|
Aktuelt
3. kvartal 2002
EU: "Ned med fiskeriet!"
EU er i fuld gang med at reformere
fiskeriet inden for det europæiske fællesskab. Af
det seneste udspil til en ny fiskerireform fremgår følgende
interessante ting:
Man må så blot håbe,
at disse forslag vil slippe helskindet igennem det enorme bureaukrati,
der omgiver alle beslutninger i EU. Intentionerne er nemlig rigtig
gode.
29. september 2002
© Steen Ulnits
Kristeligt Folkeparti: "Ud
med Lomborg!"
I Kristeligt Folkepartis netop
fremsatte finanslovsudspil foreslår man, at det nye Institut
for Miljøvurdering - ledet af kontroversielle lektor Bjørn
Lomborg - nedlægges, så man sparer millionudgiften
hertil.
Hvis dette er konsekvensen af
et kristent livssyn - at miljøet må komme før
profitten - så skulle man måske overveje at konvertere
til listeQ, når vi næste gang får mulighed
for at stemme...
29. september 2002
© Steen Ulnits
Nu skal skarven skydes
På Ringkøbing Fjord
og i Oksbøl Statsskovdistrikt har man netop påbegyndt
det, mange fiskere drømmer om rundt omkring i landet:
En systematisk udryddelse af den forhadte skarv.
Formålet er at se, om en
markant reduktion af skarvbestanden vil gøre det muligt
for fiskebestanden atter at vokse sig stor og sund. Pt. er der
intet fiskeri tilbage på Ringkøbing Fjord, og det
giver man fra lokalt hold skarven skylden for. På det seneste
har skarven taget de nye vådområder langs den retablerede
Skjern Å i besidelse - til stor fortrydelse for lokale
fiskere, der nu frygter for laksen i åen.
Man har forsøgsvis tilladt
jagt på skarven i tre år. Samtidig optrapper man
smøring af skarvæg i kolonierne, så antallet
af unger også reduceres. Kunne man dog blot få lov
til det samme overalt i landet...
29. september 2002
© Steen Ulnits
Sælpest - nu også
i Østersøen
Sælpesten, som indtil for
nylig syntes i aftagende, er nu blusset op igen. Sidste gang
var det i Vadehavet, man havde registreret den. Nu er det i Østersøen,
hvor der er konstateret sælpest på den tyske østersøkyst
nær Rügen. Østersøen havde ellers holdt
sig sygdomsfri til dato - den danske sælkoloni ved Rødsand
ud for Gedser inklusive.
I alt har sælpesten kostet
omkring 12.000 nordeuropæiske sæler livet siden udbruddet
i det sene forår 2002. Alt tyder nu på, at flere
vil komme til, inden sælpesten igen klinger af. Når
sælbestanden atter har nået et bæredygtigt
niveau.
Sælpest er for øvrigt
det almindelige danske navn for virus-sygdommen, der bærer
det fornemme latinske navn "Phocine Distemper".
29. september 2002
© Steen Ulnits
Københavnske søforklaringer
For nogen tid siden annoncerede
Københavns Kommune, at man snart ville få vand af
badekvalitet i Sortedams Sø, Peblinge Sø og Skt.
Jørgens Sø. Blot skulle man først have ryddet
op efter årtiers økologisk ubalance. Søerne
i det indre København skulle kort sagt biomanipuleres.
Der skulle opfiskes store mængder voksne skidtfisk såsom
skaller og brasen, og der skulle udsættes store mængder
geddeyngel til fortsat bekæmpelse af skidtfiskenes nye
yngel.
Så vidt så godt.
Opfiskningen af skidtfisk er kommet godt i gang, og den 17. maj
blev så de første smågedder sluppet ud i de
gamle voldgravssøer. Imidlertid ser de ikke ud til at
have klaret sig ret godt - med den relativt klarvandede Skt.
Jørgens Sø nær Planetariet som en markant
undtagelse. Her har gedderne bedre fysiske forhold end i de øvrige
to søer, og her kan gedderne nyde godt af et springvand,
som permanent mætter dele af søens vand med ilt.
Der blev sat omkring 15.000 stykker
geddeyngel ud i hver af de tre søer, og i Skt. Jørges
Sø trives de tilsyneladende godt. Det gør de imidlertid
ikke i Peblinge Sø og Sortedams Sø, hvor mange
tilsyneladende er bukket under for iltmangel, kannibalisme eller
mangel på skjulesteder. For at sikre de nye smågedder
skjulesteder i de ellers betonkantede søer med manglende
bredzone søsatte kommunen godt 2.000 grantræer,
der skulle agere skjulesteder for de mange gedder.
Imidlertid måtte man placere
grantræerne 50 meter fra bredden ude på 2-3 meter
vand, da det lave vand nær bredderne var reserveret forsøg
med introduktion af nye vandplanter. Og de små gedder lader
ikke til at være trukket ud på så dybt vand,
hvilket er ganske mod deres naturlige opførsel. Små
gedder holder nemlig til på lavt vand, hvor de har den
fornødne beskyttelse. Det har de ikke på 2-3 meter
vand.
Alt tyder således på,
at Københavns Kommune har været lovligt ambitiøse
i deres satsning. At de har sat for mange initiativer i gang
på samme tid og ikke har taget geddernes biologi med i
betragtning. Søerne i det indre København er kunstige
med meget anderledes forhold end almindelige danske søer.
Det burde der være taget højde for.
24. september 2002
© Steen Ulnits
Grønlandsk imødekommenhed
Så lykkedes det alligevel
- langt om længe. Efter mange og lange forhandlinger mellem
islandske Orri Vigfusson fra North Atlantic Salmon Fund (NASF)
og den grønlandske fangerorganisation KNAPK har atlanterhavslaksen
nu fred ved Grønland.
Som bekendt er farvandet mellem
Grønland og Canada - det smalle Davisstræde - ædeplads
for en meget stor del af Nordeuropas laksebestande. Således
stammer 40-50% af laksene her fra Europa, mens de resterende
50-60% stammer fra Nordamerika - primært Canada. Det har
derfor længe været en torn i øjet på
laksefiskere verden over, at Grønland, som selv kun råder
over en enkelt og meget beskeden lakseførende elv, har
brandskattet alverdens laksebestande, når disse i sommermånederne
har fourageret i grønlandske farvande.
Alverdens fiskeribiologer har
i årevis råbt vagt i gevær, når North
Atlantic Salmon Commission (NASCO) hvert år tildelte Grønland
en laksekvote så stor, at grønlænderne i mange
tilfælde slet ikke formåede at fiske den op. Der
var simpelthen ikke så mange laks at fange, som kvoten
gav lov til, og alverdens fiskeribiologer anbefalede da også
et totalt stop for dette ikke-bæredygtige fiskeri.
Men grønlænderne
og fangerorganisationen KNAPK modsatte sig længe et samarbejde
med den øvrige verden. De mente - med nogen rette - at
de var i var deres fulde ret til at høste af de laks,
der voksede sig store i grønlandske farvande. De så
fangsten som en slags "græsningsafgift". Det
var jo heller ikke deres problem eller skyld, at atlanterhavslaksen
som art var truet. Det skyldtes i stedet misrøgt i laksenes
hjemlande.
Nu har parterne imidlertid fundet
hinanden. Således har NASF og NASCO netop indgået
en 5-årig aftale, hvor grønlænderne undlader
enhver form for erhvervsfiskeri efter laks i grønlandske
farvande. Kun et meget begrænset fiskeri til eget forbrug
er fortsat tilladt.
Grønlandske KNAPK har
dog fået indføjet i aftalen, at den kan opsiges
når som helst, dersom de øvrige lakselande i Europa
eller Nordamerika ikke gør noget for at begrænse
skaderne i deres egne lande. Hvilket jo kun er rimeligt nok.
Aftalens vigtighed understreges
af, at NASCO i 2002 har tildelt Grønland retten til at
fange 55 tons svarende til 20.000 voksne atlanterhavslaks. Disse
laks slipper nu i stedet helskindet hjem til deres fødevandløb
i Europa og Nordamerika - for at gyde og sikre slægtens
beståen.
Hatten af for endnu en sejr til
NASF og utrættelige Orri Vigfusson fra Island!
24. september 2002
© Steen Ulnits
Garnforbud i Mexico
Det går fremad i kampen
mod garnfiskeriet i Nordamerika. Først var det garnforbuddet
i Florida, som blev effektueret for nogle år siden. Og
nu senest er det lykkedes at komme i gang med et tilsvarende
garnforbud på den anden side af det store kontinent - i
Mexico, hvor der nu er forbud mod garn i et område ved
East Cape på den Californiske Halvø.
Beslutningen blev taget den 16.
april efter en serie ophedede debatmøder. Som om det ikke
var varmt nok i forvejen på de kanter... Det nye garnfrie
område strækker sig fra byen El Cordonal og sydpå
til Los Frailes - en egn, hvor sportsfiskeriet og tilrejsende
fisketurister traditionelt betyder rigtig meget for lokaløkonomien.
Således er over 70% af de tilrejsende turister her sportsfiskere.
Hovedmanden bag det nye garnforbud
er Van Wormer, direktør for den lokale turistindustri.
Sammen med lokale sportsfiskere sætter han nu sigtet efter
et garnforbud overalt på den Californiske Halvø.
Han ønskes al mulig held
og lykke!
20. september 2002
© Steen Ulnits
Flere og flere fluefisker
Fluefiskeriet er den gren af
lystfiskeriet, der vokser hurtigst i disse år. Det viser
såvel salgstallene fra grejbranchen som en ny amerikansk
undersøgelse. I USA er der således 11 mio. mennesker,
der fluefiskede mindst én gang sidste år. Der er
6,5 mio. fluefiskere over 16 år i USA, hvoraf 40% er mænd
fra 45 år og opefter. 25% er kvinder - en 16% stigning
siden 1995.
Hver af disse personer har i
snit fluefisket i 17 år, og hver ejer i snit godt 2 fluestænger.
I det hele taget kan man konkludere, at fluefiskere gennemgående
bruger flere penge og mere tid på deres hobby end de fleste
andre lystfiskere.
Det er kort sagt et engageret
folkefærd, vi her har med at gøre - et købedygtigt
publikum af stor og stigende interesse for grejbranchen.
20. september 2002
© Steen Ulnits
De 170.000 søers land
I lille Danmark er der imponerende
mange søer. Således viser den seneste opgørelse
fra Skov- og Naturstyrelsen, at vi her i landet har ikke færre
end 170.000 større eller mindre søer. I sig selv
et imponerende og overraskende stort tal, men hvad mere overraskende
er - det stiger støt!
Hvert år kommer således
omkring 700 nye søer til - i snit to nye hver eneste dag
året rundt. De fleste er nygravede vandhuller af mindre
format - de færreste er større vandområder,
som er genskabt efter tidligere tiders regulering og afvanding.
I gamle dage var op mod 20% af
de danske skove dækket af vand - i form af større
eller mindre søer. I løbet af de seneste 200 år
er disse vandområder imidlertid forsvundet, godt hjulpet
på vej af mennesket, der hellere ville have mere skov og
mindre vand. De oprindelige 20% vand var således blevet
reduceret til blot 3-4%.
Men nu er udviklingen vendt.
I de seneste 5 år har Skov- og Naturstyrelsen nemlig anlagt
flere end 450 nye småsøer og vandhuller i de danske
skove. Altsammen for at gøre dyre- og plantelivet i skovene
mere varieret - til glæde for såvel de mennesker,
der går tur i skoven, som de dyr og planter, der lever
der.
For øvrigt så åbnede
jo netop Skov- og Naturstyrelsen for ikke så længe
siden et stort antal statsejede søer for lystfiskeri.
Nu mangler vi så blot, at vore mange søer også
får det godt. Det har de nemlig langtfra, hvilket sort
på hvidt dokumenteres i EU's seneste statusrapport over
de ferske vandområder i Europa. Faktisk har mange af dem
det rigtig skidt - eutrofierede og overgødskede med næringssalte
fra især landbruget.
15. september 2002
© Steen Ulnits
Mere natur beskyttes
EU har tidligere kritiseret Danmark
for ikke at ville beskytte fornødent med dansk natur ifølge
EU's såkaldte "habitatdirektiv". Men nu har den
danske miljøminister Hans Chr. Schmidt afleveret en ny
liste over naturområder, som bør beskyttes i særlig
høj grad.
Det drejer sig om 49 helt nye
naturområder, og samtidig foreslås 30 af de hidtil
beskyttede områder udvidet. Alt i alt vil 254 specielt
udpegede naturområder fremover nyde særlig beskyttelse
ifølge habitatdirektivet. Hermed er 7,5% af det danske
land omfattet af EU's bestemmelser om beskyttelse af særligt
truede eller på anden måde bevaringsværdige
habitater for dyr, fugle og planter. Og hermed har Danmark rettet
ind efter kritikken fra EU i 1997-98.
7,5% af Danmark kan lyde som
meget, men alligevel ligger Danmark helt i bund, når der
sammenlignes med andre EU-lande. Således ligger gennemsnittet
på 14%, mens et land som Spanien har udpeget hele 20% af
landet som særligt bevaringsværdigt.
Og det er langt fra alle grundejere
her i landet, som er lykkelige over nu at eje "særligt
beskyttelsesværdige naturområder". De er nemlig
pålagt restriktioner for den fremtidige brug, som kan koste
dem penge i form af mindsket indtjening. Og der ydes ingen erstatning
eller kompensation. Det var blandt andet derfor, at den danske
del af Vadehavet ikke blev indlemmet i Verdens Naturarv - trods
indstilling fra den daværende danske miljøminister
Svend Auken.
Ejere af de særlige naturområder
må fremover ikke ændre på brugen af arealerne
uden først at søge om godkendelse til eksempelvis
regulering af vandløb, dræning af engarealer, indvinding
af vand og lignende.
Regeringen har årligt stillet
70 millioner kroner til rådighed til direkte naturpleje.
Hertil kommer så tilskud fra EU, som netop har bevilget
20 mio. kr til naturpleje på den jyske klithede. Miljøministeren
forestiller sig videre, at naturplejen fremover skal udmønte
sig i en art medejerskab staten og lodsejerne imellem. Stiller
en kommune eksempelvis op med et stykke bar jord, kommer staten
og planter træerne til en ny skov.
15. september 2002
© Steen Ulnits
Fra havneslam til piletræ
Med regelmæssige mellemrum
skal havne renses op for bundfældet slam, så den
fornødne vanddybde til store skibe opretholdes. Det opgravede
slam er imidlertid et problem, da det indeholder store mængder
miljøskadelige stoffer og derfor ikke blot som tidligere
kan "klappes" (dumpes) på udvalgte steder.
Bundslammet indeholder forskellige
tungmetaller såsom kviksølv fra tidligere tiders
bejdsning af såsæd og tin fra algehæmmende
bundmaling til skibe. Ikke mindst det ekstremt giftige tributyltin
(TBT) er et stort og stigende problem i stærkt trafikerede
farvande og havneområder. Det er et hormonlignende stof,
som vides at forårsage kønsforstyrrelse hos forskellige
lavere dyr og fisk.
Det er derfor blevet stedse vanskeligere
at opnå tilladelse til såkaldt "klapning"
af det oppumpede bundslam. Disse problemer har fået Nakskov
Kommune til at tænke i nye baner. Her har man etableret
et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet samt de amtslige
virksomheder Grønt Center og Syd-Tek om et projekt, der
ledes af entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S.
Projektet går i al sin
korthed ud på at uskadeliggøre de farlige stoffer
i det oppumpede bundslam fra havnebassiner. Allerførst
skal slammet centrifugeres i en hydrocyklon, hvorved store og
små partikler adskilles. Tungmetaller og TBT binder sig
til de små partikler i et leragtigt materiale, som siden
spredes ud over et 10.000 kvadratmeter stort pilebed.
Her skal solens UV-stråler
uskadeliggøre TBT, mens pilebuskene skal optage tungmetallerne.
Siden skal pilekvistene brændes, hvorved tungmetallerne
vil koncentreres i asken, der siden kan deponeres forsvarligt
- i små mængder. Det er håbet, at man på
denne måde vil kunne udskille de skadelige 5-10% af det
oppumpede slam fra de uskadelige 90-95%. I så fald kan
der spares mange penge på deponering af det giftige slam.
15. september 2002
© Steen Ulnits
Sælpest aftagende - og dog
Indtil videre er knap 2.000 sæler
nu registreret døde af den sælpest, der startede
i danske farvande engang i maj måned. Det er dog under
20% af den samlede bestand, og intet tyder pt. på, at sælpesten
vil halvere bestanden, som den gjorde sidst i 1980'erne. Sygdommen
havde denne gang ikke ramt vigtige sælområder som
Vadehavet, Limfjorden og Rødsand ved Gedser.
På Anholt og Læsø,
som tidligt blev ramt af sælpesten, var antallet af døde
sæler kraftigt aftagende. Alt tydede således på, at
den danske sælbestand i denne omgang var sluppet med (sæl)skindet
på næsen. - At den måske havde udviklet en
form for resistens efter sælpesten i 1980'erne?
Men nu har sagen så taget
en fornyet drejning. Vadehavet, som længe holdt sig fri
af sælpesten, er nu blevet ramt. Først i den tyske
og hollandske del og nu senest også i den danske. I hvert
fald er der i den tyske del af Vadehavet fundet over 1.000 døde
sæler - et tal, der stiger med omkring 100 hver dag. Og
nu har man så i den seneste tid oplevet, at døde
sæler også er skyllet i land på Rømø
og Fanø.
Man regner med, at den danske
del af Vadehavet rummer omkring 3.000 sæler - op mod en
tredjedel af den samlede danske bestand. Uden at der dog er statistisk
belæg for det, så tyder tidligere tiders fangster
af havørreder i vadehavsåer som Vidåen på,
at der er en sammenhæng mellem store sælbestande
og små havørredbestande. Interesserede kan læse
mere herom i min bog "Jyllands Bedste Fiskevande".
15. september 2002
© Steen Ulnits
Penge i P&T
Pengepræmier har altid
været et godt lokkemiddel, når det gjaldt konkurrencer
af den ene eller anden slags. Vi lystfiskere har imidlertid altid
måttet skule til kollegerne på den anden side af
dammen, når det drejede sig om pengepræmier. "Over
there" er det nemlig helt almindeligt med pengepræmier
på både 10., 20. og 30.000 kroner - selv ved mindre
fiskekonkurrencer.
Men fat mod. Nu behøver
man ikke længere krydse Atlanten for at dyste om store
penge. Nu kan man såmænd nøjes med at deltage
i det hjemlige DM i Put & Take, hvor vinderen honoreres med
ikke mindre end 100.000,- gode, danske kroner! Andenpræmien
er en drømmerejse til Azorerne for to - til en værdi
af ikke mindre end 44.000,- kroner. Tredjepræmien er en
rejse for to til Lough Corrib i Irland. Der er præmier
i form af fornemt Scierra fluegrej til de ti bedste fiskere.
Det danske mesterskab i Put &
Take-fiskeri 2002 løber af stabelen i løbet af
efteråret. Den indledende runde finder sted lørdag
den 15.9 og søndag den 29.9. Der er således to forskellige
startdatoer at vælge imellem. Semifinalen afholdes lørdag
den 5.10., mens finalen finder sted lørdag d. 12.10.
Deltagelse koster kr. 350,-.
Nærmere oplysninger om det kommende DM i Put & Take
kan findes på TV 2's Tekst-TV side 636 eller www.lystfiskeri.dk
på internettet.
8. september 2002
© Steen Ulnits
Nyt spritudslip på Sjælland...
Jamen, det er da utroligt, som
de drikker på Sjælland - fiskene, altså. I
hvert fald er det nu tredje gang på kort tid, at sjællandske
alkoholproducenter slipper store mængder alkoholdigt (!)
vand ud i åerne - med fiskedød til følge.
I juli var det Tryggevælde
Å, der måtte lægge ryg til hele to udslip af
alkoholdigt vand fra De Danske Spritfabrikker - først
37.000 liter Gammel Dansk og siden 6.000 liter whisky. Senest
er det så Faxe-bryggerierne, der har lukket 400 kubikmeter
spildevand direkte ud i den lille Fakse Å, hvor det totalt
har udryddet fiskebestanden på en 6-7 km lang strækning
af åen.
7. september 2002
© Steen Ulnits
- Furesøen i farezonen?
Jævnfør de sidste
års debat om retablering af Furesøen, er man nu
ved at have et projekt til 22 millioner klar. Projektet omfatter
blandt andet opfiskning af skidtfisk med vod i Store Kalv og
kanalerne samt garnfiskeri i selve søen. Desuden skal
der opsættes et iltningsanlæg à la Hald sø,
og endelig skal søens kommuner lave større aflastningsbassiner,
så den regelmæssige udledning af urenset spildevand
til Danmarks dybeste sø kan stoppe.
Projektet er startet med forsøgsfiskeri
her i sommer, og nu er der kommet tilsagn fra EU om støtte
på 9 millioner kroner. Frederiksborg Amt har bevilget halvdelen
af resten, og så mangler der stadig 6 1/2 million kroner.
Københavns Amt er hoppet fra, da man finder projektet
mere end tvivlsomt, så længe rensningsanlægget
ved Stavnsholt i Farum kommune får lov at forurene videre.
Farum kommune har som bekendt
meget ondt i økonomien efter afsløringerne af Peter
Brixtoftes rundhåndede lånoptagelser til tvivlsomme
projekter. Det
er således usikkert ,om der kan skaffes penge nok til en
gennemgribende retablering af Furesøen.
Til alt held melder lokale lystfiskere
om godt fiskeri efter såvel gedder som aborrer og sandart
i den store og dybe sø, der rent faktisk ligger ved grænsen
til Storkøbenhavn.
7. september 2002
© Steen Ulnits
Sæler sulter og torsken
trues
Engang havde man på fiskebankerne
ud for Newfoundland i Canada verdens største bestand af
torsk. Den var så stor, at den engang var hele eksistensgrundlaget
for de tidlige tilflyttere i denne provins. Og så stor
, at verdensrekorden for torsk - en fisk på over 40 kg
- netop stammer fra Newfoundland.
Men også her gik det galt.
Menneskelig grådighed kombineret med stedse bedre fangstmetoder
medførte, at torsken i 1980'erne på det nærmeste
uddøde. I hvert fald decimeredes bestanden til et niveau
så lavt, at det ikke længere kunne brødføde
den eksisterende fiskeflåde. Først meget sent tog
den canadiske provinsregering problemet alvorligt - i 1992 med
et totalforbud mod alt torskefiskeri.
De lokale fiskere blev meget
fornærmede og bedyrede, at der skam stadig var torsk nok.
Man skulle blot finde dem først! Staten ville imidlertid
ikke høre på fiskernes altid forudsigelige protester,
men opretholdt det totale torskestop i to år. I 1994 løsnede
man forsøgsvis lidt på grebet og tillod et begrænset
og stærkt kontrolleret torskefiskeri.
Biologerne havde regnet med,
at torskebestanden ville forøges med omkring 15% om året,
hvis den fik helt fred. Bestanden voksede imidlertid kun med
en tredjedel af det forventede, hvilket overraskede biologerne.
Hvad de ikke lige havde taget højde for, var at sælbestanden
også var blevet fredet - og at den var 3-doblet i det samme
tidsrum...
7. september 2002
© Steen Ulnits
Skarven atter i skudlinjen
Som tidligere omtalt på
denne side, så har man fundet et konkret eksempel på,
at skarven kan være vært for den blandt fjerkræavlere
så frygtede Newcastle Disease. Således fandt man
sidste år den pågældende virus. PMV1 også
kaldet, på en dødfundet skarv fra Sjælland.
Nu samler interessen sig atter
om skarven - nu som eneste konkrete bud på en mulig smittebærer.
Med Europas største skarvbestand på 150.-200.000
fugle er det jo oplagt at se på den danske skarv, når
nu man definitivt ved, at den sorte fugl kan bære smitten.
Og når man så samtidig
i dagspressen kan læse, at tyske vildsvin skydes ned, så
snart de nærmer sig Kieler-Kanalen og dermed den dansk-tyske
grænse - af frygt for mulig smitte med svinepest fra tyske
vildsvin til danske tamgrise - så var det vel også
muligt at reducere den danske bestand af skarver? I så
fald gerne til det halve.
Vi må håbe, at danske
fjerkræavlere har magt nok til at presse noget sådant
igennem politisk - når nu svineavlerne sågar har
indført skydepræmier på de stakkels få
vildsvin, der måtte nærme sig dansk territorialfarvand!
For øvrigt med det resultat, at de danske farvande nu
lider under det værste iltsvind i 25 år - som følge
af gyllen fra den enorme danske svineproduktion...
7. september 2002
© Steen Ulnits
Slut med fiskeriauktion i Århus
Da jeg i sin tid kom til Århus
for at læse biologi på universitetet, var der for
alvor fisk i Århus Bugten. Så mange, at 10 kg's torsk
ikke var usædvanlige, hvis man fiskede i dybderne ud for
Sletterhage. Og så mange, at ikke færre end 40 kuttere
havde deres faste base i Århus fiskerihavn, hvor fangsterne
blev landet og handlet på fiskeriauktionen.
Siden er det gået støt
ned ad bakke. Vandmiljøet er blevet dårligere, og
fiskemetoderne er blevet mere effektive. Tilsammen har det medført,
at fiskebestanden i Århus Bugt i dag er på det laveste
niveau i mange år. Hvor man tidlligere - for blot et par
år siden - stadig kunne fylde et par baljer med flotte
torsk efter nogle få timer med fiskestangen, er torsk over
mindstemålet nu ved at være et særsyn. Faktisk
er det i perioder nemmere at fange en havørred over målet
end en torsk...
Problemet er selvskabt - og selvregulerende.
I takt med at fiskeriet efter især torsk blev stadigt dårligere,
måtte flere og flere erhvervsfiskere lægge op. I
dag er der kun én fuldtids erhvervsfiskeri på bugten,
og han indrømmer selv, at nedtællingen også
er begyndt for hans vedkommende.
Seneste resultat af denne krise
er blevet, at Århus Fiskeriauktion nu lukker - trods det
mærkværdige i, at auktionen netop er blevet nyrenoveret
for hele 10 millioner kroner - heraf 4 doneret af EU...
En lokal fiskehandler har dog
taget initiativ til, at de renoverede bygninger i stedet skal
indrettes til fisketorv med café - indtil forhåbentlig
bedre tider for fiskeriet kan genoplive auktionen.
31. august 2002
© Steen Ulnits
- Snart slut med fisk i Århus
Bugt?
For fjerde år i træk
er Århus Bugt ramt af omfattende iltsvind. Og hvor det
årligt tilbagevendende iltsvind normalt optræder
senere på sommeren og plejer at være koncentreret
om de indre områder af bugten, er iltsvindet i år
langt mere omfattende. Således er der nu konstateret omfattende
iltsvind helt ude i det åbne og strømstærke
farvand omkring Sletterhage og Hjelm.
Dermed oplever Århus Bugt
det værste iltsvind i 25 år - trods diverse mere
eller mindre virkningsløse vandmiljø-handlingsplaner.
I de indre dele af Århus Bugt er der nu iltmangel på
dybder større end 10 meter, mens man skal ud på
15-20 meter vand, før det bliver kritisk ved Sletterhage
og Hjelm. Herude er der mange steder dybere end 40 meter, og
det er derfor store områder, som er ramt af det tidlige
iltsvind.
De hårdest ramte områder
findes dog i bunden af Kalø Vig, hvor mængden af
bunddyr nu er halveret; i farvandet ud for den ydlige del af
Århus by samt i Ebeltoft Vig, hvor der meldes om selvdøde
fladfisk i garnene. På disse steder er iltindholdet helt
nede på under 2 mg ilt pr. liter - så lavt, at fiskene
kvæles.
Amtets biologer er ikke i tvivl
om årsagen til det tidlige og omfattende iltsvind. 2002
har nemlig været rig på nedbør, som har vasket
store mængder næringssalte fra landbrugets overgødskede
marker - primært kvælstof, som siden havner i de
indre danske farvande. Kun i tørre år som 1996 og
1997 blev der vasket så få næringssalte ud
fra landbruget, at vi undgik efterfølgende iltsvind af
nævneværdigt omfang.
De mange næringssalte får
især furealgerne til at blomstre op. Når de dør,
synker de til bunds, hvor de rådner op - under brug af
ilt. Jo flere alger desto større iltforbrug ved bunden.
Og jo varmere vand desto hurtigere går det. Netop denne
sommer har jo været varmere end normalt - med vandtemperaturer
over 20 grader mange steder.
Myndighederne stå magtesløse
over for dette problem, som primært det intensive danske
landbrug påfører havmiljøet. Og som nu har
fået oppositionen til at foreslå en særlig
afgift på kvælstof i landbruget. I hvert fald har
såvel S som SF meldt ud, at de ønsker en sådan
afgift indført for at begrænse kvælstofforbruget.
Men indtil dette eventuelt bliver
en realitet - og det bliver definitivt ikke tilfældet
under denne regering - er der kun tilbage at håbe. På
hård vind fra øst, som kan bringe iltrigt overfladevand
ind i Århus Bugt. Og på en begænsning af væksten
i den denske svineproduktion, der jo leverer gylle i nærmest
ufattelige mængder til det danske vandmiljø.
Hold så endelig fingrene
fra de endnu levende muslinger fra bugten. De kan nemlig være
giftige på grund af algerne - hvis de altså ikke
er døde allerede...
31. august 2002
© Steen Ulnits
"Rystende, uansvarligt og
en miljømæssig katastrofe"
"Rystende, uansvarligt
og en miljømæssig katastrofe for vandmiljø,
fisk og de rekreative muligheder for Randers`s og omegnens borgere".
Så kort beskriver det socialdemokratiske
folketingsmedlem fra Randers, Torben Hansen, miljøministerens
plan om at forlænge Tangeværkets koncession i yderligere
5 år. En forlængelse, der iflg. Torben Hansen, vil
sætte naturgenopretningen i Gudenåsystemet i stå,
til ubodelig skade for naturen, fiskelivet og vandkvaliteten.
"Gudenåsystemet
har brug for et langt omløbsstryg ved Tange Sø
og ikke en udsættelse på yderligere 5 år", understreger han.
Torben Hansen vil derfor
i den kommende tid stille ministeren spørgsmål om
økonomien, ministerens beslutningsgrundlag, argumentationen
mm.
"Den seneste forlængelse
på 2 år har været brugt til at belyse de forskellige
projekter. Der foreligger nu et meget gennemarbejdet materiale
fra ministerierne. Et materiale, som ministeren nu ikke ønsker
at bruge. Et materiale, som ovenikøbet har været
meget dyrt at få udarbejdet. Endvidere har der været
en lang offentlig debat, mange indlæg mm. En proces, der
med ministerens skridt ikke er blevet taget seriøst", fortsætter Torben Hansen
Det har i mange år været
god og rigtig tone i dansk miljøpolitik at lære
af fortidens fejl. Det har vi nu også alle muligheder for,
da de forskellige muligheder for den fremtidige passage ved Tange
Sø er belyst. Det ønsker miljøministeren
desværre ikke med denne usaglige udsættelse.
"Hvad vil vores efterkommere
takke os mest for? Elproduktion i Gudenåen i minimalt omfang
eller et levende og friskt Gudenå-system med et spændende
dyre-og fiskeliv, der kan leve og svømme frit og naturligt
i det vand, de har brugt i tusinder af år ? Svaret giver
sig selv", konkluderer
Torben Hansen.
Ikke alene vil fiskelivet fortsat
ikke kunne passere, hvis ministerens plan gennemføres.
Men oven i dette skal så lægges de miljømæssigt
negative konsekvenser for Gudenå-systemet og Randers Fjord
nedenfor Tangeværket - såsom manglende selvrensning
af vandet samt unormalt høje vandtemperaturer om sommeren.
"Taberne i dette spil,
med ministerens nye plan, er vandmiljøet, både i
Gudenåen og Randers Fjord, fiskene og det øvrige
dyreliv, Lakseprojektet, turismen og indtægterne derfra
samt de borgere og kommuner, der i mange år har kæmpet
for en ren og frit strømmende Gudenå", slutter Torben Hansen.
Til orientering udgør
el-produktionen på Tangeværket kun 0,3 promille af
landets samlede el-produktion. Det opgjorte driftsresultat på
ca. 1,5 mio. kr. opnås alene ved et 2-3 gange så
stort statstilskud. Uden dette tilskud ville Tangeværket
for længst have været lukket - som en ren underskudsforretning.
19. august 2002
© Steen Ulnits
Øget forbrug af pesticider
Nu gik man lige og troede, at
landbruget langt om længe havde reduceret sit forbrug af
pesticider - af miljøskadelige sprøjtegifte. Som
de skulle ifølge diverse handlingsplaner.
Men nej. Nu viser de seneste
opgørelser fra Danmarks Statistik, at landbrugets forbrug
af sprøjtegift sågar er steget i forhold
til tidligere. Således steg salget af pesticider fra 3.551
tons i 2000 til 3.687 tons i 2001. I alt en stigning på
137 tons virksomt stof, der er spredt ud over danske marker
og nu er på vej mod grundvandet.
Det er især salget af plantebeskyttelsesmidler,
der er steget - med 259 tons virksomt stof. En uhyggelig
udvikling i den helt forkerte retning. Og med den nuværende
regering ved roret er der næppe håb om, at landbruget
vil blive pålagt nye restriktioner. V, K og DF er definitivt
ikke miljøets partier.
Så hvor der bestemt ikke
mangler handlingsplaner, mangler der desværre heller ikke
handlingslammelse. Der råder sågar politisk modvilje
mod at sætte ind over for landbrugets fortsatte skalten
og valten med det danske miljø.
19. august 2002
© Steen Ulnits
Millioner til miljøet
Mens den nuværende regering
har skåret kraftigt ned på udgifterne til miljøet,
har oppositionen - i form af det detroniserede Socialdemokratiet
- taget spenderbukserne på. Mens Venstre og konservative
blot har afsat 63 mio. kroner til miljøet i det kommende
år, vil Socialdemokraterne punge ud med hele 400 mio. kroner.
Af de 400 mio. kr skal de 200
mio. kr findes på finansloven, 100 mio. kr skal hentes
fra EU og de sidste 100 mio. kr skal komme fra landbruget, der
muligvis pålægges en særlig afgift på
kvælstofforbruget.
Det sidste har længe været
en hellig ko, som landbruget på det voldsomste har afvist.
Dette trods den kendsgerning, at alle miljøfolk siden
den første vandmiljøhandlingsplan fra 1980'erne
har vidst, at en afgift vil være eneste realistiske mulighed
for at få sænket landbrugets kolossale kvælstofforbrug.
Alt andet end at ramme direkte
på pengepungen er nyttesløst over for landbruget,
som i det sidste årti til fulde har dokumenteret, at alle
andre tiltag er virkningsløse.
19. august 2002
© Steen Ulnits
Nye naturparker
Mens regeringen og oppositionen
er aldeles uenige om, hvor mange penge der skal bruges på
miljøet, er parterne anderledes enige om, at der skal
oprettes et antal nye naturparker i Danmark. Enigheden rækker
endda så vidt som til at udpege seks konkrete områder,
der skal udlægges som naturparker. Det drejer sig om følgende
lokaliteter:
- - Hede- og klitlandskaber
i Thy
- Lille Vildmose
- Mols Bjerge og Helgenæs
- Gribskov og Esrum Sø
- Det Sydfynske Øhav
- Møns Klint
Her ender enigheden imidlertid
brat, idet Socialdemokratiet som naturpark nummer syv har udpeget
Marsken og Vadehavet længst i syd. Et område, som
tidligere miljøminister Svend Auken flere gange har søgt
optaget i Verdens Naturarv, men som beboere i området og
nuværende miljøminister Hans Chr. Schmidt ikke ønsker
indlemmet. Venstre
har nemlig mange kernevælgere i Tønder-marsken og
kan derfor ikke se skoven for bare træer. Endnu et skoleeksempel
på, at politik og logik er to ikke-forenelige størrelser.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
har imidlertid nu taget skridt til, at den danske regering nu
meldes til EU for at have negligeret netop dette meget bevaringsværdige
område. Trods millionstore tilskud til lokale landmænd
går bestanden af mange fugle stadig tilbage - helt enkelt
fordi landmændene sænker vandstanden for meget og
lader alt for mange kreaturer græsse på områderne.
Det skal blive spændende
at følge DOF i netop denne sag.
19. august 2002
© Steen Ulnits
Handel med varm luft
Kyoto-aftalen fra 1997 havde
til formål at reducere udslippet af CO2, methan og andre
stoffer, der er med til at fremme drivhuseffekten. Aftalen tildelte
alle lande en vis kvote, som man så forpligter sig til
at reducere efter bedste evne. Aftalen, som er ratificeret af
alle EU-lande, men endnu mangler giganter som Canada, USA og
Rusland, muliggør også handel med kvoter for selvsamme
stoffer. Altså kan man købe sig til et større
udslip eller sælge sin kvote, hvis man ikke selv kan bruge
den.
Denne helt nye handelsvare ser
ud til at kunne blive det helt store hit. Således vurderer
Verdensbanken, at verdenshandelen vil kunne nå 50 milliarder
dollars allerede i dette årti. Og Deutsche Bank er endnu
mere optimistisk i sin vurdering af handelens størrelse.
Banken mener nemlig, at handelen allerede i 2010 vil kunne nå
150 milliarder dollars.
Handelen med CO2 ér allerede
begyndt. Således har industrinationen Japan allerede købt
CO2-aktier fra Kasakhstan, så de slipper for at skulle
reducere udslippet hjemme. Og Brasilien har planer om store reduktioner
i udslippet, så man kan sælge ud af sine CO2-aktier.
Blandt andet vil Brasilien genrejse store skovområder,
der som bekendt optager CO2 fra luften. En mængde CO2 svarende
til denne optagelse vil så kunne sælges til højstbydende.
En meget svag side ved Kyoto-aftalen
er, at to af verdens største forurenere, USA og Rusland,
ikke har eller har i sinde at ratificere aftalen. USA står
for hele 36,1% af CO2-udslippet, mens Rusland står for
17,4%. Tilsammen udleder disse to nationer altså alene
mere end halvdelen af al CO2 på verdensplan.
Præsident George Bush,
der ikke ligefrem kan bryste sig af at have en miljøprofil,
har undsagt Kyoto-aftalen, som hans forgænger Bill Clinton
ellers skrev under på. Den planlagte årlige reduktion
på 7% i perioden 2008-12 vil koste USA for dyrt, mener
Bush, der som bekendt udelukkende blev valgt til præsident
på grund af en gigantisk valgstøtte fra netop oliebranchen.
Imidlertid er alle amerikanere
langt fra enige med oliepræsidenten. Således er en
gruppe amerikanske og canadiske firmaer begyndt på deres
egen interne handel med CO2-kvoter. Delstaterne i staten New
England har formuleret deres egen alternative klimahandlingsplan,
mens Californien har besluttet at stille nye krav til bilers
CO2-udslip. Endelig har staten New Hampshire vedtaget, at statens
kraftværker skal reducere deres udslip af CO2, kvælstof,
svovl og kviksølv.
Når præsidenten selv
ikke kan se skriften på væggen, så er det jo
godt, at hans egne landsmænd kan!
19. august 2002
© Steen Ulnits
Bønder og boliger
Miljøminister Hans Christian
Schmidt (V) redegjorde for nogen tid siden for sin nye planlov.
Den vil kort fortalt tillade partiets kernevælgere, bønderne,
at bygge nye boliger i naturen, hvor det tidligere ikke har været
tilladt at bygge.
Folketingets miljøudvalg
fik dog presset miljøministeren til at opgive sin oprindelige
plan, der gik så vidt som til at tillade byggeri inden
for den hidtil gældende zone 300 m fra kystlinjen.
Men ellers er der nu grønt
lys til, at venstrebønder fremover kan indrette ekstrabolig
i hovedbygningen samt bygge en aftægtsbolig samt en medhjælperbolig
inden for 100 m fra hovedbygningen. Altså tre nye boliger
for hver nuværende.
Selv langt ind i regeringens
egne rækker vækker miljøministerens nye forslag
dyb bekymring. Det vil nemlig medføre, at der dukker mange
helt nye boliger op i naturskønne områder af landet,
som hidtil har været friholdt for byggeri - netop af hensyn
til naturen.
Det frygtes nu, at velhavende
bønder vil spekulere i den nye ordning og bygge boliger,
som siden kan sælges med stor fortjeneste, da de i mange
tilfælde vil ligge i meget naturskønne områder.
I visse tilfælde vil de også kunne tage udsigten
fra eksisterende boliger.
9. august 2002
© Steen Ulnits
Langt igen for Lillebælt
Siden midten af 1990'erne er
spildevandet, som udledes i Lillebælt, blevet meget renere.
Således er mængden af kvælstof fra de bedst
fungerende rensningsanlæg reduceret med over 85% i forhold
til udledningen i 1980'erne. I de seneste år kan man også
se en tydelig reduktion i tilledningen af kvælstof fra
omkringliggende landbrugsområder.
Alligevel ser det sløjt
ud for Lillebælt. Således oplevede man for to og
tre år siden nogle af de voldsomste iltsvind, der nogensinde
er målt i Lillebælt. Trods begrænsninger i
tilledningen er der stadig alt for mange næringssalte i
Lillebælt - alger, som forårsager algeblomst med
efterfølgende iltsvind og bundvendinger.
Mængden af torsk og andre
bundfisk i bæltet er helt i bund, og i tilmed har de mange
alger resulteret i ophobning af algegifte i bæltets blåmuslinger
- så meget, at man har måttet indføre stop
for fiskeriet af hensyn til sundhedsfaren. Samtidig har man kunnet
konstatere, at snegle i visse dele af bæltet skifter køn
- sandsynligvis på grund af hormonforstyrrende stoffer
i spildevandet eller skibenes bundmaling.
De tre amter, som ligger ud til
Lillebælt, konkluderede på deres årlige møde,
at der stadig er lang vej til et rent Lillebælt med en
sund flora og fauna. Blandt andet fokuserede man på det
nuværende muslingefiskeri og dets skadelige virkning på
såvel bundflora som bundfauna.
Amterne besluttede sig for at
søge en fælles holdning til dette problem. Amterne
konkluderede også, at der fremover skal satses endnu mere
på en reduktion i tilledning af næringssalte til
bæltet.
Vi må håbe, at det
ikke blot er endnu en gang bragesnak uden reelle hensigter. Lillebælt
fortjener en bedre fremtid.
9. august 2002
© Steen Ulnits
En bitter oplevelse...
"Gammel Dansk gør
godt" hedder det i et velkendt reklameslogan for dette populære
produkt, som ikke mindst jægere og fiskere holder meget
af.
"Gammel Dansk er skidt for
miljøet" bør det fremover hedde. For nylig
gik det nemlig helt galt ved Tryggevælde Å, hvor
hærværk på De Danske Spritfabrikker i Dalby
på Sydsjælland resulterede i, at ikke mindre end
37.000 liter ufortyndet Gammel Dansk løb ud i Tryggevælde
Å.
Udslippet var så voldsomt,
at det lokale rensningsanlæg ikke magtede det, men måtte
slippe store mængder urenset spildevand direkte ud i åen.
Resultatet blev, at fisk i stort antal måtte lade livet
- sikkert uden at have nydt den gode spiritus først. Biologer
anslår, at det kan vare flere år, før fiskebestanden
i Tryggevælde Å er genoprettet.
Men ikke nok med det. Hvor udslippet
af Gammel Dansk skyldtes et indbrud med efterfølgende
hærværk på fabrikken, så var det et rent
teknisk uheld, der kun få dage senere medførte,
at yderligere 6.000 liter ren whisky løb direkte ud i
selv samme Tryggevælde Å...
Skadevirkningerne ved det sidstnævnte
udslip menes dog at være minimale. For som formanden for
Rønnede Kommunes miljøudvalg så rigtigt udtrykte
det: "Fiskene
kan jo kun dø én gang..."
Landsforbundet Danske Lystfiskere
(LDL) var hurtigt ude og rettede henvendelse til fødevareministeren
med forslag om, at der snarest - gerne med omgående virkning
- indføres forbud imod fiskeri med nedgarn og større
ruser i et område af Køge Bugt fra Køge Havn
til og med Køge Sønakke - indtil en afstand af
1 sømil fra kysten.
Begrundelsen er naturligvis det
omtalte udslip fra De danske Spritfabrikker, som var et hårdt
slag mod fiskebestanden i Tryggevælde Å. Åens
havørreder og aborrer vokser netop op ude i Køge
bugt, hvor de nu har dobbelt brug for fred til at retablere sig
efter katastrofen.
LDL regner afsluttende med en
forventning om, at De Danske Spritfabrikker lever op til deres
ansvar og udbetaler en erstatning til "genbesætning"
af åen med fisk. Det gør vi vist alle!
9. august 2002
© Steen Ulnits
Tun i tonsvis - til turister
Den blåfinnede tun, som
fødes i Middelhavet, nåede i 1930'erne, 1940'erne
og ind i 1950'erne helt op til Øresund, hvor den danske
rekordfisk på ikke mindre end 372 kg blev fanget i 1950'erne.
Siden sørgede et overfiskeri
i Middelhavet effektrivt for, at ingen store tun nåede
helskindet ud af Middelhavet og op til Nordeuropa. Det var de
ældste og største fisk, som svømmede længst
- dem, der først blev overfisket. Og dermed var tuneventyret
i Øresund definitivt ovre.
I første halvdel af 1900-tallet
var der en tilsvarende forekomst af store tun ud for Newfoundland
i Canada - en ressource, der ligeledes hurtigt blev overfisket.
Sidst i 1900-tallet opdagede man så, at der i vintermånederne
ud for staten North Carolina i USA var en ganske stor forekomst
af netop blåfinnede tun. Heriblandt mange ganske store
eksemplarer.
I starten var det kun sportsfiskerne,
der profiterede på denne nye ressurse - med gode indtægter
for turisterhvervet til følge. Flere store Big Game både
sejlede ud til fiskebankerne ved Hatteras, hvor de fristede de
store tunfisk, og fisketurister fra hele Nordamerika valfartede
til North Carolina.
Siden kom erhvervsfiskerne imidlertid
til og fik del i kagen. De første fangster blev gjort
i år 2000 - en dårlig start på det nye årtusinde,
idet 50 tons tun da blev landet og solgt i North Carolina. Men
allerede da var det ikke længere muligt for fiskerflåden
at lande hele den amerikanske fiskekvote for netop blåfinnet
tun. Man bad derfor om en speciel delkvota for North Carolina.
International Game Fish Association
(IGFA) medfinansierede i 1998 en undersøgelse, som godtgjorde,
at velhavende Big Game fiskere på blot 51 fiskedage omsatte
3.8 million US$ på sportsfiskeri efter den blåfinnede
tun. I dete beløb er indbefattet udgifter til transport,
ophold, forplejning og fiskeri fra store og kostbare Big Game
både.
Alt i alt omsatte sportsfiskeriet
efter tun ifølge IGFA godt 5.5 million US$ - langt mere
end erhvervsfiskeriet, der til gengæld opfiskede langt
større mængder af den værdifulde fisk, som
ikke mindst japanske fiskespisere er villige til at betale meget
dyrt for.
9. august 2002
© Steen Ulnits
- Tamlaks i Alaska?
For de fleste af os er Alaska
nok synonym for uberørt ødemark og intakte fiskebestande.
Hvilket igen er grunden til, at mange af os drømmer om
en fisketur til Alaska.
Nu viser det sig imidlertid,
at mange af laksene i det sydlige Alaska efterhånden er
af tam oprindelse. I Prince Williams Sound er således 88%
af hundelaksene, 82% af pukkellaksene, 65% af sølvlaksene
og 34% af rødlaksene afkom af tamfisk. Kun blandt kongelaksene
er 100% stadig vildfisk.
Alaska Department of Fish and
Game vurderer nu, at der næppe er sandsynligt, at der længere
findes uberørte bestande af pukkellaks i Westerne Sound
området. Her har tamlaks blandet sig med vildlaks alle
steder - med genetisk udvanding til følge. Det er kun
et spørgsmål om, i hvilken grad det er sket.
Samlet set gælder nu for
hele Alaska, at 64% af de erhvervsfangede hundelaks, 42% af pukkellaksene,
24% af sølvlaksene, 4% af rødlaksene og 19% af
kongelaksene stammer fra klækkerier med tamlaks. De er
således udsat som små og har vokset sig store i Stillehavet,
inden de er blevet fanget af erhvervsfiskerne.
Det er således ikke så
lidt af en vildledning, når eksempelvis pukkellaks i Brugsens
dybfryser markedsføres som "Wild Alaska Salmon"
- når nu langt over halvdelen stammer fra klækkerier.
Det er således tamlaks, der opretholder en meget stor del
af det kommercielle laksefiskeri i det sydlige Alaska.
Nu frygter forskerne, at loftet
er nået for, hvor mange laks der er plads til eller rettere
føde nok til i det store Stillehav. Siden 1991 er der
således i USA, Canada, Rusland og Japan udsat mere end
5 milliarder laksesmolt - årligt!
Forskerne frygter også
for, at de vilde laks vil blive udkonkurreret på gydepladserne
af tamlaks fra klækkerierne. En problemstilling, vi kun
kender alt for godt fra vor hjemlige atlanterhavslaks, der nu
er genstand for et kæmpemæssigt opdræt i flydende
netbure.
Den største producent
er Norge, som i takt med et øget lakseopdræt har
mistet mange bestande af vildlaks. Vildlaksene angribes af sygdomme
eller snyltere fra opdrættet af tamlaks. Eller de udkonkurreres
talmæssigt af undslupne tamlaks på gydepladserne.
Nu er selv stillehavslaksene
i Alaska altså også truet af de selvsamme farer...
1. august 2002
© Steen Ulnits
Protest mod papirpassage
Århus Amt, hvorunder Silkeborg
hører, har barslet med et forslag til en fremtidig faunapassage
ved den gamle Drewsens Papirfabrik midt inde i Silkeborg by.
Hele området er pt. under total omlægning, idet papirfabrikken
er revet ned og nyt boligbyggeri etableret på området.
Nu mangler der imidlertid blot
en løsning på opstemningen ved fabrikken, idet hele
vandstanden i området er baseret på netop denne opstemning.
Man kan altså ikke blot fjerne den, som man kunne ved Tangeværket
- hvis man altså ville. Man må i stedet lave en form
for faunapassage, så fisk og smådyr frit kan vandre
op og ned gennem Gudenåen på dette stykke.
Desværre byder det netop
fremkomne forslag fra Århus Amt ikke på megen nytænkning
eller mange visioner for fremtiden. Således bygger det
nye forslag på, at størstedelen af Gudenåens
vandføring også fremover skal passere gennem papirfabrikkens
gamle elturbine. Kun en forsvindende lille vandmængde skal
løbe gennem faunapassagen.
Den lovmæssigt foreskrevne
tilgitring ved turbinen vil desuden tillade alle smådyr
og småfisk på op til 15-20 cm's længde at passere
direkte gennem turbinen.
Turbinen er ganske vist af en
konstruktion, der ikke som gamle tiders turbiner maser fiskene
til plukfisk. Men erfaringer fra Tangeværket viser, at
fisk, som har været en tur gennem turbinerne, er så
fortumlede, at de efterfølgende bliver et let bytte for
rovfisk og rovfugle nedstrøms turbinen. Så hvis
de ikke dør med det samme - i turbinebladene - dør
de lidt senere og andre årsager.
Danmarks Sportsfiskerforbund
(DSF) er gået aktivt ind i sagen og anbefaler nu kraftigt,
at Århus Amt opgiver sin plan og i stedet lægger
hele Gudenåens vandføring i et stort omløb
- et stenstryg, som med sikkerhed vil tillade al fauna, stort
som småt, at passere uhindret igennem såvel opstrøms
som nedstrøms. DSF slår samtidig på, at et
sådant stenstryg i sig selv vil være en turistattraktion
i Silkeborgs gamle bymidte.
DSF slutter sin anke med, at
"det vil være trist, om man de næste 100 år
skal se på et betonmonument over et mistag fra Århus
Amt." Det kan man kun give DSF ret i.
1. august 2002
© Steen Ulnits
Ferskere fjord
Siden 1994 har myndighederne
søgt at skabe et mere salt miljø i Ringkøbing
Fjord, hvor Skjernåen munder ud. Dette har været
tilstræbt med en ændret slusepraksis ved Hvide Sande,
hvor man har lukket større mængder saltvand ind
i fjorden end tidligere. Målet var at holde en konstant
saltpromille på 15, og ideen var at skabe renere vand i
den næringssaltforurenede fjord.
Denne praksis resulterede imidlertid
i fiskedød hos helten i den sydlige del af fjorden, som
kaldes Nymindestrømmen. Blandt andet denne fiskedød
har nu medført, at et brugerråd nedsat af fire fjordkommuner
samt Ringkøbing og Ribe amter fremover anbefaler en mere
fersk fjord. Fremover skal målet være en saltpromille
på bare 6, og samtidig skal vandstanden i hele fjorden
sænkes.
Der forlyder intet om, hvad den
nye slusepraksis vil komme til at betyde for udtrækket
af laksesmolt fra Ringkøbing Fjord og indtrækket
af voksne gydelaks til Skjernå.
1. august 2002
© Steen Ulnits
Fisketurister ingen trussel
"Tyske turister tonser
torsk i tusindvis".
Under denne noget imposante overskrift har jeg flere gange tidligere
berettet om lokal utilfredshed med især tyske fisketurister,
der drager hjem igen med fryseren fuld af torskefileter. Det
har været og er stadig tilfældet i Langelandsbæltet,
hvortil jo tyskerne har let adgang. Og det gælder i vid
udstrækning vort naboland Norge, hvor tyskerne ganske vist
ikke har helt så let ved at komme til. Men alligevel er
der i svære mængder.
I Norge har man længe rumlet
med tanker om at sætte en slags kvote for især de
tyske turistfiskere, så de ikke fortsat kan bringe ubegrænsede
mængder torsk med hjem. Det er interesseorganisationen
Norges Kystfiskarlag, der har været mest fremme i debatten
- med direkte og konkrete forslag til, hvor mange kilogram fisk
udenlandske fisketurister må føre ud af landet.
De føler sig truet på deres levebrød og mener,
at man som lystfisker skal fiske for fornøjelsens og ikke
fangstens skyld.
Nu melder forskere fra Havforskningsinstituttet
i Bergen imidlertid ud, at fisketuristernes fangster overhovedet
ingen rolle spiller i fiskeribiologisk sammenhæng. Det
er erhvervsfiskerne selv, der spiller den største rolle
- som skurken, der via overfiskeri er skyld i de nu flere steder
svigtende fangster.
En rapport fra Norges Fiskerihøgskole
og Universitetet i Tromsø konkluderede for nylig, at udenlandske
fisketurister fanger omkring 13.400 tons fisk årligt. Til
gengæld tilfører de lokaløkonomien 2,3 milliarder
norske kroner. Desværre savnes der tal for erhvervsfiskeriets
fangster og omsætning, så man kunne sammenligne det
rekreative fiskeri med det erhvervsmæssige.
Når det gælder attraktive
sportsfisk, fortæller tallene typisk, at disse fisk fanget
på stang og line - som sportsfisk - omsætter for
10-100 gange det beløb, de kan indbringe på fiskemarkedet
- som konsumfisk.
21. juli 2002
© Steen Ulnits
Parasitter fra torskeopdræt?
Forsøg med opdræt
af torsk har stået på i adskillige år - uden
det helt store held, da torskeyngelen er svær at holde
i live i den første kritiske tid. I naturen lever jo den
nyklækkede torskeyngel pelagisk - i de frie vandmasser
- hvilket er svært at eftergøre i et laboratorium.
Dødeligheden blandt torskeyngelen har derfor været
meget høj.
Indtil nu. Nu har man nemlig
nået et stade, hvor et profitabelt opdræt ikke længere
ligger mange år fremme i tiden. Samtidig er der imidlertid
opstået tvivl om, hvorvidt parasitter fra torskeopdrættet
kan spredes til vilde torskebestande. Et norsk regeringsudvalg
har derfor bedt Havforskningsinstituttet i Bergen om en udredning,
der skal kortlægge problemets eventuelle omfang.
En smuk tanke. Man kunne blot
ønske sig, at den norske regering havde haft samme høje
krav til lakseopdrættet, da man i sin tid ukritisk lukkede
op for sluserne og slap dræberikten Gyrodactylus salaris
ud blandt de norske vildlaks. Men bedre sent end aldrig, og måske
har nordmændene lært noget af netop dén fatale
fejltagelse...
21. juli 2002
© Steen Ulnits
Gratis fiskegrej til skoleelever!
Det er desværre en kendsgerning,
at lystfiskeriet ikke er i fremgang i disse år. Flere taler
om, at en hel generation er tabt til TV, video og computerspil.
Lystfiskerklubber landet over melder om svigtende tilgang til
juniorafdelingerne, og grejbutikkerne kan tilsvarende fortælle
om, at kunderne i gennemsnit er ældre end for bare ti år
siden.
I USA, der er foregangsland,
hvad sportsfiskeri angår, har man længe kendt til
denne udvikling og taget initiativ til at ændre på
situationen. Man har sat en massiv informationskampagne ind for
at vende udviklingen og haft stor succes med at hverve nye lystfiskere
blandt staternes mange skoleelever.
Nu er man i Norge begyndt på
noget tilsvarende - med et spændende initiativ, der skal
skaffe gratis fiskegrej til halvdelen af årets nye skoleelever.
Ikke mindre end 30.000 fiskesæt skal nemlig uddeles på
landets skoler, hvorved man håber at hverve nye lystfiskere.
Det er Norges Jeger- og Fiskeforbund
(NJF), der sammen med den norske fiskegrejsproducent Sølvkroken
og ligeledes norske Statsskog har taget initiativ til dette fremstød
for lystfiskeriet. Hjælp til selvhjælp kunne man
passende sige, for uden nye lystfiskere ingen fremtid for hverken
lystfiskerorganisationer eller fiskegrejsproducenter.
Næsten to millioner norske
kroner har det kostet, og nu ser ikke mindst NJF frem til en
masse nye lystfiskere! Initiativet er blevet bakket op af selveste
den norske miljøminister, som selv forestod uddeling af
gratis fiskegrej til skoleelever på en national markeringsdag
i juli. En idé til efterfølgelse i Danmark?
21. juli 2002
© Steen Ulnits
Smertefulde fluekast
Mange af os kender til det: Efter
en uges nådesløst laksefiskeri i Norge - med alt
for lidt søvn mellem fiskepassene - strejker kroppen helt
enkelt. Det værker i ryg, arme og skuldre, som havde man
været gennem samtlige tolv runder i en VM-boksekamp...
En amerikansk undersøgelse,
der omfattede 131 entusiastiske fluefiskere og deres problemer
med fysikken, konkluderede for nylig, at fluefiskere typisk lider
af de samme skavanker som dyrkere af tennis og golf. Således
havde ikke færre end 69% af samtlige fluefiskere problemer
med ondt i ryggen. 33% havde smerter i hænder og håndled,
mens 18% meldte om ondt i albuen.
Det lyder af meget, men burde
ikke komme bag på nogen - da slet ikke fluefiskere. I forskellige
diskussionsgrupper på internettet kan man ofte se indlæg
fra fluefiskere, der klager over smerter i håndled, albue
og skulder. Tennisalbuer og seneskedehindebetændelse er
bestemt ikke ukendte begreber blandt fluefiskere...
I langt de fleste tilfælde
er det de monotone og gentagne bevægelser, der udløser
smerterne. Enten fordi man helt enkelt fisker for meget. Eller
fordi man fisker for sjældent og derfor ikke er i form
til de uvante bevægelser.
Løsningen ligger naturligvis
i at holde sig i form til fisketuren, så man kan holde
de mange timers trættende fiskeri ud. En korrekt kasteteknik
er alfa og omega, da man i så fald kun bruger de kræfter,
der er absolut nødvendige for at få line og flue
ud. En forkert kasteteknik er ødelæggende - ikke
kun for fiskeriet, men også for fysikken. Ikke mindst fluekast
med lange tohåndsstænger kan være hårdt
for arme, skuldre og ryg.
Skulle skaden imidlertid ske
- langt ude på fjeldet - skal der repareres og yderligere
skader forebygges. Tag hyppige pauser, hvor du vader i land og
lader stangen stå. Bevæg håndleddene, der godt
kan blive stive af at holde krampagtigt om håndtaget. Og
rul gerne med hovedet, så man ikke bliver stiv i nakken.
Sidstnævnte kan medføre hovedpine, og da er man
naturligvis ikke meget værd som fluefisker...
21. juli 2002
© Steen Ulnits
2002: "Gyllens År"...
Allerede på nuværende
tidspunkt kan vi desværre konkludere, at 2002 blev "Gyllens
År".
Først gik det galt i Sønderjylland,
hvor en gylletank på Haderslev Næs sprang læk.
100.000 liter giftig og iltslugende gylle slap ud i Møllebækken,
der munder ud i Bankel Sø. Alle fisk på den 3,5
km lange forurenede strækning af Møllebækken
afgik ved døden. Heldigvis var der netop i år ekstraordinært
megen vand i åen på grund af den rekordstore nedbør,
hvilket kunne fortynde gyllen og dermed reduceret dens skadelige
effekt.
Men det er desværre ikke
kun landmænd, der sviner med gyllen - det gjorde for nylig
også Århus Kommunes topmoderne biogasanlæg
ved Spørring. Her løb omkring 175.000 liter afgasset
gylle ud i den lille Spøring Å, hvor den dræbte
alt fiskeliv. Århus Amt, som har politianmeldt Århus
Kommune for udslippet, anslår videre, at 50-80% af alle
ørreder i Lilleåen længere nedstrøms
også er afgået ved døden.
Forårets gylleudslip fra
det kommunale biogasanlæg i Spørring vil kunne mærkes
af lystfiskere i Østjylland i flere år fremover.
Godt og vel halvdelen af Gudenåens havørreder stammer
nemlig fra Lilleåen, der løber ud i Gudenåen
ved Langå. Tilsvarende vil der blive færre bækørreder
i lilleåen, da de netop havde deres gydepladser i Spørring
Å...
Hele episoden vil senere blive
præsenteret og foreligge på artikelform under "Fiskeribiologi".
Det er en sag med vide konsekvenser på mange planer.
21. juli 2002
© Steen Ulnits
LDL: - Fredning af nedfaldsfisk?
Landsforeningen Danske Lystfiskere
(LDL) har - i forbindelse med Fiskeridirektoratets udkast til
en ny bekendtgørelse om mindstemål og fredningstider
i ferskvand - foreslået, at nedfaldsørreder fredes
frem til 15. april. LDL begrunder sit forslag med følgende:
- Havørreder har en
langt større naturlig overlevelse efter legen end laks,
hvorfor udlegede fisk hurtigt kommer til hægterne igen
og atter kan deltage i gydningen - hvis de altså sikres
fri adgang til havet.
- Nedfaldsørreder er
uden kulinarisk interesse, da de i vid udstrækning har
erstattet kroppens fedtdepoter med vand efter den krævende
gydning. En parallel til den nuværende forårsfredning
af udlegede skrubber.
Flere sportsfiskerforeninger
landet over har allerede indført en frivillig fredning
af nedfaldsfiskene, og det er mere end svært at finde rationelle
argumenter imod en sådan fredning. Det er på tide,
at vi indser det tvivlsomme i at beskatte fiskene på et
tidspunkt af deres livscyklus, hvor de dels ikke er egnede til
menneskeføde - dels er uhyre lette at fange på stang
og line.
13. juli 2002
© Steen Ulnits
Mere miljøvenlige dambrug
Danske dambrug har længe
og af mange forskellige grunde været på fy-listen
over forurenere af vandmiljøet. Dels forurener de mange
fisk og det store foderforbrug vandet med store mængder
næringssalte, som siden havner ude i vandløb, søer
og fjorde, hvor det fører til algeblomst, iltsvind og
bundvendinger. Og dels hindrer opstemningerne ved dambrugene
især laksefiskenes frie vandring op til de livsvigtige
gydepladser.
Listen over dambrugenes dårligdomme
er alenlang, men nu ser det imidlertid ud til, at vi er på
vej mod mere miljøvenlige dambrug. I hvert fald barsler
regeringen snart med en ny bekendtgørelse, der skal gøre
Danmarks omkring 400 dambrug både mere miljøvenlige
og samtidig mere produktive.
Siden den omstridte og meget
udskældte "dambrugsbekendsgørelse", der
fulgte Danmarks første vandmiljø-handlingsplan
i 1989, har det været god skik blandt myndighederne at
begrænse forureningen fra dambrug ved at sætte en
grænse for foderforbruget. En enkel og effektiv foranstaltning,
som var let at kontrollere. Men samtidig en metode, der gjorde
det umuligt for dambrugerne at udnytte moderne teknologi, der
kunne minimere foderforbruget og forureningen, samtidig med at
den også øgede produktionen.
Nu åbnes der med den nye
bekendtgørelse mulighed for, at danske dambrug faktisk
kan øge produktionen - vel at mærke hvis de kan
dokumentere, at forureningen samtidig mindskes eller forbliver
uændret. Det vil betyde investeringer i millionklassen,
og det vil igen betyde, at mange mindre dambrug opkøbes
og sammenlægges til større produktioner - præcis
den samme udvikling, som vi har set ske i landbruget.
Desværre har det rådgivende
udvalg ikke kunnet nå frem til konkrete tiltag, der skal
reducere den massive forurening med medicin og algebekæmpelsesmidler,
som dambrugerne også er storleverandører af.
Interesserede kan læse
mere om dambrug i fire artikler ved at klikke under "Artikler".
13. juli 2002
© Steen Ulnits
Dydsmønster-dambrug
Det er lidt pudsigt, at en netop
den danske dambruger, der har fået den største forureningsbøde
i Danmarkshistorien - godsejer Erik Ugilt Hansen fra Volstrup
ved Hobro - nu også driver et af landets mindst forurenende
dambrug.
Faktum er, at Erik Ugilt Hansen
i 1998 modtog en bøde på kr. 625.000 plus en konfiskation
af ulovlig fortjeneste på kr. 2.500.000. Årsagen
var, at Ugilt havde brugt 400 tons foder mere, end hans dambrug
havde tilladelse til.
Faktum er imidlertid også,
at selvsamme Ugilt driver et dambrug, der af et ministerielt
udvalg kaldes et "mønsterdambrug". Det er Døstrup
Dambrug ved Hobro, som kun udleder mellem en tredjedel og en
fjerdedel af de forurenende stoffer i Døstrup Bæk,
som et traditionelt drevet dambrug ville gøre.
Tidligere brugte Døstrup
Dambrug alt vand i den lille Døstrup Bæk. I dag
bruger man kun en mindre del af bækkens vand - til stor
glæde for vildfiskene i vandløbet. Samtidig ilter
man vandet 10-12 gange, så der alligevel er ilt nok i vandet
til de mange ørreder i produktionen.
Ekskrementer fra fiskene, der
opdrættes i betondamme i stedet for de traditionelle jorddamme,
ledes på bedste grisemanér ned igennem riste, hvor
det således kan opsamles. Det resterende spildevand ledes
nu gennem en lille sø, der fungerer som rodzoneanlæg,
hvor planterne optager næringssaltene fra vandet. Rodzoneanlægget
fylder i sig selv meget mere end de små betondamme, hvor
hele 23 tons fisk - godt en halv million stykker - svømmer
omkring i blot 700 kubikmeter vand.
Døstrup Dambrug fik status
af forsøgsdambrug i 2000 - efter meget tovtrækkeri
og mange sværdslag. Således fjernede Miljøstyrelsen
deres støtte til dambruget , da Ugilt fik sin dom i 1998.
Siden fik dambruget imidlertid 12 millioner kroner i EU-støtte,
der blandt andet blev brugt til oprettelsen af en direkte dataforbindelse
mellem Døstrup Dambrug og Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU). DMU kan således løbende følge med
i udledningen af forurenende stoffer fra dambruget.
Det skal blive spændende
at følge udviklingen - at se, om dansk dambrugsdrift virkelig
kan gøres økonomisk rentabel og miljømæssigt
forsvarlig. Uden millionstore EU-tilskud, som vel næppe
alle 400 danske dambrug kan opnå.
13. juli 2002
© Steen Ulnits
Økologiske ørreder
Der er nu konkrete planer om,
at danske dambrug fremover skal kunne levere økologiske
ørreder. I hvert fald indledes en forsøgsproduktion
på fire udvalgte dambrug, som skal undersøge muligheden
for at producere økologiske ørreder - statsanerkendte
sådanne, vel at mærke.
Det er Skravad Mølle Dambrug
ved Hobro, Ingstrup Mølle Dambrug ved Viborg, Åbro
Dambrug ved Skjern og Vork Dambrug ved Egtved, der som de første
skal teste mulighederne for en økologisk fiskeproduktion.
Der er imidlertid mange uafklarede
forhold, som skal afdækkes - heriblandt dambrugenes og
havbrugenes store, ukontrollerede og ukontrollable forbrug af
algekæmpelsesmidler, medicin og antibiotika. Men der er
klare tilkendegivelser fra det store tyske marked om, at der
er et stort potentielt marked for netop økologisk producerede
ørreder. Og dette økonomiske incitament skal være
sporen til en mere miljøvenlig fiskeproduktion.
Fødevaredirektoratet er
gået i gang med at udarbejde en bekendtgørelse om
et økologisk fiskeopdræt, så dambrugserhvervet
kan sidestilles med andre økologiske produktioner. Det
er planen, at den første danske regnbueørred med
statsanerkendt økologisk mærkning skal være
en realitet i 2003.
13. juli 2002
© Steen Ulnits
|
