Aktuelt
3. kvartal 2005
Villestrup viser vejen
I sommerens løb er Oue
Mølle dambrug ved udløbet af nordjyske Villestrup
Å blevet nedlagt og dambrugsområdet forvandlet til
en strandeng med tre søer. Nordjyllands Amt har købt
dambruget med det specifikke formål at begrænse den
mængde kvælstof og fosfor, som udledes i Mariager
Fjord.
At dambrugsdriften nu er ophørt,
giver mulighed for at fjerne den gamle opstemning ved Oue Mølle
og føre Villestrup å tilbage i sine gamle slyngninger
på strækningen mellem landevejen og fjorden. En aftale
om dette er forhandlet på plads med lodsejeren, og arbejdet
ventes at foregå i efteråret.
Projektet betyder, at åens
vandspejl fra landevejen til stemmeværket sænkes,
stryget ombygges, åen genslynges, digerne langs åen
fjernes og grøfter og dræn lukkes. Hele arealet
vil fremstå som en landskabelig helhed med et naturligt
slynget åløb og enge, som kan afgræsses, men
som også i perioder oversvømmes.
Den kontante gevinst er en reduktion
af fosfor til Mariager Fjord på 380 kg pr år og af
kvælstof på ca. 8,7 ton pr år. Det er 6% af
målet i handlingsplanen for Mariager Fjord. Projektet ligger
i naturlig forlængelse af den genslyngning af åen
mellem Barsbøl og landevejen, som skete for et par år
siden.
De samlede omkostninger til begge
projekter er på ca 2,5 mio. kr, som betales af Nordjyllands
Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt EU-projektet NOLIMP. For disse
penge får man 1,2 km genslynget å, nye gydeområder
til åens ørreder og lampretter, fri faunapassage
ved stemmeværket, naturlige enge og genskabte vældområder.
- Definitivt ingen dårlig
handel set med fiske- og fiskerøjne!
30. september 2005
@ Steen Ulnits
Regeringen vil spare yderligere
på vandmiljøet
EU's vandrammedirektiv bestemmer,
at alle vandløb, søer og fjorde skal have en "god
økologisk tilstand'" i 2015. En ekspertgruppe under
Miljøministeriet opstillede i foråret 2004 klare
mål for denne tilstand.
Men i efteråret 2004 vurderede
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at det med de
mål kan koste op mod 18 milliarder kroner, alene at få
nedbragt landbrugets forurening til vandområder tilstrækkeligt
inden 2015. En meget stor del af den regning vil gå til
landbruget, som jo stadig er den suverænt største
miljøsynder i dette land.
Udsigten til den tocifrede milliardregning
- og hensynet til Venstres kernevælgere i landbruget -
har nu fået regeringen til at slække på ambitionerne
for genopretning af naturen i vandløb, søer og
fjorde. Regeringen valgte i stedet at tage foreløbigt
udgangspunkt i amternes gamle målsætninger, hvor
der tages skyldigt hensyn til bebyggelse, gamle lossepladser
og intensivt landbrug.
Kort sagt: Hvis vandet i forvejen
er grumset og beskidt, behøver det ikke at være
så klart og rent som andre steder.
Hovedparten af de andre EU-lande
nøjes i første omgang også med de slækkede
krav. Men der er mange kritiske røster, som kan se længere
end til pengepungen og det næste valg:
"Regeringen
skal komme i gang med at gøre noget for naturen og miljøet
og ikke bare vente på, at der måske sker noget i
2015". Det siger
Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann,
som svar på, at regeringen nu er på vej til at slække
på kravene til, hvor rent vandet skal være i fjorde,
søer og vandløb.
"Det er en skandale,
at man nærmest giver op på forhånd og vil tage
så meget hensyn til økonomi", siger Thomas Færgeman, Danmarks
Naturfredningsforening. Foreningen bakkes op af de danske vandværker,
Folketingets opposition og miljøeksperter. De peger på,
at fremtidens vandløb, søer og fjorde risikerer
stadig at være lige grumsede - med samme dårlige
grobund for liv som i dag.
"Venstre ved du, hvor du
har" - og det er ikke på miljøets side...
30. september 2005
@ Steen Ulnits
Nationalpark i Vadehavet en guldgrube
Hvis miljøminister Connie
Hedegaard (K) udnævner Vadehavet til nationalpark, vil
der komme flere turister, tilflyde flere penge og opstå
flere arbejdspladser i området.
Beregninger viser nemlig, at
lokalsamfundene langs Vestkysten i løbet af 23 år
kan tjene mellem 380 millioner og en milliard kroner ekstra.
Samtidig vil 250 til 529 nye arbejdspladser opstå.
"Mange mennesker vil
rejse efter en nationalpark. Og de turister, som kommer her uden
at vide, at der er en nationalpark, vil opdage den og kigge på
den", siger Fanøs
turist- og erhvervschef, Lise Lotte Lassen til avisen JydskeVestkysten,
som jo dækker denne del af Danmark.
"Det er ikke fordi, der
skal laves meget om, men bare det, at man kan »brande«
nationalparken betyder, at man kan udbrede kendskabet til området", siger hun.
18. september 2005
@ Steen Ulnits
Makrelpriser på himmelflugt
Igennem de sidste ti år
er priserne på makrel steget med hele 700% - hele 127%
endda i de sidste par år. Alle prognoser tyder samtidig
på, at priserne næste år igen vil stige over
50%. Det skriver dagbladet Børsen.
Producenterne sætter ifølge
Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening allerede store penge
til. Direktør Peter Willadsen, Konsumfiskeindustriens
Arbejdsgiverforening, udtaler, at detailkæderne ikke vil
betale den merpris, som skal til for, at producenterne får
et rimeligt dækningsbidrag:
"For os handler det ikke
om at tale råvareprisen ned - men om anstændighed,
så vore medlemmer ikke skal sætte penge til", understreger direktør Willadsen.
A/S Sæby Fiske-Industri
er Danmarks største producent af makrelprodukter på
dåse. Her har man følgende kommentar til udviklingen:
"Som det er nu, sætter
vi ti øre til pr. produceret dåse makrel, som typisk
koster 5,25 kr. i butikkerne. Ved at hæve prisen bare én
kr., ville vi kunne få et ordentligt dækningsbidrag".
- Men er der nogen, som tænker
på makrellens ve og vel i dette spil? De højere
priser afspejler jo primært én ting: At der bliver
længere mellem makrellerne...
18. september 2005
@ Steen Ulnits
Færre penge til miljøet
- flere til mennesker
Flere af Folketingets borgerlige
partier vil ændre fokus i dele af miljøpolitikken.
Således skal der flyttes penge fra naturgenopretning til
menneskers sundhed. Samtidig skal der mindre fokus på vandhuller
for vandhullernes egen skyld. Men mere fokus på, hvad der
er godt og skidt i miljøet for menneskers helbred.
I første omgang skal halvdelen
af den ene milliard kroner, som regeringen har lovet at bruge
ekstra på miljøet i de næste fire år,
gå til partikelfiltre, en indsats mod farlige kemikalier
eller miljøvenlige biobrændstoffer i bilerne. Samtidig
skal der bruges mindre på grønne vandhuller, små
frøer og kommende nationalparker.
Det mener i hvert fald Venstres
miljøfjendske ordfører, Eyvind Vesselbo. Han lægger
op til et kursskifte på miljøområdet med langt
mere fokus på mennesker, miljø og sundhed på
bekostning af naturgenopretningen.
"Miljø og sundhed
har i mange år været underprioriteret på trods
af, at undersøgelser har vist, at f.eks. partikler fra
dieselbiler er utroligt farlige og hvert år koster mange
mennesker livet. Derfor er det spørgsmålet, om det
er fornuftigt at bruge så mange penge på grønne
vandhuller, når vi ikke har penge til partikelfiltre, en
ordentlig indsats mod hormonforstyrrende stoffer eller til at
sikre, at danske bilister kan få lov at putte miljøvenlige
biobrændstoffer i tanken", siger Eyvind Vesselbo.
I alt blev der sidste år
brugt 1,5 mia. kr. netto på miljøområdet.
18. september 2005
@ Steen Ulnits
Åbent hus ved Gudenåen
den 17. september
Den årlige Gudenåkonkurrence
afvikles lørdag den 17. september, og forsalget er nu
i gang. Deltagerbeviserne koster som hidtil 100,- kr for seniorer
(fyldt 18 år) og 40 kr. for juniorer. Som sidste år
kan det lade sig gøre at få et godt tilbud med i
købet, idet Grejbiksen og Scierra vedlægger en fleecetrøje
til billetten for en merpris på 200,- kr. Fleecetrøjen
betales sammen med deltagerbeviset, og udleveres under indvejningen.
Deltagerbeviserne sælges
i forsalg på nedenstående steder:
- Grejbiksen i Trige og Silkeborg
Langå Camping
Bamsebo Camping v. Ulstrup
Q8 i Bjerringbro
Randers Jagt & Fiskeri
På selve dagen sælges
deltagerbeviser i tidsrummet kl. 5.00 - 7.00 ved Sønderbro
i Bjerringbro samt ved Amtmand Hoppes Bro i Langå. Fiskeriet
foregår på de stykker af Gudenåen og Lilleåen,
som foreningerne i Bjerringbro, Langå, Randers, Hadsten
og Støvring-Mellerup råder over. Ialt mere end 50
km af landets bedste havørred- og laksefiskeri.
Der kan fiskes i perioden kl.
5.00 - 16.00, og fra kl. 13.00 - 16.30 er der indvejning på
Sportspladsen ved Gudenåvej i Bjerringbro. På pladsen
vil der desuden være forskellige aktiviteter, bl.a. kastedemonstration,
lodtrækning og tombola. Man kan naturligvis købe
øl, vand og pølser på Sportspladsen. Som
altid er der gode præmier på højkant - den
samlede præmiesum er over 40.000 kr.
Gudenåens Ørredfond
er igen i år arrangør, og overskuddet går
ubeskåret til fondens arbejde med ørredbestandene
i tilløbene til Randers Fjord - selvfølgelig ikke
mindst Gudenåen.
Gudenåens Ørredfond
Fiskere med for mange heste
For erhvervsfiskeriet i de indre
danske farvande gælder et sæt regler om maksimalt
tilladt motorstørrelse. Dette for at beskytte ikke mindst
bundmiljøet mod hårdhændet behandling fra
trawlerside.
Imidlertid er der stort set ingen
kontrol med de mange hestekræfter. Foreningen "Levende
Hav" mener således, at op mod en tredjedel af alle
landets 100 trawlere har for mange hestekræfter til det
fiskeri, de bedriver. Det betyder, at de er i stand til at bruge
alt for tunge og effektive redskaber til deres fiskeri i de sårbare
indre danske farvande - med altødelæggende oppløjning
af stenrev, muslingebanker og ålegræsbælter
til følge.
Fiskeridirektoratet, som er ansvarlig
for kontrollen, erkender, at det kniber gevaldigt med at overvåge
de mange hestekræfter rundt omkring på trawlerflåden.
Fiskeriinspektørerne har simpelthen ikke den fornødne
ekspertise til at se, om en motor er neddroslet, som den skal
være, eller om den ulovligt er droslet op igen.
Endnu engang har erhvervsfiskerne
frit spil til ulovligt fiskeri, og endnu engang er det naturen
- her bundmiljøet og fiskene - der bliver de store tabere.
- Hvor længe skal vi finde
os i det?
23. august 2005
@ Steen Ulnits
"Pengene går til
løn"
Siden det obligatoriske fisketegns
indførelse er der rettet voksende kritik af brugen af
midlerne. Således går en støt stigende del
af millionerne til administration og forskning i stedet for målrettet
fiskepleje.
Det har først og fremmest
sjællænderne klaget over, da de får meget lidt
tilbage af deres indbetalte midler. Men nu rettes der også
kritik af fordelingen fra de jyske åfiskere, der får
en langt større del af pengene. Her er, hvad man for nylig
kunne læse i Herning Sportsfiskerforenings medlemsblad
"Meppsen":
- "Som lystfiskere er
vi med til at fylde penge i den pengekasse, som kaldes "fisketegns-midlerne".
I 2003 (nyeste tal) kom der 21 mil. kr. i kassen.
- En mindre del af pengene
bliver brugt fremadrettet - til at aflønne vores fiskeplejekonsulent
og til forbedringer i vandløbene.
- Kun ca. 2 mil. kr. blev brugt
ude i vandløbene.
- Næsten halvdelen (ca.
9 mil. kr.) blev brugt til køb af "ægte"
fisk, der er opdrættet i dambrug - altså hovedsageligt
til lønninger.
- En pæn del af pengene
(ca. 5,5 mil. kr.) blev brugt til projekter (løn til forskere).
- Der er naturligvis ikke grænser
for, hvad forskere ønsker at undersøge. Men det
er nok værd at huske, at vi allerede nu har masser af forskning,
der viser, hvad det kan nytte at tage fat på ude i vandløbene.
Og de fine resultater er spildt, hvis de ikke resulterer i konkrete
forbedringer.
- Lad os derfor bruge nogle
flere af pengene på at støtte det frivillige arbejde
ude ved vandløbene - til gydegrus og til transport af
gruset. Og lad os holde en pause med at kræve endnu flere
penge til løn".
Citat slut.
Interesserede kan læse
mere om fordelingen af fiskeplejemidlerne under "Artikler"
og "Biologi". på denne hjemmeside. Det er artig
læsning.
23. august 2005
@ Steen Ulnits
Knas med kanosejlerne på
Gudenåen
Beboerne langs Gudenåen
kan berette om mange mere eller mindre ubehagelige oplevelser
med kanosejlere, der ikke respekterer reglerne for at færdes
på og ved åen. Det kan være sejlere, som går
i land i private haver og truer grundejeren med tæsk, hvis
de bliver bortvist. Eller det kan være menneskelige efterladenskaber
på grunden og øldåser, der flyder rundt i
åen.
Bredejerforeningen vurderer,
at en stor del af problemet skyldes folk, der slet ikke har tilladelse
til at sejle på åen. Foreningen anslår således,
at 20-30 procent af sejladsen på Gudenåen foregår
uden tilladelse.
Det er Vejle Amt, der har pligten
til at overvåge Gudenåen. Amtet erkender, at kontrollen
på Gudenåen ikke har været god nok de seneste
år. Dette skyldes dels manglende ressourcer hos amtet,
dels at man ikke vurderede det nødvendigt med kontrol.
For et par år siden stoppede amtet derfor sine jævnlige
razziaer på åen.
Til efteråret skal Vejle
Amt sammen med bredejerne vurdere, hvordan 2005-sæsonen
er gået. Herefter skal det afgøres, om der igen
skal sættes ind med kontrol af sejladsen.
Kanosejlere, der ikke har den
fornødne tilladelse til sejlads på åen, kan
i så fald risikere bøder i størrelsesordenen
7-800 kroner.
23. august 2005
@ Steen Ulnits
Finner mere miljøbevidste
end danskere
Vi ved vel alle, at finner har
let til kniven - at de drikker alt for meget og går i sauna
hele tiden. Når de da ikke lige spiller Jokke samme sted...
Men det kommer nok bag på
mange, at de faktisk er langt mere miljøbevidste end os
danskere, der typisk går rundt og tror en masse helt forkerte
ting om os selv: At vi har verdens bedste sundhedsvæsen.
At vi har verdens bedste uddannelsessystem. Hvad vi jo beviseligt
ikke har - trods beviseligt et af verdens højeste skattetryk.
Alverdens landes forhold til
miljøet er igen i 2005 blevet vurderet i Environmental
Sustainability Index (ESI), som har Finland på en klar
førsteplads - efterfulgt af Norge. Sverige kommer ind
på fjerdepladsen - paradoksalt nok overhalet af sydamerikanske
Uruguay. På femtepladsen kommer ikke overraskende Island
efterfulgt af Canada, som er flere lysår forud for sin
energislugende nabo i syd, USA.
Danmark er end ikke med på
Top Ti-listen, men er havnet helt nede på 26. pladsen af
de vurderede 146 lande. Den nedslående placering skyldes
ikke mindst vor manglende evne til at forvalte miljø-
og udviklingsproblemer - et problem, der næppe bliver mindre
med den nye strukturreform, hvor kommunerne selv skal stå
for miljøkontrollen...
Der er næppe tvivl om,
at vi kan takke regeringspartiet Venstre for denne bundplacering.
De Konservative vil gerne have en grøn profil, men er
så forhippede på at sidde med i regeringen, at de
forlængst har givet køb på alle de gode intentioner.
Det bliver derfor EU, som skal
redde det danske miljø i årene fremover...
23. august 2005
@ Steen Ulnits
"Fra udspring til udløb"
Årets store fiskekonkurrence
ved Danmarks bedste havørredå, hvor alle har lige
mulighed for at få den store præmie!
Fra 12. til 14. august 2005 afholdes
for femte gang en af Danmarks største fiskekonkurrencer.
Sidste år gav konkurrencen et overskud på ca. 120.000
kr. som gik ubeskåret til Trevad Ørredpark og fiskeplejen
i Karup Å systemet. Der er i år en præmiesum
på ca. 80.000 kr., og konkurrencen er igen i år bl.a.
sponsoreret af de seks kommuner, der grænser op til åen.
Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt
mange store præmier til de øvrige placeringer samt
til lodtrækning blandt alle deltagerne.
Bag konkurrencen står Karup
Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger
langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne
langs åen.
Karup Å Fiskekonkurrence
er noget særligt på grund af de mange havørreder,
de store præmier samt adgang til fiskevand, der normalt
er forbeholdt de få. I lighed med sidste år vil det
samlede overskud fra konkurrencen gå til driften af Trevad
Ørredpark samt til fiskepleje i Karup Å systemet.
Trevad Ørredpark er grundstenen i produktionen og udsætningen
af havørreder i Karup Å-systemet.
Da konkurrencen er blevet en
kendt konkurrence blandt lystfiskere, forventes de ikke kun at
komme fra Midtjylland, men fra hele landet. Det forventes ligeledes,
at flere af kommunerne langs Karup Å vil være repræsenteret
af borgmesteren ved præmieoverrækkelsen.
Aktiviteter, spisning, indvejning,
præmieoverrækkelse med mere finder sted ved Trevad
Ørredpark, der ligger ved Vridsted mellem Hagebro og Skive.
Der er fortsat mulighed at købe
deltagerbevis. Yderligere oplysninger vedrørende program,
regler og aktiviteter kan hentes på www.karupaa.dk
eller ved mail til svaerdborg@mail.dk
Karup Å Sammenslutningen
Snæbelen ikke snydt
Den sjældne, spidssnudede
og udryddelsestruede laksefisk snæbel (Coregonus sp.)
har nu langt om længe udsigt til en lysere fremtid. Den
har nemlig fået snabelen i adskillige pengekasser i både
ind- og udland.
Danmark, som i sine sydvestjyske
vandløb huser de sidste rester af denne eksotiske saltvands-helt,
har udarbejdet et projekt til 105 mio. kroner, som skal redde
snæbelen fra udryddelse.
Skov- og Naturstyrelsen, Ribe
Amt og Sønderjyllands Amt har sammen med Tønder,
Ribe og Bramming Kommuner samt Sydvestenergi, Varde Å-fonden
og Sydvestjysk Sportsfiskerforening spyttet 50 mio. kroner i
kassen til det stort anlagte projekt.
Heraf stammer 25 mio. kroner
fra Skov- og Naturstyrelsens statslige naturforvaltningsmidler,
og nu går man så i samlet flok efter de sidste 55
mio. kr. fra en af EU's mange fonde.
Det nye naturprojekt omfatter
en lang række spændende delprojekter i fire sydvestjyske
vandøb. Blandt meget andet skal 13 spærringer i
vandløbene gøres passable for snæbelen, der
ikke er nogen stor springer.
Selv mindre fald kan holde såvel
snæbel som den nært beslægtede helt borte fra
de livsvigtige gydepladser. Det så man tydeligt efter udretningen
af Skjern Å i 1960'erne, hvor selv ganske små styrt
og fald medførte en tilbagegang på 80%.
Fjernelsen af de 13 vandringshindringer
vil skaffe fiskene adgang til at gyde på yderligere 130
kilometer vandløb. Det er mere end en 3-dobling af det
hidtidige gydeareal.
Omkring 30 km vandløb
vil blive retableret og genslynget. Der vil således ske
en fuldstændig naturgenopretning af Varde Å over
en strækning på 20 km, og der vil blive etableret
ca. 470 hektar nye opvækstområder, hvor snæbelens
larver kan vokse op.
Herudover bliver projekterne
til stor gavn for en lang række dyre- og plantearter
eksempelvis den ligeledes sjældne stork, der lever langs
vandløb og i våddområder. De gør også
livet lettere for både laks og havørreder i de samme
vandløb.
"Gennemførelsen
af projekterne vil medføre et betydeligt løft af
den sydvestjyske miljø- og naturkvalitet. I omfang herhjemme
er det kun Skjern Å-genopretningen, der er større", udtaler vicedirektør i Skov-
og Naturstyrelsen, Jens Peter Simonsen. Han føjer følgende
til:
"Vi glæder os over
de penge, som det allerede er lykkedes at fremskaffe til projektet
sammen med amter, kommuner og Sydvestenergi. Vi håber nu
på støtte fra EU, så vi får mulighed
for at sætte en redningsindsats i gang, der giver en langsigtet
forbedring for snæblens levevilkår".
11. august 2005
@ Steen Ulnits
Snæbelen - en truet art
Snæbelen findes kun i de
større vandløb med tilløb til Vadehavet.
Tidligere forekom den også i Tyskland og Holland, men i
dag er dens globale udbredelse begrænset til den danske
del af Vadehavet. Som den eneste helt-art tåler den saltvand
af fuld styrke.
Tidligere redningsforsøg
med massive udsætninger af yngel i begyndelsen af 1990'erne
har kun haft en kortvarig effekt, og den voksne gydebestand er
i dag nede på blot 7.000 eksemplarer.
Snæblen er derfor rødlistet
og optaget på EU's liste over særligt truede arter.
Som følge af denne status kan Danmark forvente at opnå
en betydelig støtte til projektet fra EU's LIFE-ordning.
Gives der fuldt tilsagn fra EU, bliver der tale om det største
naturgenopretningsprojekt, som EU hidtil har finansieret i Danmark.
Snæbelen er en krævende
fisk, hvad betingelser for dens gydning og ynglens opvækst
i ferskvand angår. Skal snæbelens overlevelse sikres
fremover, må der ske afgørende forbedringer i vandmiljøet.
Snæbelen kræver således fuldstændig fri
adgang til gydepladserne i de mellemste dele af vandløbene,
og der må ikke være spærringer ved eksempelvis
dambrug og vandkraftværker.
Gydningen sker på naturligt
slyngede vandløbsstrækninger med med rent vand,
gruset bund og forekomst af flerårige vandplanter. Yngelens
opvækst sker på store fladvandede arealer i vandløbenes
nederste dele, hvor ynglen kan vokse sig stor, inden den vandrer
ud til Vadehavet for at vokse sig endnu større.
11. august 2005
@ Steen Ulnits
Rekordlaks fra Varde Å
Varde Å, som jo indtager
en hovedrolle i det store naturgenopretningsprojekt for snæbelen,
har for øvrigt oplevet en fin laksesæson her i 2005.
Siden premieren den 1. april er der således landet adskillige
blanklaks i den brunvandede å.
Et par uger inde i sæsonen
lykkedes det endda en lokal lystfisker fra Siig at kroge og lande
den største Varde-laks i nyere tid. 14,5 kg vejede den
110 cm lange hanlaks, som var stået op i åen efter
en tur ind gennem Ho Bugt. Rekordfisken blev fanget på
en Mepps spinner ved udløbet af Skonager Bæk og
gav store forhåbninger om en ny rekordsæson ved det
gamle laksevand.
Varde Å går definitivt
en bedre fremtid i møde med gennemførelsen af det
nye storstilede naturgenopretningsprojekt. Det vil alle åens
laksefisk få glæde af - laks såvel som snæbeler.
11. august 2005
@ Steen Ulnits
- Klog som en torsk!
- Håbløs som en helleflynder!
Det norske Havforskningsinstituttet
i Bergen har gennem de seneste år udført forsøg
med forskellige fisk og deres indlæringsevne. Unge helleflyndere
i puberteten viste sig overraskende at være noget nær
uden for pædagogisk rækkevidde. Helt uden lyst til
at lære. Måske de havde helt andre ting end mad i
hovedet?
Til gengæld stod det langt
bedre til med torsken.Torsken viste sig nemlig at være
en dygtig elev, der hurtigt lærte at reagere på lys-
og lydsignaler. Der skulle kun få gentagelser til, før
torsken havde fattet meningen. De norske forskere afsendte et
signal 20 sekunder før fodring, og torsken lærte
meget hurtigt at skynde sig hen til foderautomaten. Men ikke
nok med det. Torsken var sågar i stand til at huske sin
lektie i hele tre måneder efter indlæringen!
Forskningen sker ikke bare for forskningens skyld. Formålet
er at undersøge fiskenes evne til at tilpasse sig et vekslende
miljø. Deres omstillingsevne er nemllig altafgørende
for, om de kan overleve ændringer i leveforholdene. Ude
i den frie natur såvel som inde i laboratoriet og opdrætsanlæggene.
Man må nok sige, at den
nye norske forskning stiller torsken i et helt nyt og bedre lys.
Nu er det definitivt slut med udtryk af typen "dum som en
torsk". Nu bør det i stedet hedde "klog som
en torsk"! Eller hvad med et helt nyt udtryk i stedet:
"Håbløs som
en helleflynder"...?
21. juli 2005
@ Steen Ulnits
Spliid skaber atter splid...
Så er der atter ballade
i topledelsen i Vestsjællands Amt, og igen er det amtets
kulturdirektør Karen Marie Spliid, der er årsagen.
Et flertal på 27 ud af
29 medlemmer i amtsrådet har nu besluttet at indlede en
afskedigelsessag mod kulturdirektør Karen Marie Spliid
- angiveligt på grundlag af en konsulentrapport fra Kommunernes
Landsforening. En rapport, der ikke stiller Spliid i noget ret
godt lys, men som til gengæld får hende til virkelig
at leve op til sit navn.
Det var Karen Marie Spliids vandløb,
der gav anledning til den såkaldte vandløbssag.
En sag, der affødte en advokatundersøgelse til
650.000 kroner og fyringssager mod to ledende medarbejdere i
Vestsjællands amt. Og en sag, som endte med, at Karen Marie
Spliid bøjede sig for Naturklagenævnets afgørelse
og genskabte det vandløb, som hun havde lagt øde
ved en meget hårdhændet oprensning.
17. juli 2005
© Steen Ulnits
Dræbende garn
En mand så søndag morgen
ved ni-tiden en båd drive rundt cirka 200 meter fra kysten
på Feddet lidt syd for Fakse. Manden roede ud til båden
og så, at der ingen var om bord. Der lå noget tøj,
og bådmotoren gik i tomgang. Det skriver Næstved
Tidende.
Falck blev tilkaldt og fandt
efterfølgende frem til den forsvundne mand, som var druknet.
Det viste sig at være en 47-årig mand fra Hårlev
på Sjælland. Han er sandsynligvis druknet under forsøget
på at fjerne noget fiskegarn, der havde viklet sig ind
i skruen på hans båd. Falck fandt i hvert fald søndag
formiddag den druknede drivende omkring en snes meter fra båden
- nøgen og med ansigtet nedad.
Falck registrerede, at der sad
fiskegarn fast i bådens skrue. Det formodes, at manden
har taget sit tøj af og er sprunget i vandet. Efterfølgende
er han så druknet under bestræbelserne på at
få garnet fri af skruen. Vandet er stadig koldt, og det
kan ikke udelukkes, at han har fået et ildebefindende under
sin vandgang.
Endnu en gang har det vist sig,
at de alt, alt for mange garn langs vore kyster er farlige -
ikke kun for fiskene, men ind imellem også for fiskerne.
Og problemet er stort. Det er de færreste motorsejlere,
som ikke på et eller andet tidspunkt har haft et garn i
skruen...
28. juni 2005
© Steen Ulnits
Levende Liner
En ny og levende line er blevet
udviklet på Case Western Reserve University i Cleveland,
Ohio, USA. Den indeholder "phenylene vinylene oligomer"
- et kompliceret kemisk stof , som er fluorescerende under ultraviolet
lys. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige
består i, at linen afgiver flourescerende grønt
lys afhængig af belastningen. Jo større belastning
linen udsættes for, desto mere lyser den op.
Af praktiske årsager ville
det naturligvis være endnu bedre, om man kunne udvikle
en fiskeline, der skiftede farve ved almindeligt dagslys. Universitetets
"Functional Polymer Laboratory" eksperimenterer da
også pt. med diverse mulige stoffer, som kunne have denne
egenskab. Som ville egne sig til brug i fiskeliner.
Kunsten består nu i at
finde den eksakt rigtige blanding, som sikrer, at linen skifter
farve, inden den springer. Når brudstyrken næsten
er nået. Den nye eksperimentalline består af polyethylen
iblandet 0,2% af den nye flourescerende polymer. Sagen kompliceres
af, at også temperaturen påvirker blandingen og dens
farveskift.
28. juni 2005
© Steen Ulnits
PROM spøger stadig...
Knap 10 år efter miljømyndighedernes
tvangslukning af Prom Kemi i Viemose, strømmer regningerne
for oprydningen på den forurenede grund stadig ind.
Årsagen er, at det øverste
lag grundvand under den tidligere kemifabrik er forurenet med
en række giftige kemiske stoffer - med akut risiko for,
at de ender ude i Bøgestrømmen. Derfor må
der gøres noget, forklarer teknisk direktør Svend
W. Jensen fra Storstrøms Amt
"Der skal blandt andet
etableres et renseanlæg på grunden. Det kan, hvis
vi vælger den billigste løsning, blive en regning
på helt op til 30 millioner kroner", siger han.
Men politikerne i amtets teknik-
og miljøudvalg kan også vælge at skubbe problemet
og millionregningen foran sig, når de mødes senere
i dag. Det kan da blive den kommende Region Sjælland, der
må slås med staten om regningen.
Dette vil imidlertid betyde,
at rensningen bliver stærkt forsinket. Så sker der
nemlig formentlig intet på denne side af 2009, hvor staten
har fået lavet de krævede indsatsplaner i forbindelse
med det såkaldte "Vandrammedirektiv" fra EU.
25. juni 2005
© Steen Ulnits
Danske landmænd sviner i
Polen
De stigende miljøkrav
har fået nogle af Danmarks største og mest forurenende
svinebønder til at se sig om efter grønnere græsgange.
De har udvidet eller flyttet produktionen til lande, hvor man
stadig kan svine miljøet til og tjene store penge på
det. Polen er et sådant land, der nu må lide under
de danske svin og deres hærgen.
- Men hvem er det egentlig, som
står bag Poldanor - det danske svineeventyr i Polen? Det
gør såmænd de fleste prominente danske svineavlere,
som har skudt vekslende pengesummer i det stærkt ekspanderende
foretagende. I dag er aktiekapitalen således vokset fra
oprindelig 5 til nu 30 millioner kroner - indbetalt af blandt
andre undervisningsminister
Ulla Tørnæs' (V) mand, Jørgen L. Tørnæs,
der senest gjorde en skidt figur i dagspressen. Det viste sig
nemlig, at han havde ansat ulovlig udenlandsk arbejdskraft på
sin sønderjyske svinefarm.
Men Jørgen L. Tørnæs
er ikke den eneste aktionær med helt tætte forbindelser
til regeringspartierne. Mogens Hovmand, der er bror til nu forhenværende
skatteminister Svend Erik Hovmand (V), har været direktør
i Polen Invest fra 1994 og frem til 2003, og han er fortsat aktionær
i selskabet.
Andre kendte navne er de to fynske
svineproducenter, Erling Lerche-Simonsen og Asger Møller
Hansen. Begge er de blevet anmeldt til politiet for nogle af
de største overtrædelser af landbrugs- og miljøloven
i Danmark. De har nemlig produceret langt flere svin, end de
har tilladelse til.
Tilsammen har de to svineproducenter
fået 4,6 millioner kroner i EU-støtte i 2002 og
2003 - penge, hvoraf nogle siden er investeret i det polske svineri.
20. juni 2005
© Steen Ulnits
Danske svinebønder betaler
ikke en krone i skat
Der tjenes store penge - mange
millioner - på den globaliserede eksport af det danske
svineri. Men trods et imponerende overskud på 130 millioner
kroner betaler Polen Invest A/S - selskabet bag den skandaleramte
danskejede svinefarm i Polen, Poldanor - ikke en krone i skat.
Årsregnskaberne lyder nemlig som følger:
1999:
Overskud: 14.047.000 kroner.
Skatteindbetaling: 117.584 kroner.
2000:
Overskud: 24.666.000 kr.
Skatteindbetaling: 41.248 kr.
2001:
Overskud: 77.670.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.
2002:
Overskud: 8.758.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.
2003:
Overskud: 6.693.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.
Som det tydeligt ses af regnskabstallene,
havde Poldanor lidt problemer de første år, idet
man da måtte betale nogle få tusinde kroner i skat
af de tocifrede millionudbytter af svineriet. Senere fik man
dog styr på dette, så man i dag ikke behøver
betale en krone i skat.
20. juni 2005
© Steen Ulnits
Mere dansk svineri - nu også
i Ukraine og Rusland
Mange af aktionærerne i
Polen Invest A/S er også aktionærer i Ukraine Invest
A/S. Et selskab, som med en aktiekapital på 60 millioner
kroner forbereder en næsten 200 millioner kroner stor investering
i nye svinefarme i Ukraine. Heraf skyder den statsejede IØ-fond
næsten 50 millioner skattekroner ind i henholdsvis aktier
og lån.
Også Ukraine Invest består
af en lukket kreds, hvor kun særligt inviterede får
lov til at investere i selskabet. De velkendte og politianmeldte
fynske svinefarmere Erling Lerche-Simonsen som Asger Møller
Hansen er med i begge selskaber - med investeringer på
samlet 1,3 millioner.
Ukraine Invest A/S har aldrig
betalt hverken skat eller udbytte til sine aktionærer i
de tre år, selskabet har eksisteret.
Den danske forsvarsminister Søren
Gade (V) har for 350.000 kroner aktier i selskabet Russian Pig
Meat, som er i færd med at etablere en stor svinefarm i
Rusland - sikkert for at komme nye miljøkrav fra EU i
forkøbet. Polen er som bekendt medlem af EU - Rusland
ikke.
Det er Fagbladet 3F, der har
kulegravet de danske investeringer i eksport af dansk svineri
til Polen. Et godt stykke detektivarbejde, som afdækker
danske svin og deres hærgen i og uden for Danmark.
Siden 3F's afsløring af
de kolossale åbne gyllelaguner ved Poldanors svinefarme
er kritikken haglet ned over IØ-fonden, som har investeret
danske skattekroner i produktionen - helt uden at forholde sig
kritisk til miljøkonsekvenserne. Men nu er regeringen
jo som bekendt ledet af bondepartiet Venstre, så måske
er det ikke så mærkeligt endda. Det er jo en religionskrig
mere end reel politik, der i disse år udkæmpes i
Danmmark.
"Det minder om en ny
form for imperialisme. Man tromler af sted uden hensyn til de
omkringboende og uden hensyn til den følsomme natur alene
for at tjene så mange penge som muligt". Det mener i hvert fald europaparlamentarikeren
Margrethe Auken (SF). Hun besøgte for nylig nogle af Poldanors
svinefarme for ved selvsyn at konstatere, hvor galt det står
til med den danske eksport af svineri til Polen.
20. juni 2005
© Steen Ulnits
EU-krav koster milliarder til
miljøet
Den ekstra milliard til miljøet,
regeringspartierne har lovet over de næste fire år,
er brugt på forhånd. EU's krav til dansk miljøbeskyttelse
de kommende år er nemlig så store og dyre, at der
næppe er penge tilbage til at skabe flere grønne
områder eller andre rent danske sager, som V og K ellers
lægger op til.
Beregninger og vurderinger fra
konsulentfirmaet Rambøll, Statens Kammeradvokat og Danmarks
Miljøundersøgelser viser, at alene beskyttelsen
af de 254 danske EU-naturområder vil koste op mod en kvart
milliard kroner ekstra årligt de næste ti år.
En af årsagerne er, at
landmænd og andre erhvervsdrivende skal have udbetalt erstatninger,
når der bliver lagt begrænsninger på deres
virksomhed af hensyn til naturen. En anden årsag er, at
myndighederne ikke som hidtil vil kunne slippe af sted med blot
at lade mange naturbeskyttede områder gro til. De skal
fremover også plejes aktivt.
Professor i miljøret på
Københavns Universitet, Peter Pagh, påpeger, at
Danmark i årevis ikke har levet op til EU's naturbeskyttelsesregler.
Dertil kommer fordyrende lovændringer fra i fjor.
"Så beløbet
må derfor være væsentligt højere end
den kvarte milliard om året", som regeringen har stillet til rådighed,
konstaterer professor Pagh.
14. juni 2005
© Steen Ulnits
Miljøminister erkender
dyre EU-krav
Ikke blot naturområderne
skal passes og plejes fremover. Der skal også bruges penge
på at beskytte fugleområder og sikre et bedre miljø
i søer, vandløb, fjorde og have. Endelig skal der
opfyldes krav om partikelfiltre og bedre kemikaliekontrol.
"Der er grund til at
glæde sig over de 250 millioner kroner årligt fra
V og K, men nok er det langtfra." Det siger Poul Henrik Harritz, præsident
for Danmarks Naturfredningsforening.
Miljøminister Connie Hedegaard
medgiver, at det vil koste mange penge at leve op til EU-direktiverne:
"Men alt andet lige bliver der jo samlet flere penge.
Hvis ikke vi gav en ekstra milliard, ville man skulle ordne EU-sagerne
med en mindre samlet miljøpulje", siger hun.
"Der skal nok blive penge
til noget naturgenopretning. Nogle af EU-kravene gælder
først fra 2009, og på nogle områder ved man
jo ikke, hvordan de helt præcist skal håndhæves.
I øvrigt har man i årtier skullet tage hensyn til
EU-krav i budgetterne for dansk miljøpolitik", udtaler ministeren.
På forskningsområdet
er V og K ligeledes blevet beskyldt for at love for meget og
sætte færre penge af, end EU-lovgivning og -målsætninger
alene lægger op til. Altså bliver der i stedet for
den lovede fremgang tale om deciderede tilbageskridt på
de pågældende områder
14. juni 2005
© Steen Ulnits
Norgeslaksen får sig en
5-års puster
I efterhånden flere år
har vor utrættelige lakseven fra Island, Orri Vigfusson
fra North Atlantic Salmon Fund (NASF), kæmpet for at købe
garnfiskerne ud i den store Trondheimsfjord. Det er nemlig her,
de fleste af Norges vigtigste lakseelve udmunder. Verdensberømte
elve som Orkla, Gaula, Nidelv, Stjørdalselv og Verdalselv.
Det er elve, som i mange år
har lidt hårdt under et intensivt laksefiskeri fra fjordmundingen
og dybt ind i den meget lange fjord. Fiskeriet foregår
især med faststående kilenot, men mange laks havner
ligeledes i de såkaldte "makrelgarn", der naturligvis
ikke sættes lovligt efter makreller, men illegalt efter
laks...
Sidste år tog notfiskerne
knap 100 tons laks, som var på vej tilbage til de ovennævnte
elve for at gyde. Oppe i elvene landede sportsfiskerne tilsvarende
godt 50 tons laks.
Nu er det så lykkedes at
få en aftale i stand, hvor 80% af de nuværende notfiskere
købes ud i en 5-års periode. De får 70 norske
kroner kiloet for ikke at fiske laksene, men lade dem slippe
op i elvene, hvor de er mange flere penge værd. Det er
en god forretning for notfiskerne, som typisk kan få op
til 50-60 kroner kiloet for store laks og noget mindre for grilse.
De får således i pose og sæk, idet de dels
får en højere kilopris end ellers - dels helt slipper
for arbejdet med at fange laksene!
Aftalen er kommet i stand med
fødselshjælp fra Orri Vigfusson, der har brugt mange
kræfter og mange egne ressurser på at få etableret
en norsk organisation til etablering af opkøbet. Frikøbet
er baseret på de historiske fangster, som notfiskerne havde
i perioden 1999-2003, hvor de i snit årligt fangede godt
50 tons laks i fjorden. Det betyder, at notfiskerne hvert år
skal kompenseres med 3-4 millioner kroner. Altså sammenlagt
15-20 millioner kroner i løbet af hele 5-års perioden.
En af Trondheimsfjordens notfiskere,
der i snit fanger 3,4 tons laks om året, får således
238.000 norske kroner om året i de næste 5 år.
En lille kvart million om året for ikke at fiske! Han er
glad for aftalen, men pointerer, at man ikke har solgt retten
til at fisken laks i fjorden blot lejet den ud i 5 år.
30. maj 2005
© Steen Ulnits
1 kg lystfiskerlaks lig 1.000
norske kroner
Nu er det op til laksebønderne
ved Trondheimsfjordens elve at skaffe de mange penge til opkøb
af lakserettighederne i fjorden. Orri Vigfusson stiller det første
år med en halv million kroner fra NASF's egen kasse - resten
skal komme fra nordmændene selv. I form af øgede
lejeindtægter, når nu langt flere laks får
mulighed for at vandre op i elvene - op til de mange velkendte
"vald" i de verdenskendte elve.
Interessen for fiskeriet i 2005
er nu meget stor, og det bør kunne resultere i endnu højere
lejeindtægter. Det tror og håber i hvert fald sammenslutningen
"Elvene rundt Trondheimsfjorden", som i den tidligere
professionelle fodboldspiller Vegard Heggem har en kendt profil
i spidsen. Vegard, der tidligere spillede for Liverpool, beskæftiger
sig i dag med udlejning af laksefiskeri på gården
Aunan i Rennebu ved Orkla. Han er overbevist om, at laksestoppet
i fjorden vil medføre betydelige økonomiske gevinster
for lokalsamfundene ved fjorden.
Med det nye lakseopkøb
skulle omkring 80 tons flere laks vandre op i elvene. Lokalt
regner man med, at sportsfiskeriet i elvene tager 30-50% af lakseopgangen.
Det burde således resultere i en fremtidig merfangst til
sportsfiskerne på 25-40 tons laks.
Organisationen "Norske Lakseelver"
mener, at hvert kilogram ekstra laks fanget i elvene vil generere
en lokal omsætning på op mod 1.000 norske kroner.
Hvis antagelserne holder stik, vil den øgede laksefangst
i elvene generere en ekstra omsætning i størrelsesordenen
25-40 millioner kroner. Og heraf skal der så årligt
betales 3-4 millioner kroner i kompensation til notfiskerne.
Det ser ud til, at der er luft
og hold nok i regnestykket - hvis man blot kan få de fornødne
midler frigjort af denne omsætning. I så fald går
den norske vildlaks langt om længe en lysere fremtid i
møde.
Og endnu engang har det vist
sig, at der skal hårde og holdbare økonomiske argumenter
til for at redde en truet art fra udryddelse. Ingen gider gøre
det for dens blå øjnes skyld...
30. maj 2005
© Steen Ulnits
EU: Straftold mod norske tamlaks
EU-kommissionen vedtog for nylig
at indføre en midlertidig straftold mod import af norsk
laks. Baggrunden er, at EU længe har mistænkt Norge
for ulovligt at dumpe priserne på laks - med det ene formål
at presse laksefarmere i Skotland og Irland ud af markedet, som
Norge så kan dominere helt.
I Danmark har fiskebranchen advaret
mod straftolden. Man mener, at den vil true de 2.500 danskere,
som lever af at videreforarbejde de norske laks på deres
vej mod markederne i EU. Parterne arbejder på at indføre
mindstepriser for indførte laks, så producenter
ikke kan dumpe priserne.
Men så længe dette
endnu ikke er en realitet, står straftolden således
ved magt. Norge truer med at indbringe sagen for WTO, Verdenshandelsorganisationen.
15. maj 2005
© Steen Ulnits
EU: Stop for hamstring af miljøgodkendelser
Danmark skal i de kommende år
halvere udledningen af kvælstof for at kunne leve op til
EU's miljøkrav til beskyttelse af vandløb, søer
og fjorde. Det offentlige står da over for store udgifter,
når det skal tilbagekøbe allerede udstedte godkendelser.
Enhedslisten forlanger derfor
nu i Folketinget, at miljøminister Connie Hedegaard (K)
griber ind over for landmænds angivelige hamstring af miljøgodkendelser
fra amterne til at udvide deres svinebesætninger.
Enhedslisten henviser til, at
der i en lang række amter har været en voldsom vækst
i antallet af ansøgninger om miljøgodkendelser
i løbet af den seneste tid. Oppositionen har forgæves
forlangt et midlertidigt stop for nye VVM-godkendelser nær
de naturområder, som skal beskyttes ifølge EU-reglerne.
15. maj 2005
© Steen Ulnits
Sæsonstart i Skjernå
Lørdag den 16. april startede
fiskesæsonen i Skjern Å. I år var både
Prins Richard og Prins Gustav inviteret med til den officielle
åbning. Prins Richard er som bekendt protektor for Dansk
Laksefond og desuden en særdeles engageret lystfisker.
Som altid startede arrangementet
på Bundgaards Hotel i Borris, og forventningerne var store.
Lystfiskerne er nemlig enige om, at forrige sæson var den
bedste laksesæson i mange år. De er også enige
om, at det nok kun er et spørgsmål om tid, førend
der dukker en laks op større end den, der har holdt rekorden
siden 1950'erne - tobakshandler Dinesens fantastiske blanke påskelaks
på 26,5 kg!
Det blev dog kun til en enkelt
laks på premieredagen - en flot blankfisk på 6 kg.
I tilgift til denne enlige svale blev der skønsvis landet
mellem 30 og 50 havørreder samt mistet to tunge fisk,
der meget vel kunne have været laks. Få dage senere
gik en lynende blank 8,5 kg's laks til biddet, så laksen
er definitivt stået op i åen.
Det er nu tilladt at fiske fra
11/2 time før solopgang til 11/2 time efter solnedgang.
Lystfiskerne kunne derfor kaste snøren i vandet fra kl.
halv fire lørdag morgen. Laksesæsonen slutter igen
den 15. september.
4. maj 2005
© Steen Ulnits
Slangen i lakseparadiset
Biologer fra Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) har netop offentliggjort resultatet af deres overvågning
af Skjern Ådal siden genopretningen. Overvågningen
viser, at genopretningen af åen allerede nu har gavnet
naturen. Ikke mindst mange fuglearter stortrives i de nye engområder.
DMU konstaterer også, at der nu er langt bedre forhold
for fisk, padder, insekter og andre smådyr.
Som altid er der en slange i
paradiset. Ved Skjernå hedder den skarven, og denne forhistorisk
udseende sorte fugl holder særlig meget af den laksesmolt,
som i marts-april vandrer ned ad åen, ud gennem fjorden
og nordpå i Atlanterhavet.
Undersøgelser foretaget
af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) viser nemlig, at
skarven tager op mod 90% af de nedtrækkende ungfisk. Hvor
skarven tidligere kun jagtede smolten ude i fjorden, ses de sorte
fugle nu langt oppe i åen. Skov- og Naturstyrelsen har
derfor åbnet mulighed for at begrænse skarven dér,
hvor den gør mest skade på smolten.
Det er især tilfældet
i åmundinger i fjordområder - eksempelvis i Ringkøbing
Fjord ved Skjern Å, hvor laksesmolten har brug for fred
til at bevæge sig ned gennem åsystemet og vænne
sig til det nye miljø i fjorden.
Skov- og Naturstyrelsen har til
formålet udgivet en lille folder, der fortæller om
konflikten mellem skarven og fiskene. Den fortæller også,
hvordan man får dispensation til at fjerne skarverne i
vandløbsmundinger. Folderen kan rekvireres hos Skov- og
Naturstyrelsen eller downloades fra deres hjemmeside www.sns.dk
4. maj 2005
© Steen Ulnits
Fynsk garnpirat fanget
Som tidligere nævnt på
denne side har Danmarks Sportsfiskerforbund etableret en hjemmeside
på adressen www.ulovlige.net. Her kan man anmelde
observationer af ulovlige garn, så lystfiskere over hele
landet kan danne sig et bedre indtryk af, hvor problemet med
ulovlige ørredgarn er størst.
Heldigvis er det ikke kun lystfiskerne,
der læser denne side. Det gør også både
politi og fiskerikontrol. Det har for nylig ført til en
af de mere spektakulære fangster af en ulovlig garnfisker.
Fangsten fandt sted nær
Kerteminde på Nordfyn, hvor både politiet og fiskerikontrollen
ved, at der finder ekstraordinært meget ulovligt garnfiskeri
sted. Politiet var derfor hurtigt ude, da de fredag morgen den
8. april modtog et opkald fra lokale lystfiskere. Disse havde
netop observeret en fisker, der røgtede fire ulovligt
satte garn med 10-15 havørreder i.
Politiet tog først ud
og talte med vidnerne og fandt efterfølgende frem til
fiskeren, der havde lagt sin jolle ved siden af fiskerihavnen.
Da fiskeren så politiet, stak han af i retning mod Lillestrand
med politiet efter sig i bil inde på land. Politiet
kontaktede fiskerikontrollen, som hurtigt rykkede ud og stod
klar til at modtage fiskeren ved Lillestrand.
Da fiskeren indså, at han
ikke kunne komme i land nogetsteds, stak han ud mod midten af
Kerteminde Fjord. Her lå han og sejlede frem og tilbage
i et stykke tid med politiet ventende på den ene
side og fiskerikontrollen på den anden.
Fiskeren ignorerede anråb
fra såvel politi som fiskerikontrol og sejlede så
pludselig mod Munkebo. Undervejs fik han selskab af endnu en
jolle, som var sat i vandet fra Lillestrand. Ude på vandet
læssede fiskeren sine redskaber over i den anden jolle,
hvorefter de to joller sejlede hver sin vej fiskeren mod
Kerteminde og hjælpebåden mod Munkebo. Politi og
fiskerikontrol valgte at følge efter hjælpebåden
for at sikre sig bevismaterialerne.
Først efter to timers
jagt på medhjælperne lykkedes det fiskerikontrollen
at få deres egen båd i vandet, men da var garnjollen
ved at synke. Den tog vand ind på grund af overlæs,
men det lykkedes fiskerikontrollen at få jollen taget på
slæb, inden den sank.
Nu venter så det retslige
efterspil. Såvel fiskeren, der er tidligere erhvervsfisker
og et kendt ansigt hos politiet, som hans medhjælpere kan
forvente store bødestraffe. Ikke alene vil de blive sigtet
for ulovligt fiskeri med både for mange, for lange og ulovligt
placerede garn. Således konfiskerede fiskerikontrollen
hele 28 garn fra fiskeren, der kun må have 3 i båden!
Garnpiraterne vil også
blive sigtet for ikke at efterkomme anråb fra både
politi og fiskerikontrol under aktionen. Og den slags takseres
højt af retten.
Kampen mod de mange ulovlige
garn kan altså nytte når det ulovlige fiskeri
anmeldes. Gør det derfor hver gang!
4. maj 2005
© Steen Ulnits
- Hold op med at fiske, Carter!
Sådan lød opfordringen
til ekspræsident Jimmy Carter, der som bekendt er en ivrig
fluefisker.
En amerikansk dyreværnsforening
ved navn "People for the Ethical Treatment of Animals"
opfordrede først på året ekspræsident
Jimmy Carter til at lægge fiskestangen på hylden.
At plage fisk med stang, line og krog - for sjovs skyld - er
ikke foreneligt med ånden i Nobels fredspris, som Carter
tidligere har modtaget. Mente altså dyrevennerne.
Opfordringen kom, efter at Jimmy
Carter havde optrådt i det populære TV-program "The
Tonight Show". Carter, der var præsident fra 1977
til 1981 og fik Nobels fredspris i 2002, fortalte i programmet
om den smerte, han havde følt, da han krogede sig selv
i hovedet på en fisketur.
"Vi vil bede præsident
Carter om at tænke dette igennem endnu en gang og så
give fiskene fred ved at lade dem blive i vandet, hvor de hører
hjemme", lød det i en pressemeddelelse fra dyrevennerne.
En talsmand for Carter Center
sagde efterfølgende, at centeret ikke kommenterer privat
korrespondance til Jimmy Carter.
4. maj 2005
© Steen Ulnits
|
