Aktuelt
3. kvartal 2003
Minken var målet
Med en årlig produktion
på op mod 12 millioner dyr er Danmark verdens suverænt
største producent af mink til pelsindustrien. Danmark
har således 40% af verdensmarkedet og eksporterer hvert
år for omkring 3 milliarder kroner.
Det er således ikke småpenge,
der er tale om her, og derfor er der da også godt 2.000
minkavlere herhjemme. Fra disse minkfarme undslipper årligt
mange tusinde tamme mink til naturen, hvor de fleste går
til grunde - af naturlige årsager eller via jægerne,
der årligt nedlægger mellem 8.000 og 9.000 undslupne
mink. De overlevende mink søger ned til søer og
åer, hvor de lever af fisk - præcis som i Nordamerika,
hvor minken oprindeligt stammer fra.
Den danske minkproduktion har
i mange år været en torn i øjet på internationale
dyreværnsorganisationer, som flere gange har lavet hærværk
på diverse minkfarme og lukket i tusindvis af tamme mink
ud i friheden - næppe til glæde for fisk og fugle
i naturen, som så må lide under de mange sultne mink.
Men de vilde dyr har ikke dyreværnsorganisationernes interesse...
Nu er det så sket igen
- i Vestjylland - hvor omkring 8.000 mink blev sluppet ud fra
burene. De fleste blev hurtigt indfanget igen, men et halvt tusinde
stykker er stadig - medio september - på fri fod. Dem jagter
lokale jægere, så de ikke skal forvolde alt for stor
skade på det lokale vildt.
Politiet formoder, at det som
i tidlligere tilfælde er Dyrenes Befrielsesfront, der står
bag aktionen.
21. september 2003
© Steen Ulnits
Bæveren for retten
Den 11. august tog Vestre Landsret
hul på en lidt utraditionel sag om statsborgerskab. Det
var ikke Venstres Bertel Harder, der havde anlagt sagen, men
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF). Og det var heller ikke asylansøgere
fra fjerne lande, der stod anklaget.
Det var i stedet de 18 tyske
bævere, som Skov- og Naturstyrelsen i 1999 udsatte i Nordvestjylland.
Selvsamme styrelse mente også, at svenske laks fra Ätran,
der udmunder i samme Kattegat som Gudenåen, ikke kunne
anerkendes som danske statsborgere. Mens altså de tyske
bævere af ukendte årsager var helt OK...
DSF anerkendte ikke lovligheden
af udsætningen af de 18 bævere, som man frygtede
og stadig frygter vil skade vandrefiskenes frie passage i de
danske vandløb. Bæverne bygger jo dæmninger,
som laksefiskene ikke altid kan passere. Og når fiskene
ikke op til deres livsvigtige gydepladser, så kan de i
sagens natur heller ikke gyde og dermed sikre bestandens fortsatte
eksistens.
Nu er sagen så nået
helt til Vestre Landsret, der skal afgøre, om de tyske
bævere, som siden udsætningen for fire år siden
har mere end fordoblet deres antal, nu også havde lov til
at bosætte sig her i landet. I Danmark, hvor bæveren
havde været uddød i mere end 1.000 år.
Til sammenligning havde Gudenå-laksen
kun været uddød i 75 år, da Skov- og Naturstyrelsen
erklærede de vestsvenske laks uønskede...
21. september 2003
© Steen Ulnits
Nul vetoret til landbrugere
Fødevareminister Mariann
Fischer Boel hilser et nyt forslag til afskaffelse af den gamle
jordbrugskommissioner velkommen. "Der er ingen tvivl
om, at vi har brug for at modernisere den nuværende lovgivning,
og jeg er glad for, at vi med betænkningen har fået
en række forslag til forenkling og større fleksibilitet",
siger hun til Jyllands-Posten.
Den nye betænkning foreslår
afskaffelse af de gamle jordbrugskommissioner, som hidtil har
været en torn i øjnene på alle med interesse
for natur og miljø. Mere end én gang er det nemlig
lykkedes sådanne kommissioner at forpurre planer om etablering
af nye naturområder - helt enkelt fordi landbruget havde
og indtil videre stadig har flertal og dermed vetoret i disse
kommissioner.
Blandt de konkrete forslag i
den nye betænkning, som landbruget naturligvis er meget
utilfreds med, er blandt andet følgende:
Hidtil har der i jordbrugskommissionerne
siddet én jurist og to repræsentanter fra landbruget,
som således automatisk har haft hånds- og halsret
over den danske jord.
Fremover vil det således
være muligt for eksempelvis fonde at købe eksisterende
landbrugsjord op og udlægge den til naturformål.
Eller for vandværker at opkøbe jord, så drikkevandsboringer
kan beskyttes mod gift fra landbruget.
Fødevareministeren vil
efter endt høring fremsætte lovforslag til afstemning
engang i løbet af efteråret.
21. september 2003
© Steen Ulnits
Ros til DMU
- men samtidig international
frygt for regeringens spareplaner. Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) er netop blevet evalueret af et internationalt panel bestående
af 12 uafhængige miljøforskere. Panelet kom frem
til, at DMU's miljøforskning er af international standard
- en forskning, der har såvel bredde som høj kvalitet.
Forskerne advarer dog samtidig
også om, at regeringens spareplaner kan gøre det
endog meget svært for DMU at opretholde den nuværende
høje standard. Således har den borgerlige regering
besluttet, at bevillingerne til DMU skal nedsættes fra
i år 145 millioner kroner til 124 millioner kroner næste
år og 109 millioner kroner i 2007. Pt. beskæftiger
DMU 440 forskere, hvoraf op mod en tredjedel må vinke farvel
til deres jobs i de kommende år.
Disse besparelser var baggrunden
for, at Steen Gade for nylig valgte at trække sig fra en
ellers vellønnet post som direktør for DMU. Han
mente ikke at kunne udføre arbejdet forsvarligt under
sådanne betingelser.
Den rosende rapport om DMU er
specielt interessant i lyset af den næsten samtidige kritik
af Bjørn Lomborg og hans Institut for Miljøvurdering
(IMV). Se notitsen nedenfor.
16. september 2003
© Steen Ulnits
Lomborg og de fejlfyldte IMV-rapporter
Lektor Bjørn Lomborg,
direktør for regeringens eget smagsdommerinstitut, Institut
for MiljøVurdering (IMV), er netop blevet evalueret af
en uvildig instans. Det uvildige panel bestod af følgende
eksperter fra Skandinavien:
Professor Christian Hjorth-Andersen
fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet;
profesor Lars Hagmar fra Yrkes- och Miljømedicinska Kliniken
ved Universitetssjukhuset i Lund; professor Peter Bogetoft, Instituttet
for Økonomi, Skov og Landskab; professor Øystein
Hov, Norsk Institut for Luftforskning samt professor Aage Heie
fra Institut for Vann- og Miljøteknikk ved Norges Teknisk-Videnskapelige
Universitet i Trondheim.
Dette ekspertpanel kom i en 16
sider lang konklusion frem til følgende om IMV's meget
omdiskuterede otte rapporter:
Panelet konkluderede endvidere,
at skal IMV bevare eller etablere sin troværdighed, så
må det sikres, at der ikke fremover kan sættes faglige
spørgsmålstegn ved dets rapporter. Det har der i
høj grad kunnet hidtil. Således har en forsker på
Danmarks Tekniske Institut (DTU), som har leveret datamateriale
til IMV, udtalt følgende om to af de IMV-rapporter, han
havde været involveret i: At de end "ikke havde
bestået som et studenterprojekt på DTU"...
IMV's direktør, Bjørn
Lomborg, havde i Jyllands-Posten følgende kommentar til
det uvildige ekspertpanels evaluering af instituttets rapporter:
"Men ork Gud - det er
ikke det sidste, I har hørt fra mig. Vi skal nok komme
på banen igen."
En udtalelse, der mere end meget
andet fortæller, hvad IMV egentlig drejer sig om og Bjørn
Lomborg virkelig står for: Et egotrip af hidtil usete dimensioner.
Fagligheden er aldeles underordnet, hvad ekspertpanelet jo også
nåede frem til.
Heller ikke uventet bakkede miljøminister
Hans. Chr. Schmidt op om Lomborg og IMV, som jo er Venstres helt
egen opfindelse og helt nye smagsdommerinstitut. Og meget forudsigeligt
mente oppositionen, at IMV må lukkes efter den uvildige
kritik.
Så der er atter gang i
den hjemlige sandkasse...
16. september 2003
© Steen Ulnits
"Nationalparkerne"...
Regeringens planer om etablering
af et antal nationalparker rundt omkring i Danmark skrider langsomt
fremad. Men det går ikke helt så godt som ønsket.
Således foreslog man først hele Mols og Helgenæs
udlagt som en sammenhængnede naturpark. Det ville lokalbefolkningen
- læs: et fåtal landmænd - imidlertid ikke
vide af, og derfor blev resultatet kun det sølle areal
på Mols, som staten allerede ejer, og som allerede er fredet.
Ingenting er således vundet her.
Dernæst gik det ud over
Vadehavet, hvor lokalbefolkningen - i hvert fald i første
omgang, da Svend Auken var miljøminister - heller ikke
ville vide af en nationalpark. De frygtede og frygter stadig,
at en sådan park vil medføre restriktioner i deres
brug af naturen. Nu, hvor miljøministeren hedder Hans
Chr. Schmidt, er tonen imidlertid en lidt anden. Nu har man lokalt
indvilliget i at diskutere muligheden, så her er der altså
godt nyt.
I nordjyske Lille Vildmose kunne
man godt se fordelene ved at få placeret en nationalpark,
og det samme kunne man ved Møns Klint, der jo også
allerede er fredet. Senest kom så klithederne i Thy, der
blev det fjerde af pilotprojekterne, som med tiden skal udmønte
sig i regulære nationalparker - vel at mærke i samråd
med lokalbefolkningerne.
7. september 2003
© Steen Ulnits
Miljøudvalgsformand taget
for ulovlig marksprøjtning
"Venstre ved du, hvor
du har". Sådan
lyder slogan'et, og sådan er det. Venstre er som landbrugsparti
imod miljøpolitik og gør, hvad de kan for at forringe
den. Det er klart det indtryk, man får, når man studerer
regeringens miljøpolitik siden seneste valg. Der skal
spares på miljøet, og det skal være lettere
at få lov til at forurene og bebygge den danske natur.
Senest ramte man i Århus
Amt hovedet på sømmet, da ingen ringere end formanden
for amtets miljøudvalg, Erik Poulsen, blevet taget for
at sprøjte ulovligt på sine marker. Udvalgsformanden,
der er valgt for Venstre, blev siden opfordret til at trække
sig fra posten, men har nægtet at følge opfordringen.
Han vil vente, til Valgbarhedsnævnet har afgjort, om han
er værdig til fortsat at bestride posten til formand for
miljøudvalget - når han nu selv er taget i at bruge
ulovlig sprøjtegift på sine marker.
Meget karakteristisk kan Venstres
Erik Poulsen altså slet ikke selv se noget odiøst
at fortsætte på posten. Landet og vandet stander
for alvor i våde i disse tider...
7. september 2003
© Steen Ulnits
Faldende indtægter fra Fisketegnet
Saldoen pr. 31. juli 2003 for
indløste fisketegn (lystfiskere) lød på 14.626.220,97
kroner mod 15.265.517,22 kroner på samme tid sidste år.
En tilbagegang på 639.296,25 kroner i forhold til sidste
år.
Saldoen pr. 31. juli 2003 for
indløste garnlicenser (fritidsfiskere) lød på
5.670.368,95 kroner mod 5.844.581,54 på samme tid sidste
år. En tilbagegang på 174.212,59 kroner i forhold
til sidste år.
Alt i alt "mangler"
der således på nuværende tidspunkt godt 0,8
million kroner til fiskeplejen i forhold til sidste år.
Det har Fiskeridirektoratet under ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri meddelt landets fiskeriinspektorater. Umiddelbart
vel til almindelig orientering, men sikkert også som et
lille hint om, at de godt må se at få mere gang i
fiskerikontrollen - med fisketegnet!
7. september 2003
© Steen Ulnits
Rekordfisk fra Gudenåen
Lørdag den 17. maj blev
en mærkedag ved Gudenåen. Da blev der nemlig - på
spinner - taget en imponerende blanklaks på hele 13,52
kg, 112 cm lang. Det er en af de største stangfangede
Gudenå-laks, siden Gudenåens oprindelige laksestamme
blev udryddet med opførelsen af Tangeværket i 1920'erne.
Det gode forsommerfiskeri gik dog - efter en regnfuld periode
med god opgang - lidt død i sommervarmen, der for alvor
satte ind ved feriens begyndelse.
Og dog. Onsdag den 9. juli gik
nemlig endnu en rekordstor fisk til biddet i landets længste
vandløb. Denne gang var det en tilrejsende fisker fra
Fyn, som løb af med fangsten. På flue tog han den
største havørred, der endnu er taget på Bjerringbro
foreningens vand - en sølvblank og meterlang kæmpe
på ikke mindre end 11.51 kg. Det tog en time og
tyve minutter at få kæmpen på land.
Fisken er indtil videre årets
største stangfangede havørred i hele Europa og
dermed endnu et bevis på Gudenåens status som fiskevand
af international standard!
28. august 2003
© Steen Ulnits
Gudenåens Ørredfond:
GUDENÅKONKURRENCE
2003
Den 20. september klokken 6.30
- 16.00 afholder Gudenåens Ørredfond åben
Gudenåkonkurrence ved foreningernes fiskevand i landets
længste vandløb. Med ovennævnte rekordstore
fisk fanget i år er der for alvor basis for stor interesse
og gode fangster.
Deltagerbeviser kan købes
på følgende salgssteder på selve dagen mellem
6.00 - 9.00:
- Brogade i Bjerringbro
Bamsebo Camping
Ulstrup Bro
Amtmand Hoppes Bro
Bådpladsen Langå og
Åbro i Langå
Deltagerbeviser kan købes
i forsalg følgende steder fra 1. september:
- Langå Camping
Q8 i Bjerrringbro
Randers Sport
Grejbiksen i Trige og
Grejbiksen i Silkeborg
Pris for deltagelse er kr. 100,-
for seniorer og kr. 40,- for juniorer.
Indvejning fra kl. 16.00 foregår
på bådpladsen i Langå. Fisketegn og deltagerbevis
kontrolleres ved indvejningen.
Præmieuddeling sker kl.
17.00 umiddelbart efter indvejningen. Herunder også udtrækning
af præmier blandt de tilstedeværendes deltagerbeviser.
Marsvin i garn
En fritidsfisker fra Jægerspris
på Nordsjælland fik for nylig et marsvin i sine ørredgarn,
der stod på 1,5-2 meters dybde ved Dyrnæsbroen i
Roskilde Fjord. Det skriver Frederikssunds Avis.
Det baskede noget mere end normalt,
da fritidsfiskeren var ved at røgte sine garn. Hans første
formodning var derfor, at der var gået en sæl i garnet.
Det viste sig imidlertid, at det i stedet var et marsvin, der
sad fanget i netmaskerne - en lille hval på omkring 40
kg, knap halvanden meter lang.
Heldigvis havde den ikke siddet
ret længe i garnet, og den havde derfor ikke taget skade
af det ufrivillige fangenskab. Således havde den kun pådraget
sig en en lille rift på rygfinnen, og den forsvandt derfor
straks i bølgerne, da fritidsfiskeren først havde
fået befriet den fra garnmaskerne.
Langt fra alle marsvin slipper
så heldigt fra et møde med de monofile nylongarn.
Således regner man med, at der årligt dør
omkring 7.000 marsvin i garn. De lider helt enkelt en langsom
druknedød i netmaskerne.
20. august 2003
© Steen Ulnits
- Folkeafstemning om miljøet?
Oppositionen truer nu med en
folkeafstemning som et sidste skridt, hvis regeringen og miljøminister
Hans Chr. Schmidt (V) får vedtaget ændringer i Naturbeskyttelsesloven.
Specielt er det den i så fald frie adgang til at bygge
nyt langs de smukke danske kyster, der har fået oppositionen
op af starthullerne og op på barrikaderne.
Socialistisk Folkeparti vil søge
at skaffe de 60 nødvendige mandater i Folketinget, som
kræves for at afholde en folkeafstemning om lovændringerne.
Socialdemokraterne erklærer sig rede til at overveje alle
parlamentariske muligheder og dermed også det usædvanlige
initiativ fra SF'erne - en folkeafstemning.
De to partier kan i alt mønstre
64 mandater og er derfor mageligt over den tredjedel af Folketingets
medlemmer, som ifølge Grundloven er en forudsætning
for at kræve en folkeafstemning.
Det vil i så fald være
første gang siden 1963, hvor Socialdemokratiets jordlove
blev stemt ned, at Danmark har en folkeafstemning, der omhandler
andet end valgretsalder og EU-forhold.
"Hvis forringelserne
bliver som forventet, er vi klar til en folkeafstemning, selv
om vi bestemt ikke mener, at det er et middel, man skal bruge
i tide og utide."
Det sagde Jørn Jespersen, der er SF's miljøordfører.
Ifølge Jørn Jespersen
fører regeringen i dag en miljøpolitik, som slet
ikke har været varslet over for vælgerne - en miljøpolitik,
der medfører langsigtede konsekvenser for den danske befolkning
og forringelser af den danske natur. Og en miljøpolitik,
som vor minimalstatsmninister hele tiden har haft liggende klar
i lommen. Han har blot ikke turdet fortælle vælgerne
om den, før han havde regeringsmagten...
"Der er tale om vælgerbedrag,
og med regionplanudvalgets anbefalinger er der lagt op til lovændringer,
der kan få store konsekvenser for vore kystområder," mente Jørn Jespersen.
Hos socialdemokraterne erklærede
miljøordfører Pernille Blach Hansen sig enig i,
at spørgsmålet har en væsentlighed, der i
princippet godt kan begrunde en folkeafstemning.
Også partiets politiske
ordfører, Frank Jensen, understregede, at socialdemokraterne
er parate til at overveje alle parlamentariske muligheder for
at stoppe miljøministeren - herunder også en folkeafstemning.
"De skader, der sker
nu, kan man ikke lave om på, og den nuværende udvikling
går ud over de kommende generationer. Om vi i givet fald
vil gå med og støtte en folkeafstemning kræver
en nærmere drøftelse i vores folketingsgruppe, men
som udgangspunkt er vi parate til at overveje alle parlamentariske
muligheder," sagde
Frank Jensen.
"Foreløbig ved
vi slet ikke, hvad der kommer til at ske. Derfor er det et drastisk
skridt, hvor man lægger op til en konfrontation på
et helt ukendt grundlag,"
sagde Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo.
Men betryggende for den øvrige
danske befolkning at vide, at sagen altså kan ende med
en folkeafstemning, hvis Venstres altid landbrugsvenlige politikere
ikke formår at håndtere regeringsmagten ansvarligt.
20. august 2003
© Steen Ulnits
Socialdemokratiet:
Stop for svineproduktion
Miljøminister Hans Chr.
Schmidt har netop bebudet, at det fremover skal være lettere
at få tilladelse til at udvide svineproduktionen i Danmark.
Den svineproduktion, der snart runder de 25 millioner svin, og
som planlægges at vokse yderligere til 35 millioner i de
kommende år.
Oppositionen - indtil videre
kun repræsenteret af Socialdemokratiet - mener imidlertid,
at der skal sættes et foreløbigt stop for etablering
af flere og større svinefarme i Danmark. Helt konkret
kræver S, at der skal ske en individuel miljøgodkendelse
af alle landbrugsbedrifter - på lige fod med andre forurenende
industrivirksomheder. Samtidig skal landbrugets særstatus
i forhold til planloven ophæves, så naboer og natur
ikke længere skal lide under et fåtal landmænds
forurenende produktion. Moderne landbrug skal helt enkelt sidestilles
med andre forurenende industrivirksomheder - hverken mere eller
mindre.
Venstre har med det nye udspil
vist, at partiet stadig styres af landbruget, selv om dette i
dag kun tæller omkring 50.000 aktive vælgere. De
resterende 5,5 millioner danskere skal så lide under disses
miljøtyranni. Til gengæld gør landmændene
det jo med myndighedernes fulde velsignelse.
VisionsPartiet, som er nyt på
den politiske scene, og som agter at stille op til næste
valg, tilhører hverken højre- eller venstrefløjen.
Visions-Partiet vil i stedet tage stiling fra sag til sag. Det
udtaler i hvert fald stifteren til Jyllands-Posten og påpeger
samtidig, at økonomiske hensyn alt for længe har
styret udviklingen inden for dansk landbrug.
Partiet finder det klart uholdbart,
at der gives tilladelse til yderligere svineproduktion, når
nu et flertal i befolkningen er imod denne form for forurening.
På grund af lugtgenerne og de skader, som gylleproduktionen
påfører miljøet til lands og til vands.
15. august 2003
© Steen Ulnits
Fyns Amt:
Stop for svineproduktion
EU har som bekendt vedtaget det
såkaldte "vandrammedirektiv", der på mange
måder vil vende op og ned på måden, vi forvalter
vandmiljøet på.
Ingen ved endnu, hvordan dette
direktiv vil påvirke miljøforvaltningen i Danmark,
men konsekvenser vil det helt sikkert få. En af disse konsekvenser
vil givet være kompensation til danske svinebønder
med tilladelse til svineproduktion. Der venter i så fald
den danske stat en milliardregning, når myndighederne om
få år tvinges til at tilbagekøbe alle de tilladelser
til ny svineproduktion, der udstedes i denne tid.
Senest i 2015 skal Danmark nemlig
- præcis som de øvrige medlemslande - leve op til
EU's vandrammedirektiv - krav, som Danmark endnu ikke opfylder. Derfor bliver
man nødt til at fratage landmændene de tilladelser,
man netop har givet dem til større produktion og dermed
også en større forurening.
Det forudser i hvert fald vicedirektør
i Fyns Amt, Jørgen Dan Petersen:
- Det er klart, at det er
betragtelige beløb i milliardklassen, vi taler om, set
over en årrække, og det må man forholde sig
til politisk, udtaler
han til pressen.
15. august 2003
© Steen Ulnits
- Nyt sommerhus ved kysten?
Det lyder jo umiddelbart dejligt,
men der er en hage ved det. En grim én. Regionplanudvalget
har således netop foreslået, at der i visse dele
af landet åbnes op for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.
Det er miljøminister Hans Christian Smidt (V) glad for
- i hvert fald giver han udtryk for velvilje overfor at planlægge
og gennemføre byggeri i zonen.
Torben Hansen, Socialdemokratiske
medlem af Folketingets Miljøudvalg, tager derimod skarpt
afstand fra forslaget.
- Først skulle det
åbne land plastres til med gylletanke og aftægtsboliger
til landbruget. Så foreslog miljøministeren byggeri
i skovene, og nu står kystområderne for tur. Det
skuffer mig, men undrer ikke, når man ser på regeringens
besparelser og nedprioritering af dansk naturpolitik. Det åbne
land og Danmarks natur har åndenød, og trænger
bestemt ikke til flere slag under bæltestedet, siger Torben Hansen.
Torben Hansen er ikke et sekund
i tvivl om, at føres forslaget ud i livet - eller rettere
i naturen - så betaler klitheder, strandenge og kystnaturen
prisen.
- Wilhjelmudvalget dokumenterede
sidste år, at den danske natur har for lidt plads, er for
opdelt og at antallet af arter aldrig har været lavere.
Derfor undrer det mig, at miljøministeren er tilhænger
af et forslag, der truer resterne af vores sårbare kystnatur
som klitheder og enge,
siger Torben Hansen. Han påpeger, at det nu er på
tide, at miljøministeren begynder at tænke på
naturen og befolkningens naturoplevelser.
Torben Hansen er også bekymret for befolkningens adgang
til naturen i nærheden af kyst, klitter og strandenge.
- I mange sommerhusområder
dukker der automatisk skilte med "Privat" og "Adgang
for uvedkommende forbudt" op, og folk udefra bliver skubbet
hen til de offentlige parkeringspladser langt fra sommerhusejerne.
Men der er altså ingen, der skal have fortrinsret til vores
strande, påpeger
Torben Hansen.
Torben Hansen er som socialdemokrat
ikke alene om sin kritik af forslaget. Han kommes til undsætning
af Pia Christmas-Møller, politisk ordfører for
de Konservative, som ligeledes er imod:
- Vi vil ikke være med
til at molestere den enestående naur, vi har i kystnærhedszonen. Vi vil godt være med til at
se på enkelte konkrete tilfælde, hvor for eksempel
et hotel søger om tilbygning for at kunne overleve. Men
zonen skal ikke være en åben ladeport. Rapporten
fra Regionalplanudvalget er rigelig frisk i tonen, så vi
træder på bremsen, udtaler Pia Christmas-Møller.
Ingen kan efterhånden være
i tvivl om, hvem der vil ødelægge den danske natur.
Det vil landbrugspartiet Venstre, og det endda i en grad, der
er til at tage og føle på. Det må ikke være
let at være de Konservative. På den ene side er de
desperate efter at være i regering - på den anden
side er de godt klar over, at den danske natur er sårbar
og derfor må beskyttes...
31. juli 2003
© Steen Ulnits
Atomaffald nu også i laks
Det engelske anlæg Sellafield
i Cumbria har længe været i såvel myndighedernes
som miljøorganisationernes søgelys. Her oparbejdes
gammelt atombrændsel til nyt, og herfra udledes store mængder
radioaktivt spildevand til det Irske Hav.
Det kan blandt andet måles
i form af det radioaktive affaldsstof Technetium-99, som
hurtigt spredes med havstrømmene. Således kan man
nu spore Technetium-99 fra Sellafield så langt borte som
i den danske del af Kattegat. Det er et stof, som optages af
dyr og planter, hvorfra det så ophobes op gennem fødekæden.
Mest og bedst ophobes det i blæretang, som derfor er en
god indikator for stoffets spredning. Skaldyr er også gode
indikatorer.
Det er indtil videre små
doser Technetium-99, der er målt i Kattegat, men koncentrationen
vil givet stige. Da de engelske myndigheder for et par år
siden målte koncentrationen af Technetium-99 i hummere
fanget ud for Sellafield, fandt de stoffet i en koncentration,
der var 42 gange højere end EU's såkaldte "interventionsgrænse
for radioaktivitet i fødevarer efter atomulykker"!
De massive udslip af Technetium-99
fra Sellafield startede i 1994. I 1997 var sporstoffet nået
til Norges kyster, og i 1998 kom det til de indre danske farvande.
Technetium-99 nåede til Barentshavet i 1999 og til Østgrønland
i år 2001.
Indtil videre siger målingerne,
at radiokativiteten i Nordsøen og Østersøen
er omkring 10 gange større end oppe i Arktis. Endnu i
hvert fald. EU's miljøministre har dog besluttet, at udslippene
skal reduceres hurtigst muligt og bringes helt til ophør
i år 2020.
Nu har en undersøgelse
betalt af Greenpeace og udført af Southhampton University
så konstateret, at man i dag kan måle Technetium-99
fra Sellafield i opdrættede atlanterhavslaks solgt i engelske
supermarkeder. Ikke blot kunne man måle stoffet selv i
fiskene, men disse var sågar selv svagt radioaktive.
Såvel Irland som nu også
Norge har lagt ekstra pres på den engelske regering for
at stoppe eller i hvert fald begrænse udledningerne fra
Sellafield. Det har medført, at den engelske miljøminister
har strammet reglerne over for Sellafield, så forureningen
forhåbentlig bringes ned.
For øvrigt hed Sellafield
slet ikke Sellafield, da det i sin tid blev oprettet. Men efter
store radioaktive udslip og efterfølgende dårlig
presseomtale besluttede man at omdøbe anlægget fra
det oprindelig "Windscale" til det nuværende
"Sellafield" - som om det skulle hjælpe noget...
31. juli 2003
© Steen Ulnits
Laksens Dag ved Skjern Å
den 30.-31. august
I dagene den 30.-31. august afholder
Skjern Å Sammenslutningen et stort arrangement til fordel
for vildlaksen i Skjern Å.
Der er ikke tale om nogen fiskekonkurrence,
selv om man selvfølgelig kan benytte lejligheden til også
at fiske i åen. Der er i stedet tale om en række
aktiviteter, der alle har relation til laks og laksefiskeri.
Således kan man dyrke fluekastets lyksaligheder, binde
en lakseflue eller blive vist rundt på Dansk Center for
Vildlaks, hvor Skjernå-laksen opdrættes.
Under laksedagene kan man formedelst
200,- kroner fiske på alt det vand, som Skjern Å
Sammenslutningen råder over, og det er ikke småting.
I løbet af denne weekend kan selv den ihærdigste
laksefisker kun gøre sig forhåbning om at nå
gennem en brøkdel!
2003 har været et mærkeår
for såvel Skjern Å som Skjernå-laksen. Det
var nemlig i år, de nye slyngninger ved åens nedre
løb blev indviet - under stor festivitas og med fangsten
af en flot blanklaks på hele 7,5 kg taget på selve
åbningsdagen.
Siden da er der landet flere
laks med hidtil største på 11,3 kg. En lokal fluefisker
havde for alvor heldet med sig, da han på én og
samme dag landede hele to laks på henholdsvis 7,9 og 8,4
kg.
Der er således al mulig
grund til at støtte op om projektet og deltage i Laksens
Dag!
Nærmere oplysninger kan
findes på www.skjernaasam.dk
Åbent hus ved Karup Å
den 15.-17. august
Fra 15. til 17. august 2003 afholdes
for tredje gang en af Danmarks største fiskekonkurrencer.
Sidste år var der ca. 500, som deltog i konkurrencen, og
der forventes større deltagelse i år. På nuværende
tidspunkt er der således solgt 440 deltagerbeviser.
Der er præmier for mere
end 55.000 kr. og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret
af de seks kommuner, der grænser op til åen. Der
er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt
mange store præmier til de øvrige placeringer. Således
er der i år en præmie til en værdi af knap
3.000 kr., der udtrækkes blandt alle deltagere.
Karup Å Fiskekonkurrence er altid noget specielt. Dette
på grund af de mange havørreder, de store præmier
samt adgangen til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få.
Da der i år er fanget flere havørreder på
over 10 kg, forventes ikke kun lystfiskere fra Midtjylland, men
fra hele landet.
Bag konkurrencen står Karup
Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger
langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne
langs åen og har derfor undertitlen "Fra udspring
til udløb".
Det samlede overskud fra konkurrencen
gå til driften af Trevad Ørredpark, der er grundstenen
i produktionen og udsætningen af havørreder i Karup
Å systemet. I 2002 var overskuddet på ca. 75.000
kr.
Aktiviteter, spisning, indvejning,
præmieoverrækkelse med mere finder sted ved Trevad
Ørredpark, der ligger mellem Hagebro og Skive.
Yderligere oplysninger kan hentes på www.karupaa.dk
Storå-laksen fredet i fem
år
Med virkning fra 1. maj 2003
har Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) totalfredet Storå-laksen
i såvel Storåen som Nissum Fjord. Formålet
er naturligvis at redde de sidste rester af den oprindelige laksestamme,
som nu er dokumenteret via DNA-undersøgelser af arvemassen.
I forbindelse med totalfredningen
af laksen i Storåen har DFU ophævet den hidtidige
totalfredning af selve åen i perioden 15. september - 15.
april. Fremover gælder således den normale fredningstid
for havørred, nemlig 16. november - 15. januar. Lystfiskerne
har således fået mere fisketid ved åen, men
må blot ikke tage eventuelle laks - kun havørreder.
Som en ekstra bonus til lystfiskerne
har DFU også forbudt alt garnfiskeri efter ørred
(havørred og regnbueørred) i Nissum Fjord. Om alt
går efter planen, skulle der således blive flere
havørreder til Storåens faste dyrkere i de kommende
år.
15. juli 2003
© Steen Ulnits
Nye vådområder
Århus Amt, der netop har
indviet Årslev Engsø opstrøms Brabrand Sø,
har planer om flere vådområder. Det primære
formål er at fjerne den størst mulige mængde
næringssalte, inden de havner i den hårdt belastede
Århus Bugt, som sidste efterår bukkede under for
rekordstore iltsvind.
Til de nye planer hører
et område ved Egåen umiddelbart nord for Århus
by. Egå afvander direkte til Århus Bugt, men byder
ikke pt. bugtens havørreder på mulighed for opgang
og gydning. Det sørger en opstemning nederst på
åens løb for.
Amtet har også planer om
et 60 hektar stort vådområde ved Alling Å nord
for Gammel Estrup. Alling Å afvander til den lavvandede
Grund Fjord, som i mange år har lidt under eutrofiering
på grund af tilledte næringssalte. Alling Å
er selv et relativt produktivt havørredvand.
Endelig har Århus Amt barslet
med planer om et nyt vådområde i Vorup Enge ved Gudenåen
vest for Randers by. Til formålet har amtet måttet
se sig nødsaget til at ekspropriere godt 10 hektar jord
- hele ejendommen - hos en lodsejer, der ikke frivilligt har
villet acceptere det nye vådområde.
15. juli 2003
© Steen Ulnits
"Politikerne bør
stilles til ansvar for overfiskeriet"
Under denne overskrift foreslår
syv svenske professorer, at (u)ansvarlige politikere stilles
for en domstol, når de bevidst har overtrådt videnskabeligt
funderede anbefalinger om stop for overfiskeri. Det kunne være
en yderst interessant drejning af miljøpolitikken, hvis
blot dette forslag kunne realiseres. Læs selv og døm.
Svensk er slet ikke så svært endda:
"Politikerna
bör dras inför rätta för utfiskningen"
Det är med en blandning
av förtvivlan och vrede som vi tar del av "nyheten"
att 90 procent av världshavens större rovfiskar, exempelvis
tonfisk, svärdfisk, torsk och hälleflundra har utfiskats.
Vi är inte förvånade, tvärtom. Alla som
känner till något om fiske och fiskeripolitik såväl
internationellt som i Sverige kan bara konstatera att detta var
väntat.
Det är i stället
den reaktion av förvåning som präglat vissa kommentarer
till nyheten som gör oss upprörda. Den fiskeripolitik
som Sverige och en rad andra länder bedrivit under lång
tid måste oundvikligen resultera i de problem vi nu ser
i fråga om rovfiskarna.
Vi vet sedan länge att
fisket i praktiskt taget alla världens fiskeriområden
ligger på eller över den gräns som bestånden
tål. Nästan alla världens fiskarter som har större
kommersiell betydelse överfiskas, ofta långt över
hållbar bärkraft. Bara i Atlanten beräknas 64
viktiga fiskbestånd vara överfiskade.
Fiskeriexperterna har varnat
och varnat men utan att deras varningar tagits på allvar.
Fiskeripolitiken, även den svenska, har genomgående
bortsett från de biologiska förutsättningarna
och begränsningarna och fortsatt att medge ett fiske över
eller mycket över arternas produktionsförmåga.
Som en följd ser vi år för år hur bestånden
minskar, hur medelstorleken på fiskarna minskar och hur
en allt större andel av fiskarna fångas innan de blivit
könsmogna.
Samma skeende har fiskeribiologerna
belagt genom omfattande forskning om bestånden av torsk,
hälleflundra, långa och en rad andra viktiga fiskarter.
Fisket fortsätter till dess utbytet är under lönsamhetsnivå,
och då söker man upp något annat bestånd
och börjar om på nytt. Exemplen är otaliga.
Det som gör oss så
ytterligt besvikna är att denna katastrofala destruktion
av en potentiellt förnyelsebar naturresurs har skett med
politikernas godkännande och under total nonchalans gentemot
all vetenskaplig expertis.
Hur kan våra politiker,
främst de som är ansvariga för fiskefrågorna,
medvetet bedriva en politik som uppenbarligen leder till att
vi förstör en viktig resurs för nuvarande och
inte minst för kommande generationer?
Varför bortser man från
de biologiska förutsättningarna, och varför faller
man totalt till föga för yrkesfiskets påtryckningar,
trots att detta betyder att man sviker sin egen miljöpolitik
för att nu inte tala om levnadsvillkoren för framtida
generationer?
Vi anser att de politiker
som burit ansvaret för Sveriges kraftlösa och destruktiva
fiskeripolitik borde ställas till svars för sitt fögderi.
Fiskefrågorna är visserligen inte de enda där
man haft svårt att hantera en förnyelsebar naturresurs
på ett ansvarsfullt sätt. Men det är definitivt
ett av de värsta exemplen på ett kortsynt utnyttjande,
trots upprepade deklarationer om hållbar och långsiktig
förvaltning.
Eftersom det trots dessa deklarationer
uppenbarligen varit omöjligt att få till stånd
ett hållbart utnyttjande av den resurs som fiskerinäringen
är beroende av är det dags att fundera i nya banor.
Det finns internationella tribunaler där politiker och andra
ställs till svars för brott mot konventioner om mänskliga
rättigheter. Vi anser att det finns ett behov av internationella
tribunaler som ställer till svars sådana makthavare
som i fullt medvetande om konsekvenserna bryter mot internationella
överenskommelser och konventioner om vår miljö
och våra naturresurser.
Mot detta förslag kommer
näringens företrädare och inblandade politiker
säkert att invända att "nu har vi en ny gemensam
fiskeripolitik inom EU, och det kommer att lösa problemen".
Detta skulle vara ett bara alltför typiskt exempel på
den reaktion som brukar komma från fiskeriförvaltningen
- man tar ut segern i förskott, för efteråt kan
vara för sent!
Med facit i hand - utarmade
fiskbestånd och därmed förödd miljö
i våra hav - är det hög tid att döma för
gjorda handlingar och inte låta de ansvariga komma undan
på grundval av löst prat och fromma förhoppningar
om framtiden. Naturresurser fogar sig inte efter ideologiska
drömmar - deras hållbarhet avgörs inte av politiska
programförklaringar och parlamentariska utredningar. Om
rekryteringen av ny fisk till ett bestånd inte kompenserar
för dödligheten, försvinner beståndet. Så
oerhört enkelt är sambandet.
Olof Lindén
Professor, World Maritime University och Kalmar högskola
Sture Hansson
Docent, Stockholms Universitet
Hans Ackefors
Professor emeritus, Stockholm Universitet
Rutger Rosenberg
Professor, Kristinebergs marinbiologiska station, Göteborgs
Universitet
Staffan Ulfstrand
Professor emeritus, Uppsala Universitet
Lars Ove Eriksson
Professor, Statens lantbruksuniversitet, Umeå
Lennart Persson
Professor, Umeå Universitet
Såvidt de syv svenske professorer,
der har fået nok af uansvarlige politikere, som ikke vil
lytte til videnskaben, når denne anbefaler begrænsninger
i fiskeriet - så ødelæggende overfiskeri undgås...
12. juli 2003
© Steen Ulnits
Bæverbestanden bare bedre
Som bekendt blev der i 1999 under
megen postyr udsat 18 bævere ved Flynder Å i Klosterhede
Plantage. Skov- og Natyrstyrelsen havde til formålet importeret
dyrene fra Tyskland, mens man ikke kan acceptere laks fra Sverige
til udsætning i Gudenåen. Forstå det, hvo som
kan. Logik er der i hvert fald ikke i det - politik derimod.
Anyway, de 18 udsatte bævere
lever og har det godt. Så godt, at de nu er blevet til
45 dyr, der på godt og ondt påvirker det nordvestjyske
landskab. Det er bæverens natur at stemme vandløb
op, så de danner en lille sø - en bæverdam,
hvor mange dyr og fugle trives godt. Til formålet fælder
bæverne en masse træer, som de bruger til dæmningsbyggeriet.
Det giver lysninger i skoven og lys til den ellers mørklagte
skovbund.
Efter nogen tid flytter bæverne
til et nyt skovområde, hvor de igen begynder at fælde
træer og bygge dæmninger. Den gamle bæverdam
bliver da til en såkaldt "bævereng", der
langsomt gror til og bliver til skov igen. Dette tager typisk
20-30 år, og da vil bæverne atter kunne vende tilbage
til området, de forlod.
Sportsfiskerne frygter imidlertid,
at bæverne med deres opstemninger vil hindre laksefiskenes
adgang til deres livsvigtige gydepladser, og protesterede derfor
mod udsætningen.
3. juli 2003
© Steen Ulnits
Fuld fart på Furesøen
Den nordsjællandske Furesø
er en af landets største og dybeste søer. Desværre
er den også ganske eutrofieret (:forurenet med næringssalte),
hvilket går ud over vandets klarhed og rovfiskenes trivsel.
Til gengæld blomstrer bestanden af skidtfisk såsom
skaller og brasen i det uklare vand, hvor gedder, sandarter og
aborrer ikke længere kan holde dem i skak.
Det skal der nu gøres
noget ved. Løsningen bliver en kombination af bio-manipulation
og iltning af søens dybeste steder á la Hald Sø
ved Viborg. Det er planen, at der i alt skal opfiskes 100 tons
skidtfisk, hvoraf de første 80% forventes fjernet i løbet
af de næste 2-3 år. Samtidig skal der pumpes ilt
ned på dybder indtil 37 meter - søens dybeste sted.
Restaureringen, der forventes
afsluttet inden 2008, vil koste skatteyderne den nette sum af
22 millioner kroner.
3. juli 2003
© Steen Ulnits
|
