DSF: - Død over sandarten? Der verserer pt. en interessant sag om den storkøbenhavnske Furesø, hvis sandartbestand gennem årene har været meget svingende. Så svingende, at man har foreslået en slags "biomanipulation", hvor der tyndes ud i de mindre årgange - angiveligt, så de resterende ville få mere føde og derfor kunne vokse bedre. Skov- og Naturstyrelsen, som råder over den store sø med det endnu større rekreative potentiale, tillod i første omgang et prøvefiskeri med garn forestået af søens enlige erhvervsfisker. Garnmaskerne skulle vælges, så man sikrede sig, at også de små sandarter gik i garnet. Omkring 0,7 ton sandart skulle efter sigende være blevet fanget under det kortvarige garnfiskeri. Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), som har indsigelsesret i den slags sager, ankede straks Skov- og Naturstyrelsens beslutning om et prøvefiskeri. Men DSF's miljøkonsulent Børge Christensen gik endnu et skridt videre og tog måske munden lidt for fuld, da han skrev følgende i sin udtalelse vedrørende sagen: "Et krav om fjernelse af sandarten fra søen og reintroduktion af Mysis relicta* burde efter Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse være styrelsens erklærede mål for Furesøen". * Et lille krebsdyr, som er en relikt fra sidste istid, og som senest blev fundet i Furesøen omkring 1940. Det var en udtalelse, som faldt mange ikke mindst sjællændere for brystet. For på Sjælland er netop sandarten - indført til Danmark for små 100 år siden - en af søernes mest attraktive sportsfisk. En fisk, der stortrives i de sommeruklare søer, som vi desværre har så mange af. Søer, som er eutrofierede - overgødskede - med næringssalte fra især landbruget. I adskillige danske søer har sandarten indtaget den rolle som rovfisk og regulator af skaller og brasen, som gedde og aborre havde, da søerne endnu var klarvandede. Samtidig er sandarten en fin sportsfisk og en uhyre velsmagende spisefisk. Intet under derfor, at DSF's udtalelse om sandarten på Furesøen - et af de steder, hvor der sportsfiskes mest intensivt efter den - har vakt furore. Man kan dog godt mistænke Børge Christensen for - med rette - at ironisere lidt over Skov- og Naturstyrelsens aldeles uafklarede forhold til, hvad der egentlig er dansk natur, og specielt hvad der ikke er. Jævnfør styrelsens mildest talt selvmodsigende melding om, at den reintroducerede Gudenå-laks på den ene side ikke skal støttes, mens man på den anden side går varmt ind for genindførelsen af bæveren - som har været uddød i Danmark i mere end 1.000 år... 14. november 1998 Steen Ulnits Gelså-havørred Det er velkendt, at Ribe Å systemet rummer meget store havørreder - ja, faktisk nogle af de allerstørste herhjemme. Således er der her - ganske vist i garn - taget hele to kæmper over de magiske 15 kg. De fleste af kæmperne - også fluerekorden på 13,85 kg fra 1985 - tages på den nedre del af Gelså, som Ribe Sportsfiskerforening råder over. På det "lukkede stykke", som det hedder - på den del af åen, hvor kun de heldige A-medlemmer har fiskeret. Hvor sving efter sving byder de optrækkende havørreder på gode standpladser. Efter at Ribe Sportsfiskerforening for nogle år siden tog initiativ til at købe erhvervsfiskeren ud på den nederste del af åen - den, der kaldes Ribe Vesterå - er der også taget mange fine fisk hernede. Fornemme fisk friske og fede fra et nærende ophold i Vadehavet. Fiskeriet har dog været nede i en bølgedal i de seneste år - uvist af hvilken årsag. En del af forklaringen kan man dog læse sig til i artiklen om den store Vadehavsundersøgelse nederst på denne side. Nu er der så netop taget en meget flot havørred på 7 kg rent, 90 cm lang, i den øvre del af Gelså. Nærmere betegnet ved Bevtoft, hvor Gelså-sammenslutningen råder over fiskeretten - hvor hvemsomhelst kan købe fiskekort. Åen er ganske lille heroppe, så en 7 kg's havørred fylder ganske meget. Den farvede fisk huggede på en ambulancefarvet Rapala wobler serveret af en lokal fisker fra Hjartbro. 14. november 1998 Steen Ulnits "Yamarin med forhindringer..." Som tidligere varslet kommer her en artikel om en lille båd, der voldte sin kommende - og nuværende - ejermand store problemer. Kig under "Fiskebåde" og læs her om den norske forbindelse og den svenske forbandelse - om en lille finsk båds lange vej til en dansk småbådsfisker... 12. november 1998 Steen Ulnits Truslen fra tamlaksene Alene i perioden 1988-92 undslap hele 1,6 millioner tamlaks fra de norske netbure. Fisk, der - når de bliver kønsmodne - søger op i den nærmeste elv for at gyde. Fisk, der - når de ankommer i så store tal - lynhurtigt kan udkonkurrere de talmæssigt stærkt underlegne vildlaks. Dette millionstore antal undslupne tamlaks skal ses i lyset af, at en kendt og produktion lakseelv som Stjørdalselven fra naturens hånd har en bestand af vildlaks på blot 2.500 voksne fisk - en bestand, som de seneste ti år er reduceret til mindre end 500 fisk... Det er allerede nu så galt, at laksebestanden i Namsen - Norges tidligere næstmest produktive elv - idag udgøres af 50% tamlaks og 50 % vildlaks. Og i den lille Oselv, der ligger nær Bergen og dermed tæt på et stort antal lakseopdræt, udgør tamlaksene nu 82% af den samlede bestand. Tidligere mente man, at det store udslip var uundgåeligt - at det skyldtes storm og bølger, som slog hul på netburene. Havbrugerne lovede, at de ville mindske dette udslip, men udslippet er idag lige så stort som tidligere. Idag mener myndighederne tilmed, at der umuligt kan slippe så mange laks ud på denne måde. De må komme på anden vis... 11. november 1998 Steen Ulnits "Udslip" eller...? De norske myndigheder mistænker idag havbrugerne for selv at slippe de mange tamlaks ud - laks, som af den ene eller anden grund ikke er egnet til et videre opdræt. Laks, som måske er syge. Eller for tidligt kønsmodne. Eller på anden vis uønskede. Det er jo langt lettere og billigere blot at slippe disse laks ud i frivand - end at fjerne og destruere dem... Men det er ikke kun de mange undslupne tamlaks, der truer vildlaksene. Det gør også de sygdomme og ikke mindst parasitter, der florerer i og omkring de kolossale lakseopdræt, hvor der kan være mere end 500.000 laks samlet i nogle få, men meget store netbure. Under en furunkulose-epidemi i 1980'erne var forbruget af antibiotika da også helt oppe på 50 tons årligt. Forbruget toppede i 1987. Det problem har nordmændene ikke idag, hvor unglaksene i stedet vaccineres mod sygdommen. Lige så heldige er vildlaksene desværre ikke... I den verserende sag om Musholm Lax A/S på Sydvestsjælland har der på samme vis været røster fremme om, at syge eller døde fisk er blevet smidt ud af netburene i stedet for at blive destrueret som foreskrevet på land. I hvert fald har lokale fritidsfiskere rapporteret om døde regnbueørreder i deres garn, og der er tilsvarende fundet døde ørreder skyllet op på land. 11. november 1998 Steen Ulnits Havlus i hobetal Havlusene er idag et kolossalt problem for de norske vildlaks. Havlusene har ganske vist altid har været der, og tidligere ansås de mest som en slags adelsmærke for nystegne blanklaks. Havlusene stortrives i lakseopdrættet, som plages af de små, snyltende krebsdyr, og som derfor behandler laksene med nervegiften Ivermectin. Giften dræber havlusene eller får dem til at slippe taget i laksene. De tages nu af strømmen og føres ud i det frie vand - hvor de med stor appetit kaster sig over forbipasserende vildlaks - smolt på vej ud mod åbent hav eller voksne laks på vej mod gydepladserne. De voksne vildlaks lider naturligvis under de massive angreb fra havlusene. Men de kan dog redde sig, idet lusene forsvinder af sig selv i ferskvand. Men så let har laksesmolten det desværre ikke. Den er i forvejen meget sårbar i denne fase af sit liv, og den har ingen mulighed for at undslippe de grådige havlus. Man har fundet mere end 600 synlige havlus på en 2,5 kg's laks fanget i Eio elven i bunden af Hardangerfjorden. Tilsvarende fandt man ikke færre end 1.500 lus på en 5 kg's laks fra Namsen. Laksen var - ikke overraskende - radmager. Til sammenligning er bare 5 voksne havlus nok til at tage livet af en udvandrende laksesmolt... 11. november 1998 Steen Ulnits Manipulation i Mølledammen Der blev gået til sagen i efterårsferien, hvor der traditionen tro var frit fiskeri i Mølledammen i Sønderborg. Formålet var og er stadig en form for bio-manipulation, hvor man opfisker så mange af søens mange skidtfisk som vel muligt - ikke i garn og ruser, men på stang og line. I løbet af ugen blev der da også fanget 228 kg skaller i den lille sø - fisk, som blev fjernet af hensyn til dammens økologiske balance. En enkelt fisker nåede således op på hele 79,6 kg! Der blev samtidig fanget enkelte karper, gedder og aborrer, men de blev alle genudsat - de sidste to for at holde bestanden af skaller lidt nede. 7. november 1998 Steen Ulnits Ribe Amt i redningsaktion Det ser sløjt ud med de vilde bestande af laksefisk i Vadehavet. Det viste den store Vadehavsundersøgelse, som du kan læse meget mere om i artiklen nederst på denne side. Ribe Amt, som sammen med Sønderjyllands Amt disponerer over tilløbene til Vadehavet, har besluttet sig for at gøre noget ved sagen. I erkendelse af, at de store udsætninger af tamfisk ikke lader til at fungere overhovedet i Vadehavsområdet, satser man nu helhjertet på den naturlige reproduktion. Det har nemlig vist sig - ikke uventet - at vildfisk født og opvokset i naturen, har langt de bedste overlevelseschancer i det barske Vadehavsmiljø. Ribe Amt har derfor sat en halv million kroner af til fjernelse af 15-20 spærringer for vandrefiskene i løbet af 1999 og år 2000. Samtidig vil gydeforholdene blive forbedret ved udlægning af sten og grus på egnede steder. Alt i alt skulle disse tiltag resultere i en større gydesucces for Vadehavets vildfisk. 7. november 1998 Steen Ulnits Årets største havørred fra Simested Å Det store arbejde, som ikke mindst Ålestrup Sportsfiskerforening har udført i mere end en menneskealder, har i år resulteret i ikke blot en fin opgang, men også mange landede havørreder af god størrelse. Flere fisk over 10 kg rapporteres således fanget i år. Den tidligere fiskeriminister Bjørn Westh har også en stor del af æren. Det var nemlig ham, der - efter et stort benarbejde fra lokale sportsfiskeres side - fik gennemført en stærkt udvidet fredningszone i Hjarbæk Fjord, hvori Simested Å udmunder. Den 7. oktober i år gik så den største Simested-havørred i nyere tid til biddet - på et flaksende og forgyldt Krokodille blink fisket af den lokale veteran Karl Aage Westergaard. Det var ikke Karl Aages første kæmpe, men suverænt den største. Hans hidtidige rekord var "kun" 7 kg... Den blot 1 meter lange og 64 cm brede havørred viste sig at veje ikke mindre end 13,7 kg på en kontrolleret vægt hos den lokale købmand! Det lader i skrivende stund til, at det i år ikke bliver Karup Å, der løber af med sæsonens største havørred - men outsideren Simested Å Mange års anstrengelser har til fulde lønnet sig! 4. november 1998 Steen Ulnits Laksenyt fra Norge Norge styrker konstant sin position som verdens ubestridt førende nation, hvad angår opdræt af atlanterhavslaks i flydende netbure. I 1998 produceres der således årligt mere end 300.000 tons tamlaks i de norske fjorde. Det er mere end 100 millioner laks, der konstant svømmer rundt i Norges omkring 2.000 lakseopdrætsanlæg - fordelt langs landets 57.000 km lange kyststrækning. Alene i området ved Bergen ligger næsten 300 anlæg. Så langt er man kommet på mindre end 25 år! Men ikke uden store omkostninger - specielt for den norske vildlaks, som er gået tilbage med foruroligende hast siden 80'erne. Norge har ikke mindre end 629 lakseførende elve fra syd til nord - mere end halvt så mange som hele Europas ialt 1.122 laksefloder. Men de vilde laksebestande er stærkt på retur... 4. november 1998 Steen Ulnits Lakseland nummer ét - førhen Norge er med 629 lakseførende elve stadig lakseland nummer ét, hvad det blotte antal elve angår. Men Norge er også Europas ubestridte nummer ét, hvad størrelsen på laksene angår. Intet andet land byder på så gode chancer for fangst af laks på over 20 kg! Eller gjorde. Faktum er nemlig, at Norges storlakseelve er ved at være en saga blot. Tag blot en elv som Vosso nær Bergen, der gennem årene har kastet en meget stor del af Norges virkelige kæmpelaks af sig - laks på op mod 30 kg! Her er laksebestanden nu så langt nede, at det i 1996 kun lykkedes at fange 25 egnede moderfisk - endda med møje og besvær. Forskere regner nu med, at Vossos vildlaks er uddød i løbet af 2-3 år - udkonkurreret af tusinder af undslupne tamlaks på gydepladserne. Genetisk udvandet. Gone forever. Resultatet af mere end 10.000 års naturlig udvælgelse udryddet for altid. Så langt kan man altså også komme på blot 25 år... 4. november 1998 Steen Ulnits Atter olie på Vestkysten 30 km strand fra Hvide Sande i syd og til Husby i nord er nu tilsølet med olie. 20 mand har i flere dage arbejdet i døgndrift for at fjerne den olie, som efter den seneste storm skyllede op på stranden her. Trods en fordoblet flyovervågning fra Søværnets Operative Kommando, der nu flyver 1.000 timer årligt i søgen efter syndere, har man stadig ikke den ringeste anelse om, hvorfra olien kommer. Man mener dog, at havde det ikke været for stormen, ville det have set langt værre ud. Storm og bølger har nemlig brudt olien op og spredt den ganske meget, inden den nåede land. Samtidig en stor del er fordampet af sig selv. Fra Ringkøbing Amts miljøkontor meldes det, at den nuværende olieforurening er den største, man har oplevet i de seneste 20-30 år. 3. november 1998 Steen Ulnits Forbud mod giftig bundmaling - år 2003... Miljøminister Svend Auken har netop indført et længe ventet og ønsket og frygtet forbud mod brugen af giftig bundmaling på lystfartøjer. Malingen påsmøres bunden af både, som ligger permanent i vandet, for at undgå tilgroning med alger og rurer. Disse ikke blot ødelægger skibene - de reducerer også deres fart og øger derved brændstofforbruget. Dansk Sejlunion og Danmarks Idrætsforbund har langt om længe accepteret forbudet - dog med den indrømmelse, at det først skal træde i kraft år 2003, og først hvis der til den tid er udviklet ikke-giftige alternativer til den nuværende bundmaling. Det er et længe kendt faktum, at der i farvandet omkring landets større lystbådehavne kan måles miljøfarlige stoffer - i form af gifte og tungmetaller - i koncentrationer, der er uforsvarligt høje. Stoffer, der stammer fra netop lystbådenes bundmaling. Trist derfor, at vi skal vente helt til år 2003, førend giftstofferne forbydes endeligt. 3. november 1998 Steen Ulnits DSF fylder 60 - men har ingen planer om at gå på pension af den grund, oplyser forbundsformand Jørgen Banke Thomsen. I de forgangne 60 år har Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) kæmpet en indædt kamp for at bedre det danske vandmiljø, hvor specielt vandløbene har fået stor opmærksomhed. Det er netop vandløbene, der har de fleste DSF medlemmers største interesse - vandløbene, som foreningerne har lejet fiskeret ved. Derfor også DSF' jyske dominans. Efter nogle lidt magre år, hvor DSF ikke formåede at profilere sig ret stærkt i medierne, ser det nu ud til, at forbundet igen har fået luft - og vind i sejlene. I hvert fald har DSF meldt mere klart ud end i mange år, hvad forbundet egentlig står for, ønsker og vil kæmpe for. Man må nok også regne med, at DSF - efter at der er kommet en ny stor spiller på banen i form af "Landsforeningen Danske Lystfiskere" - har følt sig presset til at markere sig mere end tidligere. Konkurrence er altid godt - monopoler altid skidt. Men glædeligt er det under alle omstændigheder, at DSF nu igen er mere synlig på den politiske scene, hvor de vigtige afgørelser træffes. Derfor et stort tillykke til DSF i anledning af 60 års dagen! 3. november 1998 Steen Ulnits - Større miljøbøder i fremtiden? Der var nogle, som fandt den seneste dambrugsdom ganske voldsom - at 3,1 mio. kr i konfiskation og bøde måske var urimelig hårdt. Miljø- og Energiminister Svend Auken har dog straks imødegået kritikken ved at slå fast, at bøden kun udgjorde en fjerdedel af den ulovlige fortjeneste, som blev konfiskeret. Og at konfiskationsbeløbet udelukkende udgjorde den nettofortjeneste, som dambrugeren havde oppebåret ved sin bevidste og ulovlige overfodring siden Dambrugskendtgørelsen i 1989. Jurister med speciale i miljøret giver Auken ret: I den aktuelle dambrugssag har det været meget let at beregne den ulovlige fortjeneste på 2,5 mio. kroner, som altså er spredt over knap en halv snes år. Bødestørrelsen er samtidig meget lav, idet man i skattesager af tilsvarende størrelse forholdsmæssigt giver langt større bøder. Såvel Svend Auken som førende miljøjurister er også enige om, at bødestørrelsen ved andre former for miljøkriminalitet (Proms Kemiske til eksempel) er alt for lav. Her støder man imidlertid hovedet mod den mur, at den ulovlige fortjeneste i regelen er uhyre svær at fastsætte. Hvilket så kommer den anklagede til gode i form af bøder, som kan synes latterligt små. Svend Auken ønsker derfor gældende praksis ændret, så man i fremtiden kan dømme miljøsyndere langt hårdere, end tilfældet er idag. 2. november 1998 Steen Ulnits Nye regler for Mørrums-fiskeriet Reglerne for fiskeriet i den sydsvenske Mørrumså har til tider været ret besværlige at finde ud at - og efterleve. Efter nogle år med rykfiskeri - primært fra tysk side - ser det nu ud til, at dette problem er kommet under kontrol. Samtidig er de nye regler på flere måder mere brugervenlige: Fremover er det kun tilladt at fange én laks og én havørred om dagen, hvilket burde være rigeligt for de allerfleste. - Hvem kender ikke til totalt blanke dage i Mørrum...? Og ganske passende, al den stund der idag fanges omtrent lige mange laks og havørreder i Mørrumsåen. I maj og juni, hvor de store blanklaks stiger op fra Østersøen, skal man nu skifte mellem den nordlige og den sydlige del af åen midt på dagen. En udmærket regel, som har til hensigt at sprede fiskerne mere over det knap 8 km lange stræk, som staten råder over - "Kronans Vatten". De første og største blanklaks fanges jo typisk i de nedre pools, hvor der derfor kan være trængsel. Sommeren igennem må der nu fiskes helt til midnat, hvilket mange fiskere vil forstå at værdsætte. Det samme gælder året ud, hvor der nu sælges deciderede aftenkort - af speciel interesse for fiskere, som går målrettet efter de mere lyssky havørreder i august og september. Laksene er totalfredede i september. 2. november 1998 Steen Ulnits Svensk fremgang for laksefiskeriet - i syd Mens nordmændene er ude på den helt store rutschetur med deres vilde laksebestande, går det langt bedre hos naboen i øst - Sverige. Da finnerne først forbød garnfiskeriet i den østlige del af Østersøen, fik laksene frit løb tilbage til de nordsvenske lakseelve - med store fangster i de seneste sæsoner. '98 sæsonen i Nordsverige har dog ikke været noget at skrive hjem om. Der er stadig forbud mod garnfiskeri på den finske side, så forklaringen skal findes andetsteds. Lokalt forlyder det, at man netop nu høster resultaterne af et dårligt smoltudtræk for et par år siden. Altså var der helt enkelt ikke så mange laks, der kunne vokse sig store og nå helskindede hjem igen til Nordsverige i år. Langt bedre er det gået længst i syd - i den verdensberømte Mørrumså, hvor den svenske stat jo råder over knap 8 km fint fiskevand. Hvor Mørrumsåen i gamle dage primært var kendt for sine store havørreder - sekundært for sine østersølaks, er situationen idag omvendt. Store udsætninger skabte i løbet af ganske få år et storstilet laksefiskeri efter meget store laks - med fisk i 10-20 kg's klassen som regelmæssige fangster. Men på et tidspunkt var der alt for mange fisk i åen - så mange, at fiskesygdomme begyndte at hærge bestanden. Samtidig gik det langt om længe - cirka 10 år for sent - op for den svenske regering, at den vilde østersølaks var ved at uddø. Helt enkelt af "genetisk fortynding" på grund af de mange, mange udsatte tamlaks. Udsætningerne ophørte derfor, og nu ser det ud til, at fiskeriet i Mørrum har stabiliseret sig - endda på et ganske højt niveau. Det tyder i hvert fald årets fangster på: De officielle fangsttal fra Mørrum lyder således på ikke færre end 1.584 laks og havørreder med en samlet vægt på 10,4 tons! Fangsten fordelte sig på 782 laks med en snitvægt på 8,16 kg samt 802 havørreder med en gennemsnitsstørrelse på 5,02 kg. Største laks vejede 20,68 kg, mens største havørred fik vægten ned på 14,32 kg. Der hersker dog endnu tvivl om, hvorvidt den store havørred nu også var en ægte havørred og ikke en krydsning mellem laks og havørred. Sådanne "bastarder" forekommer nemlig relativt ofte i Mørrum. Det undersøges med DNA-tests i skrivende stund. Hidtil største havørred fra Mørrumsån vejede 14,7 kg. Den svenske rekord stammer fra Emån længere nordpå og vejede 15,3 kg. 1. november 1998 Steen Ulnits - Hvor mange laks får man for $100.000? Den islandske North Atlantic Salmon Fund (NASF) bruger hvert år millioner af kroner på at opkøbe den færøske laksekvote i Nordatlanten - sommetider også den grønlandske. - Men hvad hjælper der egentlig? Det engelske forskerteam Solomon & Potter har beregnet, at der for hver $100.000 dollar, som bruges på disse opkøb, slipper 2.667 voksne og gydemodne vildlaks op i elvene. Vel at mærke laks, som har tilbragt mere end én vinter i havet. Laks, som derfor vejer 4-8 kg, når de vender tilbage til deres fødeelv. Ikke små grilse med kun en enkelt vinter i havet. Hver af disse voksne laks koster således omkring 40 US$ - små 300 kroner. Det er småpenge i forhold til det beløb, som de omsætter og er værd for det organiserede sportsfiskeri. Her skal prisen nok ganges med en faktor ti. Eller mere endnu. Er du laksefisker, så ved du nok, hvad hver enkelt laks har kostet dig gennem årene... Uden NASF's utrættelige arbejde vil de blive endnu dyrere. 1. november 1998 Steen Ulnits Norsk nedgang i laksefangsterne Det ser sort ud for den norske bestand af atlanterhavslaks. Norge, som for nogle år siden - i 1994 - stoppede deres bidrag til North Atlantic Salmon Fund (NASF). Norge, som var det land, der profiterede mest af NASF's arbejde med opkøb af laksekvoter i højsøen. Norge, som tidligere husede nogle af verdens fineste laksebestande. Idag er 36% af Norges laksebestande således udryddet, truet med udryddelse eller sårbare over for andre forhold. Undslupne tamlaks udgør idag op mod 54% af den samlede norske laksefangst, som i 1997 var 20% lavere end tidligere år. Som lystfisker er der kun ét at gøre: - Boykot det norske laksefiskeri, så nordmændene kan forstå, at vi ikke længere accepterer deres måde at forvalte atlanterhavslaksen på i Norge. 30. oktober 1998 Steen Ulnits Islandsk fremgang i laksefangsterne Midt i al elendigheden - den internationale nedgang i årets laksefangster - er der fremgang at spore på Island. Det er jo her, North Atlantic Salmon Fund (NASF) hører hjemme. Og her, man siden 1932 har haft totalforbud mod alt garnfiskeri efter laks i havet. På Island har man i år oplevet den bedste laksesæson i mange år. Således kunne ikke færre end 15 islandske lakseelve melde om årsfangster på mere end 1.000 laks her i 1998. Den sydlige Rangá, der drives som ren "sea ranching" med massive smoltudsætninger, oplevede endnu et rekordår med en samlet fangst på hele 3.680 laks. Det højeste tal nogensinde. Den nordlige Laxá i Adaldalur, som kun huser vildlaks, nåede tilsvarende op på 1.925 fisk, hvoraf 80 var over 20 lbs. (9 kg). NASF medgiver, at årets gode fangster ikke kun skyldes fondens nordatlantiske opkøb af laksekvoter. Men at en stigning i havtemperaturen og deraf følgende mere føde også har været en vigtig årsag. 30. oktober 1998 Steen Ulnits Nordatlanten: Tal, der tæller! North Atlantic Salmon Fund (NASF), der prøver at redde de sidste vilde atlanterhavslaks i Nordatlanten, har regnet lidt på tingene og kan her servere nogle interessante og tankevækkende tal omkring de oprindelige beboere og "brugere" i Nordatlanten: Lodde: 328.000.000.000 eksemplarer Sæler: 11.700.000 eksemplarer Hvaler: 3.200.000 eksemplarer Laks: 2.000.000 eksemplarer (vilde laks, tamlaks ikke medregnet) Sværdfisk: 1.500.000 eksemplarer Mennesker: 370.000 (beboere på Grønland, Island og Færøerne) Lodden er således en af de vigtigste fødefisk for både sæler, tandhvaler, sværdfisk - og laks. NASF's konklusion er, at hvaler og sæler stortrives i disse år, mens laks og sværdfisk er i kraftig tilbagegang. NASF konkluderer videre, at det fremover vil være nødvendigt at regulere bestanden af hvaler og sæler, hvis det ikke skal gå ud over fiskebestandene i Nordatlanten. Hvis ikke disse skal æde så mange småfisk, at der ikke bliver nok tilbage til fisk og fugle. En vanskelig og upopulær beslutning, da jo netop hvaler og sæler har stor folkelig appel. 29. oktober 1998 Steen Ulnits International nedgang i laksefangsterne Det ser sort ud for atlanterhavslaksen på internationalt plan. I løbet af de sidste 25 år er den samlede laksefangst således reduceret med hele 80%: 1975: 4.0 millioner fisk 1980: 3,4 millioner fisk 1985: 2,6 millioner fisk 1990: 1,6 millioner fisk 1995: 1,1 millioner fisk 1997: 0,8 millioner fisk Den samlede fangst af atlanterhavslaks er således faldet med 80% siden 1975. Men ikke nok med det. Andelen af undslupne tamlaks er steget eksplosivt i det samme tidsrum - fra at udgøre nogle få % i 1975 til idag at udgøre over 50% flere steder. 29. oktober 1998 Steen Ulnits Danmarkshistoriens største miljøbøde til dambruger Byretten i Hobro tildelte igår dambruger Erik Ugilt Hansen - tidligere formand i Dambrugerforeningen - den største miljøbøde nogensinde i Danmarkshistorien. Dambrugerens to anpartsselskaber blev således dømt til konfiskation af 2,5 mio. kroner i ulovlig fortjeneste samt tildelt en bøde på 625.000,- kroner. Sidstnævnte kan dog forvandles til 60 dages hæfte, hvis dambrugeren skulle ønske det. Alt i alt har det således kostet Erik Ugilt Hansen godt 3,1 mio. kroner ikke at ville overholde Dambrugsbekendtgørelsen fra 1989. Han brugte således over 400 tons mere foder, end han havde tilladelse til - med fuldt overlæg og til skade for vandmiljøet i Simested Å og Hjarbæk Fjord, mente dommeren. Erik Ugilt Hansen og hans advokat ankede straks dommen til Vestre Landsret, som så skal afgøre, om dommen stadfæstes. Det har Landsretten gjort i de foregående sager om dambrugeres overforbrug af foder. Der har anklagemyndigheden hidtil fået medhold. 28. oktober 1998 Steen Ulnits Bonefish borte med blæsten... Karibien hærges med regelmæssige mellemrum af tropiske orkaner, der lægger huse og landskaber øde, og nu er den gal igen - mere gal, end den plejer at være. Denne gang er det orkanen med navnet "Mitch", der fejer hærgende hen over lande som Mexico, Belize og Honduras - og som skaber frygt for stormfloder i lande som Cuba og Puerto Rico, der ligger i orkanens randzone. Skal tropiske orkaner overhovedet opstå, kræves der vandtemperaturer på over 26 grader Celsius. "Mitch" raser pt. afsted med vindhastigheder på op mod 290 kilometer i timen eller knap 80 meter i sekundet. Det bringer den op i orkanernes førsteliga - den frygtede kategori 5. Den hidtil voldsomste orkan - med navnet "Gilbert" - raserede i 1988 Karibien med vindhastigheder på op mod 300 kilometer i timen eller godt 80 meter i sekundet. Til sammenligning blæser det godt 30 meter i sekundet, når vi herhjemme taler om orkan - som den, vi oplevede forleden i Nordsøen, hvor den resulterede i op til 8 meter høje bølger og flere meters stigning i vandstanden. Var "Gilbert" i 1988 den hidtil voldsomste orkan, så var det lillebror "Andrew", som i 1992 anrettede de hidtil værste skader - for samlet mere end 150 milliarder kroner... Alle, der holder af at fiske bonefish, tarpon, snook og permit på Karibiens flotte "flats", kan frygte for de kommende måneders fiskeri. Det må under alle omstændigheder kræve sin mand at styre fluestangen i 30 sekundmeter... På den anden side så åbnede orkanen "Gilbert" i 1988 for et stort nyt fiskeri på Mexicos Yucatan halvø, hvor den gennembrød en landtange og oversvømmede et stort landområde, som idag byder på ypperligt fiskeri efter tarpon og snook. "Bahia Nueva" hedder stedet - "Den Nye Bugt". Som bekendt er intet så skidt, at det ikke også er godt for noget! 28. oktober 1998 Steen Ulnits Ny hjemmeside: "Havørredeldorado Fyns Amt" De gæve fynboer har altid været langt fremme, hvad kystfiskeriet efter havørred angår. Så langt, at Fyns Amt for nogle år siden etablerede netværket "Havørredeldorado Fyns Amt" - med det dobbelte formål at skabe både et bedre vandmiljø og et bedre havørredfiskeri for såvel lokale som tilrejsende turister. Projektet var en succes fra starten af. Idag fanger fynske kystfiskere således flere havørreder end nogensinde før. Og idag drager udenlandske lystfiskere i tusindtal til Fyn for at opleve en dyst med de mange sølvblanke havørreder, som svømmer omkring i farvandet om Fyn. Fiskeriet er i topklasse efter flere år med forbedringer i såvel vandkvalitet som vandløbskvalitet - samt ikke mindst massive udsætninger af havørredsmolt. Nu har "Havørredeldorado Fyns Amt" så barslet med en ny, stor hjemmeside om fiskemulighederne i det fynske. Siden er omfangsrig og forfattet på såvel dansk som tysk og engelsk. Sproget vælger man indledningsvis på forsiden, hvorefter man kan klikke sig ind på artikler om "Vandmiljøet", "Havørreden", "Fiskemetoderne", "Fiskepladserne", "Lovgivning", den nye "HavørredKlub Fyn" samt forskellige salgsartikler. Der er masser af information, gode tips og fotos! Adressen på Fyns Amts nye hjemmeside om fiskemulighederne er: http://www.seatrout.dk 27. oktober 1998 Steen Ulnits Vestkysten sikret! Trafikministeriet har netop indgået en 5-årig aftale med Ringkøbing Amt og fem vestkyst-kommuner om den fremtidige sikring af Vestkysten. Tidligere foretrak man at sikre Vestkysten med bygning af lange stenhøfder og ved beplantning af klitterne med marehalm. Det kan man især se i området nord og syd for Thyborøn, hvor Vesterhavet i 1800-tallet endeligt gennembrød Agger Tange og gjorde Limfjorden til et salt havområde i stedet for en fersk sø. Idag satser man ikke længere på denne form for kystsikring. Idag sætter man i stedet sin lid til den såkaldte "kystfodring" med oppumpet sand fra nærliggende havområder. Alt i alt pumpes der idag omkring 3 mio. kubikmeter sand op på kysten - heraf siden 1975 alene 50.000 kubikmeter årligt fra Nissum Bredning bag Thyborøn Kanal. Den fremtidige kystsikring forventes at koste omkring 90 mio. kroner årligt, hvoraf Trafikministeriet betaler de 75. Resten må amt og kommuner selv bekoste. 27. oktober 1998 Steen Ulnits Mål for maskerne Ikke nok med, at vi her i efteråret har fået et omsætningsforbud, og at hver fritidsfisker fremover kun må sætte/have tre garn i sin båd. Nej, i den nye bekendtgørelse om fritidsfiskeri er det også kommet med, at der i perioden 15. juli - 15. november ikke må fiskes med garn, som har netmasker på 100-130 mm. Dette for at sikre, at de gydemodne opgangsfisk uhindret kan nå op i vandløbene for at yngle. Det er præcis den maskestørrelse, som store gydefisk på 2-8 kg ikke kan passere! Alt i alt bliver det fremover langt lettere for Fiskerikontrollen at håndhæve gældende regler. Nu kan man på det nærmeste nøjes med at checke fritidsfiskerne, når de kommer i havn. - Har de mere end tre garn i båden? Så er det ulovligt. - Har de maskestørrelser på 100-130 mm i ovennævnte periode? Så er det også ulovligt. Alt i alt et stort skridt i den rigtige retning. De nye regler for antal redskaber og maskestørrelse træder i kraft pr. 1. januar 1999. 26. oktober 1998 Steen Ulnits Revision af loven om saltvandsfiskeri Det er nu ved at være sidste frist for at komme med bemærkninger til den forestående revision af saltvandsfiskeriloven. Det er en uhyre vigtig revision, som skal holde i mange år, og som derfor skal være så positiv for sportsfiskeriet som overhovedet muligt. Det vil sige med flest mulige indskrænkninger i redskabsfiskeriet, så vore gydefisk sikres de bedste muligheder for opgang i ynglevandløbene. At eksempelvis blusning af havørreder med de barbariske laksejern derfor totalforbydes. Det forlyder allerede nu, at de nuværende bøder for manglende fisketegn vil blive 4-doblet med den nye lov ... 26. oktober 1998 Steen Ulnits Kostbar kontrol med fiskere... Fiskerierhvervet tæller i Danmark ikke ret mange aktive fiskere. Kun omkring 5.000 danskere beskæftiger sig aktivt og heltids med at fiske, men til gengæld beskæftiger de ganske mange mennesker. Og ikke kun i forarbejdning og videresalg af fiskene. Fødevareminister Henrik Dam Kristensen har siden sin tiltræden gjort en stor indsats for at komme de mange ulovligheder i det foretagsomme fiskerierhverv til livs. Det kan du læse om mange steder på disse sider. Han har øget kontrollen med erhvervet, så der idag i Fiskeridirektoratet sidder én fastansat medarbejder for hver ti aktive erhvervsfiskere! Og nu senest er der bevilget ekstra 10 mio. kroner årligt til en skærpet kontrolindsats fra Fiskeridirektoratets side. Det er noget, der koster skattekroner, men det er åbenbart nødvendigt med en skærpet kontrol, hvis danske fiskere fremover skal leve op til de krav, som EU stiller. Det er dog småpenge sammenlignet med de udgifter, den danske stat har til fiskerikontrol i Nordatlanten. Således bruger Søværnets inspektionsskibe hvert år 600 mio. kroner på at patruljere på åbent hav højt mod nord. Endda uden at der er gået én eneste piratfisker i garnet! Derfor anbefaler Rigsrevisionen, at der fremover spares på denne inspektion - når den nu ikke har afsløret ét eneste brud på reglerne i de sidste to år. Søværnet derimod ryster på hovedet. De argumenterer, at det netop er deres konstante tilstedeværelse i Nordatlanten, der har en præventiv virkning - som har gjort, at de ikke konstaterer ulovligheder. Argumenterer man som Rigsrevisionen, skal man jo heller ikke have færdselspoliti på gaderne, mener Søværnet. Det er den præventive effekt, der tæller - ikke det antal bøder, man udskriver og inddriver til statskassen. Endelig har Søværnet andet og mere end blot fiskertikontrol at udføre - eksempelvis eftersøgning, redning og sygetransport. Søværnet har til stadighed et fartøj sejlende i farvandet omkring Færøerne samt et - og i sommertiden to - i farvandet ud for Grønland. Her hævder de til daglig den danske suverænitet. 26. oktober 1998 Steen Ulnits Rhinen forurenet - igen... Rhinen har ikke haft det let i dette industrialiserede århundrede. Da forureningen var på sit højeste i 1970'erne, var vandet sine steder så fyldt med giftige kemikalier, at det kunne brænde. Andre steder kunne man fremkalde film i det... Siden da er der udfoldet store bestræbelser på at komme forureningen til livs, så Rhinens vand igen kan bruges til fremstilling af drikkevand for de mange mennesker, der bor omkring den store historiske flod. Og resultaterne har bestemt også været gode - blandt andet eksemplificeret ved, at der nu igen kan leve laks i Rhinen. Igår søndag led bestræbelserne mod at få en renere Rhin dog et markant tilbageslag. Det skete, da et tysk og et hollandsk tankskib kolliderede. Roret på det tyske tankskib satte sig fast, hvorfor man ikke kunne undgå at vædre det hollandske, som fik revet et stort hul i siden. Omkring 170 tons benzin strømmede ud af det hollandske tankskib - direkte ud i Rhinen, der bestemt ikke blev Rhenere af det... 26. oktober 1998 Steen Ulnits Kæmpegedde fra Glenstrup Sø - på flue og fra flydering! Henrik Kassow Andersen fra Hjørring har netop fanget en monstergedde på 117 cm i Glenstrup Sø. Han fik den desværre ikke vejet, da 10 kg's vægten gik i bund... Ifølge en gammel engelsk vægtskala for gedder vil en fisk på 117 cm veje knap 14 kg, hvis den er i optimal foderstand - langt mindre, hvis den ikke er det. Der findes således eksempler på helt normale gedder, som ved samme længde kun har vejet omkring 10 kg. Lange og slanke, men alligevel velkonditionerede fisk. Selv fangede jeg for en halv snes år siden - også på flue - en gedde på 110 cm. Min længste hidtil, men vægten nåede kun 9 kg. Til gengæld var det en meget ilter fisk, som tog flere lange udløb og var i luften - helt ude af vandet - tre gange, før den lod sig lande. På en sort Muddler i overstørrelse, for øvrigt. I november '76 tog jeg en meget flot gedde, der målte 107 cm - på en stor Reflex spinner. Den var 60 cm om livet og vejede eksakt 11 kg. Men tilbage til Henrik, som var ude med fluestangen i sin flydering, da kæmpekrokodillen gik til biddet. Det blev derfor til en god stunds tovtrækkeri, inden den gamle dame lod sig lande. Den lykkelige fisker kunne heldigvis ikke få sig til at slå damen ihjel - så den er derude endnu, hvis nogen skulle være interesserede. Vil du vide mere om geddefiskeri med flue, så tag et kig i det seneste nummer af Fisk & Fri, hvor jeg har en 2-siders artikel om netop høstgedder på flue. Er du specielt interesseret i Glenstrup Sø, så har jeg en stor artikel i Jyllands-Posten netop idag, i tillægget "Go' Lørdag". 24. oktober 1998 Steen Ulnits Den danske ørred: - Nu en truet art? Det går både godt og skidt for den danske natur i disse år. Det fremgår af den 200 sider store rapport, som Miljøministeriet netop har udsendt for 1997. Af rapporten fremgår, at den danske odder - en overbevist fiskespiser - er i klar fremgang efter på det nærmeste at have været udryddet. Da det stod værst til, var der kun omkring 200 oddere tilbage. Samtidig er havørnen - en anden stor fiskeforbruger - atter indvandret til Danmark. Som noget nyt er den danske ørred nu optaget på Miljøstyrelsens såkaldte "Rødliste", hvor den står opført som "sjælden" i alle sine tre former - det være sig bækørred, søørred eller havørred, der jo alle tilhører samme art, Salmo trutta. Seneste Rødliste blev publiceret i 1990. Det er godt, at man nu - efter mange års ignoreren - fokuserer på vor hjemlige rødplettede bækørred, som på det nærmeste er uddød i mange vandsystemer. Eller som kun overlever i småbække øverst oppe i vandløbene. Oprindeligt og stadig truet via ødelægelse af gydepladser eller hindringer i adgangen til dem. Men idag i høj grad også truet af de massive udsætninger af opdrættede tamfisk, som vi har set i de seneste år - ikke mindst efter fisketegnets indførelse. Det kan til gengæld vise sig skidt - set med smalle lystfiskerøjne - at ørreden nu officielt optræder på Rødlisten. Skidt, idet man næppe fremover vil kunne regne med de samme store udsætninger som hidtil. De udsætninger, som har gjort Danmark til et godt land at være lystfisker i. Men samtidig også de udsætninger, som er medvirkende til at gøre den vilde ørred til en sjælden art... Spændende, hvad fremtiden vil bringe for de danske ørreder og de danske ørredfiskere. 23. oktober 1998 Steen Ulnits Oldenor: Ny sø i fremgang Oldenor på Nordals er - sit navn til trods - en ganske ny sø. Faktisk var den der slet ikke før 1993, hvor et 35 hektar stort område atter blev sat under vand. Det havde hidtil været afvandet, så landbruget kunne få mere jord at dyrke. Men efterhånden var jorden "brændt sammen", som det hedder i fagsproget - den var ikke længere rentabel at dyrke. Samtidig oplevede man på Nordals, at saltvand fra det omgivende Lillebælt var begyndt at trænge ned i grundvandet - at drikkevandet var ved at blive salt. Årsagen skulle ikke mindst findes i den stadige udpumpning af ferskvand fra netop det afvandede Oldenor. I et nært samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Sønderjyllands Amt og Gråsten Statsskovdistrikt besluttede man sig for, at Oldenor igen skulle sættes under vand. Herved kunne man slå to fluer med ét smæk: Man ville få en ny sø til glæde for fugle, fisk og mennesker. Og man ville undgå forurening af drikkevandet med indtrængende saltvand, når først udpumpningen af ferskvand var ophørt. Som tænkt så gjort. I 1993 slukkede man så for pumperne, hvorefter vandet straks begyndte at stige. I forvejen havde man ryddet området for de fleste træer og buske, så man kunne få en sø med en åben vandflade. Idag - fem år senere - kan man konstatere, at den nye sø er en realitet. Og at den har det stadig bedre. Fiskeribiologerne har fulgt den nye sø med stor interesse. De har studeret udviklingen og indvandringen af fiskelivet i søen, der fra starten stort set kun husede hundestejler. Til gengæld havde Oldenor den størst kendte bestand af hundestejler i hele Danmark! Siden er der sat rovfisk som gedde og aborre ud, så disse kan holde småfiskene i skak. Skaller er der også kommet til - af sig selv eller "fløjet ind" af fuglene. Rovfiskene er sat ud, så algerne ikke tager overhånd. Alt for mange småfisk græsser nemlig så meget på søens dyreplankton, at disse ikke længere kan holde algerne - søens planteplankton - i skak. Resultatet bliver uklart vand og en grøn sø i økologisk ubalance. 23. oktober 1998 Steen Ulnits Verdens koralrev på nedtur Det ser sort ud for mange af verdens tropiske og subtropiske koralrev. I bogstaveligste forstand. De trues nemlig mange steder af "det sorte bælte", som ikke har det mindste med karate at gøre. "Det sorte bælte" er i stedet navnet på en bakteriesygdom, som dræber korallerne ved at producere gift. Det synlige resultat af infektionen er et sort bælte på korallerne. Verdens koralrev er vigtige på flere måder. Dels huser de alene op mod en tredjedel af alverdens kendte fiskearter. Og dels er de derfor af stor betydning som fødekilde for lokalbefolkningen. Endelig beskytter de fastlandet mange steder, idet revene fungerer som en slags diger eller dæmninger ud for kysterne. Og så må man til sidst heller ikke glemme de meget betydelige indtægter, de som turistattraktioner indbringer lokalsamfundene ved revene. Desværre trues alverdens koralrev ikke kun af den sorte død. De trues også på mange andre måder. Således har vi i dette århundrede mistet adskillige koralrev på grund af skibsforlis, grundstødninger og olieudslip fra skibsfarten. For slet ikke at tale om det mange steder stadig ret udbredte fiskeri med dynamit, som i sagens natur ikke efterlader ret mange levende koraller... Mere diffust og endnu mere alarmerende er dog nok den "blegning" af korallerne, som har fundet sted i mange år og i store dele af koralverdenen. Når korallerne har det skidt, afstøder koralpolypperne de alger, som de ellers har et nært og frugtbart samarbejde med. Og når de fastsiddende alger forsvinder, bliver korallerne blege at se på. Blegningen menes at skyldes en langsom, men global opvarmning af verdenshavene - sandsynligvis i forbindelse med stedse større udledninger af næringssalte fra byer, fabrikker og landbrug. De mange næringssalte giver grobund for en overproduktion af alger, som igen kan kvæle korallerne. Præcis som vi kender det med "fedtemøg" på vore hjemlige ålegræsbælter. Men heller ikke nok med det. Der er i disse år en støt stigende interesse for at besøge og se de smukke koralrev og deres righoldige fiskeliv. Desværre har besøgende sportsdykkere samtidig anrettet stor skade mange steder - ved at fjerne særligt attraktive koraller eller ved blot at berøre de sarte skabninger. Det tåler de ganske enkelt ikke. Så fingrene væk fra korallerne, hvis du engang skulle være så heldig at dykke eller snorkle på et af disse naturens vandige vidundere! Nok se, men ikke røre... 23. oktober 1998 Steen Ulnits Ny stor opdatering foretaget Tak først til de snart 7.000, der har været inde på min hjemmeside i år! Den anden store opdatering er nu gennemført - med 15 nye artikler og masser af nye fotos. Der er et eksklusivt interview med formanden for Dansk Jægerforbund, som fortæller, hvordan man holder sammen på næsten 100.000 meget forskellige jægere i ét forbund. Her kunne vi lystfiskere nok lære ét og andet... Der er artikler om UL og surfcasting under "Fiskegrej", hvor der findes flere andre nyheder. For grejfreaks er der nye artikler om blandt andet verdens 5. største grejproducent. Dem finder du også under "Fiskegrej". Der er tests af nye både og motorer for småbådsfiskere - naturligvis under "Fiskebåde". Der er nye rejsereportager fra fisketure til Islands gletchere og Floridas sumpe. Kig under "Fiskerejser". Den nyeste lovgivning på fiskeriområdet er også med - samt aktuelt stof om det danske kystfiskeri efter havørred. Her kan man læse om gode år og dårlige år blandt de seneste ti. Og så videre. Siden er nu oppe på mere end 20 mB målrettet læsning for lystfiskere, og der er ikke færre end 100 artikler at bladre i. Du er derfor meget velkommen til at kigge inden for på de nye sider. - Go' fornøjelse! 21. oktober 1998 Steen Ulnits Nordsø Cup '98: Surfcasting på Vestkysten Lørdag den 31. oktober bliver de lange stængers og de tunge lodders dag. Da går det nemlig løs med årets Nordsø Cup, som traditionen tro afholdes ved Hvide Sande. Her slikker det vilde Vesterhav den sandede jyske vestkyst helt ind under klitterne og op i marehalmen. De sidste to år har der været et godt fremmøde af tyske eksperter i surfcasting, og det vil der givet være igen i år. Årets Nordsø Cup er således den perfekte lejlighed til at se nærmere på denne spændende teknik og de mange avancerede grejer, der bruges. Og så ellers lade sig imponere af de 100-200 meter lange kast, som rutinerede fiskere regelmæssigt sender afsted mod renderne på den anden side af revlerne Vil du vide lidt mere om denne spændende fiskemetode, kan du klikke dig ind på "Fiskegrej" og der finde en helt ny illustreret artikel om netop surfcasting! Nærmere oplysninger om årets Nordsø Cup hos Sandormekiosken i Hvide Sande på telefon 97 31 23 41. Eller tag et kig på http://www.surfcast.dk. 21. oktober 1998 Steen Ulnits Endelig: Strammere regler for fritidsfiskeri! Så lykkedes det langt om længe: Ikke blot har vi netop fået det længe ønskede omsætningsforbud for fisk fanget af ikke-registrerede fiskere. Nu er der også sket en reduktion i antallet af nedgarn, som fritidsfiskerne må bruge - fra idag seks til fremover kun tre garn. En halvering i antallet, altså. Det samlede antal garn, ruser og krogliner er dog uforandret seks styk. Hermed kan man så konstatere, at der var alvor bag, da fødevareminister Henrik Dam Kristensen sidste år i november indkaldte til en konference om det rekreative fiskeris fremtid. En konference, hvor han varslede snarlige indgreb over for det tiltagende fritidsfiskeri. I tilgift til omsætningsforbudet og reduktionen i antallet af redskaber er der nu også kommet en regel, som forbyder fritidsfiskere at have flere redskaber ombord, end de selv har lov til at bruge. En regel, der for alvor får skovlen under mange af de ulovligheder, som hidtil er sket - uden at myndighederne kunne gøre noget ved det. Der er således al mulig grund til at ønske såvel vor minister som os selv tillykke med de nye regler!!! 21. oktober 1998 Steen Ulnits Fiskere fusker med fangsterne Repræsentanter fra såvel det danske politi som det danske fiskeridirektorat har gennem næsten et år efterforsket en sag om storstilet fusk med registrerede fangster. Om ulovlige fisk, som er landet og solgt som helt andre fiskearter. I et konkret tilfælde handler det om sild og makrel, der af danske fiskere blev landet i Fuglefjord på Færøerne, hvor fiskene så blev "omskrevet" til fiskearter, hvis kvoter ikke var opbrugt. Der er således betalt både moms og skat af fangsterne - blot var de fangede fisk fredet og fiskeriet efter dem derfor ulovligt. Det ulovlige fiskeri er sket i så stor stil, at det for et enkelt fartøjs vedkommende drejer sig om ulovlige fangster for en værdi af 3 mio. kroner, fortæller Jyllands-Posten. Ialt har 10-12 store kuttere og trawlere deltaget i ulovlighederne med omskrevne fangster for et tocifret millionbeløb. Så kom ikke og sig, at det danske fiskerierhverv langt om længe har fået sig et nyt og bedre image. Alt er tilsyneladende ved det gamle... 21. oktober 1998 Steen Ulnits Fiskere fusker med brændstoffet Danske fiskere nøjes ikke med kun at fuske med fangsterne - jævnfør ovenstående notits. Der har længe også foregået en omfattende svindel med fiskernes afgiftsfri brændstof. Baggrunden er den, at fiskefartøjer større end 5 bruttoregisterton ikke skal betale statsafgift af deres brændsel. Fiskerne kan således købe dieselolie for 1,- kr. per liter, hvor det øvrige samfund må af med omkring 5,- kr. Denne forskel har ført til, at fiskerne i store fiskerihavne som Thyborøn og Esbjerg har solgt afgiftsfri brændselsolie videre til private. De har i store 1.000 liters tanke kørt brændsel væk fra fiskerihavnene og solgt det videre til private indehavere af oliefyr. Med god fortjeneste. Told- og Skatteregion Holstebros særlige afdeling for økonomisk kriminalitet lagde sig på lur i havneområdet ved Thyborøn og kunne her følge med i, at den afgiftsfri diesel - helt åbenlyst - blev hældt på store tanke og kørt så langt ind i hovedlandet som til Herning. Told- og Skatteregionen kunne også konstatere, at de pågældende fiskere - ifølge deres lovpligtige logbøger - havde været på langfart i Nordsøen eller ligget i havn i England. Alligevel havde de samtidig købt afgiftsfri diesel i store mængder - i Thyborøn... Den ulovlige handel er indtil videre kommet til at koste to fiskeskippere fra Thyborøn bøder på mere end 1 mio. kroner. 21. oktober 1998 Steen Ulnits Masser af marsvin - i garn Man regner med, at der idag findes omkring 100.000 marsvin i danske farvande. Af dem dør hvert år 6.000-7.000, som får filtret sig uhjælpeligt ind i et monofilgarn, hvorefter de kvæles. Det har et antal danske forskere nu sat sig for at gøre noget ved. De vil prøve at finde ud af, om tykkere tråde i garnene vil gøre det muligt for marsvinene at "se" dem via deres avancerede ultralydssystem. Forskerne vil også undersøge, om man kan placere alarmer i forbindelse med nettene - alarmer, som marsvinene kan høre i tide. Det nye forskningsprojekt har som base det nye Fjord- og Bæltcenter i Kerteminde. 21. oktober 1998 Steen Ulnits Kørekort til motorbåde Søfartsstyrelsens uddannelsesudvalg har netop barslet med et forslag til en slags "søkørekort" for motorsejlere. Forslaget er sendt til høring hos de relevante instanser og forbund, hvorefter det forventes at træde i kraft som ny bekendtgørelse pr. 1. juni 1999. Kravene til det nye kørekort for motorbåde vil ikke blive nær så omfattende som dem, der i dag stilles til sejlsportsfolket. Kortet vil gælde personer over 18 år, som skal dokumentere viden om søfartsregler og almen navigering. De skal også kunne redde personer, der er faldet overbord. Børn må altså fremover ikke selv sejle i både med motor. Det nye søkørekort skal dæmme op for et tiltagende antal ulykker, hvor unge eller uerfarne personer i stedse større og hurtigere både selv kommer galt afsted eller skader andre - det være sig sejlende eller badende. 21. oktober 1998 Steen Ulnits Rodzoneanlæg til 16 millioner København har netop taget et af verdens største rodzoneanlæg i brug. Ikke mindre end 16 millioner kroner har det kostet at bygge det nye anlæg, der er placeret ved Utterslev Mose. Anlægget har primært til formål at rense overløbsvand fra andre rensningsanlæg - altså vand, der ved pludselige regnskyl ellers blot ville løbe uden om rensningsanlæggene og havne urenset i mosen. Overløbsvandet samles i en 5.000 kubikmeter stor rørbeholder, hvorfra det ledes ud i rodzonen i korrekt dosering. Normalt forbinder man ellers rodzone med små anlæg ved små ejendomme. Det er meget sjældent, man ser dem taget i brug i så stor målestok som her. Anlægget er med sikkerhed det største af sin slags i Europa - måske endda i hele verden. Det er baseret på aktive tagrør, som har en effektiv (: rensende) rodzone i tre meters tykkelse. I rødderne optager planterne de næringssalte (kvælstof og fosfor), der ellers ville havne i vandmiljøet - med algeblomst, iltsvind og bundvendinger til følge. 14. oktober 1998 Steen Ulnits Sorterede sager fra Scott Masseproduktion af rørbyggede klinger skulle jo gerne resultere i stænger, som i vægt og aktion er identiske - så man ved, at en klasse 6 stang altid er en klasse 6 stang. Sådan er det imidlertid ikke i den virkelige verden, når der masseproduceres stænger. Her viser det sig nemlig, at der forekommer endog ganske store variationer fra klinge til klinge. Forskelle på op til en hel AFTM klasse kan forekomme i de mest ekstreme tilfælde! Det satte amerikanske Scott sig for at ændre på. De første spæde forsøg blev gjort i 80'erne, hvor man med hovedsæde i San Franciscos stejle stræder gik i gang med at veje og sortere hver enkelt klinge. De dengang færdige Scott stænger var fremstillet på klinger fra J. K. Fisher. Idag er produktionen flyttet til meget større lokaler i bjerg- og ørredstaten Colorado, hvor man nu selv fremstiller alle sine klinger. Men stadig med vejning og sortering af hver enkelt klinge. Kun på den måde kan man stadig være helt sikker på, at en klasse 6 stang nu også er en klasse 6 stang. Og at to klasse 6 stænger er identiske. Men ikke nok med det. Hver enkelt sektion flex-testes også, så man kan aflæse dens bøjningsmønster. Først herefter sammensættes top og bund til en færdig stang - via Scott's patenterede spigot-samlinger. No flat spots here! Scott's "STS" stangserie er fremstillet på denne måde. Flere af modellerne egner sig overmåde godt til dansk fluefiskeri - ikke mindst på kysten og ved større P&T vande. 14. oktober 1998 Steen Ulnits Fiskefoder stiger "El Nino" har gjort det igen - varmet overfladevandet op i de store havstrømme, der mødes ud for Sydamerikas nordkyst. De havstrømme, som bringer store mængder næringsstoffer op i lyset og fødekæderne ud for Chile og Peru. Lande, der af samme årsag er blevet fiskerinationer i verdensklasse. - med industrifiskeri som vigtigste indtægtskilde. Nu har den seneste El Nino spredt fiskene for alle vinde og i hvert fald fjernet dem fra Chiles og Perus kyster. Resultatet er blevet, at verdensmarkedsprisen på fiskemel er steget dramatisk i den senere tid. Og da fiskemel er hovedingrediensen i foder til fiskeopdræt, er prisen på fiskefoder steget tilsvarende - til stor økonomisk skade for dambrug og havbrug herhjemme såvel som i udlandet. Prisstigningerne er på op mod 20%. 14. oktober 1998 Steen Ulnits Fiskepriser falder Ikke nok med, at priserne på fiskefoder er steget markant på det seneste - jævnfør ovenstående notits. Priserne på de færdigopdrættede fisk er samtidig faldet kraftigt - typisk fra kilopriser på kr. 15,75 i foråret til kr. 14,50 her i efteråret. En nedgang på små 10%, der skal sættes i relation til samtidige stigninger i prisen på fiskefoder på op mod 20%. Det er således ikke let at være fiskeopdrætter for tiden. Ikke nok med, at man skal slås med myndighederne, der stiller krav til vandkvalitet og forurening. Nu skal man også slås med globale problemer, man ikke selv har den fjerneste indflydelse på... 14. oktober 1998 Steen Ulnits Kæmpebøder venter  Den seneste Højesteretsdom gav som bekendt ikke dambrugerne medhold i, at de ikke behøvede rette sig efter dambrugs-bekendtgørelsen fra 1989. Dengang blev de pålagt et øvre loft for foderforbruget og dermed forureningen fra fiskeopdrættet - en grænse, som Højesteret nu har stadfæstet. Det var langt fra alle dambrugere, der ville rette sig efter det nye loft for foderforbruget og forureningen. De fortsatte ufortrødent med at fodre løs - for omkring 100 danske dambrugs vedkommende så meget, at de nu efter seneste Højesteretsdom kan forvente store bøder og krav om konfiskation af ulovlig fortjeneste i de forgangne år. I et tilfælde, hvor der var givet tilladelse til et foderforbrug til produktion af 160 tons fisk årligt, blev der i stedet fodret - og forurenet - så produktionen nåede helt op på 250 tons. Den pågældende dambruger er for længst anmeldt til politiet og kan nu forvente et samlet krav i form af bøde og konfiskation af ulovlig fortjeneste på 2,6 mio. kr. 14. oktober 1998 Steen Ulnits Kolindsund Kanaler kalder - måske for sidste gang? Kolindsund Kanalerne, der idag hører til Danmarks mest produktive, hvad havørreder i både antal og størrelse angår, har en meget speciel forhistorie. Oprindeligt - efter sidste istid - var området en stor tunneldal. Senere blev det til et sund, der forbandt Grenå med Randers Fjord. Endnu senere blev det til en sø, der afvandedes af den nuværende Grenå. Men sådan skulle det ikke vedblive at være. Landbruget havde brug for mere jord til dyrkning, og derfor blev søen afvandet og området inddæmmet. Idag sørger kunstige diger og pumper for, at den gamle søbund holdes tør og dermed kan bruges som landbrugsjord. Pumpevandet går ud i den kunstige og snorlige Nordkanal, der på sit yderste løb benævnes "Ny Grenå", mens det mere naturlige afløbsvand passerer igennem den langt mindre, men mere slyngede Sydkanal. Det, vi idag kalder "Kolindsund Kanalerne", er således det øvre og for en stor dels vedkommende aldeles kunstige forløb af Grenåen. Det omfatter således både Nordkanalen og Sydkanalen - samt en ligeledes kunstig og ret ubetydelig Midtkanal. Århus Amt, hvorunder jo Djursland og dermed også Kolindsund hører, har netop raslet med sablen. Amtet har fremført planer om, at hele Kolindsund-området sættes under vand igen - altså bringes tilbage til sin oprindelige tilstand. Dette som led i Folketingets nye Vandmiljø-handlingsplan II, der skal tage over, hvor den gamle plan måtte give op - over for landbrugets fortsatte og uformindskede udledning af næringssalte, primært kvælstof, til vandmiljøet. Det kvælstof, der i sidste ende bevirker algeblomst, iltsvind og bundvendinger. Århus Amt har beregnet, at en oversvømning af Kolindsund vil holde lige så meget kvælstof tilbage som samtlige rensningsanlæg i hele amtet! "Kolindsund er det område, der mest effektivt ville kunne fjerne nitrat", lyder det fra amtet. I Århus Amt skal der ifølge Vandmiljø-handlingsplan II oversvømmes omkring 1.600 hektar jord. De lokale landbrugere er ikke glade for budskabet. Der findes idag omkring 3.000 hektar inddæmmet jord i Kolindsund, hvoraf de 2.500 dyrkes. Jorden ejes af godt 150 lodsejere, som hver især er blevet stillet en kompensation på kr. 25.000,- pr. hektar i udsigt, hvis området sættes under vand. Landbrugerne vil have kr. 100.000,- i stedet, så der er lagt op til nye konfrontationer mellem landbrug og myndigheder. Som sportsfiskere må vi nøjes med at se til fra sidelinjen, mens fremtiden for dette interessante havørredvand diskuteres... 8. oktober 1998 Steen Ulnits - To på tørt! En dejlig solskinsdag var jeg et smut på Århus Bugten - primært for at teste en ny båd. Lidt fiskeri blev det dog også til. Først lå jeg og overflade-trollede en times tid, hvilket gav to pæne hornfisk - fede efter forsommerens gydning. En positiv overraskelse, al den stund indtrækket af hornfisk jo nærmest kollapsede i år på grund af giftige alger i Skagerak. Dernæst sejlede jeg ind i et lavvandet område, hvor jeg straks skræmte et par fisk i overfladen. Jeg troede først, at det var hornfisk. Men så så jeg, at der i netop det område lå en masse måger på vandet. Og at grunden til dette var et stort antal insekter - blæst ud på vandet fra et område med nyhøstede kornmarker. Jeg stoppede derfor motoren og gav mig tid til at kigge nærmere på vandet. Og ganske rigtigt. Efter kun få minutters spejden så jeg den første havørred i overfladen - i færd med at guffe et insekt i sig. Præcis som en bækørred i åen. Stille og roligt. Helt uden panik. Jeg har heldigvis altid et par tørfluer med i flueæsken - i hvert fald når det gælder sensommerens fiskeri. Jeg knyttede derfor en tykmavet og højtflydende Adams Irresistible str. 12 på 0.18 forfangsspidsen og sejlede båden helt ind, hvor den knapt kunne flyde. Herfra lod jeg så vinden drive mig udefter, mens jeg med korte kaste søgte at holde fluen en halv snes meter fra båden. Teknikken virkede. To havørreder gik op og tog tørfluen - fine, messingfarvede fjordørreder på 40 og 46 cm. Den største af dem havde ikke færre end 32 svirrefluer i maven - dertil en enkelt snyltehveps. Intet andet. Og så to havlus på halen. 7. oktober 1998 Steen Ulnits Foldebåde i farten Danske lystfiskere er i stigende grad ved at få øjnene op for de fikse foldebåde, som i mange år har været meget populære i USA. I hvert fald ser man flere og flere af dem rundt omkring. Foldebåde er uhyre praktiske, hvis man ikke har plads til båd og trailer - eller råd. De er ligeledes uundværlige, hvis man vil søsætte på vanskelige steder - det være sig på klippekyster, i brændingen eller ved meget lavvandede kyster. Flere har også købt dem i stedet for sommerhusjoller, som de skal have liggende fast på stranden - med risiko for tyveri. Foldebåden smider man blot op på taget og tager med sig hjem igen. Det samme gælder ferieturen til Norge og Sverige, hvor foldebåden ligeledes let kan være med - uden at det derfor koster ekstra, når man kører ombord på færgen. Interesserede henvises til at klikke på først "Fiskebåde" og siden "Foldebåde" for en nærmere beskrivelse af de små amerikanske vidundere. 20 knob med 5 HK på hækken er ikke at foragte... 7. oktober 1998 Steen Ulnits "Jens Chr. Schous Vej" Danmark fik sidste år en ny Nobelpristager i kemi - Århus-professoren og kemikeren Jens Chr. Schou. Han fik prisen for sit mangeårige og banebrydende arbejde med en lille mekanisme helt nede på celleniveau - den såkaldte "natrium-kalium pumpe" (Na,K-pumpe), der populært sagt regulerer den enkelte celles indhold af salte. Den pensionerede, men stadig meget aktive professor fylder 80 år imorgen og fejres i den anledning af forskere fra hele verden. Samtidig hyldes han af Århus by, som i dagens og prisens anledning har opkaldt en helt ny vej efter ham. "Jens Chr. Schous Vej" kommer meget passende til at ligge i det nye universitetsbyggeri nær Ringgaden. - Men er det ikke lidt langt ude at skrive om den danske Nobelpris i kemi på en hjemmeside for lystfiskere? Såmænd ikke. Det er nemlig de prisbelønnede Na,K-pumper på fiskenes gæller, der afgør, om de kan tåle saltvand eller ej. Når laks og havørreder "smoltificerer", som det så fint hedder - altså går fra at være ungfisk i ferskvand til at være udvandringsklare smolts - så øger de antallet af Na,K-pumper i deres gællevæv dramatisk. Før er de ikke klar til den store og farefulde færd ud i det salte hav. 7. oktober 1998 Steen Ulnits DSF ud af Dansk Laksefond Danmarks Sportsfiskerforbund har sendt et officielt brev om baggrunden for deres udmeldelse til Dansk Laksefond. Ordlyden er som følger:   "Dansk Laksefond Ved Stranden 18 Postboks 2034 1012 København K Vejle, den 11. september 1998 Kære Casper Moltke Jeg tillader mig med denne henvendelse at henlede din opmærksomhed på et problem, som på sigt formentlig kan komme til at skade Dansk Laksefond og Danmarks Spoirtsfiskerforbunds omdømme blandt danske lyst- og sportsfiskere. Som du sikkert ved, verserer der nu en miljøsag med Mushom Lax A/S i hovedrollen. Mushom Lax A/S har fået Vestsjællands Amts tilladelse til at fordoble produktionen, og denne tilladelse er blevet anket til Miljøstyrelsen af såvel Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund, lokalt forankrede grønne organisationer mv. Jeg skal ikke trætte dig med ankens indhold - det kan du formentlig også gætte dig til. Men konstatere, at der allerede nu fra forbundets "bagland" og andre "grønne organisationer" er stillet forbundsbestyrelsen ubehagelige spørgsmål omkring vort engagement i Dansk Laksefonds bestyrelse side om side med Kurt Malmbak-Kjeldsen, som jo må siges at være vor direkte modpart i denne sag. Sagen er endnu ikke afgjort, men uanset dens udfald, vurderer forbundsbestyrelsen, at et fortsat sæde i Dansk Laksefonds bestyrelse sammen med Musholm Lax's direktør kan give forbundet troværdighedsproblemer i forhold til det at være en seriøs miljøorganisation, der varetager miljøets og sportsfiskeriets interesser. Det er naturligvis overordentligt beklageligt, at denne situation er opstået, da vi jo alle erkender, at Kurt udviser et kreativt og dynamisk engagement i Dansk Laksefond. Med venlig hilsen DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND Jørgen Banke Thomsen/ Forbundsformand"   Såvidt DSF om dets udtræden af Dansk Laksefond i dennes nuværende form. Trist, at der skal opstå den slags interessemodsætninger. Men godt, at DSF melder fra, mens tid er. 7. oktober 1998 Steen Ulnits Ny enhed: En "Lomborg"! Studieleder og lektor ved Internationale Studier, RUC, Mogens Buch-Hansen, foreslår idag i dagbladet Politiken, at der indføres en ny enhed i det danske samfund: En "Lomborg". En "Lomborg" er defineret som "nedgang i livskvalitet som følge af en fortsat ubekymret økonomisk vækst". Denne nedgang kunne måles i antallet af kræftsyge på grund af forurening af jord, luft og vand. Den kunne også måles i antalet af kronisk syge på grund af støjforurening eller fejlernæring for de fattigste befolkningsgrupper. Der er masser af muligheder. Buch-Hansen skriver videre i Politiken, at "når Bjørn Lomborg fremhæver, at det går stadigt bedre i verden og blandt andet bruger nedgangen i luftforureningen i Europas storbyer som eksempel, så glemmer han at nævne, at dette jo netop skyldes en ihærdig indsats fra miljøfolk. Miljødebatten har medvirket til, at vi har fået blyfri benzin, lidt mere kollektiv transport, og at det endelig er ved at være en konkurrenceparameter at producere miljørigtigt. Men det er netop disse miljøfolks arbejde, Bjørn Lomborg med sine statistiske manipulationer lægger gift for." Citat slut. Det har Buch-Hansen desværre fuldstændig ret i. Så måske man i stedet for at gøre en "Lomborg" til en ny statistisk enhed skulle gøre den til en anti-miljøpris, der uddeles hvert år. Til den, der i det forgangne år har gjort mest for at bremse udviklingen mod et renere samfund. Der findes allerede en del personer i industri og landbrug, som aspirerer til en sådan pris. Og som helt sikkert ville være meget stolte af at modtage den... 4. oktober 1998 Steen Ulnits Mindre Mystik om Musholm Lax... "Uheldig konstellation". Under denne overskrift meddeler Danmarks Sportsfiskerforbund, at man ikke længere kan sidde i bestyrelsen for Dansk Laksefond med direktøren for havdambruget Musholm Lax. Danmarks Sportsfiskerforbund har nemlig anket Vestsjællands Amts godkendelse af en fordobling af foderforbruget hos havdambruget Musholm Lax, hvis direktør hedder Kurt Malmbak-Kjeldsen - forfatter til bogen: "Havørred - havørred". Malmbak-Kjeldsen har i flere år haft sæde i Dansk Laksefond, som er en del af "North Atlantic Salmon Fund", der arbejder for vildlaksens fremme og frelse. Danmarks Sportsfiskerforbund har også længe haft plads i bestyrelsen. Denne "uheldige konstellation" har nu fået formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund - Jørgen Banke Thomsen - til at fremsende et officielt brev til Dansk Laksefond. Heri meddeles det, at Danmarks Sportsfiskerforbund ikke længere kan sidde i bestyrelse med en "direkte modpart, der af forbundet betragtes som en miljøsynder". Således skriver Danmarks Sportsfiskerforbund på deres flotte nye hjemmeside med adressen http://www.sportsfiskeren.dk. Vil du vide mere om baggrunden for konflikten, så læs en notits fra den 28. august 1998, med overskriften "Mystik omkring Musholm...". Du finder den under "Aktuelt" fra 3. kvartal i år nederst på denne side. 3. oktober 1998 Steen Ulnits Omsætningsforbud i kraft pr. 1. oktober Ved den seneste revision af fiskerilovgivningen indførte fødevareministeren som tidligere nævnt et generelt "omsætningsforbud" for fisk fanget af ikke-registrerede erhvervs- og bierhvervsfiskere. Forbudet skal primært dæmme op for et tiltagende fritidsfiskeri med garn og ruser, men gælder også lystfiskeri med stang og line. Som lystfisker, der bruger stang og line, må man således ikke videresælge sin eventuelle fangst. Det er nu ulovligt. Det samme gælder alle fisk fanget af fritidsfiskere i garn, ruser og på krogliner. Kun erhvervsfiskere med registrerede fartøjer må fremover sælge deres fisk, som de så til gengæld betaler både moms og skat af. Fødevareminister Henrik Dam Kristensen udtaler i den forbindelse, "at det rekreative fiskeri skal ske for hyggens skyld, hvad enten man fisker med stang eller garn. Rekreativt fiskeri skal ikke udøves for at tjene penge." Fra Fiskeridirektoratet meddeles det, at der ikke er nogen såkaldt "bagatelgrænse" i den nye bestemmelse: "Der er tale om en lovovertrædelse, hvis en fritidsfisker sælger blot en enkelt fisk til naboen. Han må i stedet forære den væk." Forbudet træder i kraft den 1. oktober i år. Altså idag. 1. oktober 1998 Steen Ulnits Nærige skotter eller grådige danskere? Nu er den igen gal med tobisfiskeriet i Nordsøen. Nu er det igen sæson for det storstilede danske industrifiskeri efter de små tobiser - i skotsk farvand... Tobisen er en vigtig del af den nordatlantiske fødekæde. Mange havfugle æder dem - heriblandt den karakteristiske lunde eller søpapagøje, der har tobis som vigtigste fødeemne. Endnu flere fisk æder dem - heriblandt ikke mindst atlanterhavslaksen, som vokser hurtigt på en nærende diæt af lange og slanke tobiser. Englænderne har nu fremsat et lovforslag, der vil forbyde alt fiskeri efter netop tobiser i engelsk territorialfarvand. Danske fiskere har med det samme forlangt et dansk veto i EU, hvis sagen kommer så langt. De små tobiser, som næsten udelukkende fiskes af danske fiskere - og altså i skotsk farvand - går udelukkende til fremstilling af foder til dyr og fjerkræ - samt fisk i dambrug og havbrug. De tobiser, der fanges under dette "skidtfiskeri", som det ofte kaldes, unddrages naturligvis den naturlige fødekæde i Nordatlanten. Det er derfor, englænderne nu har barslet med et forslag om stop af det danske industrifiskeri i skotsk farvand. De mener, at Nordatlantens fugle og fisk hellere burde nyde godt af tobiserne. Det skal blive spændende at se, hvor langt det engelske forslag når - om det bliver endnu en møllesten om halsen på fødevareminister Henrik Dam Kristensen... 1. oktober 1998 Steen Ulnits En redakThøger ser lyset! Dagbladet Politiken, som ellers plejer at være ret fremsynet på miljøområdet, har lidt et voldsomt tilbageslag. Chefredaktør Thøger Seidenfaden, som nok er mest kendt for sine udførlige prøvesmagninger og tests af sommerens isprodukter, er konverteret. Han har droppet sin tro på biologer og økologer til fordel for en samfundsforsker, der maner til besindighed: Al den snak om miljøet er gas og gejl fra en bunke videnskabsfolk, der blot vil skaffe arbejde til sig selv. For miljøet har det nemlig bedre end nogensinde, og naturen er ikke sådan at slå ihjel. (- Hvem sagde forresten Mariager Fjord?) RedakThøger, som Politikens eget vittige organ ATS altid kalder chefredaktøren, er nu faldet for den folkelige forfører Bjørn Lomborg og promoverer sågar hans nye bog om miljøets fortræffelige tilstand. RedakThøger har set lyset og Lomborg gå på vandet. Som ællinger efter en andemor adopterer han og mange andre den nemme og bekvemme holdning, at der slet ikke er noget problem at forholde sig til. Miljøet har det fint, så hvorfor dog spendere penge på det? Vi lever åbenbart i en tid, hvor alle kan have en kvalificeret mening om alt - lige fra økonomien bag (og behovet for) en ny Storebæltsforbindelse til rimeligheden i at bruge penge på et bedre miljø. Faggrænserne er for alvor brudt ned. Så meget, at selv biologer nok var bedre til at redigere Politiken end en faguddannet journalist. Noget kunne i hvert fald tyde på det... Der er næppe grund til at kommentere RedakThøgers Konvertering yderligere. 1. oktober 1998 Steen Ulnits