Aktuelt
3. kvartal 2004
Ny kampagne mod ulovlige garn
Danmarks Sportsfiskerforbund
(DSF) har taget et nyt skridt i kampen mod de mange ulovlige
garn, som florerer netop nu, hvor havørrederne søger
helt ind under land på deres vandring mod gydevandløbene.
Det nye initiativ består
i en hjemmeside med adressen www.ulovlige.net,
hvor alle kan registrere observationer af ulovlige garn. Siden
august, hvor siden blev lanceret, er der registreret 27 tilfælde
af ulovlige garn langs de danske kyster, og nye kommer til hele
tiden.
Initiativet er godt og fortjener
al mulig opbakning i en tid, hvor fiskerikontrollen tilsyneladende
helt har mistet interessen for det ulovlige garnfiskeri eller
blot ikke længere har de fornødne ressurser. www.ulovlige.net
skal tjene til at illustrere problemets størrelse og samtidig
kortlægge, hvor i landet problemerne er størst.
Da det kan være vanskeligt
for lægmand at se, hvorvidt et redskab er ulovligt eller
ej, er der på siden en grundig gennemgang af lovgivningen
og de forskellige redskabstyper.
Nødvendig læsning
for alle seriøse sports- og lystfiskere!
25. september 2004
© Steen Ulnits
Pressemeddelelse:
Naturen, miljøet og grundvandet
bliver taberen
Socialdemokratiet ser, at naturen,
miljøet og grundvandet bliver den helt store taber i regeringens
smalle aftale med Dansk Folkeparti om kommunalreformen og dagens
udmøntning, siger den socialdemokratiske miljøordfører
Torben Hansen i en kommentar og fortsætter:
"At flytte dele af jordforureningsområdet
og råstoffer til regionerne er aldeles utilstrækkeligt.
Regionerne skal have mange flere og brede miljøopgaver,
eksempelvis beskyttelse af vores fælles grundvand, de miljøvenlige
jordbrugsordninger, særligt beskyttede naturtyper, naturbeskyttelse,
havmiljøet, vandløbsmyndighed mm. Overblikket,
miljøet, grundvandet og den sunde fornuft er taberen".
Regeringen forsøger at
foregøgle, at miljøet ikke tager skade af regeringens
smalle strukturaftale. Dette til trods for, at regeringen og
DF konsekvent har undladt at lytte til anbefalingerne fra organisationer,
miljøfolk, amter og erhvervslivet.
Denne "vi alene vide"-holdning
er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med
opgaverne til dagligt og har ekspertisen, men vil også
medføre et markant forringet beskyttelsesniveau for vores
fælles miljø- og naturressourcer. Alt sammen på
bekostning af f.eks. grundvandsbeskyttelse, vandløbspleje
og særligt beskyttede naturtyper.
"Endelig viser regeringen
og DF's strukturaftale også manglende forståelse
for, at natur og miljø er et fælles gode der går
på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på
dette er mange, herunder drikkevandet som er vores fælles
ressource, større vandløb, naturområder,
særligt følsomme landbrugsområder etc
Regeringens smalle aftale
om den kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang
for miljøet, naturen og drikkevandet", slutter Torben Hansen.
Randers, 25. september 2004
Smart miljørokade
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
er en smart mand. Først skulle der skæres til benet
på miljøområdet, så det lovede skattestop
kunne blive en realitet. I hvert fald tilsyneladende.
Til det formål indsatte
han som miljøafviklingsminister sønderjyske Hans
Christian Schmidt, der straks kvitterede for tilliden med at
skære flere hundrede millioner fra miljøområdet.
Samtidig glemte han ikke at udnytte lejligheden til også
at favorisere venner, bekendte og gamle kolleger.
Dernæst oprettede statsministeren
egenhændigt det helt nye Institut for Miljøvurdering
(IMV), som miljødebattens Rasmus Modsat - Bjørn
Lomborg - blev leder af. For øvrigt uden mulige modkandidater.
Men så viste det sig til
statsministerens store overraskelse, at der faktisk er ganske
megen miljøbevidsthed i den danske befolkning. Så
megen, at store befolkningsgrupper begyndte at sætte spørgsmålstegn
ved de kæmpemæssige besparelser på miljøområdet.
- Var det nu også klogt i en tid, hvor iltsvind, bundvendinger
og fiskedød prægede medierne?
Statsministeren er som sagt en
dygtig politiker, og da han havde vejret skredet på miljøfronten,
trak han hurtigt i land. Bjørn Lomborg valgte - frivilligt
eller ufrivilligt - at gå af som leder af IMV, hvorved
der blev ro på den front. Og miljøafviklingsministeren
fik som tak for det beskidte arbejde med de store miljøbesparelser
tildelt det langt større fødevareministerium.
Det smarteste trick var imidlertid
at tildele den nydelige og konservative Connie Hedegaard den
nu ledige stol som miljøminister. Ikke miljøafviklingsminister,
men miljøminister. Connie Hedegaard betingede sig nemlig,
at der ikke ville ske flere besparelser, og at flere af de allerede
vedtagne kommende besparelser også skulle droppes.
Venstres miljøpolitiske
ordfører Eyvind Vesselbo istemte det nyoprettede kor af
netop konverterede miljøforkæmpere og kunne slet
ikke droppe nok af de besparelser på miljøområdet,
han ellers selv havde været med til at vedtage. Hyklere
for Vorherre - det er vist den eneste betegnelse, der passer
på dette pludselige grønne venstresving i dansk
miljøpolitik.
De konservative fik sig samtidig
en tiltrængt puster i en betændt miljøpolitik,
som de traditionelt overhovedet ikke kan gå ind for. Men
som de alligevel valgte at støtte, da de var aldeles forhippede
på at komme i regering efter lang tids intern krise i partiet...
Vi har altså en smart statsminister.
Nu er spørgsmålet så blot, om befolkningen
synes, han er for smart. Det får vi at vide ved
næste valg.
21. september 2004
© Steen Ulnits
"Gone Fishing"
Her på årsdagen for
verdens største terrorangreb må det være passende
at gøre status over den forgangne sommer. Faste læsere
af denne side vil vide, at der ikke er sket nogen fast ugentlig
opdatering, som tilfældet ellers plejer at være.
Årsagen er naturligvis,
at jeg har været ude at fiske. På langfart med fiskestangen
for at teste nye fiskevande i eksotiske dele af verden. Denne
sommer måtte jeg imidlertid "nøjes" med
Grønland og Finland, men det var nu heller ikke så
skidt endda.
På Grønland var
det nemlig området ved Scoresbysund og Angmagsalik, der
skulle testfiskes - Østgrønland, som i fiskemæssig
forstand er et totalt uudforsket område. Det kommer der
naturligvis en artikel eller to ud af. I Finland var det Karelien
på grænsen til Rusland, der skulle afprøves
- ørreder i strømmene mellem de mange, mange søer,
der jo findes i Finland.
Men nu er sommeren forbi og efteråret
over os. Masser af arbejde venter forude i de kommende måneder.
Således ligger der to store bøger samt en enkelt
lille, der skal færdiggøres inden årets udgang.
Og så er der naturligvis også en masse hjemlige fisk,
der skal fanges i de dejlige efterårsmåneder. Nogle
for at blive genudsat - andre for at havne i min nye fryser!
Så vel mødt igen
på disse sider!
11. september 2004
© Steen Ulnits
Flere svin og færre køer
Dansk Landbrug vurderer i en
ny analyse, at produktionen af slagtesvin vil stige med ca. 4
mio. dyr til en årlig produktion på lidt mere end
26 mio. svin i 2015. Samtidig falder antallet af malkekøer
med 144.000, mens produktionen af oksekød reduceres med
30 pct.
"Hvis vi skal have befolkningens
accept af udviklingen mod stadig flere slagtesvin, så er
det helt afgørende, at vi får løst problemerne
med lugt fra svinestaldene",
siger Gert Karkov, der er viceformand i Dansk Landbrug, til Morgenavisen
Jyllands-Posten.
Karkov mener, at der nu - efter
tre vandmiljøplaner på 15 år - er ved at være
styr på landbrugets udledning af kvælstof og fosfor
til vandmiljøet. Samtidig bliver det stigende antal svin
ophævet af det faldende antal køer, så landbrugets
totale belastning af miljøet faktisk falder.
Men lugtproblemet er stadig ikke
løst:
"Lugten er en stor belastning
i forhold til naboer. Men vi poster mange millioner i forskning,
og jeg er overbevist om, at vi vil finde teknologiske løsninger
på problemet i løbet af få år", siger Gert Karkov.
Det er flere faktorer, der presser
udviklingen mod stadig flere slagtesvin og færre køer.
EU's mælkekvoter lægger et loft over, hvor meget
mælk de danske landmænd må levere, og den enkelte
malkeko producerer mere år for år. Der skal således
færre køer til at levere den mængde mælk,
Danmark må producere ifølge kvoterne.
"Produktionen af oksekød
vil falde i hele EU, og vi vil få en stigende import fra
især Sydamerika. Den udvikling vil forstærkes, hvis
kommende reformer sænker toldmurene omkring EU. De oksekødsproducenter,
der overvejer at stoppe, vil også se på alternativerne,
og i Danmark har vi jo en effektiv svinesektor, som måske
vil friste nogen til at skifte branche". Det mener i hvert fald afdelingschef
K.B. Lind Pedersen fra Kødbranchens Fællesråd.
Imens fortsætter væksten
i svineproduktionen. I 2001 blev der produceret 21,8 mio. slagtesvin.
I 2003 var produktionen steget til 22,3 mio. og frem til 2015
ventes væksten at fortsætte med 1,2 pct. om året.
En samlet stigning på 20 pct. i produktionen af slagtesvin.
"Væksten kan blive
mindre, hvis landmændene i større stil begynder
at sende smågrise ud af landet til opfedning i eksempelvis
Tyskland. Det ser vi allerede tendenser til. Blandt andet fordi
de danske miljøregler gør det vanskeligt for mange
landmænd at øge produktionen af slagtesvin", siger Karsten Flemin, der til daglig
er markedsanalytiker i Danske Slagterier.
I Danmarks Naturfredningsforening
(DN) er man skeptisk over for udviklingen i landbruget:
"For naturen er det trist,
at vi får stadig færre køer og flere grise.
Græsmarkerne har en landskabelig værdi. De giver
et mere alsidigt landskab, og sammenlignet med kornmarker har
de en større rigdom af flora og fauna, og de bliver sprøjtet
mindre. Det er også beklageligt, at vi får færre
køer til at afgræsse de naturområder, der
er en vigtig del af Danmarks kulturlandskab", siger direktør i DN, Gunver
Bennekou til Jyllands-Posten.
11. september 2004
© Steen Ulnits
"En rig natur i et rigt
samfund"
Det er overskriften på
den naturreform, som Socialdemokratiet netop har fremlagt som
en del af partiets finanslovsforslag for 2005. Socialdemokraterne
vil her afsætte 350 mio. kr. til miljøet.
"Regeringen har over
de seneste tre år sparet en mia. på miljøet.
Det har haft store konsekvenser, og nu lægger regeringen
op til endnu flere besparelser. Vi vil gerne markere en ny kurs
på miljøområdet". Det siger Nicolai Wammen, der er finansordfører
for Socialdemokratiet.
"Hvis de siger, at vi
har skåret en mia. kr., hvorfor tilfører de så
kun 350 mio. kr.? Det må jo betyde, at de er enige i størstedelen
af vores politik, ellers burde de tilføre langt mere.
Men det er da glædeligt, at vi et langt stykke hen ad vejen
er enige", lyder
kommentaren fra Eyvind Vesselbo, der er Venstres miljøpolitiske
ordfører
Af Socialdemokratiets udspil
fremgår det, at 200 af de 350 mio. kr. skal bruges på
en naturreform. Derudover skal der blandt andet bruges 45 mio.
kr. på miljøforskning, 45 mio. kr. på rent
vand og 15 mio. kr. på at få færre kemikalier
i vores hverdag. Reformen tager sit udgangspunkt i Wilhjelmudvalgets
rapport fra 2001, hvor en række organisationer og landbruget
blev enige om, hvilke danske miljøområder man bør
satse på.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening,
Poul Henrik Harritz, er naturligvis glad for Socialdemokratiets
nye miljøudspil:
"Rapportens konklusioner
var en række kompromisser mellem parterne, men ikke laveste
fællesnævner. Man konkluderede dengang, at indsatsen
ville koste et par hundrede mio. kr. om året, og derfor
er dette udspil meget flot. Det er jo helt andre penge, end regeringen
taler om".
Dette med henvisning til de blot
50 mio. kr., som regeringen har afsat til miljøet i deres
finanslovsudspil. Et beløb, som reelt er udtryk for besparelser,
fordi Miljøministeriet samtidig skal spare 104 mio. kr.
Den foreslåede naturreform
vil blandt andet medføre, at der laves beskyttelseszoner
rundt om sårbare naturområder, og at der samtidig
skabes mere sammenhængende naturområder. Det kræver
inddragelse af landbrugsjord og omlægning til mere miljøvenligt
landbrug.
Landbrugsrådets præsident,
Peter Gæmelke, er alligevel ikke afvisende over for udspillet:
"Vi er selvfølgelig
altid betænkelige, hvis det går for hårdt ud
over landbrugsjorden, men så længe det er for at
beskytte sårbare områder, så synes jeg, det
er fornuftigt",
udtaler han.
Den nyudnævnte miljøminister
Connie Hedegaard (K) har ikke lyst til at kommentere Socialdemokraternes
miljøudspil:
"Det er ingen kunst at
skrive en ønskeliste, det gjorde jeg også gerne
selv. Udspillet må sættes ind i en sammenhæng,
så man også kan se, hvordan det skal finansieres
og harmonerer med S og R's skatteloft, før jeg kan kommentere
det", udtaler hun.
11. september 2004
© Steen Ulnits
Ulovlige dambrugsørreder
Så er den gal igen med
dambrugene. Denne gang er det et dambrug ved Herning i Vestjylland,
der har gjort sig uheldigt bemærket. Her har Fødevaredirektoraret
nemlig fundet rester af det forbudte svampemiddel malakitgrønt
i regnbueørreder fra dambruget.
Ejeren er meldt til politiet,
og fisk fra hans dambrug er blevet fjernet fra hylderne i Bilka,
Føtex og Netto - alle på Sjælland. Skulle
man selv være så uheldig at ligge inde med sundhedsfarlige
fisk fra det pågældende dambrug, bør de straks
returneres til købsstedet. Pakkerne mærket på
følgende vis:
"Aquacultura - Danske
Ørreder, 500 g".
Autorisationsnummeret er 112 og udløbsdatoen den 1.5.2005.
28. august 2004
© Steen Ulnits
Blå-grønalgerne på
retur
DMI har undersøgt de seneste
dages satellitbilleder af fra den amerikanske Terra-satellit
for at spore udbredelsen af blå-grønalgerne af typen
Nodularia spumigena. De seneste dages regn og rusk har
tilsyneladende standset blå-grønalgernes fremmarsch
i den vestlige Østersø.
Algerne ses som lysgrønlige
hvirvler på vandet. De kommer hvert år i den centrale
del af Østersøen omkring Gotland i sidste halvdel
af juli og i august måned, men mængden af dem og
udbredelsen mod syd er meget afhængig af vejret.
Grunden til, at netop disse alger
er meget tydelige på satellitbilleder, er, at de ved hjælp
af små luftblærer er i stand til at flyde op til
overfladen. Dér samler de sig som en slags "grød"
i striber og hvirvler afhængigt af vandets bevægelser.
Algerne reflekterer især det blålige og grønlige
lys fra solen, hvilket har givet dem deres navn.
Egentlig er det forkert at kalde
Nodularia spumigena for en alge. Faktisk er denne primitive
organisme nærmere beslægtet med bakterierne end med
algerne, men plantebetegnelsen går langt tilbage i tiden,
hvor man endnu ikke kunne se slægtskabet med bakterierne.
Interesserede kan se de rigtige
satellitfotos på dmi.dk
19. august 2004
© Steen Ulnits
Militært fiskeri
Forsvaret råder i Danmark
over store arealer, som offentligheden kun sjældent udnytter.
Heriblandt adskillige gode fiskevande. Tænk blot på
Skjern Å ved Borris, Oksbøl-lejren med Omme Å
og Karup Å ved Skive og Karup.
Imidlertid tror de fleste, at
der aldrig er adgang på disse arealer, som bruges til blandt
andet skydeøvelser. Men det er der rent faktisk. For militæret
har pligt til at åbne arealerne for offentligheden i det
omfang, man ikke selv skal bruge dem. Der er dog ikke adgang,
dersom arealerne huser radarstationer, våbenlagre, landingsbaner,
nedslagsområder på skydeterræner og tilsvarende.
Det siger sig selv.
Men en meget stor del af forsvarets
mere end 33.000 hektar er der regelmæssigt fri adgang til.
For på forsvarets militære områder gælder
nemlig samme adgangs- og færdselsregler som i statsskovene
- heriblandt at man naturligvis ikke har adgang, når der
er jagt, skydeøvelser eller andre potentielt farlige aktiviteter.
Mange af militærets arealer
har været i forsvarets eje i årevis, og de er derfor
blevet friholdt for det hårdhændede moderne landbrug
og dets brug giftige sprøjtemidler. Resultatet er, at
der i dag er et rigt dyre- og planteliv på mange af forsvarets
øvelsesarealer, hvor man blandt andet kan finde sjældne
orkideer.
12. august 2004
© Steen Ulnits
Ny strategi for naturbeskyttelse
I 2003 anlagde Forsvarsministeriet
en helt ny strategi for den samlede indsats på miljø-
og naturbskyttelsesområdet. Således skal der nu udarbejdes
drifts- og plejeplaner for samtlige af forsvarets områder.
Faktisk er det danske forsvar så langt fremme på
dette felt, at det amerikanske militær har forhørt
sig om vores erfaringer på området med henblik
på at gøre noget tilsvarende i USA. Det er da lidt
af en cadeau til det danske forsvar, må man sige.
Den ansvarlige kommandant på
det enkelte militærareal har pligt til at udarbejde et
ordensreglement, så offentligheden har noget konkret at
rette sig efter. Nogle arealer har allerede en hjemmeside, man
kan klikke sig ind på andre er under udarbejdelse.
Vil man være helt sikker, ringer man direkte til kommandanten
og spørger til fiskemulighederne.
Indtil videre kan man prøve
web-adressen www.hok.dk/ghr/ovelseterraen.htm
12. august 2004
© Steen Ulnits
Mangel på ål
I henhold til fiskeplejen udsættes
der årligt omkring 4 millioner glasål i størrelsen
2-5 gram i danske vande. Det er sket hvert år siden 1990,
men i 2004 er der mangel på ål - i en sådan
grad, at der i år kun bliver udsat 750.000 sætteål.
Fangsten af glasål har
sidste år været helt i bund, så man slet ikke
har kunnet fange de sædvanlige mængder glasål
i de sydeuropæiske flodmundinger, som normalt leverer materiale
til de danske udsætninger. Indvandringen af glasål
fra Sargasso til Europa er således helt nede på 1%
af det oprindelige, mens den samlede bestand er halveret.
Ålen gyder som bekendt
i Sargassohavet, hvorfra de små ålelarver siden af
Golfstrømmen føres til Europa. Her vandrer de op
i åer og søer, hvor de vokser sig store. Det tager
typisk 15-20 år i ferskvand, hvor ålene kaldes gulål
på grund af deres farve.
Gydevandringen tilbage til Sargassohavet
begynder i august, hvor de mørke nætter byder ålene
på god beskyttelse. De gydemodne ål kaldes nu blankål
på grund af deres nye udseende, der er tilpasset et liv
i havet.
Ålen er en meget populær
spisefisk over det meste af Europa. Stegt ål er en almindelig
ret i flere lande. I Skandinavien og Tyskland foretrækker
mange den røget, mens man i England hellere vil have den
serveret i gelé. I Belgien og Portugal stuver man den,
mens man i Frankrig koger den med spinat og hvidvin. I Spanien
går man så vidt som til at spise de små glasål
som forret.
Overalt er ålen populær
og eftertragtet, og prisen på ål er steget voldsomt
i takt med bestandens tilbagegang. Således er prisen på
glasål mere end 3-doblet i de sidste 3 år, og kiloprisen
ligger nu i omegnen af kr. 4.000,-
Tre ud af fire glasål udsættes
i fjordområder - den sidste i ferskvand.
12. august 2004
© Steen Ulnits
Lille og ny - men uønsket
Det er ikke nogen nyhed, men
det er stadig lige aktuelt. Danmark har fået en ny fisk
endnu en uønsket indvandrer. Der er tale om båndgrundlingen
Pseudorasbora parva, som i 2002 blev fundet i den nordjyske
Klokkerholm Møllesø.
Båndgrundlingen stammer
fra Asien og har siden sin ankomst til Europa bredt sig med foruroligende
hast. På nuværende tidspunkt har båndgrundlingen
etableret sig som fast bestand i Klokkerholm Møllesø,
hvorfra den muligvis også har spredt sig til den øvrige
del af Ry Å's vandsystem.
Nu har man så også
fundet båndgrundling i ligeledes nordjyske Elling Å,
som ikke har forbindelse til Ry Å. Skov- og Naturstyrelsen
overvejer nu - hvor det måske allerede er for sent - om
båndgrundlingen skal bekæmpes og udryddes i Klokkerholm
Møllesø.
12. august 2004
© Steen Ulnits
Ring efter - fiskedyrlægen!
- Hvad gør en dambruger
eller havbruger, når hans fisk er syge? Han ringer naturligvis
efter - fiskedyrlægen!
Måske har han endda indgået
en sundhedsrådgivningsaftale, som gør, at han selv
kan medicinere sig ud af problemet. Har han nemlig en sådan
aftale, må han ligge inde med medicin til 35 dage mod de
normale 10. Har han identificeret problemet eller sygdommen,
kan han så selv give den fornødne medicin - uden
først at ringe efter fiskedyrlægen.
Svineavlere og kvægavlere
har længe haft sundhedsrådgivningsaftaler med dyrlægerne.
Men hvor svine- og kvægavl kræver 12 årlige
besøg af dyrlægen, kan dam- eller havbrugeren nøjes
med 6. Heraf skal de 4 ligge i de varme måneder - i perioden
april-august, hvor sygdommene som oftest opstår.
Der har længe været
sat spørgsmålstegn ved det alt for store medicinforbrug
i danske dambrug og havbrug. Miljøstyrelsen har således
opgjort, at det samlede danske fiskeopdræt i 1994 årligt
udledte 145 tons formalin, 9 tons kobbersulfat samt 3 tons antibiotika.
Dette trods en mere og mere udbredt
frygt for, at overdreven brug af antibiotika kan skabe resistens
hos bakterierne, så de ved sygdomme hos mennesker ikke
længere kan bekæmpes med antibiotika.
12. august 2004
© Steen Ulnits
Verdens mindste fisk beskrevet
Og her gik man lige og troede,
at den havde man da selv fanget mange gange - verdens mindste
fisk.
Men nej. Verdens mindste fisk
er nemlig først lige blevet videnskabeligt beskrevet,
og det skal siges, at den virkelig er lille. Således vejer
et voksent og kønsmodent eksemplar blot 1 milligram (en
milliontedel kilo) ved en længde af godt 8 mm...
Fisken, som nu har fået
status af verdens mindste hvirveldyr, bærer det latinske
artsnavn Schindleria brevipinguis. Navnet hentyder til
fiskens korte længde ("brevis" betyder "kort"
på latin) samt dens plumpe kropsform ("pinguis"
betyder "kompakt). Slægtsnavnet "Schindleria"
er årsagen til, at fiskene ofte blot kaldes "Schindler-fisk".
"Stout infantfish" er et andet engelsk navn.
Schindler-fiskene lever på
koralrev, hvor de kan være uhyre talrige. Således
kan de i sådanne farvande forekomme i mængder på
op til 7 styk per kubikmeter vand. Det er altså Schindler-fiskenes
ringe størrelse, som har gjort det muligt for dem at leve
i total ubemærkethed - indtil nu. Ikke deres antal.
Fiskene er kortlivede og bliver
kønsmodne ved en alder af blot 23-60 dage. Hunnerne er
da 7-8 mm lange - hannerne blot 6-7 mm. Det første eksemplar
blev opdaget tilbage i 1979, men slægt og arter er først
nu blevet beskrevet videnskabeligt. Beskrivelsen er baseret på
fangsten af i alt 6 eksemplarer siden 1979.
Schindler-fiskene er beslægtet
med Gobi-fiskene.
18. juli 2004
© Steen Ulnits
Vandmiljøet stander i våde
Det våde sommervejr er
guf for vandmiljøet i de indre danske farvande. Algeproduktionen
er på et minimum, når solen ikke skinner - når
vandet er koldt og vejret blæsende, som det har været
her på det sidste.
Århus Amt - æret
være deres minde i disse nye strukturtider - har netop
afrapporteret vandmiljøets tilstand i det store østjyske
amt. I to tredjedel af amtets vandløb er målsætningerne
for Vandmiljø-handlingsplanerne nået, mens de kun
er opfyldt i en tredjedel af søerne.
Hvad angår havområderne
ser det ikke nær så godt ud. Her slås man stadig
med en alt for stor tilførsel af næringssalte fra
primært landbruget. Resultatet bliver algeblomst, iltsvind
og - i ekstreme tilfælde - bundvending og fiskedød.
Dette gælder Århus Bugt, Kattegat Vest, Randers Fjord
og problembarnet Mariager Fjord, der jo døde helt i 1997.
Amtet fastslår, at der
skal større reduktioner i udvaskningen fra landbruget
til, førend målsætningen for havområderne
kan opfyldes.
18. juli 2004
© Steen Ulnits
Exit Rasmus Modsat
Dansk miljøpolitiks enfant
terrible og Rasmus Modsat, den politisk bestilte og uden mulige
modkandidater ansatte statistiklektor Bjørn Lomborg, har
nu kastet håndklædet i ringen. Angiveligt fordi han
"hellere vil tilbage til sit gamle job som underviser på
Århus Universitet", har Lomborg nu sagt stillingen
op som direktør for Institut for Miljøvurdering
(IMV).
Det skete på årets
længste dag og efter kun to år på den omstridte
post. To år, hvor IMV udfærdigede et antal tvivlsomme
rapporter om, hvordan man får "mest muligt miljø
for pengene" - regeringens populistiske slogan, som jo selv
menigmand kan forholde sig til. Men også et slogan, der
let og bekvemt springer hen over kendsgerningen, at alt i miljøet
hænger sammen. Og at man derfor ikke kan vælge, hvad
man vil gøre noget vil, og hvor man bare vil lade stå
til.
Der skal nødvendigvis
gøres noget ved alle miljøproblemer, og det har
statistikeren Bjørn Lomborg aldrig fattet eller villet
fatte. Der findes som bekendt tre slags løgne: Hvide løgne,
sorte løgne - og så statistik.
Statistik er en kunstart, hvor
man - ved at vælge de rette forudsætninger og det
rette talmateriale - altid kan nå præcis de konklusioner,
man måtte ønske. Vil man lave holdbar statistik
på biologi og natur, er det bydende nødvendigt,
at man også kender til alle sammenhængene, og det
gør kun fagfolk på miljøområdet. Hvis
nogen overhovedet. Det er jo også derfor, man eksempelvis
ikke satte arbejdsløse sygeplejersker - hvis der ellers
fandtes sådan nogle - til at tegne og bygge Storebæltsbroen.
De manglede jo lissom forudsætningerne, ikk'?
På præcis samme måde
manglede Bjørn Lomborg helt forudsætningerne for
at lave miljøundersøgelser, og derfor blev han
da også kendt "videnskabeligt uredelig" af Udvalget
for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Omend UVVU
ikke kunne bevise, at Lomborg havde gjort det bevidst og med
vilje. Men blot skønnede, at han gjorde det af inkompetence
- på grund af manglende indsigt i de komplekse problemstillinger.
Nu er vi så heldigvis sluppet
for Bjørn Lomborg, der fremover vil hellige sig sine studerende
på Institut for Statskundskab. Hvad han sikkert er ganske
udmærket til.
Måtte han blive der til
evig tid.
18. juli 2004
© Steen Ulnits
Nye regioner til skade
for miljøet
Så skete der alligevel
det, som alle miljøforkæmpere havde frygtet: Amterne
blev nedlagt og miljøkontrollen dermed lagt ud til kommunerne.
Den hidtidige miljølov
havde amterne som garant for, at der dels skete en ensartet behandling
af miljøsager landet over - dels blev holdt kontrol med
kommunernes skalten og valten med lokale naturværdier.
Amterne var således garant for, at kommunale hensyn til
arbejdspladser og skattekroner ikke gik forud for hensynet til
miljøet.
Den garanti eksisterer ikke længere
med den nye struktur, som regeringen og Dansk Folkeparti netop
har trumfet igennem i et meget smalt forlig uden om oppositionen.
En struktur, der deler Danmark ind i fem nye regioner med hver
deres regionale hovedstad. Som for øvrigt og med undtagelse
af Ålborg slet ikke afspejler byernes størrelse
og områdernes administration. Således blev det Viborg
og ikke den langt større Århus, der løb med
sejren i det midtjyske.
Marianne Jelved fra Det Radikale
Venstre udtrykker sin frygt og skepsis således: "Når
kommunerne fremover får hele ansvaret for miljøet,
frygter vi for konsekvenserne. Naturen hænger sammen, men
splittes nu op i atomer." Socialdemokraterne kalder
reformen for en "katastrofe for drikkevand, natur og
landskab", og SF mener, at reformen er "det
værste, regeringen har lavet på miljøområdet
siden sin tiltræden."
Danmarks Naturfredningsforening
(DN) kalder reformen "noget makværk og et udtryk
for blind tillid til, at lokale beslutningstagere er de rigtige
til at beskytte natur og miljø." DN fortsætter:
"Der er tale om det ultimative opgør med smagsdommerne.
Regeringen gør en dyd ud af manglende indsigt."
"Begejstringen vil ingen
ende ta'. Be-bab-a-lu-la", som TV2 synger...
12. juli 2004
© Steen Ulnits
Norsk torskekvote for tyske lystfiskere
Det har længe været
en torn i øjet på mange nordmænd, at tyske
turister fanger og hjembringer torsk i store mængder til
videresalg på det tyske marked. At det rekreative fiskeri
efter torsk på denne måde gøres til lukrativt
erhvervsfiskeri - uden om told og skat.
Nu har de norske myndigheder
så taget konsekvensen af dette. Fra og med i år er
det nu kun tilladt besøgende lystfiskere at hjembringe
25 kg torskekød, hvilket stadig er ganske meget
og næppe kun til eget forbrug. Vi snakker jo om fileter
- rent fiskekød - som der kan gå ganske mange af
på 25 kg.
Man kunne ønske sig noget
tilsvarende indført herhjemme, hvor torskeproblemet især
er kendt fra Langelandsbæltet, som tyske fiskere i stor
stil valfarter til.
Det er ikke rimeligt, at nogen
skal spinde guld på at sælge deres fangst fra det
rekreative fiskeri.
11. juni 2004
© Steen Ulnits
Jernsulfat i havet stopper drivhuseffekten
Mange gør sig verden over
mange overvejelser, når det gælder drivhuseffekten.
- Er der en nemmere og ikke mindst billigere måde at redde
verden på end blot reducere forureningen med CO2?
Det er der enkelte, som mener.
De mener, at man ved at tilføre havet omkring Antarktis
store mængder jernsulfat kan binde en stor del af den CO2,
der ellers havner i atmosfæren. Forklaringen skal søges
i den kendsgerning, at vandet i dette område faktisk mangler
jern i en sådan grad, at det er jernet - ikke som normalt
fosfor og kvælstof - der begrænser algeproduktionen.
Mængden af alger i vandet omkring Antarktis er derfor ganske
ringe i forhold til mængden af øvrige næringssalte.
Et amerikansk forskerhold satte
sig for at afprøve hypotesen i praksis. I løbet
af 2002 hældte de derfor 1,7 tons jernsulfat i et begrænset
havområde ved Antarktis. De kunne efterfølgende
konstatere, at algemængden i området voksede markant.
En meget stor del af disse alger døde og sedimenterede
ud - sank til bunds, hvorved de trak fikseret kuldioxid ud af
systemet og dermed i teorien ville være med til at begrænse
drivhuseffekten.
Den anerkendte danske forsker
Tom Fenchel ser nu ikke det store samfundsmæssige perspektiv
i forsøget. Han mener, at der skal så store mængder
jernsulfat til, at projektet er aldeles urealistisk. Faktisk
minder det mest om science fiction, mener han. Tom Fenchel supplerer
samtidig med, at hvis man løbende hælder store mængder
jernsulfat i vandet, så vil der også ske en opblomstring
af det dyreplankton, der normalt græsser på algerne.
Og i så fald ville der ikke længere sedimentere meget
kuldioxid ud af systemet.
11. juni 2004
© Steen Ulnits
17 millioner kroner til ny engsø
ved Århus
Århus Kommune har netop
bevilget 8 mio. kroner til den nye engsø i Egådalen,
Århus Amt 4 mio. kroner og Miljøministeriet 5 mio.
kroner. Hermed står 17 mio. kroner nu klar på kontoen
til en genskabelse af den nye Egå Engsø - eller
hvad den ellers kommer til at hedde.
Formålet med den nye engsø
er at skabe en pendant til den succesrige Årslev Engsø,
der ligger opstrøms Brabrand Sø, og som allerede
nu er blevet hjemsted for utallige fugle. Fuglene er dog et behageligt
biprodukt, idet hovedformålet med skabelsen af nye engsøer
er at fastholde store mængder næringssalte, som ellers
ville havne ude i Århus Bugt. Her ville de være medvirkende
årsag til kommende års algeblomst, iltsvind, bundvending
og - i sidste ende - fiskedød.
Den nye Egå Engsø
kommer til at ligge i området mellem Lystrupvej og Grenåbanen.
Søen bliver 110 hektar stor med 50 hektar tilhørende
våde enge. Efter restaureringen vil området atter
henligge, som det gjorde indtil 1950'erne, hvor landbruget drænede
området for at gøre det til ny landbrugsjord.
Århus byråd forventer,
at søen vil ligge klar inden for et par år.
11. juni 2004
© Steen Ulnits
Politisk flertal for at begrænse
skarvbestanden i Danmark
Et politisk flertal ser nu langt
om længe ud til at være klar til at begrænse
antallet af skarver i Danmark.
Sportsfiskerne, repræsenteret
af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), mener, fuglen spiser alt
for mange fisk. DSF vil have bestanden reduceret fra 40.000 ynglepar
til 10.000. Ikke mindst tager skarverne godt for sig af ungfisk
fra de truede laksestammer i henholdsvis Skjern Å, Varde
Å og Ribe Åer, siger sportsfiskerne.
Venstres miljøordfører,
Eyvind Vesselbo, har stor sympati for sportsfiskernes krav, men
vil dog ikke lægge sig fast på et bestemt antal.
Også S og SF er parate til at diskutere begrænsninger.
- Vi er fuldstændig ureligiøse i det spørgsmål,
siger miljøordfører Jørn Jespersen fra SF,
der hermed melder klart ud i debatten - for første gang
nogensinde.
Ikke uventet er ornitologerne
i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ganske anderledes religiøse
i spørgsmålet om de mange skarver. Biolog Knud Flensted
fra DOF advarer således mod forslaget, som han kalder en
overreaktion.
Interesserede kan læse
mere om skarvproblematikken i flere artikler under "Fiskeribiologi"
og "Artikler" ude i menuen til venstre.
2. juni 2004
© Steen Ulnits
Cirkelkroge redder havskildpadder
10-20 km lange langliner med
agnede kroge fanger ikke kun fisk. Også albatrosser og
havskildpadder går ofte på disse kroge, der fortrinsvis
sættes efter værdifulde tunfisk, men som altså
har mange uønskede bifangster.
Derfor har man forsket i de anvendte
kroge og fundet ud af, at man kan reducere bifangsten af havskildpadder
med op til 90%, hvis man i stedet for de traditionelle J-formede
kroge bruger de nye cirkelkroge, som vi lystfiskere allerede
har anvendt i nogle år.
Som lystfiskere ved vi, at fiskene
skal have mere tid til at tage en cirkelkrog, og at tilslaget
blot skal være en glidende opstramning af linen. Som lystfiskere
ved vi også, at cirkelkroge sjældent giver så
dybe krogninger som almindelige kroge. Fangede fisk kan derfor
lettere genudsættes uskadt.
For havskildpaddernes vedkommende
viser det sig, at de slugte kroge ikke sætter sig fast
i fordøjelsessystemet, som almindelige kroge gør
det. Man regner med, at de genudsatte skildpadder dør
af de indre blødninger, som J-krogene giver. Cirkelkrogene
derimod passerer igennem systemet uden at sidde fast. Samtidig
slipper mange af skildpadderne selv af krogen igen, så
krogen stadig kan fange fisk.
Cirkelkrogene er testet i sydamerikanske
Ecuador, der har verdens største langlinefiskeri i Stillehavet.
Man regner med, at op mod 250.000 havskildpadder hvert år
dør på grund af dette fiskeri. I 1980'erne var der
knap 100.000 af de store læderskildpadder tilbage i Stillehavet.
I dag er tallet reduceret til blot 2.000.
2. juni 2004
© Steen Ulnits
FN-chef:
"Lomborg tænker
som Hitler"
FN's Klimapanel, IPCC, der er
et mellemstatsligt panel, blev etableret i 1988. Panelets opgave
er at studere klimaforandringer og vurdere mulige konsekvenser
heraf. Panelet består af klimaforskere fra flere forskellige
lande. Formanden er Rajendra K. Pachauri fra Indien.
Han var inviteret til at deltage
i Lomborgs store konference om verdens fremtid, Copenhagen Consensus,
som foregik i København i slutningen af maj, men han kunne
ikke deltage. Den indiske formand for FN's Klimapanel, der repræsenterer
flere end 2.000 af verdens førende klimaforskere, blev
i 2002 udnævnt til formand for IPCC på foranledning
af USA, der angiveligt mente, at den daværende formand,
skotten Robert Watson, var for venstreorienteret. Pachauri beskylder
nu Bjørn Lomborg for at tænke som Hitler, når
Lomborg udtaler følgende:
"Inuitterne er ikke de eneste, der har problemer, og
vi har ikke penge til at løse alt. Derfor vil jeg være
tilbøjelig til at mene, at man i stedet burde hjælpe
de millioner af mennesker, der hvert år dør af tuberkulose,
aids eller malaria eller de 800 millioner, som ikke får
mad nok. Der er også millioner af mennesker, der ikke har
adgang til rent drikkevand, mennesker, der har langt større
problemer end inuitterne."
"Hvor er forskellen på
Lomborgs menneskesyn og Hitlers? Man kan ikke bare behandle mennesker
som kvæg. Man er nødt til at have respekt for de
forskellige kulturer på kloden. Lomborg betragter folk
som numre. Han mener, at det vil være billigere blot at
evakuere folk fra Maldiverne i stedet for at forsøge at
forhindre vandet i verdenshavene i at stige, så øriger
som Maldiverne eller Tuvalu forsvinder i havet. Men hvor er respekten
for mennesker henne? Folk har en ret til at leve og dø
der, hvor deres forfædre har levet og ligger begravet.
Hvis man skal følge Lomborgs tankegang, var det måske
rigtigt, hvad Hitler gjorde," lyder det fra Pachauri.
Bjørn Lomborg besvarer
selv kritikken fra FN's klimachef med følgende:
"Pachauri vælger
det bekvemme synspunkt at lade som om, at der er penge til det
hele. Men det vil resultere i meget lidt for alle. Lad os i stedet
gøre meget godt for mange mennesker. Vi er nødt
til at prioritere, hvad vi bruger pengene til. For omkostningen
ved bare i et år at leve op til Kyoto-aftalen kunne vi
én gang for alle give rent drikkevand og kloakering til
hele verdens befolkning. Det ville forhindre to millioner dødsfald
og en halv milliard alvorligt syge hvert eneste år."
"Kyoto vil simpelthen
have en meget lille effekt på klimaet og dermed på
inuitternes forhold. Det ved Pachauri udmærket. Vedrørende
Pachauris sammenligning af mig med Hitler er jeg skuffet over,
at et så vigtigt spørgsmål bliver bragt ned
på så lavt et niveau. Jeg så hellere, at Pachauri
holdt sig til faglige argumenter. Det ville tjene debatten bedre."
2. juni 2004
© Steen Ulnits
|
