Aktuelt
4. kvartal 2000
Bush ud af bush'en
Så kom han langt om længe
ud af busken - den nye præsident, som USA's befolkning
slet ikke ville have, men som den republikansk dominerede Højesteret
med en hårfin split decision alligevel mente, de skulle
have. Så meget for Højesterets upartiskhed, som
ingen nu længere tror på.
Den politisk umodne og forkælede
fars dreng med oliemillioner på bankkontoen havde ingen
skrupler over at skulle være USA's nye præsident
- trods det faktum, at han fik omkring 300.000 stemmer færre
end demokraten og miljøforkæmperen Al Gore. Trods
uregelmæssigheder omkring valget i staten Florida, hvor
Bush' egen bror Jeb er guvernør. Alle kneb gælder
åbenbart - både i og uden for USA's Højesteret.
Præsident George Walker
Bush Junior dokumenterede som noget nær sin første
handling overhovedet, at han ikke har forstand på politik
- at han kun nåede så vidt på grund af den
massive økonomiske opbakning, han fik fra den stenrige
oliebranche. Han lever nu til fulde op til alle spådomme
om, at han ikke fatter en brik om politik og miljø, men
kun styres af penge og pengestærke bagmænd.
Hans første gerning var
nemlig at erklære, at nu vil han åbne op for olieudvinding
i Alaskas sidste ødemarker. Dem, som præsident Carter
sidst i 70'erne fik fredet via sin fremsynede Carter Convention.
Nu vil Bush junior betale oliebranchen tilbage for dens støtte
under valgkampen - ved at sælge ud af det amerikanske arvesølv.
Nu skal der bores efter olie i den sårbare arktiske ødemark
- den eneste, som er tilbage af slagsen i Nordamerika.
Og så er Bush junior endda
- som Bush senior - en ivrig lystfisker. Hans problem er blot,
at han hellere vil fiske bass i en kunstig sø i det varme
Texas end i en iskold naturlig elv længst oppe i Alaska.
USA's miljøorganisationer
har øjeblikkeligt erklæret Bush kamp til stregen
og sidste blodsdråbe. - Hvor kortsynet kan man være
og så samtidig blive præsident for verdens mægtigste
nation og eneste tilbageværende supermagt?
Den slags lader sig kun gøre
i USA, hvor man har det værste og bedste af alt.
28. december 2000
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Nye Trident TL stænger fra
Orvis
Det er en tydelig trend: Flere
og flere fluefiskere investerer i 4-delte rejsestænger
i stedet for de almindelige 2-delte, som i sagens natur fylder
langt mere.
Tendensen er klar, selv om rejsestængerne
i sagens natur er dyrere end de 2-delte. Også selv om stængernes
indehavere måske slet ikke planlægger nogen længere
rejse. Det er blot uhyre komfortabelt med rejsestængernes
korte stangsektioner.
Til 2001 sæsonen lancerer
eksempelvis amerikanske Orvis hele 18 nye modeller i deres velkendte
Trident TL topserie af fluestænger. Ikke færre end
ti af de nye modeller er 4-delte rejsestænger, og Orvis
bestræber sig da også på, at samtlige modeller
efterhånden skal kunne fås såvel 2-delte som
4-delte.
Denne udvikling i retning af
flere og flere flerdelte stænger med flere og flere dele
er i høj grad teknologisk baseret. Først i de seneste
år har man for alvor kunnet designe sådanne stænger,
uden at det er gået ud over deres kasteegenskaber. Først
nu har man fået computere og computerprogrammer, som er
i stand til at udregne den optimale udformning af denne type
fiskestænger.
Flerdelte stænger kræver
markant flere beregninger og større præcision i
samlingerne end traditionelle todelte. De bedste fabrikanter
arbejder i dag med tolerancer på få tusindedele af
en tomme, førend de er tilfredse. Hver enkelt samling
måles og håndtilpasses, så man er helt sikker
på en årelang pasning.
Men den slags koster. Priserne
er typisk 15-25 % højere for de 4-delte modeller - højere
på modeller med endnu flere sektioner. Men har man først
prøvet førsteklasses flerdelte stænger, kvier
de fleste sig ved nogensinde mere at investere i nye 2-delte
stænger.
Så god er aktionen i dag,
at man ikke længere kan mærke forskel. Og så
meget lettere er de flerdelte fluestænger at transportere
og opbevare.
23. december 2000
© Steen Ulnits
Grejnyt:
"Lille ny" Large Arbor
fra Orvis
Orvis lancerede sidste år
deres prisbillige bredspolehjul baseret på den velkendte
skivebremse fra Battenkill hjulene.
Der var fire størrelser
Battenkill Large Arbor at vælge imellem - fra den lille
3/4'er til den store 9/10'er. Nu har Orvis så til 2001
lanceret endnu en størrelse - en lille ny, der har betegnelsen
1/2 og dermed sigter på de allerletteste lineklasser. Og
det er der faktisk god brug for, idet netop forfangsspidser på
omkring 0.10 mm virkelig kræver en bremse, der starter
helt jævnt og rykfrit op.
Efter at have testet den mindste
model på en håndfuld tykmavede bækørreder
i de sydengelske kalkstrømme Test og Itchen kan jeg kun
konstatere, at den fungerer helt efter hensigten. Bremsen starter
silkeblødt op, og selv ved en minimal bremsekraft er der
ikke skyggen af tilløb til overløb under udløb.
Sædvanligvis velinformerede
kilder meddeler, at Orvis påtænker at udvide Battenkill
Large Arbor serien med yderligere en model til næste år
- en laksemodel, der så efter al sandsynlighed vil få
betegnelsen 11/12.
Orvis har med den nye Large Arbor
serie virkelig skudt papegøjen og har da også haft
svært ved at følge med efterspørgselen i
den nu snart forgangne sæson. Prisen er nemlig ganske rimelig.
14. december 2000
© Steen Ulnits
Snart slut med drivgarn i Middelhavet
Verdens første marine
reservat blev sidste år en realitet, da Frankrig, Monaco
og Italien enedes om at frede et stort havområde i Middelhavet
ud for de tre lande.
Havområdet er hele 2,5
gange Kattegat af størrelse, og det er primært blevet
fredet på grund af de mange hvaler, der lever netop her.
Deres tilstedeværelse skyldes en opvældszone, hvor
næringsrigt bundvand af strømmen bringes op til
overfladen og lyset. Store mængder plankton og dyrealger
bliver resultatet og første led i en stor fødekæde
med hvalerne som vigtigste slutled.
For at beskytte hvalerne mod
at ende som uønskede bifangster er der udstedt et totalforbud
mod drivgarnsfiskeri i hele dette kolossale - i hvert fald set
med danske øjne - havområde. Ikke uventet har garnforbudet
affødt mange protester fra lokale erhvervsfiskere, der
ser reservatet som det første skridt på vejen mod
et garnfrit Middelhav.
Men man freder ikke bare lige
et stort havområde, selv om det måtte være
nok så vigtigt og bevaringsværdigt. De første
planer om et marint reservat netop her blev lanceret helt tilbage
i 1989. Først ti år senere - i 1999 - var man kommet
så langt ad politiske og internationale kanaler, at fredningen
kunne blive en realitet.
Måtte de sarte og sårbare
og overfiskede indre danske farvande på samme måde
blive udlagt som et marint reservat med forbud mod hårdhændet
fiskeri med trawl og drivgarn. Det ville vi alle nyde godt af.
9. december 2000
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Kostbar 7-delt sag
I erkendelse af, at selv en 4-delt
stang i visse situationer kommer til kort (læs: bliver
for lang), lancerede amerikanske Orvis derfor sidste år
en rap lille 7-delt sag.
Med sine kun godt 40 cm i det
grønne alurør var den lille "ny" i Trident
TL serien et rigtig godt valg for den rejselystne fluefisker,
der er villig til at betale for godt kram. Stangen har - trods
de mange samlinger - en ubrudt gennemgående aktion, som
evner at kaste en klasse 5 line både langt og præcist.
Den lille 7-delte blev så
stor en succes sidste år, at den i lange perioder var i
restordre fra fabrikken - trods en ganske pebret pris. Og succesen
var så stor, at Orvis til 2001 lancerer endnu en 7-delt
sag af den meget transportvenlige slags. En 9 fods fluestang
klasse 8.
Det er en længde/line kombination,
som mange rejsende saltvandsfluefiskere længe har sukket
efter i en rigtig kort udgave. Som tilfældet er på
dens lillebror, har Orvis også på storebror fraveget
sin sædvanlige top-over-bund samling og i stedet satset
på spigot-samlinger.
Orvis fortæller selv, at
man simpelthen ikke kan lave almindelige samlinger så tæt
på toppen uden dels at ødelægge aktionen,
dels spolere udseendet. Derfor valgte man i stedet de slanke
spigot-samlinger på de 7-delte stænger.
Som tilfældet var med den
første 7-delte sag, så kaster også den anden
fint med liner en klasse tungere end det anbefales.
6. december 2000
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Flerdelt fluestang til fornuftig
pris
Flere og flere fluefiskere vil
have flere og flere flerdelte fluestænger. Men flerdelte
fluestænger har længe været dyre, hvis de også
skulle være gode. Specielt har de mange samlinger været
et problem på billige, flerdelte fluestænger.
Men det rådes der nu bod
på. Abu Garcia har nemlig til 2001 sæsonen lanceret
en ny 4-delt rejsestang i Diplomat Fly serien. Der er tale om
en 9 fod klasse 5-6 stang, som er ideel til generelt fiskeri
med tørflue og nymfe i å og sø. En stang,
der er lige meget hjemme på fjeldturen til Laplands ørreder
og stallinger som til regnbuerne i det lokale Put & Take
vand.
4-delte stænger er langt
lettere at transportere end de almindelige 2-delte, og med den
nye 4-delte Diplomat Fly ser problemerne med samlingerne ud til
at være et overstået fænomen. Stangen matcher
perfekt med et Diplomat Fly 5/6 fluehjul fra selvsamme Abu Garcia.
Og så er prisen uhyre rimelig.
1. december 2000
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Radikalt nyt Ambassadeur hjul
Abu Garcia er for mange spinnefiskere
synonym med de klassiske Ambassadeur multiplikatorhjul. Efter
et halvt århundrede i produktion skulle man tro, at udviklingsmulighederne
måtte være udtømte. Men nej. Abu Garcia lancerer
til 2001 sæsonen et helt nyt multihjul baseret på
et helt nyt koncept, nemlig planetgearet. Det nye hjul hedder
meget passende EON.
Med et planetgear får man
hele fem kraftoverføringspunkter - mod kun to hos det
traditionelle gear. Herved mere end fordobles kraften under indspinning.
Men man får ikke blot et bedre udvekslingsforhold. Man
får også aflastet hjulets vitale dele, hvilket resulterer
i en blødere gang og længere levetid.
Planetgearet er på flere
måder nøglen til EON's unikke egenskaber. Det er
planetgearet, som har gjort det muligt at centrere håndtaget
midt på gavlen. Det er også planetgearet, som har
gjort det muligt at flytte og forbedre slirebremsen. Bremsens
nye placering gør den meget let at komme til. Bremseskiverne
er samtidig blevet større, hvilket medfører en
langt mere jævn og stærk bremse.
Da håndtaget sidder i midten,
er justeringsskruen for den mekaniske kastebremse placeret midt
på håndtaget. Kastebremsen bliver på denne
måde lettere at indstille og justere. Indstillingen bliver
derfor mere eksakt.
Også centrifugalbremsen
er let at justere. Bag hjulgavlen, som let løsnes med
CamLock systemet, sidder centrifugalvægtene. Ved at dreje
på låseringen kan man umiddelbart vælge, hvor
mange af vægtene, der skal være aktive under kastet.
Når man frikobler spolen,
frikobles også lineføreren, som da svæver
helt frit. Lineføreren følger nu linens mindste
bevægelse på spolen, hvilket giver mindre modstand
og længere kast. Og man behøver aldrig mere bekymre
sig om, at line og linefører kommer ud af takt.
EON's stativ er fremstillet af
Duralite 6, som er et råstærkt letvægtsmateriale.
Det giver en konstruktion, som er både robust og rustfri.
EON's CamLock system indebærer ligeledes nemme og bekvemme
spoleskift - noget, man ellers ikke er forvænt med på
multihjul.
Skal ses i butikken og prøves
ved vandet!
1. december 2000
© Steen Ulnits
Flere svin - mere svineri
Danske landmænd - specielt
svinebønderne - fortsætter ufortrødent deres
kamp for at ødelægge den danske natur og det danske
vandmiljø. Senest har de ansøgt om tilladelse til
at øge deres i forvejen kolossale produktion på
25 millioner grise årligt med yderligere 0,6 million grise.
I forvejen sviner de 25 millioner
grise så meget som 80 millioner menneskers urensede spildevand
- i form af gylle, der spredes ud over markerne for at komme
af med den. Danske svinebønders allerstørste problem
er derfor ofte, at de ikke råder over tilstrækkeligt
med landbrugsarealer, hvor deres gylle kan spredes. Jordpriserne
er derfor steget markant, hvilket mærkes på flere
måder.
Dels er det blevet svært
for nye landmænd at etablere sig - nyuddannede bønder,
som efter al sandsynlighed ville være mere tilbøjelige
til økologisk landbrug end det traditionelle svineri.
Og dels er jorden nu så dyr, at det er vanskeligt at opkøbe
tilstrækkelige arealer til den naturgenopretning, staten
i disse år er i gang med.
Nu har det sågar også
vist sig, at adskillige mennesker rundt omkring i landet direkte
er blevet syge af de stinkende gylledampe. Der har i dagspressen
og på TV været vist eksempler fra skoler og plejehjem,
hvor mavesygdomme har floreret i forbindelse med gyllespredning
uden for bygningerne.
Landmændene er bedøvende
ligeglade. De har loven på deres sige, siger de, og har
derfor ingen planer om at skære ned på svineriet.
De vil tilsyneladende have tilstande som i Holland og
Belgien, hvor vandmiljø i dag er en by i Rusland - noget,
man havde for mange år siden. Underligt, at de såkaldte
dyrevenner bruger alle deres ressourcer på at lukke tamme
mink ud i naturen - i stedet for at fokusere på svineriet
fra svinebønderne.
Fødevareminister Ritt
Bjerregaard har til pressen udtalt, at amterne allerede har lovhjemmel
til at afvise svinebøndernes ansøgninger om udvidelse.
Med den begrundelse, at miljøet ikke kan klare mere. Men
amterne siger, at de kun i meget få tilfælde er i
stand til at afvise korrekt udfyldte ansøgninger om udvidelse.
Tiden vil nu vise, om Ritt kun er sig sit økologiske ansvar
bevidst, når det gælder hendes egen økologiske
æblehave på Fyn.
Man kan i mellemtiden diskutere,
hvem der er de største svin i denne sammenhæng.
Grisene er det i hvert fald ikke. De kan jo ikke gøre
for det.
27. november 2000
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Visionære vadestøvler
Traditionelle gummisåler
er glimrende til brug på blødt underlag, hvor de
har et godt greb. Men skal man vadefiske på glat stenbund,
er selvsamme gummisåler ikke meget bevendt. De kan nemlig
ikke stå fast på algebegroede sten og klipper.
Det kan til gengæld filtsåler,
hvis ru overflade formår at skære igennem det tynde
og ofte sæbeglatte algelag. Uheldigvis er selvsamme filtsåler
næsten livsfarlige, hvis de skal bruges på glatte
og mudrede overflader. Da kommer man lynhurtigt til at føle
sig som Bambi på glatis!
Dansk-finske "Vision"
barslede for nogen tid siden med et interessant bud på
en fiks løsning af dette evindelige problem: En vadestøvle
med såvel gummisål som filtsål. Visions vadestøvle
har således en hæl med profilsål, som griber
godt på blødt underlag, mens resten af sålen
er af filt.
To fluer med ét smæk,
om man så må sige.
25. november 2000
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Flere flerdelte fluestænger
i fremtiden
Flere og flere fluefiskere investerer
i 4-delte rejsestænger i stedet for de almindelige 2-delte,
som i sagens natur fylder langt mere. Tendensen er klar og går
i retning af rejsestængerne, selv om de i sagens natur
er noget dyrere end de 2-delte.
Til 2001 sæsonen lancerer
amerikanske Orvis hele 18 nye modeller i deres velkendte Trident
TL topserie af fluestænger. Ikke færre end ti af
de nye modeller er 4-delte rejsestænger, og Orvis bestræber
sig da også på, at samtlige modeller efterhånden
skal kunne fås såvel 2-delte som 4-delte. Alle naturligvis
klassificeret efter Orvis unikke "Flex Index", så
man aldrig er i tvivl om aktionen.
Priserne? De er typisk 15-25%
højere for de 4-delte modeller. Har man først prøvet
en førsteklasses flerdelt, kvier man sig ved nogensinde
mere at investere i 2-delte stænger. Så meget lettere
er de 4-delte fluestænger at transportere og opbevare.
Og kasteegenskaberne er ikke mærkbart ringere end de 2-deltes.
Alt taler således for flere
og flere flerdelte fluestænger i fremtiden.
25. november 2000
© Steen Ulnits
2000: Oversvømmelsernes
år
I sommer var den gal i Midtsverige,
hvor adskillige elve gik over deres bredder - godt hjulpet på
vej af ekstraordinært store regnmængder og vandkraftværker,
der grådigt holdt på vandet så længe,
at det til sidst var for sent. Resultatet blev skader på
veje og bygninger for et trecifret millionbeløb.
I lang tid troede man, at nu
var oversvømmelserne et overstået kapitel i Mellemsverige.
Lige indtil den seneste tids voldsomme regnskyl, der endnu engang
har fået de store midtsvenske elve til at gå over
deres bredder nær grænsen til Norge.
Efter Sverige var den gal i Schweitz
og Norditalien, hvor Po floden gik over sine bredder og oversvømmede
mange kvadratkilometer fra Alperne i nord til Adriaterhavet i
syd. 35.000 blev evakueret - mindst 25 dræbt, heraf flere
i de store mudderskred, som oversvømmelserne udløste
oppe i bjergene.
Og nu er den så gal i England,
hvor man oplever de værste oversvømmelser i 400
år. Der er tale om den dyreste naturkatastrofe nogensinde
- med skader skader for mere end 1 milliard kroner.
Oversvømmelserne nar medført
stop for bygning af nye anlæg, der kunne forværre
situationen ved regulering af nedbøren, og regeringen
har sat 6 milliarder kroner af til fremtidige forholdsregler.
Indtil videre er 3 dræbt,
og der har været oversvømmelsesvarsler ved flere
end 40 floder. Værst har det været ved River Ouse
i vikingebyen Yorkshire nord for London, hvor floden har stået
mere end 5 meter over normal vandstand. 3.000 mennesker er blevet
evakueret fra deres hjem i dette område.
Alt taler for, at det er drivhuseffekten,
der nu er ved at gøre sig synligt gældende. Hvor
industrien i årevis har affærdiget videnskabens snak
om drivhuseffekten og dens skadelige virkninger på vejr
og miljø, dér viser naturen nu selv kræfter.
Interesserede kan læse
mere om drivhuseffekten ved at klikke på den.
20. november 2000
© Steen Ulnits
Mere og mindre kunstgødning
Statistikken viser, at der bruges
mindre og mindre kunstgødning på de danske marker.
I sig selv et glædeligt budskab, der dog ikke fortæller
noget om det samlede gødningsforbrug i Danmark. Den stærkt
stigende svineproduktion leverer nu gylle i stridere og stridere
strømme, og det er her, baggrunden for det mindskede forbrug
af kunstgødning skal søges.
Statoil, som jo leverer olieprodukter
fra de norske Nordsøoliefelter, har imidlertid øget
sin produktion af netop kunstgødning. Og det er mere positivt,
end det umiddelbart kunne lyde. Statoil har nemlig udviklet en
let dieselolie, som er meget fattig på forurenende svovl.
Et brændstof, man derfor håber at kunne sælge
til specielt lave og miljøvenlige afgifter.
På samme måde har
Statoil netop indviet et anlæg, der kan omdanne forurening
fra oliefyring - svovldioxid og kvælstofoxider, hovedingredienserne
i sur nedbør - til netop nyttig kunstgødning. Fra
erhvervsside forventer man, at det nye anlæg i Kalundborg
vil blive en god kilde til eksport.
Anlægget har kostet Statoil
77 mio. kroner, og man mener, at der på verdensplan er
behov for op mod 50 store anlæg og 1.000 mindre af slagsen.
Det er danske Haldor Topsøe AS, der har stået for
udviklingen. Et glimrende eksempel på, at højteknologi
kan gavne miljøet både til lands, til vands og i
luften.
12. november 2000
© Steen Ulnits
Milliard til miljøet
Man kan mene om det nye røde
finanslovsforlig, hvad man vil. Men man kan ikke fratage det,
at vi her står med en af de mest miljøvenlige finanslove
nogensinde - hvis ikke den mest miljøvenlige af dem alle.
Og det kan vi kun takke regeringens forligspartnere, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten, for. Uden dem ville det have set
sort ud.
Det lykkedes nemlig de to røde
partier at få en hel milliard ekstra sat af til det danske
miljø. I stedet for de sølle 75 millioner, som
regeringen havde afset til miljøet, fik venstrefløjen
hele 155 millioner kroner sat af til naturgenopretning. Som tidligere
omtalt på denne side ville de kommende års naturgenopretning
af Skjernå alene æde næsten alle midler, hvorfor
den danske naturgenopretning reelt ville ophøre for en
stund.
Men nu er der altså kommet
ekstra penge i kassen, og hermed kan man så atter håbe
på, at der vil blive midler til en naturgenopretning af
Gudenåen ved Tangeværket. Et langt omløb uden
om hele søen - som foreslået af fødevareminister
Ritt Bjerregaard - vil jo alene koste op mod 100 milloner kroner.
Så lad os alene i miljøets
interesse sende et par venlige tanker til Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten. Uanset ens egen politiske overbevisning. Venstres
miljøpolitiske ordfører var ikke overraskende meget
lidt begejstret for det nye miljøforlig.
12. november 2000
© Steen Ulnits
Manipulation i Mølledammen
For 7. år i træk
har lokale lystfiskere hjulpet Sønderborg Kommune med
biomanipulation af Mølledammen i Sønderborg. I
alt blev der i efterårsferien fanget 139,5 kg skaller i
den lavvandede dam - en anseelig vægt, når man tager
i betragtning, at langt de fleste skaller kun vejer 5-15 gram.
Så snakker vi lige pludselig om tusinder af fisk.
Kommunen tillader det årlige
fiskeri i efterårsferien, så lokale borgere og deres
børn dels kan komme på fisketur og dels hjælpe
med at tømme dammen for nogle af dens mange skidtfisk.
Mølledammen er ude af balance - med det resultat, at der
bliver alt for mange og alt for små skidtfisk i vandet,
som bliver uklart på grund af manglende dyreplankton til
at holde algerne nede. Planktondyrene har de mange skidtfisk
nemlig spist, og herved er søen kommet ud af økologisk
ligevægt.
Ved at fjerne skaller og brasen,
men genudsætte gedder og aborrer håber man så
at kunne skabe en sø i balance - med klart vand og en
afbalanceret bestand af rovfisk og byttefisk. I det uklare vand
kan rovfiskene nemlig ikke se til at fange skidtfiskene og dermed
holde bestanden i skak.
En idé til efterfølgelse
andre steder i landet, hvor man råder over lavvandede småsøer
med store mængder skidtfisk. Fang en fisk, få en
god oplevelse og hjælp så samtidig naturen i balance
igen.
9. november 2000
© Steen Ulnits
Mexico 2001
En uges fiskeri efter bonefish,
tarpon, permit, snook og barracuda på en af Mexico's fineste
lodges med direkte adgang til de flotteste flats og de hvideste
badestrande. - Var det mon noget til den kommende vinter? Læs
i så fald videre:
Placeret på en lang landtange
med det åbne Caribien på den ene side og den lukkede
mangrove på den anden er der altid gode fiskemuligheder
- uanset vejr og vind. Det er der ikke mange andre lodges, der
kan hamle op med. Blæser det for meget til at tage ud på
åbent hav, hvor de største bonefish typisk tages,
fisker man blot efter de lidt mindre inde i mangroven - hvor
for øvrigt også de allerfleste permit og tarpon
holder til.
Lodgen ligger på halvøen
Yucatan, og undervejs derned kører man forbi nogle af
de største Maya-ruiner på hele Yucatan. De stråtækte
"cabanas" ligger lige ned til den smukkeste hvide sandstrand,
og lodgen selv ligger på grænsen til det store Sian
Ka'an naturreservat, hvor der er flere muligheder for spændende
udflugter. For os fiskere såvel som eventuelle ikke-fiskende
ledsagere. Lodgen er således ideel for dem, der gerne vil
have kone eller kæreste med - i tilgift til fiskestangen!
Prisen er uhyre rimelig, når
man tager tid, sted og tilstedeværelsen af rige amerikanere
i betragtning. Noget tilsvarende andetsteds koster mindst 50%
mere. Ikke sjældent det dobbelte.
Dato: 10.-17. marts
2001
Pris: US$ 2.190
Prisen er alt inklusive - ophold
(to mand per cabana), fuld forplejning (mexicanske drikkevarer
inkluderet!), og 1 professionel guide per båd og to fiskere;
økoture for ikke-fiskere (3 dage med snorkling, fuglekig
og jagt på søkøer); transport fra lufthavn
til lodge (men ikke den transatlantiske flyvning, som kan gøres
for små DKK 6.000)
Tilmeldingsfrist: 30. november
2000 (til undertegnede, der selv tager afsted og derfor står
til rådighed med oplysninger om fisk, fiskeri, grej og
metoder med meget mere). Meget begrænset antal pladser.
Vil du se billeder fra forårets
tur til stedet, som jeg første gang besøgte forrige
år, så klik her og drøm dig over til sydens
sol og varme og jættestærke fisk på de krystalklare
flats. Vi ses!
31. oktober 2000
© Steen Ulnits
Den "nye" Skjernå
indvies
Så er det i dag, det nygamle
Skjernå-løb tages i brug. Under tilstedeværelse
af prins Joachim og miljøminister Svend Auken lukkes det
første Skjernå-vand ind i det nye Skjernå-løb,
som maskinerne har gravet på siden juni sidste år.
Men det har taget lang tid at
komme så langt - mange år. Kort beskrevet har forløbet
været og vil være som følger:
Så lad os alle ønske
hinanden tillykke på denne mindeværdige dag. Hvor
efterårets første storm fik vandet til at stå
3 meter højere end normalt ud for slusen ved Hvide Sande.
Hvor miljøfjendske landbrugsinteresser langt om længe
måtte vige for hensynet til vandmiljø og vådområder.
Laksen længe leve!
30. oktober 2000
© Steen Ulnits
Sværdfisk på højeste
plan
Sværdfisken, der normalt
færdes på store dybder i Stillehavet og Atlanterhavet,
er nu kommet helt op på højeste plan. Internationalt
og politisk, vel at mærke. Den truede fisk er nemlig blevet
årsag til et sammenstød mellem Chile på den
ene side og spanske fiskere på den anden. Og da Spanien
jo er medlem af EU, er striden reelt blevet til et spørgsmål
mellem Chile og EU.
Spanierne er utilfredse med,
at chilenerne ikke lader dem lande deres fangster af sværdfisk
i chilenske havne. Herved mister de nemlig adgangen til det lukrative
amerikanske marked for sværdfisk.
Chilenerne mener derimod, at
spanierne fisker uhæmmet på en truet bestand, og
at op mod 60% af deres fangster består af sværdfisk,
der endnu ikke er blevet gydemodne. Fisk, som derfor reelt er
under det mindstemål, de desværre ikke har, men burde
have. Chilenerne beskylder således spanierne for at overfiske
den bestand, som de selv hæger om - med strammere restriktioner
for deres eget fiskeri.
På højeste plan
i EU er der derimod røster fremme om, at Chile blot benytter
sig af "grøn protektionisme" - at de vil beskytte
deres egne økonomiske interesser under foregiven af hensyn
til miljøet og fiskebestandenes størrelse.
Hos den danske afdeling af World
Wildlife Foundation - WWF - har man ikke uventet størst
forståelse for den chilenske holdning. WWF mener, at sagen
er et godt eksempel på, at de rige landes overkapacitet
i fiskeflåden blot sendes til de fattige lande for at udnytte
og udbytte ressurserne her.
EU står således i
et dilemma. På den ene side skal man varetage et medlemslands
økonomiske interesser. På den anden side står
man selv som garant for havmiljøet - blandt andet via
et nyt forbud mod de kilometerlange drivgarn, der sættes
efter tun, men har havfugle, delfiner og havskildpadder som uønskede
bifangster. Et længe ventet forbud, der træder i
kraft til næste år.
29. oktober 2000
© Steen Ulnits
Søløver truet på
livet
I løbet af de seneste
30 år er bestanden af stellar-søløver i det
nordlige og vestlige Stillehav faldet med over 80% - fra over
250.000 eksemplarer til nu under 50.000. National Marine Fisheries
Service i USA mener, at nedgangen nu er så stor, at bestanden
kan være på vej til at uddø helt.
Den dramatiske tilbagegang menes
at skyldes den hårde konkurrence, som søløverne
udsættes for fra det kommercielle fiskeri efter søløvernes
naturlige fødeemner. En pendant til de spekulationer,
som fuglefolk har bragt på bane, når det gælder
søpapegøjer eller lunder i Nordatlanten. De menes
tilsvarende at være truet på livet af det hårdhændede
industrifiskeri efter tobiser - lundernes foretrukne føde.
Som nævnt tidligere på
denne side mener norske forskere, at erhvervsfiskeriet er skyld
i en tilbagegang i bestanden af lomvier i Nordnorge på
mellem 80 og 90%. Ganske vist ikke indirekte via konkurrence
om fødeemner, men direkte som uønskede bifangster
i drivgarnene.
29. oktober 2000
© Steen Ulnits
To tøver i to år
med Tange...
Tangeværkets koncession
på brugen af Gudenåens vand udløber som bekendt
her i år 2001 og skal derfor fornyes eller forlænges.
Imidlertid er der store såvel
økonomiske som politiske interesser forbundet med netop
Tangeværket og dets fortsatte drift. Miljø- og energiminister
Svend Auken og værkets socialdemokratiske bestyrelse ønsker
elproduktionen videreført, da det er CO2-fri energi, som
produceres her - omend i meget små mængder og med
millionstort statstilskud. Tilsvarende mener fødevareminister
Ritt Bjerregaard, hvorunder fisk og fiskeri jo også hører,
at Tangeværket bør nedlægges i sin nuværende
form, så Gudenåen atter kan byde vandrefiskene på
fri passage.
Svend Auken går således
ind for den korte og billige strygløsning, der kun tilgodeser
Tangeværket og dets økonomiske interesser. Ritt
Bjerregaard derimod er fortaler for det lange og kostbare omløb
i hele søens længde - en løsning, der i værste
fald løber op i 100 mio. kroner. Men samtidig den løsning,
der kan tilfredsstille flest af sagens stridende parter.
Til trods for de mange, lange
og store diskussioner, der har været om netop Tangeværkets
fremtid i de seneste årtier, har man således fra
politikerside endnu ikke fundet en løsning. Et imponerende
forhalingsspil, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har
været storaktør som fortaler for søens fortsatte
eksistens og værkets fortsatte elproduktion. En kamp, hvor
DN har været oppe mod Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF),
der ikke uventet har været fortaler for laks og havørreder
i Gudenåen samt Tangeværkets nedlæggelse.
Men Svend Auken og hans socialdemokratiske
partifæller i Tangeværkets bestyrelse ønsker
ikke nogen genskabelse af Gudenåen. Det er kun Skjernå,
der er fundet værdig til en gennemgribende naturgenopretning.
I mellemtiden har så Svend Auken og Ritt Bjerregaard holdt
et septembermøde, hvor de enedes om en yderligere tænkepause
på to år, inden værkets fremtid endeligt afgøres.
Imponerende forhalingstaktik.
Imens vi venter, kan interesserede læse mere om vandkraft
og Gudenåen og Tangeværket ved at klikke her.
25. oktober 2000
© Steen Ulnits
Nordsøen invaderes
Drivhuseffekten ser nu ud til
at have resulteret i noget aldeles konkret, nemlig nye fiskearter
i Nordsøen. Det er fisk, som med den stigende havtemperatur
er indvandret sydfra - fisk som gulstribet mulle, der i år
er fanget i store mængder af fiskere ud for Skotland.
Den gulstribede mulle, som er
en fornem spisefisk, lever normalt i Middelhavet med tilstødende
havområder. Men den har nu følt sig så fristet
af de stigende vandtemperaturer, at den er trængt så
langt nordpå som til Skotland, hvor den sågar er
begyndt at gyde. På samme måde er den tyklæbede
multe efterhånden blevet fast inventar i samtlige danske
farvande - også den en varmtvandsfisk, der ellers slår
sine folder omkring Den Engelske Kanal. Endelig er der havbarsen,
som også fanges oftere og oftere langs den jyske vestkyst.
Forskerne har målt markante
stigninger i havtemperaturen i de seneste år. Således
er vintertemperaturen i Nordsøen omkring Færøerne
i dag hele fire grader højere end for blot seks år
siden, hvilket har betydning ikke blot for indvandringen af nye
arter sydfra, men også udvandringen af gamle nordpå.
Således regner mange nu med, at bestandene af torsk og
hvilling i Nordsøen er på hastig tilbagegang - at
man ikke kun kan lægge skylden på overfiskning fra
erhvervsside.
De stigende havtemperaturer ledsages
af stigende planktonmængder i overfladevandet - af mere
uklart vand - hvilket naturligvis også hænger sammen
med de store udledninger af næringssalte til Nordsøen.
Man regner med, at planktonmængden i Nordsøen i
dag er blevet op mod ti gange større i løbet af
det seneste årti. Det har igen resulteret i flere søstjerner
og børsteorme på havbunden, som jo i sidste ende
modtager de døde og nedsynkende planktonorganismer.
Nordsøen er således
et fiskevand i stadig forandring. Men den nuværende udvikling
fra et tempereret havområde til et mere subtropisk varer
ikke nødvendigvis ved. I takt med de stigende temperaturer
sker der også en stigende afsmeltning af isen ved Nordpolen.
Allerede nu er der smeltet op mod 40% af ismasserne her, og fortsætter
udviklingen, vil al isen heroppe være væk omkring
år 2040.
Den store afsmeltning betyder
koldt smeltevand, som vil modvirke de ellers stigende havtemperaturer.
I det hele taget kan vi regne med mere ustabilt vejr i de kommende
år - som følge af drivhuseffekten, der nu ser ud
til at slå igennem for alvor.
25. oktober 2000
© Steen Ulnits
- Slut med naturgenopretning?
Naturrådet advarer nu såvel
regering som befolkning om, at det fremover kommer til at stå
endog meget skralt til med midler til naturgenopretning. Således
er der til næste finansår kun afsat 13 millioner
kroner til formålet - naturligvis ud over det, som retableringen
af Skjernå kommer til at koste.
Naturrådets vismænd
er oprørte over, at midlerne kun rækker til genopretning
af 50 hektar jord - noget, der svarer til et enkelt større
landbrug. Gennem de sidste ti år er der genoprettet et
areal svarende til nogle få promiller af det danske land,
men i samme tidsrum er der beslaglagt et fem gange større
areal til anlæg af byer og veje. Samlet set er den danske
natur derfor skrumpet yderligere ind i de forgangne år,
og nu skal der yderligere spares på naturgenopretningen.
Set i dette perspektiv er det
påtænkte budget aldeles utilstrækkeligt. I
Danmarks Jægerforbund mener man endda, at "naturen
er sendt til tælling". Jægerne føler
sig specielt hårdt ramt, idet man alene her er vant til
at disponere over 30 millioner kroner årligt til plantning
af 1.000 km læhegn til vildtet.
Samlet er der lagt op til en
halvering af midlerne til naturgenopretning. "Det bliver
endog meget vanskeligt at opretholde Danmarks grønne profil
hos omverdenen med en sådan nedskæring",
siger Dansk Ornitologisk Forening.
"Danmark kan simpelthen
ikke leve op til sine egne ambitioner om at fordoble skovarealet
inden for de næste 60-70 år", supplerer naturvismændene.
22. oktober 2000
© Steen Ulnits
Bort med bundmaling
Skibsfarten har i mange år
været storleverandør af giftige stoffer, der lækker
fra skibenes bundmaling. Malingen indeholder giftstoffer, som
skal hindre den tilgroning med alger, som ellers øger
skibenes vandmodstand under sejlads markant.
Man har længe brugt tinholdige
malinger af typen Tributyl-Tin (TBT), men de er nu langt om længe
på vej ud. Den private skibsfart med mindre både
er gået foran på dette område - omend ikke
frivilligt, men ad lovgivningens vej.
Nu ser det så ud til, at
den kommercielle skibsfart også følger trop - i
første omgang endda frivilligt. Således har en af
verdens største brugere af containerskibe - det danske
rederi A. P. Møller - besluttet, at samtlige rederiets
skibe fremover kun må bundmales med TBT-fri bundmaling.
Rederiet J. Lauritsen har tilsvarende
meddelt, at man inden 2005 også kun vil bruge TBT-fri bundmaling
på sine skibe. Elsam, der råder over mange store
kulskibe, vil have nået samme mål allerede i 2002.
Det er de TBT-holdige bundmalinger,
som efter al sandsynlighed bærer hovedansvaret for, at
det i dag er næsten umuligt at finde en han- eller hunsnegl
i danske havneområder. Den giftige bundmaling har nemlig
utilsigtede hormonelle bivirkninger, som gør sneglene
tvekønnede.
TBT er oprindelig en meget stærk
nervegift udviklet specielt til brug i giftgasser.
22. oktober 2000
© Steen Ulnits
Forbund i fremgang
Danmarks Sportsfiskerforbund
(DSF) har nu for 3. år i træk kunnet notere sig en
medlemsfremgang og har efterhånden atter rundet de 30.000
medlemmer. Således regner man med at have fået mindst
1.000 nye medlemmer inden udgangen af dette år.
Som lystfisker kan man kun glæde
sig over, at vore organisationer vokser, for med voksende medlemstal
vokser også den politiske indflydelse. Se blot på
Danmarks Naturfredningsforening, der i perioder har rundet de
200.000 medlemmer, og som politikerne af samme grund altid er
meget lydhøre overfor. Tal, der tæller - stemmer,
der skal kapres - stemmer, som derfor høres. Sådan
fungerer nu engang vort demokratiske samfund.
Så et stort tillykke til
DSF med det stigende medlemstal!
19. oktober 2000
© Steen Ulnits
Kongen og loven
Fiskeriet i Ribe Vesterå
har meget længe været underlagt en kongelig bevilling
fra 1700-tallet, som giver en lokal erhvervsfisker noget nær
uindskrænkede fiskerettigheder.
I de senere år har erhvervsfisker
Mikkelsen dog - formedelst god betaling - afgivet noget af fiskeretten
til Ribe Sportsfiskerforening, som nu sælger dagkort til
det produktive fiskevand. Rigtig mange lystfiskere fra nær
og fjern har siden da nydt godt af dette og fanget deres første
laks og havørreder i engene ud mod kammerslusen ved Vadehavet.
Alligevel har den gamle kongelige
forordning længe været en torn i øjet på
mange såvel lokale lystfiskere som nationale myndigheder.
Således har Mikkelsen netop været i retten mod Fødevareministeriet,
der ikke mente, at han havde uindskrænkede fiskerettigheder
ifølge sin kongelige bevilling. Det er jo Fødevareministeriet,
hvorunder alle fiskeriretlige spørgsmål i dag sorterer.
Vestre Landsret afgjorde, at
Mikkelsen skal følge den til enhver tid gældende
fiskerilovgivning på ferskvandsområdet. Den tilsidesatte
således helt den aldeles utidssvarende kongelige bevilling,
som familien Mikkelsen har haft i flere generationer.
Kongelige bevillinger skal således
til enhver tid følge den gældende lovgivning. Mere
royale er vi alligevel ikke - trods nej'et til Euroen!
19. oktober 2000
© Steen Ulnits
Frivillig fredning
Varde Å har ikke blot fået
nogle af sine sving og sine vildlaks tilbage efter nogle meget
trange år. Nu har de lokale sportsfiskere sågar foreslået
en frivillig fredning af laksene, så bestanden i en 3-årig
periode atter kan få fodfæste i det maltrakterede
sydvestjyske vandsystem.
Det er tanken, at alle laks,
der i de næste 3 år fanges på stang og line
oppe i åen, skal genudsættes. Derfor har man foreslået
Ho Bugt fredet for garn og ruser i den samme periode, hvilket
er blevet mødt med en positiv holdning fra bierhvervsfiskerside.
Nu mangler så blot, at
hele Vadehavet friholdes for erhvervsfiskeri efter laksene. Interesserede
kan læse mere om problematikken herude i en artikel om
den store Vadehavsundersøgelse nederst på denne
side.
19. oktober 2000
© Steen Ulnits
Iltsvind truer Fyn
Omfattende iltsvind truer nu
farvandet omkring Fyn, meddeler miljømyndighederne fra
Fyns Amt. Her taler man om de værste iltsvind i de 25 år,
hvor der er foretaget målinger. Således måles
der nu ekstraordinært store iltsvind især i farvandet
nord for Fyn og i Lillebælt, hvor man efterhånden
er vant til dette tilbagevendende fænomen. Men også
i Storebælt tæt på Fyn ser det skidt ud, hvilket
er usædvanligt.
Det kan føles som et slag
under bæltestedet for de myndigheder, der i de seneste
år i stigende grad har arbejdet for et bedre vandmiljø.
Men forklaringen er ganske ligetil: Årene 1995, 1996 og
1997 var meget nedbørsfattige med kun omkring halvdelen
af den gennemsnitlige årlige nedbør, og det kunne
mærkes på vandkvaliteten, som var stærkt for
opadgående.
Men så kom to meget våde
år i 1998 og 1999 - med en ekstraordinært stor udvaskning
af kvælstof fra landbruget til følge. Og det er
disse store kvælstofmængder, der nu har resulteret
i de ekstraordinært store iltsvind, der plager ikke mindst
farvandet omkring Fyn. Hvor man for øvrigt hører
til de mere miljøbevidste amter i landet. "Foreløbig
kan vi ikke se effekterne af de to vandmiljø-handllngsplaner
på iltsvindssituationen", konkluderer man derfor fra Fyns Amt.
Effekten af den seneste Vandmiljø-handlingsplan
II skal vurderes inden årsskiftet, og man må forudse
yderligere stramninger for landbruget, hvis situationen skal
bringes under blot nogenlunde kontrol.
17. oktober 2000
© Steen Ulnits
37.000 tons ammoniak årligt
fra danske svin
Danmarks Naturfredningsforening
(DN) råber nu vagt i gevær. DN finder situationen
omkring den stigende danske svineavl alarmerende og betragter
den fordampende ammoniak fra svinene som det største akutte
miljøproblem overhovedet i dagens Danmark.
Årsagen er de 37.000 tons
ammoniak, der hvert år frigives til atmosfæren fra
de danske svinefarmes 25 millioner svin. Ammoniakken ender i
sidste ende i jord og vand via nedbøren, hvor den så
overgøder miljøet med kvælstof. I så
høj grad, at næringsfattige heder og moser helt
mister det planteliv, som er så karakteristisk for netop
dem. Planter, der ikke kan klare konkurrencen med andre planter,
dersom miljøet tilføres ekstra kvælstof.
Overvismand fra Naturrådet,
Peder Agger, giver DN ret i problemets akutte og katastrofale
omfang. Regeringen ventes at barsle med nye forholdsregler først
i det nye år.
14. oktober 2000
© Steen Ulnits
Vadehavet vader i næringssalte
Mere end 10.000 tons kvælstof
ledes hvert år ud i Vadehavet. Primært via vandløbene
i Sønderjyllands og Ribe Amter - sekundært via en
nordgående strøm fra vandløb som Rhinen og
Seinen.
Vandmiljøhandlingsplanen
fra 80'erne skulle reducere udledningerne af kvælstof med
50%, men det er ikke sket. Faktisk kan man næsten ikke
måle nogen reduktion overhovedet, hvilket var og er baggrunden
for Vandmiljøhandlingsplan 2. Til gengæld er udledningerne
af fosfor i det samme tidsrum reduceret med hele 70%. Landbrug
og dambrug har således ikke formået at leve op til
planerne, hvilket byer og industri - via nye rensningsanlæg
- for længst har gjort.
En af de vigtigste veje frem
mod en reduceret udledning af kvælstof fra landbruget er
etableringen af flere våde enge. Et problem her har vist
sig at være omkostningerne til kompensation af landmændene
for tabt landbrugsjord. Jordpriserne er i dag så høje,
at der fattes penge til denne kompensation.
Flere politikere er derfor skeptiske
og mener, at tiden allerede nu er moden til en endnu skrappere
Vandmiljø-handlingsplan 3 - hvis der overhovedet skal
ske nogen reduktion fra landbruget.
Ellers må vi se i øjnene,
at fremtiden givet vil bringe flere døde fjorde á
la Mariager Fjord anno 1997.
Fiskeinteresserede kan læse
mere om den store Vadehavsundersøgelse under "Aktuelt".
14. oktober 2000
© Steen Ulnits
Boganmeldelse:
Af Orvis om Orvis
Orvis er et velrenommeret amerikansk
firma, som har specialiseret sig i fremstilling af kvalitetsprodukter
til især fluefiskere. Et firma, som blev etableret i 1856,
og som allerede havde postordrekunder før den store borgerkrig
nogle år senere.
Det var dengang et firma, som
især var kendt for sine fine splitcane fluestænger
- en tradition, der blev holdt i hævd til langt op i 1960'erne
og 1970'erne af en mand som Wes Jordan. Det var blandt andet
Orvis' fortjeneste, at man fandt en måde at imprægnere
de sarte bambusstænger, så de bedre kunne tåle
vand.
Men firmaet var hensygnende,
da en dynamisk mand ved navn Leigh Perkins overtog det hele i
1965. Firmaet havde da en årlig omsætning på
500.000 US dollars. Perk, som han kaldes blandt venner, havde
en baggrund som søn af en ganske usædvanlig moder.
Dels dyrkede hun idræt på højt plan - dels
jagtede og fiskede hun bedre end nogen mand. Perk's barndom blev
således ganske vist tilbragt i mors skørter, men
det var altså med fiskestang eller gevær i hånden!
Perk er et godt eksempel på
den aggressive amerikanske forretningsmand, for hvem "business
is everything". I sin bog "A Sportsman's Life"
fortæller Perk med slet skjult stolthed og aldeles uden
den klædelige beskedenhed, som ingen da heller forventer
sig fra en kulturløs amerikaner, om firmaets voldsomme
vækst siden hans overtagelse for nu 35 år siden.
Bogen har da også den ganske beskrivende undertitel "How
I built Orvis by mixing Business and Sport".
Har man et forhold til Orvis
- og de mange fine produkter, som dette firma i dag fremstiller
- bør man så absolut læse denne bog. Da får
man pludselig et helt andet forhold til bestemte produkter, som
har været en milepæl i firmaets historie. Og under
alle omstændigheder får man en spændende og
meget personlig skildring af en usædvanlig mand og hans
både usædvanlige og misundelsesværdige liv.
Som fluefisker skal man dog være
klar til også at læse en hel del om Perk's mange
jagthunde og deres fortræffeligheder... Det er dog aldrig
uinteressant læsning, omend det naturligvis absolut intet
har med fluefiskeri at gøre.
Orvis omsætter i dag for
mere end 100 millioner dollars årligt, så det er
så absolut en af giganterne i industrien, vi her har med
at gøre.
-
- "A Sportsman's Life"
- af Leigh Perkins
- Atlantic Monthly Press 1999
- 196 sider, indbundet
- illustreret i sorthvid
14. oktober 2000
© Steen Ulnits
Hovedløst fiskeri "down
under"
En fiskebåd fra Brisbane
på den australske østkyst oplevede for nylig, at
et af besætningsmedlemmerne faldt over bord. De resterende
underrettede myndighederne, ledte efter fiskeren, men fandt ham
ikke. De fortsatte derefter fiskeriet efter groupers - havbars
- på dybt vand.
Da de siden kom i land med fangsten,
som blandt andet omfattede en 100 punds grouper, blev de noget
overraskede. For ikke at sige chokerede. Det forsvundne besætningsmedlem
var nemlig med hjem alligevel, omend på en lidt makaber
måde: Da man rensede den store grouper, fandt man i maven
på den - hovedet af den forsvundne fisker!
Politiet formoder, at fiskeren
er faldet overbord og er blevet flænset af de mange hajer,
som findes i området. Hovedet, som jo er tungere end resten
af kroppen, er blevet revet af under flænseriet og er derefter
sunket til bunds. Hvor den store grouper så åd det,
inden den selv blev fanget.
Ikke så lidt af en fiskehistorie,
men aldeles sand. Også selv om den stammer fra "down
under", hvor alting jo er lidt større og vildere.
7. oktober 2000
© Steen Ulnits
Store Knægtedag
I JyskeVestkysten forslår
Erik Egvad Petersen (EEP), at der afholdes en årlig "Store
Knægtedag". Baggrunden er det hærværk,
som et par unge knægte for ikke så længe siden
udførte ved Åbenrå Slotssø.
Hærværket, der bestod
i lidt snitten i to træer ved søen, medførte
straks et forbud mod fiskeri i voldgraven. EEP mener, at det
er en ganske urimeligt hård straf, som går ud over
det store flertal af unge lystfiskere, der opfører sig
ordentligt. Samtidig foreslår han, at der indføres
en årlig "Store Knægtedag", hvor unge mennesker
instrueres i en korrekt opførsel ude i naturen.
En glimrende idé, som
burde tages op over hele landet. I en tid, hvor vi nærmest
har tabt en hel generation af unge mennesker til videofilm og
computerspil, ville noget sådant være et helt rigtigt
skridt på vejen mod en bedre verden. Unge mennesker af
i dag ved ikke ret meget om færden i det fri. Det er noget,
der skal læres, så EEP's idé anbefales på
det kraftigste.
1. oktober 2000
© Steen Ulnits
Blå marlin - fra gummibåd!
Det bliver da også vildere
og vildere: Nu har amerikanerne fundet på at fiske store
blå marlin - fra ganske små gummibåde!
De første vaklende skridt
blev taget i Stillehavet ud for San Juan sidste år, og
fisketurene varede alle under fire timer. Dels på grund
af den bagende sol, for hvilken der ikke er nogen beskyttelse
ombord på en lille gummibåd. Og dels på grund
af aktionsradius, som er ret begrænset i så lille
et fartøj uden store brændstoftanke.
Men resultaterne lod ikke vente
på sig. Allerede på den første tur var der
gevinst, og i alt resulterede seks korte ture i ni krogede og
landede blå marlin. Fiskene vejede mellem 80 og 200 lbs.
(36-90 kg) og viste sig fint at kunne fightes fra selv så
små både.
Tricket bestod i, at én
mand styrede båden fra agtersædet, mens den andet
fightede fisken fra forstavnen. Det gjaldt blot om at følge
med fiskene, når de løb - så fightede selv
de største af fiskene sig trætte på under
20 minutter. Alle fiskene blev genudsat.
Ind imellem kan man godt misunde
amerikanerne deres muligheder for at fiske rigtigt store fisk
på ganske let grej...
1. oktober 2000
© Steen Ulnits
|
