal have endog særdeles gode
grunde til at opretholde denne diskrimination af EU-borgere.
I den såkaldte EØS-handelsaftale
med EU har Norge nemlig forpligtet sig til ikke at diskriminere
borgere i EØS-EU området. Og da Norge er helt afhængig
af en særhandelsaftale med EU, når man skal slippe
af med sine mange millioner tamlaks fra havbrugsopdrættet,
må Norge hellere makke ret. Ellers kommer EU efter dem!
- Frit fiskeri i Finnmarken!
19. november 2001
© Steen Ulnits
Gone Fishing again...
Som faste læsere af disse
sider vil have bemærket, er der ikke blevet opdateret de
seneste uger. Årsagen er, at jeg har været med Danida,
DR og Danmarks Jægerforbund i Afrika, hvor vi blandt andet
skulle fiske tigerfish i Wami floden, Tanzania.
Imidlertid og uheldigvis havde
floden fået et ordentligt skud melasse fra en sukkerfabrik
30 km opstrøms det reservat, vi skulle fiske i. Døde
og døende tigerfish på op mod 10 kg var kommet drivende
med strømmen, da forureningen fandt sted - i november
sidste år, hvor vandstanden var på sit laveste og
floden derfor allermest sårbar. Da tigerfish'en er meget
iltkrævende, var den blandt de allerførste ofre
for den iltslugende forurening med melasse.
Det kom der således ikke
meget TV ud af, men til gengæld var der så meget
andet dyreliv at filme, at der nok skal komme et fornuftigt TV-program
ud af det alligevel!
19. november 2001
© Steen Ulnits
Bush borer bare
USA's præsident George
Bush har udnyttet terroristangrebene den 11. september til endnu
engang at betale sin valggæld tilbage. Til den amerikanske
olieindustri, hvis økonomiske støtte med hiv og
sving fik ham valgt til præsident for USA. Bush Junior
har nu benyttet angrebene som argumentation for at udvinde den
sidste smule olie fra Alaska's øde og fredede vildmarker.
Argumentationen er naturligvis, at det vil gøre USA endnu
mere uafhængig af olie fra det altid urolige Mellemøsten.
Problemet er blot, at de resterende
kendte oliereserver i Alaska kun dækker USA's enorme olieforbrug
i godt halvandet år. Derefter er der for altid tomt i undergrunden
- og kaos i ødemarken efter boretårne, olierørledninger,
lasteramper, vejanlæg etc. Sår i landskabet, der
i permafrosten kun læges uhyre langsomt - hvis nogensinde.
Repræsentanternes Hus vedtog
Bush' oliedoktrin allerede i august, mens man i det demokratisk
dominerede Senat hidtil har afvist enhver form for olieboring
i den fredede nationalpark. Bush' planer går på at
bore efter olie på 800 hektar i et 600.000 hektar stort
område af den næsten 8 millioner hektar store Arctic
National Wildlilfe Range. Et område, der af Kongressen
allerede i 1980 blev sat af til mulig olieudvinding.
Kritikere frygter imidlertid,
at Bush vil inddrage hele den arktiske kystslette, hvis han først
kommer i gang det ene sted. Og da kan det komme til at gå
ud over den 120.000 individer store rensdyrhjord, som lever og
vandrer i dette kolossale område. Dyr, hvis lange årlige
vandringer skyldes evig søgen efter livsvigtig føde
i det barske arktiske landskab.
Demokraterne frygter endvidere,
at et nyt oliefelt med nye rørledninger vil være
et yderst attraktivt mål for nye terroristangreb. De henviser
til, at en beruset amerikaner i begyndelsen af oktober i år
skød hul i den 1.285 km lange olierørledning fra
Prudhoe Bay i det nordlige Alaska til Valdez i det sydlige. Op
mod 7.000 tønder råolie slap ved den lejlighed ud
i den sårbare arktiske natur.
4. november 2001
© Steen Ulnits
Øget forurening fra dambrug
Trods højteknologi og
avanceret foder er der nu konstateret en markant stigning i forureningen
fra danske dambrug.
Det er ikke mindst udledningen
af fosfor, den er gal med - en stigning, som skyldes frygten
for sygdommen BSE eller kogalskab. Denne frygt fik nemlig foderproducenterne
til at udskifte det animalske blodmel i foderet med vegetabilsk
soja, og dette skifte har i år givet en væsentlig
stigning i udledningen af fosfor til danske vandløb.
Men ikke nok med det. Miljøkonsulent
Børge Christensen fra Danmarks Sportsfiskerforbund har
ligeledes påpeget, at varedeklarationen på fiskefoder
i flere tilfælde har været forkert eller mangelfuld.
Således er der fundet flere forurenende stoffer i foderet,
end producenterne selv havde angivet.
Sagen undersøges nu af
Danmarks Fiskeriundersøgelser. I Danmarks Miljøundersøgelser
har man ingen kommentarer til sagen.
4. november 2001
© Steen Ulnits
Stor ørreddød i
lille bæk
Bækørreder en masse,
havørreder på op til 7-8 kg samt sågar enkelte
laks er blevet ramt af en mystisk giftdød i det lille
sønderjyske vandløb Adsbøl Bæk,
som munder ud i Nybøl Nor nær Gråsten.
Bækken, som er syv km lang
fra udspringet i Kiding Mark til udløbet i Nybøl
Nor, er områdets eneste med en selvreproducerende ørredbestand.
Det er derfor dobbelt ærgerligt, at en giftkatastrofe skulle
indtræffe netop her - endda på en årstid, hvor
også mange store gydefisk var gået op i bækken.
I tilgift var der enkelte laks
imellem - finneklippede og efter alt at dømme strejfere
fra Gudenåen mere end 200 km længere nordpå.
Skælprøver er indsendt til Brusgaard Produktionshøjskole,
der som bekendt producerer laksene til Gudenåen.
4. november 2001
© Steen Ulnits
Ny fluerekord II
Per Lund fra Grenå kalder
sig selv for "laksebums", og på hans visitkort
står der: "Fluebinder, sportsfisker og filosof".
Han fisker overalt, hvor der er fisk at fange, men i de senere
år er Forshagaforsen i den svenske Klarelv blevet hans
favorit.
Den 1. juli fangede Per her en
indsølaks på ikke mindre end 10,4 kg. Laksen, som
har levet og vokset sig stor i søen Vänern, er efter
alt at dømme den største indsølaks, som
til dato er taget på flue i Sverige. Den er da også
registreret som uofficiel fluerekord i det svenske blad Fiskejournalens
"Flymaster" register.
Det kan Per godt være stolt
af, og det kan vi andre skam også. Men tænk, at svenskerne
må have en dansk mester stående på rekordlisten...
Pinligt!
4. november 2001
© Steen Ulnits
Ny fluerekord
Vi bliver flere og flere fluefiskere,
og vi fisker flere og flere steder efter flere og flere forskellige
fisk. Det kommer der meget godt og mange mærkelige fisk
på fluen ud af. Således blev der i foråret
sat en ny norsk fluerekord for - stenbider! En imponerende fisk
på 780 gram, idet det er den første fluefangede
af slagsen, som er blevet noteret. Norsk rekord for stenbider
er ellers 2,6 kg med verdensrekorden på knap 3 kg.
Af andre "mærkelige"
fisk kan nævnes den giftige fjæsing, som der i den
forgangne sommer blev landet rigtig mange af fra kysterne i det
nordlige Jylland. En yderst velsmagende fisk, som imidlertid
må håndteres med stor forsigtighed, når fluen
skal ud. En god ven greb engang en fjæsing om nakken en
mørk sommernat - og blev stukket. Hele hånden svulmede
op og smertede i flere dage.
Så pas på med de
mærkelige fisk, der måtte forgribe sig på din
flue!
4. november 2001
© Steen Ulnits
Med Uffe på Sundet
I dag - den 1. november - fylder
en af dansk politiks og dansk lystfiskeris "store"
60 år. Det er naturligvis Uffe Ellemann-Jensen, der er
tale om - Venstres statsministerkandidat i en årrække,
indtil han for fire år siden trak sig efter et yderst knebent
nederlag til Poul Nyrup Rasmussen, der fik "four more years",
som han så dansk udtrykte det.
I går - dagen før
sin fødselsdag - var Uffe så ude at fiske på
Sundet, hvor han bor. Med ombord på det gode skib "Hanne-Berit"
af Rungsted var et kobbel sultne journalister og TV-fotografer,
der skulle præsenteres for Uffes nye bog "Ude med
snøren", som netop er udkommet på Gyldendal.
Fisk blev der ikke fanget mange af, da vinden kulede op af dagen.
Men bogen så de.
Og så udskrev statsministeren
valg, netop som vi stod og fiskede ude på det skumpiskede
Øresund. Uffes første og umiddelbare bemærkning
skal han ikke citeres for, men den næste slipper gennem
censuren: "Det undrer mig ikke. Sidst, han udskrev valg,
stod jeg i lufthavnen i Paris..."
I anledning af fødselsdagen
holder Uffe reception på Christiansborg, så han får
næppe tid til at se laksefiskeri i Skotland på DR2
klokken 19.30. Men han tager den på videoen i stedet!
Et stort tillykke til fødselaren.
Gid han må fange mange fisk i årene fremover. Nu
har han i hvert fald tiden til det.
1. november 2001
© Steen Ulnits
Ny varmerekord
Oktober 2001 blev den varmeste
i de godt 125 år, siden 1874 vi har registreret vejret
i Danmark. Med en middeltemperatur på 12,0 grader var den
nemlig 0,6 grad varmere end den hidtidige rekord, der var fra
oktober 1995. To varmerekorder på mindre end et årti
er meget set i en begrænset sammenhæng, men statistisk
for spinkelt et grundlag til at dømme "drivhuseffekt"
ud fra. Men det er såre nærliggende at lægge
to og to sammen og nå frem til netop den konklusion.
Selv om oktober i år således
blev den varmeste i nyere tid, så fortæller statistikken
også, at en varm oktober typisk medfører en dobbelt
så stor chance eller risiko for en efterfølgende
streng isvinter - ofte en sen én af slagsen. Én
af dem, der måske først for alvor sætter ind
i marts, når man lige troede, at nu stod foråret
for døren.
Brrr...
1. november 2001
© Steen Ulnits
- Iltsvind på retur?
2001 har været et godt
år for vandmiljøet i danske farvande. 2001 har nemlig
budt på færre og mindre iltsvind end katastrofeåret
2000, der var det værste i ti år.
Det er normalt i oktober, at
årets iltsvind for alvor har vist sig efter sommerens algeblomst.
Men i år har afstrømningen og dermed udvaskningen
af kvælstof ligget på gennemsnittet, og samtidig
har sommeren ikke budt på længere perioder med varme
og vindstille, der får vandet til at lagdele sig og blive
iltfrit ved bunden.
Det er dog alt for tidligt at
sige noget om den generelle tendens, selv om både politikere
og miljøfolk gerne vil profilere sig på årets
gode data. Man skal blot huske tilbage på sidste år
for at komme lidt ned på jorden igen.
Der er lang vej tilbage, førend
vi har fået styr på landbrugets massive udledning
af kvælende kvælstof. Meget lang vej.
1. november 2001
© Steen Ulnits
Laksestop i Ho Bugt
Den store Vadehavsundersøgelse,
som du kan læse om nederst på denne side, viste i
sin tid, at de to resterende bierhvervsfiskere i Ho Bugt hvert
år i deres ruser fanger omkring 150 laks og 550 havørreder.
Opgangsfisk, vel at mærke - fisk på vej op mod gydepladserne
i Varde Å.
Siden viste det sig jo, at der
rent faktisk findes rester af en oprindelig laksestamme i netop
Varde Å. Og at der derfor var værdifulde vildlaks
blandt bierhvervsfiskernes fangster. De lokale sportsfiskere
i Varde Sportsfiskerforening tog straks têten ved frivilligt
at frede laksen i Varde Å. Kun havørreder må
tages med hjem. Laks skal genudsættes.
Dette har nu ført til,
at de to bierhvervsfiskere i ét år frem forsyner
deres ruser med stopriste, så der ikke kan gå gydemodne
laks og havørreder i dem.
Det bør medføre
et markant bedre fiskeri i den store sydvestjyske å.
28. oktober 2001
© Steen Ulnits
Fjorten fiskere fanget
Fjorten industrifiskere i Hvide
Sande har fået inddraget deres licenser til industrifiskeri
i en måned, da der viste sig at være alt for mange
sild i deres landinger af brislinger. Således var der 50-70%
sild i lasten, hvor der som bifangst kun må være
20%.
Det kunne Fiskerikontrollen fra
Esbjerg konstatere, da man i løbet af en tre dage lang
kontrolkampagne kontrollerede samtlige fangster landet af 22
Hvide Sande fartøjer. "Det er det største
antal overtrædelser, vi hidtil har konstateret under en
sådan totalkontrol", udtalte Fiskerikontrollen
bagefter.
Og problemet var selvforskyldt,
da de fjorten fartøjer blot kunne være sejlet længere
ud, hvor der er færre sild og flere brislinger. Selv Bent
Rulle, som er formand for Danmarks Fiskeriforening, havde ingen
større bortforklaringer, da han blev forholdt overtrædelserne.
Overtrædelserne kom som
sagt til at koste de implicerede fiskere deres licens til industrifiskeri
i en måned. De må dog stadig konsumfiske.
28. oktober 2001
© Steen Ulnits
Torsk med fingeraftryk
Fiskerierhvervet svindler som
bekendt med fisk og fangster, når og hvor det er muligt.
Det viste blandt andet ovennævnte totalkontrol, hvor 14
ud af 22 kontrollerede industrifiskere havde 2-3 gange flere
sild som bifangst, end loven tillader.
Andre gange har man indhandlet
eksempelvis torsk, der stammede fra helt andre områder
end dem, man selv opgav som fangstpladser. Fordi fiskene helt
enkelt har været fredet, hvor man fiskede. Aldeles bevidst
og helt ulovligt fiskeri på truede torskebestande.
Nu har forskere ved Århus
Universitet og Danmarks Fiskeriundersøgelser imidlertid
udviklet en metode, der gør det muligt at skelne forskellige
torskebestande fra hinanden. Forskerne har opdaget, at torsk
fra Barentshavet, Nordsøen og Østersøen
hver især har forskellige genetiske "fingeraftryk",
som gør det muligt at bestemme fiskenes oprindelsessted.
Fremover vil det således
blive sværere for fiskerierhvervet at svindle med fangsterne
som hidtil. Takket været selvsamme DNA-teknologi, der blandt
meget andet kan udpege voldtægtsforbrydere og afgøre
faderskabssager.
28. oktober 2001
© Steen Ulnits
Nyt program om lystfiskeri i DR2
Den 1. november går
det første af tre programmer om lystfiskeri og jagt i
luften, alle optaget i det betagende skotske højland.
Det første program i trilogien,
der har Isac Walton's "The Compleat Angler" som udgangspunkt,
omhandler lystfiskeriet. Det foregår ved bredden af den
smukke River Dee nær Aberdeen og kongeslottet Balmoral,
hvor såvel Prince Charles som tidligere også hans
moder Queen Elisabeth gerne fisker laks. Og hvor det moderne
"greased line fishing" - laksefiskeri med flydeline
og små fluer - i sin tid blev opfundet af englænderen
A.H.E.Wood.
Programmet, der varer en halv
time, begynder ifølge sædvanligvis velunderrettet
kilde klokken 19.30 og vil blive genudsendt på DR2
en uge senere, før det så sendes for tredje og sidste
gang på DR TV.
Vel mødt ved skærmen.
Det er nemlig undertegnede, der svinger fluestangen i prime time
på DR2!
22. oktober 2001
© Steen Ulnits
Nye kystfluekurser på Samsø
Datoerne ligger nu klar for næste
års ugelange kystfluekurser, der igen afholdes med udgangspunkt
i Samsø Højskole i Koldby.
Om alt går vel, passerer
kursist nummer 100 gennem dette års kystfluekurser på
Samsø Højskole. Det er mange og vidner samtidig
lidt om interessen for denne stadig ret nye fiskeform, som vi
danskere jo selv har "opfundet".
De hidtidige kurser har kun henvendt
sig til begyndere. Nyt for 2002 er derfor et kursus for viderekomne.
Der tænkes ikke mindst på de mange, der allerede
har været på kursus, men som nu gerne vil lidt videre.
Eller dem, der blot har fisket flue fra kysten i nogle år,
men som ikke rigtig føler, at de får nok ud af det.
Interesserede kan læse
mere på webadressen www.samso.com/hojskolen,
hvor man også kan melde sig til. Det er en god idé
at være tidligt ude. Flere har tidligere år måttet
gå forgæves. Man kan også ringe på telefon
86 59 04 11 for at høre nærmere.
Kursusleder er forstander Ole
Kæmpe, der selv er fluefisker - og indfødt samsing.
Underviser er Steen Ulnits, der tidligere har boet på Samsø,
og som har mere end 25 års erfaring med netop kystfluefiskeri.
Tidspunkterne er som følger:
Kursus
I for begyndere: 21.4.-27.4.2002
Kursus II for viderekomne: 12.5.-18.5.2002
Kursus III for begyndere: 6.10.-12.10.2002
22. oktober 2001
© Steen Ulnits
Leder i "Sportsfiskeren":
Biologisk misk-mask
I det tidlige forår
udarbejdede miljøminister Svend Aukens embedsmænd
i ministeriet en biologisk redegørelse for problemerne
med frivand ved opstemninger - primært dambrugsopstemninger
- i danske vandløb, naturligvis med reference til faunapassageproblemerne.
Redegørelsen tog sit
udgangspunkt i en række af de undersøgelser, biologer
hos Danmarks Fiskeriundersøgelser i Silkeborg og andre
fiskeribiologer gennem de senere år har foretaget omkring
migrerende fisks muligheder for passage ved opstemninger set
i relation til den vandmængde, der er til rådighed
uden om opstemningerne.
De fleste af disse undersøgelser
peger entydigt på, at en optimal fiskepassage uden om en
opstemning kræver afgivelse af frivand i et betydeligt
omfang.
Stor var derfor forbløffelsen
og bestyrtelsen, da miljøministeriets embedsmænd
i redegørelsen konkluderede, at afgivelse af 50% af medianminimumsvandføringen
var tilstrækkeligt til at sikre en fornuftig fiskepassage!
Hvad baggrunden for denne
(u)tilsigtede manipulation med fiskeribiologiske undersøgelser
og resultater har været, forbliver - indtil videre - uudtalt.
Dog gætter man næppe ret meget forkert ved at antage,
at udmeldingen har en skjult dagsorden, der skal give amtskommunerne
et vink med en vognstang om, at de ikke behøver at være
alt for restriktive, når dambrugene i 2005 mister deres
ret til indvinding af overfladevand.
Stramninger i vandforsyningslovens
§22, der træder i kraft i 2005, medfører nemlig,
at dambrugene ikke længere råder over så meget
som et fingerbøl vand fra vandløbene. Samtlige
brug, der indtager vand fra vandløb mv., skal ansøge
vandløbsmyndigheden om indvindingstilladelse, og vandløbsmyndigheden
må under ingen omstændigheder fratage vandløbene
mere vand, end at der altid løber mindst 50% af medianminimumsvandføringen
forbi opstemningen.
Derimod er der intet til hinder
for, at vandløbsmyndigheden beslutter at lade endnu mere
vand afgive som frivand til fiskepassager. Ja, i princippet helt
undlader at give tilladelse til indvinding af overfladevand!
Amtskommunerne skal derfor
ikke lade sig besnære af miljøministeriets redegørelse
for vandføring omkring opstemninger. Den holder lige så
lidt vand, som de 50% af medianminimumsvandføringen holder
vand i forhold til en optimal fiskepassage.
Eller sagt med fiskeribiologernes
egne ord: "Det er Danmarks Fiskeriundersøgelsers
vurdering, at afgivelse af 50% af medianminimumsvandføringen
normalt ikke er nok til at sikre fri passage i både op-
og nedstrøms retning".
Der skal ikke herske tvivl
om, at Danmarks Sportsfiskerforbund ved passende lejligheder
vil bringe de biologiske fakta omkring vandføringen i
fiskepassager i venlig erindring hos amtskommunerne - og med
heftighed fremføre dem, når ansøgningerne
om vandindvindingstilladelserne løber ind.
Sportsfiskeren, oktober 2001
Pressemeddelelse fra LDL:
- DSF "halehæng"
til DN?
I oktobernummeret af bladet
"Sportsfiskeren" forekom en ret så interessant
artikel om ørredudsætninger af forretningsfører
Thygesen, og man må vel formode, at der så er tale
om Danmarks Sportsfiskerforbunds officielle synspunkter. Som
sådan fortjener artiklen lidt kommentarer:
Thygesen påstår,
at DSF straks tog afstand fra det brev til udsætningsforeningerne
ved juletid , der kundgjorde stop for saltvandsudsætninger
samt varslede halvering af mundingsudsætninger fra 2002.
Men først så sent som i april bragte "Sportsfiskeren"
en artikel, der primært var et "forkølet"
forsvar for stoppet for saltvandsudsætningerne og overvejende
viste, at DSF ikke havde sat sig ind i den udmærkede rentabilitet
af disse udsætninger og deres succes gennem årene.
Det er ikke første
gang, at DSF har udtalt sig nedvurderende om saltvandsudsætningerne,
og man kan ikke fortænke myndighederne i, at de mente at
have en slags "alibi" for at droppe dem, og i stedet
anbefale, at de mange fisk blev trukket ind som mundingsudsatte
i uegnede smårender - vel med den bagtanke, at udsætninger
så blev opgivet og påtænkt besparelse opnået.
At det ikke gik så galt, skyldtes ikke DSF, men de mange
protester fra foreninger, sammenslutninger samt LDL, der sikrede
en opblødning, så nogle saltvandsudsætninger
blev bibeholdt, og at det andre steder blev godtaget, at fiskene
blev mundingsudsat i ørredførende vandløb.
Besparelsen udeblev så, og man måtte snuppe 1 mio.
fra åleudsætningerne!
Der er vist ikke mange udsætningsforeninger,
der har syntes, at dette forår har været morsomt,
og glæden over udsætning af småfisk (der tæller
pænt i statistikken) har været begrænset. Det
er en gammelkendt viden, at disse små udsætningsfisk
har for ringe overlevelse, når det gælder udsætning
i havet, hvilket jo også mundingsudsætninger reelt
er. Man bør nok desuden huske, at ørreder naturligt
her til lands går i havet som 2-års fisk og ikke
på "babystadiet"!
Thygesen undlader fornuftigvis
at "hakke" på saltvandsudsætninger. Er
DSF mon ved at bevæge sig ind på et mere sagligt
spor? Så mangler vi blot et krav om, at saltvandsudsætninger
skal fortsætte alle steder, hvor rentabiliteten er fin
(fjorde, nor og andre mere "lukkede" farvande). Måske
også krav om, at udsætningerne fastlægges for
længere tidsperioder, så man slipper for den tilbagevendende
usikkerhed om fremtiden.
Hvad angår de påtænkte
nedskæringer i mundingsudsætninger fra 2002, går
DSF nu direkte imod disse besparelser (ifølge Thygesen).
Retfærdigvis må det dog nok påpeges, at såfremt
det lykkes at fastholde udsætningerne, må evt. tak
rettes til de mange gode kræfter, der siden i vinter har
opretholdt et pres på myndighederne for en ærlig
anvendelse af fisketegnspengene.
DSF indtager desværre
en underlig dobbeltrolle i spørgsmålet om ørredudsætninger,
da man samtidig med Thygesens klare udmelding stadig sejler rundt
med et par kedelige " lig i lasten". Foruden at have
undergravet saltvandsudsætningerne, drejer det sig om,
at DSF som en af "Wilhjelm-udvalgets" håndplukkede
organisationer frisk og frejdigt har tilsluttet sig dette udvalgs
forslag til nye (og særdeles destruktive) regler for udsætninger.
Hermed har DSF bragt sig i en position som en art "halehæng"
til Danmarks Naturfredningsforening og de p. t. meget moderne
genetikere og deres "raceteorier" for ørred.
Hvis Thygesens udmelding om
"kamp til stregen" for udsætningernes overlevelse
skal tages seriøst, må kræves, at DSF snarest
tager afstand fra "Wilhjelm-udvalgets" forslag. Det
vil selvfølgelig betyde et ansigtstab for DSF, men man
kan vel trøste sig med, at det er menneskeligt at fejle,
men tåbeligt at fremture!
Bjørn Larsen, formand
Landsforeningen Danske Lystfiskere.
Norsk nationalfugl i knibe
Vandstæren, som i 1963
blev valgt til norsk nationalfugl, er nu i knibe. Det skyldes
ikke mindst forureningen af søer og vandløb, hvilket
får vandstæren til at lægge æg med tyndere
skal end ellers. Flere steder har man fundet faretruende høje
koncentrationer af det giftige tungmetal cadmium i lever og nyrer
på vandstæren.
Også forsuringen af de
sydnorske vandsystemer har givet vandstæren problemer.Når
vandet bliver surt på grund af svovlsur nedbør,
går det hurtigt ud over nogle af vandstærens vigtigste
fødeemner - slørvinger, døgnfluer og vårfluer
- der ikke tåler det sure vand.
Vandstærens unger er kun
en uge gamle, når de dropper fodring fra forældrene
og går over til denne føde. Og mangler så
føden, dør fuglene naturligvis.
14. oktober 2001
© Steen Ulnits
Norske gedder i æteren
13 norske gedder blev forsynet
med en radiosender, så man kunne følge deres færden
under vandet. Formålet var at finde ud af, hvor stort et
område den enkelte gedde bruger, og hvor langt den vandrer.
Det viste sig, at gedderne i
snit har brug for et territorium eller jagtområde på
0,85 km2. Det viste sig ikke uventet, at de største gedder
havde det største territorium, og at de samtidig kunne
foretage vandringer på op til 2,4 km på en uge.
Endelig viste det sig - som de
fleste geddefiskere nok også havde regnet med - at de største
gedder gerne opholdt sig i de frie vandmasser på ganske
dybt vand - op til 27 meter - mens de mindre holdt sig inde på
lavt vand.
Tre ud af de tretten mærkede
gedder blev fanget af lystfiskere under forsøget, mens
de ti efter alt at dømme overlevede eksperimentet og svømmer
endnu.
14. oktober 2001
© Steen Ulnits
Nye udvalg i arbejde
Et nyt udvalg nedsat af Fiskeridirektoratet
skal se nærmere på problemerne omkring Lillebælt
og komme med forslag til løsning af de mange konflikter
mellem turbåde og trawlere.
Udvalget består af amtskommunerne
omkring Lillebælt, relevante fiskeriorganisationer samt
turisterhvervet i området. Ikke mindst sidstnævnte
mister hvert år mange penge - i form af tabte turistindtægter
grundet chikane fra trawlerne. Konfrontationerne skræmmer
nemlig fiskere væk fra turbådene.
Arbejdet skal være afsluttet
senest til marts næste år. Det skal blive spændende
at se, om der kommer noget brugbart ud af det - og i bekræftende
fald hvad. Det forlyder i skrivende stund, at der endnu ikke
er kommet noget ud af arbejdet - endsige afholdt noget møde...
Samtidig har fødevareministeren
nedsat et udvalg, der skal se nærmere på mulighederne
for et fremtidigt fiskeopdræt i havbrug i de indre danske
farvande.
14. oktober 2001
© Steen Ulnits
Nye lovforslag i Folketinget
Ved Folketingets åbning
præsenterede regeringen en hel stribe nye lovforslag, hvoraf
langt de fleste naturligvis er uden relevans for læsere
af disse sider.
Men i lovkataloget fra Fødevareministeriet
var der bid. I form af et lovforslagom at gøre det lettere
for landmændene at opføre de såkaldte "gyllesepareringsforslag",
hvor gyllen nedbrydes til rent vand og tørstof, der siden
kan bruges som gødning på markerne.
Baggrunden for dette lovforslag
er ikke mindst, at man på denne måde lettere kan
kontrollere den mængde gylle, der spredes over markerne.
Og at naboer til de gødede marker i vid udstrækning
slipper for den forfærdelige stank af død og forrådnelse,
som den rå gylle jo afstedkommer.
På fiskerifronten barsles
der med forslag om "individuelt omsættelige fiskekvoter".
Hermed skal forstås, at hver enkelt fisker tildeles en
fiskekvote, som han så frit kan bestemme sig til selv at
fange - eller sælge videre til andre fiskere. En sådan
ordning har længe eksisteret i flere andre lande og vil
gøre det langt lettere at styre og koordinere fiskeriet
løbende.
Der var også bid i Miljø-
og Energiministeriet. I form af forslag til nye love om naturbeskyttelse.
Udgangspunktet for disse nye love er det forkætrede Wilhjlem-udvalg,
som jo allerede har haft ødelæggende virkning på
fiskeplejen - i form af endnu færre fisk til de i forvejen
hårdt plagede sjællændere, som ellers bidrager
med noget nær halvdelen af alle indløste fisketegn.
Men som kun får en femtedel af pengene tilbage i forhold
til jyderne.
Selvsamme udvalg har imidlertid
barslet med adskillige forslag til en bedre beskyttelse af den
danske natur, til sikring af offentlig adgang til samme natur.
Miljøministeriet vil sidst i denne måned fremlægge
et debatoplæg, der så siden skal munde ud i konkrete
lovforslag.
Interesserede kan læse
mere om den skæve fiskepleje ved at klikke under "Fiskeribiologi".
Her findes der flere artikler om netop fiskeplejen og fordelingen
af midlerne.
14. oktober 2001
© Steen Ulnits
Gone fishing - finally!
Så lykkedes det alligevel
at komme ud at lufte ørerne lidt - trods terroristangreb
og anden dårligdom. Ryanair fløj trofast til England,
som blev skueplads for det årlige fiskeri i River Test
syd for London - der, hvor tørfluefiskeriets vugge stod
i forrige århundrede.
Fiskene var ikke lige så
lette som sidste år, og vejret var ikke specielt befordrende
for tørfluefiskeri. Det er jo ikke altid lige let at holde
sine små og sparsomt hacklede tørfluer flydende,
når regnen bare pisker ned. Til gengæld var der god
størrelse på fiskene, når først de
var gået til biddet - i form af kilofisk og større,
der stort set ikke accepterede fluer over str. 18 og forfang
tykkere end 0.12 mm.
Samtidig benyttede jeg lejligheden
til at se nærmere på og testkaste de mange nyheder,
som amerikanske Orvis har til 2002. Orvis har jo netop europæisk
hovedkvarter i Sydengland, nær de forjættede kalkstrømme,
som jo er perfekte steder at teste nyt fluegrej over for kritiske
fisk. "Educated trout", som de kaldes på disse
kanter. Fisk, der har set det hele og lidt til. I krystalklart
vand med masser af føde.
Et helt nyt line up af Orvis
stænger lover rigtig godt for det kommende år. Det
er stænger med betegnelsen "T3", som gør
brug af den meget omtalte og nu populære "nanoteknologi",
hvor man opererer med stoffer på molekylært eller
sågar atomart niveau.
Det er der efter alt at dømme
kommet en række helt nye og bedre fluestænger ud
af - stænger, som vi nok skal komme til at høre
rigtig meget mere til. Også her på siden.
4. oktober 2001
© Steen Ulnits
Skjernå i skred
Der skrider støt fremad
med Skjernå-projektet. Den 18. september kom arbejdet et
godt stykke videre, da gravemaskiner gennembrød en 50
m bred jordvold nær hovedvejen mellem Tarm og Skjern. Herved
blev vand fra den regulerede Skjernå atter ledt ind i det
bugtede åløb, som man har genskabt i de sidste to
år.
Men ikke nok med det. Om få
dage gennembrydes en tilsvarende jordvold 4 km længere
oppe i systemet - ved Lundenæs. Herved bliver Omme Å
og Gundesbøl Å så koblet på den nu retablerede
Skjernå's nye løb. Herefter resterer at tildække
det gamle, regulerede åløb, som da ikke længere
er å. Hertil skal bruges jord fra de gamle diger og fra
de nyudgravede åløb.
4. oktober 2001
© Steen Ulnits
Slipper for slam
Mens det skrider fremad for Skjernå,
så skrider grundlaget for en stor del af landets kommuner,
der hidtil har kunnet slippe af med slam fra rensningsanlæggene
ved at hælde det ud på markerne. I dag er det således
60% af alt dette slam, der havner på landbrugets marker.
Men til juni næste år
indfører Miljøstyrelsen nye regler for slam, der
deponeres på denne måde - i form af lavere grænseværdier
for en lang række miljøfremmede stoffer i slammet.
På nuværende tidspunkt stilles der krav til indholdet
af tungmetaller, blødgøringsmidler fra plastindustrien
samt østrogenlignende stoffer fra vaskemidler.
Men fra 2002 skærpes kravene
yderligere. Fremover skal kommunerne også undersøge
slammet for bestemte fenoler, hvilket forventes at give store
problemer i byområder, hvor der i vid udstrækning
optræder fenoler i slammet fra rensningsanlæggene.
På landet er problemet ikke nævneværdigt.
På nuværende tidspunkt
betaler kommunerne typisk 150-300 kroner til en landmand for
at få lov til at sprede et ton slam over hans marker. Mange
landmænd siger imidlertid nej, da de ikke ønsker
deres jord forurenet yderligere. Skal slammet i stedet brændes
- og det regner man med, at yderligere 10% skal efter de skærpede
bestemmelser - må kommunerne påregne at skulle betale
op mod 500 kroner per ton.
Prisforskellen kommer skatteborgerne
- som altid - til at betale. Et godt miljø koster nu engang
penge.
Landets mange rensningsanlæg
produceres i dag årligt 1,4 mio. tons flydende slam, som
siden tørres til 160.000 tons tørt slam. Heraf
spredes omkring 100.000 tons på markerne som jordforbedringsmiddel.
4. oktober 2001
© Steen Ulnits
Kolding Å-konkurrencen
2001
Kolding Å er et lille vandløb
med store havørreder. Det er dokumenteret adskillige gange
med fisk over 10 kg taget på stang og fisk på op
til 13 kg taget under elfiskeri.
Den nyligt afholdte fiskekonkurrence
i oktober var dog ikke tilsmilet af vejrgúderne, der for
alvor havde lukket op for himlens sluser. Med det resultat, at
åen løb høj, brun og uklar og kun var vanskeligt
fiskbar mange steder.
Alligevel blev der landet fisk.
Således blev der indvejet hele 18 havørreder med
den største på 5,6 kg. Som altid, når det
gælder Kolding Å, var det en lille 2-delt ambulancefarvet
Rapala wobler, der scorede bedst.
22. oktober 2001
© Steen Ulnits
Ribe Vesterå-konkurrencen
2001
I weekend'en den 8.-9. september
afholdt man så den årlige fiskekonkurrence i Ribe
Vesterå. Formålet var som altid at samle penge ind
til at betale erhvervsfisker Mikkelsen for den afstående
fiskeret til Vesteråen, som er åben for offentligheden
- modsat det nedre løb af tilløbet Gelså,
der er forbeholdt A-medlemmer af Ribe Sportsfiskerforening.
Formålet med konkurrencen
er dog også det sociale samvær, der altid opstår,
når fiskere fra nær og fjern mødes for at
dyste på venskabeligt plan. Og så naturligvis at
fange fisk eller i hvert fald prøve på det. Årets
konkurrence blev vundet af en havørred på 3,4 kg
- den største ud af 6 tilmeldte havørreder. Til
gengæld blev der fanget og tilmeldt ikke færre end
13 laks, som dog ikke var så store. Største laks
vejede nemlig kun 3,3 kg
28. september 2001
© Steen Ulnits
Karup Å-konkurrencen
2001
Karup Å Sammenslutningen
afholdt igen i år et Åbent Hus arrangement ved den
landskendte havørredå. Det løb af stabelen
den 17.-19. august, hvor tilstrømningen var kolossal.
Ikke færre end 550 lystfiskere fra nær og fjern mødte
op for at dyste med åens velvoksne, men altid vanskelige
havørreder, og stor var derfor trængslen ved de
bedste pladser.
Igen i år viste det sig,
at man skal gå mange gange for at få krogen i en
stor Karup-havørred. Således blev der kun indvejet
15 havørreder af de 550 fremmødte, hvilket jo svarer
til én havørred per 37 fiskere i to dage. Eller
én havørred om dagen per 18 fiskere. Det underbygger
glimrende statistikken fra sidste år, hvor 90 deltagere
fangede 5 fisk på en enkelt dag. Hvilket jo også
svarer til, at der skal 18 dagture til, førend der er
gevinst.
Men så er fiskene altså
også store. Sidste års største fisk vejede
6,5 kg, mens dette års tre største fisk alle vejede
lige godt 7 kg. Så når det endelig bider i Karup
Å, er der i regelen tyngde bag!
28. september 2001
© Steen Ulnits
Gudenå-konkurrencen
2001
Gudenåens Ørredfond,
som er en sammenslutning af Bjerringbro og Omegns
Lystfiskerforening, Langå Sportsfiskerforening, Randers
Sportsfiskerforening, Hadsten Lystfiskeriforening og Støvring-Mellerup
Idrætsforening, afholdt lørdag den 15. september
den traditionsrige Gudenå-konkurrence.
Formålet med konkurrencen
er at skaffe midler til arbejdet med at opdrætte udsætningsfisk
til Gudenå-systemet af åens egen havørredstamme.
Alt arbejde med fiskeopdrættet i sammenslutningens dambrug
ved Skibelund nær Bjerringbro er baseret på frivillig
og ulønnet arbejdskraft året igennem.
Der blev i alt indvejet 9 havørreder
til årets konkurrence:
- 1. præmie Steen J.
Nielsen, Kjellerup 61 cm / 2,61 kg
2. præmie Stig Asferg, Randers 59 cm / 2,49 kg
3. præmie Carsten Riis, Åbyhøj 59 cm / 2,36
kg
4. præmie Allan Jensen, Fårup 59 cm / 2,18 kg
5. præmie Rico Jensen - 55 cm / 2,05 kg
6. præmie Carsten Nielsen - 53 cm / 1,75 kg
7. præmie Rita Kristensen, Hadsten 49 cm / 1,37 kg
8. præmie Carsten Nørgaard, Rønde 51 cm /
1,36 kg
9. præmie Erling Nielsen - 43 cm / 0,78 kg
Hvis havørrederne svigtede
lidt - i hvert fald hvad størrelsen angår, for vi
husker jo alle forsommerens kæmpe på 12,6 kg - så
blev der til gengæld indvejet hele 21 laks med følgende
som de fem største:
- 1. præmie Michael Bjerregaard,
Hjørring 82 cm / 5,35 kg
2. præmie Kristian Thøgersen, Hjørring 85
cm / 5,28 kg
3. præmie Martin D Pedersen - 72 cm / 3,12 kg
4. præmie Peter Bjerregaard, Slagelse 70 cm / 2,78 kg
5. præmie Niels J Jensen - 67 cm / 2,75 kg
Juniorpræmien gik til Jan
Staunsberg for en laks på 69 cm / 2,62 kg
Gudenåen er kendt for -
især på sit nedre løb - at huse en stor bestand
af ofte velvoksne gedder. Derfor kan årets resultat se
noget misvisende ud. Der blev nemlig kun indvejet 3 middelmådige
gedder:
- 1. præmie Peter Andreasen
- 80 cm / 3,56 kg
2. præmie Peter Dan Jensen, Langå 73 cm / 3,10 kg
3. præmie Ernst Brian Lind, Langå 75 cm / 2,92 kg
28. september 2001
© Steen Ulnits
Ny opdatering af www.ulnits.dk
Så lykkedes det langt om
længe at få den årlige store opdatering af
www.ulnits.dk sikkert i hus. Tyve nye artikler og mange
flere nye fotos ligger nu og venter på at blive læst
og set. Heriblandt følgende:
- For de miljøinteresserede:
- Fiskeplejen de sidste år
- Fiskeopdræt på
godt og ondt
- Økoturisme og lystfiskeri
-
- For fluefiskeren:
- Fiskeri med dybe nymfer
- Helt - og aldeles anderledes
- En dansk producent af fluegrej
-
- For spinnefiskeren:
- En helt ny grejgigant på
verdensplan
- Havørredens vandringer
-
- For småbådsfiskeren:
- Elmotorer for fremtiden
- Det nye "kørekort"
til motorbåd
-
- For de rejselystne:
- Yucatan halvøen, Mexico
-
- For læsehestene:
- Nye Ulnits bøger fra
Gyldendal
Og meget mere. www.ulnits.dk
indeholder nu 250 artikler samt mange flere fotos. Det gør
den til en af Skandinaviens største private hjemmesider
om lystfiskeri, fiskeribiologi og vandmiljø - hvis ikke
den største.
God læselyst!
21. september 2001
© Steen Ulnits
Gone fishing again
- well, almost...
Egentlig skulle jeg slet ikke
have siddet her og opdateret "Aktuelt". Egentlig skulle
jeg have stået i en krystalklar elv i Alaska med nystegne
sølvlaks svømmende for fødderne og springende
laks for enden af fluelinen.
Men sådan skulle det ikke
være. Terroristangrebene på USA i New York og Washington
stoppede som bekendt al flyvning fra Europa til USA i flere dage,
så jeg slet ikke kunne komme afsted til Alaska.
Surt show, men det er jo trods
alt i bagatelafdelingen, når man sammenligner med de menneskelige
ofre i forbindelse med det bestialske angreb på uskyldige
mennesker, som blot passede deres arbejde i World Trade Center.
21. september 2001
© Steen Ulnits
Round Up - goes down!
Miljøstyrelsen godkendte
for kort tid siden plantegiften Round Up for endnu en tiårs
periode - trods mange diskussioner om det fornuftige eller ansvarlige
heri.
Nu viser det sig så at
være en forkert disposition. Nu har Danmarks Miljøundersøgelser
nemlig fundet den aktive del af Round Up - stoffet glyphosphat
- i prøver fra de øverste lag af grundvandet. Greenpeace
finder det direkte pinligt, at Miljøstyrelsen ikke straks
har taget konsekvensen af, at Danmarks mest anvendte ukrudtsmiddel
alligevel - trods alle forsikringer om det modsatte - kan sive
ned i det grundvand, vi alle siden skal drikke af.
Miljøminister Svend Auken
vil nemlig først tage sagen op til mulig fornyet overvejelse
ved årsskiftet. Megen glyphosphat kan sive ned i grundvandet
inden da...
21. september 2001
© Steen Ulnits
|
