Aktuelt
3. kvartal 1999
Virus i is
Geologer har i 150.000-500.000
år gamle prøver fra den grønlandske indlandsis
fundet en endnu levedygtig plantevirus. De årtusindgamle
vira har sandsynligvis formået at holde sig i live på
grund af en meget tyk proteinkappe.
Ud over naturligvis at være
et interessant fund, er det også et skræmmende. -
For hvad vil der ske, hvis drivhuseffekten nu får isen
ved polerne til at smelte, så andre årtusindgamle
vira slippes fri? - I en natur, som ikke nødvendigvis
længere er modstandsdygtig over for disse urgamle organismer?
Netop vira er jo kendt for at
være meget vanskelige at bekæmpe. Dels fordi de af
natur er meget hårdhudede, og dels fordi de er i stand
til at mutere, når videnskaben langt om længe har
fundet en kur mod dem.
I sandhed en interessant og spændende
ny vinkel på problematikken omkring drivhuseffekten...
28. september 1999
© Steen Ulnits
Virus i fisk
Virusangreb er et problem, der
årligt koster fiskeopdrættere verden over millionstore
tab. Virusangreb kan ikke behandles med antibiotika, men man
kan reducere tabene ved at vaccinere fiskene med svækkede
virusstammer. Ulempen ved den traditionelle teknik er imidlertid,
at enkelte ellers raske, men svage og disponerede individer risikerer
at blive syge af selve vaccinen.
Nu har forskerne sendt en helt
ny kur på markedet. Det drejer sig om en gen-vaccine, hvor
fiskene i stedet for svækkede virusstammer får sprøjtet
virus-DNA direkte ind i kroppen. Det er en meget effektiv form
for bekæmpelse, idet overlevelsen efter et virusudbrud
hos DNA-behandlede fisk nu er næsten fuldstændig
- hvor den ellers vil være helt nede på 10% eller
derunder uden behandling overhovedet. Samtidig bliver ingen af
fiskene syge af selve behandlingen.
Det er imidlertid ikke idel lykke.
Dels stejler flere og flere forbrugere blot ved lyden af "gen"
i forbindelse med fødevarer. Og dels kan forskerne endnu
ikke dokumentere, at den tilførte DNA ikke optages og
ophobes i de behandlede fisk - med mulige sundhedsfarer for forbrugerne
til følge.
Herhjemme samler interessen sig
primært om bekæmpelsen af den fiskevirus, som er
opkaldt efter en dansk lokalitet, nemlig "Egtved-sygen".
28. september 1999
© Steen Ulnits
Ny kutter på Nordals
Nordals Turistforening har taget
et glimrende nyt initiativ: De har formået at få
det gode skib "Aries" til at sejle lystfiskere ud på
havet omkring Nordals - nærmere betegnet det sydlige Lillebælt.
Frem til jul vil "Aries",
der har en fortid som marinekutter, sejle 12 ture fra Nordals.
På hver tur vil der blive kåret en vinder, og de
12 vindere vil automatisk deltage i juledagenes tur efter nytårstorsk.
"Aries" har nemlig plads til eksakt 12 mand ombord
på den nyistandsatte kutter.
Interesserede kan booke plads
hos LS Grej i Nordborg på telefon 74 49 18 84.
23. september 1999
© Steen Ulnits
Gammelt skidt fra
Vadehavet
Et meget regnfuldt forår
er sikkert baggrunden for de ekstraordinært store forekomster
af grønalger, som biologer fra Ribe Amt observerede under
flyovervågning af Vadehavet. Den massive udvaskning af
næringssalte til vandmiljøet har sammen med en varm
og solrig sommer givet grønalgerne så gunstige livsbetingelser,
at de sidst på sommeren dækkede store dele af de
blotlagte vader mellem Rømø og Ho Bugt som en grøn
måtte.
I anden forbindelse havde Danmarks
Naturfredningsforening (DN) foreslået, at man sløjfede
en del af den ti km lange dæmning mellem fastlandet og
Rømø. Formålet skulle være at sikre
en bedre gennemstrømning af Vadehavet og dermed et bedre
vandmiljø.
Sønderjyllands Amt regnede
sig imidlertid frem til, at det dels ville blive uforholdsmæssig
dyrt - uden derfor at give miljøet ret meget bedre betingelser.
Dels risikerede at underminere den resterende dæmning i
forbindelse med stormflod. Amtet kunne derfor ikke anbefale en
sløjfning af den nuværende Rømø-dæmning.
DN har taget amtets konklusion
til efterretning.
23. september 1999
© Steen Ulnits
Bøvl om Bølgehøvl
Vi har nu nået endnu et
kritisk tidspunkt for miljøforholdene i den lange, smalle
og dybe Mariager Fjord - sensommeren og efteråret med algeblomst,
iltsvind og bundvendinger...
Siden fjordens død i sensommeren
'97 er der stort set ikke gjort noget som helst for at bedre
vandmiljøet i Mariager Fjord. Bevares, man har intensiveret
overvågningen, men hvad hjælper det at kunne konstatere
- måske et par dage før end ellers - at fjorden
nu er ved at dø igen? Sidst på sommeren så
fjorden da også forfærdelig ud igen - med tykt, grågrøngrumset
vand og en lugt, der ledte tankerne tilbage på det totale
iltsvind for to år siden.
Har myndighederne og politikerne
altså svigtet den smukke fjord, så har det private
initiativ ikke ligget helt så meget på den lade side.
Således placerede et privat firma en nyudviklet "bølgehøvl"
på fjorden, der skulle skifte iltrigt overfladevand ud
med iltfattigt bundvand. Tanken var, at bundvandet således
skulle blive iltet konstant - via pumpeenergi leveret af bølgerne
på Mariager Fjord.
Nu går bølgerne
imidlertid ikke højt på den lange og smalle fjord
- i hvert fald kun de verbale. Og samtidig frygtede miljømyndighederne,
at man ikke blot ville få iltet bundvandet. Man risikerede
jo også, at det oppumpede og meget næringsrige bundvand
i stedet ville gøde overfladevandet, så man ligefrem
kunne få yderligere algeblomst...
Mens interessen for Mariager
Fjord nu desværre kan ligge på et meget lille sted,
så er der dog lyspunkter. Eksempelvis har Miljøstyrelsen
barslet med en ny hjemmeside, der beretter om miljøovervågningsprogrammet
"NOVA 2003" på adressen http://www.mst.dk/nova
Her kan man blandt meget andet
stof om vandmiljøet finde aktuelle rapporter om iltsvind
rundt omkring i landet. Også i Mariager Fjord.
23. september 1999
© Steen Ulnits
Nordborg Sø - klar og uklar
Nordborg Sø på Nordals
- ofte kaldet "slotssøen" på grund af
det smukke Nordborg Slot - er den største sø på
hele Als. Den kaldes også Langesø, da den dels er
lang og smal - dels ligger ved en by af samme navn.
Tidligere modtog Nordborg Sø
urenset spildevand fra land og by - med det resultat, at den
var ved at kvæles i alger og uklart vand. Denne tilledning
blev stoppet, da det omkringliggende samfund besluttede sig for
millionstore investeringer i kloakering og spildevandsrensning.
Det er således flere år
siden, at søen sidst blev forurenet med urenset spildevand.
Alligevel er den stadig meget uklar, hvilket skyldes store depoter
af fosfor i søens bundslam. Fosfor, som frigives til omgivelserne
og algerne, når der opstår iltfri forhold ved bunden.
Man skal derfor ikke regne med, at søen bliver markant
klarere i de første mange år - trods stoppet for
yderligere forurening. I så fald må man gribe til
en kostbar opgravning af det fosforholdige bundslam, og noget
sådant er der ikke planer om - eller penge til.
Trods de mange næringssalte
kan man i perioder opleve, at søen byder på ganske
klart vand - med en sigtedybde på helt op til tre meter.
Ganske imponerende for et så stærkt eutrofieret vand
som Nordborg Sø. Søen huser for øvrigt en
sandartbestand, som i gode år kan byde på et interessant
fiskeri. Sandarterne skal primært søges i søens
dybe nordlige ende, hvor der findes flere stejle og stenede skrænter.
For øvrigt med fin udsigt til det lille hvidkalkede slot
med det røde tag.
Nordborg Sportsfiskerforening
har fiskeretten og lejer både ud.
20. september 1999
© Steen Ulnits
Oldenor - på rette spor
En anden sø på Nordals
er hverken helt så stor eller nær så gammel
som Nordborg Sø. Det drejer sig om det nyetablerede Oldenor,
som blev til, da man i '93 lukkede for pumperne og lod et gammelt
vådområde oversvømme - efter flere år
som inddæmmet og drænet landbrugsjord.
Formålet med genskabelsen
var dels at skabe bedre miljøbetingelser for dyr og planter
- dels at beskytte grundvandet under Nordals mod indtrængende
saltvand udefra. Beskyttelsen af det sårbare og dyrebare
grundvand var dog nok den bærende kraft - med miljøet
som en bekvem og behagelig sidegevinst.
Biologerne har siden etableringen
fulgt udviklingen i Oldenor med stor interesse. Man ville gerne
følge udviklingen i artssammensætning og fødekæder
i en sø, der startede helt fra bar bund. Man ville vide,
hvor lang tid det tager, før en nyetableret sø
har fundet sin naturlige balance.
Trods store nedbørsmængder
i 1998 og ditto udvaskning af næringssalte fra den omgivende
landbrugsjord kunne man registrere en sigtedybde, som var bedre
end de foregående og mere nedbørsfattige år.
Således var sigtedybden i maj og juni knap to meter, mens
den faldt til blot en halv meter i juli og august. Sidst på
året var den til gengæld helt i top igen med toenhalv
meter.
Sønderjyllands Amt har
foretaget udsætninger af gedde og aborre, som skal holde
bestanden af småskaller og hundestejler nede, så
disse ikke græsser dyreplanktonet i bund - med algeblomst
og uklart vand til følge.
Oldenor havde på et tidspunkt
- som nyetableret sø - den suveræne Danmarksrekord
i bestandstæthed af hundestejler.
20. september 1999
© Steen Ulnits
Skal/skal ikke skyde...
Danmarks Jægerforbund har
tilsyneladende et problem. Først melder de ud, at de ønsker
jagten på sæler genoptaget, da bestanden er eksploderet
i de seneste år - til fare for fiskebestanden og for sælerne
selv.
Så melder næstformanden
ud i medierne - sågar i TV-Avisen - at man alligevel ikke
vil foreslå en jagt på sæler. Dette ud fra
en erkendelse af, at netop sælerne med deres store og våde
øjne har stor appel til mange mennesker, og at organiseret
jagt på disse dyr derfor vil bringe jagten og jægerne
i miskredit.
Nu melder så selveste formanden
for Danmarks Jægerforbund ud, at man alligevel vil foreslå
jagt på sæler. Måske ikke i form af en fast
jagttid, men i form af en regulering af bestanden, hvor dette
lokalt måtte anses for nødvendigt.
Det skal blive spændende
at se, hvad jægerne mon mener i morgen...
16. september 1999
© Steen Ulnits
Dioxin og dansk dobbeltmoral
Danmark bryster sig internationalt
af at være et foregangsland på miljøområdet.
Men der er tilsyneladende ofte mere tom snak end relle handlinger
bag.
Tag blot den verserende dioxin-sag
som eksempel. De danske myndigheders klare holdning var først,
at grænseværdierne for indholdet af giften dioxin
naturligvis skulle sættes ned i fødevarer. Mente
altså fødevareministeriet.
Lige indtil det gik op før
dette ministerium, at de jo også er fiskeriministerium.
At Danmark med to tredjedele af den europæiske produktion
af fiskemel er en af verdens største producenter og eksportører
af netop fiskemel. Og at dioxin-indholdet i dette fiskemel er
så højt, at det ligger over de nye grænseværdier,
som er foreslået i EU.
- Hvad gør så det
ansvarlige ministerium? Vender på en tallerken og trækker
sin opbakning til de nye grænseværdier for dioxin
tilbage. Det må vist være ud fra devisen, at hvis
moral er godt, så er dobbeltmoral dobbelt så godt...
Trist, at vi danskere skal synke
så dybt på miljøområdet, hvor vi ellers
har så meget at byde på. Og synd, at vi skal miste
vor troværdighed for ussel mammon på betalingsbalancen.
Dioxin stammer primært
fra forbrænding af affaldsstoffer i industrien. Det er
et stærkt kræftfremkaldende stof, som ikke nedbrydes
i naturen, og som derfor i vid udstrækning ender i vore
spisefisk. 40% af vort gennemsnitlige indtag af dioxin stammer
fra fisk - heraf 33% vilde fisk og 7% opdrættede.
Størst er dioxinindholdet
i fisk fra Østersøen - mindst er det i Nordsøen.
16. september 1999
© Steen Ulnits
Laks æder sig ihjel...
Vildlaksen i Østersøen
har siden 1974 måttet døje med den mystiske sygdom
M-74. Det er en sygdom, som gør, at den spæde
lakseyngel ganske enkelt dør. I 90'erne er således
ofte mere end 50% af den samlede produktion i Østersølandene
afgået ved en uforklarlig død - et enkelt år
mere end 90%!
Ingen ved det med sikkerhed,
men meget tyder på, at årsagen til M-74 skal søges
i forureningen af Østersøen. Netop Østersøen
har i mange år været en af verdens førende
lossepladser for alskens giftige kemikalier, heriblandt de meget
giftige og for længst forbudte DDT- og PCB-forbindelser.
Det svenske Laxforskningsinstitut
har dog senest meldt ud, at man ikke har kunnet påvise
nogen sammenhæng mellem giftstofferne DDT og PCB og så
forekomsten af M-74. Man ved dog, at M-74 skyldes akut mangel
på B-1 vitamin, og at sygdommen kan kureres ved tilførsel
af dette specifikke vitamin.
Til gengæld har det vist
sig, at mangelen på B-1 vitamin hos laksene faktisk skyldes,
at de har det alt for godt. I hvert fald alt for let. De svenske
undersøgelser viser nemlig, at når der er mange
sild og brislinger, mæsker laksene sig i denne letfangede
føde. Med det uheldige resultat, at laksene kommer til
at lide af B-1 vitaminmangel. Sild og brisling indeholder nemlig
enzymet thiaminase, der nedbryder B-1 vitaminet i laksene.
Interesserede kan læse
mere om M-74 under "Artikler".
14. september 1999
© Steen Ulnits
Jagten på sæler genoptages?
Den danske sælbestand er
eksploderet efter totalfredningen i 1980'erne. Bestanden er nu
oppe på 8.-9.000 individer, og med den nuværende
fødselsrate vil bestanden fordobles i løbet af
de næste 7 år.
Danmarks Jægerforbund foreslår
derfor, at sæljagten genoptages, så sælerne
atter kan genfinde en naturlig balance i den danske natur. En
regulær bestandsregulering, så sælernes beskatning
af den danske fiskebestand igen kommer til at ligge på
et bæredygtigt niveau. Ikke i forhold til tidligere tider,
men i forhold til de nuværende og stærkt formindskede
fiskebestande i indre danske farvande.
Det skal blive spændende
at se, om dette forslag vil vinde gehør hos de ansvarlige
myndigheder. Det kan man godt have sin berettigede tvivl om -
med skarvernes hovedløse totalfredning in mente. Her blev
der ikke taget hensyn til den øvrige natur overhovedet
- kun til fuglene, som siden har hærget danske åer,
søer og fjorde i et hidtil uset omfang.
14. september 1999
© Steen Ulnits
- Skjernå fri for fiskere?
Under overskriften "Skjernå
- et fristed for fugle" lukker præsidenten for
Danmarks Naturfredningsforening (DN), Poul Henrik Harritz, op
for godteposen i et indlæg i JyskeVestkysten. Her giver
han en forsmag på, hvad den magtfulde forening mener om
fremtidens brug af vore vandløb - her specielt den "nye"
Skjernå.
DN mener, at omkring halvdelen
af det kommende vådområde i Skjernåens delta
bør ligge øde og uberørt hen, så fuglene
kan få et fristed. Nul jagt på de mange fugle, som
raster herude under trækket forår og efterår.
Nul fiskeri efter de nye laks, da færdsel langs åen
forstyrrer både de trækkende fugle og den fastboende
odder.
Det lyder naturligvis forstemmende
for de mange lokale lystfiskere, som via frivilligt opdræts-
og udsætningsarbejde gennem årene har kæmpet
en brav kamp for at holde liv i Danmarks sidste oprindelige laksebestand.
I mange år som de eneste overhovedet. Nu skal det så
forbydes dem at fiske, som de altid har gjort.
Der er dog alligevel en smule
sund fornuft i tankerne om at begrænse fiskeriet. Hør
eksempelvis, hvad instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund,
Henrik Rosendahl Kristensen, skriver i sit seneste og meget læsværdige
nyhedsbrev til venner og bekendte:
"Det er egentlig ligegyldigt
for at iagttage laksene er mindst lige så spændende
som at fange dem - og så skåner det bestanden af
de hårdt trængte fisk (Det kunne man også tænke
på i vores egen Skjernå, hvor man fanger laks og
slår dem ihjel, selvom det er de sidste rester af naturlige
danske laks, som sportsfiskere råber så højt
om at beskytte på alle tænkelige måder)"
Det må man jo give Henrik
ret i. Det er så sandelig svært at argumentere for
hjælp til en truet dyreart - Skjernå-laksen - som
man selv med krog og fiskestang gør sit allerbedste for
at udrydde... Nok en tanke værd her på falderebet,
hvor der kun er få dages fiskeri tilbage ved Skjernå.
Hvor et begreb som "Catch & Release" nok burde
overvejes.
Det skal under alle omstændigheder
blive spændende at følge fremtiden ved Skjernå.
At se, om den nygamle Skjernå vil blive et fristed for
både fugle og fisk. Indtil videre kan vi så passende
tænke på afdøde miljøminister Christian
Christensen, der var bagmanden bag hele det nuværende Skjernå-projekt.
Og ikke Svend Auken, der ellers gerne fører sig frem i
forbindelse med genopretningen.
Det var jo Christian Christensen,
der sagde de udødelige ord, som gik pressen rundt, og
som skabte grundlaget for Folketingets beslutning om at restaurere
Skjernå:
"Fuglene er væk,
fiskene er væk",
sagde den daværende miljøminister.
- Nu skal fiskerne så også
væk eller...?
10. september 1999
© Steen Ulnits
Bæveren alligevel til Silkeborg
Til trods for en lang og besværlig
sagsgang lykkedes det igår et flertal i Århus Amtsråd
at få bæveren tilbage til Silkeborg Søerne
. Det var allerede besluttet, at bæveren skal udsættes
ved Flynder Å i Vestjylland - i første omgang i
en forsøgsperiode på fem år.
Men sagde man ja tak i Ringkøbing
Amt, så valgte amtsrådet i Frederiksborg Amt til
gengæld at sige nej tak til den dæmningsbyggende
gnaver med den store hale og de voldsomme plask. Man havde ellers
fra Miljøstyrelsen store planer om en introduktion af
bæveren til området ved landets største sø,
Arresø.
Det skal under alle omstændigheder
blive spændende at se bæveren i den danske natur
- efter et fravær på omkring 2.000 år.
8. september 1999
© Steen Ulnits
- Med til Mexico?
Jeg har fået et tilbud,
som jeg selv finder er overordentlig godt: En uges fiskeri efter
bonefish, tarpon, permit, snook og barracuda på en af Mexico's
fineste lodges med direkte adgang til de flotteste flats og de
hvideste badestrande.
Placeret på en lang landtange
med det åbne Caribien på den ene side og den lukkede
mangrove på den anden er der altid gode fiskemuligheder
- uanset vejr og vind. Det er der ikke mange andre lodges, der
kan hamle op med. Blæser det for meget til at tage ud på
åbent hav, hvor de største bonefish typisk tages,
fisker man blot efter de lidt mindre inde i mangroven - hvor
for øvrigt også de allerfleste permit og tarpon
holder til.
Lodgen ligger på halvøen
Yucatan, og undervejs derned kører man forbi nogle af
de største Maya-ruiner på hele Yucatan. De stråtækte
"cabanas" ligger lige ned til den smukkeste hvide sandstrand,
og lodgen selv ligger på grænsen til det store Sian
Ka'an naturreservat, hvor der er flere muligheder for spændende
udflugter. For os fiskere såvel som eventuelle ikke-fiskende
ledsagere. Lodgen er således ideel for dem, der gerne vil
have kone eller kæresten med - i tilgift til fiskestangen!
Prisen er uhyre rimelig, når
man tager tid, sted og tilstedeværelsen af rige amerikanere
i betragtning.
Tidspunkt: 11.-18. marts
Pris: US$ 1.990 for fiskere,
US$ 870 for ikke-fiskende ledsagere.
Prisen er alt inklusive - ophold
(to mand per cabana), fuld forplejning (mexicanske drikkevarer
inkluderet!), og 1 professionel guide per båd og to fiskere;
økoture for ikke-fiskere (3 dage med snorkling, fuglekig
og jagt på søkøer); transport fra lufthavn
til lodge (men ikke den transatlantiske flyvning, som kan gøres
for små DKK 6.000)
Tilmeldingsfrist: 31. oktober
1999 (til undertegnede, der selvfølgelig selv tager
afsted og står til rådighed med oplysninger om fisk,
fiskeri, grej og metoder med meget mere). Meget begrænset
antal pladser.
Vil du se billeder fra stedet,
som jeg første gang besøgte forrige år, så
tast følgende adresse ind og drøm dig over til
sydens sol og varme og jættestærke fisk på
de krystalklare flats!
http://angleradventures.com/pesca2/
6. september 1999
© Steen Ulnits
60 år med IGFA
I 1939 så "International
Game Fish Association" - i daglig tale
blot IGFA - dagens lys. Organisationen fylder således
60 her i 1999.
IGFA er en amerikansk organisation,
som sætter regler for det moderne sportsfiskeris etik og
moral. I de seneste år har IGFA også engageret sig
aktivt i forskning og fiskeribiologi. Ikke mindst de store Big
Game fisk såsom tun og marlin har alle dage haft organisationens
store bevågenhed. Disse fisk befinder sig jo i toppen af
havets fødekæder og er derfor dem, der er mest sårbare
for overfiskning.
Mest kendt er IGFA imidlertid
for sin forvaltning af de internationale sportsfiskerrekorder.
De er inddelt efter lineklasser, så hver enkelt lineklasse
har sin egen rekordfisk. Rekorderne er også inddelt efter,
om de er sat ved konventionelt fiskeri eller fluefiskeri.
IGFA's hovedkvarter ligger i
Florida, hvor det moderne saltvandsfiskeri jo blev født.
I byen med det danskklingende navn Dania Beach ligger hovedkontoret,
et stort bibliotek med mere end 12.000 bøger samt et imponerende
museum.
IGFA har naturligvis også
en hjemmeside, man kan besøge. Den har adressen http://www.igfa.org.
6. september 1999
© Steen Ulnits
Kattegat Cup 11.-12. september
Jysk Småbådsfiskeklub
afholder traditionen tro den årlige Kattegat Cup med udgangspunkt
i Egå Marina. Tidspunktet er week-end'en den 11.-12. september,
og ligeledes traditionen tro er der en perlerække af flotte
præmier til de dygtige eller heldige (vælg selv)
fangere. Blandt præmierne er således en Mariner 5
HK påhængsmotor, et Simrad farveekkolod og en Philips
søkortplotter.
Der er tale om et afslappet arrangement
i dejlige omgivelser og med hyggelige mennesker, der ikke er
bange for at dele ud af deres store viden om både, motorer,
fisk, fiskeri og fiskepladser. Er du således en udenbys
deltager, skal du blot spørge en af de lokale. Intet hemmelighedskræmmeri
her - det er kendetegnende for såvel Kattagat Cup som Jysk
Småbådsfiskeklub!
Tilmelding hos Johannes Sørensen
på tlf. 86 17 37 30 eller John Balle på tlf. 86 87
22 40. I tilfælde af aflysning på grund af vejrgudernes
ugunst oplyses dette på tlf. 86 19 02 29. Konkurrencen
udskydes da til næstfølgende lørdag, hvor
den afholdes som endags arrangement.
1. september 1999
© Steen Ulnits
Ribe Vesterå konkurrence
10.-12. september
I samme week-end, men begyndende
allerede om fredagen, afholder Ribe Sportsfiskerforening sin
årlige fiskekonkurrence ved Vesteråen - den yderste
del af det store Ribe Å vandsystem. Som sædvanlig
er der mange og flotte præmier at dyste om. Således
er der ialt præmier for kr. 20.000 til deltagerne, som
samtidig støtter et godt formål:
Det fremtidige opkøb af
fiskeretten i Vesteråen fra erhvervsfisker Mikkelsen. Det
var nemlig Ribe Sportsfiskerforenings fortjeneste, at man for
nogle år siden fik Danmarks første opkøb
af denne slags sat på skinner. Til stor glæde for
de mange såvel lokale som udenbys fiskere, der siden har
haft gode oplevelser i engene ud mod kammerslusen og Vadehavet.
Nærmere oplysninger om
fiskekonkurrencen fås hos Storkesøen i Ribe på
telefon 75 41 04 11. Her er der også mulighed for overnatning.
1. september 1999
© Steen Ulnits
Badevand bare bedre
Årets badesæson lakker
ganske vist mod enden, men alligevel: Det står bedre til
med badevandet, end det nogensinde har gjort - i hvert fald i
nyere tid:
Således har Miljøstyrelsen
afgjort, at man trygt kan bade ved 96% af Danmarks flere tusinde
kilometer badestrande. Antallet af steder med badeforbud er faldet
fra 18 sidste år til 17 her i '99. Antallet af strande
med en tvivlsom vandkvalitet er samtidig faldet fra sidste år
45 til i år 30.
I alt er der kun udstedt badeforbud
ved 9 ud af mere end 5.000 km overvåget strand. Det er
som altid åerne, det er galt med - hvor åerne udmunder
på kysten. Det er jo åerne, der opsamler alt skidtet
fra deres store opland og sender det ud på et ganske lille
sted ved kysten.
I Nordjyllands Amt er det derfor
mundingen af Uggerby Å og Liver Å, der kan pryde
sig med badeforbud. Længere sydpå - i Ringkøbing
Amt - er den ikke mindst gal ved Harboøre Tange, hvor
jo Cheminova ligger.
I Århus Amt skranter vandkvaliteten
voldsomt, hvor den lille Giber Å og den langt større
Egå munder ud. I Ribe Amt er der badeforbud ved Kærgård
Strand, hvor blandt andet Grindstedværket har dumpet store
mængder kviksølvholdigt affald op gennem tiderne,
samt ved udløbet af den store Varde Å. På
Fyn er den tilsvarende gal ved udløbet af Aulby Mølleå,
Storå, Syltenmade Å og Kongshøj Å.
På Sjælland er åerne
så små, at der ikke er nævneværdige problemer
med badevandet ved disses udløb i hav og fjord. Her samler
problemerne sig i stedet om større søer såsom
Arresø - Danmarks største - der længe har
lidt under en voldsom forurening med næringssalte.
Med badevandet stadig oppe i
nærheden af 20 grader flere steder er der al mulig grund
til en sidste dukkert, hvor det blå flag vajer!
1. september 1999
© Steen Ulnits
- Først eller størst?
I går eftermiddag var jeg
på Randers Fjord med Henrik Leth. Vi valgte Udbyhøj,
da vi mente, at der nok var frisk og tilpas køligt vand
herude nær det åbne Kattegat.
Og ganske rigtigt. Lørdagen
var kun godt halvt gået, da den første havørred
tager Henriks fluorøde og dobbeltkrogede "Juletræ".
En fin hanfisk på 46 cm - svagt farvet - lader sig lande
og bliver gemt køligt under en klat våd tang. Herefter
følger et halvt dusin mindre havørreder, hvoraf
de fleste ligger lige under målet.
Sidst på eftermiddagen
er det så blevet min tur til at få et ordentligt
hug. Netop som jeg er ved at løfte mit perlemorsfarvede
"Juletræ" fri af vandet til et nyt kast, hugger
en fin havørred fluen lige i overfladen. Jeg har åndsnærværelse
nok til at vente lidt med tilslaget, der straks følges
af et langt udløb mod en forbipasserende sejlbåd,
som søger at ankre op i den stærke strøm.
- Bare den nu ikke går under ankerlinen, er min første
tanke, men jeg slipper med skrækken.
Et par udløb senere kan
jeg kane en fin sølvblank havørred på 54
cm ind på sandstranden, hvor den bliver ekspederet til
de evige ålegræsbælter. Men ikke nok med det.
I mundvigen sidder en brun "Glimmerreje" for enden
af en halv meter brun 0.23 mm Maxima. Det ser ud, som om flue
og forfangsspids kun har siddet der i ganske kort tid, og under
alle omstændigheder har det ikke hindret den åbenlyst
flueglade havørred i at snuppe endnu en flue. Den sidste
blev blot mere fatal end den første.
Hvis nogen har kendskab til flue
og forfang, er de velkommen til at henvende sig. For øvrigt
fik jo prinsesse Alexandra nogle timer tidligere samme dag en
på 48 cm - en tyksak på ikke mindre end 2,665 kg.
Min var ganske vist længere, men vejede ikke helt så
meget!
Set i det lys burde min fisk
selvfølgelig have været taget på en engelsk
"Alexandra" og ikke et dansk "Juletræ".
Men det var jo ikke til at vide...
29. august 1999
© Steen Ulnits
- Avanceret faunaforurening?
- Eller længe ventet genindførelse?
Naturklagenævnet besluttede den 25. august, at der alligevel
skal sættes bævere ud i den danske natur. Trods det
faktum, at bæveren har været udryddet herhjemme i
omkring 2.000 år. Og trods den kendsgerning, at Skov- og
Naturstyrelsen ikke ønsker at genskabe den Gudenå-laks,
som blev udryddet med anlæggelsen af Tangeværket
for blot 75 år siden.
Endelig har man valgt at se stort
på de mange advarsler om mulige skader på fiskebestandene
via bævernes opstemninger af vore vandløb. Disse
opstemninger vil dels kunne hindre vandrefiskenes adgang til
deres livsvigtige gydepladser - dels sænke strømhastigheden
og hæve vandstanden, så bunden slammer til og marker
sættes under vand.
Naturklagenævnet besluttede,
at bæverne i første omgang skal udsættes ved
Flynder Å i den nordvestjyske Kronhede Plantage, hvor de
så er på prøve i fem år. I denne periode
vil man følge dyrene og studere den effekt, deres færden
har på omgivelserne.
Naturklagenævnet sagde
dog samtidig nej til at sætte den bredhalede gnaver ud
ved Omme Å, som jo indgår i det store Skjernå-projekt.
Netop Omme Å var tidligere et af de vigtige gydevandløb
for Skjernå-laksen, så måske man her sagde
nej til bæveren af hensyn til laksen?
Silkeborg Søerne er også
på listen over påtænkte udsætningssteder,
men her har Århus Amt - efter en del interne stridigheder
- sendt sagen til fornyet behandling. Arresø på
Nordsjælland svæver også fortsat i uvished
om, hvorvidt der her skal udsættes bævere eller ej.
Der er således ingen tvivl
om, at de næste fem år bliver afgørende for
bæverens fremtid her i lille Danmark. At bæverne
ved Flynder Å skal opf'øre sig pænt, dersom
flere skal udsættes!
26. august 1999
© Steen Ulnits
Blandet norsk laksesommer
Laksefiskeriet i Norge har været
rimelig godt i år - specielt i Trøndelag, hvor elve
som Stjørdal og Verdal har oplevet bedre fiskeri end længe.
Sæsonstarten lovede rigtig
godt. I Namsen blev der således taget mere end 100 laks
i den første uge, og middelvægten var høj
- imponerende 9 kg.
Det samme glade budskab gælder
Finnmark, hvor den verdensberømte Altaelv imidlertid ser
ud til at få endnu et dårligt år - trods den
kendsgerning, at to fiskere på valdet "Ner Sierra"
den 22. juli tilsammen fangede 8 storlaks og 2 grilse. Heriblandt
én på 22 kg. De 7 øvrige laks vejede mellem
13 og 8 kg. Så "dårligt" fiskeri er altså
en ganske relativ ting...
Elvene i Porsanger - heriblandt
Lakselv, Børselv og Stabburselv - lader til at have haft
den bedste sæson i mange år. Det samme gælder
Tana og dens mange mindre tilløb. Således går
der rygter om, at samerne har fanget en laks på hele 36
kg i Tana - i faste redskaber ganske vist. Fisken er dog ikke
verificeret endnu.
På Vestlandet har man oplevet
endnu et dårligt år for laksen, og meget tyder på,
at de undslupne lakselus fra havbrugene har en væsentlig
del af skylden. Drivas berømte havørreder er så
godt som udraderede - primært på grund af Gyrodactylus
salaris - og i takt hermed har også fiskerne forladt den
smukke elv. I de sidste tre år har fangsterne på
det nærmeste været i frit fald.
Det skal nu blive spændende
at se, om den norske regering formår at følge den
seneste "laksehandlingsplan" til dørs med handling.
Eller om det bliver endnu en gang ordgejl og endnu et søm
til vildlaksens ligkiste.
24. august 1999
© Steen Ulnits
Gyro i Drammenselv
Den store norske Drammenselv
har længe lidt under lakseparasitten Gyrodactylus salaris.
Men ikke nok med det. Drammenselvens struktur gør nemlig,
at man her ikke kan bekæmpe parasitten på sædvanlig
vis - ved rotenonbehandling af hele vandsystemet.
Derfor har nordmændene
nu udarbejdet en alternativ plan til bekæmpelse. Den lokale
sportsfiskerforening har pålagt alle fiskende at investere
i udstyr til desinficering af det anvendte udstyr. Således
skal man som førstegangskøber betale NK 50 for
en sprayflaske med desinfektionsmiddel samt 4 klortabletter.
Som synligt bevis for dette køb modtager man en mærkat,
som skal klistres på fiskekortet.
Det er vigtigt, at ALT udstyr,
grej og endegrej, desinficeres før fiskeri. Det gælder
såvel stang og line som alt endegrej, men så sandelig
også støvler og vadebukser. En besværlig proces,
der tilmed har en tvivlsom effekt. Skal man være helt sikker,
skal alt udstyr ligge nedsænket i desinfektionsmidlet i
flere minutter for at virke - for at trænge ind i selv
de mindste hulrum, hvor parasitterne kan gemme sig. En ulige
kamp, som er svær for ikke at sige umulig at vinde...
Interesserede kan under "Artikler"
læse mere udførligt om Gyrodactylus salaris.
24. august 1999
© Steen Ulnits
Videoafsløring
Man har længe antaget,
at den stigende sælbestand i Nordatlanten har en negativ
effekt på laksefiskeriet. Da sælernes naturlige føde
samtidig fiskes hårdt af industrifiskerne, har den øgende
sælbestand stadig mindre føde til rådighed.
De slår sig derfor i stigende grad på laks langs
kysterne.
Denne antagelse er nu dokumenteret
- ved videoovervågning på norske kilenoter i den
yderste Trondheimsfjord. Videooptagelserne viser, at sælerne
er i stand til at trænge ind i kilenoterne, hente sig en
laks og finde ud igen - uden selv at blive fanget.
De norske myndigheder opfordrer
derfor til en fornyet optælling af lokale sælbestande,
som ikke er optalt siden 1992. Flere steder formoder man, at
der kan være tale om en fordobling i de forløbne
år - med uundgåelige negative effekter på laksebestandene,
som i forvejen er truet fra mange sider.
24. august 1999
© Steen Ulnits
Havørredkæmpe fra
Gudenåen
Mandag den 16. august var Kenneth
Stormfeldt fra Brabrand ved Århus taget til Gudenåen
ved Langå for at fiske. Det fortæller Århus
Stiftstidende.
Man må sige, at Kenneths
anstrengelser blev kronet med held. Han fik nemlig et tungt hug,
der efter blot ti minutters fight viste sig at være en
af årets hidtil største havørreder - en fisk
på ikke mindre end 11,43 kg, 97 cm lang.
Fisken havde tilsyneladende stået
længe i åen. I hvert fald var kæmpen en stærkt
farvet hanfisk med brune sider og markant kæbekrog. Derfor
sikkert også den korte fight.
Fisken gik meget bekvemt til
hug midt på den grå mandag. Ikke noget med besværligt
natfiskeri her!
18. august 1999
© Steen Ulnits
- Pingo på springtur?
Observante nordjyder har muligvis
observeret selveste Pingo på springtur - eller flugt fra
dagspressen og alverdens paparazzier. I hvert fald forlyder det
fra sædvanligvis velorienteret kilde - Thisted Dagblad
- at man har set og fotograferet en vaskeægte pingvin sidde
på en sten ved Thisted Kystvej, hvor den stirrede tomt
ud over Limfjorden.
Billedet blev naturligvis bragt
på avisens forside, da man her øjnede en vaskeægte
sensation. - For var det blot en pingvin undsluppet fra en nærliggende
zoologisk have? - Eller var det monstro selveste kronprinsen
in disguise og på springtur?
Svaret blæser i vinden,
som pingviner for øvrigt er vant til masser af. Uanset
om de stammer fra Antarktis eller Amalienborg. Selv om det skulle
være ægte fjer - endda dens egne - som den sorthvide
fugl pynter sig med, så er den næppe selv fløjet
hertil. Pingviner er ganske vist fugle, men de svømmer
ganske meget bedre, end de flyver. Faktisk kan de slet ikke komme
i luften.
Pingo derimod kan både
svømme og flyve, så måske...?
17. august 1999
© Steen Ulnits
"Trilogy" fra G. Loomis
Amerikanske G. Loomis, som for
ikke så længe siden blev købt op af japanske
Shimano, har barslet med en helt ny stangserie. Den bærer
navnet "Trilogy", der henviser til det faktum, at alle
stængerne er 3-delte.
Der er tale om deciderede luksusstænger,
som imidlertid slet ikke er holdt i den diskrete high-tech stil,
der ellers præger Loomis' luksusstænger. "Trilogy"
stængerne er således ikke matte, men i stedet lakeret
i en dybgrøn finish.
Håndtaget er klassisk "half
wells", og hjulholderen er af nysølv med indlæg
af lys røn. Et meget klassisk "look", som man
ikke normalt forbinder med stænger fra G. Loomis. Typisk
G. Loomis er dog de etbenede løberinge, som Loomis var
først med. Beviklingerne er tippet med grøn metaltråd,
hvilket ser ganske godt ud.
Kasteegenskaberne er der naturligvis
intet at udsætte på. De minder en hel del om dem,
man kender fra de efterhånden velkendte IMX stænger.
Hurtige og progressive.
"Trilogy" fås
i tolv modeller fra 8 fod klasse 2 til 15 fod klasse 11. - Priserne?
Skyhøje, naturligvis...
17. august 1999
© Steen Ulnits
"Vangen" tilbage på
det danske marked
De fleste lidt ældre fluefiskere
husker nok de norske "Vangen" stænger, som i
en årrække havde en ganske fremtrædende plads
på det danske marked. Dertil karakteristiske interne metalsamlinger,
som af og til kunne være lidt besværlige.
Efter nogle år ude af markedet
er "Vangen" nu på banen igen - denne gang med
to serier fluestænger, som dækker det meste fluefiskeri
i Skandinavien.
Den billigste serie hedder "Adventure"
og omfatter hele ni modeller - seks enhånds og tre tohånds.
Materialet er IM8 kulfiber - altså en 3. generations stangserie.
Enhåndsstængerne
er 9-10 fod lange og dækker lineklasser 4-9. Tohåndsstængerne
er fra 13-15 fod i klasserne 8-12. Finish'en er matgrøn,
så stængerne ikke udsender skræmmende reflekser
under kastet, og der er i det hele taget kælet for detaljerne
med ædeltræs hjulholder og stofbetrukket transportrør.
Topserien hedder "Green
Vision" og omfatter syv enhåndsstænger på
9-11 fod i klasserne 5-8. Alle er de fremstillet i en højmodulær
70 mio. psi. kulfiber, som sikrer en meget hurtig aktion, der
igen kræver en rutineret fluefisker. Hvis man altså
skal have det maksimale ud af sin investering.
Udstyret på disse stænger
er det bedste af det bedste. Det gælder håndtaget,
som er fremstillet af den fineste "AA" kork, og det
gælder ædeltræs hjulholderen samt de anvendte
stangringe, fløjlsposen og transportrøret.
De nye Vangen "Green Vision"
hører da også til i den allerdyreste ende af spektret.
Men så får man til gengæld ti års garanti
med i købet!
17. august 1999
© Steen Ulnits
Stor opdatering foretaget
Jeg har længe været
i gang med en stor opdatering af min efterhånden ganske
omfangsrige hjemmeside. Omkring tyve (20) nye artikler med tilhørende
fotos er det blevet til. Blandt emnerne kan i flæng nævnes:
Specielt for de miljøinteresserede:
Specielt for spinnefiskere:
Specielt for småbådsfiskere:
Specielt for de rejselystne:
Specielt for fluefiskere:
Vel mødt på de nye
sider. Og bemærk endelig, at siden samtidig med opdateringen
har holdt flyttedag og nu findes på en ny adresse, som
fremgår af nedenstående notits.
12. august 1999
© Steen Ulnits
Nye adresser
Efter den seneste opdatering
er min hjemmeside blevet så stor, at den har måttet
holde flyttedag. Der er nu mere end 150 artikler og 150 fotos
at browse imellem. Jeg har derfor smidt slæberne ind på
et web- og mail-hotel med eget domænenavn og ny e-mail
adresse. Det skulle lette adgangen til indholdet.
Den nye adresse på min
hjemmeside er: http://www.ulnits.dk
Min nye e-mail adresse er tilsvarende:
steen@ulnits.dk
De gamle adresser vil dog fungere
en tid endnu.
Vel mødt på de nye
adresser!
12. august 1999
Steen Ulnits
Grejnyt:
Nye produkter fra SIMRAD Shipmate
Det var ikke så lidt af
en sensation, da danske SIMRAD Shipmate fra Støvring i
Nordjylland i 1997 lancerede en serie nye og helt vandtætte
EQ30 ekkolodder, CP30 navigatorer og søkortplottere samt
kombimodellen CE30, der kan det hele, lidt til og meget mere.
Disse revolutionerende produkter
bød på features, der gjorde det muligt for et trænet
øje at skelne fisk, hvor mange andre lodder måtte
give op. Men også features, der krævede og stadig
kræver en vis teknisk indsigt og interesse. SIMRAD Shipmate's
nye produkter byder nemlig på et hav af indstillings- og
justeringsmuligheder - vel mange til mindre erfarne småbådsfiskere.
Modellerne blev i '98 fulgt op
af EQ32 - et ekkolod med hele to frekvenser at skifte imellem.
Tilsvarende havde den nye CP32 søkortplotter indbygget
Differential GPS. Endelig var der kombiapparatet CE32 med både
to frekvenser og indbygget D-GPS.
Nu har SIMRAD Shipmate gjort
det igen - med en serie elektroniske vidundere, som byder på
flotte TFT-farveskræme i stort format. 40-serien byder
på 10 tommer skærme, mens 50-serien har displays
på ikke mindre end 14 tommer. EQ-40 og -50 er rene ekkolodder,
mens CP-40 og -50 er rendyrkede navigatorer. Tilsvarende er CE-40
og -50 avancerede kombiappareter, der kan det hele.
De store skærme har også
gjort det muligt at indbygge hele to C-MAP kortskuffer - en stor
forbedring, hvis man fisker i områder, hvor ét søkort
går over i et andet. Med to kort i to skuffer er overgangen
glidende og aldeles problemfri. Da mister man ikke overblikket
et sekund.
Men ikke nok med det. Snart barsler
SIMRAD Shipmate med endnu to nye serier - CR, der er en kortplotter
med radar, samt CA, som er en kortplotter med radar og ekkolod.
Begge serier fås med enten 10 eller 14 tommers TFT-farveskærm.
Den absolutte topmodel har betegnelsen
CA-50 D og rummer uden overdrivelse ALT, hvad nogen småbådsfisker
kan begære. Søkortplotter, navigator med D-GPS,
ekkolod med to frekvenser, 14 tommer farveskærm med meget
mere. Imponerende, hvad de gæve nordjyder i Støvring
efterhånden kan få proppet ind i nogle relativt små
og nu ganske flade kasser!
- Priserne på de nye produkter?
De starter ved kr. 27.500 for den billigste model, CP-40, og
ender ved kr. 86.500 for det største kombiapparat, CA-50
D.
Det kan man faktisk få
en hel småbåd for...
5. august 1999
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Waders fra "Vision"
"Vision", hvis stænger
og hjul designes af et dansk-finsk firma, har også åndbare
vadebukser og en ditto vadejakke på programmet. Til ganske
menneskelige priser. Vadejakken, der bærer navnet "Geoff
Anderson", fås i to udgaver: Standard og så
Luksus, hvis stof er endnu mere vandtæt end standardjakkens.
Prisen er til gengæld 50% højere.
"Geoff Anderson" vadejakkerne
er på rekordtid blevet populære blandt danske lystfiskere,
som her finder et gunstigt forhold mellem pris og kvalitet. Samt
et design, der rummer adskillige avancerede finesser, som gør
livet udendøre endnu mere behageligt. Det gælder
flere fikse lommer både indvendig og udvendig samt en hætte,
der virkelig kan justeres, så den passer.
Vadebukserne fra "Vision"
er fremstillet i et materiale, som stammer fra Japan - et forhold,
der i sig selv normalt borger for kvaliteten. Japanerne er nemlig
meget omhyggelige mennesker, som selv stiller store krav til
deres produkter.
Vadebukserne har fødder
af blød og lækker neopren, som er behageligt at
vandre langt i. De har seler og i tilgift hertil en indbygget
livrem, som gør, at vadebukserne kan rulles ned og fastgøres
i livet - en dejlig detalje på varme sommerdage, hvor man
har brug for al den ventilation, man kan få!
"Gravel guards" til
at holde grus og småsten ude medfølger separat.
5. august 1999
© Steen Ulnits
Hundrede år med Hemingway
Idag er det eksakt 100 år
siden, at den store amerikanske forfatter Ernest Hemingway lod
sig føde. Det er ligeledes eksakt 30 år siden, at
den ligeledes amerikanske astronaut Neil Armstrong tog sine første
vaklende skridt på månen - med ordene "one
tiny step for man, one giant leap for mankind".
Det er pudsigt, at disse to skelsættende
begivenheder fandt sted på samme dato, men hvad har det
hele nu med lystfiskeri at gøre? Ikke så lidt endda.
Ernest Hemingway var en lidenskabelig lystfisker, der drog afsted
med fiskestangen så ofte, det overhovedet var muligt. Det
var da også "Papa", der blandt meget andet skrev
klassikeren og nobelprisvinderen "Den Gamle Mand og Havet",
inden han skød sig selv i hovedet med sit elskede haglgevær
den 2. juli 1961.
Den historiske månelanding
i 1969 var kulminationen på det store rumkapløb,
som amerikanerne indledte med russerne i den kolde efterkrigstid.
Amerikanerne var ikke ene om at have atombomben i ret mange år
- så havde også russerne den. Pludselig var de også
i rummet - endda som de første med en bemandet rumflyvning
med kosmonauten Juri Gagarin. Amerikanerne måtte derfor
gøre en helt ekstraordinært stor indsats - foranlediget
af præsident John F. Kennedy - for at komme først
til månen.
Det lykkedes altså, og
med månelandingen fulgte en lang række teknologiske
fremskridt, som vi lystfiskere siden har kunnet nyde endog meget
godt af - faktisk mere end de fleste andre mennesker. Rumfarten
afstedkom nemlig udviklingen af helt nye letvægtsmaterialer,
som krævede mindre brændstof at sende ud af Jordens
tungdefelt - heriblandt kulfiberen, som vi lystfiskere idag næppe
kunne forestille os et liv foruden. Det blev også til det
åndbare materiale "Gore-Tex", som først
blev udviklet og brugt til rumdragter. Og som idag bruges til
alskens åndbare lystfiskerprodukter.
Dagen idag er altså en
mærkedag også for os lystfiskere!
21. juli 1999
© Steen Ulnits
Kennedy ude i kulden
Alt yder nu på, at endnu
en af Kennedy-klanens medlemmer er afgået ved en brat død.
Denne gang er det yngstemand John. F. Kennedy Jr., der er forsvundet
under en flyvetur i farvandet omkring øen Martha's Vineyard
ud for USA's østkyst. Flyet, som han netop havde købt
og derfor ikke var helt bekendt med, formodes at være styrtet
ned i havet. I hvert fald har man fundet vragrester, som efter
al sandsynlighed stammer fra det forsvundne fly.
Vandet ud for øen, som
strejfes af den varme Golfstrøm, holder en sommertemperatur
på omkring 20 grader. Det skulle sikre en overlevelse for
mennesker på i hvert fald 12 timer - måske op til
18. Imidlertid er det nu godt og vel et par dage siden, at flyet
formodes styrtet. Vragresterne er drevet i land ud for de markante
røde klipper ved Gay Head på øens sydvestkyst,
hvor Kennedy familien længe har haft residens.
Samme sted er for øvrigt
et at USA's bedste steder til fiskeri efter striped bass og bluefish,
der følger Golfstrømmen nordpå og når
frem til Martha's Vineyard i maj-juni måned. Her bliver
de sommeren over, inden de i oktober-november begynder deres
vintervandring tilbage sydpå mod varmere vande.
Jeg fejrede selv min 40 års
fødselsdag ud for netop Gay Head i 1996 - med udsigt til
de smukke røde klipper og med en stime frådsende
bluefish omkring båden. Derfor føles det lidt pudsigt,
at hele verdens opmærksomhed - næsten da - i disse
dage er rettet mod netop Martha's Vineyard, hvor Bill Clinton
for øvrigt også har holdt sin sommerferie i flere
år.
Der er noget specielt ved den
ø...
21. juli 1999
© Steen Ulnits
Jætter fra Jels
De smukke sønderjyske
Jels Søer imponerer ikke blot med deres udseende - de
kaster også store fisk af sig. Virkelige kæmper.
Således kan lystfiskermagasinet
"Fisk & Fri" i det seneste nummer berette om en
sand storgedde på imponerende 14,5 kg, 121 cm lang. Gedden
blev - som stort set alle andre storgedder i det sønderjyske,
hvor lokale fiskere er mere til sølvtøj - fanget
af en tysk lystfisker på levende agn. Fangsten skete kort
tid efter fredningens ophør.
Tyske geddefiskere holder typisk
meget af Danmark, hvor det - endnu i hvert fald - er tilladt
at fiske med levende agn. Pudsigt nok blev endnu to storgedder
kort tid efter taget af en anden tysk lystfisker - pudsigt, for
han fiskede nemlig ikke med levende agnfisk, men med wobler.
Disse to majkæmper fra Jels vejede henholdsvis 13 kg (116
cm lang) og 12 kg (112 cm lang). Det kunne man læse om
i JyskeVestkysten.
Men ikke nok med det. Da Jels
Fiskeriforening traditionen tro trak vod for at opfiske overskydende
skidtfisk, forvildede endnu en kæmpe sig i garnet - en
yderst velkonditioneret hungedde på 12 kg, kun 106 cm lang.
Den blev naturligvis genudsat og er der altså endnu!
Fire så store gedder med
så korte mellemrum gør, at Jels Søerne idag
må regnes blandt Danmarks ypperste geddevande. Ja, sågar
i den internationale elite, hvad storgedder angår. Imponerende,
når man tager i betragtning, at Jels Søerne jo er
ganske små af udstrækning - i hvert fald set med
internationale øjne.
Interesserede kan læse
mere om fiskemulighederne i de smukke Jels Søer på
foreningens hjemmeside med adressen http://hjem.get2net.dk/Jels-Fiskeriforening.
21. juli 1999
© Steen Ulnits
Første spadestik taget
ved Skjernå
Den 7. juni i år tog miljø-
og energiminister Svend Auken det første spadestik til
det, der skal blive Nordens hidtil største naturgenopretningsprojekt
- tilbageføringen af den regulerede Skjern Å til
dens oprindelige leje før reguleringen i 1968. 3.500 hektar
natur genvindes på denne måde fra det danske landbrug.
Beslutningen blev taget af et
enigt Folketing tilbage i 1987 - efter tilblivelsen af den første
Vandmiljø-handlingsplan, som daværende miljøminister
og nu desværre afdøde Christian Christensen stod
fadder til. Hensigten var at skabe en Skjern Å, som ikke
blot førte alle de udledte næringssalte ud i Ringkøbing
Fjord. Men som i stedet aflejrede dem på marker og enge
i oplandet.
Det trak desværre alvorligt
i langdrag, da den fornødne jord til projektet skulle
erhverves. Man søgte i videst mulig udstrækning
at nå målet ved en frivillig løsning - typisk
ved ombytning af dårlig og udbrændt jord ved åen
til fordel for bedre jord længere ude i periferien. Kun
i yderste nødsfald ville man gribe til ekspropriering.
Den 7. juni 1999 - 12 år
efter planens vedtagelse - var det altså endelig så
vidt, at det første spadestik kunne tages og de første
maskiner rykke ind i terrænet ved Lønborg nær
Skjern Å's udmunding i Ringkøbing Fjord.
Der var og er dog stadig lokale
bønder, som er arge modstandere af planen. De viste deres
protest under selve indvielsen, hvor de havde hyret den lokale
faldskærmsklub fra Stauning til at lande med et stort protestbanner
midt i sceneriet. "En sorgens dag" stod der
på det flagrende banner, der - som et andet Dannebrog -
faldt ned fra himlen. Et protestbrev blev også overrakt
til ministeren - per luftpost om man så må sige.
På landjorden var bønderne
kørt i stilling med deres traktorer og store plakater
med påskrifter som "Hold åen ren - følg
Auken til toget"; "Prestige vandt over fornuft
- et offer for miljøterror"; "Plej de
gamles helbred - ikke Aukens image" og "300
millioner lig 5.000 nye hofter".
Auken, som næppe før
har stukket fingeren i den sandede vestjyske muld, tog alligevel
det første spadestik med et smil. - Eller var det et smørret
grin?
18. juli 1999
© Steen Ulnits
Vandkraften vedtaget...
Det lykkedes desværre miljø-
og energiminister Svend Auken at få sit omdiskuterede forslag
om udbygning af den danske vandkraft vedtaget i Folketinget inden
sommerferien.
Desværre, for det kan på
ingen måde bedre forholdene for det danske vandmiljø
- tværtimod. Det er jo efterhånden en kendt sag,
at vandkraften med sine opstemninger har en altødelæggende
virkning på livsbetingelserne for planter, dyr og fisk
i vore vandløb. Interesserede kan læse mere om vandkraften
og dens virkning på vandmiljøet under "Artikler".
Alligevel lykkedes det altså
at liste forslaget igennem - trods den kendsgerning, at man andre
steder i den civiliserede verden i stedet så småt
er gået i gang med at nedlægge de gamle og urentable
vandkraftværker. Auken går i den stik modsatte retning
- med store statstilskud til produktionen - blot for at kunne
præsentere nogle bedre CO2-tal på næste ministermøde
i Bruxelles...
- Var der nogen, som sagde "image-pleje"?
18. juli 1999
© Steen Ulnits
Regn og iltsvind
Nedbør gavner i regelen
landets åfiskere, som så kan glæde sig over
en stabil opgang af havørreder. Men den megen nedbør,
som hidtil har præget denne sommer, kan også give
et alvorligt bagslag.
Således har miljømyndighederne
landet over nu konstateret, at der kan måles et forhøjet
indhold af kvælstof i 32 ud af 36 undersøgte vandløb.
Kvælstof, som stammer fra landbrugets marker, og som af
regnen vaskes videre ud i de indre danske farvande. Herude kvitterer
de som bekendt med algeblomst, iltsvind og bundvendinger.
Der er nu grund til at frygte
for endnu en katastrofe i Mariager Fjord, dersom den våde
forsommer efterfølges af en varm og tør periode.
Da kan vi i løbet af nogle få uger eller sågar
dage opleve, at fjorden endnu engang må give op over for
landbrugets massive udledning af næringssalte. Og de folkevalgte
politikere, der endnu engang har valgt blot at se til.
I hvert fald har myndighederne
stadig intet gjort for at bedre forholdene i det, nogle har kaldt
"landets smukkeste fjord". Den kan derfor meget
vel gå hen og blive "landets mest ildelugtende
fjord" endnu en gang...
Med ønsket om en fortsat
god sommer!
12. juli 1999
Steen Ulnits
|
