Arkiv:

Aktuelt

3. kvartal 2007

Verdens største biogas-anlæg i fare

Anlæggelsen af verdens største biogas-anlæg bliver måske ikke til noget alligevel. EU-kommissionen er nemlig ved at miste tålmodigheden, og et tilsagn om 28 mio. kr. er i fare for at blive trukket tilbage.

"Vi har jo indgået en aftale, men har ikke været i stand til at opfylde vores del af den," siger direktør Alan Lunde fra Maabjerg Bioenergy A/S til DR Midt & Vest.

Maabjerg Energy har siden 2002 arbejdet med etableringen af et biogas-anlæg til op imod 400 mio kr., som kan modtage gylle fra over 200 af egnens landmænd.

Usikkerhed om afregningspriser og indholdet af regeringens energiplan 2025 bremsede i otte måneder for projektet og satte det til sidst i stå. Alan Lunde mener ikke, der bliver bygget biogas-anlæg i Danmark, som reglerne er lige nu.

Bag Maabjerg Bioenergy A/S står over 200 landmænd, Vestforsyning, Affaldsselskabet NOMI og DONG Energy.

20. september 2007

© Steen Ulnits

Aftale om lagring af CO2 i havbunden

En ny aftale mellem de 16 medlemmer i den nordøstatlantiske havkonvention OSPAR betyder, at CO2 fremover kan lagres under havbunden.

På det norske oliefelt Sleipner har Statoil i over ti år hver dag pumpet godt 2.800 tons CO2 tilbage i hulrummene under havbunden. Nordmændene har beregnet, at undergrunden under Sleipner-feltet kan indeholde omkring 600 milliarder tons CO2, hvilket ifølge Statoil svarer til, at CO2 udledningerne fra alle Europas kraftværker kunne deponeres i undergrunden de næste 600 år.

Dette giver naturligvis anledning til løftede øjenbryn i en tid, hvor global opvarmning og klimaændringer står på dagsordenen.

Kort før sommerferien gav de seksten medlemmer af den nordøstatlantiske havkonvention OSPAR alligevel deres velsignelse til lagring af CO2 under havbunden. Danmark er medlem af OSPAR og var til stede med en forhandlingsdelegation ved mødet i Ostende i Belgien.

Selvom lagring af CO2 givetvis kan være et middel til at bremse den globale opvarmning, havde Danmark forud for mødet en række betænkeligheder ved at tilslutte sig forslaget.

- Den overordnede frygt var, at satsning på og forskning i teknologi til CO2-lagring kunne komme til at stå i vejen for langsigtede løsninger med vedvarende energi og energireduktion. Derudover ønskede Danmark sikkerhed for, at deponeringen under havbunden kunne ske på en måde, så havmiljøet ikke kommer til at lide overlast, forklarer cand. scient. Henning Karup fra Miljøstyrelsen Vand, der selv var til stede ved forhandlingerne i Ostende.

I det endelig forslag blev langt de fleste af Danmarks bekymringer dog imødekommet:

- Noget af det vigtigste i aftalen set med danske øjne er, at CO2-lagring kun skal ses som en mulighed for medlemslandene. Vi er altså ikke forpligtet til at give tilladelse, selvom projekterne opfylder de formelle kriterier, siger Henning Karup.

- Derudover blev det understreget, at CO2 lagring i undergrunden under havet ikke må ske på bekostning af reduktioner ved vedvarende energikilder og energieffektivitet. Og endelig skal CO2 lagring ske miljømæssigt forsvarligt. Der er derfor vedtaget et sæt retningslinier for de undersøgelser, der skal gennemføres før et projekt kan blive godkendt, siger han.

På mødet var alle landene også enige om at forbyde muligheden for at lagre CO2 oven på selve havbunden eller i vandsøjlen i øvrigt. Problemet med denne løsning er nemlig, at store mængder CO2 i vandsøjlen vil kunne medvirke til forsuringen af havmiljøet og dermed skade mange af havets organismer.

Der går dog endnu et stykke tid, før aftalen træder i kraft i medlemslandene. For at aftalen kan få bindende karakter, skal den nemlig først ratificeres i mindst syv medlemslande, og den proces ventes at tage i hvert fald mindst et halvt år.

Præcist hvor mange operatører herhjemme, der går i overvejelser om at starte forsøgsprojekter med CO2-lagring vides endnu ikke.

20. september 2007

© Steen Ulnits

Landmænd slipper ikke - trods oversvømmede marker

Landmænd med arealer under MVJ- eller MB-ordninger får ikke nogen generel dispensation fra at slå eller afgræsse arealerne. Det oplyser Direktoratet for FødevareErhverv.

En del af disse landmænd kommer derfor til at vinke farvel til årets tilskud, fordi markerne er så våde og ufremkommelige, at de ikke kan opfylde betingelserne i deres aftale.

MVJ-landmænd, som har problemer med våde marker, skal under alle omstændigheder indsende en begrundet ansøgning om dispensation. Hvis den bliver imødekommet, kan de blive i aftalen, men mister årets tilskud for den pågældende mark. Hvis de undlader at søge dispensationen og en kontrol senere afslører, at arealerne ikke er slået eller afgræsset, risikerer de, at aftalen bliver betragtet som misligholdt. Det kan i gentagelsestilfælde koste både tilsagn og krav om tilbagebetaling af tilskud, der tidligere er udbetalt.

Landmænd, der modtager miljøbetinget tilskud (MB) har ingen mulighed for få dispensation fra krav om slæt eller afgræsning. De har derfor ikke krav på tilskud i år, hvis oversvømmede marker forhindrer dem i at opfylde kravene.

20. september 2007

© Steen Ulnits

20.200 nye hektar omlægges til økologi

En ny opgørelse fra Fødevareministeriet viser, at 20.200 hektar landbrugsjord bliver lagt om til økologi næste år.

Interessen for økologi vokser blandt forbrugerne - og nu også blandt landmænd. Efter fem års fald i antallet af økologer er udviklingen nu vendt, og en ny opgørelse fra Fødevareministeriet viser, at 220.000 hektar landbrugsjord bliver lagt om til økologi næste år.

Dermed når det samlede økologiske areal op på 165.000 hektar, oplyser ministeriet. I alt 261 landmænd har pr. 1. september søgt om økologiautorisation. Til sammenligning lå antallet af ansøgninger i hele 2006 på 103. 166 økologer har forladt ordningen i 2007.

Det glæder økologichef Søren Nilausen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret:

"Det er en positiv overraskelse, at så mange landmænd ønsker at lægge om. Vi forventede, at 13.000 hektar ville blive langt om. Nu bliver tallet 20.000 hektar. Det er glædeligt, fordi vi så kan levere flere danskproducerede, økologiske varer til forbrugerne. Samtidig bliver vi mere selvforsynende med foder," siger han.

20. september 2007

© Steen Ulnits

Hver tredje brakmark vil blive opdyrket

Cirka en tredjedel af det braklagte areal vil blive genopdyrket, hvis EU ophæver braklægningskravet i 2008. Det vurderer Landsudvalget for Planteavl på grundlag af et rundspørge til planteavlskonsulenter på rådgivningscentre i hele landet.

"Vores konklusion er, at cirka en tredjedel af de 165.000 hektar med brak vil blive taget ind i dyrkning, det vil sige cirka 55.000 hektar," siger Henrik Høegh, formand for Landsudvalget for Planteavl.

Han siger endvidere, at undersøgelsen tyder på, at det især vil være i kvægintensive områder i Vestjylland og dele af Nordjylland, at de braklagte arealer i større omfang bliver inddraget i dyrkning igen. Vurderingen er, at cirka halvdelen af de braklagte arealer her bliver opdyrket igen, især som gødskede græsmarker.

På Sjælland og i Østjylland vil en ét årig nulstilling af braklægningskravet få færre konsekvenser. Her lyder Landsudvalgets bud, at kun 5 -20 procent af de braklagte arealer vil blive genopdyrket.

Årsagen er ifølge Henrik Høegh, at landmændene på østlige øer og i Østjylland allerede kun braklægger de arealer, som er uinteressante at opdyrke. Resten er lagt ud som fjernbrak i andre dele af landet.

"Det er årsagen til, at mange på østlige øer og i Østjylland siger: Vi har løst vores problemer med brak," siger Henrik Høegh.

For den danske natur vil det være katastrofalt, om så store områder atter inddrages til landbrugsjord - med udledning af gylle, kunstgødning og giftstoffer, der alle havner i overflade- og grundvand.

20. september 2007

© Steen Ulnits

Landmænd og fiskere imod Nationalpark Vadehavet

Ikke uventet er landmænd og fiskere imod etableringen af en ny nationalpark I Vadehavet. En sådan vil jo kunne bremse deres hidtidige egenrådige skalten og valten med vores allesammens natur - gyllespredning og muslingeskrab for blot at nævne et par eksempler.

Byrådsmedlemmer, medlemmer af Folketingets Miljøudvalg, miljøministeren og regionsformanden har derfor alle fået en fælles henvendelse fra blandt andet Sønderjysk Landboforening, Sydvestjysk Landboforening, Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig og Familielandbruget i Sønderjylland.

Heri siger organisationerne blankt nej tak til en nationalpark i Vadehavet. Dette ellers efter at en styregruppe har været i dialog om en nationalpark for selve Vadehavet, øerne i Vadehavet og Skallingen. Men nu er debatten blusset op igen - med ønske fra flere borgmestre om at inddrage omkring 20.000 nye hektar i en kommende nationalpark. Og det vil hverken landmænd, fiskere eller jægere være med til.

"Nu kommer der en nationalpark i Thy - og tillykke med den. Her er størstedelen statsejede arealer, og der er ikke erhvervsmæssige interesser af betydning. Her kan de naturromantiske drømme leves ud i fuldt flor, sådan som loven også lægger op til. Men Vadehavsområdet er anderledes! Vores initiativ- og iværksætterlyst må ikke stækkes af en nationalpark-lov, der reelt er et nyt beskyttelsestiltag, og som kun giver mulighed for de få. Så vi siger nej tak," hedder det blandt andet i brevet.

Om kort tid mødes områdets borgmestre med miljøministeriet for at genoptage drøftelserne om Vadehavet som kommende nationalpark. Lad os håbe, den bliver til noget - for Vadehavets skyld.

20. september 2007

© Steen Ulnits

- Højvande i stuerne?

Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, men Kystdirektoratet forsøger sig alligevel - på baggrund af den generelle enighed om, at kloden bliver varmere og vandene stiger. Kystdirektoratet har tidligere været ude med anbefalinger af, at kommende diger bygges højere end hidtil - på grund af de stigende verdenshave. Nu er turen så kommet til boligbyggeriet. Her advarer direktoratet imod, at der ikke bygges for tæt på kystlinjen. Det gælder især strækningerne nord og syd for København, det sydvestlige Sjælland samt store dele af den jyske østkyst. Her risikerer man fremover at få vand i stuerne. Direktoratet spår nemlig, at vandstanden vil stige permanent med 70 cm i løbet af de næste 100 år. Kystdirektoratet er på vej med en ny højvandsstatistik senere på året, og Kort- og Matrikelstyrelsen barsler tilsvarende snart med en præcis digital højdemodel til landets nye kommuner. Altsammen baseret på prognoser om global opvarmning, øget afsmeltning af isen ved polerne samt efterfølgende stigning af verdenshavene.

20. september 2007

© Steen Ulnits

Radikal økologi

I denne tid samler Det Radikale Venstre inspiration til et snarligt kommende økologi-udspil - naturligvis i forventning om et kommende snarligt valg.

Derfor besøgte landbrugsordfører Ole Glahn og Københavns Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (kendt af mange fra TV-serien "Langt fra Las Vegas") for nylig det økologiske mejeri Øllingegård på Nordsjælland.

"Nu skal vi lave verden om," sagde Morten Krohn, ejer af Øllingegård, flere gange under de to radikale politikeres rundvisning på det økologiske mejeri. Morten Krohn mener, at ligesom Danmark er gået foran i vindmølle-industrien, så bør Danmark også iklæde sig førertrøjen, når det kommer til økologi. Derfor burde man omlægge al jord i Danmark til økologisk jord.

"Danmark har verdens bedste jord, og vi har det højeste uddannelsesniveau i vores primærproduktion. Det kunne være et fantastisk boost for landet, hvis vi som de første kunne gå ud at sige, at al vores jord er økologisk," lød udmeldingen fra Morten Krohn.

Under rundvisningen gav Ole Glahn og Klaus Bondam udtryk for, at de var meget enige med Morten Krohn. Blandt andet fortalte Ole Glahn om sin store passion for økologi.

"Jeg har altid haft det sådan som politiker, at man kan ikke brænde for det hele, men økologi, det brænder jeg for. Udviklingen i landbruget skal være helt anderledes, end den er i dag. Hvis vi ikke griber ind nu, så går det helt galt," lød det fra Ole Glahn.

Han er i sær bekymret for den strukturudvikling, som man i dag ser i landbruget, hvor ejendommene bliver større og større, og hvor det er fonde, der står bag som ejere.

Også Klaus Bondam udtrykte sin store glæde ved økologi: "Det smitter jo af på livskvalitet. Økologi skal ses i et større perspektiv. Det handler simpelthen om, hvilket fodaftryk det er, vi gerne vil sætte på jorden," sagde Klaus Bondam.

Bonddam har selv været med til at formulere en målsætning om, at 90 procent af al mad serveret i kommunale kantiner i 2015 er økologisk.

20. september 2007

© Steen Ulnits

Krudt og kugler på Knud Sø

Der er ikke kun lystfiskere, der kan finde på at droppe nattesøvnen til fordel for lidt mørkets gerninger. Det kan også endnu mere lyssky elementer - folk fra forbryderverdenen. Og ind imellem støder disse to grupper sammen under deres natlige gøremål...

Det blev tilfældet en julinat, hvor en lystfisker var taget ud på Knud Sø nær Ry for at fiske. Fisk som ål og sandarter er jo kendt for at være endog meget nataktive og derfor lettest at få i tale i døgnets mørke timer.

Men idyllen forsvandt brat, da en salve fra et automatvåben pludselig blev affyret ud over søen og flængede stilheden. Herude sad lystfiskeren i sin båd og fiskede nær byen Tulstrup, da ukendte gerningsmænd pludselig åbnede ild inde fra bredden. Lystfiskeren hørte en serie høje knald, som han i starten troede var fyrværkeri. Men med ét føg kuglerne om ørene på ham. - Mellem 30 og 50 skud, har han oplyst til politiet.

- Der er ingen tvivl om, at manden har været i livsfare. Ud fra hans forklaring tyder det på, at skuddene stammer fra en maskinpistol, siger vicepolitikommissær Jens Pedersen fra Sydøstjyllands Politi i Skanderborg til Ritzau. Et af projektilerne blev senere fundet kilet fast i et udhus på den modsatte side af søen.

Da fiskeren råbte op og tændte bådens projektør, forsvandt de ukendte gerningsmænd fra stedet i en bil. Politiet efterlyser vidner til skyderiet og betragter det som afprøvning af nye våben til nye kriminelle handlinger. Politiet ser derfor på sagen med største alvor.

Man må formode, at der går en rum tid, førend den beskudte fisker atter drager ud i natmørket med sin fiskestang. Den oplevelse har næppe givet ham mere blod på tanden...

8. september 2007

© Steen Ulnits

10.000 hektar ny økologisk landbrugsjord

De økologiske marker begynder nu for alvor at brede sig ud over Danmark. Hermed lader en årelang tilbagegang for økologerne at være afsluttet. Fra 2002 til 2006 blev det økologiske areal i Danmark således reduceret med næsten 20 pct., men nu vender udviklingen.

Og der er rigtig god grund til, at flere landmænd I den seneste tid har besluttet at opgive marksprøjtningen for good:

"Efterspørgslen er steget voldsomt. Vi kan sælge langt flere økologiske grøntsager, end vi har til rådighed. Lige nu kan vi simpelthen ikke skaffe flere økologiske varer. Heller ikke i Tyskland, hvor efterspørgslen også er steget", fortæller Jens Pasgaard, som er adm. direktør for andelsselskabet GASA Odense Frugt-Grønt.

Mange andelshavere i GASA har besluttet at udvide deres økologiske areal for at kunne leve op til efterspørgslen:

"Omlægningen er en årelang proces, så det er en stor beslutning, der kræver grundige overvejelser. Mange landmænd er i år nået frem til, at væksten i økologien er mere end et modelune - det ser ud til at være en blivende tendens", vurderer Jens Pasgaard.

Fødevareministeriet har netop lukket årets ansøgningsrunde for landmænd, der vil søge tilskud til at omlægge deres bedrift til økologi. Bunken af ansøgninger er den største i mange år, og en sammentælling viser, at det økologiske areal vil vokse med flere end 10.000 hektar. Interessen har været så stor, at ministeriet har besluttet at åbne en ekstraordinær ansøgningsrunde, der løber til den 1. september.

"Den ekstraordinære runde er bl.a. en reaktion på, at Arla har meddelt, at firmaet har brug for mere økologisk mælk. Vi venter at få flere ansøgninger fra især mælkeproducenter, der vil omlægge til økologi", fortæller kontorchef Steen Bonde, Direktoratet for FødevareErhverv, til Landbrugsavisen.

8. september 2007

© Steen Ulnits

Forsikring på fiskerejsen

Efter 1. januar 2008 kan det komme til at koste dyrt at blive alvorligt syg på fiskerejsen - selv i Europa.

Fra årsskiftet dækker det gule sygesikringskort nemlig ikke længere hjemtransport, hvis man rammes af akut sygdom eller kommer alvorligt til skade et sted i Europa. Nu skal man selv betale turen hjem, medmindre man har tegnet en ekstra forsikring. Et ambulancefly koster mindst 250.000 kroner. Og er man så ilde tilredt, at der skal en læge med ombord, kan det komme op på 500.000 kroner.

Samtidig dækker det gule sygesikringskort efter nytår heller ikke hospitalsbehandling i flere europæiske lande uden for EU. Så går fisketuren til eksempelvis Kroatien, skal man altså fremover - i modsætning til i dag - selv betale sin rejseforsikring. Derfor regner alle landets store forsikringsselskaber med, at de kommer til at sælge markant flere forsikringer.

"Vi har allerede øget salget af årsforsikringer med 25 procent og regner med, at det nok kommer op i nærheden af 35 procent omkring årsskiftet", siger Jakob Bender fra Europæiske Rejseforsikring til Dagbladet Politiken.

En årsforsikring omfatter i dag alle familiens ferierejser i Europa i løbet af et år.

8. september 2007

© Steen Ulnits

Ni druknet på en enkelt uge

Den tragiske rekord på ni drukneulykker ved danske badestrande i løbet af uge 30 får nok en gang Rådet for Større Badesikkerhedtil at kalde på politisk handling:??

"Der må etableres kvalificerede livredningstjenester ved alle store badesteder fra næste sommer", siger formand Michael Aller. Rådet for Større Badesikkerhed appellerer I den forbindelse til hjemmeværnet og beredskabsforbundet:

"Vi vil bl.a. bede om et møde med chefen for hjemmeværnet for at få undersøgt mulighederne for, at hjemmeværnet i sæsonen stiller med livreddere. Det gør værnet på Palmestranden i Frederikshavn - i et samarbejde på værnets og kommunens eget initiativ. Der er ingen lovgivning på området. Måske kan beredskabsforbundet inddrages i opgaven. Det vigtigste er, at indsatsen bliver landsdækkende, og at en offentlig instans, regionerne eller kommunerne, påtager sig opgaven", udtaler han.

I løbet af en enkelt weekend omkom fire personer. Om lørdagen druknede en 27-årig mand, da en jolle kæntrede ved Strynø, og en 56-årig mand forsvandt samme dag efter en jollesejlads på Ringkøbing Fjord. Søndag føjede to tyske turister sig til statistikken i havet ud for Søndervig.

Rådet for Større Badesikkerhed mener, at det dårlige sommervejr er årsag til de mange drukneulykker i øjeblikket. Når der endelig er et solstrejf, kan iveren for at få en dukkert blive større end omtanken og hensynet til strømforholdene, skønner Rådet.

Kystlivredningschef Erik Bech, Dansk Svømmeunion og Trygfonden maner til opmærksomhed på lokale forhold:

"Det er en god idé at forhøre sig hos folk, der bor i området. De ved tit, hvad man skal passe på lige på den pågældende strand. Det kan være særlige strømforhold ved en bestemt vindretning eller andet", siger han.

Erik Bech deltager i kort tid siden i et foto-rekognosceringsprojekt, hvor man fra helikopterhøjde danner sig et indtryk af forholdene langs de vestjyske badestrande:

"Det skal munde ud i et forslag til kommunerne om, hvilke lokale badeforhold det kunne være godt at gøre opmærksom på med et skilt med et piktogram", siger han. På flere bornholmske strande har kommunen sat skilte op med advarsler om faren ved badning i pålandsvind.

Som det altid har været tilfældet: "Kun en tåbe frygter ikke havet"...

8. september 2007

© Steen Ulnits

- Må jeg se Deres speedbåds-kørekort?

Den sætning kan man i fremtiden risikere at høre, hvis man er ude i sin fiskebåd på Øresund, Kattegat og Isefjorden.

Søstærke betjente fra Nordsjællands Politi får nemlig bedre muligheder for at opretholde lov og orden til søs i disse områder, skriver Frederiksborg Amts Avis. En samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Politi og Marinehjemmeværnets flotiller i Hundested, Helsingør og Skovshoved ligger næsten klar til underskrift. Aftalen indebærer, at hjemmeværnsfolk skal sejle for politiet, når der skal tjekkes speedbåds-kørekort, promillebestemmelser til søs eller sikkerhedsudstyr ombord.

- To af de tre flotiller har allerede i dag en samarbejdsaftale, men nu sikrer vi, at hele regionen er dækket ind, forklarer Axel Poulsen, chef for Hjemmeværnsflotille 363 Skovshoved.

Samarbejdsaftalen sikrer, at politiet altid ved, hvem man skal alarmere, når man vil på havet, og at hjemmeværnets patruljebåde vil være klar til at bistå:

- Det vil altid være sådan, at det er uniformeret politi, der løser opgaven. Vi er blot med for at sejle patruljebåden og den hurtige gummibåd, som kan sættes ind, siger Axel Poulsen. Han forklarer, at man med den nye samarbejdsaftale sikrer, at hele regionen er dækket ind fra søsiden.

Politiet har tidligere gjort brug af Marinehjemmeværnet i en række akutte situationer. For eksempel da betjente skulle sejles til Middelgrundsfortet, hvor en julefrokost var løbet af sporet - eller i olieforureningssager, hvor politiet skal om bord på en mistænkt forurener. Politiet forventer dog i overvejende grad at udnytte aftalen til fastlagte operationer:

- Der bliver nok i høj grad tale om planlagte aktioner til søs, men der kan naturligvis også dukke akutte opgaver op, som vi skal løse, siger vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi i Gentofte, Niels Jørgen Møller, som er koordinator på den maritime indsats i Nordsjællands Politi.

- Vi skal sikre, at vi også fortsat kan løse vores opgaver til søs, og med den nye struktur i politiet er det naturligt at koordinere denne indsats i fællesskab, siger Niels Jørgen Møller.

Er du I tvivl om, hvorvidt der kræves speedbåds-kørekort til din fiskebåd, så check bestemmelserne ved at klikke her. Her er de kryptiske bestemmelser beskrevet I detaljer.

8. september 2007

© Steen Ulnits

Miljøministeren meldt til politiet

Miljøminister Connie Hedegaard er blevet meldt til politiet af Greenpeace. Miljøorganisationen mener, hun overtræder loven om ministeransvarlighed.

Connie Hedegaard har nemlig godkendt brugen af en gensplejset majstype - MON863 - som er modstandsdygtig over for antibiotika. Ifølge gældende EU-lovgivning skal genmodificerede organismer (GMO'er), som er resistente over for antibiotika, være udfaset inden udgangen af 2004. Connie Hedegaard har "næsten tilstået forholdet" i et såkaldt §20-svar til Folketinget, udtaler Dan Belusa fra Greenpeace.

- Miljøministeren har derfor handlet forsætligt, når hun i strid med dansk lovgivning har tilladt anvendelsen af GMO-majsen MON 863, siger Greenpeace, som følgelig har meldt miljøministeren til politiet.

8. september 2007

© Steen Ulnits

Færøerne:

Flere får - færre fugle

Fuglebestandene i Færøernes fjelde er nu i så stor tilbagegang, at flere af arterne, der hidtil har været en karakteristisk del af den storslåede færøske natur, er i overhængende fare for at dø ud. Ornitologen Jens-Kjeld Jensen, der igennem 37 år har fulgt det færøske fugleliv, slår alarm og pointerer, at hvis fuglearterne ikke skal ende med at uddø, må der fra politisk side etableres reservater i udmarken, fredes områder og indføres en organiseret pleje af naturen. Det indebærer blandt andet, at antallet af de mange får, som går rundt i Færøernes fjelde og har en del af skylden for fuglenes død, må reduceres.

1. september 2007

© Steen Ulnits

Økologisk landbrug kan udrydde fattigdom

Amerikanske forskere fra Michigan har spurgt sig selv, hvad der ville ske, hvis man omlagde alle landbrug i verden til økologiske. Resultatet er overraskende:

Hvis alle landbrug var økologiske, ville produktiviteten i U-lande nemlig stige med hele 80 procent. I den vestlige verden ville produktiviteten falde en anelse. Det oplyser KRAV, der er Sveriges økologiske forening.

Forskerholdet har sammentalt resultatet af 300 forskellige undersøgelser, og ved hjælp af diverse beregningsmodeller mener de altså at have bevist, at det sagtens kan lade sig gøre at lave mad nok til alle mennesker i verden med en økologisk produktion. Dermed mener forskerne, at økologisk landbrug er vejen frem for at udrydde hungersnød og fattigdom i U-lande:

"Jeg håber, at dette er sømmet i kisten til den diskussion, der handler om, at man ikke kan producere tilstrækkeligt med mad i et økologisk landbrug," sagde professor Ivette Perfecto fra University of Michigan, i forbindelse med præsentationen af undersøgelsen.

1. september 2007

© Steen Ulnits

Biobrændsel presser landbrugspriserne op

Landbrugspriserne vil over de næste 10 år ligge over det "historiske ligevægtsniveau", skriver International Horisont fra Landbrugsraadet og henviser til konklusionerne i den nye rapport "Agricultural Outlook 2007-16" fra OECD og FAO.

Ifølge rapporten skyldes de højere priser, der generelt kendetegner landbrugsmarkederne og som altså fortsætter med at stige de næste 10 år, ikke kun tørke og små lagre.

Den væsentligste faktor er den stigende interesse i både USA, Brasilien og EU for at bruge arealer til produktion af biobrændselafgrøder. For eksempel vurderer eksperterne, at andelen af majs til bio-ethanol i USA stiger fra 20 procent af produktionen til 32 procent i 2015, hvilket er en fordobling på 110 tons.

Yderligere forhold, som presser landbrugspriserne op, vil være en fremtidig lavere overskudsproduktion på grund af reformer og nye frihandelsaftaler. Eksempelvis nævnes EU's sukkerreform, der reducerer EU's produktion og eksport. Endelig forudser OECD og FAO, at den stigende efterspørgsel på landbrugsvarer som konsekvens af den økonomiske vækst i udviklings- og mellemindkomstlandene, også vil bidrage med prisstigningerne. Danmark får dog kun begrænset del i den stigende handel. "Vinderne" i kampen på eksportmarkederne vil primært være lande udenfor EU - eksempelvis Brasilien med sukker, oliefrø og kød samt Argentina med korn og mejeriprodukter. Rusland og Ukraine sætter sig på foderkorn, mens Vietnam og Thailand får fat i eksportmarkedet for ris. Thailand, Malaysia, Indien og Kina snupper fjerkrækød, mens Vietnam og Indonesien får mulighed for at øge deres eksport af planteolier.

1. september 2007

© Steen Ulnits

Vandløb skal tilpasses vandmængden

Når et vandløb løber over sine bredder, fordi vandmængden stiger, må man indrette vandløbet, så det kan tage mere vand.

Med den argumentation opfordrer Kolding Herreds Landbrugsforening i et brev Kolding Kommune til at ændre vandløbsregulativerne, så vandløbene kan transportere den ekstra vandmængde væk fra steder, hvor den gør skade.

Formanden for Landbrugsforeningen, Asger Christensen, understreger, at det ikke er nye vandløbsmotorveje á la den gamle Skjern å, han ønsker. Men han peger på, at de gentagne oversvømmelser er et problem, der skal løses, uanset om de skyldes klimaændringer eller de større befæstede arealer i form af veje, bolig- og industribyggeri.

"Vi har set masser af oversvømmede kældre, plejehjem, en kro og ikke mindst oversvømmede marker," siger han. "Det er skader, som både påfører de berørte store gener og økonomisk tab."

Kolding Kommune roses, fordi den før har været ude med initiativer til tidligere grødeskæring, men der kan efter Kolding Herreds Landbrugsforenings mening også blive nødvendigt med en ekstra grødeskæring i efteråret.

Alternativt peger Landbrugsforeningen på, at landbruget gerne medvirker til en fremadrettet løsning - evt. ved at udtage arealer, der kan fungere som forsinkelsesområder. Det vil dog kræve fuld kompensation for tab af jord, men i forvejen er vandløbsmyndigheden dels erstatningsansvarlig for de skader, der kan ske på afgrøder m.v., dels ansvarlig for vandløbenes evne til at aflede vandet.

1. september 2007

© Steen Ulnits

Landmand mod vandstand

Viceformand i Dansk Landbrug Henrik Høgh mener, at formandskabet skam har været aktivt i kampen mod oversvømmelserne. Formandskabet har nemlig sendt et brev til Miljøminister Connie Hedegaard, hvor man opfordrer til, at det på det kraftigste indskærpes over for vandløbsmyndigheden, at de er forpligtigede til at overholde de krav til afvandingsevne, der er beskrevet i regulativerne.

"Det her er en ganske uholdbar situation. Og det er ikke bare landbruget, det her handler om, men det ser ud til, at det er os, der skal være bannerførere for det her, og det gør vi gladeligt," siger Henrik Høgh.

Til ønsket om, at formandskabet skal gå aktivt ind i arbejdet for en ordning, så landmændene ikke risikerer at miste støtte på grund af slåning af brakarealer, er meldingen klar fra Henrik Høgh:

"Vi vil ikke acceptere, at man skal udsættes for krydsuoverensstemmelse, fordi kommunen ikke sørger for at rense vandløbene, så det skal vi selvfølgelig have fat i," siger Henrik Høgh

1. september 2007

© Steen Ulnits

England strammer miljøreglerne

Engelske landmænd er bestyrtede over, at landbrugsministeriet har fremlagt et forslag om at udvide de nitratfølsomme områder til at omfatte 70 procent af landbrugsarealet mod de nuværende 55 procent. Dette for at opfylde EUs nitratdirektiv.

National Farmers Union kalder forslaget, der også indeholder et krav om kapacitet til fem-seks måneders opbevaring af gylle, for en trussel mod landbruget.

Til sammenligning er der i Danmark krav om ni måneders opbevaring af gylle, og al landbrugsjord er samtidig erklæret for nitratfølsomt område.

1. september 2007

© Steen Ulnits

Landmænd tænker mindre på økonomi - mere på økologi

En rundspørge blandt 900 landmænd viser, at priser og tilskud ikke længere er det vigtigste, når de overvejer at omlægge til økologi. I forhold til en lignende rundspørge sidste år har holdningerne til økologi ændret sig meget.

Bløde værdier som natur, miljø og dyrevelfærd har fået en højere status blandt især jyske landmænd med plante- og kvægavl. Det skriver DR Midt & Vest.

Ifølge rundspørgen er de danske svineproducenter stadig de landmænd, der fokuserer mest på økonomi, når de skal overveje at omlægge til økologisk drift.

hvilket jo ikke kan komme bag på nogen med blot et minimalt kendskab til danske svine- og gylleproducenters holdning til miljøet. Da skinner det tydeligere end noget andet sted igennem, at de er Venstres kernevælgere...

1. september 2007

© Steen Ulnits

Naturklagenævn får flere penge

Naturklagenævnet skal have tilført ekstra 10 mio. kr. i de kommende fire år i håb om, at klagenævnet dermed kan få has på sagspuklerne og de lange sagsbehandlingstider.

Det mener regeringen, som i forslaget til finanslov har foreslået et bevillingsløft i 2008, 2009, 2010 og 2011. I 2008 får nævnet tilført ekstra fire mio. kr., og de øvrige seks mio kr. fordeles over de følgende tre år.

Naturklagenævnet er klageinstans for afgørelser efter bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven.

Indførelsen af et klagegebyr på 500 kr. har ikke svækket interessen for at indbringe klager for nævnet.

1. september 2007

© Steen Ulnits

- 6 more years...

...til Gudenåcentralen...

Miljøministeriet udsendte den 27. juli 2007 udkast til Lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå i høring. Høringsfristen var den 10. august 2007. Af forslaget fremgår det, at Gudenaacentralens nuværende koncession forlænges med yderligere 6 år, altså frem til den 8. januar 2014.

Hvis loven gennemføres, er det 3. gang koncessionen forlænges uden at der træffes en afgørelse om fortsat kommerciel elproduktion på Tangeværket. Sidste gang koncessionen blev forlænget var ved lov nr. 1054 af 17. december 2002. Her var Ministerens begrundelse, at der skulle opnås en så bred lokal opbakning til projektet, at der på forhånd var en afklaring af finansieringen og at der lokalt var tilvejebragt en betydelig lokal medfinansiering.

Randers Kommune har den 8. august 2007 svaret følgende:

"Randers Kommune har forsat den holdning, at Gudenåen med dens store geografiske udbredelse er et nationalt vandsystem og derfor rækker langt ud over lokale interesser ved Tange, og at en lokal medfinansiering af et nationalt naturgenopretningsprojekt forekommer urimeligt, når faktum er, at det i 1918 var Rigsdagen som gav Gudenaacentralen lov til at udnytte Gudenåens vand til produktion i en 80-årig periode.

I Gudenåen ved Tange er mulighederne for at fisk og andre vandlevende dyr frit kan bevæge sig gennem systemet stærkt forringet. Her kan EU-kravet om god økologisk tilstand og gunstig bevaringsstatus vanskeligt imødekommes, hvorfor der skal ske en naturgenopretning.

Lovforslaget forholder sig ikke til Gudenaacentralens råderet over Gudenåens samlede vandføring på 21.000 l/s til kommerciel elproduktion. Med udgangspunkt i Miljømålsloven mener Randers Kommune, ikke der kan herske tvivl om, at denne rettighed ikke kan fortsætte.

Kommerciel elproduktion efter 22. december 2015, som er fristen for at opfylde god tilstand, er således efter vores opfattelse ikke muligt. Randers Kommune vil opfordre Miljøministeriet til allerede nu, at tage stilling til dette spørgsmål.

Gudenaacentralen med dets specielle kulturmiljø kan og skal naturligvis bestå, men ikke på bekostning af vandmiljøet i Gudenåen.

Områdets nye storkommuner prioriterer de nye vand- og naturopgaver højt og har påtaget sig ansvaret for at sikre beskyttelsen på tværs af kommunegrænserne. Kommunerne i Gudenåens opland har allerede nedsat en ny Gudenåkomité, som fortsætter det værdifulde samarbejde, der var i amterne omkring natur- og miljøbeskyttelse i Gudenåen, dens opland og Randers Fjord.

Randers Kommune forventer derfor, at Gudenåkomitéen og dermed kommunerne langs Gudenåen bliver meget inddraget i det arbejde, som Staten har med at udarbejde en vandplan for oplandet til Gudenåen og Randers Fjord, herunder hvordan de fremtidige forhold omkring Tangeværket og Tange Sø bør være."

Ulovlige jomfruhummere

Det danske fiskerierhverv har inden for EU en trist rekord og førsteplads i sager om ulovligt fiskeri...

Nu har Fiskeridirektoratet så endnu engang taget danske fiskere i nye ulovligheder. Denne gang tog Fiskerikontrollen på et uanmeldt besøg på Anholt, hvor man diskret overvågede tre fiskeskippere, som solgte omkring 600 jomfruhummere over kajen - direkte til turister og dermed uden om såvel skatte- som toldvæsen.

Men ikke nok med det ulovlige i dette. Det viste sig nemlig, at de sorte jomfruhummere også var under det lovbefalede mindstemål på 13 cm. De tre fiskeskippere havde indført den smarte praksis, at jomfruhummere over målet blev sendt til og solgt helt legalt på Grenå Fiskeriauktion, mens jomfruhummere under mindstemålet i stedet blev solgt sorte over kajen...

Der venter nu de tre fiskeskippere bøder i størrelsesordenen kr. 5.000,-. Et beløb, de sikkert har tjent ind mange gange tidligere...

28. august 2007

© Steen Ulnits

Slut med ethanol fra majs i Kina

Kina, der er verdens tredjestørste producent af ethanol, vil i løbet af fem år erstatte majs som råstof med andre afgrøder. Samtidig har den kinesiske regering droslet sine ambitioner for ethanol ned.

Det skyldes bekymringer over stigende priser på majs. Det skyldes også frygt for, at de små lagre kan føre til regulær mangel på fødevarer.

Som erstatning for majsen skal der blandt andet anvendes sorghum, cassava og søde kartofler.

28. august 2007

© Steen Ulnits

Varmt vand truer torsken

Fortsætter stigningen i havtemperaturen som i disse år, er det om én til to generationer slut med at hive store nytårstorsk op fra Øresunds dybder. Det siger chefen for Øresundsakvariet, Jens P. Jeppesen, til Frederiksborg Amts Avis.

- Bliver vandet bare to grader varmere, så vil torskens gydning blive ramt. Og det er et problem, da Øresund er det eneste sted, hvor der er en torskebestand, som er nogenlunde uforstyrret, mener han.

De mange akvarier i Øresundsakvariet i Helsingør, der også huser Københavns Universitets Marinbiologiske Laboratorium, afspejler dyrelivet i Øresund, og det er et dyreliv, der er under forandring. Der kommer stadig flere fiskearter, som egentlig hører til i Middelhavet og andre varmere farvande.

- Vi ser stimer af stribede muller i Øresund, og multerne har også etableret sig. Vi ser havbars, havbrasen og større ansjosflokke i Kattegat, og vi ser en invasiv art som ribbegoplen, der konkurrerer om føden og spiser fiskeynglen, advarer Jens P. Jeppesen.

28. august 2007

© Steen Ulnits

Kaptajn ville skyde på fisketyve

Kommandørkaptajn Poul-Erik Larsen bad tidligere på året Forsvarsministeriet om tilladelse til at skyde med skarpt i inspektionsskibet Hvidbjørnens dramatiske søkrig mod den franske line-kutter "Bruix".

- Vi luftede det som en mulighed. Der var to forslag. Vi kunne affyre varselsskud, og vi kunne skyde efter ham (den franske skibsfører, red.), hvis han ikke reagerede på det, lød Poul-Erik Larsens forklaring i går i et direkte interview med færøsk radio. Den danske kaptajn havde kalkuleret med, at "der altid vil være fare for menneskeliv'" ved affyring af skarpe skud.

Ministeriets kriseberedskab og Paul-Erik Larsen endte dog med at vælge en blødere kurs. Det skete i tiltro til, at rigelige bevismængder igen kan fælde den sigtede fiskeskipper for ulovligt måneskinsfiskeri i færøsk territorialfarvand ved retten i Thorshavn. Kutteren og den franske skibsfører er gamle kendinge. Samme skib og reder blev første gang taget i ulovligt fiskeri i 1998, og den ukuelige fiskepirat fik i 2000 en bod 75.000 kr. og krav om tilbagebetaling af ulovligt udbytte på 275.000 kr.

Slagmark for den seneste duel var farvandet sydvest for Færøerne. Her fulgte Hvidbjørnen i to døgn "Bruix" på afstand, indtil det danske inspektionsskib bevidst krydsede kutterens kurs. Det skete i et sidste desperat forsøg på at få føreren til at overgive sig og følge med til Thorshavn. De to skibe kolliderede, men der skete kun mindre materiel skade.

Kommandørkaptajn Poul-Erik Larsen overvejede også at borde "Bruix" efter en stribe mislykkede forsøg på at få ham i tale med radiokontakter, tågehorn og projektør-blink. Men den franske skipper ønskede tydeligvis ikke at samarbejde, og høj sø og frådende stormvejr gjorde ikke opgaven lettere.

- Franskmanden stak af, da han fik øje på os og var ved at blive taget på fersk gerning. Men der var så meget dønning, at vi ikke turde gå om bord, siger Poul-Erik Larsen. Han ville ikke risikere, at besætningsmedlemmer blev taget som gidsler af de pressede franskmænd. I samråd med Færøernes Kommando valgte han derfor at tage Forsvarsministeriet med på råd. - Vi skulle have andre magtmidler i stedet for at udsætte besætningen for risiko, siger den danske kaptajn.

Men diplomatiet sejrede. Hvidbjørnen fulgte i går den franske kutter ind i Storbritanniens territorialfarvand. Politiet vil konfrontere ham, når "Bruix"formentlig går i havn i Skotland.

Peter Gram, stabsvagt i Færøernes Kommando oplyste i aftes, at der som beviser bl.a. er foretaget GPS-målinger og samlet store mængder af fiskegarn og bøjer fra Bruix i færøsk farvand.

- Vi tror, politiets anklager har en rigtig god sag, vurderer Peter Gram.

28. august 2007

© Steen Ulnits

Mere indflydelse til økologiske landmænd

To repræsentanter for Dansk Landbrugs top, formand Peter Gæmelke og viceformand Ib W. Jensen, støtter nu officielt, at Dansk Landbrug skal afsætte én af sine pladser til økologerne, hvis den foreslåede bestyrelse for Landbrugsraadet bliver vedtaget i marts.

"Jeg synes bestemt, vi skal finde en form for repræsentation for økologerne. Det har hele tiden været mit ønske. Hvordan vi så skal gøre det, afhænger af de drøftelser, vi skal have i den kommende måneds tid," siger Peter Gæmelke.

"Økologerne er i fremgang, og der er meget, der tyder på, at der sker meget mere i fremtiden. Derfor er der mange gode grunde til, at økologerne bør have en plads i bestyrelsen," supplerer viceformand i Dansk landbrug, Ib W. Jensen, der også er Familielandbrugssektionens formand.

Både Peter Gæmelke og Ib W. Jensen mener, det vil være mest naturligt for Dansk Landbrug at placere sine "egne" økologer i Landbrugsraadets bestyrelse, frem for Økologisk Landsforening.

28. august 2007

© Steen Ulnits

Gylleramte:

Gylle-SMS er et medie-stunt

Naboer til svineproducenter er ligeglade med, om de bliver orienteret via SMS, eller de får en seddel i postkassen, mener Foreningen af Gylleramte.

En ny SMS-service giver landmænd mulighed for at advare deres naboer, før de kører gylle ud. Servicen er etableret af Danske Svineproducenter, og den er gratis for naboer og de landmænd, der er medlem af Danske Mælkeproducenter Danske og Svineproducenter.

Servicen har fået omtale i de fleste lokale aviser, op på radio- og TV-stationer. Blandt andet derfor kalder Landsforeningen af Gylleramte ordningen for et medie-stunt.

"Det er sådan, at ikke alle har mobiltelefon, og ikke alle, der har en mobiltelefon, kan finde ud af at bruge SMS. Det heller ikke alle, der er på internettet og kan modtage e-mails, som jo også er en del af ordningen," siger Holger Ø. Mortensen, der er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Gylleramte.

"Og svineindustriens naboer kan jo ret beset være ligeglade med, om de bliver orienteret om det forestående gyllebad via en sms, en e-mail eller en seddel i postkassen. Stanken bliver den samme! Forskellen er, at landmanden sparer sig ulejligheden og i nogle tilfælde ubehaget med at køre rundt og lægge sedler i naboernes postkasser."

"Bøndernes charmeoffensiv med disse gylleadvarsler pr. SMS er i bedste fald et mediestunt," mener Holger Ø. Mortensen.

Han foreslår, at Danske Svineproducenter i stedet gennemfører en frizoneordning på for eksempel 150 meter op til naboejendomme, og at landmændene inden for den zone bruger kunstgødning i stedet for gylle.

28. august 2007

© Steen Ulnits

Danske fiskere med i ulovligt fiskeri

Danske fiskere er godt med i det ulovlige overfiskeri af torsk i Østersøen, som ellers særligt deres polske kolleger beskyldes for at bedrive.

Det mener EU-Kommissionen, der foruden Polen også udråber særligt Sverige som storsynder i rovfiskeriet, som alle er enige om truer hele bestanden på livet. Men formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen, betvivler, at danske fiskere lander sorte torsk i så stort et omfang.

I en endnu hemmeligholdt rapport anslår kommissionen, at danske fiskere ulovligt lander 12,7 procent flere fisk, end kvoten tillader, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

De danske fiskeres formand indvender, at sidste år opfiskede de danske fiskere slet ikke deres kvote i Østersøen. Så de ville slet ingen grund have til at lande sorte fisk uden om fiskerikontrollen og skattevæsnet, fordi pengene så ikke kunne bruges til at afdrage gæld med, siger han.

Flemming Kristensen påpeger også, at biologerne i Det internationale Havundersøgelsesråd, ICES, frikender fiskeriet i den vestlige del af Østersøen for sorte landinger, og det er her danskerne fisker mest, anfører formanden.

28. august 2007

© Steen Ulnits

Mistanke om sorte torsk

Store supermarkedskæder overvejer at standse salget af Østersø-torsk. Det skriver Politiken Søndag.

Kæderne får meget af deres torsk fra den danske virksomhed A. Espersen A/S, der er Europas største producent af frossen torsk. Espersen har baseret det meste af sin produktion på Polen, hvor virksomheden handler med fiskere og mellemhandlere, der over for Politiken indrømmer, at de snyder med kvoter og dokumenter og omsætter mange ton ulovlige torsk om året.

Espersen kræver godt nok af sine leverandører, at de skal underskrive en erklæring om, at alle fisk er fanget inden for kvoterne, men virksomheden har så stor mistro til sine egne leverandører, at den har besluttet at undersøge, om de er indblandet i handel med ulovlig torsk.

Espersen har selv vurderet, at polske fiskere i 2005 fiskede 40 procent over kvoterne, og det er overfiskeri af disse dimensioner, som er skyld, at torskebestanden i Østersøen i dag er alvorligt presset.

Anders Jensen, der er indkøbsdirektør for Rema 1000, kræver nu en forklaring fra Espersen. Det samme vil Coop Danmark, der blandt andet ejer SuperBrugsen.

- Vi har foreløbig tillid til Espersen. Men vi vil nu se på, om vi skal have vores torsk fra andre have end Østersøen for at undgå, at der bliver stillet spørgsmål om lovligheden ved fiskene, siger informationschef Jens Juul Nielsen.

28. august 2007

© Steen Ulnits

Åbent hus ved Karup Å:

"Fra udspring til udløb"

Fra 10. til 12. august 2007 afholdes for 7. gang Karup Å Fiskekonkurrence - en af Danmarks største fiskekonkurrencer. Overskuddet fra konkurrencen går ubeskåret til opdræt af Karup Å havørreder og vandpleje i Karup Å systemet. Der er i år en præmiesum samt lodtrækningsgevinster på ca. 75.000 kr., og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret af de fem nye kommuner, der grænser op til åen. Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt mange store præmier til de øvrige placeringer samt til lodtrækning blandt alle deltagerne. Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen. Karup Å Fiskekonkurrence er noget særligt på grund af de mange havørreder, de store præmier samt adgang til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få. Specielt i år, hvor der de sidste uger er fanget mange store havørreder, forventes der en forøget interesse for konkurrencen. Det forventes ligeledes, at nogle af de fem nye kommuner langs Karup Å vil være repræsenteret ved præmieoverrækkelsen. Opdræt og udsætning af havørreder er fortsat nødvendig for havørredstammen i Karup Å. Først når bestanden er blevet noget større og flere af de tilstødende vandløb er blevet gjort egnet til havørredyngel, vil bestanden blive selvbærende. Indtil da er det af største betydning, at arbejdet med opdræt og vandpleje fortsætter, hvilket ikke kun er til gavn for lokale lystfiskere, men i høj grad også for turismen og kommunekassen i de tilstødende kommuner. Aktiviteter, spisning, indvejning, præmieoverrækkelse m.m. finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger mellem Hagebro og Skive. Yderligere oplysninger vedr. bl.a. program, regler og aktiviteter kan hentes på www.karupaa.dk eller ved mail til svaerdborg@mail.dk , såfremt der er spørgsmål eller behov for billeder.

8. august 2007

© Steen Ulnits

Hjælp selv økologien på vej

Idag den 8. august kan man benytte sin handlekraft til at få flere landbrug omlagt til økologi. SuperBrugsen donerer 20 procent af dagens økologi-salg til Økologisk Landsforening. Butikkerne sælger økologi som aldrig før. Men omlægning til økologi I landbruget halter bagefter. Netop nu mangler der mindst 250 økologiske landbrug i Danmark. Hvis salgsvæksten fortsætter, kan der komme alvorlig mangel på økologiske varer. Det er baggrunden for et usædvanligt samarbejde mellem Økologisk Landsforening og SuperBrugsen, der skal motivere flere danske landmænd til at lægge om til økologi. På onsdag den 8. august donerer SuperBrugsen 20 procent af dagens samlede salg af økologiske varer til Økologisk Landsforenings arbejde med at få landmænd til at lægge om til økologisk produktion. Pengene skal gå ubeskåret til "omlægningstjek", hvor en økologikonsulent sammen med landmanden, vil gennemgå gården fra A til Z, så landmanden kan få overblik over, hvordan hans egen gård vil se ud som bæredygtig økologisk bedrift. SuperBrugsens støtte vil sikre minimum 40-50 landbrug denne grundige kick-start til økologi. Men hvis kunderne i SuperBrugsen denne dag køber væsentlig flere økologiske varer, end de plejer, kan endnu flere landmænd få et omlægningstjek. "SuperBrugsens opbakning er utrolig vigtig, fordi omlægning til økologi er en meget stor beslutning for en landmand og hans familie. Det kræver mod på mange ændringer på bedriften. Via omlægningstjek hjælper SuperBrugsen landmanden til at tage et vigtigt første skridt mod omlægning til økologi til gavn for miljøet, dyrevelfærden og sundere fødevarer," siger direktør Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening. "Samtidig får forbrugerne mulighed for direkte at fremme omlægning til økologi. Hver gang man køber økologiske produkter, fremmer man omlægning, men den 8. august kaster man en ekstra stemme for mere økologi i Danmark og giver et kærligt skub til flere landmænd," siger Paul Holmbeck. SuperBrugsens alliance med Økologiske Landsforening om at fremme omlægning til økologi er ikke prøvet før. Men det er ikke første gang, SuperBrugsen går direkte til landmænd i en økologisk offensiv. I 1993 spillede SuperBrugsen en central rolle i det første gennembrud for økologi, da kæden satte priserne på økologisk mælk ned. Læs mere på www.okologi.dk/Presserum/default.asp

8. august 2007

© Steen Ulnits

Skrappe pesticidmål vækker bekymring

Europa-Parlamentets Miljøudvalg vil halvere EU's forbrug af pesticider over 10 år målt som behandlingshyppighed. Det vedtog udvalget i sidste uge med to danske parlamentarikere, Margrethe Auken (SF) og Dan Jørgensen (S), som ophavsmænd til centrale dele af forslaget.

Vedtagelsen af forslaget er kommet som en ubehagelig overraskelse i Dansk Landbrug. Her har man i forvejen sit hyr med at leve op til målsætningerne i den danske pesticidplan. Derfor har Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug, klaget sin nød til de to parlamentarikere.

I et brev gør han opmærksom på, at det vil være "meget svært og nærmest umuligt" for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget yderligere. Han peger også på, at Miljøministeriet netop har konkluderet, at behandlingshyppighed er 'en mangelfuld miljøindikator'.

Men bekymringen er ubegrundet og ude af proportion, siger Dan Jørgensen (S), som personligt står bag forslaget om at indføre behandlingshyppighed som miljøindikator i hele EU.

Han vurderer, at det tværtimod vil være en stor fordel for dansk landbrug, at den danske måde at regulere pesticidforbruget på udbredes til de øvrige EU-lande. Og han understreger, at forslaget ikke indebærer, at dansk landbrug skal halvere sit aktuelle forbrug af pesticider, eftersom man herhjemme allerede har haft en flot reduktion i forbruget over en årrække. Han er samtidig parat til at justere forslaget om at benytte behandlingshyppighed som miljøindikator, hvis der kommer nye og bedre forslag på bordet.

Niels Busk (V), der sidder i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, afdramatiserer ligeledes forslaget.

"Det er ret oplagt, at Miljøudvalget ikke kommer igennem med det forslag, når det kommer i plenarforsamlingen til efteråret. Jeg har en klar forestilling om, at vi får ændret og modereret det, så der kommer en tilpas hensyntagen til det erhverv, som skal producere rene fødevarer uden svamp og bakterier," siger Niels Busk.

Der er tale om et ændringsforslag til et kommende rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider. Europa-Parlamentet skal behandle det til efteråret.

8. august 2007

© Steen Ulnits

Ny kviksølvbombe fundet

Endnu en tikkende bombe af giftig kviksølv er fundet i den danske natur. På bunden af en sø tæt på Grindsted ligger et halvt ton, anslår professor.

Blot få dage efter, det blev afsløret, at der ligger to tons af stadset i Kærgård Klitplantage, er der nu fundet endnu et halvt ton i Karlsgårde sø - blot et par kilometer væk. Det skriver Jydske Vestkysten.

- Jeg vil vurdere, at der ligger omkring 500 kilo på bunden af søen i dag, siger professor Finn Bro Rasmussen, som er forureningsekspert til avisen. Han finder det sandsynligt, at tungmetallet er mindre farligt end det, der blev fundet i Kærgård Klitplantage, fordi der med årerne har lagt sig et tykt lag slam oven på.

I følge avisen stammer noget af kviksølvet fra Grindstedværkets spildevand, som for 40 år siden uden videre blev ledt ud i den nærliggende å, hvorfra det fandt vej til Karlsgårde sø.

8. august 2007

© Steen Ulnits

Oprydning i giftdepot yderst kompliceret

Fundet af kviksølv i kemidepotet i Kærgaard ved vestkysten vanskeliggør opgaven med at rydde op voldsomt, mener førende ekspert.

Nye beregninger fra Region Syddanmark bekræftede torsdag, at fundet af kviksølv i kemikaliedepotet i Kærgaard Plantage formentlig drejer sig om godt to tons.

Det sker få dage før fristen udløber for private firmaer for at byde på opgaven med at opgrave og behandle den stærkt forurenede jord. Nu kommer opgaven med at fjerne kviksølv i hidtil usete koncentrationer oveni.

En ekspert på området, professor Jens Christian Tjell fra Danmarks Tekniske Universitet, kalder det en kæmpe komplikation af oprydningsopgaven:

- Det udbud, regionen har lagt op til, er nærmest meningsløst på det nye grundlag. Man kan vælge at fortsætte med at rydde op alligevel. Men det bliver massivt dyrere. Kviksølv kan man ikke rense for. Vi snakker snarere om evighedsdeponering i en salthorst i Tyskland, siger han til Ritzau.

8. august 2007

© Steen Ulnits

Giftfund i plantage chokerer politikere

Nye opsigtsvækkende fund af kviksølv er dukket op i det i forvejen berygtede giftdepot i Kærgaard Plantage ved den jyske vestkyst.

Det kan underminere grundlaget for den aftale om oprydning i kemidepotet, som regeringen indgik for få måneder siden med Region Syddanmark. Dermed kan det også blive nødvendigt at afsætte flere penge til oprensningen i Kærgaard.

- Det er chokerende, hvis forureningen fra Kærgaard viser sig at være endnu værre, end vi troede. Det afgørende er nu at finde ud af, om der fare for menneskers sundhed, så der skal gribes ind endnu hurtigere end planlagt. Sker det, må vi naturligvis drøfte om forudsætningerne for aftalen med Region Syddanmark har ændret sig og tage bestik af det, siger formanden for Folketingets miljøudvalg, Christian Wedell-Neergaard (K), til Ritzau.

8. august 2007

© Steen Ulnits

Kviksølv i Kærgaard Plantage

Byrådsmedlem Kai Bayer (R) fra Grindsted har gjort et usædvanligt fund. På en hjemmeside ligger analyser, der afslører en kviksølvbombe under giftdepotet i Kærgaard Plantage.

Bayer fortæller om sit fund i et læserbrev i JydskeVestkysten og skriver, at der er tale om et samlet omfang på to ton kviksølv.

- Vi har endnu ikke regnet målingerne sammen, men jeg kan bekræfte, at der er tale om en betydelig mængde kviksølv, forklarer civilingeniør Mette Christophersen fra Region Syddanmark til JydskeVestkysten.

Byrådsmedlemmet mistænker Grindstedværket for at have kørt kviksølvholdigt affald til Kærgaard i de sidste måneder, inden tilladelsen til spildevandsudledning udløb i begyndelsen af 1970'erne, og han mener, at den tidligere ledelse bør stilles til ansvar.

Danisco i Grindsted, det tidligere Grindstedværket, har ingen kommentarer.

8. august 2007

© Steen Ulnits

50 tons fisk dræbt af forurening

Grundet en kombination af forurening og varmt vand er 50 tons fisk døde i Guanqiao søen i den kinesiske Hubei provins. Det skriver avisen China Daily.

Søen, der ligger i storbyen Wuhan, er stærkt forurenet fra industrielt spildevand og sender en stank ind over nærliggende landsbyer, skriver avisen. Det officielle Kina har imidlertid udtalt, at det ikke vil ofre landets økonomiske vækst for at bekæmpe inferiøre ting som forurening og global opvarmning.

Velbekomme. Tænk over det, næste gang du står for at skulle købe noget, der er "Made in China" eller "Made in PRC" - People's Republic of China. Så længe vi hovedløst fortsætter med at få fremstillet og købe produkter fra Kina - alene på grund af prisen - ændrer landet aldrig officiel holdning til miljøet.

8. august 2007

© Steen Ulnits

Regeringen:

Grønt lys til øget kulfyring

Regeringen siger, den vil føre en ambitiøs energipolitik op til klimatopmødet i 2009. Men den arbejder samtidig på at give Dong Energy lov at bruge kul på kraftværket Avedøre 2 syd for København, selv om kul er det mest klimaskadelige brændsel af alle.

Det fremgår af et oplæg, som energiminister Flemming Hansen (K) holdt for en uge siden under forhandlingerne om en ny energistrategi for Danmark frem mod 2025, og som Ritzau er kommet i besiddelse af.

Da Avedøre 2-blokken skulle godkendes, indførte den daværende SR-regering i 1997 det såkaldte "kulstop", der bremsede for nye kulværker i Danmark. Avedøre 2 blev i stedet et langt mere klimavenligt multibrændselsanlæg, indrettet til halm, træpiller og naturgas, suppleret med olie. Kulstoppet kom også til at gælde for Skærbækværket i Sønderjylland, der fyrer med naturgas.

Der skal imidlertid ikke meget til for at omstille Avedøre 2 til kul. Og det er præcis, hvad regeringen arbejder på ifølge oplægget, der har titlen "En visionær dansk energipolitik - vedvarende energi".

Regeringens "grønne" miljøpolitik er således mere luftig end selv den naturgas, som de skadelige kul fremover skal afløse...

8. august 2007

© Steen Ulnits

Solgte ulovlige fisk over hele landet

Fordærvet fisk i 10 frysere uden strøm, uhygiejniske skæreborde, umærkede lakse- og torskefileter og regnskaber to år tilbage for ulovligt salg. Den fangst har Fødevarekontrollen, Fiskerikontrollen og politiet gjort ved en ransagning på tre forskellige adresser hos Aalborg-firmaet, Vesterhavs Fisk ApS.

Fiskene er solgt til aftagere over hele landet, oplyser lederen af Fødevarekontrollens rejsehold, Michael Rosenmark. Myndighederne har fundet navne på forretninger, restauranter og almindelige forbrugere, som har købt de ulovlige fisk af firmaet.

Den liste vil myndighederne følge op på, fordi det er ulovligt at købe fødevarer af en leverandør, som ikke har autorisation. Virksomheden var dog momsregistreret, oplyser Michael Rosenmark.

- Vi har ikke belæg for at sige, at fiskene har været dårlige, men de er jo solgt, uden at der har været tilsyn med det fra fødevaremyndighederne, siger han.

8. august 2007

© Steen Ulnits

Mange sorte penge i svensk landbrug

En ny opgørelse fra det svenske skattevæsen viser, at hver gang en landmand tjener 100 svenske kroner, tjener han også 67 sorte kroner ved siden af. Landbruget ligger dermed på en andenplads over de mest sorte erhverv i Sverige.

Kun i fiskerierhvervet ser det værre ud. Her tjener hver fisker nemlig 77 sorte, svenske kroner for hver 100 kroner, der er betalt skat af. Det skriver Lantbrukets Affärstidning.

På en tredjeplads over Sveriges største, skatteunddragende erhverv kommer skovbruget med 55 sorte kroner for hver 100 hvide. Skattevæsenets tal bygger på razziaer og revisioner, som myndigheden har foretaget.

Det kunne være interessant med en tilsvarende opgørelse over landbrug, fiskeri og skovbrug herhjemme. Ikke mindst de to førstnævnte er jo kendt som endog meget "liberale" erhverv med meget afslappede holdninger til enhver gældende lovgivning. Det vidner de mange straffesager om...

8. august 2007

© Steen Ulnits

Legalt at sejle med sprit i blodet...

Reglen om en promillegrænse til søs på 0,5 promille blev vedtaget i sommeren 2006. Den skulle hjælpe politiet, der havde svært ved at fælde berusede sejlere, når der ikke fandtes en egentlig promillegrænse.

Men når juraen skal definere, hvad en speedbåd helt præcist er, er det størrelsen og ikke gørelsen, der tæller. Definitionen afhænger nemlig slet ikke af, hvor hurtigt båden kan sejle. Her tæller kun bådens længde og motorens størrelse. Som det ser ud nu, kan man købe både, der går helt op til 30 knob (ca. 50 km/t) - uden at de derfor skal kaldes speedbåde.

Og når båden ikke defineres som en speedbåd, kræver det ikke førerbevis at sejle båden. Og uden førerbeviskrav gælder promillekravene heller ikke. Så gælder blot den sædvanlige gamle bestemmelse om, at man skal være i stand til at føre fartøjet på "betryggende vis" - den definition, promillegrænsen blandt andet blev indført for at afløse.

Hos politiet høster de omgængelige regler derfor ikke udelt ros:

"Jeg undrede mig i hvert fald over, at man ikke havde skåret alle over en kam, dengang reglen kom", siger vicepolitikommisær hos Svendborg Politi, Palle Petersen til gratisavisen URBAN.

Han påpeger, at den inkonsekvente promillegrænse gør politiets arbejde mere omstændigt:

"Selv om føreren har en promille på 1,5, skal vi jo alligevel bevise, at han ikke er i stand til at 'føre båden fuldt forsvarligt', som det hedder i loven".

Derfor er anbefalingen fra det sydfynske øhav klar:

"Jeg mener helt klart, der bør være en fast promillegrænse, der gælder alle motorbåde og speedbåde. Det vil spare resurser både hos politiet og i sagsbehandlingen", siger Palle Petersen.

Lektor på Juridisk Instit ved Syddansk Universitet i Odense, Kristina Maria Siig, understreger, at det er et svært område at lovgive på. Hun lægger sig alligevel på linje med politiet:

"Man har jo ikke ønsket at kriminalisere Mads og Peter, der tager en six-pack med på fisketur i en jolle - og det er også et godt udgangspunkt. Men jeg er enig med politiet i, at man har været ret large her", siger hun til URBAN.

8. august 2007

© Steen Ulnits

Ringe beskæring af EU's landbrugsstøtte

Dan Jørgensen, socialdemokratisk medlem af Europaparlamentet, har ikke meget til overs for den fælles landbrugspolitik. Han mener blandt andet, at den koster mere, end EU har råd til, og at den fører til overskudslagre og ødelægger ulandenes markeder. Det skriver Landbrugsavisen.

"Jeg er meget pessimistisk," sagde han i dag på et møde om EU's landbrugspolitik i København arrangeret af Den Danske Europabevægelse.

Men det var for stærkt for EU-kommissær, Mariann Fischer Boel, og landbrugets præsident, Peter Gæmelke. Mariann Fisher Boel remsede den ene reform af landbrugspolitikken op efter den anden, mens Peter Gæmelke kaldte det løgn.

"Dan Jørgensen snakker om, hvordan EU-politikken var for 20 år siden," sagde Peter Gæmelke med henvisning til, at støtten ikke længere er koblet til produktion af bestemte varer og dermed ikke berører markedsprisen. Samtidig er den eksportstøtte, danske virksomheder får (ca. 500 mio. kr. i 2007), mindre end 10 procent af, hvad den var, da den var på sit højeste. Desuden er overskudslagrene skrumpet ind og findes næsten kun i form af vinsøer.

Dan Jørgensen mener, det er for sent, fordi man skulle have gjort det for lang tid siden. Det er for lidt, fordi man ikke afkobler 100 procent for alt, og fordi man betaler mange år ud i fremtiden. Endelig finder han det for egoistisk, fordi det går ud over markedsmekanismer, der skader ulandene.

"Vi må bare sige, vi i EU er dem, der går forrest, selv om det koster os nogle penge. Så tror jeg også resten af verden følger med," sagde han.

Dan Jørgensen vil helst helt af med al landbrugsstøtte, men så længe man giver den, mener han, den skal gå til økologisk jordbrug.

8. august 2007

© Steen Ulnits

Ny 24 timers miljøvagt

Efter amternes nedlæggelse har der ikke været nogen miljøvagt ude omkring i landet. Det har været op til kommunerne selv at etablere en sådan.

Nu er Sønderborg, Åbenrå, Haderslev og Tønder kommuner gået sammen om et 24 timers miljøberedskab. Hver af de fire kommuner udpeger to vagter, og de otte vagter har derefter vagten i en uge af gangen. Kommunerne betaler vagterne, det fornødne udstyr og kommende udrykninger i fællesskab - uanset hvor ulykken måtte være indtruffet.

8. august 2007

© Steen Ulnits

5.000 gedder udsat i Mjels Sø

Sidst i juni blev der udsat ikke færre end 5.000 gedder i den nordalsiske Mjels Sø. De har til opgave at rydde ud i de mange skidtfisk, hvoraf hundestejlerne udgør størsteparten.

Der er nu blevet for mange af dem, og det går ud over søens økologiske balance - med fare for algeblomst og iltsvind. Håbet er nu, at gedderne vil kunne rydde lidt op i skidtfiskene og genskabe den økologiske balance.

Sidste år blev der af samme grund udsat 45.000 styk geddeyngel, skriver JyskeVestkysten.

8. august 2007

© Steen Ulnits

Vattenfall til vindkraft

Vandkraft er ofte en torn i øjet på sportsfiskerne, som gennem mange år har kunnet se den skadelige effekt af diverse opstemninger på bestanden af vandrende laksefisk. Disse hindres i udstrakt grad i at nå op til deres livsvigtige gydepladser.

Vattenfall er den svenske gigant på vandkraftområdet. Vattenfall beskæftiger således hele 32.000 medarbejdere, hvoraf de 9.000 arbejder i Vattenfall Norden - primært Sverige. Men nu har Vattenfall fået øje på en anden CO2-fri energikilde, nemlig vindkraften. Allerede nu råder Vattenfall over mere end 400 vindmøller i Danmark, og flere er på tegnebrædtet. Således ejer Vattenfall 60% af den store vindmøllepark på Horns Rev, hvor endnu en vindmøllepark er under opsejling.

Der er en støt stigende interesse for vindmøller på havet, hvor møllerne kan bygges større uden at genere omgivelserne, og hvor det typisk blæser halvanden gang så meget som inde på land - med øget strømproduktion til følge.

8. august 2007

Ensartede miljøkrav til landmænd ved Limfjorden

Alle kommuner rundt om Limfjorden er med i et samarbejde, der skal byde landmændene på ens milkøkrav. Alle Limfjordskommuner skal være med i et nyt sambejde, når der i fremtiden skal passes på fjorden.

EU har udstukket sit vVndramme-irektiv, og regeringen kommer med sine miljøkrav i 2009. Så er det vigtigt, at eksempelvis landmændene oplever ens krav over hele linjen. Det mener i hvert fald Egon Plejdrup Poulsen, der er borgmester i Nykøbing og initivtager til det nye kommunesambejde. Det er særlig nødvendigt, nu fordi staten skærer 40 procent ned i overvågningen af Limfjorden, når den overtager opgaven fra de lukkede amter. Det skriver dr.dk.

Limfjordssamarbejdet blev for nylig præsenteret på et møde på Skaldyrcentret i Nykøbing. Foruden landbrugets udledning af næringsstoffer blev der også diskuteret klimaforandringer og højere vandstande.

8. august 2007

Antallet af økologiske søer steget med 60 procent

En stærkt stigende efterspørgsel på økologisk svinekød satte i 2006 sit præg på udviklingen i den økologiske danske svinebestand. Således voksede antallet af økologiske søer ifølge Plantedirektoratet fra 3.000 i 2005 til 4.800 søer i 2006, og i 2007 formodes antallet af økologiske søer at nå op på 5.500.

Produktionen af økologiske slagtesvin nåede ifølge Plantedirektoratets statistik op på i alt 57.000 i 2006, og den ventes at følge udviklingen i sobestanden. 57.000 økologiske søer er imidlertid kun en dråbe i havet. Der er endog meget langt igen, førend udviklingen er vendt. Således produceres der årligt 1,1 mio. konventionelle søer her i landet...

20. juli 2007

Pirater i badevandet

180 gæster er i år blevet bidt af piratfisk i en ellers populær, kunstig sø i det centrale Brasilien. Nu tager myndighederne affære med et stål- og plasticnet for at holde de aggressive bæster væk.

Antallet af overfald er tredoblet i forhold til sidste år, og nu frygter bystyret i Palmas, at de nærgående fisk for alvor får skræmt badende turister helt væk fra den populære La Prata strand. Byens udviklingschef, Milton Neres, skyder ifølge AP skylden for det stigende antal angreb på en hastigt voksende bestand af piratfisk. Derfor installeres nu et net til ca. 60.000 kr. spændt ud på 100 træpæle for at beskytte de badende gæster og byens turistindustri.

Neres forventer 280.000 gæster i juli og august, som er højsæson i Brasilien. Udryddelse af piranha'en i reservoiret, som får vand fra Tocantinsfloden, har ikke været på tale.

"Det handler om at kombinere beskyttelse af de badende, samtidig med at vi bekymrer os om dyrearterne", siger Milton Neres.

20. juli 2007

Sol og vind - brug og vind!

Stigende pris på brændsel vil i fremtiden gøre det meget dyrere at lave el på den gammeldags måde med kul og olie. Vedvarende energi er globalt set billigere.

Målt på verdensplan er det næsten 10 gange så dyrt at producere elektricitet på basis af kul og olie, som det sker i dag, end at investere massivt i vedvarende energikilder, der kan producere strøm.

Det viser en ny global rapport fra miljøorganisationen Greenpeace og European Renewable Energy Council (EREC). Rapporten, der offentliggøres fredag, er ment som et alternativ til energiudspil fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

En massiv satsning på vedvarende energi kan globalt set spare 985 milliarder kroner årligt. Samtidig kan CO2-udslippet halveres inden 2030.

Dermed er der både miljømæssig og økonomisk fornuft i et globalt skift fra at investere i de skadelige fossile brændsler til at satse på vedvarende energikilder såsom vind, sol, vand, geotermisk energi og biomasse de næste 23 år, understreger Greenpeace.

20. juli 2007

Sælpest - nu også på Hesselø?

Medarbejdere fra Skov- og Naturstyrelsen fandt for nylig 33 døde sæler på den lille ø Hesselø i det sydlige Kattegat. Dermed er der risiko for, at den såkaldte sælpest har spredt sig fra Anholt, hvor der indtil videre er fundet 60 sæler, som er døde af sygdommen.

Til gengæld er der de seneste dage kun fundet en enkelt død sæl på Anholt i Kattegat, og der er derfor stadig håb om, at det aktuelle udbrud af sælpest ikke bliver lige så voldsomt som de foregående udbrud i 1988 og 2002.

"Vi kan ikke med sikkerhed sige, om sælerne på Hesselø også er døde af sælpest. Vi har taget prøver og dem sender vi nu til Veterinærinstituttet, hvor eksperterne hurtigst muligt vil undersøge, om der er tale om sælpest", siger vildtkonsulent Niels Worm fra Skov- og Naturstyrelsen.

Data om spættede sæler:

Spættet sæl er den suverænt mest udbredte sælart i Danmark. Der findes også en lille bestand af gråsæler.
De spættede sæler lever især i Kattegat, Limfjorden, Vadehavet og i den sydøstlige del af landet. De forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde og uforstyrrede hvilepladser, f.eks. sandbanker, rev, holme og øer.
Voksne spættede sæler vejer som regel 80-125 kilo og har typisk en kropslængde på 1,5-2,0 meter. Den aktuelle bestand i Danmark vurderes til at være rundt regnet 12.000 dyr.
De spættede sæler er omfattet af EU´s habitatdirektiv samt en række internationale konventioner.

20. juli 2007

Den store nordiske tobiskrig...

Det danske industrifiskeri efter tobis har længe været under kritisk observation fra EU-side. Mange miljøorganisationer mener nemlig, at dette hårdhændede fiskeri er ved at trække tæppet væk under mange bestande af fisk og fugle, der har tobisen som deres vigtigste fødegrundlag - heriblandt laks og lunder.

Samtidig har tobisbestanden de seneste år været for klart nedadgående. Således faldt den danske tobisfangst fra 735.000 tons i 2002 til blot 165.000 tons i 2005. Fangsten steg atter i 2006 - til 285.000 tons, og de danske industrifiskere mener, at bestanden nu er så stor igen, at de vil have deres EU-kvote sat op med 50.000 tons i forhold til den kvote på 170.000 tons, som det internationale havundersøgelsesråd ICES nårde frem til efter forsøgsfiskeri i dette forår.

Naboen Norge, som ganske vist ikke er med i EU, men som alligevel er med i fiskerisamarbejdet omkring den fælles Nordsø, vil blokere for en sådan stigning i den danske tobiskvote. I Norge mener man ikke, at bestanden kan tåle noget sådant. Alligevel har Norge, som ikke har noget traditionelt industrifiskeri efter denne art, tildelt sig selv en kvote på godt 50.000 tons. Og det vækker harme blandt danske industrifiskere, som har indbragt sagen for EU.

Fødevareminister Hans Christian Schmidt bakker de danske fiskere op og vil nu forlange den danske kvote sat op med de bebudede 50.000 tons - trods advarslerne fra ICES om en svindende tobisbestand i Nordsøen.

Ligegyldigheden med havmiljøet skyldes naturligvis, at der er mange penge i industrifiskeriet. Således deltager 110 danske fartøjer i dette fiskeri, og det bebudede EU-stop for tobisfiskeriet kan koste disse havets lykkeriddere op mod 200 millioner kroner. Hertil skal lægges tabte arbejdspladser i de havne, hvor industrifiskene landes - Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm og Skagen.

Omkring 1.000 arbejdspladser er mere eller mindre afhængige af det danske industrifiskeri, som leverer råvarer til det fiskemel og den fiskeolie, der siden danner grundsubstansen i fremstillingen af foderpiller til opdræt af fisk, svin og fjerkræ.

20. juli 2007

Ulovligheder på Læsø

Ulovligt garnfiskeri florerer omkring Læsø. Derfor har Sportsfiskerne nu skriftligt anmodet fiskerikontrollen om at holde særligt øje med farvandene rundt om Læsø. Farvandet omkring Læsø er opvækstområde for havørredbestande fra en lang række nordjyske vandløb.

Danmarks Fiskeriundersøgelser har i en rapport (IFF nr. 23 - 1993) beskrevet havørredernes trækruter. Rapporten dokumenterer, at der langs Læsøs kyster bliver fanget havørreder fra hele landet. Øens placering i forhold til ørredernes trækruter giver i følge rapporten ophav til massive fangster af trækkende fisk fra både Nordsøvandløb, Limfjordsvandløb og Gudenåen. Når ørrederne først har forladt de jyske fjorde og kystområder i deres jagt på fødeemner, er Læsø ifølge rapporten faktisk det enkeltområde i Danmark, hvor der fanges den største del af de udsatte fisk.

15% af ørrederne fra Rye Å, som fanges udenfor Limfjorden, fanges ved Læsø. Rapportens tilsvarende tal fra de andre vandløb er for Lindenborg Å mellem 25% og 34%, for Karup Å cirka 12%, for Gudenåen cirka 11% og for Storåen 36%. Ørredbestandene fra de større nordjyske åer Uggerby Å, Voer Å, Sæby Å, Elling Å og Bangsbo Å er ikke undersøgt i rapporten, men der er al mulig grund til at antage, at også ørreder fra disse vandløb på et eller andet tidspunkt under deres havophold opholder sig ved Læsøs kyster.

Rapportens tal dokumenterer, at der langs Læsøs kyster svømmer mange ørreder, og derfor kan det ulovlige fiskeri få negative konsekvenser for en lang række jyske vandløb. Det er baggrunden for DSF's henvendelse til Fiskerikontrollen.

20. juli 2007

Nu døgnåbent hos Fiskerikontrollen

Fra 1. juni 2007 indførte Fiskerikontrollen en døgnåbning som et af flere led i indsatsen mod ulovligt garnfiskeri. Kravet om døgnåbning i kontrollen er stillet af Danmarks Sportsfiskerforbund og nu indført. Ulovligt fiskeri kan anmeldes til Fiskeridirektoratets døgnvagt på tlf. 7218 5609.

Man kan også udfylde et skema, som sendes elektronisk eller pr. fax til Fiskeridirektoratets døgnvagt sat@fd.dk eller fax 3345 5894. Fiskeridirektoratet har endvidere planer om at gøre det muligt at hente en elektronisk version af ovennævnte skema på Fiskeridirektoratets hjemmeside www.fd.dk, ligesom elektronisk lagring af anmeldelserne skal gøre det muligt at anvende disse i statistisk sammenhæng.

20. juli 2007

Three more years

- og så bør Gudenåen slippes fri!

Regeringen har netop besluttet, at give Tangeværket en forlængelse på blot tre år af deres koncession til at udnytte Gudenåens vand - mod de ønskede 25.

Danmark skal i 2009 lave vandplaner for de enkelte vandområder, og her skal det endeligt vurderes om vandmiljøet i Gudenåen lever op til Vandrammedirektivets krav. Hvis ikke vil Tangeværket få yderligere tre år til at udfase driften, og så er Gudenåen klar til at løbe frit igen.

Efter mange års kamp for en fri Gudenå øjner Sportsfiskerne endeligt lys forude:

- Vi er meget sikre i vores sag: Tangeværket ødelægger vandmiljøet i Gudenåen, og vi er utroligt glade for, at vores argumenter nu bliver taget seriøst, og at regeringen gør plads til at få løst problemet med Tangeværkets totale opstemning af Danmarks største å. En fri Gudenå vil være til stor gavn for den naturlige flora og fauna ved og i Gudenåen og dermed os alle, siger en tilfreds formand for Sportsfiskerne, Verner W. Hansen.

Sportsfiskerne anbefaler ligesom Danmarks Naturfredning den optimale løsning for vandmiljøet: En naturgenopretning af Gudenåen, så den igen kan løbe naturligt og frit fra Kongensbro og forbi Tange.

- Vi havde naturligvis helst set, at man allerede nu traf beslutning om naturgenopretning af Gudenåen. Men vi er overbeviste om, at vandplanerne vil vise, at Vandrammedirektivets miljømål umuligt kan opfyldes uden et indgreb mod Tangeværkets opstemning af Gudenåen. Det er der enighed om hos langt de fleste EU-retseksperter, siger Verner W. Hansen fra Sportsfiskerne - tidligere Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF).

1. juli 2007

Pure Fishing købt op

Vi lever i en verden af konstante fusioner. Alle vil være større for bedre at kunne konkurrere på verdensplan, og det kræver opkøb eller fusioner.

Nu er turen så kommet til amerikanske Pure Fishing, som ellers selv har vokset sig stor og verdensførende ved at købe mindre, men meget anerkendte producenter op. Det hele startede med ærkeamerikanske Berkley, som først købte ligeledes amerikanske Fenwick og siden svenske Abu Garcia op. Siden kom blandt andre franske Mitchell til.

Nu har den amerikanske Jarden Corporation så opkøbt Pure Fishing og indlemmet denne virksomhed blandt mange andre velrenommerede nicheproducenter. I 2006 havde Pure Fishing indtægter i omegnen af 1,5 milliard kroner, og Jarden måtte da også op med langt over 2 milliarder kroner for at kunne overtage Pure Fishing.

Pure Fishing vil sammen med det gamle og hæderkronede Coleman Company indgå i Jarden's Outdoor Solutions afdeling. Den nuværende ledelse vil fortsætte, og Tom Bedell vil fremover spille en endnu mere fremtrædende rolle end hidtil.

Tom Bedell er nuværende formand for Pure Fishing og søn af virksomhedens grundlægger Berkley Bedell, der blandt andet udviklede et banebrydende produkt som Trilene. Siden og under Tom Bedells ledelse kom FireLine, Powerbait og Gulp! med flere verdenshits til.

1. juli 2007

- Hvad betyder en grad fra eller til?

Vi snakker global opvarmning som aldrig før. Verdens førende klimaforskere er efterhånden blevet rørende enige om, at en stor del af klimaforandringen skyldes menneskelig aktivitet - i form af udledning af drivhusgasser.

EU har senest på G8-topmødet foreslået, at vi tilstræber den globale opvarmning stoppet ved 2 grader. Russerne var nogenlunde enige og anbefalede 1,5-2,5 grader som maksimum. Men amerikanerne ville ikke høre tale om nogen fastlagt grænse, som ville hæmme deres ubegrænsede forbrug af fosile brændstoffer - kul, olie og gas.

- Men hvad betyder egentlig en grad eller to fra eller til? FN's klimapanel har regnet lidt på tingene og er blevet enige om følgende umiddelbare konsekvenser af forskellige temperaturstigninger:

1,5 grader:; Op mod 30% af alle arter på Jorden vil have en øget risiko for at uddø.; 2 grader:; Plante- og dyrelivet på landjorden vil begynde at udskille drivhusgasser i stedet for som hidtil at optage dem. Herved vil den globale opvarmning tage yderligere fart. I takt med afsmeltningen af is ved polerne vil havet begynde at stige, så store landområder vil blive oversvømmet og millioner af mennesker blive hjemløse.; 2,5 grader:; Golfstrømmen vil begynde at svækkes i styrke og dermed påvirke dyr og planter på den nordlige halvkugle mærkbart.; 3 grader:; Omkring 30% af alle kystnære vådområder vil gå tabt.; 4 grader:; Mere end 40% af alle arter vil uddø.

Disse forudsigelser er naturligvis behæftet med store fejlmuligheder, men budskabet er klart nok: Det vil gå grumme galt med livet her på Jorden, dersom vi ikke griber ind mod den globale opvarmning netop nu!

1. juli 2007

Flere millioner til mere natur

Først i juni præsenterede miljøminister Connie Hedegaard (K) sin plan for mere og bedre natur i Danmark. Hun serverede en liste over øremærkede projekter, som alle skal finansieres af den såkaldte "miljø-milliard". Til projekterne hører følgende:

Ganer Å / Kirke Å:

7,5 km vandløb genslynges og gydebanker genskabes. Resultat: Bedre gydeforhold for vandrefiskene og mindre udledning af kvælstof til Skjernå og Ringkøbing Fjord.

Villestrup Å / Mariager Fjord:

Opstemninger i tilknytning til dambrug fjernes. Resultat: 1 ton fosfor og 16 tons kvælstof holdes tilbage fra den lidende Mariager Fjord.

Vilholt Mølle / Gudenåen:

Opstemningen ved Vilholt Mølle fjernes. Resultat: Gudenåen får atter frit løb, og dyrelivet kan frit vandre i landets længste å.

Uldum Kær / Gudenåen:

4 km af Gudenåen og Ølholm Bæk restaureres med genslyngning og gydebanker. Resultat: Naturgenopretning og mindre udledning af næringssalte.

Skovrejsning v. Skanderborg:

Der rejses ny skov på et 325 hektar stort område. Resultat: Mere skov og mindre udledning af næringsstoffer til vandmiljøet.

Råsted lilleå / Nissum Fjord:

5 km af åen genslynges, og 135 hektar landbrugsjord ekstensiveres. Resultat: Mindre udledning af næringsstoffer til fjorden.

Brede Å / Sønderjylland:

2-4 gamle åslynger genåbnes og forbindes med åen. Resultat: Snæbelen får bedre livsbetingelser, og vandmiljøet får færre næringssalte tilledt.

Kogsbøl Mose / Sønderjylland:

Vandstanden i et 200 hektar stort område hæves. Resultat: Kogsbøl Mose hindres i at gro til, og udeldningen af næringsstoffer til Vidåen og Vadehavet reduceres.

Hostrup Sø / Åbenrå:

Vandstanden hæves i en 200 hektar stor mose: Resultat: Mindre udledning af kvælstof til søen, der engang var Danmarks største næringsfattige sø af Lobelia-typen.

Tilløb til Vadehavet:

Seks spærringer fjernes og fem dambrug nedlægges. Resultat: Vandrefiskene får adgang til nye dele af Ribe Å, Sneum Å og Holme Å.

Mølleåen / Nordsjælland:

Renset spildevand skal ledes tilbage til den vandlidende å, så vandføringen genskabes. Resultat: Mindre udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Løvenborg / Isefjorden:

Godt 150 hektar landbrugsjord tages ud af drift, en pumpestation nedlægges og en sø genskabes. Resultat: Mindre udledning af kvælstof til fjorden.

Alt i alt vil de jyske naturprojekter løbe op i godt 100 millioner kroner, som alle tages af miljø-milliarden. Denne milliard er dog reelt kun 500 millioner værd, idet EU's nye krav i Vandrammedirektivet alene formodes at ville koste en halv milliard.

1. juli 2007

Tange Sø splitter Danmarks Naturfredningsforening

Stor uenighed om, hvad der skal ske med Tange Sø, har fået bølgerne til at gå højt i Danmarks Naturfredningsforenings to lokalkomiteer i Kjellerup og Bjerringbro. Ballade om Tange Sø får nu medlemmer til at forlade Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naurfredningsforenings forretningsudvalg anbefaler, at Tange Sø skal tømmes, så Gudenåen kan komme tilbage i sine gamle slyngninger. Men det vækker ikke glæde hos lokale medlemmer af foreningen, og Pernille Ingemann, der er formand for DNs afdeling i Kjellerup, vurderer, at mindst 60 medlemmer har forladt foreningen på grund af holdningen til Tange Sø, skriver DR Midt & Vest. Derudover har en del medlemmer ikke betalt kontingent.

Som mange andre mener Pernille Ingemann, at diskussionen om laksens vilkår fylder alt for meget i sagen om Tange Sø, og at der er for lidt opmærksomhed omkring de naturoplevelser der findes i og omkring Tange Sø. Lystfiskerne mener til gengæld, at de har vundet en i hvert fald midlertidig sejr i kampen mod den kunstige Tange Sø.

Tange Sø blev dannet for næsten 90 år siden, da Gudenåen blev opstemmet for at give kraft til elværket Tangeværket. Naturvenner og sportsfiskere har længe villet fjerne Tangeværket, som de mener, hindrer Gudenåens frie løb og skader laksen.

1. juli 2007

Til jubilæumsholdet - hold 25 - på Samsø Højskole:

Hermed en hilsen og et stort tillykke med jubilæet for en rigtig god idé fra "The Criminals" - seks tidligere kursister.

I ønskes alle et rigtig godt kursus og forhåbentlig flex på klingen.

Vi sender jer denne hilsen, mens vi afslutter en uges samling på Valdemar Slot på Tåsinge, hvor vi har prøvet at overliste den sydfynske havørred - tænk at et så forholdsvis lille væsen kan være så meget klogere end os.

Til eventuelle førstegangsdeltagere på fluefiskerholdet - nu er sidste chance for at springe fra - den næste uges tid kan ændre jeres liv for bestandigt!

Vi ved af erfaring hvilken overordentlig farlig og ligefrem stærkt vanedannende oplevelse I står overfor. Et sådan ophold på Samsø Højskoles Fluefiskerkursus har mange skæbner på samvittigheden - ikke mindst vore egne.

Vi adskiller os ikke væsentligt fra mange andre kursister. Også vi ankom engang som nysgerrige og forholdsvis uspolerede mennesker og forlod kurset overladt til en frygtelig grum skæbne og fremtid.

En fremtid præget af en ubændig trang til, at fægte med en kæp i luften, kaste kroge og liner i vandet samt til at binde alverdens materialer sammen på mærkelig vis. En skæbne der gør, at vi nu, på de mest mærkelig tidspunkter, kan ses i underlig beklædning ved strand og å. Alt sammen i endnu et forsøg på at bevise, at vi er klogere end en dum fisk. En frygtelig skæbne der helt har opslugt ikke så få uforvarende personer gennem historien.

Ud over denne grumme skæbne, gjorde opholdet for os, at vi på tværs af geografi, alder og baggrund fandt sammen omkring vores underlige opførsel i et fællesskab præget af frisk luft, lidt alkohol, god mad, løgnehistorier og lejlighedsvis en enkelt fisk - Et fællesskab der fastholder os i vores afvigende adfærd og som gør det mere og mere umuligt for os at vende tilbage til en bleg og farveløs "normaltilværelse" uden fluefiskeri.

Gad vide, hvad Christian Kold ville mene om den sag? Skidt med, hvad han måtte mene, vi tror på, at venskaber er en væsentlig del af højskoleidéen.

Nu skete alt dette her jo ikke bare af sig selv. Nej, vi blev lokket, blev vi - lokket ud i dette "snavs" af tre skrupelløse personer der med fuldt overlæg og ganske uden samvittighedskvaler introducerede os til vores fremtidige skæbne.

Steen - der viste os i hvilken ende af linen fluen skal sidde. Det er banalt, men vigtigt.

Preben - der lærte os at binde den første flue. De er blevet pænere siden.

Ole - der fik idéen med kurset, gav husly og som sådan bragte os sammen i et godt kammeratskab.

I har alle tre meget på samvittigheden - bare spørg vores koner! Hvis I vidste hvad det har kostet os af tid, kræfter og penge siden - men det er det hele værd!

Håber vi ses, om ikke på Samsø, så "derude" hvor hele sker.

"Hvorfor spilde tiden med ikke at fiske"

Knæk og bræk fra

"The Criminals" - also known as:

Jørgen Stybe - Erik Hansen - Peter Schmidt Nielsen - Brian Jochumsen - Bent Sørensen - Ole J. Lund

Kyst-fluekurser på Samsø
Så er det atter tid til at tænke på de kommende kurser i kystfluefiskeri efter sølvblanke havørreder.
I 2007 fejrede vi jubilæum med vort 25. kystfluekursus i træk - alle fuldt besat. Flere end 300 kursister har siden 2000 tilbragt en uge på Samsø Højskole i godt selskab med ligesindede.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Bind en flue og fang en fisk!

Å-fluekurser i Vestjylland
Det er en stor glæde, at vi nu kan præsentere fuldblods åfluekurser. De afholdes på Vestjyllands Højskole.
Kurserne fokuserer primært på fiskeriet med tørflue og nymfe efter ørred og stalling. Vi beskæftiger os også med fluefiskeriet efter laks og havørred.
Vi fisker primært i Skjernå og Storå.
Er du interesseret i at deltage på et af disse kurser, bør du i egen interesse ikke vente for længe med tilmelding.
- Vel mødt i Vestjylland!

Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
En videnbank om det rekreative fiskeri med stang og line. Centret arbejder på at fremme sportsfiskeriet og fisketurismen i Danmark - baseret på en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.

Lystfiskeri i Østjylland
En stor 3-sproget hjemmeside, hvor du kan finde alt af interesse om lystfiskeri i Østjylland. Du vil kunne læse om de bedste fiskevande og fiskene i dem. Du vil - måned for måned - kunne finde værdifulde informationer om egnet fiskegrej og produktive fiskemetoder. Endelig vil du her kunne finde adresser på lokale turistbureauer.

Havbars på Irland!
Vi tager afsted efter stridbare havbars langs de smukke sydirske kyster, hvor tidevandet løber stærkt og fiskene derfor er i bedste kondition.
Havbarsen er på vej til at blive permanent beboer i danske farvande, så vi tager til Irland for at lære, hvordan man bedst fanger dem på flue!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Irland 2007 under "Video".

Bonefish i Mexico!
- Trænger du til en virkelig udfordring, og vil du gerne se din bagline lidt oftere?
Så skal du med på denne tur, hvor sigtet er stillet på Mexicos langt løbende bonefish, der med sikkerhed får baglinen frem - hver gang!
Ingen fluefisker med respekt for sig selv må forsømme at prøve dette fiskeri!
Læs mere under "Kurser" og se slideshow fra Mexico 2007 under "Video".