Aktuelt
3. kvartal 1998
MF'er opfordrer til miljøkriminalitet
Fremskridtspartiet står
over for store problemer. Kirsten Jacobsen, der enehændigt
har tegnet partiet og reddet det fra spærregrænsen,
er ved at takke af. Kim Behnke, der er politimand af uddannelse,
kæmper desperat for at profilere sig og partiet, så
han ikke skal tilbage til politiet efter næste valg.
Det gør han ved at opfordre
til kriminalitet. Højesteret har netop stadfæstet
- som nævnt andetsteds på denne side - at de dyrkningsfri
bræmmer ved bredden af søer og vandløb ikke
er nogen ekspropriering og derfor ikke udløser nogen erstatning.
For politimand Kim Behnke gælder
Højesteret ikke længere som landets øverste
myndighed. Han opfordrer nu direkte landets mange landmænd
til at se stort på kendelsen og fortsætte med at
dyrker deres marker helt ud i vandløb og søer.
En konkret opfordring til kriminalitet. Af en politimand.
Den største taber bliver
vandmiljøet - ud over naturligvis Kim Behnke, der har
alle chancer for at ryge ud af Folketinget ved næste valg,
når han ikke længere har Kirsten Jacobsen til at
hjælpe sig ind.
Det er således ikke vandmiljøet,
der står øverst på Fremskridtspartiets ønskeliste.
Det største ønske er tilsyneladende at kapre stemmer
fra Venstre ved næste valg...
28. september 1998
Steen Ulnits
Fuld fart frem i fiskerierhvervet
Det går godt for det danske
fiskerierhverv. Efter nogle år i bølgedalen med
kreativ bogføring af ulovlige fangster, sagsanlæg
og store bødestraffe står bankerne nu atter i kø
for at låne fiskerne penge til nye skibe.
Vi har tidligere omtalt Esbjerg-fiskernes
planer om nye kæmpestore fabrikstrawlere til skidtfiskeri.
Nu er seks skippere i Thyborøn ved at få bygget
nye skibe til en samlet pris af omkring 200 millioner kroner.
Den megen grøde i fiskerierhvervet
er farlig, mener imidlertid fiskernes egen formand, Bent Rulle
fra Læsø. Han frygter for en ophedet økonomi
efter de seneste to gode år for fiskerierhvervet og maner
derfor til besindelse. De store skibe må og skal jo både
forrentes og afskrives, og der må og skal derfor fanges
fisk - for enhver pris.
Det er dog nok tvivlsomt, om
han får nogen indflydelse på de frie markedskræfter,
som er så stærke i netop fiskerierhvervet. Fiskerne
har ved talrige lejligheder vist, at de er endog meget dygtige
til at save den gren over, de selv sidder på - ved at overfiske
de fiskebestande, de selv er så afhængige af. Det
er indtil videre blandt andet gået ud over lodde, sild
og makrel i Nordatlanten...
28. september 1998
Steen Ulnits
Atter årstid for iltsvind...
Så er det atter tid for
de årlige iltsvind i de indre danske farvande... Efter
en lang og våd vinter fulgte en lang og våd sommer
- begge med unormalt stor udvaskning af næringssalte fra
marker og enge til åer, søer og fjorde.
- Vi kan kun håbe på
blæsevejr, lyder
det optimistisk fra Miljøstyrelsen. - Vejrets indflydelse
på iltsvindet er helt afgørende.
Alt i alt betyder det, at der
i år er mere kvælstof i vandet og dermed større
risiko for iltsvind end normalt. Og får vi et stille efterår
uden storme, er der lagt op til nye iltsvind og bundvendinger.
Skidt står det til i de dybe havområder og en del
østjyske fjorde, hvor et tungt lag saltvand har lagt låg
på og isoleret bundvandet fra den øvrige vandmasse.
Værst ser det dog ud i det sydlige Lillebælt, hvor
man allerede nu kan måle giftig svovlbrinte fra iltsvindene.
Vi må nu sætte vor
lid til Vandmiljø-handlingsplan II, som afløste
den utilstrækkelige forgænger, der ikke formåede
at få landbrugets udledninger af kvælstof begrænset.
Det var landbruget, der leverede 77% af den kvælstof, som
sidste år tog livet af Mariager Fjord.
28. september 1998
Steen Ulnits
Bræmmer ved bredden...
I 1992 - som opfølger
til og forstærkning af vandmiljø-handlingsplanen
fra 1986 - vedtog Folketinget, at der langs samtlige danske vandløb
skulle være en 2 meter bred dyrkningsfri bræmme.
Bræmmen skal dæmme
op for den store udvaskning af næringssalte, der ellers
sker fra de dyrkede og gødede marker. Næringssalte,
som siden havner i søer og fjorde, hvor de medfører
algeblomst, iltsvind og i værste fald bundvendinger som
dem, vi sidste år så ved Mariager Fjord. Her stammer
77% af det udledte kvælstof fra netop landbruget.
Landbruget opponerede straks
mod den nye bestemmelse, der ikke gav lodsejeren nogen form for
økonomisk kompensation. Deres organisationer beregnede,
at de dyrkningsfrie bræmmer ville påføre landbruget
et tab på 300 mio. kroner i form af tabte jordværdier.
Samt 30 mio. kroner i faldende høstindtægter.
Manglende interesse for miljøet
eller stor interesse for egen økonomi har lige siden lovens
vedtagelse gjort, at bønderne de fleste steder stadig
pløjer, gøder og dyrker deres marker helt ned til
vandløbene. Med den store udvaskning af næringssalte
til vandmiljøet, som denne praksis ifølge de seneste
undersøgelser medfører.
Landbruget tabte i første
omgang sagen ved Landsretten, som fandt det helt legalt, at landbrugerne
ikke skulle have kompensation for de mistede 2 meter. Sagen blev
derfor anket til Højesteret, som idag fældede den
endelige dom i sagen - 6 år efter lovens vedtagelse i Folketinget.
Højesteret besluttede,
at der ikke var eller er tale om ekspropriation. Højesteret
fremhævede, at indgrebet for de allerfleste landmænd
ikke har nogen væsentlig betydning. Retten kaldte samtidig
loven for "velbegrundet", idet en fortsat dyrkning
af vandløbsnære områder betyder en "væsentlig
forøgelse af risikoen for forurening af vandløb
med betydelige rensningsudgifter til følge".
Med andre ord: Højesteret
mener ikke, at landbruget fortsat skal have lov til at påføre
det øvrige samfund millionstore udgifter til vandrensning.
Der er langt om længe trukket en streg i sandet, og den
går altså 2 meter fra bredden af vandløb og
søer. Som det blev vedtaget af hensyn til vandmiljøet
allerede i 1992.
Med Højesterets endelige
afgørelse er der nu lagt op til, at amter og kommuner
kan gribe til politianmeldelse og bødestraffe for at holde
landbruget de lovbefalede 2 meter væk fra vandløb
og søer.
21. september 1998
Steen Ulnits
Et Tange-vækkende møde...
Den 17. september 1998 havde
Viborg Amt indkaldt til en stor høring vedrørende
Gudenåcentralen og Tangeværkets fremtid. Ikke færre
end 250 personer fra nær og fjern var mødt op for
at høre nærmere og give deres besyv med. Sågar
en engelsk ekspert i fiskepassager var indkaldt som "vidne"
i denne sag, der med større eller mindre styrke har huseret
siden Tangeværkets bygning i 1920'erne.
Den engelske ekspert konkluderede
straks, at den nuværende fisketrappe ikke dur. Vandføringen
er for lille, og åbningen er forkert placeret. Samtidig
er afgitringen for såvel de optrækkende gydefisk
som de nedtrækkende smolts utilstrækkelig.
Økologerne konkluderede
dernæst, at Tange Sø medfører en stor algeproduktion,
faretruende høje pH-værdier og en øget vandtemperatur.
De fremhævede dog også, at Tange Sø i et større
perspektiv er med til at fjerne 15% fosfor og 20% kvælstof
fra det samlede vandsystem.
Biologerne supplerede med, at
smolten udsættes for en meget høj dødelighed
(85%) på vej ned gennem søen. Tilsvarende vil et
kort omløbsstryg ikke kunne sikre en selvreproducerende
bestand af laks og havørreder. Det vil kun et omløbsstryg
langs hele søen gøre - samt naturligvis en tømning
af Tange Sø med påfølgende retablering af
det gamle Gudenå-leje.
Et omløbsstryg langs hele
søen vil koste i størrelsesordenen 50-100 mio.
kr - med priser på helt op til 200 mio. som mulige. En
tømning af Tange Sø og genskabelse af Gudenåen
vil tilsvarende koste omkring 50 mio. kr.
Gudenåcentralens koncession
på udnyttelse af Gudenåens vand til vandkraft udløber
år 2001. Afgørelsen omkring Gudenåen og Tangeværkets
fremtid er nu helt og aldeles politisk.
Der vil senere komme en udførlig
artikel om høringens resultater.
17. september 1998
Steen Ulnits
Endelig dom over dambrugere!
Så lykkedes det endelig!
Igår blev en mærkedag i vandmiljøets historie.
Igår stadfæstede Højesteret nemlig en dom
fra landsretten i 1995, som gav Miljøministeriet og Miljøklagenævnet
medhold i en lovgivning fra 1989.
Det drejede sig om den såkaldte
"dambrugsbekendtgørelse", som daværende
miljøminister Lone Dybkjær udstedte i forlængelse
af vandmiljø-handlingsplanen fra 1986. En bekendtgørelse,
som dels satte loft over dambrugenes foderforbrug og dermed forurening
- dels stillede krav om, at dambrugene fremover ikke må
bruge mere end halvdelen af åernes vandføring. Tidligere
havde dambrugene ofte taget alt vandet ind i de tørre
sommermåneder - med det for vandløbet så triste
resultat, at det kunne være tørlagt totalt over
lange strækninger.
Som et led i en forhalingspolitik
indklagede landets omkring 500 dambrugere straks den nye lov
for domstolene - med bemærkninger om, at erhvervet ikke
kunne leve med sådanne indskrænkninger. Man mente
endvidere, at man havde en hævdvunden ret til at bruge
de danske vandløb efter forgodtbefindende - uanset konsekvenserne
for vandmiljøet.
Det havde man altså ikke.
Og nu siger dambrugerne da også selv, at de sagtens kan
leve med den bekendtgørelse, de i sin tid opponerede så
voldsomt imod...
Men nu venter så en stribe
retssager på deres afgørelse ved domstolene. Et
stort antal dambrugere står nemlig anklaget for at have
haft et foderforbrug, der var større end det tilladte.
Der er fra myndighedernes side stillet krav om konfiskation af
den ulovlige fortjeneste samt bøder i den tunge ende.
Det tog næsten ti år
at komme så langt...
16. september 1998
Steen Ulnits
Færre torsk til danske fiskere
Torskekvoten for Østersøen
blev endnu engang reduceret, da Den Baltiske Fiskerikommission
for nylig i Warzawa fastsatte, hvor mange torsk der må
fanges i 1999.
Biologerne havde anbefalet 126.000
tons, hvilket kommissionen accepterede og vedtog. Det er 14.000
tons mindre end i år, men får næppe nogen praktisk
betydning for fiskeriet. Det ser nemlig ud til, at fiskerne slet
ikke er i stand til at fange så mange!
Danmark er en af de helt store
fiskerinationer på Østersøen, idet vi har
omkring en fjerdedel af den samlede torskekvote. Udgangspunktet
for vort fiskeri er primært Bornholm.
16. september 1998
Steen Ulnits
Færre sild til danske fiskere
Ved det årlige møde
for Den Baltiske Fiskerikommission i Warzawa anbefalede biologerne,
at der sker en halvering i fangsten af sild og brisling i 1999.
Det accepterede kommissionen
imidlertid ikke, men vedtog i stedet - med hvilken begrundelse
vides ikke - at fangsterne kun skal reduceres med 15%.
Der er et nært samspil
mellem netop sild og torsk. Torskene æder de voksne sild,
mens sildene æder torskenes æg og yngel. En balance
mellem de to fiskearter er således meget vigtig for fiskeriudbyttet
af begge fisk.
16. september 1998
Steen Ulnits
Handicappede står til søs
i egen båd!
Skovens Fiskeklub på Als
i Sønderjylland har altid været lidt for sig. På
kant med flere af landsdelens øvrige klubber, som ikke
vil lade dem at være med til at bestemme over de penge,
de selv har betalt til Sønderjysk Ørredfond - med
lokal fiskepleje for øje.
Nu har Skovens Fiskeklub imidlertid
barslet med et nyt initiativ, der specielt er til glæde
for lokalområdets handicappede fiskere. Som har svært
ved at deltage i klubbens fiskekonkurrencer, da de i sagens natur
ikke kan hverken køre inde på stranden eller vade
ude i vandet. Hvad klubbens øvrige medlemmer og konkurrencedeltagere
jo kan.
Det satte Skovens Fiskeklub sig
for at gøre noget ved. Henrik Fenneberg, som er formand
i klubben, fortæller, at klubben i alt sendte 130 ansøgninger
til forskellige fonde. Det gav samlet 120.000,- kroner, hvoraf
Friluftsrådet diskede op med de fleste, nemlig 50.000,-
kroner. Blandt de øvrige glade givere var lokale banker
og virksomheder, som gerne ville støtte det gode formål.
Klubbens nye handicapbåd
er en engelsk Warrior 165 monteret med en 50 HK Honda 4-takter.
Sættet har med en Rapid trailer kostet klubben omkring
110.000,- kroner. Læg hertil forsikringen, og de indsamlede
120.000,- kroner er brugt.
Båden har en lille hardtop,
hvor ting og sager kan ligge sikkert under sejlads - og tørt,
ikke mindst. Hvad vigtigere er, så har netop denne model
måske markedets største plane dørk - ideel
til netop kørestolsbrugere, der ikke finder plads nok
i ret mange andre både i denne størrelsesorden.
Henrik Fenneberg fortæller,
at en havneplads i Sønderborg nu står som næste
punkt på ønskesedlen - samt en lift til at hejse
kørestolene ombord. Den lokale sejlklub har gratis 5 ledsagebåde
liggende, så mon ikke der bliver plads til en til? Det
håber Skovens Fiskeklub i hvert fald på.
Klubbens handicappede medlemmer
har naturligvis førsteret til den nye båd. Men når
den ellers er ledig, kan klubbens øvrige medlemmer frit
disponere over den. Det gjorde de således under en testtur
til Øland i Sverige, hvor gedder og aborrer kom på
dækket. Hvor den nye båd for alvor beviste sit værd
- og sin sødygtighed! Resten af året skal den sættes
ind mod de mere lokale havørreder, torsk og fladfisk i
det sydlige Lillebælt.
Et prisværdigt initiativ,
som sikkert vil kunne gennemføres mange andre steder i
landet, hvor handicappede fiskere har vanskelig adgang til fiskevandet.
Ideen er i hvert fald givet videre!
10. september 1998
Steen Ulnits
Billige klassesæt af "Fisken
og Vandet"
Jeg har opkøbt restpartiet
af min bog "Fisken og Vandet" fra 1985.
Den egner sig til undervisningsbrug
og er i vid udstrækning blevet brugt til formålet.
Det er en bog, der kommer vidt omkring. Første halvdel
beskæftiger sig med fisken, dens fysiologi, biologi og
opførsel. Anden halvdel omhandler vandmiljøet i
å, sø og hav.
Klik under "Bøger"
for en nærmere beskrivelse.
Klassesæt (minimum 10 stk.)
sælges for kr. 25,- stykket, så længe lager
haves.
Henvendelse til undertegnede
pr. telefon, fax eller e-mail.
10. september 1998
Steen Ulnits
Billige klassesæt af "Fiskeopdræt
- fremtid eller forurening?"
Jeg har på samme måde
opkøbt et lille restparti af min bog "Fiskeopdræt
- fremtid eller forurening?" fra 1991.
Det er en skolebog, som fortrinsvis
er tiltænkt folkeskolens 9. og 10. klasser. Den indeholder
dog mange oplysninger af interesse for enhver lystfisker og/eller
fiskeinteresseret.
Klik under "Bøger"
for en nærmere beskrivelse.
Klassesæt (minimum 10 stk.)
sælges for kr. 25,- stykket, så længe lager
haves.
Henvendelse til undertegnede
pr. telefon, fax eller e-mail.
10. september 1998
Steen Ulnits
Årsdagen for fjordens død...
Den 28. august sidste år
gik det galt for Mariager Fjord. Efter 25 års overvågning
af vandmiljøet skete endelig det, som bekymrede biologer
havde forudsagt ville ske omkring år 2000: At fjorden døde
i en total bundvending...
Du kan læse om baggrunden
for Mariager Fjords død i en artikel nederst på
denne side. Men du kan ikke læse noget om, hvad myndighederne
i det forgangne år har gjort for at hindre en gentagelse.
De har nemlig intet foretaget
sig. Absolut intet. Bevares, man undersøger skam stadig
fjorden - angiveligt for at blive klogere på, hvad der
egentlig sker i vandmiljøet. Selv om man udmærket
godt ved det. Man har sågar indkøbt en helt ny båd
til monitering/overvågning af fjorden. Men fjorden selv
svæver stadig og konstant på randen af en ny iltsvindskatastrofe.
Dette blot som stof til eftertanke
på 1-årsdagen for Mariager Fjords død. De
af os, der oplevede det, kan stadig mærke stanken af svovlbrinte
svide i næseborene...
28. august 1998
Steen Ulnits
Blus på havørredfiskeriet...
Der lægges i disse dage
op til reduktioner i det omsiggribende danske fritidsfiskeri.
Sportsfiskerne har gjort sig til fortalere for, at der fremover
kun må fiskes med to garn per fritidsfisker - mod de nuværende
seks.
Og de har den biologiske baggrund
i orden. Det fremgår af artiklen om den af fødevareministeren
indkaldte konference i Viborg sidste år. Artiklen finder
du nederst på denne side.
Fritidsfiskerne slår sig
naturligvis i tøjret og vil ikke give afkald på
de nuværende seks garn. Heller ikke selv om der nu er et
decideret omsætningsforbud, som gør det ulovligt
for dem at sælge eller på anden måde omsætte
sorte fisk.
Men fritidsfiskerne er et opfindsomt
folkefærd, som nu har gravet de gamle fiskemetoder frem
af skuffen. For hvis man nu ikke længere må sælge
sin fangst og måske ikke i fremtiden bruge mere end to
garn, så må der jo kompenseres til anden side.
Det ser således ud til,
at "blusning" - en hæderkronet fangstmetode fra
petroleumslampens dage - igen er ved at vinde indpas ved de danske
fjorde. Blusning består i, at man i en båd stager
sig frem på ganske lavt vand - om natten og i lygtens skær
- mens man står klar med sin lyster på fordækket.
Klar til at hugge til, når en ål eller havørred
glider ind i lygtens skær.
De fleste forbinder blusning
med gamle dage og fede ål. Imidlertid ser det nu ud til,
at havørreden i stigende grad er kommet i fokus som bytte.
Og spørger man landets fiskeridirektorater, så er
det fuldt lovligt at blusse - med nogle få fjorde som undtagelse.
Det er ligeledes helt legalt at gå målrettet efter
havørreder - med specielle "laksejern", der
giver mindelser om bjørnefælder og deslige...
Havørreden er et let bytte
under blusning, da den netop er nataktiv og meget ofte træffes
på ganske lavt vand i nattetimerne. Og så er den
ikke det mindste bange for blusserens lygte - snarere tværtimod.
Stik modsat dens opførsel i åen, hvor selv den mindste
lygte kan ødelægge fiskeriet, hvis den lyser ud
over vandet.
Blusning af ål og havørreder
er en nærmest forhistorisk fiskemetode, som ikke hører
vore dage til. Dels har ingen længere brug for fisk for
at overleve. Og dels er blusning en metode, som på ingen
måde giver mulighed for at vurdere, om fiskene er lovligt
bytte - over målet og ikke i gydedragt - førend
det er for sent.
Når først laksejernet
har klappet om havørredens sider, er den færdig.
Også selv om den skulle rive sig løs og slippe bort
- med blodet drivende fra de skamferede sider.
Der er kun en løsning
på den praksis: At forbyde al stangning og blusning af
havørreder. Det bør være endegyldigt slut
med de specialiserede og barbariske laksejern!
28. august 1998
Steen Ulnits
Mystik omkring Musholm...
I Musholm Bugt syd for halvøen
Reersø på Vestsjælland ligger landets største
havbrug, Musholm Lax A/S. En kontroversiel størrelse,
som længe har vakt debat. For havbrug forurener, og havbrug
kan intet gøre for at begrænse deres forurening.
Den ryger lukt ud gennem netmaskerne - i form af foderrester
og fækalier fra fisken - lige ud i vandmiljøet.
Det samme gør medicinrester og antibiotika.
Musholm Lax er netop blevet indklaget
for Miljøstyrelsen. Det er Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Jægerforbund,
der sammen har klaget over Vestsjællands Amt, som har givet
Musholm Lax tilladelse til at fordoble produktionen - og med
den forureningen.
Vestsjællands Amt har således
givet grønt lys for, at der fremover udledes totalt urenset
spildevand indeholdende 50 tons kvælstof og 6 tons fosfor
årligt. For slet ikke at tale om medicinrester og antibiotika,
der ikke nævnes med et ord. Alene kvælstofudledningen
- hvis den nye tilladelse går igennem - svarer til forureningen
fra mere end tre byer på størrelse med Holbæk,
skriver de tre foreninger i deres klage til Miljøstyrelsen.
De tre foreninger, som tilsammen
tæller omkring 350.000 medlemmer, mener, at tilladelsen
er i klar modstrid med den regionsplan, som gælder for
Musholm Bugten. I 1991 søgte Musholm Lax ligeledes om
en fordobling af produktionen, men fik dengang et klart nej.
Musholm Lax A/S ejes af direktør
Kurt Malmbak-Kjeldsen - kendt blandt lystfiskere for sin bog
om havørredfiskeri og for sit sæde i bestyrelsen
for Dansk Laksefond, der har til formål at bevare vildlaksen.
Onde tunger påstår
imidlertid, at Malmbak-Kjeldsen - som en af Storebælts
største enkeltforurenere - køber sig aflad for
sin forurening af vandmiljøet ved samtidig at være
med i Dansk Laksefond. Red vildlaksen i Nordatlanten med den
ene hånd - ødelæg vandmiljøet i Storebælt
med den anden. En kombination, som mange sportsfiskere har svært
ved at forstå eller acceptere.
Interesserede kan klikke på
"Artikler" her på denne hjemmeside og finde en
række supplerende artikler om dambrug og havbrug.
28. august 1998
Steen Ulnits
- Funder Å fri for Fiskeopdræt!
Funder Å starter sit sprudlende
udspring øverst oppe på den jyske højderyg.
Fra kilder i Funder Bakker pibler og risler vandet frem og bliver
til starten på et af landets smukkeste og hurtigst strømmende
vandløb.
Funder Å var et af fiskeren
og forfatteren Paul Wellendorfs foretrukne fiskevande. Mange
husker sikkert stadig hans billeder fra den vidunderligt skønne
å, som snoede og bugtede sig vej gennem de smukke Funder
Bakker. Ren idyl og rent vand med masser af dejlige danske rødplettede
bækørreder.
Men så kom dambrugene til
landet. Som paddehatte skød de op langs de jyske åer
- med Funder Å som en af de første bidragere til
en ny æra i dansk fiskeri. Først med kildeørreder,
som stortrivedes i det kolde kildevand fra Funder Å. Siden
med regnbueørreder, som bedre kunne tåle de højere
vandtemperaturer ved andre åer.
Det hurtigt strømmende,
kolde og klare vand, som Funder Å havde at byde på,
tiltrak dambrug som fluer. Det ene dambrug efter det andet blev
etableret, og såvel vandkvaliteten som vandløbskvaliteten
forringedes dramatisk.
Opstemninger gjorde, at vildfiskene
ikke længere kunne nå deres gydepladser - som i mange
tilfælde også slammede til opstrøms de selvsamme
opstemninger. Og fækalier og foderspild fra de mange fisk
i dammene drænede åvandet for ilt og lagde et tykt
slamlag på bunden.
Århus Amt, som ellers er
ret bevidst om vandmiljøet, har netop fået en kedelig
sag på halsen ved netop Funder Å. Amtet har nemlig
godkendt fem dambrug ved det højt klassificerede vandløb,
som ifølge lovgivningen ikke må påvirkes eller
belastes af menneskelig aktivitet.
Danmarks Sportsfiskerforbund
klagede over godkendelsen og fik medhold af Miljøstyrelsen,
som heller ikke kunne acceptere Århus Amts godkendelse
af dambrugene og den deraf følgende nedprioritering af
Funder Å.
De fem dambrug, som Århus
Amt altså godkendte og Miljøstyrelsen afviste, har
nu anket dommen til Miljøankenævnet - den sidste
instans i systemet. Det var dem, der i sin tid godkendte opstemningen
ved Vilholt Mølle - trods alle andre instansers gode viljer
for en nedlæggelse og retablering af Gudenåen på
den pågældende strækning...
28. august 1998
Steen Ulnits
Tyske Turister Tonser Torsk i
Tusindvis!
- og sælger dem hjemme
i Tyskland! Men danske lystfiskere må ikke sælge
danske fisk fanget i danske farvande - ifølge det nyeste
omsætningsforbud fra Fødevareministeriet...
Fisketurisme er en dejlig ting,
hvis man altså selv er fisketurist i et fremmed land eller
en fremmed egn. Så giver det nye oplevelser ved nye vande
- med nye fiskearter og nye fiskekammerater.
Fisketursime er også en
dejlig ting, hvis man er en af dem, der kan tjene penge på
det. Hvis man er i turistbranchen og/eller råder over et
attraktivt fiskevand, som kan lejes ud.
Men fisketurisme kan også
være et tveægget sværd, for hvad er egentlig
fisketurisme? - Og er der forskel på fisketurister - nogle,
som er mere "ønskværdige" end andre? Læs
i hvert fald nedenstående historie, som giver stof til
eftertanke:
En tysk bådudlejer med
udgangspunkt i Fynshav på Als har i et tysk fiskemagasin
reklameret med sin virksomhed og givet et konkret eksempel på,
hvad hans tyske fisketurister fangede i '96: I det konkrete
tilfælde havde 2 tyske lystfiskere været på
besøg i 12 dage. De havde fanget over 1.000
torsk, som resulterede i 273 kg fileter. Altså
over et kvart ton friske torskefileter til to mand!
Det er der naturligvis ingen
- selv ikke med den største familie - som kan fortære
selv. Når man fanger og hjembringer så mange fisk
som fisketurist, så er det naturligvis for at sælge
dem. Og regner man lidt på det, så er der rigtig
mange penge i det. Et kg friske danske torskefileter koster således
idag kr. 89,-. Sælger man 273 kg fileter
til den kilopris, indbringer det kr. 24.297,-.
Et beløb, som er rigeligt
til at dække samtlige udgifter til fisketuren ind igen
- og lidt til. - Men er det rimeligt, at tyske lystfiskere sådan
opfisker danske fisk for at sælge dem i Tyskland? - Og
er det i det hele taget lovligt? Vi har jo fået et omsætningsforbud,
der gør noget tilsvarende aldeles ulovligt for danske
lystfiskere. - Må tyske lystfiskere så godt gøre
det?
Som medlemmer af EU er vi jo
alle i samme båd, so to speak. Det vil derfor være
helt og aldeles urimeligt, om en praksis som ovenfor beskrevet
er lovlig. Fødevareministeren er kontaktet, og hans svar
bringes snarest muligt.
20. august 1998
Steen Ulnits
Fantom-fiskeri...!
Enhver dreng har sikkert fulgt
tegneseriehelten Fantomet - alias Mr. Walker eller "ånden,
der går igen" - og hans ubarmhjertige jagt på
alskens forbrydere gennem årene.
Det meste er hidtil foregået
i junglen, hvor også Fantomets udkårne - diplomatkvinden
Diana og stedsønnen Rex - holder til. Nu har seriens forfatter
og tegner - Falk & Barry - udvidet Fantomets virke til også
at omfatte søterritoriet.
I den seneste historie har Mr.
Walker således netop lagt hånd på en håndfuld
aldeles usympatiske og langskæggede tyvfiskere i tropehavet.
Men Fantomet er trods alt barmhjertigheden selv. Hør blot
på de vise ord, der flyder af hans mund - omend med et
sikkert greb om den altid skarpladte pistol:
"I fisker ulovligt her,
men jeg kom for at slå en handel af."
"Jeres liner er op til
25 kilometer lange og fanger en masse fisk."
"Del fangsten med morierne.
Tag så hjem og kom aldrig tilbage!"
Man kan diskutere det rimelige
i at slippe så billigt - ustraffet - fra decideret tyvfiskeri.
Men man kunne ønske sig, at fiskerikontrollen rådede
over lige så probate virkemidler, og at de var lige så
beslutsomme i deres indgriben!
Læs eksempelvis om det
ulovlige piratfiskeri, som Danmark og Norge bedriver i henholdsvis
Antarktis og Arktis - i "Notitser fra 2. kvartal 1998".
Her kunne vi godt have brugt en håndfast mand som Fantomet...
20. august 1998
Steen Ulnits
Sønderjyske dambrug forurener
mindre, men...
En rapport fra Sønderjyllands
Amt viser, at amtets dambrug forurener markant mindre end tidligere.
Således er der i perioden 1989-97 sket et fald i udledningen
af organisk stof på 78%. Tilsvarende er udledningerne af
kvælstof og fosfor faldet med henholdsvis 78 og 67%.
Nu er Sønderjyllands Amt
ikke noget særligt dambrugsbelastet område - i hvert
fald slet ikke sammenlignet med Ringkøbing Amt, hvor størsteparten
af landets dambrug ligger. Og det er naturligvis glædeligt,
at dambrugene nu tilsyneladende - i lighed med det øvrige
samfund bortset lige fra landbruget - også har reduceret
deres forurening af de danske vandløb, søer
og fjorde.
Men det ændrer desværre
ikke på et af de allerstørste problemer ved dambrugsdriften
- at dambrugene nødvendigvis må stemme åernes
vand op for at kunne lede det ind gennem de fiskefyldte damme.
Det er disse opstemninger, som
er det virkelige problem ved dambrugsdriften. Enhver opstemning
af strømmende vand er af det onde for vandløbets
oprindelige fiskebestand, som ikke længere kan vandre frit
til gydepladserne. Der for øvrigt ofte også ødelægges
af den tilslamning, som altid sker opstrøms opstemninger.
Så vist er der grund til
at glæde sig over den reducerede forurening fra de sønderjyske
dambrug. Men det virkelige problem - opstemningerne - er der
altså stadig.
Interesserede kan læse
mere under "Artikler", hvor der ligger hele fire artikler
om fiskeopdræt og dambrugsdrift - samt yderligere én
om norske burlaks.
18. august 1998
Steen Ulnits
Biltyveri i Egå Marina
En dejlig solskinsdag blev til
et mindre mareridt for de mange, der forrige søndag var
taget ud til Egå Marina for at sejle en tur eller blot
nyde synet af de mange både.
Vi var netop kommet i land efter
en god eftermiddag på henholdsvis Århus Bugt og Ebeltoft
Vig. Jeg havde været heldig og haft to hornfisk og to havørreder
i båden. Peter Sommer havde prøvet efter pighvar,
men ikke haft heldet med sig.
Vi stod netop og diskuterede
fiskedagen - med biler og både sikkert oppe på trailerne
- da Peters store Volvo 850 pludselig begyndte at køre.
En biltyv havde følt sig lidt for fristet af bilen, der
stod med nøglerne i tændingslåsen - og med
båden klar til at blive spulet ren og kørt ud gennem
bommene, der afspærrer slæbestedet.
Det blev en voldsom oplevelse.
Tyven fortsatte med hjulspin gennem den første port, hvor
han imidlertid kolliderede med en stålbjælke. Herved
blev båden - en 18 fods With - revet af traileren.
Biltyven fortsatte imidlertid
ufortrødent - nu med båden slæbende afsted
ved siden af traileren. I en sky af grus og støv tog han
de to 90 graders sving, som ledte ud mod friheden og den sidste
bom. Undervejs fejede båden afsted og torpederede tre parkerede
biler, inden tilstrømmende folk og fiskere spærrede
biltyven den videre vej ud.
Det var imidlertid ikke nok.
Han drejede ind på en parkeringsplads, hvor han kørte
rundt som en gal - lavede hjulspin, så gruset sprøjtede
og folk spredtes for alle vinde. Her torpederede han yderligere
to parkerede biler, inden han kunne fortsætte ud i friheden
- op på Grenåvej og videre ind til Lystrupvej, hvor
den nu noget havarerede bil med trailer blev efterladt ved Mossøvej.
En ellers dejlig søndag
blev på denne måde effektivt ødelagt af en
sindssyg biltyv, der spredte skræk og rædsel blandt
de mange glade mennesker på marinaen.
Et under, at ingen kom noget
til. Det vrimlede ellers med småbørn og deres forældre
i solskinnet den eftermiddag...
17. august 1998
Steen Ulnits
Bådtyveri i Marselisborg
Havn
Det var ikke kun i Egå
Marina, at den var gal den forrige, solskinsfyldte søndag.
Det var den også i Marselisborg Havn, hvor tyve sent søndag
eftermiddag stjal og stak til søs med en stor motorbåd.
Selskabet, der havde forsikret
båden, vidste imidlertid råd. De chartrede et fly,
som blev sendt ud over Århus Bugt for at lede efter den
stjålne båd. Og det tog ikke lang tid, før
båden var observeret - på vej østover mod
Mols og Helgenæs.
Fra fly i luften og politibiler
på land fulgte man nu løbende bådens færd.
Først satte tyvene to mand i land nær Fuglsø.
Den ene blev anholdt af politiet, mens den anden undslap - i
hvert fald i første omgang. Siden forsøgte de to
tilbageblevne tyve at gå i land i Begtrup Vig, men her
var vandet så lavt, at båden gik på grund kort
før klokken 18.
Tyvene forsøgte at flygte
til fods, men blev pågrebet sidst på aftenen - af
politiet i Grenå.
Det er heldigvis ikke altid lige
let at stjæle en båd...
17. august 1998
Steen Ulnits
Havørreder i hobetal
Sommeren har været våd
og kold. Således har det flere steder regnet mere end dobbelt
så meget som sidste år...
Men intet er som bekendt så
skidt, at det ikke er godt for noget. Således stod årets
storfisk ekstra tidligt op i Karup Å, der kunne melde om
de første store og blanke opgangsfisk allerede i slutningen
af april måned!
Fisk i 10 kg's klassen er der
fanget adskillige af i år - med dokumenterede fisk på
13,6; 13,2; 11,5; 10,7 og 10 kg fra denne sommer. Fiskeren, der
landede 10 kg's fisken, havde for øvrigt et usædvanligt
held. Da han efter fight og landing af tyvepunderen gik ned til
åen igen, fik han - i selvsamme høl - hug af endnu
en storørred, som han også landede. Den vejede dog
"kun" 9 kg...
Men ikke kun Karup Å har
haft store fisk oppe i år. Det har også den lille
Kolding Å, som flere gange tidligere har kastet overraskende
store havørreder af sig. Således er der i år
landet fisk på op til 11,4 kg. Utroligt, at en så
lille å kan diske op med så store havørreder!
Brede Å, som ifølge
de seneste undersøgelser er Vadehavets havørredå
nummer to, har også levet op til betegnelsen - med en nyslået
basse på 11,25 kg, som begik den skæbnesvangre fejltagelse
at gabe højt over en roterende Mepps spinner.
Alle forudsætninger er
således til stede for en ny rekordsæson og en hektisk
slutspurt ved de fleste andre danske havørredvande i dette
regnfulde år!
17. august 1998
Steen Ulnits
Omsætningsforbud
Ved den seneste revision af fiskerilovgivningen
indførte fiskeriministeren et generelt "omsætningsforbud"
for fisk fanget af ikke-registrerede erhvervs- og bierhvervsfiskere.
Forbudet har længe stået på organiserede sportsfiskeres
ønskeliste og skal primært dæmme op for et
tiltagende fritidsfiskeri med garn og ruser.
Som lystfisker, der bruger stang
og line, må man således ikke videresælge sin
eventuelle fangst. Det er ulovligt - præcis som fritidsfiskeren
heller ikke må sælge de fisk, der er gået i
hans garn eller ruser.
Intentionen er den gode og rigtige,
at sportsfiskere og fritidsfiskere skal fiske for fornøjelsens
skyld - de skal ikke tjene penge på det. Det skal derimod
erhvervsfiskerne, som til gengæld skal betale både
skat og moms af deres indtjening. Samtidig skal de ikke udsættes
for en ublu og urimelig konkurrence fra fritidsfiskere, som sælger
deres fangster sort - uden om både told- og skattevæsen.
Som lystfisker, der har løst
det obligatoriske fisketegn til 100,- kroner, har man kun ret
til at bruge stang og line. Anvendelse af krogliner, ruser eller
garn er således ikke tilladt. Det kræver en speciel
garnlicens, som koster kr. 250,-.
10. august 1998
Steen Ulnits
Grejnyt:
UL grej fra Okuma
Direktøren for verdens
5. største grejfabrik, Mr. Okuma alias Charlie Chang fra
Taiwan, var for nylig på besøg i Danmark. Det kan
interesserede læse om i et kommende interview andetsteds
på min hjemmeside.
Okuma har i år lanceret
en række hjul og stænger specielt til UL fiskeri
- ultralet spinnefiskeri med liner på 0.15 mm og kastevægte
på op til 7 gram. Det er grej, som dels er uhyre behageligt
at fiske med - det vejer jo næsten ingenting - dels er
meget velfangende under de rette omstændigheder.
Aborrer er ideelt bytte for UL
fiskeren - bækørreder og regnbuer ligeledes. I det
hele taget er alle fisk på op til kiloet perfekt bytte
for det ultralette spinnefiskeri - kystens havørreder
inklusive, når ellers vejret tillader brug af så
lette agn. Under alle omstændigheder giver kilostore ørreder
altid en mindeværdig fight på det spinkle grej. For
slet ikke at tale om hornfiskene, der er helt perfekte sparringspartnere
på UL grejet.
Jeg har netop haft et sæt
med til Island på en uges sommerfiskeri efter velnærede
søørreder i nogle højt beliggende vulkansøer
nær indlandsisen. Fiskene vejede kun undtagelsesvis under
1 kg, var vilde og balstyrige som få andre ørreder,
jeg har haft på krogen. En enkelt aften scorede jeg i brændingen
hele 6 flotte søørreder med den største
på 2,5 kg. En virkelig match på så let grej!
Det tog ganske vist lang tid
at udtrætte disse fisk på Okuma's UL grej, men det
lykkedes at få alle fisk sikkert på land, inden mørket
gjorde videre fiskeri umuligt. Ikke en eneste gang svigtede slirebremsen
på det næsten mikroskopiske "UltraLite"
hjul. Men flere gange var den lille spole dog ved at være
faretruende tom for 0.15 mm line...
De lokale islændinge, som
alle uden undtagelse fiskede med 0.30-0.35 mm liner, var behørigt
imponerede over, at det i det hele taget kunne lade sig gøre.
De havde ellers kun haft hovedrysten til overs for det klejne
grej. Men de 6 flotte søørreder overbeviste dem!
Selv var og er jeg nok mest imponeret
over prisen på det nye Okuma UL grej - blot kr. 300,- for
basissættet bestående af en 5 fods stang og et bittelille
hjul!
10. august 1998
Steen Ulnits
Status over vandmiljøet
Det danske vandmiljø har
det skidt. Det fremgår af såvel Miljøstyrelsens
årlige statusrapport som af en dugfrisk pressemeddelelse
fra Nordjyllands Amt. Sidstnævnte under overskriften "Tilbagegang
for vandmiljøet i Nordjyllands Amt". Et kort uddrag:
Kun 50% af vandløbene
opfyldte i 1997 amtets målsætninger til vandkvaliteten.
På listen over årsager til dette står blandt
andet manglende overholdelse af de lovpligtige dyrkningsfri bræmmer
ned til vandløbene, diffus udledning af spildevand fra
landejendomme ikke tilsluttet kloakering, udvaskning fra omkringliggende
marker, overløb fra veje og bygningsanlæg samt dambrugsdrift.
Med hensyn til de sidstnævnte
påpeger Nordjyllands Amt, at 30 ud af amtets 69 dambrug
påvirker forureningsgraden negativt i de vandløb,
de ligger ved. Det er 9 mere end året før, så
her vil amtet derfor opprioritere sin kontrolindsats i 1998.
I 1997 overholdt 23 ud af amtets
35 søer ikke den vedtagne målsætning. Da udledning
af spildevand til søerne stort set er stoppet, kan der
kun ske forbedringer i vandkvaliteten, dersom udledningerne fra
landbruget mindskes.
Og så er der det marine
miljø, hvor det virkelig så skidt ud i 1997. Således
oplevede man i 1997 flere iltsvind end nogensinde tidligere.
Det gjaldt store dele af Limfjorden, hvor omkring halvdelen af
samtlige fiskbare muslinger døde under sommerens bundvendinger.
Og det gælder Mariager Fjord, der som bekendt døde
totalt under en kolossal bundvending i begyndelsen af august
'97.
Nordjyllands Amt opsummerer i
den forbindelse, at såvel amtets rensningsanlæg som
de private virksomheder idag stort set opfylder de krav, som
Vandmiljø-handlingsplanen stiller til dem. Således
overholdt hele 101 af 109 kommunale rensningsanlæg i 1997
de af amtet fastsatte krav til udledningerne.
Amtet påpeger, at landbruget
derimod ikke har levet op til de stillede krav om en halvering
af udledningerne af kvælstof - at man i Nordjylland sågar
ikke kan måle nogen reduktion overhovedet. Og det er netop
de massive udledninger af kvælstof, der har taget livet
af såvel Limfjorden som Mariager Fjord. Sidstnævnte
sted bidrager landbruget ifølge Nordjyllands Amt med hele
77% af den udvaskede kvælstof. Næsten 4/5 af den
samlede udledning.
Men ikke nok med det. Tilmed
har man i 1997 oplevet en generel stigning i mængden af
pesticider i drikkevandet - et resultat af, at landbruget ikke
som den øvrige del af samfundet har nedsat sit forbrug
af sprøjtegifte.
Til de få positive ting
hører, at badevandet i Nordjylland generelt er godt, og
at amtets rensningsanlæg som nævnt lever op til målsætningerne.
10. august 1998
Steen Ulnits
Suzuki tager kegler med ny 4-takter
Suzuki har ikke hørt til
de mest kendte mærker blandt påhængsmotorer
- hidtil.
Nu har de imidlertid taget et
tigerspring fremad med lanceringen af en unik ny 4-takts motor,
der bryder med alt det kendte - en 70 HK motor, som ikke blot
er en 4-takter, men som samtidig byder på det avancerede
EFI system med direkte indsprøjtning af benzinen - uden
karburator, men med en mikrocomputer, der løbende moniterer
forholdene og justerer indsprøjtningen herefter.
Resultatet er en imponerende
brændstoføkonomi, som ingen gængs 2-takter
eller 4-takter kan leve op til. En motor så tyst, at man
i tomgang kun kan høre en sagte hvislen fra kølevandsindikatoren
- hvis retning for øvrigt kan ændres. Og en motor,
der reagerer prompte på selv den mindste justering af gassen
- med 700 omdrejninger i minuttet som den laveste tomgangsfart.
DF70, som den nye motor hedder,
er baseret på Suzuki's velkendte 4-cylindrede 1,3 liters
bilmotor - kendt fra den rappe "Swift" model, som mange
danskere allerede kører rundt i, og som de fleste nok
har set reklamer for i TV.
Den koster knap 70.000, - altså
en lille tusse per hestekraft. Heri er inkluderet et såkaldt
"multifunktions tachymeter", der løbende fortæller
om omdrejningstal, oliestand, temperatur og andet vigtigt.
Er man mere til amerikanske påhængsmotorer,
så fortvivl ikke. Suzuki's nye 4-takts 70 HK'er kan nemlig
også fås i US regi. Så hedder den blot Johnson
eller Evinrude...
10. august 1998
Steen Ulnits
Verdens største Vandkraftværk
Kinas mægtige Yangtze flod
svarer nu igen på kinesernes forsøg på at
tøjle dens enorme vandmasser.
Denne gang har den taget livet
af 2000 soldater og landarbejdere, som var i gang med at forstærke
dæmninger langs den sydlige del af floden. Pludselige regnskyl
fik floden til at gå over sine bredder og gennembryde dæmningerne.
Ud over menneskeliv, som ikke regnes for meget i den kinesiske
folkerepublik, skønnes dette års oversvømmelser
at have kostet omkring 150 milliarder kroner!
Forklaringen går langt
tilbage i tiden - og mange tusinde kilometer ind i landet. Yangtze
floden tager sit udspring højt oppe i bjergene i Øst-Tibet,
hvorfra den løber først SØ ind i Kina og
dernæst NØ ud mod det Kinesiske Hav ved Shanghai.
Den Blå Flod, som det kinesiske
navn betyder, er grundlaget for en meget stor del af Kinas kunstvandede
risproduktion. De store dæmningsarbejder går mange
år tilbage i tiden, da man tidligt indså behovet
for at tøjle og udnytte Yangtze flodens store årlige
svingninger i vandstanden.
På grund af monsunklimaet
regner det kraftigt i Sydkina om sommeren - med regelmæssige
oversvømmelser til følge. Omvendt er der tørt
i nord - med vandmangel som den uundgåelige konsekvens.
Kunstvanding er derfor en livsnødvendighed her.
På sit øvre løb
karakteriseres Yangtze floden af mange impassable vandfald, stejle
bjerge og et meget varieret landskab med store skovområder.
Da Kinas mange beboere mangler brændsel en stor del af
året, fældes stadigt større skovområder
- med det velkendte resultat, at jorden ikke længere kan
holde på regnen. Den løber direkte ud i floden og
fører store mængder sand, ler og jord med sig.
Det medfører, at flodbunden
hæver sig, og at floden derfor med stigende hyppighed går
over sine bredder. Værst går det naturligvis ud over
det lave nedenfor liggende sletteland, hvor rismarkerne findes
og de fleste kinesere bor. Således bor små 400 millioner
af Kinas mere end miliardstore befolkning langs Yangtze floden
- i et af verdens tættest befolkede områder.
Regelmæssige oversvømmelser
og ikke helt så regelmæssige katastrofer har medført,
at den kinesiske regering længe har gået med planer
om en total opdæmning af Den Blå Flods øvre
løb. Dels for at kunne kontrollere vandføringen
- dels for at udnytte de enorme vandmængder i verdens største
vandkraftværk. Samtidig vil floden blive sejlbar for skibe
i 10.000 tons klassen helt op til millionbyen Chongquing.
Byggeriet er i fuld gang - trods
advarsler fra flere sider. Således frygter mange en tilslamning
ved opstemningen som den, man allerede har set ved et tilsvarende
anlæg på Den Gule Flod. Men beslutningen er taget,
og arbejdet står ikke til at stoppe.
Når det er færdigt,
vil det nye vandkraftværk være verdens største.
Det vil da kunne levere lige så meget energi som 17 store
atomkraftværker. Det vil også være et oplagt
bombemål i tilfælde af en krig...
Yangtze er med sine 5.500 km
Asiens længste flod.
6. august 1998
Steen Ulnits
Mor(d)ild i masser
Vi har indtil videre haft en
våd og kold sommer, som bestemt ikke er til gavn for algerne
i de danske søer og indre farvande. Den kolde sommer er
som tidligere nævnt med til at give fornyet håb for
det hårdt pressede danske vandmiljø - et hårdt
tiltrængt pusterum.
Men vandmiljøet befinder
sig konstant på vippen - på afgrundens rand, hvor
algeblomst, iltsvind og bundvendinger lurer lige om hjørnet
nårsomhelst. Og på trods af den kolde sommer meldes
der nu om iltsvind i den vestlige del af Limfjorden, hvor længere
tids vestenvind har presset tungt saltvand ind gennem Thyborøn
Kanalen.
Det tunge saltvand lægger
sig som en dyne over bunden, der isoleres fra omgivelserne og
derfor hurtigt løber tør for den livgivende ilt...
Men også andre steder meldes
der om problemer. Således har man nu konstateret en masseopblomstring
af furealgen Noctiluca scintillans - den alge, som er
ansvarlig for sommernattens fascinerende morild.
Men for fiskelivet er det nok
så som så med det fascinerende - i hvert fald når
og hvor disse alger tager overhånd. Da kan de nemlig udskille
ammoniak, som er dræbende for fiskene. I efteråret
'86 fik Noctiluca-algerne i hvert fald skyld for en akut fiskedød
i Limfjorden. Og når algerne dør, bruger de som
alle andre døde organismer ilt under nedbrydningen.
"Mordild" kunne være
en mere passende betegnelse i sådanne situationer!
Noctiluca-algerne findes nu i
et bælte, der strækker sig fra Hirtshals i nord til
Thyborøn i syd - samt i Limfjorden, hvor de altså
tidligere har voldt problemer.
1. august 1998
Steen Ulnits
Radioaktivitet i Kattegat
- Atomkraft kan redde verden, siger dens tilhængere og argumenterer
helt korrekt, at atomkraft ikke udvikler C02 og derfor ikke bidrager
til drivhuseffekten.
Men atomkraftens tilhængere
glemmer i den sammenhæng, at man stadig ikke har en holdbar
løsning på en sikker opbevaring af det brugte og
højradioaktive atombrændsel. Indtil videre indstøbes
det i glas og beton, hvorefter det placeres i stålbeholdere,
som opmagasineres dybt inde i udgravede salthorste.
Almindeligt brugt atombrændsel
kan deponeres direkte og har da en nedbrydningstid på måske
hundreder af år, førend det har afgivet al sin radioaktivitet.
Det kan også sendes til oparbejdning på specielle
anlæg, der kan omdanne det gamle brændsel til nyt.
Problemet er blot, at man så ender op med et højradioaktivt
affaldsprodukt, som skal deponeres forsvarligt i tusinder af
år. Næppe nogen god løsning på verdens
energiproblemer...
Det engelske oparbejdningsanlæg
Sellafield har længe været i såvel myndighedernes
som miljøorganisationernes søgelys. Her oparbejdes
gammelt atombrændsel til nyt, og herfra udledes store mængder
radioaktivt spildevand.
Det kan blandt andet måles
i form af det radioaktive affaldsstof Technetium-99, som hurtigt
spredes med havstrømmene. Således kan man nu spore
Technetium-99 fra Sellafield så langt inde som i den danske
del af Kattegat. Det er et stof, som optages af dyr og planter,
hvorfra det så ophobes op gennem fødekæden.
Det er indtil videre små
doser Technetium-99, der er målt i Kattegat, men koncentrationen
vil givet stige. Da de engelske myndigheder sidste år målte
koncentrationen af Technetium-99 i hummere fanget ud for Sellafield,
fandt de stoffet i en koncentration, der var 42 gange højere
end EU's såkaldte "interventionsgrænse for radioaktivitet
i fødevarer efter atomulykker"!
Denne Technetium er nu på
vej ud i Nordsøen og herfra på vej videre ind i
de indre danske farvande...
1. august 1998
Steen Ulnits
Ny "mini-Honda"
lanceret!
Honda's nye 115 og 130 HK 4-takts
påhængsmotorer blev lanceret i forsommeren og dengang
omtalt her på siden.
Nu skal man imidlertid ikke tro,
at Honda kun er til store både, der kan bære tunge
motorer.Faktisk har Honda netop også lanceret en fiks lille
4-takter på kun 2 HK - en luftkølet sag med glidekobling
i håndtaget. Så snart man drejer på gashåndtaget,
går koblingen i indgreb og propellen begynder at køre.
Man skal dog være klar
over, at en luftkølet 4-takter ikke er spor støjsvag
sammenlignet med en vandkølet. Den er ganske højlydt
at være i båd med, men til gengæld superøkonomisk
i drift.
Men så enkelt kan det gøres
- på så lille en motor. Det viser samtidig spændvidden
af Honda's 4-takts motorprogram - fra 2-130 HK. Det største
so far.
Men konkurrenterne er på
vej!
1. august 1998
Steen Ulnits
Grejnyt:
"Fenwick Techna AV"
Moderne kulfiberstænger
er uhyre lette - så lette, at en fluestang af virkelig
kvalitet ofte vejer under 100 gram!
Det hele er imidlertid ikke rosenrødt.
De stedse lettere og stivere kulfibre gør, at der skal
mindre og mindre materiale i klingerne. De bliver derfor så
tyndvæggede, at de ofte kan knække trods en
meget høj pris. En vildfaren, vægtbelastet flue
kan let gøre uoprettelig skade på den tyndvæggede
klinge.
Amerikanske Fenwick har længe
eksperimenteret med at blande små kevlarfibre i det færdige
kulfiberklæde. Kevlar bruges som bekendt til skudsikre
veste, punkterfri dæk og lignende. Klinger fremstillet
på denne måde bliver derfor markant stærkere
- tåler bedre stød og slag og vildfarne fluer -
uden samtidig at blive tungere.
Udviklingen er nu så langt
fremme, at Fenwick kan lancere en helt ny serie stænger
bygget efter dette koncept. Det er "Techna AV" serien,
som i den amerikanske fiskepresse markedsføres under brug
af skudsikre veste og rå mountain bikes - for at markere
de nye stængers robusthed.
Vi har imidlertid ikke turdet
teste de nye Techna stænger "to the limit", som
amerikanerne selv siger. Men det står klart, at der er
tale om en meget vellykket og velkastende stangserie. Klingerne
er spændstige og meget slanke. De yder derfor minimal luftmodstand
under kastet.
Man ser tydeligt de små
kevlarfibre, der ligger som papirfibre mellem kulfibrene - altså
de fibre, som skal gøre Techna stængerne ekstra
robuste over for stød og slag, der ellers let kan tage
livet af en moderne, tyndvægget kulfiberstang.
27. juli 1998
Steen Ulnits
Grejnyt:
"DynaCable" og "DynaWire"
De nye PE-liner har taget markedet
med storm. De er tynde som sytråd, men stærke som
stål. De giver derfor lystfiskeren helt nye muligheder
- og producenterne et nyt, stort marked. Det er baggrunden for
to nye PE-liner fra Ron Thomson - bærende navnene "DynaCable"
og "DynaWire".
Det ligger i ordene, at DynaCable
er flettede og dermed runde liner, mens DynaWire tilsvarende
er fusionsliner, hvor de mange tynde fibre er fusionerede på
kemisk vis - og den færdige line mere eller mindre flad.
Hvor den fusionerede line er totalt uelastisk, har den flettede
en vis elasticitet indbygget.
Brudstyrken, som opgivet af producenten,
er ganske imponerende: 4,6 kg for en 0.08 mm og 14,7 kg for en
0.20 mm flettet DynaCable, som samtidig er ganske let at knytte
knuder på. Vi har ikke haft mulighed for at langtidsteste
de nye liner, men de skulle ifølge producenten have en
længere levetid end markedets øvrige PE-liner.
DynaWire har en lidt lavere brudstyrke
- 13,2 kg for en 0.20 mm line - men er samtidig mere smidig end
størsteparten af markedets øvrige fusionsliner.
Det får den til at lægge sig pænt på
spolen og opføre sig eksemplarisk under kastet. DynaWire
skulle ifølge producenten ikke blive slidt så hurtigt
så andre fusionsliner, da fusionen ikke er en ren overfladebehandling.
Som lystfisker savner man dog
stadig nogle tests af, hvordan de nye PE-liner opfører
sig i naturen - om de er forgængelige som nylonlinerne.
Eller om de mistede liner i kilometervis vil blafre i vandstrømmen
i al evighed...
Vil du vide mere om PE-liner
generelt, så kig under "Fiskegrej". Her findes
en artikel om de nye liners mange muligheder.
27. juli 1998
Steen Ulnits
Grejnyt:
"Cormoran Corboss"
Havhjul skal være multihjul
- det har vi vidst længe. Kun multihjul kan modstå
presset fra de tykke liner, tunge pirke, vægtige torsk
- og solide bundhug! Selv de største fastspolehjul klarer
ikke mosten i længden.
Men multihjul er ikke lutter
lagkage. De er nemlig konstrueret til at sidde oven på
stangen - modsat fastspolehjulet, som hænger naturligt
under stangen. Da havhjul samtidig er tunge, er der dårlig
balance i det kraftige havgrej - når man fisker, men især
når man fighter. Da vrider og vrikker stang og hjul fra
side til side, om man da ikke bruger et fightbælte og en
havstang med krydsdup i bunden.
Det har tyske Cormoran gjort
noget konstruktivt og radikalt anderledes ved. De har nemlig
vendt havhjulet på hovedet - konstrueret det, så
det nu skal hænge under stangen som et andet fastspolehjul.
Herved får man en god balance i grejet under fiskeri og
fight. Samtidig bibeholder man alle fordelene ved multihjulet,
som nu er forsynet med en pegefingertangent til nem frikobling
af spolen - næsten som bøjlen på et fastspolehjul.
Hjulet hedder "Corboss",
og det byder på features som maskinfræset hjulramme
i aluminium samt tre rustfri kuglelejer og linefører i
rustfrit stål. Det hjul skal vi nok se mere til på
kuttere landet over!
27. juli 1998
Steen Ulnits
Grejnyt:
"Daiwa ABS"
Det var japanske Daiwa, der for
nu en del år siden revolutionerede hjulmarkedet med sine
radikalt anderledes "Long Cast" hjul - fastspolehjul
med en høj og bred spole, der gav og stadig giver markant
længere kast end de konventionelle.
Konceptet var så rigtigt,
at alle konkurrenterne straks måtte hoppe på vognen
og udvikle deres egne Long Cast hjul. Nu har Daiwa imidlertid
taget têten igen - ved atter engang at revolutionere spolekonstruktionen.
Det nye koncept hedder "ABS"
og har ikke noget med blokeringsfri bilbremser at gøre.
Det står i stedet for "Anti-Backlash
System" - en form for omvendt konstruktion, hvor
Long Cast spolen er bredest fortil i stedet for bagtil.
ABS systemet giver mindre friktion
mellem line og spole og derfor også længere kast.
Linen forlader helt enkelt spolen i større vindinger med
mindre friktion og mindre snoning til følge.
Daiwa, som havde store problemer
med sine billige "TwistBuster" hjul sidste år,
har nu tilsyneladende fået styr på dét system
- så meget, at man altså har kunnet lancere en helt
ny hjulkonstruktion, der nok skal få konkurrenterne op
på mærkerne igen!
27. juli 1998
Steen Ulnits
Grejnyt:
"Scierra" og "DynaDisc"
Her er der ikke tale om reelle
nyskabelser. Her er der i stedet tale om produkter, som bryder
gennem hidtidige prisbarrierer - som tilbyder meget mere, end
man hidtil har kunnet forvente af stænger og hjul i denne
prisklasse.
Det drejer sig om en ny stangserie
ved navn "Scierra", der på rigtig mange områder
leverer den samme funktion og kvalitet som de tre gange dyrere
stænger, den efterligner - nemlig de amerikanske Loomis
stænger i 4.-5.000 kroners klassen.
De nye Scierra stænger
har samme matsorte finish, de samme étbenede slangeringe
og den samme kulfiberhjulholder som sit forbillede - blot koster
de kun en tredjedel. Langtidsholdbarheden kan vi dog kun gisne
om på nuværende tidspunkt.
Det samme gælder de ligeledes
nye "DynaDisc" fluehjul, der er opbygget efter samme
koncept som deres engelske forbilleder - System Two hjulene.
Det er fluehjul, som er støbt i aluminium og derefter
maskinfræset til snævre tolerancer. De er forsynet
med velfungerende skivebremser af en slags, man normalt kun ser
på meget dyrere hjul.
Da såvel de nye og billige
DynaDisc hjul som deres engelske forbilleder importeres af ét
og samme firma - må Svendsen Sport siges at være
sin egen værste konkurrent!
27. juli 1998
Steen Ulnits
Grejnyt:
"Instant Fisherman"
"Flying Lure", der
slog igennem med sine anderledes gummiagn for nogle få
år siden - via massive annoncer på det verdensomspændende
satellit-TV - har nu lanceret et helt nyt koncept i fiskegrej.
Det hedder "Instant Fisherman" og er helt enkelt et
komplet fiskesæt, der kan ligge i bilens handskerum, og
som kan foldes ud på få sekunder - klar til fiskeri.
På amerikansk TV så
det unægtelig lovende ud, så jeg fiskede kreditkortet
frem, tog telefonen og bestilte et eksemplar til test. "Fuld
tilfredshed eller pengene tilbage" lød det på
TV, så der var jo alt at vinde - intet at tabe.
"Instant Fisherman"
dukkede op med posten et par uger senere - i en ganske lille
papkasse. Indeni lå selve fiskesættet samt en pose
Flying Lures kroppe og en ganske god instruktionsbog.
Det krævede dog ikke andet
end en smule sund fornuft at gøre sættet klar til
indsats. Bundstykke og overdel foldes ud, hvorefter den teleskopiske
klinge trækkes ud i fuld længde - 4 1/2 fod, hvilket
ikke er meget set med danske øjne.
Hjulet er indbygget i stangen
og af den indkapslede slags, der ikke giver lange kast, men som
selv børn kan fiske med efter få minutters instruktion.
Uheldigvis er konstruktionen sådan, at bremsen skal være
ganske stram, førend drevet kobler til og indspinningen
kan påbegyndes efter kast. Og med så stram en bremse
er der gode muligheder for en sprængt line, dersom en stor
fisk skulle bide på.
"Instant Fisherman"
er en interessant nyskabelse, der fortrinsvis egner sig til amerikansk
bass-fiskeri - ikke til danske forhold, som i regelen kræver
meget længere kast. Og til en pris på kr. 498,- kan
man få rigtig meget rigtig meget bedre fiskegrej i dagens
Danmark.
Men nyd gerne TV reklamen på
"American Fishing". Den er ganske underholdende!
27. juli 1998
Steen Ulnits
Stadig flere svin og mere gylle...
Trods faldende priser på
svinekød og stigende fokus på forureningen stiger
den danske svineproduktione fortsat.
Således er den danske svineproduktion
siden sidste år steget med knap 10% - med omkring én
million svin til idag 11.950.000 stykker. 12 millioner svin er
det altså, der dag ud og dag ind leverer gylle i stride
strømme til det danske vandmiljø...
Det viser tallene fra Danmarks
Statistik, der også kan fortælle om en tilsvarende
nedgang i antallet af aktive landmænd. Danske landbrugere
bliver altså færre og færre, men forurener
mere og mere.
- Hvor længe skal vi finde
os i det? - I forurening af vort hårdt belastede vandmiljø?
- I Salmonella-smitte fra en totalt industrialiseret dyreproduktion?
Det er på tide, at fødevareminister
Henrik Dam Kristensen slår i bordet og siger stop!
27. juli 1998
Steen Ulnits
Skandale-kanalen...
Verdens 4. største sø
var engang Aralsøen i den tidligere Sovjetunion, omgivet
af Kazakhstan i nord og Usbekhistan i syd. Naboen længere
mod syd, Turkmenistan, grænser i stedet op til det Kaspiske
Hav.
I 1953 udgik der en besked fra
den kommunistiske centraladministration, som dengang hvilede
tungt i Moskva bag Kremls tykke mure: Der skulle dyrkes bomuld
i den afsides beliggende, ludfattige og knastørre ørkenrepublik
Turkmenistan!
- Men hvor skulle vandet komme
fra? Jo, det skulle naturligvis tages fra floden Amu-Darja, som
tømmer sit ferske vand ud i den sydlige del af Aralsøen.
Derfor gik russiske straffefanger i gang med at anlægge
verdenshistoriens længste kunstvandingskanal, der fik navnet
"Kara-Kum". 1.200 km lang blev den.
- En imponerende ingeniørmæssig
bedrift, lød det stolt fra centraladministrationen i Moskva.
- En af verdenshistoriens hidtil største økologiske
katastrofer, lyder det idag samstemmende fra videnskabsfolk og
miljøorganisationer.
Kara-Kum kanalen, som starter
sit løb små 2.000 km syd for Aralsøen, dræner
Amu-Darja floden for vand, som ellers ville være endt i
Aral. Idag modtager søen således kun en sjettedel
af det vand, den oprindelig fik. Resten går til kunstvanding
af bomuldsmarker i Turkmenistan.
Resultatet er blevet det uundgåelige,
at Aralsøen langsomt, men sikkert tørrer ud. I
1960 havde søen således et vandvolumen på
omkring 1.090 kubikkilometer. Idag er det helt nede på
270 kubikkilometer.
Forandringen er meget let at
se på satellitfotos. Aralsøens overflade er nemlig
mere end halveret i løbet af de sidste 30 år - fra
oprindeligt 65.000 kvadratkilometer til idag beskedne 30.000
kvadratkilometer.
Men ikke nok med det. Fra den
udtørrede søbund fyger det med salt og pesticid-rester,
som tilledes søen fra omkringliggende landbrugsområder.
Søen er ved at forsvinde og med den fordums fiskemuligheder
for lokalbefolkningen. Som nu endda må trækkes med
diverse kræft- og luftvejssygdomme...
Så galt kan det gå,
når man piller for meget ved Moder Natur.
11. juli 1998
Steen Ulnits
- Snart slut med kaviar?
Den atlantiske stør er
en truet art. Det er den, der leverer den blandt jetsettet så
eftertragtede ægte kaviar, der ifølge uskrevne regler
altid bør skylles ned med en lige så ægte
russisk champagne.
Efterspørgselen på
kaviar har nu efter Sovjetunionens sammenbrud ført til
totalt anarki i de områder, der tidligere var under streng
jurisdiktion fra Kreml. Ifølge lokale miljøorganisationer
foregår 80% af fiskeriet efter den rogntunge atlantiske
stør idag ulovligt og helt uden kontrol.
Fiskeriet foregår i lande
som Iran, Rusland, Aserbadjan, Kazakhstan og Turkmenistan, der
alle har vandløb med naturlige bestande af atlantisk stør
- ferske tilløb til det salte Kaspiske Hav.
Det stigende udbud af kaviar
har sænket markedsprisen, og det har igen givet de kostbare
rognkorn en større kundekreds. Samlet regner man med,
at forbruget af ægte kaviar er steget med 50% siden Sovjetunionens
fald. Alene Tyskland importerede sidste år 60 tons kaviar,
hvilket krævede en samlet størfangst på 700
tons. Til andre store aftagere hører USA og Japan.
Der findes 26 forskellige stør-arter,
og af dem regnes de 24 for at være mere eller mindre truede
af udryddelse. Der findes flere forskellige slags kaviar. Men
det er Beluga-støren, der alene leverer den eftertragtede
ægte kaviar, som i Tyskland sælges for mellem 3.000
og 4.000 DM kiloet.
I den normale detailhandel ligger
avancen på kaviar omkring 20%. Når mafiaen handler
den samme kaviar illegalt, ligger avancen helt oppe på
150%.
Noget kunne tyde på, at
det snart er slut med kaviar til champagnen...
11. juli 1998
Steen Ulnits
- Overskud fra Overgaard?
Nu nærmer vi os snart årsdagen
for Mariager Fjords bratte død. Men der er på nuværende
tidspunkt intet konkret foretaget for at genoplive fjorden. Der
er blevet afholdt møder. Der er blevet indledt supplerende
undersøgelser. Der er sågar blevet indkøbt
et helt nyt skib til målinger på den døde
fjord.
Senest har snakken gået
om godset Overgaard, som ligger på et stort inddæmmet
området længst ude i fjorden. Det har vist sig, at
der er blevet kørt store mængder uregistreret slam
fra rensningsanlæg ud på de inddæmmede marker
- med uundgåelig udvaskning af næringssalte til fjorden
som følge.
Miljøstyrelsen meldte
forleden Overgaard til politiet - med formodning om fejlagtig
regnskabsføring med det uddelte slam. Århus Kommune,
der årligt leverer mellem 4.000 og 6.000 tons slam til
Overgaard, har bedt Overgaard om en redegørelse. Og Mariager
Kommune har kritiseret Århus Kommune for ikke at fortælle
dem, hvor meget slam de leverer til Overgaard...
Så alt imens myndighederne
sender Sorteper rundt i manegen, gisper Mariager Fjord stadig
efter vejret - og håber på en fortsat dårlig
sommer. Det eneste, der kan redde fjorden fra endnu en bundvending.
11. juli 1998
Steen Ulnits
Sur sommer - også for algerne!
Intet er som bekendt så
skidt, at det ikke er godt for noget. Sommeren har hidtil været
kold og våd, hvilket turister og badegæster ikke
holder af. Det gør til gengæld vandmiljøet,
som nyder godt af det kolde og blæsende vejr.
Kulden hæmmer algevæksten
i fjorde og søer, og blæsten presser algerne væk
fra overfladen - væk fra lyset og ned mod bunden, hvor
de ikke trives. Alt i alt er en kold og blæsende sommer
således til gavn for vort hårdt belastede vandmiljø,
der ikke tåler endnu en varm og stille sommer som sidste
års. Der jo havde til følge, at Mariager Fjord -
som landets første - afgik ved en brat død.
Der er således positive
meldinger fra søer og fjorde landet over, hvor der meldes
om nul algeblomst. Men der meldes også om store lag af
giftige blågrønalger, som blot ligger i dybet og
venter på bedre vejr...
De fleste steder havde man frygtet
denne sommer, idet der i løbet af forårsmånederne
blev vasket store mængder næringssalte ud i åer,
søer og fjorde - på grund af en ekstraordinært
stor nedbør.
På Vedsted Sø i
Sønderjylland har myndighederne dog alligevel måttet
lukke søen for badegæster - på grund af opblomstring
af de giftige blågrønalger.
Så god sommer - og pøj-pøj
med vejret, der forhåbentlig bliver koldt og blæsende...!
11. juli 1998
Steen Ulnits
"Danske svin er sunde - de
strutter af penicillin"
Det danske vandmiljø har
det ikke godt - primært på grund af et industrialiseret
landbrug, der intet hensyn tager til omgivelserne.
De danske svineavlere har det
heller ikke godt - primært på grund af faldende markedspriser.
Således oplever landbruget netop nu de laveste priser på
svinekød siden 70'erne - intet mindre end en halvering
i forhold til sidste års rekordpriser. Idag får landmanden
således kun 7,50 for et kilo svinekød.
Det bliver desværre de
små producenter, som vil bukke under for prisfaldet. De
store svinebaroner skal nok klare sig, lyder det fra landbruget
selv. Desværre, for det er jo de store svinebaroner, der
sviner vandmiljøet til med deres overskudsproduktion af
giftig gylle.
Det er nu eksakt tyve år
siden, at dansk landbrug fik forbudt forfatteren Michael Wittes
nu så velkendte plakat med teksten "Danske svin er
sunde - de strutter af penicillin".
Tilsyneladende har intet ændret
sig siden da. Det skulle da lige være svineproduktionens
størrelse, som i mellemtiden er mangedoblet.
Det er de marker, som gyllen
skal spredes ud på, imidlertid ikke. Overskydende gylle
havner derfor i søer og fjorde, hvor den forårsager
algeblomst, iltsvind og bundvendinger.
Savner du uddybende viden om
emnet, så læs gerne artiklen "Mariager Fjord
død" her nederst på siden.
11. juli 1998
Steen Ulnits
|
