Aktuelt
4. kvartal 1999
Årtusindets sidste laks
fanget - og genudsat!
Orri Vigfusson, som er formand
for den islandske "North Atlantic Salmon Fund", har
igen formået at henlede verdens opmærksomhed på
vildlaksens genvordigheder i Nordatlanten.
Den 15. december drog Orri Vigfusson
nemlig til Cornwall i England, hvor han deltog i årets,
århundredets og dette årtusindes absolut sidste fiskedag
efter atlanterhavslaks i hele verden. Hans mission var at sikre,
at årtusindets sidst fangede laks blev behørigt
genudsat, så den kan deltage i den forestående leg
og dermed være med til at sikre artens beståen.
Fiskeriet foregik i Camel River
nær Bodmin, hvor det lykkedes fiskerne at fange hele to
laks på den suverænt sidste fiskedag i dette årtusinde.
Det kom der en masse god publicity ud af - blandt andet i form
af en stort opsat artikel i dagbladet "The Independent".
Den virkelige baggrund for seancen
var og er, at Vigfusson's islandsk baserede "North Atlantic
Salmon Fund" i år 2000 går sammen med den brittiske
"Atlantic Salmon Trust" om et aktivt opkøb af
de sidste nordengelske garnrettigheder. Et fiskeri, der årligt
koster omkring 50.000 brittiske laks livet.
Således er den skotske
bestand af laks siden 1980 reduceret til blot en sjettedel af
det oprindelige - primært på grund af det kystnære
garnfiskeri. Den engelske bestand har ikke lidt helt så
hårdt under dette fiskeri, men er alligevel mere end halveret
i det samme korte tidsrum.
31. december 1999
© Steen Ulnits
Norges vildlaks i sikker dødsspiral
North Atlantic Salmon Fund har
- i forbindelse med en klage til den norske regering over dens
passivitet med hensyn til den norske vildlaks - regnet lidt på
bestandens størrelse før og nu.
Det viser sig da, at man op til
1970 havde en bestand af vildlaks, som talte omkring 1.800.000
eksemplarer. Laks født og opvokset i norske elve.
Her på tærskelen
til år 2000 ser det ikke ret godt ud for den norske vildlaks.
Nordmændene er ganske vist blevet meget velstående
på grund af Nordsøolien og lakseopdrættet,
men undervejs har de helt glemt vildlaksen.
Bestanden er i de forgangne 30
år reduceret til godt og vel 200.000 vildlaks - kun godt
10% af det oprindelige. Fremover må disse få hundrede
tusinde vildlaks endda kæmpe med undslupne tamlaks i millioner.
Med en uundgåelig genetisk udvanding til følge.
Den hvidbog om vildlaksen, som
tidligere blev omtalt på denne side, lovede ellers godt.
Men indtil videre har det vist sig blot at være en flom
af ord, som ingen ansvarlig myndighed alligevel har tænkt
sig at gøre noget ved.
31. december 1999
© Steen Ulnits
Mindre torskekvoter i EU
Som tidligere nævnt på
denne side - i notitsen "Ballade i Bergen" - har fiskeribiologerne
anbefalet en stærkt reduceret torskekvote for år
2000.
Helt så drastisk, som biologerne
kunne ønske sig det af hensyn til torskebestandenes ve
og vel, gik det nu ikke. På opfordring fra den internationale
organisation ICES, der har hovedsæde i København,
nåede de 15 EU-landes fiskeriministre frem til en nedskæring
på 40% af torskekvoten i Nordsøen.
"En hård, men nødvendig
nedskæring",
kalder den danske fiskeriminister Henrik Dam Kristensen den nye
kvote, som vil ramme danske torskefiskere hårdt. De nye
restriktioner er naturligvis en glædelig nyhed for torskene
i Nordsøen, men forhåbentlig går det ikke
i stedet ud over torskene i de indre danske farvande. Fiskerne
har det jo typisk med at opsøge nye jagtmarker, når
de gamle er overfisket og udtømt...
Tag som eksempel tirsdag den
15. oktober 1996, der blev en mærkedag ved Ringkøbing
Fjord. Aldrig tidligere var der blevet indhandlet så mange
skrubber på fiskeriauktionen i Hvide Sande, som der blev
den dag. Tallene viste ikke mindre end en 4-dobling af skrubber
i forhold til den tidligere rekord!
De utroligt mange fjordskrubber
kom bag på de fleste. I en tid, hvor alle snakkede om algeblomst,
iltsvind og bundvendinger, regnede ingen med noget sådant
- heller ikke de lokale fjordfiskere. Og da slet ikke de større
havgående kuttere, som var og stadig er baseret i Hvide
Sandes fiskerihavn.
De mange skrubber medførte
et sandt rykind i Ringkøbing Fjord - og en kolossal konkurrence
for fjordens faste fiskere. Mindst fra tilrejsende fritidsfiskere.
Værst var nemlig de store kuttere fra Hvide Sande. De havde
haft en meget dårlig sæson, hvor fiskeriet efter
de økonomisk mere værdifulde tunger og rødspætter
længere til havs svigtede.
Da så rygtet om de mange
skrubber inde i fjorden nåede til Hvide Sande, stævnede
15 store havkuttere straks ind i den lille og lavvandede Ringkøbing
Fjord, hvor de kunne fylde deres garn med skrubber - til 1 krone
stykket...
Lad os ikke håbe, at det
går ligeså med torskene i indre danske farvande,
hvor bestandene bestemt ikke har det for godt.
23. december 1999
© Steen Ulnits
Kæmpegedde på flue
De engelske drikkevandsreservoirer
er dels store, dels grundlaget for et storstilet fluefiskeri
efter udsatte regnbuer. Det var her, Put & Take fluefiskeriet
for alvor tog fart i 60'erne og 70'erne.
Men de udsatte regnbuer ender
ikke kun på fluefiskernes køkkenborde. Mange ender
også i gedder, som bliver større og større
af den letfangede og sikkert også ganske velsmagende kost.
Det engelske P&T fiskeri
er opdelt i meget forskellige kategorier - med følgende
to yderpunkter: De store vandreservoirer, hvor mindre regnbuer
udsættes for at vokse sig større, inden de atter
fanges. Og så små P&T vande, hvor de størst
mulige fisk udsættes for hurtigt efter at blive fanget
igen.
Det er naturligvis i de førstnævnte
søer, at gedderne for alvor kan frådse i udsatte
regnbuer af passende størrelse. Og hertil hører
da også Bure Valley Lake, hvor den engelske fluefisker
Duncan Sutton for nylig gjorde en ganske interessant fangst.
Han havde bundet en str. 12 vandnymfe med guldhoved på
sit 0.20 forfang, da en kæmpemæssig gedde skød
frem af grøden og tog den lille flue.
Duncan var heldig - forfanget
kilede sig fast mellem de spidse tænder og blev derfor
ikke klippet over. Efter en 30 minutter lang fight i det grødefyldte
farvand kunne han og søens fiskeriopsynsmand Mike Smith
lande en enorm og yderst velkonditioneret fluegedde på
ikke mindre end 17 kg!
Fisken var for øvrigt
en gammel kending, idet den foråret før også
havde været på land - dengang i dårlig kondition
efter legen og derfor godt 3,5 kg mindre.
Man behøver altså
ikke en kæmpeflue på forfanget for at fange en kæmpegedde.
Men det hjælper nu normalt på odds'ene...!
23. december 1999
© Steen Ulnits
Månenat af format
Natten mellem den 22. og den
23. december er værd at være oppe efter. Der sker
nemlig et unikt sammenfald af tre i sig selv usædvanlige
astronomiske omstændigheder:
1) Der er fuldmåne.
Det sker ganske vist hver måned, men falder denne gang
sammen med de nedenstående to forhold.
2) Månen så tæt
på Jorden, som den nogensinde kommer i sin bane. Den vil
derfor være ekstra stor og særlig stærkt lysende
at se på.
3) Jorden - og med den Månen
- er så tæt på Solen, som den nogensinde kommer
i løbet af et år. Solen vil derfor lyse ekstra meget
på Månen, som så kaster endnu mere lys tilbage
og derfor bliver endnu lysere at se på.
Meteorologerne giver desværre
østdanskere de bedste odds for at se den gamle Måne
folde sig ud i fuldt flor - for sidste gang i dette årtusinde. Jeg skal nu alligevel
ud i den århusianske nat for at kigge efter. Det bliver
nemlig den største og klareste Måne siden 1866!
Er du til mere om sol og måne
og deres effekt på fisk og fiskeri, så klik her -
på "Tiden og tidevandet" - for supplerende læsning.
21. december 1999
© Steen Ulnits
Julegaveidé:
Klassisk design i nye klæder
Hvis man hører til dem,
der holder af at skue bagud og se på fluefiskeriets lange
og spændende historie, så er Hardy's nygamle "Bouglé
MKIV" fluehjul bestemt et kig værd. Det er nemlig
et hjul, som af design hører en svunden tid til. Men samtidig
et hjul, der er fremstillet på den mest moderne vis og
af de bedst tænkelige materialer.
Jeg havde fornøjelsen
at teste de nye hjul under et besøg i England sidst i
det snart forgangne årtusinde. Her stod de nye hjul på
stribe - alle fem størrelser fra det mindste minihjul
til det største lakseditto - og funklede om kap med efterårssolen.
- Unmistakingly Hardy! Sådan lød kommentaren fra
Peter Cockwill, der er en af Englands bedst kendte fluefiskere
og samtidig indehaver af en velassorteret grejbutik ikke langt
fra Test og Itchen.
Og han havde ganske ret. Lyden
er den klassiske Hardy - den snerren, man enten elsker eller
hader - og look'et var klassisk Hardy. Finishen tilmed så
blank, at man næsten kunne spejle sig i dem, hvilket dog
næppe er befordrende for fiskelykken...
Hardy fortæller selv, at
de nye hjul - oprindelig opfundet af og opkaldt efter franskmanden
Louis Bouglé i 1903 - er slået virkelig godt an
i England, hvor mange oldtimers med hang til Rolls, Bentley eller
Jaguar simpelthen også må eje et Bouglé -
eller alle fem!
De gamle Bouglé hjul fra
århundredskiftet var formstøbte. De nye er i takt
med tiden og det nye årtusinde computerfræset ud
af en massiv blok flyaluminium og dernæst monteret med
en højtydende bremse og et enkelt kugleleje.
Lanceringen af Bouglé
skyldes Hardy's nært forestående 125 års jubilæum.
20. december 1999
© Steen Ulnits
Vindinger på Varde Å
Varde Å er på mange
måder unik. Dels har den Danmarks tredjestørste
vandføring. Og dels har den som den eneste Vadehavså
ingen kammersluse til regulering af vandstanden. Endelig er den
belemret med det eneste større vandkraftværk i denne
del af landet - Karlsgårdeværket.
Det nedre løb af Varde
Å blev reguleret til ukendelighed efter anlæggelsen
af Karlsgårdeværket i 1920'erne. Fra luften kan man
stadig se flere afskårne åslynger ligge inde på
land - afskåret fra hovedløbet efter reguleringen
af vandløbet. Alt i alt er Varde Å blevet 13 km
kortere ved disse reguleringer. Men heldigvis er der ikke langt
ud til hovedløbet, og det er derfor ikke nogen stor teknisk
opgave at forbinde stumperne igen. Blot noget nær et politisk
mareridt at komme så vidt...
Og dog. Et skridt i den rigtige
retning kom, da Danmarks Naturfredningsforening i 1995 modtog
en milliongave fra en velgørende fond. DN besluttede da
at bruge pengene på at genskabe nogle af de gamle åslynger
på strækningen ved Kongens Kær nær
Varde by. Her skulle fire gamle åslynger fra 1929 atter
sættes i forbindelse med hovedløbet, hvilket ville
betyde bortgravning af ikke mindre end 40.000 kubikmeter jord.
Det ville samtidig give omkring 1,5 km "ny" å.
Det skulle imidlertid tage fire
år at komme så langt. Først på tærskelen
til det nye årtusinde kunne en gravemaskine åbne,
så vandet atter kunne løbe ind gennem de fire gamle
åslynger - efter 70 mildest talt vandlidende år.
Den officielle åbning fandt
sted den 10. september. Inden åbningen havde man placeret
1.400 kubikmeter grus fordelt på 11 kunstigt anlagte gydebanker
i det nygamle åløb, der alt i alt blev omkring 1.500
meter længere end før.
Man kan sandelig sige, at Varde
Å's genvundne status som laksevand - se notits nedenfor
- ikke kunne komme på et mere belejligt tidspunkt!
16. december 1999
© Steen Ulnits
Vildlaks i Varde Å
Ikke nok med, at Varde Å
for nylig - i september - fik nye vindinger. Varde Å har
nu også fået en ny status som vildlaksevand. Nye
genetiske undersøgelser har nemlig vist, at der med 98%
sandsynlighed stadig eksisterer en bestand af oprindelige vildlaks
i det ellers så maltrakterede vandsystem.
Forskere fra Danmarks Fiskeriundersøgelser
har nemlig udviklet en ny metode til DNA-bestemmelse af gamle
lakseskæl, som findes i arkiver rundt omkring. Disse DNA-analyser
sammenholdes så med analyser fra elektrofiskede og nulevende
laks.
Resultater fra disse undersøgelser
dokumenterer, at der med 98% sandsynlighed stadig er oprindelige
laksestammer ikke kun i Skjernå - som hidtil antaget -
men også i Ribe Å og Varde Å. Undersøgelserne
viser ligeledes, at der med 90% sandsynlighed stadig findes autentiske
laks i Sneum Å.
Til gengæld kan man nu
afkræfte, at der findes autentiske laks i andre af de oprindelige
lakseåer. De her fangede laks stammer således fra
udsætninger og ikke fra naturlig gydning. Der hersker dog
endnu tvivl om laksene i Storå, hvor en enkelt ud af 18
testede laks så ud til at være af en oprindelig stamme.
Det undersøges nu nærmere.
De nye oplysninger er en bombe
under den nuværende Laksehandlingsplan, som kun tager højde
for, at der findes naturlige og dermed bevaringsværdige
laksestammer i Skjern Å systemet. Handlingsplanen må
derfor revideres.
Danmarks Sportsfiskerforbund
henstiller da også til de ansvarlige myndigheder, at der
tages særlige forholdsregler, så også de nyfundne
autentiske laksebestande beskyttes bedst muligt.
12. december 1999
© Steen Ulnits
Vel meget vand - i Vestjylland
I det vestjyske Ribe Amt mener
man det alvorligt med grødeskæringen. I den forstand,
at man har skåret meget ned på grødeskæringen
i stedet for grøden. Meningen er den gode, at vandmiljøet
herved får det bedre. Den større mængde grøde,
som da bliver resultatet, giver vandløbets fisk og smådyr
bedre livsbetingelser. Ikke mindst yngelen af ørred, laks,
stalling og snæbel nyder godt af flere skjulesteder og
mere føde.
Men alt i denne verden har sin
pris, og det gælder da også den øgede grødemængde
i de sønderjyske vandløb. Den resulterer nemlig
uundgåeligt i en højere vandstand i åerne,
da grøden bremser vandstrømmen og får vandet
til at stige. Alene de fire nye slynger, som for nylig blev taget
i brug ved Varde Å, resulterede i en stigning i vandstanden
på 10-15 cm.
Da netop Varde Å ikke er
reguleret med en kammersluse ved udløbet i Vadehavet,
medførte de voldsomme regnmængder i slutningen af
september og begyndelsen af oktober voldsomme stigninger i vandstanden
fra Tarphage Bro ude ved Ho Bugt til helt oppe i Ansager by.
Det er prisen for et bedre vandmiljø,
som samfundet her må betale - i form af vandstandsstigninger
på op mod den halve meter og våde kældre, som
må pumpes tørre for vand, når naturen for
alvor spiller op til dans.
10. december 1999
© Steen Ulnits
Ny video på vej
En ny video om vildlaksens overlevelse
er på vej. Det er foreningen "Vildlaksens Overlevelse",
der gennem længere tid har samlet penge ind til produktion
af en video om de horrible vilkår, som de sidste oprindelige
atlanterhavslaks lever under i vor højteknologiske tidsalder.
Det er planen, at den nye video
skal bruges som springbræt til et større dokumentarprogram
om de mange farer og trusler, som vi i den vestlige verden konstant
udsætter Salmo salar for. Trusler, som nu er på randen
til at udrydde hele bestande af vildlaks mange steder.
Dansk Laksefond, der også
blev søgt om penge til projektet, afviste med henvisning
til kritiske bemærkninger på netop denne hjemmeside
om et af fondens egne bestyrelsesmedlemmer. Det drejer sig om
laksefisker, lystfiskerforfatter og havbruger Kurt Malmbak-Kjeldsen,
der som bekendt er direktør for Musholm Laks, der igen
er en af de største enkeltforurenere af Storebælt.
Interesserede i netop den sag
kan finde supplerende oplysninger under "Aktuelt 3. kvartal
1998" og "Aktuelt 4. kvartal 1998"
nederst på denne side.
Det var præcis denne sag,
der i sin tid førte til, at Danmarks Sportsfiskerforbund
(DSF) meldte sig ud af bestyrelsen for Dansk Laksefond. Man følte
ikke, at man som aktiv miljøorganisation kunne sidde i
bestyrelse med en dokumenteret forurener af vandmiljøet.
DSF er da også blandt de
ganske mange bidragydere til den nye laksevideo, som forventes
færdig først i det nye år. Flere store jyske
erhvervsvirksomheder er også blandt støtterne -
mange mindre ligeså. Nærmere om den nye video senere.
6. december 1999
© Steen Ulnits
Mindre ilt - bedre fiskeri
Århus Amt har netop sammenfattet
45 års målinger fra Århus Bugt i en rapport
med navnet "Fiskeundersøgelser 1953-1998".
Resultaterne viser, at iltsvind
rent faktisk har en gavnlig indflydelse på erhvervsfiskeriets
fangster. Det viser sig nemlig - hvad bugtens lystfiskere har
vidst i mange år - at iltsvind presser fiskene sammen på
et fåtal mindre områder, hvor de så er meget
lettere at fange.
Rapporten fokuserer på
rødspætter og isinger, mens lystfiskernes erfaringer
primært går på torsk. Rapportens tal viser
også, at det er vanskeligt at fæstne lid til fiskerierhvervets
egne argumenter for at fiske videre - trods biologernes advarsler
om overfiskning og formindskede fiskebestande. Erhvervsfiskeriet
har som begrundelse for forhøjede fiskekvoter ofte brugt
det faktum, at det aldrig har været lettere at fange fiskene
end netop da.
Nu står det blot at læse
sort på hvidt, at fiskene netop er så lette at fange,
når de er under størst pres - fra iltsvind og bundvendinger.
3. december 1999
© Steen Ulnits
Esbjerg bygget på nazi-Mark
Pressen fortsætter sin
afdækning af dansk fiskeris storhedstid under besættelsen.
Dagbladet Politiken kan således fortælle, at Esbjergs
store fiskeflåde i vid udstrækning bygger på
penge tjent som storleverandør af friske fisk til Nazi-Tyskland.
Under overskriften "Fiskebaroner"
beretter Politiken således, hvorledes Esbjerg-fiskerne
under krigen opbyggede store formuer ved at levere fisk til den
tyske besættelsesmagt.
I starten gik det let og smertefrit
for fiskere og fiskeeksportører. De fordoblede fiskeriindsatsen
- med overfiskning af rødspættebestanden til følge
- og øgede eksporten til Nazi-Tyskland det bedste, de
kunne.
Den daværende kommunaldirektør
i Esbjerg kommune kunne i en rapport konstatere, at fiskeskipperne
i Esbjerg i 1939 havde en samlet formue på omkring 4
mio. kroner. I 1942 var formuen vokset til 18 mio. kroner,
og i 1943 toppede den ved 24 mio. kroner. Altså
en 6-dobling af formue på blot fire år. Mens den
øvrige verden således var i krig med tyskerne, scorede
fiskere og fiskeeksportører i Esbjerg kassen som rene
gullasch-baroner.
Den danske modstandsbevægelse
var dog opmærksom på de lokale gullasch-baroner i
Esbjerg. Den 6. august 1943 greb man derfor ind og satte ild
til 400.000 fiskekasser af træ i havnens fiskehuse, hvilket
resulterede i et bål, der kunne ses viden om. Det blev
også ild til det bål, der senere samme år resulterede
i opgivelsen af den danske samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.
Fiskeflåden i Esbjerg voksede
med op mod 40% under krigen. Og de mange fiskepenge, som strømmede
til byen i besættelsesårene, stammede ikke
fra Tyskland. De stammede i stedet fra det danske samfund. Proceduren
var nemlig den, at den tyske værnemagt udstedte gældsbeviser
som betaling for de eksporterede fisk - gældsbeviser, som
den danske Nationalbank siden udbetalte til fiskerne. Men som
tyskerne i de fleste tilfælde aldrig betalte.
Den danske modstandsbevægelse
skrev i december 1944 i sit illegale blad "Periskopet"
følgende opsang til lokalbefolkningen i Esbjerg:
"...de har glemt, at
det at forsyne Tyskland med alt for store Mængder Fisk
er det samme som at forlænge Krigen og forarme vort land." Modstandsbevægelsen skrev videre,
at "...der er mange, der idag lider Afsavn i Kampen for
Danmarks Befrielse. Det er der vist ikke mange af Fiskeeksportørerne
og Fiskerne, der har gjort."
Den store flåde af industrifiskefartøjer,
som i dag arbejder ud fra Esbjerg, er således i vid udstrækning
financieret af kapital, som blev indtjent og opsparet via salg
af fisk til den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig.
Penge betalt af det danske samfund.
Læs også notitsen
"Danske gullaschbaroner til lands og til vands"
længere nede på denne side.
3. december 1999
© Steen Ulnits
Millionbøder til fiskeskippere
Vestre Landsret stadfæstede
for nylig en dom om ulovligt fiskeri fra byretten. Vestre Landsret
besluttede, at to fiskeskippere fra Skagen skal betale 4,5 mio.
kroner tilbage i form af konfiskeret fortjeneste fra ulovlig
indlanding af makreller uden for kvote. Hertil kommer så
bøder på i alt 447.000 kroner.
De to skippere, som skal udrede
de 5 mio. kroner, påberåbte sig ellers, at deres
producentorganisation havde oplyst dem om ledige licenser på
makreller. Hvilket altså ikke holdt stik eller vand i retten.
Fiskeriministeriet kunne nemlig oplyse om, at der ikke
var ledige kvoter i hverken 1996 eller 1997.
De to fiskeskippere, som fiskede
sammen, havde fanget 40% flere makreller, end de havde kvoter
til. I alt 864 tons illegale makreller til en værdi af
4,5 mio. kroner.
28. november 1999
© Steen Ulnits
Ballade i Bergen
Det Internationale Havforskningsråd
ICES har netop fremlagt deres officielle anbefalinger omkring
næste års fiskeri og fiskekvoter i Nordsøen.
Disse tal lægges til grund for de kommende politiske forhandlinger
i Bergen, hvor fiskekvoternes størrelse og fordeling diskuteres
og besluttes inden jul.
Fiskeribiologerne anbefaler,
at der i det første år af det nye årtusinde
fanges og landes færre både torsk og fladfisk end
i indeværende år. Således foreslår man
en kvote for torsk på blot 79.000 tons mod den nuværende
på 132.400 tons. Altså næsten en halvering.
Specifikt for Skagerak anbefales det, at man næste år
kun fanger 11.300 tons mod dette års 19.000 tons.
Der er således lagt op
til en god gang politisk ballade i Bergen. Når krybben
er tom, bides hestene som bekendt...
28. november 1999
© Steen Ulnits
Sæljagt alligevel...
Danmarks Jægerforbund (DJF)
har mildest talt haft svært ved at beslutte sig i denne
sag: Først ville DJF have jagten på sæler
genindført, da der nu er blevet alt for mange af dem.
Dernæst ville de det ikke alligevel, da de frygtede befolkningens
vrede. Nu vil de det så godt igen...
Den danske sælbestand tæller
i dag mellem 8.000 og 9.000 dyr, som formerer sig med stor hast.
Faktisk så voldsomt, at mange jægere frygter en ny
epidemi som den, der hærgede den danske sælbestand
i 80'erne. Det er der dog ingen grund til at frygte, mener vildtbiologerne,
som påpeger, at der sidste gang var tale om en virus, som
danske sæler aldrig tidligere havde været udsat for.
Til gengæld siger biologerne,
at der ikke længere er nogen saglig begrundelse for ikke
at drive jagt på den talstærke danske sælbestand.
Og lokale erhvervsfiskere støtter jægernes bestræbelser
på, at der atter indføres en jagttid på de
pelsede havpattedyr. Fiskerne mener blandt andet, at de mange
sæler i Limfjorden ødelægger ethvert grundlag
for erhvervsfiskeriet her. Men de glemmer dog at nævne
noget om deres egen altødelæggende muslingeskraben...
Danmarks Naturfredningsforening
(DN) modsætter sig jægernes og fiskernes bestræbelser
og fremfører, at en jagttid vil gøre sælerne
så sky, at de ikke længere vil være et almindeligt
syn for den almindelige dansker på strandvandring. Hvilket
naturligvis vil være synd for os mennesker - men sikkert
gavnligt for de hårdt pressede fiskebestande.
DJF fremfører, at dette
ikke passer. DJF henviser til situationen omkring det danske
rådyr, som - trods intensiv jagt - i dag er talrigere end
nogensinde. Og som stadig lader sig se uden for jagttiden. Jægerne
fremfører, at der højst går fjorten dage
efter jagttidens ophør, før dyrene igen lader sig
beskue. Og at det samme givet vil gøre sig gældende
for sælerne.
25. november 1999
© Steen Ulnits
Småbåd - delebåd
- Går du med en lille småbådsskipper
i maven? - Vil du gerne sejle rundt i en stor og veludrustet
småbåd, som klarer åbent hav uden at kny? -
Drømmer du om at fange storlaksen eller kæmpetorsken
på egen hånd?
I så fald hører
du til en ganske talrig gruppe, hvoraf imidlertid kun et fåtal
realiserer deres drøm. Drømmen koster nemlig penge
- ganske mange endda. Så mange, at man i nogle tilfælde
må vælge mellem konen og båden! Konebåde
hører ligesom en anden verdensdel til...
Skal man have en stor og fuldt
udrustet småbåd, da starter priserne ved minimum
100.000,- kroner. Vil man have noget, der virkelig dur langt
til havs, taler vi snarere om 200.000, førend hele ekvipagen
med båd, trailer og elektronik er hjemme. Hertil skal så
lægges eventuelle udgifter til garage eller havneplads
samt den ufravigelige forsikring, der på årsbasis
nemt kan løbe op i et 5-cifret beløb...
Derfor bliver de fleste småbådsskippere
liggende uforløst maven, hvor de så rumsterer lidt
ind imellem - grynter misfornøjet, når vejret er
til langturssejlads og fiskeri, mens familie og hus imidlertid
har førstepriortitet...
Men nu er der endelig kommet
en mulig løsning på problemet. Det er firmaet Scandinavian
Outdoor i Tåstrup, som har barslet med en genial idé,
der minder om det timeshare-koncept, som længe har eksisteret
på markedet for ferielejligheder. Scandinavian Outdoor
har lanceret en idé, der gør det muligt for langt
flere at blive skipper på egen skude - i hvert fald for
kortere perioder af gangen - uden at der skal i hundredtusindvis
af kroner på banen. Det hedder Scandinavian Shareboat Aps.
Konceptet går i al sin
enkelhed ud på, at man køber en andel i en fuldt
udrustet småbåd samt indbetaler et depositum, der
refunderes, hvis man på et senere tidspunkt vil ud af ordningen
igen. For det indbetalte beløb, hvis størrelse
naturligvis afhænger af bådens størrelse og
udstyr, får man så ret til at booke den forlods for
en periode af 3 dages varighed. Man kan kun booke én periode
af gangen, så man ikke blokerer for andre. Til gengæld
kan man booke en ny periode, så snart man har afholdt sine
bestilte dage.
Hver dags sejlads koster et mindre
fast beløb, som går til den løbende vedligeholdelse
og eventuelle reperationer. Typisk er der tale om et indskud
i størrelsesordenen 7.000,- kroner samt et depositum
på 5.000,-, der refunderes, hvis man på et
senere tidspunkt ønsker at træde ud af ordningen.
Hertil skal så lægges et beløb på kr.
7.500,-/ 625,- per år eller måned for at være
med i ordningen. Endelig skal man påregne at betale omkring
500,- kroner inkl. benzin om dagen for reelt at bruge
båden.
Den samlede udgift kan man så
vælge at afholde selv eller dele den med en eller to gode
fiskekammerater. På denne måde bliver det pludselig
ganske billigt at være skipper på egen skude.
De fuldt udrustede småbåde
- med twinmotorer, autopilot, downriggere, GPS og VHF - tænkes
placeret fast i havne på Bornholm, i Simrishamn og på
Vänern for blot at nævne nogle af de mest oplagte
lokaliteter, hvor lokale kontaktpersoner vil sørge for
udstyr og vedligehold.
På denne måde slipper
man helt for de store ekstraomkostninger til dobbelte færgebilletter
til bil og trailer - og for de problemer, der altid er forbundet
med at traile og vedligeholde store småbåde. Man
slipper også for at skulle investere i en kostbar 4-hjulstrækker
for overhovedet at få båden op af vandet igen - og
for at tage det store kørekort!
Ring til Scandinavian Outdoor
på telefon 43 71 51 33 for nærmere oplysninger
om det nye Scandinavian Shareboat Aps. Spørg efter Albert
eller Finn. En oplagt idé, der nok skal få stor
opbakning blandt danske lystfiskere med en småbådsskipper
i maven!
21. november 1999
© Steen Ulnits
Danske gullaschbaroner til lands
og til vands
Det viser sig nu, at de højt
besungne liberale danske erhverv - landbrug og fiskeri - i høj
grad levede som gullaschbaroner under Anden Verdenskrig. Og samtidig
var med til at forlænge krigen og dermed øge antallet
af dræbte betragteligt. Det berettede dagbladet Politiken
forleden.
Nylige opdagelser i gamle arkiver
fra Østtyskland viser nemlig, at såvel det danske
landbrug som fiskerierhvervet oplevede en sand guldalder under
tysk overherredømme i 1940'erne. Ikke noget med at arbejde
langsomt eller sænke produktionen og dermed eksporten til
Nazi-Tyskland, mens kampen rasede mod de allierede. Ikke noget
med, at fiskeflåden som ofte antaget søgte tilflugt
i engelske havne under krigen.
I stedet øgede det danske
landbrug produktionen så meget under krigen, at Danmark
blev den suverænt største enkeltbidrager til Nazi-Tysklands
befolkning. Som derfor kunne bryste sig af at have Europas højeste
levestandard under krigen - næst efter Danmark. I 1939
gik kun 25% af den danske landbrugsproduktion til Tyskland, men
allerede i 1941 udgjorde eksporten til Tyskland hele 75% af den
danske produktion.
Det var tyskerne, der lokkede
det danske landbrug med priser, som fordobledes på få
måneder efter krigens start. Dansk landbrugs solidaritet
med det øvrige krigsramte Europa kunne således ligge
på et meget lille sted - nemlig i tegnebogen. Tyskerne
var da også behørigt imponerede over den danske
velvilje. Over at et lille land med kun 4 millioner mennesker
med sin årsproduktion kunne brødføde et stort
land med 90 millioner mennesker med smør og kød
til mere end én måneds forbrug samt æg til
en måned.
På samme måde spandt
det danske fiskerierhverv guld på at sælge frisk
fisk til Nazi-Tyskland. I så høj grad, at man i
de nyopdagede tyske dokumenter kan læse, at Danmark under
krigen leverede næsten al frisk fisk til de tyske storbyer.
Det var tilfældet så sent som i foråret 1944.
Af en opgørelse fra december 1943 fremgår det, at
Danmark på daværende tidspunkt leverede ikke mindre
end 90% af alle fiskeprodukter til Tyskland.
Faktisk var tyskerne så
glade for de friske danske fisk, at man i flere tilfælde
valgte at sørge for stabile forsyninger af diesel til
den danske fiskerflåde, selv om man på østfronten
desperat manglede brændstof til sine kampvogne...
I perioden 1939-1943 fordoblede
danske fiskere da også fangsten fra 100.000 tons til 192.000
tons - med massiv overfiskning af ikke mindst den populære
rødspætte til følge. Det var derfor kun et
fåtal danske fiskere, som stak af til engelske havne under
krigen. Dertil levede de alt for godt herhjemme - som velbetalte
gullaschbaroner for den tyske besættelsesmagt.
Overfiskning af havenes fiskeressourcer
er altså ikke noget nyt fænomen. Det optræder
blot, så såre der er penge at tjene for fiskerierhvervet.
Intet nyt under solen.
Det er heller ikke noget nyt,
at landbrug og fiskeri - som de eneste erhverv herhjemme - blev
fritaget for at betale deres fortjeneste ved handel med Nazi-Tyskland
tilbage efter krigen. Til trods for, at netop de havde haft de
suverænt største fortjenester under krigen.
Kun en enkelt kommunist havde
mod og mandshjerte til at påtale det urimelige heri, da
en lov om tilbagebetaling blev vedtaget i Folketinget efter befrielsen
i 1945...
20. november 1999
© Steen Ulnits
En bæver i baghaven...
Seneste udvikling i føljetonen
om de udsatte bævere fra Tyskland er følgende: Blot
en måned efter udsætningen trives de tyske pelsdyr
nu så godt i det vestjyske, at de er begyndt at gå
på rov i lokale folks baghaver.
I et enkelt tilfælde gnaskede
de pelsede gnavere sig først gennem grønkålen
i en køkkenhave ved Bækmarksbro, hvilket er et godt
stykke fra udsætningsstedet. Da grønkålen
slap op, gik de ombord i 6 frugttræer, som alle blev fældet
på bedste bævervis. Et enkelt af træerne blev
efter fældningen slæbt ned til den nærliggende
å og søsat der.
Skov- og Naturstyrelsen har tidligere
tilkendegivet - ganske tydeligt endda - at man ikke yder kompensation
til private for de af bæverne påførte skader.
Det lokale statsskovdistrikt er dog villigt til at yde hjælp
med indhegning, hvor det viser sig nødvendigt.
Herligt, at man nu skal til at
leve bag indhegninger i det vestjyske, når tyskerne huserer
i baghaven - med Skov- og Naturstyrelsens absolutte velsignelse...
17. november 1999
© Steen Ulnits
- Snart slut med Put & Take?
Der har i mange år været
talt om det rimelige i de store udsætninger og umiddelbart
efterfølgende nedskydninger af opdrættede gråænder
(og fasaner) på større danske godser. De såkaldte
"herregårdsjagter" og "godsjagter",
som ikke har noget med jagt at gøre, men som minder uhyre
meget om det hjemlige Put & Take fiskeri, hvor store mængder
opdrættede tamørreder udsættes blot for at
blive halet op igen kort tid efter.
Nu har Svend Auken - i kraft
af sin rolle som miljøminister - bedt Vildtforvaltningsrådet
om en vejledning til, hvordan disse godsjagter med massive udsætninger
af knapt flyveklare tamfugle kan bringes til ophør.
Danmarks Naturfredningsforening
(DN) kalder kort og godt disse jagter for "noget svineri",
som hurtigst muligt bør bringes til ophør. Den
virkelige anstødssten var en TV-udsendelse, som viste
tyske jægere skyde løs på flokke af opdrættede
og netop udsatte ænder, for noget nyt fænomen er
disse godsjagter definitivt ikke. De har eksisteret i flere år.
Poul Harritz, der er præsident
for DN, udtaler til Politiken, at det ikke blot er et etisk spørgsmål:
"Overskydent foder og de mange fugles afføring
omdanner de søer, hvor udsætningerne foregår,
til algesuppedaser og stinkende kloakker. Søerne dør
kort og godt, og alt andet liv forsvinder".
Danmarks Jægerforbund (DJF)
bakker heller ikke op om disse storstilede godsjagter og ser
derfor frem til, at der udarbejdes retningslinjer for, hvor mange
fugle der må udsættes per arealenhed. DJF ønsker,
at de nye regler skal være klar til det nye årtusinde.
Som lystfisker er det jo en nærliggende
tanke, at det nuværende danske Put & Take fiskeri underlægges
tilsvarende regler. Hvilket i så fald vil være en
alvorlig hæmsko for Put & Take fiskeriet som en rationel
forretning. Men samtidig en lettelse for de pågældende
søer og dammes vandmiljø, som på tilsvarende
vis lider under de massive udsætninger. Sjældne insekter
og padder har jo ikke de bedste chancer for at overleve i sådanne
hårdt belastede vande.
- Et muligt emne for DN's næste
korstog? Men måske skal der også her en TV-udsendelse
til, førend DN rykker ud...
17. november 1999
© Steen Ulnits
Sytten, såret og sat...
...på pension! At gedder
har en masse både spidse og skarpe tænder, ved sikkert
de fleste lystfiskere. De fluefiskere, som har prøvet,
ved også, at geddefluer normalt ikke holder til ret mange
fisk, førend de ligner noget, katten har slæbt hjem...
Men der er undtagelser. Således
har jeg netop måttet pensionere en god ven - en 10 cm lang,
hvid geddeflue, som nåede at lande hele 17 fine gedder,
førend den måtte give op. Det lykkedes desværre
gedde nummer 17 at skære det epoxylakerede hoved tværs
igennem og klippe den lange hårvinge midt over...
Fluen er nu sendt på tiltrængt
pension og hængt op på opslagstavlen foran mig med
samt de 10 cm stålwire, der indgik som forfang. Flot af
en flue at lande så mange skarptandede gedder, hvoraf de
tre største målte henholdsvis 82, 86 og 93 cm. Alle
fanget i dette efterår og alle genudsat efter behørig
fotografering.
Det var nummer 17, der var 86
cm lang. Den var tyk, som kun en novembergedde kan være
det, og vejede knap 6 kg i nettet. Den blev fanget i går
eftermiddags i det smukkeste solskinsvejr, hvor den lurede i
skyggen af en klynge gyldne siv.
11. november 1999
© Steen Ulnits
Vandværket ude med snøren
Det amerikanske firma "Waterworks",
som producerer en serie af de såkaldte "Large Arbor"
fluehjul med bred spolekerne - opfundet af svenske "Loop"
- har ført en lidt omflakkende tilværelse på
det sidste.
Således gik man for et
par år siden ud med et koncept, der var helt nyt og radikalt
anderledes - med hjul, som havde alle de fordele, hjul med bred
spolekerne har, men uden de ulemper, som hjul med udvendige lejer
også har. "Waterworks" entrerede dernæst
med ligeledes amerikanske "Sage", og sammen introducerede
de stænger og hjul med integreret hjulholder i de letteste
lineklasser.
Sage havde inden da opkøbt
hjulproducenten "Lamson", der i nogle år fremstillede
fremragende fluehjul til rimelige priser. Nu har Waterworks købt
Lamson af Sage, så hvis nogen føler sig lidt forvirrede,
er det såmænd ganske forståeligt...
Det nye Waterworks/Lamson firma
har netop lanceret en helt ny serie fluehjul, som på mange
måder adskiller sig fra de sædvanlige fluehjul. For
det første er der tale om vaskeægte "Large
Arbor" fluehjul - ikke blot tilpassede gamle modeller, som
flere andre firmaer har gjort det. For det andet er designet
radikalt anderledes - dertil ganske elegant.
Vil man have noget anderledes
for enden af sin (dyre) fluestang, er der således al mulig
grund til at se nærmere på de nye Waterworks/Lamson
"LiteSpeed" hjul. De markedsføres herhjemme
af "Salmon Fly" i Brønshøj.
11. november 1999
© Steen Ulnits
Bonefish bare bedre og bedre
Det er de færreste ting
i naturen, som får det bedre og bedre i disse år.
Allermindst da fiskene, der i vore dages hårdt fiskede
vande aldrig bliver så store som i de "gode, gamle
dage". Rekordfiskenes tid er definitivt forbi, lader det
til.
Og dog. I flere år har
IGFA rekorden for bonefish - en af verdens mest populære
tropiske og subtropiske sportsfisk - ligget på 14,1 pounds,
hvilket omtrentligt svarer til 6,4 kg. Det er en rekord, som
her i 1999 er blevet slået hele to gange - endda inden
for 24 timer! Det skete under årets "Keys Springs
Invitational Bonefish Fly Tournament", hvor der først
blev landet en ny verdensrekord på 14,4 pounds (6,5 kg)
og blot få timer senere en ny rekordfisk på 15,4
pounds (7,0 kg).
Begge fisk blev taget i Islamorada
området, hvor man i de senere år har kunnet konstatere
en støt stigning i fiskenes størrelse. I dag er
det således ikke usædvanligt - dog heller ikke almindeligt,
for fiskene i dette område er hårdt fiskede og derfor
ganske sky - at fange gamle og erfarne fisk på omkring
6 kg.
Der er næppe tvivl om,
at denne usædvanlige udvikling skyldes to ting: Dels et
i praksis 100% Catch & Release fiskeri, hvor alle fisk genudsættes
- selv om loven ikke kræver det. Og dels det totalforbud
mod garn, som borgerne i Florida vedtog ved en folkeafstemning
i 1994 - efter først at have indsamlet de 400.000 stemmer,
der er nødvendige for en folkeafstemning.
Godt nyt altså, men så
har de gode amerikanere jo også kæmpet en kamp for
at nå så vidt. Gid vi kunne nå lige så
vidt herhjemme...
7. november 1999
© Steen Ulnits
Kønsskiftede skaller
Afdelingen for Natur og Miljø
i Århus Amt gjorde en foruroligende opdagelse, da de undersøgte
fiskebestanden i Egåen, der løber gennem Vejlby-Risskov
for siden at udmunde i Århus Bugt ved Egå Marina.
Det viste sig nemlig, at omkring
en tredjedel af de undersøgte hanskaller var med rogn
i en eller anden udviklingsfase. De har således undergået
en form for uønsket kønsskifte, som man mener kan
skyldes østrogen-lignende stoffer i det spildevand, der
ledes ud i åen.
Som kontrol undersøgte
man skaller fra Ravn Sø nær Ry. Her viste samtlige
fisk sig at være enten hanner eller hunner - præcis
som naturen foreskriver. Ravn Sø hører da også
til de dybere og renere søer i amtet, som kun modtager
ganske lidt spildevand.
Amtet ser med en vis uro på
undersøgelsesresultaterne. For som miljøchef Jytte
Heslop udtaler til pressen: "Hvad nytter det at rense spildevandet
for næringssalte, hvis der stadig er farlige stoffer i
det rensede spildevand?"
Fra Florida i USA kendes tilsvarende
eksempler på provokeret kønsskifte hos fisk og reptiler
- heriblandt alligatorer. Fra Arktis kendes eksempler på
isbjørne, som også har haft problemer med kønnet.
2. november 1999
© Steen Ulnits
Nul bøvl med ny bølgehøvl
Det 75% danskejede firma "WavePlane
International" ser nu ud til at stå foran et gennembrud
med hensyn til udnyttelse af den vedvarende bølgeenergi.
Det var selvsamme firma, som
på eget initiativ søsatte en lille bølgehøvl
til iltning af bundvandet i den kvælningstruede Mariager
Fjord. Ganske vist med tvivlsom succes, men det var dog et konkret
initiativ - for øvrigt det eneste overhovedet. Bølgehøvlen
flyttes nu fra Mariager Fjord til Holbæk Fjord, hvor man
også har problemer med manglende ilt.
WavePlane International har netop
søsat og testet en 8,5 meter lang og 1,2 tons tung prototype
af en bølgehøvl på Maritimt Institut i Lyngby.
De foreløbige resultater tyder på, at man på
nuværende tidspunkt er i stand til at udnytte mere end
25% af den energi, som ligger i bølgerne. Et ovenud tilfredsstillende
og lovende resultat.
Næste skridt er så
at lægge en ægte bølgehøvl ud i Vesterhavet
8 km ud for Hanstholm for at se, om den nu også lever op
til forventningerne uden for laboratoriet. Om den kan holde til
de evigt skiftende påvirkninger fra vind og bølger.
Bølgehøvlen er konstrueret således, at den
sænkes ned under overfladen i høj sø. I godt
vejr flyder den højt, hvor der er mest energi i bølgerne.
Det forestående forsøgsprojekt
vil koste omkring 20 mio. kroner, som man håber at finde
blandt danske eller udenlandske investorer. Om alt går
vel, regner man med at kunne have et elproducerende bølgeanlæg
i fuld størrelse klar til efteråret år 2000.
Man må meget håbe,
at vi i Danmark kan blive verdensførende med bølgeenergi,
som vi er blevet det med vindenergi. Hatten af for det hidtidige
arbejde!
2. november 1999
© Steen Ulnits
Årets iltsvind på
retur
Miljøstyrelsen fortæller,
at årets massive iltsvind nu tilsyneladende er på
retur. I hvert fald i forhold til for en måned siden, hvor
det så virkelig skidt ud for de indre danske farvande.
Efterårets storme har rørt grundigt rundt i vandmasserne,
som derfor er blevet tilført en god del af den meget tiltrængte
ilt fra atmosfæren og de øvre vandlag.
Iltindholdet er generelt stadig
lavere end sidste år på samme tid, og ikke mindst
i Århus Bugt plages man stadig af usædvanligt store
algemængder. Samtidig ser det endnu skidt ud i Mariager
Fjord og dele af Limfjorden samt i Lillebælt, hvor iltindholdet
mange steder stadig er under de 2 mg/l, som de mest hårdføre
fisk kræver for at overleve. Disse områder må
således betegnes som værende i praksis fiskedøde.
Miljøstyrelsen vurderer
endog, at der i år - trods en generel fremgang - endnu
kan opstå iltsvind flere steder, dersom meteorologiske
forhold betinger det.
31. oktober 1999
© Steen Ulnits
Laks i Østeråen
Ribe Å systemet har nu
i flere år ikke kastet de havørreder af sig, som
det gjorde i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne,
hvor der næsten hver sæson blev meldt om rekordstore
havørreder fra såvel tilløbet Gelså
som det nederste løb Vesteråen.
Nu er der imidlertid atter godt
nyt fra den store sydvestjyske å, som stadig hører
blandt landets mest produktive havørred- og laksevande.
Det specielle er denne gang, at fisken hverken var en havørred
- eller blev fanget i Gelså eller Ribe Vesterå. I
stedet blev fisken fanget i Ribe Østerå, hvor kun
borgere fra Ribe ifølge en gammel kongelig forordning
fra 1200-tallet har fiskeret.
Og det drejede sig om en flot
farvet hanlaks på ikke mindre end 11 kg, godt en meter
lang. Fisken huggede på en wobler serveret af - godt gættet
- en vaskeægte Ribeborger. Ingen slinger i valsen her!
25. oktober 1999
© Steen Ulnits
Mystik i Åbenrå Fjord
Åbenrå Fjord har
lige siden sensommeren gispet efter vejret og været et
af de steder i landet, hvor man har været mest plaget af
iltsvind. På et tidspunkt var det så galt, at overfladevandet
i bunden af fjorden nærmest vrimlede af liv - som var det
Mariager Fjord under fjorddøden i '97.
Midt i oktober oplevede man således
flere steder, at overfladevandet nærmest var tykt af fisk,
som gispede efter vejret. Men i modsætning til Mariager
Fjord, hvor griske folk og fiskere skovlede de stakkels fisk
på land for at sælge dem sort, så hjalp lokale
folk ved Åbenrå Fjord de fisk til havs på dybere
vand, som det nu lod sig gøre. Alligevel døde mange
fisk - kvalt af iltsvindet eller ædt af mågerne,
som naturligvis gik til fadet med vanlig overbevisning.
Pudsigt nok har man i Åbenrå
Havn oplevet det usædvanlige, at der i samme tidsrum er
blevet set og fanget vaskeægte laks i det lumre og iltfattige
vand i inderfjorden. Således er der på stang landet
fisk på over 6 kg, hvilket er meget usædvanligt.
25. oktober 1999
© Steen Ulnits
Hald Sø atter i respirator
Det gik alligevel ikke. Hald
Sø, som nu i nogen tid forsøgsvis har måttet
klare sig selv, har kastet det hvide flag i ringen. Uden ekstra
ilt til bundvandet klarer den store og meget dybe sø med
den langsomme vandudskiftning sig ikke.
Viborg Amt, som har stået
for den langvarige genoplivning af amtets suverænt smukkeste
sø, har derfor atter lukket op for ilten. I perioden siden
1985, hvor amtsrådet besluttede sig for et genoplivningsforsøg,
har Hald Sø hvert år modtaget 200-350 tons ren ilt
fra tanke på land og slanger på bunden. Effekten
på vandmiljøet var så god, at man i årene
93-98 reducerede forbruget til 77 tons årligt.
For nylig lukkede man så
helt for ilten for at se, om søen kunne klare sig selv.
Det kunne den altså ikke, og amtet har derfor lukket op
for ilten igen - foreløbig med 120 tons om året.
Man regner med, at Hald Sø skal ligge i respirator i endnu
10-15 år, før den kan klare sig uden ilt. Trods
stop for yderligere tilledning af spildevand. Trods opkøb
og lukning af forurenende dambrug i Dollerup Bakker.
18. oktober 1999
© Steen Ulnits
- Fiskeret lig fiskepleje?
På den seneste kongres
slog Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) til lyd for, at retten
til fiskeri fremover skal været nært forbundet med
pligten til fiskepleje. Baggrunden for dette forslag var, at
DSF's medlemsforeninger i de senere år har oplevet støt
stigende priser på fiskeretten i de bedste vandløb.
Hvor fiskeretten tidligere blot har kostet 2-3 kroner per løbende
meter, skal man nu flere steder op med 15-20 kroner for at få
lov at beholde den fiskeret, man har haft gennem måske
mange år.
Det er en uholdbar udvikling,
mener DSF, hvis medlemmer jo via en aktiv fiskepleje i mange
år har været stærkt medvirkende til, at der
overhovedet var fisk i åerne. De har elektrofisket, strøget,
klækket og opfodret den yngel og de årsfisk, der
nødvendigvis måtte sættes ud for at få
fisk at fiske efter. Ødelagte gydemuligheder og dårlig
passage ved opstemninger havde og har længe umuliggjort
en naturlig reproduktion af laksefisk i de fleste af vore vandløb.
Nu er fisketegnet imidlertid
kommet til, og nu kommer pengene til opfyldning af alle de mange
udsætningsplaner, som statens fiskeribiologer konstant
reviderer, fra centralt hold. Nu betaler alle altså
til den fiskepleje, som nogle få tidligere udførte
frivilligt.
Det profiterer de lokale foreninger
naturligvis på, for nu får de pludselig en hel masse
foræret ved netop deres fiskevand. Som andre i flere tilfælde
ikke har ret til at fiske i. Det selvsamme profiteter lodsejerne
også på. De har nemlig fået frie hænder
over for sportsfiskerne, som nu ikke længere er helt så
nødvendige for, at der overhovedet er fisk i åen.
Lodsejerne føler derfor, at de med sindsro kan sætte
priserne op...
En uholdbar situation på
alle planer. Sportsfiskerforeningerne frygter nu med rette, at
de ikke fremover kan være med i konkurrencen om de stedse
dyrere vandløb. At de skal blive overbudt af rige danskere
(og tyskere - via danske stråmænd), som danner eksklusive
konsortier med et fåtal velhavende medlemmer. Man frygter
fra DSF's side for sådanne udanske og udenlandske forhold.
Derfor foreslår man nu, at retten til fiskeri skal være
nært forbundet med pligten til aktiv fiskepleje.
Ideen er god og budskabet klart.
Men skal man tage udmeldingen fra DSF alvorligt, kræver
det naturligvis, at alle medlemsforeninger fremover åbner
alt deres fiskevand for alle danske fiskere - på lige fod.
Pengene, der finansierer de store udsætninger i vandløbene,
er vi jo alle med til at betale via fisketegnet.
Vil man nyde, må man yde.
Det må nødvendigvis gå begge veje.
15. oktober 1999
© Steen Ulnits
Forskning i fiskere
Nordisk Ministerråd, som
ellers fører en lidt tilbagetrukket tilværelse i
disse år, hvor nogle medlemslande er med i EU og andre
ikke, har netop været med til at sparke en interessant
ny undersøgelse i gang.
Det er Eva Roth fra Syddansk
Universitet i Esbjerg, der skal være tovholder i projektet,
som i høj grad har interesse for danske lystfiskere. Eva
Roth har som lektor på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi
tidligere beskæftiget sig med den samfundsmæssige
værdi af netop det rekreative fiskeri - hvad den betyder
for lokalsamfundene i kroner og øre, omsætning,
arbejdspladser og skattekroner. Eva Roth kender således
sine pappenheimere, de stangsvingende danskere, bedre end mange
andre.
Undersøgelsen, som indgår
i et større samlet nordisk projekt, omfatter 28.000 borgere
mellem 18 og 69 år. Heraf 5.000 danskere, som omfatter
både fiskende og ikke-fiskende borgere. De vil alle blive
spurgt ud om deres forhold til og mening om lystfiskeri og fritidsfiskeri.
Besvarelserne - man håber på, at 50% af de adspurgte
svarer - vil så blive samlet i en rapport, der skal være
en form for vejviser for den fremtidige forvaltning af vore fiskeressourcer.
Rapporten forventes færdig
næste sommer.
15. oktober 1999
© Steen Ulnits
Storlaks i Skandinavien
Laks kan blive store - det ved
vi lystfiskere bedre end de fleste. De fleste kender sikkert
også til den danske rekordlaks, som tobakshandler Dinesen
listede op af Skjernå i 1954: 26,5 kg sølv frisk
fra Atlanterhavet.
"Storlaks" er i regelen
betegnelsen på laks over 10 kg, og dem fanges der hvert
år adskillige af - trods atlanterhavslaksens mildest talt
dårlige situation i disse år. Men laks over 20 kg
er der meget langt imellem. Det er typisk fisk, som har tilbragt
fire vintre i havet, før de blev kønsmodne første
gang.
Nu har to af slagsen imidlertid
meldt deres ankomst i dette efterår. To virkelige storlaks.
Den ene kom fra Vemmingbund i Sønderjylland og vejede
ikke mindre end 23 kg, 130 cm lang og 70 cm om livet.
Den blev imidlertid ikke taget på stang, men i garn af
en lokal fritidsfisker. Der er givet tale om en strejfer fra
Østersøen - en kønsmoden og stærkt
farvet fisk helt ulig de sølvblanke laks, der trolles
i Pukaviken og omkring Bornholm. En fisk, som tydeligvis ledte
efter ferskvand, og som derfor var søgt ind i det brakke
Vemmingbund.
Den anden storlaks kom fra den
svenske lakseelv Ljungan, vejede 25 kg og blev taget på
stang af en meget glad lystfisker, der måtte kæmpe
med den i en god halv time, førend den var tappet for
kræfter. En fisk, der givet skyldes de store kompensationsudsætninger,
som svenske vandkraftværker er blevet pålagt, siden
de blokerede for laksenes gydevandring med etableringen af de
opstemmede reguleringsmagasiner.
12. oktober 1999
© Steen Ulnits
De første bævere
udsat
I dag blev så de første
ti bævere udsat ved Flynder Å i den nordjyske Kronhede
Plantage. Under stor mediebevågenhed blev de importerede
gnavere og dæmningsbyggere sat ud for at genskabe den "uforudsigelige
dynamik" i naturen - den biodiversitet og mangfoldighed,
som Skov- og Naturstyrelsen mener, at kun bæveren kan skabe.
Målet er ganske enkelt at få genskabt noget af den
sumpskov, som forsvandt med bæveren.
Om kort tid følger yderligere
ti udenlandske bævere, som sammen med de første
ti kan se frem til i hvert fald fem gode år. Det er nemlig
den forsøgsperiode, som styrelsen ønsker for at
kunne vurdere dyrenes effekt på naturen - før man
tager stilling til eventuelle nye udsætninger andre steder
i landet. De første ti bævere er tyske indvandrere
fra Elben, hvilket de næste ti også vil være.
Det er første gang nogensinde,
at Skov- og Naturstyrelsen går aktivt ind og genindfører
et forlængst udryddet pattedyr. Den sidste "ægte"
danske bæver menes nemlig uddød for 2.000 år
siden. Og med den forsvandt også den omtalte sumpskov,
som skyldes bæverens opstemmende dæmningsbyggeri.
Danmarks Sportsfiskerforbund
(DSF) har indstævnet styrelsen for landsretten. DSF frygter,
at bævernes genindførelse vil skade de i forvejen
truede bestande af laksefisk. Dyrenes dæmninger kan nemlig
hindre vandrefiskenes frie passage til og fra gydepladserne.
8. oktober 1999
© Steen Ulnits
Dybt vand under det halve Jylland
Grundvand er noget, som vi her
i lille Danmark altid har været priviligerede med hensyn
til. Det ligger ikke ret langt nede, og det er rent - filtreret
gennem sand- og jordlag gennem århundreder og årtusinder.
Men massiv oppumpning nær
store byområder har sænket grundvandstanden drastisk
mange steder, og forurening fra landbruget med pesticider og
næringssalte har flere og flere steder gjort drikkevandet
udrikkeligt. Rent drikkevand er således ved at blive en
mangelvare i store dele af landet.
Nu har geologiske undersøgelser
imidlertid bekræftet en gammel teori om, at der dybt nede
under det centrale Midt- og Sønderjylland ligger en stor
reserve af det fineste drikkevand gemt. Foreløbige skøn
siger, at der er omkring 75 kubikkilometer vand - nok til de
næste 150 år. Blot skal det hentes op fra 3-400 meters
dybde, hvor det ligger i et 30-40 meter tykt lag under aflejringer
fra den sidste istid.
"Ribe-formationen"
kalder geologerne dette relativt nyopdagede vandlag, som primært
findes under dele af Ringkøbing, Ribe, Vejle og Sønderjyllands
amter. De implicerede amter har tilsammen brugt 3 millioner kroner
på at kortlægge forekomsten.
Naturligvis en glædelig
nyhed. Man må blot ikke håbe, at de ansvarlige politikere
nu læner sig mageligt tilbage og slækker på
kravene til landbruget om en reduceret forurening af de bestående
grundvandsreserver. Fordi man nu ved, at der alligevel er vand
nok.
Geologerne advarer nemlig om,
at der via dybe sprækker i jordbunden sagtens kan ske en
nedsivning af forurenende stoffer til det rene vand i Ribe-formationen...
8. oktober 1999
© Steen Ulnits
Gyllefrit landbrug en mulighed!
Tyskerne er ikke bare et folkefærd,
der gør tingene grundigt. Det er også et folk, der
gennem årene gang på gang har dokumenteret, at de
er i stand til at tænke radikalt nyt.
Således har tyskeren Hans
Kemink udviklet en ny landbrugsmetode, der ikke blot er økologisk
og giftfri, men som samtidig giver udbytte helt på højde
med det industrialiserede og forgiftede landbrug.
"Kemink Exact" kaldes
metoden, som har været udført i praksis på
Samsø i de sidste 12 år. Som har givet så
gode resultater, at Landbohøjskolen nu er gået i
gang med at dokumentere metoden. Underligt blot, at der skulle
gå mere end et årti, førend nogen tog metoden
alvorligt. Underligt al den stund, vi lige præcis i dette
tidsrum har bakset med hele to meget omfattende vandmiljø-handlingsplaner,
som skulle redde det danske vandmiljø - indtil videre
uden held.
Det så vi jo med al ønskelig
tydelighed forrige år ved Mariager Fjord, som afgik ved
døden efter omfattende iltsvind og bundvendinger - med
det omkringliggende landbrug som leverandør af små
80% af næringssaltene, udvasket fra marker og enge langs
fjorden og dens opland.
Men bedre sent end aldrig. Det
specielle ved "Kemink Exact" metoden er, at den ikke
giver jorden traktose - at jorden ikke mases sammen til en hård
skorpe af store og tunge landbrugsmaskiner. I stedet kultiveres
jorden fra små og lette traktorer, som kører i faste
spor. Resultatet bliver en løs og luftig jord, som tillader
regnvandet at nå ned i stedet for at løbe af. Og
som tillader planternes rødder at nå ned til vandet
i jorden. Derfor er der intet behov for ødelæggende
kunstvanding, der kan tørlægge vandløb i
sommertiden.
Samtidig gør pløjningen
sammen med et sædskifte, at jorden beriger sig selv med
kvælstof, som bakterier i jorden nu kan fiksere direkte
fra luften. Også fosfor - det andet vigtige plantenæringsstof
- formår jorden tilsyneladende at fastholde. Derfor er
der intet behov for et årligt tilskud af kunstgødning
og naturgødning - som alligevel for en stor dels vedkommende
vaskes ud i det sårbare vandmiljø.
Endelig resulterer metoden i
en jord, som er så rig på biologisk aktivitet - den
er jo ikke dræbt af kemiske sprøjtegifte - at planternes
modstandsdygtighed over for sygdomme mangedobles. Derfor intet
behov for de farlige sprøjtemidler, som før eller
siden har vist sig at havne i grundvandet.
Det undersøges nu, om
metoden i stor stil kan omstilles til rendyrket kornavl. Indtil
videre fungerer den kun i blandet drift med regelmæssige
sædskifter, hvor korn, roer, kartofler, løg og porrer
indgår.
Metoden er desværre oppe
mod store kræfter. Landbrugets konsulenter vil næppe
synes om den, og det samme vil næppe heller de store leverandører
af kunstgødning og sprøjtegifte. Her tænker
ingen på miljø. Her tænker alle på penge.
Men tænk engang, hvad et
gyllefrit landbrug ville betyde for vandmiljøet. Det er
næsten ikke til at fatte de positive konsekvenser af noget
sådant.
- Hvorfor ikke blot påbyde
det ved lov???
8. oktober 1999
© Steen Ulnits
Ti år med dansk naturforvaltning
Danmark har nu i 10 år
haft en lov om aktiv naturforvaltning. Den har Skov- og Naturstyrelsen
netop gjort status over.
I de forgangne 10 år er
der til denne naturforvaltning anvendt 1,37 milliard skattekroner,
hvoraf staten selv har brugt lige knap den ene milliard. For
de resterende penge har vi danskere fået følgende:
Det drejer sig således
om ialt 6.361 hektar nye naturområder, der i snit
har kostet samfundet 66.000 kroner per hektar. Det er
således dagsprisen på ny dansk natur her ved udgangen
af dette årtusinde.
Skov- og Naturstyrelsen frygter,
at det nye Skjernå-projekt vil lægge sig hindrende
i vejen for en fortsat aktiv dansk naturforvaltning. Dette projekt
vil nemlig i mange år fremover lægge beslag på
stort set alle de penge, der hvert år afsættes til
naturforvaltning. Hvis ikke der findes nye midler til formålet,
vil den danske naturforvaltning helt enkelt gå i stå.
Naturrådet og Danmarks
Naturfredningsforening mener endog, at Danmark på række
områder end ikke vil være i stand til at opfylde
sine internationale forpligtelser på området. Således
vil vi kunne komme på kant med EU's habitatdirektiv, der
blandt andet omfatter Gudenå-laksen.
For øvrigt jo en art,
der af Skov- og Naturstyrelsen ikke anerkendes som havende
indfødsret i Danmark længere. Modsat de tyske og
svenske bævere, der nu indføres udefra...
6. oktober 1999
© Steen Ulnits
Værste iltsvind i 25 år
Farvandet nord for Fyn oplever
nu det største og mest udbredte iltsvind, man har kendskab
til i de seneste 25 år. Således er et område
på størrelse med Lolland næsten uden ilt og
aldeles uden fisk.
Iltsvindet findes på dybder
over 15 meter, hvor selv de største bølger ikke
kan nå ned og sætte vandmasserne i omrøring.
Selv i Storebælt, hvor frisk strøm ellers normalt
sørger for et rimeligt iltindhold, kniber det nu i år.
Fyns Amt giver den lange, stille og varme sommer skylden for
det ekstraordinært store iltsvind - oven på et meget
vådt forår med en ekstraordinært stor udvaskning
af næringssalte.
Mere realistisk og konkret var
det dog nok at give landbrugets fortsatte udledninger af primært
kvælstof - trods hele to vandmiljø-handlingsplaner
- den største del af skylden for de massive iltsvind.
Landbruget vil ikke høre - vil ikke betale
for den forurening, de dag ud og dag ind påfører
det danske vandmiljø.
1. oktober 1999
© Steen Ulnits
Nye regler for trolling pr. 1.
oktober
Fra dags dato den 1. oktober
1999 træder de nye regler om trolling-fiskeri i kraft:
De fuldstændige regler
er anført i "Bekendtgørelse nr. 270 af
1. maj 1999 om visse former for lystfiskeri ".
1. oktober 1999
© Steen Ulnits
Spil om spiling
Ifølge den nye bekendtgørelse
om trolling (se ovenfor) er det nu igen tilladt at bruge spilende
redskaber - blot de fiskes direkte på linen og ikke fra
en mast.
I det hele taget har netop de
spilende redskaber været genstand for megen diskussion
gennem de seneste år. Først var de tilladt (fordi
ingen så noget problem her). Så var de måske
forbudt (fordi nogen havde stillet spørgsmålstegn
ved dem). Så blev de decideret forbudt (fordi nogle erhvervsfiskere
havde set sig sure på dem). Og så blev de altså
tilladt igen (blot de fiskes direkte på linen)...
Inden da lykkedes det imidlertid
Fiskerikontrollen at "opbringe" et par formastelige
(!) trolling-fiskere, som blev taget på fersk gerning -
med bukserne nede og spilerne ude - under sidste års "Scandinavian
Trolling Masters". Den anstødelige gerning, som var
sponseret af "Dipsy Diver" og som netop da var forbudt,
blev takseret til en bøde på kroner 1.000,-.
Et beløb, der står
i skærende kontrast og misforhold til de småbøder,
der uddeles til erhvervsfiskerne, når de har landet ulovlige
fisk i tonsvis...
1. oktober 1999
© Steen Ulnits
|
