Heftig regn forurener badevandet

20 års næsten konstant fremgang for det danske badevand trues nu af et stigende antal episoder med heftig regn eller skybrud.

Når det for alvor regner, løber renseanlæggene over med kloakvand. Det beskidte og bakteriefyldte vand løber direkte ud i stranden, hvor badevandet forurenes. Sidste år kunne miljømyndighederne registrere det højeste antal lokaliteter med tvivlsomt badevand siden 1991, skriver Berlingske Tidende.

Den lange våde sommer årgang 2007 fik renseanlæg landet over til at bukke under for vandmængderne med et rekordstort antal forringede badestrande til følge. Hele 65 strande er blevet bogført som kedelige pletter på det ny badevandskort. Og miljømyndighederne forudser, at renseanlæg, der løber over med urenset vand, kan blive en trussel mod den danske friske strand.

I forbindelse med offentliggørelsen af årets badevandskort henviser By- og Landskabsstyrelsen nemlig til klimaforskernes forudsigelse om, at heftige skybrud bliver en af de sikreste følger af de klimaforandringer, som venter os.

Ifølge modelberegninger fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) får vi godt nok lidt mindre regn om sommeren. Til gengæld vil det ofte regne heftigere, når vandet kommer. Og netop de meget kraftige nedbørshændelser er begivenheder, som ikke alle danske renseanlæg og kloaknet er bygget til at klare.

Når det gælder det usædvanligt store antal overløb med kloakvand i lige netop 2007, er det dog ifølge en ekspert ikke noget velegnet forvarsel om, hvad der venter os.

»Sidste sommers nedbørsmønster var usædvanlig både i forhold til det normale og i forhold til, hvad der følger af klimaforandringer. Det regnede ofte, det regnede meget og der var mange dage med heldagsregn. Derfor fik vi sidste år usædvanligt mange overløb, Det er rigtigt at nedbørsepisoderne fremover kan blive voldsommere, når de kommer. Men der skal ikke nødvendigvis skybrud til at udløse overløb på renseanlæggene,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er lektor på Institut for vand- og miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet.

»De 65 registrerede strande bør man nok holde sig fra i dagene efter det har regnet så meget, at man også hører om vand i folks kældre. Men er man i tvivl, er det en god ide at kontakte sin kommune og få at vide hvordan badevandskvaliteten ser ud,« siger Linda Bagge fra By- og Landskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det nye badevandskort rummer 14 strande med egentlige badeforbud - det samme antal som sidste år.

23. juni 2008

© Steen Ulnits

Fisk købes fri

En vegetarkult i Indien tager på markedet hver dag, køber levende fisk og sætter dem fri i Ganges igen. Grupen ledes af S.N. Boral, som er åndelig leder af en religiøs, vegetarisk bevægelse, der ikke tror på retten til at tage liv under nogen form. Hver morgen står han som den første på fiskemarkedet sammen med sine disciple. Det gælder om at være tidligt ud, så de får de fisk, der lever endnu.

Når spandene er fyldte, går turen til floden. Og nu fejrer man i selskab med fiskene, at de får en chance mere for at svømme forbi nettet næste gang. Det har kulten gjort hver dag i nu 38 år. Kultens medlemmer lever i askese, og at de finansierer arbejdet gennem de donationer, bevægelsen modtager.

Fiskerne ligger på lur tæt på bådebroen. De ved godt, at chancen for at få noget i nettet netop boomer ved broen på denne tid af dagen. Men kultens medlemmer er ikke sure ved tanken. De smiler blot, vinker og går videre. Måske kan de købe nogle af de samme fisk fri igen i morgen...

23. juni 2008

© Steen Ulnits

Styx og Stonehenge

Sydengland er et geologisk under, som alle bør opleve. The White Cliffs of Dover er spektakulære - og det første, som tyske bombefly på vej ud og engelske jagerfly på vej hjem fik at se under Anden Verdenskrig. Massiv kalk, der stikker op fra undergrunden.

Er man fluefisker, er der endnu en meget god grund til at besøge Sydengland. Det var nemlig her - ved klassiske kalkstrømme som Test og Itchen - at det moderne fluefiskeris vugge stod. Og lige i nabolaget ligger oldtidsmonumentet Stonehenge, som alle besøgende bare må se - fluefiskere eller ej!

Det har længe været antaget, at Englands Stonehenge er mindst lige så gammel som Egyptens pyramider. Men nu har de to forhistoriske vidundere fået endnu en ting til fælles.

Ligesom pyramiderne blev bygget som en sidste værdig hvileplads for faraoer og deres familier, mener britiske forskere nu at kunne bevise, at Stonehenge oprindeligt var en begravelsesplads for datidens mest magtfulde familie og måske endda et kongeligt dynasti. 

Arkæologer har hidtil antaget, at Stonehenge kun blev brugt som begravelsesplads i en begrænset periode på 100 år mellem 2700 og 2600 f.Kr. Det var før de store sandsten kaldet "sarsens", blev fragtet ned fra formodentligt de nordlige dele af England og stillet op i den karakteristiske cirkel af 30 sten i omkring år 2500 f.Kr.

Nu har kulstofanalyser imidlertid vist, at stedet blev brugt som begravelsesplads allerede fra år 3000 f.Kr., hvilket var omkring det tidspunkt, hvor Stonehenges cirkulære vold og grav blev formet ud af Salisbury Plain 140 km sydvest for London. 

»Vores hypotese er, at Stonehenge oprindeligt var et sted for de døde. Et ekstra tvist på den opdagelse er, at den formentlig har været forbeholdt datidens elite, måske endda et oldnordisk royalt dynasti,« siger professor i arkæologi fra Sheffield University, Mike Parker-Pearson, som leder forskningsholdet bag opdagelserne, der er sket i et samarbejde mellem fem britiske universiteter.

»Stonehenge var ganske tydeligt et særligt sted på det tidspunkt, og vi må antage, at blev man stedt til hvile her, var man en person med en særlig baggrund,« fortsætter professoren.

Det var i øvrigt samme forskerhold, der sidste år fandt resterne af en stenalderlandsby tre kilometer fra den velbesøgte turistattraktion, samt noget, der lignede en kopi af Stonehenge, blot bygget i træ. Herfra blev der også fundet en bred sti ned til floden Avon.

Der er en tilsvarende sti fra floden til Stonehenge, og dette kombineret med fund af potteskår og dyreknogler efter halvspiste festmåltider fik forskerne til at gætte på, at stenalderfolket brugte disse to pladser til at fejre livet og døden. Og den teori føler Parker-Pearson nu er bekræftet:

»Vi formoder, at floden blev brugt som et bindeled mellem de dødes og levendes riger. Det var en slags præhistorisk version af floden Styx,« siger Parker-Pearson med henvisning til floden omkring dødsriget i den græske mytologi.

Det er første gang nogensinde, at der er blevet foretaget kulstofprøver af rester efter de kremerede døde, der er begravet ved Stonehenge. I alt 240 mennesker, alle kremerede, menes begravet her. 49 blev gravet op i 1920'erne, men lagt i jorden igen, da man dengang ikke mente, at det havde nogen forskningsmæssig værdi. Men det har ændret sig med nutidens teknologi, og de nye analyser viser også, at Stonehenge blev brugt som en begravelsesplads i omkring 500 år. 

Den tidligste begravelse, man har kunnet datere via knoglerester og tænder, stammer fra år 3030-2880 f.Kr., mens den seneste formentlig er fra en 25-årig ung kvinde begravet omkring år 2570-2340 f.Kr.

Opdagelserne bliver offentliggjort i det næste nummer af magasinet National Geographic.

23. juni 2008

© Steen Ulnits

Regning for rent vand: 14 mia. kr.

Et notat fra Miljøministeriet anslår, at det vil koste 14 mia. kr. fordelt over 20 år for Danmark at leve op til EU's vandrammedirektiv. Det skriver P4 Fyn.

Beløbet får formanden for De fynske Landboforeninger, Niels Rasmussen, til at advare om voldsomme konsekvenser i hans eget område. 60 procent af Fyn vil blive omfattet af begrænsninger alene i området omkring Odense Fjord, hvor landbruget skal omlægge sin drift til "god økologisk drift". Det vil gøre det umuligt at opretholde den samme produktion som i dag, siger Niels Rasmussen.

Det ny EU-direktiv siger, at vandområderne skal være "i god økologisk stand, d.v.s. med kun ubetydelige menneskeskabte ændringer i forhold til uberørt natur".  Blandt virkemidlerne kan ifølge et oplæg fra Miljøministeriets Miljøcenter i Odense være f.eks. 150 meter udyrkede randzoner omkring åer og vandløb og loft over forbruget af kvælstof og fosfor i landbruget, så udsivning af kvælstof i bælterne begrænses.

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bischopp-Larsen siger til P4 Fyn, at de 14 milliarder fordelt over tyve år kun svarer til en femtedel af tilskuddene til landbruget.

Det bliver miljøminister Troels Lund Poulsen, der skal afgøre nøjagtig, hvordan miljøindsatsen skal være - og hvem der skal betale.

Eneste rimelige vil naturligvis være at lade forureneren betale. - Hvem skulle ellers gøre det - og hvorfor?

23. juni 2008

© Steen Ulnits

Havørred - i sø

Det vakte stor opsigt på Nordals, da en havørred på næsten 2 kg den 16. marts lod sig fange - af alle steder - i Nordborg Sø. Søen har været meget omtalt i medierne, da den for nogle år siden gennemgik en kemisk rensning med 334 tons aluminiumklorid, som gjorde det grumsede, algefyldte vand klarere end i mange år.

Der findes ikke ørreder naturligt i Nordborg Sø - endnu da - så havørreden må have forceret opstemningen ved Vestermølle og en 800 meter lang rørlagt strækning under gaderne i Nordborg by for at komme op i søen. Den har sikkert håbet på, at den heroppe kunne finde egnede forhold til gydning.

Lokalt glæder man sig over den usædvanlige og sensationelle fangst. Den er nemlig kun gjort mulig af den nævnte rensning, som har gjort Nordborg Sø renere end længe. Medio maj var sigtedybden således hele 53 cm.

Lokalt på Nordals glæder man sig også over, at Stolbro Bæk fremover vil få det bedre. Nye overløbsbassiner ved Himmark rensningsanlæg skal nemlig sikre, at gydebækken kun undtagelsesvis vil få tilført urenset spildevand i tilfælde af voldsom nedbør.

Endelig glæder lokale lystfiskere sig til ultimo 2010, hvor fiskeriet i den retablerede Mjels Sø åbnes. I de seneste år er der årligt udsat i titusindvis af små gedder, som skal være med til at opretholde en sund økologisk balance i søen. I år er der udsat 15.000 styk geddeyngel, hvilket bringer det samlede antal udsatte gedder op på over 60.000.

15. juni 2008

© Steen Ulnits

Indgreb mod sprøjtning på vej

De danske landmænd sprøjter alt for meget på deres marker. Det mener en række politikere på Christiansborg, og et politisk indgreb kan derfor være på vej.

"Vi har vedtaget klare mål for, hvor meget forbruget af pesticider skal falde inden 2009. Men landmændene bryder aftalen og bliver tilsyneladende ved med at øge forbruget. Hvis de endelige opgørelser for 2007 viser, at forbruget fortsat stiger, er det formentlig nødvendigt med et politisk indgreb allerede i år," siger de konservatives miljøordfører Per Ørum Jørgensen til Jyllands-Posten.

Et indgreb kan blandt andet betyde højere afgifter på pesticider eller nye kvoter for brugen af midlerne:

"Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget drastisk. Landbruget har haft så mange år til at vise, at det kunne reducere forbruget af frivillighedens vej. Men stik mod alle aftaler ser vi et forbrug, der bliver ved med at stige. Derfor er vi nødt til at indføre kvoter," siger socialdemokraternes ordfører Torben Hansen.

15. juni 2008

© Steen Ulnits

Nationalpark Thy får 30 millioner kroner

Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilget 30 millioner kroner til den kommende Nationalpark Thy. Pengene er en velkommen gave til delvis dækning af en række projekter, som vil koste 45 mio. kr. at udføre.

Planerne er at lave 44 km cykelstier fra Hanstholm i nord til Agger Tange i syd, anlæg af handicapsti ved Hanstholm Fyr og forbedring af adgangen til og fra kystbyerne omkring Klitmøller, Vorupør, Stenbjerg og Agger. Desuden skal der renoveres parkerings- og rastepladser for at gøre plads til de forventede mange gæster. Opførelse af fugletårne og skjul står ligeledes på projektlisten.

Miljøminister Troels Lund Poulsen, (V) glæder sig og udtaler, at Arbejdsmarkedets Feriefond med den flotte bevilling har giver Danmarks første nationalpark den bedst tænkelige start. Den betyder, at der allerede i nationalparkens første år kan skabes forbedret adgang til aktiviteter og ferieoplevelser.

15. juni 2008

© Steen Ulnits

Dansk Folkeparti skifter navn:

Dansk Fiskerparti!

Dansk Folkeparti har tvunget fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til at trække to stramninger for erhvervsfiskeriet tilbage. Det er højere bødestraffe og pligt til at oplyse personnummer til fiskerikontrollen. De to stramninger har fødevareministeren selv fremsat i et lovforslag, men de er nu trukket tilbage efter andenbehandling i folketingssalen i dag. 

Dansk Folkeparti er regeringens eneste partner i forliget om erhvervsfiskeriets økonomi og vilkår, og partiet mener, at erhvervsfiskerne i forvejen betaler nok i bøder og kontrolleres tilstrækkeligt af myndighederne, siger partiets fiskeriordfører, Ib Poulsen, til Ritzau.

Se, det var jo rart at vide. DF står altså ikke som hidtil antaget for Dansk Folkeparti, men blot Dansk Fiskerparti - et parti, der tager de ofte kriminelle fiskeres parti. Så ved vi jo det til næste valg...

Tænk, at Dansk Fiskerparti virkelig modsætter sig, at Fiskerikontrollen kan forlange at få oplyst lovbryderes personnumre. Så er vi godt nok langt ude i beskyttelse af kriminelle...

15. juni 2008

© Steen Ulnits

Mere brok om brak brudt ud

Miljøjournalist Kjeld Hansen rejser hård kritik af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), som undervurderede omfanget af brakmarker, der ville blive pløjet op ifølge de nye EU-regler. Det skriver Ingeniøren. Kjeld Hansen beskylder i den forbindelse DMU for politisk bestillingsarbejde.

I to notater til Fødevareministeriet og Miljøministeriet fra oktober 2007 vurderede Danmarks Miljøundersøgelser, at 25.000 til 50.000 hektar brakmarker vil blive genopdyrket i høståret 2008. Det har nu vist sig, at 82.000 hektar - eller cirka halvdelen af de arealer, som tidligere var udlagt til brakmarker - allerede er pløjet op. Hermed belastes vandmiljø og klima mere end forudsagt i notaterne.

"Hvedepriserne er tre gange højere i år, så jeg kender mig selv og mine naboer godt nok til at vide, at så skal der pløjes hvede. Dertil kommer, at man ikke bare kan lade brakmarkerne stå i en evighed, hvis man vil have støtte til dem. Det advarede jurister for nylig om i landbrugets medlemsblad, og de fremhævede også risikoen for, at brakmarkerne kan ende som naturbeskyttede paragraf tre-områder, hvis ikke man handler hurtigt," siger Kjeld Hansen.

Projektchef på notaterne, Torben Moth Iversen, DMU, afviser kritikken og mener, at Danmarks Miljøundersøgelser har leveret den bedst mulige vurdering.

"Vores vurdering bygger på, hvad vi vidste om de økonomiske forudsætninger og prisudviklingen på det tidspunkt. På længere sigt har vi jo forudsagt, at op til 100.000 hektar vil komme i omdrift," siger Torben Moth Iversen til Ingeniøren.

Herefter er det så op til den enkelte at vurdere, om embedsmænd i en Venstre-regering ikke har haft styr på kornpriserne. Eller om de har stukket en lodret løgn - som i sagen om Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

Faktum er i hvert fakd, at det danske landbrug - i modsætning til Sadam Hussein - rent faktisk råder over masseødelæggelsesvåben. Faktisk er hver en lade fyldt op med dem...

15. juni 2008

© Steen Ulnits

Krav om kulegravning af kviksølvskandale

Kulegravningen er et krav fra et bredt flertal i Folketinget i kølvandet på afsløringen af, at både Grindstedværket og myndighederne kendte til de alt for høje mængder kviksølv i blodet på en række medarbejdere.

"Det er, som om man hele tiden skubber sagen foran sig, så man hverken får klarlagt, hvad der er sket omkring påvirkningen af mennesker, eller hvad er der sket i hele sagen om, hvad der ligger i jorden," siger Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo (V).

Derfor vil han bede miljøminister Troels Lund Poulsen (V) om en redegørelse i sagen. Det samme vil Jørn Dohrmann (DF). Formålet er at afdække, hvem der har ansvaret for hemmeligholdelsen af de høje mængder kviksølvet i blodet på medarbejderne.

"Det er vi nødt til at have undersøgt, kulegravet og penslet ud, for på den måde kan vi komme videre med sagen", siger Jørn Dohrmann.

Også Socialdemokraterne og SF bakker op om kravet om en redegørelse for hele sagen omkring Grindstedværket.

"Det er vigtigt både for at undgå at sådan noget gentager sig, og fordi der kan være nogle mennesker, der skal have erstatning," siger Ida Auken (SF).

Johs. Poulsen (R) har stillet en lang række spørgsmål til forskellige ministre om sagen, men har haft svært ved at få fyldestgørende svar.

"Hver eneste gang glider man uden om hele ansvarsspørgsmålet, og for mig tegner der sig et klart billede af en virksomhed, som i hvert fald var meget flosset i kanten. Både hvad angår deres tilgang til det ydre miljø og også deres tilgang til arbejdsmiljø," siger han til JyskeVestkysten.

15. juni 2008

© Steen Ulnits

Ny megamaskine fra Massey Ferguson...

The never ending sad story continues: Landbrugsmaskinerne fortsætter med at blive større - trods vort lands lidenhed...

Således barsler Massey Ferguson nu med en ny traktor, der med hele 365 HK, ny kabine og nyt design fra næste år vil være tilgængelig, når der skal handles stortraktor. Hermed efterkommer fabrikanten et længe ventet ønske fra både brugere og forhandlere, der ikke kan få maskinerne store nok...

Traktoren, der blev præsenteret ved mærkets 50 års jubilæum i Frankrig i sidste uge, blev der dog ikke frigivet nogle nærmere specifikationer om, og den kunne kun beskues på afstand. Man håber dog at kunne vise et eksemplar af den nye megatraktor på vinterens landbrugsudstillinger.

Det er ganske enkelt ufatteligt, at vi i lille Danmark - med vore frimærkstore marker - skal have disse megastore monstermaskiner kørende. Den virkelige forklaring er dog, at den danske skattelovgivning i meget høj grad begunstiger en hurtig afskrivning af gamle landbrugsmaskiner - med efterfølgende anskaffelse af nye.

Det er derfor, danske landmænd kører i større, nyere og dyrere maskiner end landmænd i andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Og sviner det mere...

10. juni 2008

© Steen Ulnits

Flere torsk end forventet i Østersøen

Den længe skrantende torskebestand i Østersøen er på vej til at være genoprettet. Det fremgår i hvert fald af den årlige rådgivningsrapport fra de uafhængige havbiologer i Det internationale Havundersøgelsesråd (ICES), som anbefaler at give fiskerne lov til at fange flere til næste år i den del af Østersøen, der ligger øst for Bornholm.

ICES har i årevis beklaget sig over, at EU har givet fiskerne lov til at fange mange flere fisk, end havbiologerne har fundet forsvarligt for bestandenes overlevelse. Men nu giver ICES altså grønt lys for at hæve næste års fangstkvote i den østlige del af Østersøen med 15 procent. Trods almen dårligdom i Østersøens brakke og forurenede vande. Trods polske fiskeres årelange dokumenterede ulovlige overfiskeri på Østersøens torskebestande. Forstå det, hvem der kan. Flere fagfolk tvivler da også på, at den fiskeribiologiske baggrund for atter at øge torskefiskeriet nu også er til stede...

Det øgede fiskeri vil efter sigende kunne ske, uden at fisketrykket bliver større end det, ICES betragter som bæredygtigt for opretholdelsen af torskebestanden. I den vestlige Østersø skranter torskebestanden dog endnu, og her anbefaler ICES et fortsat begrænset fiskeri.

10. juni 2008

© Steen Ulnits

Verdens fiskebestande er truet

Over 80 procent af verdens fiskebestande er truet af overfiskeri, og Verdenshandelsorganisationen WTO bør derfor straks skride ind og sørge for, at dens medlemslande afskaffer sine støtteordninger til fiskeriet. Det fremgår af en ny rapport fra organisationen Oceana, der arbejder for at beskytte verdenshavene.

- Verdens fiskeflåder kan ikke længere regne med at finde nye bestande af fisk. Hvis landene i verden ønsker sunde og rige fiskeriressourcer, bliver de nødt til at forbedre forvaltningen og reducere det politiske og økonomiske pres, som fører til overfiskeri, siger Oceanas kampagneleder Courtney Sakai til Ritzau.

Organisationen har gransket de nyeste tal fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, og er i sin rapport nået frem til, at kun 17 procent af verdens bestande af fisk udsættes for fiskeri, der kan betegnes som moderat eller minimalt. Til gengæld er overfiskeri et stort problem i betydelige dele af Atlanterhavet, det vestlige Indiske Ocean og den nordvestlige del af Stillehavet. I den vestlige del af det Indiske Ocean har overfiskeri og rovdrift allerede nu medført, at over 70 procent af de kendte bestande er ved at være udtømte.

Oceana vurderer, at fiskeriindustrien får mindst 20 milliarder dollar i statsstøtte om året. Det svarer til 25 procent af, hvad fangsten verden over er værd. Og det beviser ifølge organisationen, at statsstøtten er et af de vigtigste incitamenter til overfiskeri.

- Omfanget af disse tilskud er så enormt, at det vigtigste skridt til at beskytte verdens oceaner er at begrænse tilskud, fastslår Oceana.

WTO foreslog i november i fjor at skrotte de fleste fiskerisubventioner, men Verdenshandelsorganisationens kompromisforslag er langtfra vedtaget.

Interesserede kan læse mere om dette prekære emne under "Artikler" på denne side. Klik her for at blive klogere! Artiklen er helt fra 1998, men desværre mere aktuel end nogensinde...

10. juni 2008

© Steen Ulnits
 

Miljøsyndere skal betale for skader

Det er lykkedes miljøminister Troels Lund Poulsen (V) at opnå tilslutning fra alle Folketingets partier til en stramning af miljøreglerne. Et enigt Folketing strammer nu kravene til miljøsyndere - også når der er tale om hændelige uheld.

Landmanden skal i fremtiden selv betale for at genoprette den ødelagte natur, hvis der løber store mængder gylle ud af hans tank. Det betyder skærpede krav til genopretning af ødelagt natur, vandmiljø og grundvand - for de største skadevolderes egen regning. Samtidig indføres et ubetinget ansvar for skader som følge af forureninger, også når der er tale om hændelige uheld. 

De to nye miljøansvarslove sikrer, at der ved de største forureninger stilles krav om, at skadevolder både skal rydde op og stille med en økonomisk sikkerhed for opfyldelse af forpligtelser til at undersøge, forebygge eller afhjælpe miljøskaden samt for udgifter til det statslige miljøcenters sagsbehandling. 

En miljøskade kan i den sammenhæng være en større forurening fra en virksomheds udslip af miljøskadelige stoffer i et vandløb eller fra en lækage i en gylletank.

Med vedtagelsen af de to love om miljøansvar videreudvikles og sikres det grundlæggende princip om, at forureneren betaler. Den brede politiske enighed fra alle Folketingets partier kommer efter et forhandlingsforløb, der har stået på i mere end et år.

10. juni 2008

© Steen Ulnits

Planer om nyt gigantisk Musholm Lax havbrug

Et gigantisk havbrug med en årlig produktion af 2.500 ton ørreder er planerne i en ansøgning fra virksomheden Musholm Lax, sendt til Kerteminde Kommune. Produktionen vil skabe et antal arbejdspladser i kommunen, men samtidig vil det belaste vandmiljøet med masser af kvælstof.

Til at producere så store mængder ørreder har firmaet ansøgt om et havbrugsområde cirka 1.000 gange 500 meter. Arealet på en halv kvadratkilometer svarer i runde tal til 100 fodboldbaner, og planen er, at havbruget skal placeres i Storebælt syd for Romsø, der både er EU-habitatområde (H93) og EF-fuglebeskyttelsesområde (F77).

- Det er rigtigt, at vi har en ansøgning om at udlægge et stort havbrug i bæltet. Nu håber vi bare, at kommunen vil se velvilligt på det, siger Kurt Malmbak Kjeldsen, der er projektleder på vegne af Musholm Lax.

Af hensyn til nye læsere er det selvsamme Kurt Malmbak-Kjeldsen, som i sin tid skrev lystfiskerbogen "Havørred-havørred!", og som i dag sidder med, når Dansk Laksefond laver fund raising dinners til fordel for atlanterhavslaksens bevarelse. Kurt Malmbak-Kjeldsen er tidligere ejer af og direktør for netop Musholm Lax.

Projektet er omtrent lige så stort som det havbrug, firmaet i en årrække har drevet ved Musholm Ø, der ligger sydvest for Reersø Havn mellem Kalundborg og Korsør. Det betyder, at der årligt vil udledes 100 ton kvælstof og 13 ton fosfor i Storebælt. Men det er ikke noget problem, mener Kurt Malmbak-Kjeldsen:

- I regeringens handleplan er der lagt op til, at produktionen på landsplan kan øges med 1.000 ton kvælstof årligt til udvidelse af fiskeproduktionen. Med andre ord prioriteres udviklingen af akvakulturer højt, siger Kurt Malmbak Kjeldsen.

Når man skal op i havbrug af denne størrelse, er det ifølge projektlederen for at kunne tage konkurrencen op med især norske og chilenske konkurrenter i branchen.

- Men samtidig er der krav om, at vi i en overgangsperiode frem mod 2013 skal mindske miljøpåvirkningen. Det betyder, at vi skal reducere udviklingen af kvælstof pr. kilo fisk med 40 procent, siger han.

Derfor er virksomheden med i det muslingeprojekt, som Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde arbejder på. Håbet er, at en storproduktion af blåmuslinger kan filtrere vandet, som dermed renses for kvælstof. Og der er tale om rent håb, for på nuværende tidspunkt foreligger der ingen dokumentation for, at denne teori også virker i praksis. I så stor målestok. På samme måde som der heller ikke er dokumentation for dansk akvakulturs fantasifulde forslag om at give havbrugene "ble" på for at mindske forureningen fra de åbne netbure...

Som tidligere beskrevet i Fyns Stiftstidende arbejder Marinbiologisk Forskningscenter sammen med flere universiteter og en række virksomheder på projektet med at avle blåmuslinger på line i de indre danske farvande.

Ifølge Kurt Malmbak Kjeldsen er det endnu for tidligt at sige noget om, hvornår projektet kan gennemføres.

- Men vi håber på, at vi kan gå i gang allerede i april 2009, siger han.

30. maj 2008

© Steen Ulnits

Nyt Musholm Lax måske i gamle bygninger

Virksomheden Musholm Lax, der har planer om at etablere et gigantisk nyt havbrug i farvandet syd for Romsø, får brug for omfattende faciliteter på havnen i Kerteminde. Ifølge projektleder Kurt Malmbak Kjeldsen skal der bruges bygningsarealer på omkring 600 til 800 kvadratmeter til projektet. Og her kommer såvel værftet som de gamle siloer på Nordre Havnekaj ind i billedet.

- Vi har været i kontakt med Kerteminde Kommune, og de har nævnt det gamle bådeværft, men bygningerne ovre på den anden side af havnen er også interessante - medmindre de bliver jævnet med jorden. Men det er bygninger i den stil, som vi har brug for, siger han til Ritzau.

Folkene bag projektet regner med at skulle investere cirka otte millioner kroner i havanlæg, 8 til 10 millioner kroner til arbejdsskibe og seks millioner kroner til foderflåde. Med andre ord er der tale om en investering på 22 millioner kroner, og hertil kommer der omkostninger til losnings- og lagerfaciliteter på Kerteminde Havn.

Ifølge Kurt Malmbak Kjeldsen er det ikke afgørende om bygningerne skal købes eller lejes. Men med hans egne ord bliver der ikke tale om en bolsjeforretning.

- Vi skal bruge plads til net, kæder, bøjer og ankre, samt en masse andet udstyr, og så får vi brug for opbevaring til vores trucks og en læsserampe, siger han.

Projektlederen forventer, at der i første omgang vil skabes syv-otte fuldtidsstillinger og yderligere 12 til 15 som sæsonarbejdere, der ansættes under høsten af fiskene. Den foregår sædvanligvis i perioden fra oktober til januar.

- Så der er ikke tvivl om, at vi får brug for pladsen. Spørgsmålet er bare på hvilken side af havnen, siger han.

Kurt Malmbak Kjeldsen skønner, at virksomheden vil have tre til seks både liggende ved kajen i Kerteminde Havn.

Som tidligere omtalt i Fyens Stiftstidende er det planen, at havbruget skal have kapacitet til at producere 2.500 ton ørreder årligt. Alt sammen på et areal, der svarer til et areal på en halv kvadratkilometer.

Set med danske øjne er der tale om et voldsomt stort havbrug, men virksomheden ligger i konkurrence med havbrug især i Chile og ikke mindst i Norge.

- Nordmændene har anlæg der er fem gange større, siger Kurt Malmbak Kjeldsen.

Jo tak, men så har de jo også hele Golfstrømmen til at rydde op efter sig. Det har vi ikke i de indre, danske farvande, hvor vi i forvejen slås med kvælstof i overdosis. Så Kurt Malmbak-Kjeldsen taler mod bedrevidende. Med den ene hånd forurener han de i forvejen hårdt plagede indre danske farvande - med den anden hånd afholder han fund raising dinners for North Atlantic Salmon Fund (NASF) - med henblik på at redde vildlaksen i Nordatlanten.

Pengene fra den danske miljøødelæggelse går så måske til køb af dyre fiskerettigheder ved islandske lakseelve. En sær dobbeltmoral - og meget sært, at NASF stadig vil kendes ved ham.

30. maj 2008

© Steen Ulnits

Dansk fiskeopdræt ikke rentabelt

Selv om der er mangel på fisk og priserne for en række fødevarer stiger eksplosivt i disse måneder, følger priserne på opdrættet fisk slet ikke med i det samme tempo. Det er betyder, at dansk akvakultur som erhverv er under pres, da priserne for foder til at opdrætte fiskene med stiger stærkt.

»Vi kan ikke prale af at være begunstiget af høje priser for opdrættet fisk. Omvendt så stiger produktionsomkostningerne til opdræt af fisk, og dermed kommer erhvervet under pres, da EU ikke sætter produktionen op for opdræt. I stedet har EU valgt at løse fiskemanglen i EU ved at importere opdrættet fisk fra 3. verdens lande, der er væsentligt billigere,« siger ejer og leder Jacob Bregnballe, Asnæs Fiskeopdræt, til Ritzau.

Omkring 40 procent af al spisefisk i verden er i dag opdrættet. Men i Chile og Norge og i Sydøstasien fremstilles der billig laks og anden fisk, som importeres af EU. Det er med til at lægge pres på akvakulturerhvervet i Danmark, da fiskeopdræt som helhed er et erhverv i rivende udvikling og efterspørgslen efter foder til opdræt af laks, ørred og tun hele tiden øges.

Denne øgede internationale efterspørgsel hæver prisen på foder og dermed omkostningerne for fiskefarmere.

»Det er bestemt et stort problem, at vi ikke kan sende prisstigningerne på fiskefoder videre til forbrugerne, og det gør lønsomheden ringere for erhvervet,,« siger formand Karl Iver Dahl-Madsen, Dansk Akvakultur, der har til formål at fremme dansk akvakultur - for enhver pris, kunne man fristes til at sige.

Ifølge Karl Iver Dahl-Madsen er det de rekordhøje kornpriser, som indirekte påvirker priserne på fiskefoder, fordi der indgår både korn og sojabønner som vegetabilske ingredienser i fiskefoderet.

Den danske produktion af opdrættet fisk er faldet i de seneste fire år, men ifølge Jacob Bregnballe er der ikke megen idé i at producere flere fisk i Danmark, hvis farmerne ikke kan få solgt dem til de rigtige priser.

Det kan pengemændene bag Musholm Lax og de besluttende myndigheder så tænke lidt over - og miljøbevidste mennesker håbe på...

30. maj 2008

© Steen Ulnits

Chilenere flytter 6.000 tons opdrætslaks efter vulkanudbrud

Den 2. maj gik Chaiten vulkanen i det sydlige Chile i udbrud. Først evakuerede man indbyggerne i Chaiten, siden husdyr som katte, hunde, heste, geder og køer. Og nu kom så turen - med båd - til de sidste 6.000 tons laks, hvis liv og fremtid også var truet af vulkanudbruddet.

Redningsaktionen kom først 26 dage efter udbruddets begyndelse, da myndighederne nu har indskrænket sikkerhedszonen omkring vulkanen. Laksefarmen, hvorfra evakueringen foregår, ligger blot 13 kilometer fra det stadigt aske- og røgspyende krater.

Alle 4.500 indbyggere i Chaiten blev hurtigt evakueret, men byens fremtid er højst usikker, efter at flodbølger og et tyk lag af aske har ødelagt nærområdet. En talsmand for den chilenske lakseindustri siger til AP, at hæren assisterer med flytningen.

De 6.000 tons laks udgør 1,5 procent af Chiles årlige lakseproduktion, som genererer 9 mia. kroner årligt i eksportindtægter. Chile er fra naturens hånd begunstiget af dybe beskyttede fjorde med køligt vand og ingen is - præcis som Norge. Perfekte forhold til lakseopdræt - atlantiske såvel som pacifiske.

30. maj 2008

© Steen Ulnits

Skotsk fisketurisme

Omkring 225.000 skotter fisker hvert år på havet med stang og line, og hertil skal lægges de mange turister, som kommer til højlandet for at fiske.

En undersøgelse foretaget af firmaet Highlands and Islands Enterprise anslog, at op mod 80.000 englændere hvert år gæster Skotland med fiskestang i bagagen. Tallet stammer fra 2003, hvor den samlede omsætning i sportsfiskeriet skabte 400 fuldtids jobs. Det blev vurderet, at bådfiskere i snit erlægger £1,375 (DKK 14.000), mens det tilsvarende beløb for kystfiskerne ligger på mere beskedne £861 (DKK 9.000).

Glasgow Caledonian University er netop nu i gang med en større undersøgelse, som skal sætte tal på den samlede omsætning i hele den rekreative fiskeri sektor. En tilsvarende undersøgelse foretaget for nogle år siden konkluderede, at det rekreative fiskeri i England og Wales alene beløber sig til £1.3 billion - omkring 13 milliarder kroner.

Herhjemme venter vi spændt på, hvad Fødevaredirektoratet kommer op med i så henseende - i den kommende undersøgelse om fiskeriets økonomiske værdi.

26. maj 2008

© Steen Ulnits

Strid om erstatning ved Varde Å

Fire ud af 60 lodsejere ved Varde Å har ikke kunnet forhandle sig frem til en erstatning for at lægge jord til en snoning af åen. De kræver mere end Skov- og Naturstyrelsen tilbyder. Resten af lodsejerne har fået aftaler.

"Men de fire sidste trækker lidt ud. Kan vi ikke finde ud af det, må vi have Varde Kommune med som mægler. Vi har aftaler på plads med langt størsteparten af lodsejerne. Vi kan ikke forsvare at give en betydelig større erstatning til de utilfredse nabolodsejere," siger skovrider Ulrik Lorenzen fra Skov- og Naturstyrelsen i Oksbøl til dr.dk/esbjerg. 

Landboretskonsulent Per Vinther, Sydvestjysk Lbf. siger, at uenigheden alene drejer sig om økonomi, og at de fire lodsejere ikke mener, at de får dækning for de gener og ulemper, som naturgenopretningsprojektet vil medføre for deres bedrifter.

Projektet til 60 mio. kr. skal udbydes i licitation til sommer. Derefter kan entreprenørmaskinerne gå i gang med at sno Varde Å engang i løbet af efteråret og skal efter planen være færdige i 2010. Så er åen på strækningen forlænget med fire kilometer til tyve kilometer. EU betaler 25 mio. kr. til projektet.

26. maj 2008

© Steen Ulnits

Første flynder over 200 kg fanget

Fire store mænd skulle der til for at få en gigantisk helleflynder på 201 kg om bord på båden, da fotografen Søren Beck fangede rekordfisken, som blev hevet i land på en tur i Norge.

- Jeg kan slet ikke tænke normalt. Det er en fantastisk følelse at fange så stor en fisk, på målrettet fiskeri, siger Søren Bech til ekstrabladet.dk.

Dermed hev han også rekorden i land, og det var ikke helt tilfældigt. Søren Beck, der til dagligt arbejder for magasinet Fisk og Fri var nemlig taget afsted på netop den mission at hive en ordentlig krabat i land, der kunne skaffe ham rekorden.

- Jeg satte hårdt mod hårdt og fik fisken ind på blot en halv time, hvilket er kort tid for så stor en fisk, siger Søren Bech.

Det er ikke første gang, at Søren Beck hiver en rekord i land. Tidligere har han haft Danmarksrekorder inden for havkat og gråskalle.

Denne rekord havde han dog arbejde hårdt for.

- Sammen med mine danske fiskekammerater Peder Lichtenberg og Tom Nielsen har jeg brugt massevis af tid på at udtænke den helt specielle nye teknik, der ligger bag fangsten, hvilket gør tilfredsstillelsen så meget desto større, siger Søren Bech.

Den teknik kan vi sikkert snart læse om i Fisk & Fri!

26. maj 2008

© Steen Ulnits

Miljøministeren manipulerer

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har instrueret sine embedsmænd i, at en dårlig sag skal præsenteres for pressen sammen med mindst to gode. Det fremgår af et internt notat fra Miljøministeriet, som er blevet rundsendt til ministeriets ansatte, skriver Politiken Søndag.

Notatet er del af en såkaldt "Kogebog", der udstikker retningslinjerne for alt fra brevskrivning til pressehåndtering og udarbejdelse af svar til Folketinget, og det fremgår af teksten, at "det er en god idé at forelægge flere initiativer på én gang i en samlet pakke. F.eks. hvis det er to gode initiativer og en dårlig sag'".

Formuleringen møder hård kritik fra Peter Munk Christiansen, professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet. Han mener, at det overskrider grænsen for, hvad man kan bede sine embedsmænd om:

- Det her er ikke i strid med juraen. Men det overskrider en etisk grænse, fordi man bruger samlede pakker til at foretage en eller anden form for vildledning af offentligheden, siger Peter Munk Christiansen.

26. maj 2008

© Steen Ulnits

Miljøminister:

Erhverv bør investere i natur

Danske erhvervsvirksomheder skal tænke grønnere og investere i natur i Danmark - for eksempel i nationalparker.

Miljøminister Troels Lund Poulsen ønsker, at store danske erhvervsvirksomheder skal bidrage til for eksempel informationscentre, genopretningsprojekter og opkøb af jord. Han nævner blandt andet Nationalpark Skjern Å som et eksempel på, hvad erhvervslivet kunne investere i:

"I en tid hvor mange virksomheder ellers går meget op i grøn profil og grønne regnskaber, er der stor plads til forbedringer på det område," siger Troels Lund Poulsen til P4 Midt & Vest.

Så ville det jo blot være fint, hvis miljøministeren selv gjorde lidt for miljøet - på sit eget hobbylandbrug...

26. maj 2008

© Steen Ulnits

Miljøminister uden kant...

Det er meget svært at få øje på randzonen rundt om Troels Lund Poulsens egen sø ved hobbygården. Selvom han i februar kritiserede landbruget for ikke at etablere randzoner, har han endnu ikke selv etableret en randzone. Det møder naturligvis kritik fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

"Det er jo dobbeltmoral. Som miljøminister burde han jo gå i front. Han har et fritidslandbrug, så der er jo ingen økonomiske argumenter for ikke at etablere randzoner," siger Ella Maria Bischop-Larsen, præsident i DN til altinget.dk.

Troels Lund Poulsen mener dog ikke, han er dobbeltmoralsk. Han peger på, at han har undladt at dyrke en halv hektar af sin jord på en anden mark, fordi det ligger tæt på et privat vandværk.

"Jeg har hidtil valgt at gå foran på et andet område med noget, man også kan kalde en randzone, som skal beskytte vandværket," siger Troels Lund Poulsen.

I Fødevareministeriet afviser man dog, at det er randzoner, ministeren har etableret:

"Randzoner kan kun etableres langs vandløb og søer. Lader en landmand være med at dyrke et område andre steder, tæller det ikke med i den målsætning på 50.000 hektar, som man har," siger chefkonsulent Lars Ole Hansen i Fødevareministeriet.

Ministerens sø er omkring 115 meter i omkreds, og derfor mener han selv, at søen nærmere er et vandhul. En udregning viser dog, at selv små arealer har stor betydning.

Der er 47.000 hel- og deltidslandbrug i Danmark. Hvis de alle etablerede en randzone svarende til det areal, som randzonen rundt om miljøministerens lille sø, så ville der være 16.000 hektar randzoner i Danmark. Landbruget ville hermed være halvvejs med at nå målet om 30.000 hektar i 2009.

Men det ønsker miljøministeren altså ikke at være med til. Venstre ved du, hvor du har...

17. maj 2008

© Steen Ulnits

Nationalpark Skjern Å svigtes af lokale bønder

En stor gruppe landmænd ønsker nu ikke længere, at deres jord kommer til at ligge inde i nationalpark Skjern Å. I alt 160 landmænd med tilsammen 5.700 hektar landbrugsjord i området har derfor tilkendegivet, at de ønsker deres jord trukket ud af nationalparkprojektet.

Det skete ved et lukket møde i Borris, hvor ca. 300 landmænd og deres pårørende var samlet for at drøfte nationalparkplanerne. Landbrugets repræsentant i styregruppen for nationalpark-projektet, Andreas Bjerregaard, forstår landmændenes frustrationer:

"Den lokale afdeling af naturfredningsforeningen har anket en miljøgodkendelse af en svineproduktion med henvisning til, at landbruget ligger inden for nationalparken. Det er i direkte modstrid med de forsikringer, vi fik om, at der skal gælde de samme regler for landbrug indenfor som udenfor nationalparkområdet. Derfor må det være en naturlig følge, at så må arealet trækkes ud af nationalparken," siger Andreas Bjerregaard.

Folketinget valgte i januar Skjern Å området til oprettelse af en nationalpark, fordi der her var bred folkelig opbakning til projektet. Det er der tilsyneladende ikke længere.

17. maj 2008

© Steen Ulnits

Ny gyllevogn kan rumme 24 ton...

Kimadan har netop præsenteret det seneste skud på stammen af vogne til gylletransport. Den nye og hidtil største gyllevogn rummer 24 ton, er fuldhydraulisk med rustfri tank og en undervogn, der kan justeres hydraulisk for at lette kørsel på sidehæld - hvor de fleste uheld og efterfølgende gylleudslip i parentes sker.

Den nye gyllevogn blev demonstreret på Wedellsborgs jorde ved dette års AgriMark. Her deltog i alt 44 virksomheder med relation til landbruget, hvis mange maskiner bare bliver større og større - med tilsvarende større og mere alvorlige uheld til følge.

- Er der ingen ende på denne udvikling? Danmark bliver jo ikke større - de små veje heller ikke bredere...

17. maj 2008

© Steen Ulnits

Lys fremtid for tobisfiskeriet

Industrifiskeriet efter tobis i Nordsøen har fået en lovende start i år. Selv blandt fiskeriets skarpe kritikere i miljøorganisationen Greenpeace er man tilfredse med situationen.

Snart fremlægger det Internationale Havundersøgelsesråd ICES sin endelige rådgivning om bestanden af tobis i de europæiske farvande. Forventningen er, at ICES bekræfter tidligere positive tal for bestandsstørrelsen, som har fået EU til at hæve tobiskvoten til 400.000 ton i år.

Det oplyser DR Radio Midt & Vest. Ifølge eksperter er det kun få år siden, at fremtiden for tobisfiskeriet så meget tvivlsom ud. Et kollaps i bestanden blev kædet sammen med de stigende havtemperaturer i Nordsøen, der skulle få den vigtige industrifisk til at forsvinde nordpå.

Men så galt er det ikke gået. Havbiolog Hanne Lyng Winter fra Greenpeace indrømmer gerne, at hun er overrasket:

"Bestanden er større, end vi havde forventet. Derfor er der også basis for et større fiskeri efter tobis, men det er da kun positivt," siger Hanne Lyng Winter til DR Midt & Vest.

17. maj 2008

© Steen Ulnits

Tank søsalat på bilen

Fødevarepriserne eksploderer netop nu, fordi korn og majs ender i bilmotorer i stedet for bageovne. Mange i ulandene har derfor ikke råd til mad.

Nu går danske forskere en anden vej. I stedet for at lave bioethanol - brændstof - af samme produkter, som vi skal leve af, har man nu rettet blikket mod de enorme mængder biomasse, som findes i søsalat.

Søsalat flyder rundt i havet, og når det nedbrydes, bruger det ilten til skade for det øvrige maritime liv - dette hjulpet godt på vej af de næringsstoffer, der til stadighed udvaskes fra landbrug og husholdninger.

I sidste uge rykkede forsøgene med dyrkning af makroalgen søsalat så ud fra laboratoriet til større tankanlæg hos Dansk Skaldyrscenter ved Nykøbing Mors. Håbet er, at man om fire år kan begynde en egentlig produktion af bioethanol baseret på alger - uden derfor at konkurrere med fødevareproduktion.

Algerne skal bruge både sollys, varme, CO2 og næringsstoffer for at gro. Ved at bygge anlægget tæt ved et kraftvarmeværk kan returvarmen opvarme algebassinerne, og røggassen fra skorstenen kan levere CO2.

Ligger værket ved en forurenet fjord, kan vand herfra måske levere næringsstofferne og samtidig blive renset, eller algerne kan få næring fra gylle eller renseanlæg.

Som tak fordobler algerne deres biomasse på bare to-tre dage. På en måned bliver det til en forøgelse på 10.000 gange.

"60 pct. af tørstoffet i algerne er kulhydrater, heraf en stor del glukose, altså sukker, som ved gæring kan omdannes til bioethanol", siger seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, der arbejder sammen med forskere fra Teknologisk Institut i Århus, Biologisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, Risø og Dong.

Ideen til projektet fik Michael Bo Rasmussen under en ferie i Italien, hvor store sejlende høstmaskiner fjernede tonsvis af søsalat fra Adriaterhavet. Ikke for at bruge det til noget, men for at undgå, at det rådner og kvæler dyr og planter - og at stanken fra forrådnelsen skræmmer badegæster væk.

"Vi kan ikke nøjes med det, som vi kan høste i havet herhjemme. Derfor skal søsalaten opformeres i store landbaserede bassiner, der højest kan være 60-100 cm dybe, fordi der skal bruges meget lys. For hver ha overflade regner vi med at kunne udvinde 10.000 liter ethanol om året - dobbelt så meget som fra en ha med korn. Men det sker uden at konkurrere med kornproduktionen, for vi skal ikke bruge arealer, der egner sig til kornafgrøder", siger Michael Bo Rasmussen.

Foreløbig er kolberne i laboratoriet erstattet af ni kar med hver 1.000 liter vand og tre større kar med 4.000 liter vand hos Dansk Skaldyrscenter, som stiller forsøgskarrene til rådighed.

"Vi har tilsat forskellige mængder søsalat til de forskellige kar, og de kommende uger måler vi, hvor meget biomassen vokser. I år går forsøgene primært ud på at undersøge, hvilken mængde der giver den største vækst i biomasse", siger Michael Bo Rasmussen.

Næste år flyttes forsøgene til større kar i forbindelse med et kraftvarmeværk, så der også kan tilføres varme og CO2 direkte fra røggassen, der udledes fra kraftvarmeværket.

Det skal blive spændende at følge med i dette fremsynede projekt!

17. maj 2008

© Steen Ulnits

Flere og flere ulovlige garn

Hos Fiskeriinspektorat Vest, der dækker den nordjyske vestkyst fra Øster Hurup til Skagen, østkysten fra Skagen til Thorup Strand og Limfjorden fra Hals til Aggersund, har man den seneste måde taget over 100 ulovlige garn, skriver Nordjyske Stiftstidende.

- Jeg har været ansat siden 1995, og jeg kan ikke huske, at det har været så ekstremt før, siger fiskerikontrollør Tim Rasmussen.

Alene den seneste måned har Fiskerikontrollen taget 70 ulovlige unavngivne nedgarn og 42 ulovlige navngivne nedgarn. Det svarer til cirka halvdelen af, hvad man tidligere har taget på årsbasis.

- Det er selvfølgelig svært at sige, hvad årsagen til den kraftige stigning er, men fisk er jo blevet dyrt, og vi har mistanke om, at lyst- og fritidsfiskere sælger af deres fangst, hvilket er ulovligt, siger Tim Rasmussen.

Lige nu oplever Fiskerikontrollen, at fritidsfiskerne især overtræder reglen om, at garn skal sættes minimum 100 meter fra land - formentlig med henblik på at fange flere søtunger og havørreder.

- Desuden oplever vi, at mange ikke opgiver navn og fiskerinummer på deres redskaber, at de ikke markerer, hvor de sætter garn og at de sætter for mange, og for lange garn, siger Tim Rasmussen.

Det giver store bøder, hvis Fiskerikontrollen får fat i de lyst- og fritidsfiskere, der for tiden har travlt med at fiske ulovligt langs de nordjyske kyster. For cirka et år siden blev størrelsen på bøder for ulovligt fiskeri hævet, og derfor kan fritids- og lystfiskere se frem til bøder på 2500 kroner for hver eneste overtrædelse.

Det kan hurtigt løbe op, hvilket en fritidsfisker i Aalbæk Bugten har måttet sande. Foruden at fiske uden fisketegn, var hans garn også for lange, og tilmed opgav han falsk navn, adresse og CPR-nummer, da Fiskerikontrollen tog ham på fersk gerning.

- Det vidner om, at folk bliver frækkere og frækkere, men heldigvis har vi et godt samarbejde med politiet, så foruden bøderne for det ulovlige fiskeri venter der også en bøde for at opgive falsk identitet, siger Tim Rasmussen.

Men det er kun i de tilfælde, hvor Fiskerikontrollen kan identificere de ulovlige lyst- og fritidsfiskere, at sagerne sendes videre til politiet. Hvis Fiskerikontrollen ikke kan identificere ejerne, fordi redskaberne på ulovlig vis ikke angiver ejernes navn og fiskerinummer, tager kontrollørerne garnene med sig.

Garnene bliver herefter registreret som hittegods og kan afhentes på Fiskeriinspektoratets kontor i Frederikshavn inden for en måned. Er de ikke blevet hentet inden da, bliver de sendt til destruktion på Kommunekemi.

Omfanget af det ulovlige fiskeri betyder, at Fiskeriinspektorat Vest for tiden har særlig fokus på netop lyst- og fritidsfiskeri.

17. maj 2008

© Steen Ulnits

S:

Slut med plastikposer

Kina har i lighed med flere nationer i Afrika helt forbudt plastposer, mens lande som Australien og Norge overvejer at gøre det. Nu mener den socialdemokratiske miljøordfører, Torben Hansen, at også Danmark bør afskaffe eller udfase de populære plastposer.

Forbrugerrådet ser positivt på et forbud, mens både miljøorganisationer og miljøeksperter er i tvivl om, hvorvidt det nu også holder rent miljømæssigt.

"Vi skal af med plastposerne. De skal simpelthen udfases i løbet af en femårsperiode", mener Torben Hansen."I stedet skal plastposerne erstattes af stofposer eller poser i andre materialer, der kan nedbrydes i naturen".

Forbrugerrådets miljøpolitiske medarbejder Claus Jørgensen er positiv stemt:

"Vi er ikke afvisende over for et decideret forbud mod plastposer. Men det afgørende er, hvad den reelle miljøbelastning er, hvor meget plastposer belaster naturen i forhold til f.eks. papirsposer", siger Claus Jørgensen.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V), der for øvrigt selv er storforbruger af stofindkøbsposer, er til gengæld modstander af et forbud:

"Jeg støtter ikke et forbud. Men den tidligere miljøminister nedsatte et udvalg, der skulle se på, hvad vi kan gøre for at reducere plastforbruget, og jeg vil nu bede udvalget om et svar på, hvor langt det er nået", siger Troels Lund Poulsen.

Professor i miljøregnskab Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet er usikker på, hvad der er bedst for miljøet:

"Det er ikke sikkert, at det vil være en god idé at forbyde plastposer og erstatte dem med papirsposer. De tider, da man var miljøbevidst og gjorde noget godt for miljøet, bare man brugte noget fra skoven eller marken, er forbi", siger Henrik Wenzel.

10. maj 2008

© Steen Ulnits

Gyllelugten værre end normalt...

Mange beboere på landet oplever årets gyllesæson som mere krads end normalt. Det er der ifølge konsulent i Dansk Landbrug en god grund til: Vejret!

Det er ikke fordi danske landmænd i år spreder mere gylle end normalt, at det lugter lidt mere end det plejer. Det danske forårsvejr har bare givet gyllelugten gode vilkår. Det skriver i hvert fald Frederiksborg Amts Avis.

Gyllen er længere om at sive ned i jorden, når det ikke regner, og når det så samtidig ikke blæser ret meget, så får gyllelugten lov til at hænge over marken i længere tid end normalt. En anden faktor er også, at landmænd i år kun har kunnet sprede gyllen i en ret koncentreret periode.

"Det våde vejr, vi havde tidligere på foråret, og sneen, der faldt i forbindelse med påsken, har gjort, at landmændene i år er kommet senere i gang med at gøde deres marker. Derfor må de sprede mere gylle ad gangen," forklarer konsulent i Dansk Landbrug Erik Jørgensen.

Han forklarer også, at de knap så gylleelskende danskere kan trøste sig med, at højsæsonen for gyllekørsel snart er ovre:

"Såningen er ved at være overstået nu. Men det kan godt være, at nogle landmænd bliver nødt til at gøde igen, når tingene er begyndt at vokse," siger Erik Jørgensen.

Kort sagt: Ikke bare skal vi i år lugte mere og længere til gyllen - der skal også mere på markerne. Og det betyder større fordampning til atmosfæren, hvilket igen betyder større mængder kvælstof tilført med nedbøren.

Meget kort sagt: Den danske gyllespredning er et svineri af gigantiske proportioner, som ingen tilsyneladende har fattet størrelsen af. Ingen politiker ønsker i hvert fald at gøre noget reelt ved problemet...

10. maj 2008

© Steen Ulnits

Gone fishing:

Samsø kalder

Regelmæssige læsere af disse sider vil have bemærket, at der ikke er sket nogen opdatering i de seneste uger.

Forklaringen er ganske enkel, nemlig at jeg har været på Samsø for at afholde de første af årets tre kystfluekurser. Og da er der desværre ikke tid til den ugentlige opdatering af www.ulnits.dk - da skal der nemlig fiskes!

Men tid er der nu igen, og her kommer så de seneste nyheder! Som plaster på såret garneret med et par dugfriske sølvblanke målsfisk fra det smukke Samsø, der tidligere på året leverede et meget fornemt havørredfiskeri!

4. maj 2008

© Steen Ulnits

HedeDanmark køber sig ind i Emiraterne

Køb af stor aktiepost og overtagelse af ledelsen i en grøn servicevirksomhed i Abu Dhabi giver HedeDanmark adgang til et af verdens stærkeste vækstområder.

HedeDanmark har købt 49 procent af aktierne i Emirates Landscape. Mere kan en udenlandsk ejer ifølge den lokale lovgivning ikke købe. Til gengæld sætter HedeDanmark sig på ledelsen og får direktørposten i selskabet.

Emirates Landscape anlægger og plejer udendørs arealer. Blandt andet har selskabet både anlagt og står nu for plejen af arealer omkring de kongelige paladser, verdens største bank Abu Dhabi Investment Authority, en række store hoteller, virksomheder og store private ejendomme.

"Vi skal bidrage med vores stærke erfaring og viden inden for ledelse, projektstyring og økonomi på det grønne område. Målet er at fordoble virksomhedens størrelse og indtjening i løbet af tre-fire år," siger Carsten With Thygesen, administrerende direktør i HedeDanmark.

Emirates Landscape omsatte sidste år for 40 mio. kr., og HedeDanmark regner med en indtjening før renter og skat på 10 procent af omsætningen.

Fakta om HedeDanmark:

 

- ejes af foreningen Det danske Hedeselskab
- omsatte for over én mia. kr. i 2007
- har over 1.000 ansatte i Danmark
- er repræsenteret i ni lande og handler med cirka 50 lande

4. maj 2008

© Steen Ulnits

Grynderup Sø vækkes til live

Planer for genetablere Grynderup Sø i Nordsalling er igen aktuelle, da staten er indstillet på at betale lodsejerne handelsprisen for den jord, de i så fald skal afgive.

Planerne om at omdanne 420 hektar jord i Nordsalling til genetablering af Grynderup sø på 140 hektar omgivet af våde enge har været undervejs siden 1986. Men først nu godt 20 år senere er de så langt fremme på dagsordenen, at omkring 50 lodsejerne af Direktoratet for FødevareErhverv for nylig blev indkaldt til et møde, hvor man skulle diskutere en jordforening.

Sagen om genetablering af søen var sidst aktuel i 1999, da de berørte lodsejere var positive, men da ville staten ikke betale handelsprisen for jorden. Det skulle være tilfældet nu, forlyder det, og lodsejerne viste så sent som i foråret 2007 fornyet interesse for sagen.

Efter mødet med lodsejerne har Skov- og Naturstyrelsen indkaldt repræsentanter for organisationer og foreninger med interesse i området til at diskutere, hvordan området kan beskyttes og bruges bedst muligt af fritidsfolket.

4. maj 2008

© Steen Ulnits

16-årig australsk dreng dræbt af haj

En 16-årig australsk dreng døde for nylig på den australske østkyst efter at være blevet angrebet af en haj under en surftur. Dette ifølge Ritzaus Bureau.

Hajen bed ham i benet og overkroppen, men han nåede alligevel at råbe om hjælp til en ven, som reddede ham i land. Her døde han på stranden - omgivet af læger og livreddere, som forgæves forsøgte at redde hans liv.

- Vi havde flere læger på vej til stedet og også en redningshelikopter. Men meget tragisk, så døde den unge dreng på selve stedet, siger New South Wales Ambulance Services til TV-stationen Sky News.

Der er i gennemsnit 15 hajangreb mod mennesker i australsk farvand hvert år. Det er et af de højeste antal for noget land overhovedet, men gennemsnitligt koster kun ét af angrebene liv.

Efter dagens dødsfald blev alle nærliggende strande lukket af, og flere eftersøgningshold forsøger nu at finde hajen i farvandet omkring Ballina cirka 650 kilometer nord for Sydney. Finder man frem til den, er dens dage talte...

Interesserede kan læse meget mere om hajer i artiklen "Dødens gab eller Gabets Død" under "Biologi".

4. maj 2008

© Steen Ulnits

Ny klimaaftale i København

Nuværende miljøaktivist og tidligere vicepræsident Al Gore regner med enighed om en ny aftale til yderligere reducering af CO2-udslippet ved den store klimakonference, som afholdes i Danmark om halvandet år. Det fortæller Ritzau.

"Jeg venter også, at USA snart tilslutter sig Kyoto-aftalen. Ligegyldig hvilken af de tre kandidater - Hillary, Obama eller McCain - som får præsidentposten efter valget, så vil de binde USA til at formindske sit udslip af giftgasser," sagde Al Gore.

Klimaforkæmperen var mandag hovedtaler ved en havmiljøkonference i Nordens Hus i Torshavn på på Færøerne. Her fastslog han også, at der endnu er håb for Jorden:

"Vi kan nå det, hvis vi handler nu. Helt konkret kan der bl.a. lægges takster på CO2-udslippet. Det viser sig at virke, for når det koster penge, finder industrien en anden udvej," sagde Al Gore.

Interesserede kan læse meget mere om Al Gore i artiklen "Den store miljøåbenbaring" under "Biologi".

4. maj 2008

© Steen Ulnits

Søørreder søges!

DTU Aqua er i gang med en undersøgelse af søørredbestanden i Hald Sø. I løbet af marts måned 2008 er godt 1000 ørred smolt blevet fanget i søens tilløb og derefter mærket med elektroniske mærker.

Mærkerne gør det muligt at følge ørredernes bevægelse mellem søens tilløb og søen. Henover foråret 2008 vil der ca. én gang ugentligt blive lavet en opdatering af, hvor mange smolt der er trukket fra vandløbene og ud i søen.

Projektet tager udgangspunkt i den dybe Hald Sø ved Viborg, som huser en fin søørred bestand, men hvor Hald Sø's bådelaug har observeret en markant tilbagegang i både fangster og gydeaktivitet i de senere år.

Det er muligt, at denne tilbagegang i bestanden er relateret til en skarvkoloni nær søen, som er etableret i de seneste år, eller til ændringer i søens vandtemperatur. F.eks. er gydningen de sidste 3 - 5 år sket senere på året end tidligere, og der har således været gydning til langt hen i marts og først i april.

Undersøgelsen løber over en årrække og fokuserer på at kortlægge:

1) Det årlige antal af udvandrende smolt til Hald Sø  

2) Tidspunktet for udvandring i forhold til temperatur og år

3) Prædationen fra en nærliggende skarvkoloni.

Samlet set vil det styrke DTU Aqua's rådgivningsberedskab i forhold til søørreder.

I undersøgelsen tages der avanceret teknologi i brug. I det tidlige forår bliver ørreder i tilløbene til Hald Sø således mærket med såkaldte PIT-mærker. PIT-mærker er en slags elektroniske mærker, som placeres i bughulen af fiskene. PIT-mærker kendes også fra dyrlægens mærkning af hunde og katte og er blandt andet specielle ved, at hvert mærke har sin egen unikke kode.

Efter mærkningen kan man kende hver enkelt ørred og herunder observere ørredernes vandringsmønstre ind og ud af søen. Dette sker vha. specielle registreringsstationer, som er opstillet i samarbejde med lodsejere og Skov- og Naturstyrelsen i udløbene af Dollerup Møllebæk og Mostgård Bæk.

Ud over at mærkningen gør det muligt præcist at indsamle information om smoltudvandring og gydevandring, vil genfangster af PIT-mærkede fisk give unik viden om individuelle fisks vækst.

Omfanget af skarvernes prædation på ørredbestanden vil blive vurderet ved at scanne skarvkolonien for PIT-mærker, som efter en tur gennem skarven ender på jorden under rederne. Evt. fundne mærker kan præcist tilbageføres til individuelle fisk. Samtidig giver det et groft estimat over omfanget af skarvprædationen.

Derudover vil 50 udvandrende smolt blive mærket med radiosendere i foråret 2009, som efter mærkning vil blive fulgt i 3-4 uger. Denne metode gør det muligt at følge hver enkelt fisk og giver derved et mere præcist bud på, hvor stor en andel af ørrederne der ender i skarvkolonien. Samtidig vil radiosenderne give mulighed for at studere den generelle adfærd hos søørredsmolt.

Endelig ønsker man at sammenligne gamle og nyere skælprøver fra søørreder fanget i Hald Sø for at vurdere, om der er sket ændringer i bestandsstrukturen og ørredernes vækstmønstre i løbet af de seneste årtier. Dette vil blive sammenholdt med de seneste årtiers ændring i afstrømning og temperatur.

I løbet af marts måned 2008 er der mærket 1021 ørreder over 12 cm i fem tilløb til Hald Sø. Ørrederne blev fanget ved elfiskeri, og da der fiskes med en effektivitet højere end 75 %, er det langt hovedparten af fiskene større end 12 cm, som er mærket i vandløbene.

Det er formentligt ikke alle de mærkede ørreder, der trækker ud som smolt i løbet af 2008. Alternativt kan de vente til næste år, eller de kan blive i vandløbene som bækørreder. Dette moniteres af registreringsstationerne ved udløbene samt ved gentagne befiskninger af tilløbene. 

Henover foråret 2008 foretages ca. én gang ugentlig en opdatering af, hvor mange smolt der er trukket fra vandløbene og ud i søen. Af overskuelighedsmæssige årsager vises kun udtrækket fra Mostgård Bæk og Dollerup Bæk, der tilsammen huser mere end 95 % af ørrederne i alle tilløbene.

16. april 2008

© Steen Ulnits

Naturen ødelægges af nybyggeri

En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at to tredjedele af alt nybyggeri på landet foregår i områder, som burde være forbeholdt natur. Danmarks Naturfredningsforening vil stoppe udviklingen.

To ud af tre nye byggerier på landet bliver placeret i områder, som regionplanlægningen og andre love ellers har udpeget som værende forbeholdt naturen. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge undersøgelsen blev 65 procent af nybyggede boliger og 59 procent af nybyggede erhvervsejendomme bygget i naturområder i perioden 2000-2005. Det svarer til 10.000 bygninger i naturområderne - blandt andet i vildtreservater, moser og skovrejsningsområder - og det er en skændsel, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN).

"Udviklingen viser, at Planloven ikke fungerer. Naturen i Danmark bliver spoleret af byggeri. I Danmark har vi vedtaget, at vi ikke vil have byspredning i det åbne land, men det breder sig, fordi kommunerne bare uddeler tilladelser med rund hånd til at bygge stort set, hvor man har lyst," siger præsident i DN, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Kommunernes Landsforening afviser dog kritikken og peger på, at byggeri ved landbrugsejendomme kan være en del af forklaringen på de høje tal:

"Alt kan indklages for Naturklagenævnet, så hvis en kommune er lidt for løs på hånden, vil den tabe en stribe sager i nævnet. Det er den sikkerhedsventil, man har som borger," siger Bjørn Dahl, der er formanden for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening.

16. april 2008

© Steen Ulnits

Furesøen fører

Vandet er igen klart i Furesøen. Danmarks dybeste sø med sine 37,7 meter vand har gennemgået en grundig naturgenopretning, og på blot ganske få år er sigtedybden i søen steget fra 1,6 meter til nu ca. 4 meter. Da søen var klarest, lå sigtedybden på omkring 6 meter. Også søens fiskebestand er blevet styrket. 

I 1970 var der blot 13 af de 37 oprindelige smådyr og fiskearter tilbage i søen. Nu er dette tal steget til 25. Inden længe offentliggør Københavns Universitet en artikel om den positive naturgenopretning af Furesøen.

Furesøen er den sø i Danmark, som har det ældste dokumentationsmateriale. Der findes data fra søen helt tilbage til 1700-tallet, så et godt sammenligningsgrundlag er til stede.

16. april 2008

© Steen Ulnits

Danmark på miljømæssig deroute

Danmarks præstation på det miljømæssige område er internationalt set er på vej nedad i rask fart. Det anerkendte miljøpræstations index (EPI) giver således Danmark en 25. plads i 2007 blandt verdens lande - mod en 7. plads i 2006.

I Danmark er det specielt fiskeripolitikken, der trækker nedad, men også den manglende biodiversitet, manglende udpegning af habitatområder samt overfladevandets tilstand trækker i den gale retning.

EPI indexet falder sammen med en ny OECD rapport, der viser tilsvarende dårlige bedømmelser af Danmarks præstationer omkring miljø og natur. 

16. april 2008

© Steen Ulnits

- Østersølaksen på retur?

Der landes færre og færre erhvervsfiskede laks fra Østersøen i de danske fiskerihavne. Landingsstatistikkerne for 2007 er nu tilgængelige, og det fremgår heraf, at der i 2007 blev landet 26,3 tons laks i Danmark fra Østersøen. Sammenholdt med de 384 tons landet i 2004 er der tale om et markant fald i antallet af landede fisk. 

Der er flere årsager til det drastiske fald. Først og fremmest har konkurrencen fra opdrætslaks fra Norge minimeret fortjenesten ved at fiske laks fra Østersøen. Dernæst har hele dioxinproblematikken begrænset mulighederne for afsætning af laks til konsum.

For de bornholmske laksefiskere har begge dele medført, at interessen for laksfiskeriet er gået drastisk ned således, at fiskerne faktisk kun fangede 15% af den fastlagte laksekvote i 2007. 

16. april 2008

© Steen Ulnits

Pumpe skyld i endnu et gylleudslip

1.200 kubikmeter gylle er løbet ud af en gylletank ved Voldum på grund af en defekt pumpe.

Natten mellem tirsdag og onsdag skete der endnu et gylleudslip - denne gang fra en gylletank ved Voldum. 1.200 kubikmeter gylle løb ud på en mark, fordi en pumpe gik i gang af sig selv. Det oplyser DR Østjylland.

Der var en årgang fare for, at gyllen skulle slippe ud i den nærliggende Skader Å, men 50 folk fra brandvæsenet og beredskabscentret fik begrænset skaderne. I går lød meldingen således, at Skader Å endnu ikke havde lidt alvorlig skade ved forureningen.

16. april 2008

© Steen Ulnits

Danmark opfylder EUs ammoniakkrav

Danmark har forpligtet sig til at nedbringe udslippet af ammoniak til 56.800 ton N om året inden 2010. Ammoniakemissionen for 2006 er netop blevet opgjort til 55.000 ton. Det er under kravet fra EUs såkaldte NEC-direktiv, og dermed er målsætningen opfyldt.

Samtlige EU-lande har forpligtet sig til at nedbringe deres udslip af ammoniak i større eller mindre grad. Danmark og Holland blev i sin tid pålagt at reducere udslippet af ammoniak med 43 procent i 2010 - set i forhold til 1990. Emissionsloftet på 56.800 ton N om året gælder for det samlede udslip af ammoniak, og der tages derfor ikke hensyn til den omdiskuterede emission fra afgrøder.

Landbruget står for 94 procent af den samlede ammoniakemmision, mens rideskoler uden for landbruget og brugen af katalysatorer står for det resterende ammoniakudslip. Det skriver Statisitik Nyt fra Dansk Landbrug.

8. april 2008

© Steen Ulnits

 Landbruget udleder færre drivhusgasser

Den seneste opgørelse fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at dansk landbrugs udledning af drivhusgasser fra 2004 til 2005 faldt med 170.000 ton, når ikke man medregner energiforbruget.

Over halvdelen af reduktionen skyldes, at udledningen af metan er reduceret med 95.000 ton. Metan kommer især fra husdyrenes fordøjelsessystem og fra lagringen af husdyrgødning.

Det faldende forbrug af handelsgødningskvælstof har også haft en positiv virkning på CO2-udledningen, og mængden af udledt lattergas faldt i den forbindelse med 63.000 ton.

Siden 1990 er udledningen af drivhusgasser i landbruget gennemsnitligt faldet med 299.000 ton pr. år. Samlet vil det sige, at udledningen fra 1990 til 2005 er faldet med 38 procent.

8. april 2008

© Steen Ulnits

Retssag om våde enge ved Tønder

Lodsejerne langs Gammelå øst for Tønder trækker nu Naturklagenævnet i retten for at få bedre grødeskæring.

Det er den foreløbige kulmination på en efterhånden 12 år gammel strid mellem lodsejerne og myndighederne. Ifølge regulativet for åen skal der grødeskæres én gang om året. Lodsejerne mener, der skal grødeskæres to gange om året, så vandet bedre kan løbe væk og dermed forhindre, at deres jord oversvømmes.

Lodsejerne mener, at regulativet er bygget på et forkert målegrundlag, og det bliver nu retten, som skal tage stilling.

Sønderjyllands Amt sagde faktisk ja til grødeskæring to gange om året tilbage i 2004, men Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening klagede over afgørelsen og fik ret i Naturklagenævnet, skriver JydskeVestkysten.

Lodsjeerne gik videre til retten med sagen og bad om en syns- og skønsforretning, men det modsatte Naturklagenævnet sig. Retten gav lodsejerne medhold, og nu er rapporten klar. Retssagen finder sted 27. og 28. maj.

Bunden af åen skal være 70 centimeter under det omkringliggende landskab. Men amtet har målt med udgangspunkt i åens bred, og den er gennem tiden blevet hævet som følge af, at det opgravede materiale fra åen er blevet placeret på bredden.

8. april 2008

© Steen Ulnits

Barrierer ved gylletanke

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har besluttet, at gylletanke fra 1. februar 2009 skal sikres med en barriere, så udslip i naturen kan undgås.

For at mindske antallet af gylleudslip skal alle danske gylletanke forsynes med en barriere inden 1. februar 2009. Det har Regeringen vedtaget i samarbejde med Dansk Folkeparti og De Radikale, oplyser Miljøministeriet.

"Vi har nu i flere år oplevet, hvordan uheld med gylletanke har resulteret i fiskedød i nærtliggende åer og skade på naturen. Det er ikke rimeligt, og nu mener jeg, det er på tide at skærpe reglerne. Med de nye krav til gylletanke mindsker vi risikoen for skade på naturen betydeligt," siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

Tiltaget er en skærpelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen, som desuden skærpes på fire andre punkter:

• spjæld mellem fortank og lagertank er ikke længere tilladt
• pumperøret skal sikres, så gyllen ikke kan pumpes ud, når pumpen ikke anvendes
• pumpen skal være forsynet med en timer
• pumpen skal være forsynet med en afbryder, der er låst, når pumpen ikke anvendes

8. april 2008

© Steen Ulnits

Nye tiltag til hindring af gylleudslip

Husdyrgødningsbekendtgørelsen vil snarest blive ændret som allerede planlagt for at forebygge uheld med udslip fra gylletanke. Ændringerne er beskrevet i notitsen ovenfor.

Disse ændringer, som gælder for alle gylletanke, træder i kraft den 1. juli 2008. Ændringerne er resultatet af den aftale, som forligsparterne indgik i juni 2007.

Parterne bag husdyrloven har i mellemtiden besluttet, at bekendtgørelsen skal strammes yderligere, så gylleudslip og dermed følgende skader på miljø og natur begrænses mest muligt. Som hovedregel skal der etableres barrierer i form af terrænjusteringer i forbindelse med alle gylletanke, så eventuelt spild, svarende til minimum indholdet af en gyllevogn, kan opsamles og de miljømæssige konsekvenser dermed begrænses. 

Etablering af barrierer ved eksisterende gylletanke skal ikke udløse krav om miljøgodkendelse. Hvis beholderne ligger tættere end 100 meter fra vandløb og søer, er der forhøjet risiko for, at gyllen kan skade vandmiljøet. Derfor skal der omkring disse gyllebeholdere etableres en jordvold, der kan rumme indholdet af den pågældende beholder. Barriererne skal være etableret inden 1. februar 2009.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, som umiddelbart efter sommerferien skal komme med udkast til de præcise krav vedrørende udformningen af barriererne, så de i tilstrækkelig grad kan tilbageholde den angivne mængde gylle, samt tager de nødvendige landskabelige hensyn.

8. april 2008

© Steen Ulnits

Krav til gylletanke skyder langt over målet

Politisk aftale om jordvolde ved gylletanke er overbudspolitik af værste skuffe. Det mener Dansk Landbrugs viceformand, Gert Karkov.

"Et skoleeksempel på, hvad der sker, når der går overbudspolitik i en sag. Man kunne lige så godt lovgive om, at gylle skal løbe opad!"

Gert Karkov, viceformand i Dansk Landbrug, tager stærkt afstand fra indholdet i en ny, politisk aftale, der skal hindre udslip af gylle til natur og vandmiljø.

Aftalen lægger op til, at alle gylletanke fremover skal sikres med en form for terrænjustering eller barriere for at hindre, at udslip af gylle kan forurene vandmiljø eller natur. Omkring alle gylletanke indenfor 100 meter til søer eller vandløb skal der etableres en jordvold, som kan rumme hele beholderens indhold af gylle.

Men de nye krav er en kortsigtet, dyr og uhensigtsmæssig beslutning, som kommer til at skæmme landskabet, mener Gert Karkov.

Han forudser, at jordvoldene kommer til at ligge i landskabet i århundreder uden nogen virkning, fordi de gylleuheld, der sker, typisk skyldes tekniske fejl og ikke, at gyllebeholderen er sprunget læk. For landmændene derimod vil de nye krav betyde både udgifter og stort besvær, bl.a. fordi der vil løbe grundvand ind i de nye bassiner eller huller, som i fremtiden skal graves ved tankene.

"Hullerne løber jo fulde af grundvand. Hvem skal pumpe det væk? Og hvordan skal pumpen vide, om det er grundvand eller gylle? Det her er simpelthen at skyde gråspurve med kanoner!"

Gert Karkov understreger, at han og Dansk Landbrug finder de nye, tekniske krav til spjæld, pumperør og timere 100 procent i orden, og at han endda kunne have tænkt sig endnu flere krav.

"Gylle er meget aggressivt, så alt, hvad der kan slides op eller ruste, bør man se på og sætte fokus på. Vi er helt enige i, at gylleudslip er en meget alvorlig sag. Men lad os dog tage fat dér, hvor det nytter," siger Gert Karkov.

De nye gyllebarrierer skal være etableret inden 1. februar 2009.

Ifølge Miljøministeriet bliver der nu nedsat en arbejdsgruppe, som umiddelbart efter sommerferien skal komme med udkast til de præcise krav vedrørende udformningen af barriererne.

Med Gert Karkovs udtalelser i baghovedet kan vi endnu engang konkludere, at dansk landbrug overordnet set er totalt ligeglad med miljøet. Her tæller kun indtjeningen...

8. april 2008

© Steen Ulnits

Radikale:

Regeringens smøl skyld i gylleudslip

For nylig løb 1.800 kubikmeter gylle fra en gylletank ud i Harre Å tæt ved Limfjorden. Ifølge P4 Midt & Vest blev alt liv i åen udryddet over en strækning på tre km. Nu reagerer både Radikale Venstre og Danmarks Naturfredningsforening med krav om at stramme reglerne for opbevaring af gylle.

"Kravene til gylletanke skulle allerede have været skærpet fra årsskiftet, og dermed kunne katastrofen i Nordvest-Salling være undgået," siger de radikales miljøordfører Johs. Poulsen fra Herning. Han peger på, at regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale allerede i 2007 indgik en aftale om strammere krav til opbevaring af gylle - især gylletanke i nærheden af vandområder.

"Men selv om aftalen skulle være trådt i kraft 1. januar, så er den stadig ikke ført ud i livet. Og det skyldes, at Venstre har trukket udmøntningen af aftalen i langdrag," siger Johs. Poulsen.

Også Danmarks Naturfredningsforening kræver politisk handling efter udslippet i Harre Å.

"Mens den øvrige industri er underlagt skrappe, men nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, hvis de skal opbevare ammoniak, så kan landmænd stadig få lov til at sætte en primitiv konstruktion op i det åbne landskab og opbevare tonsvis af gylle. Og det er ikke rimeligt," siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hun vil nu prøve at råbe politikerne op for at stramme reglerne om gylletanke.

1. april 2008

© Steen Ulnits

Gylleramte kræver erstatning på linje med vindmøllenaboer

Landsforeningen for Gylleramte kræver nu samme rettigheder som naboer til vindmøller. Talsmand Kurt Madsen har ikke noget ikke spor imod at naboer til vindmøller får erstatning: "Vi vil bare gerne have, man behandler folk i det her land ens", siger Kurt Madsen til Berlingske Tidende.

Baggrunden er en erstatningsordning, som hele Folketinget minus Enhedslisten har vedtaget. Ifølge ordningen skal vindmølleejere betale erstatning til naboer, der har tab af ejendomsværdi på mindst én procent. Ekspert i naboret Anders Hessner fra Københavns Universitet er forundret.

"I dag må naboer leve med, at et samfund i udvikling påfører nogle gener. Nu suspenderer Folketinget reelt den regel, når det gælder vindmøller og kun vindmøller", siger Anders Hessner. Han mener at positiv særbehandling af vindmøllenaboer er i strid med Menneskerettighedskommissionens forbud mod diskrimination.

1. april 2008

© Steen Ulnits

Dansk professor i biobrændstof headhuntet til topjob i USA

Den danske forsker i biobrændstoffer, professor Birgitte K. Ahring, har fået et topjob på Washington State University, USA. Fra august 2008 skal professor Ahring som direktør og professor for universitetets afdeling for biomasse og bioenergi opbygge et flagskib inden for bioenergi i staten Washington.

"Jeg brænder for at forske og udvikle fremtidens bioenergi. Med denne stilling kan jeg sætte fuld turbo på at virkeliggøre de store potentialer, som er inden for bæredygtig biobrændstof. Der er tale om en enestående mulighed, hvor jeg får stillet de nødvendige midler og personale til rådighed. Samarbejdsmuligheder med industrien og både nationale og internationale offentlige institutioner er optimale. Og så skal det nye center ligge i en ny, moderne bygning med det bedste inden for tidens laboratoriefaciliteter," siger professor Birgitte K. Ahring.

Med Center for Bioproducts and Bioenergy er der tale om en massiv satsning, som både Washington State University og staten Washington står bag. Målet er at blive førende internationalt inden for forskning og udvikling af vedvarende energi.

Det nye center, som åbner i foråret 2008, vil huse medarbejdere fra Pacific Northwest Laboratory, der hører til Department of Energy's (DOE) nationale laboratorium inden for energi, national sikkerhed og miljø foruden en række universitets professorer med grupper.

Ved siden af sin nye direktørstilling fortsætter Birgitte K. Ahring i BioGasol, som er i gang med at bygge et anden generations bioethanol demonstrationsanlæg på Bornholm og skal i gang med et anden generations anlæg i Oregon, USA. Derudover vil Birgitte K. Ahring fastholde sit danske forskningsengagement inden for anden generation biobrændstof gennem tilknytning til det danske universitets-forskningsmiljø.

Synd bare, at det ikke var den danske stat, som tog dette initiativ. I stedet lod regeringen udlandet overtage den danske førerrolle...

1. april 2008

© Steen Ulnits

Iltrigt vand i Østersøen giver nyt håb for torsken

Torskebestanden i Østersøen får nu hjælp af iltrigt bundvand fra Nordsøen. Et togt med havforskningsskibet Dana har vist forhøjede iltkoncentrationer på torskens gydepladser, hvor dræbergopler desværre også klumper sig sammen.

Under en intens jagt på dræbergopler i Østersøen med havforskningsskibet Dana opdagede forskere fra DTU Aqua, at koncentrationen af ilt på bunden var langt højere end tidligere. Forskerne ser det som et tegn på, at tungt iltrigt havvand fra Nordsøen strømmer ind i Østersøen og giver fornyet håb til torsken, hvis æg udklækkes på Østersøens havbund. 

Østersøen har en permanent lagdeling af vandsøjlen, der betyder, at der stort set aldrig udveksles ilt mellem havbunden og overfladen. Derfor sker al tilførsel af ilt til havbunden gennem indstrømning fra Nordsøen gennem de danske farvande, og i de sidste 20 år er indstrømningen kun sket to gange. 

De seneste år har iltniveauet på havbunden været så lavt, at torskens æg og larver kun har overlevet i et af tre kendte gydeområder, nemlig Bornholmerdybet - trods lave iltmålinger i dette område. Men de seneste målinger ændrer dette billede. 

"Vi fandt ilt på de store dybder på hele linjen hen over Bornholmerdybet. En måling viste for eksempel 4 ml ilt på 90 meters dybde. Det har jeg ikke set før," fortæller togtleder Marie Storr-Paulsen, der har foretaget flere iltmålinger i området, som bekræfter at ilten er på vej. 

Torskeæg kræver et iltindhold på minimum 2 mg/l for at overleve og målingerne viser, at zonen med et iltindhold på over 2 mg/l er steget fra 15 meters tykkelse til mellem 30 og 40 meters tykkelse. 

Torsken kan dog vise sig at være truet af en helt anden fjende, nemlig ribbegoplen Mnemiopsis. Indtil videre er antallet af gopler ikke alarmerende i Østersøen, men de største koncentrationer findes i netop de områder, hvor torskene gyder. 

Dræbergoplen er kendt for at spise fiskeæg, og DTU Aqua har fundet meget små eksemplarer af goplerne. Det tyder på, at bestanden er voksende i øjeblikket. 

"Antallet er gopler er ikke alarmerende, men vi ved ikke, hvordan de vil påvirke økosystemet, så at goplen er der, er i sig selv bekymrende. Derfor fortsætter vi overvågningen til efteråret i samarbejde med havforskningsskibe fra Polen og Tyskland," siger Marie Storr-Paulsen.

1. april 2008

© Steen Ulnits