Aktuelt
2. kvartal 2007
Karpedøden breder sig -
måske
Som tidligere nævnt døde
20 karper i Nordborg Sø i begyndelsen af juni måned.
Nu er dødstallet oppe på 32 karper, som dog alle
ser ud til at være døde på samme tidspunkt.
Karperne er ikke naturligt hjemmehørende
i den meget eutrofe sø, som sidste år gennemgik
en kemisk rensning med aluminiumklorid. De stammer i stedet fra
udsætning af 200 karper sidst i 1980'erne. At karperne
har haft det godt fremgår tydeligt af deres vækst:
Således vejer de største i dag over 20 kg!
25. juni 2007
© Steen Ulnits
- Thy tager têten!
Efter lang tids nagende usikkerhed
landet over skulle det nu være ganske vist:
Det blev Thy i Nordjylland, som
løb af med sejren og sikrede sig landets første
nationalpark. På en delt andenplads kommer Mols Bjerge
og Skjernå, mens Vadehavet og Kongernes Nordsjælland
trækker mere ud. De øvrige kandidater til kommende
danske nationalparker - Læsø, Lille Vildmose, Lejre-Roskilde,
Åmosen ved Tissø og Møns Klint - må
se sig efterladt i glemsel og uvished. De bliver nemlig aldrig
til nationalparker.
Det skal blive spændende
at se, hvordan lokalbefolkningen reagerer på nyheden -
og på nationalparkernes konkrete udformning. Flere steder
har der været stor skepsis fra netop lokalbefolkningen,
som frygter, at deres udfoldelsesmuligheder vil blive indskrænket
med områdernes nye status som nationalparker. At de ikke
også fremover kan skalte og valte med fællesdanske
nationalværdier.
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Tange Sø bliver ikke tømt
Den opdæmmede sø
bag Tangeværket skal ikke tømmes foreløbig.
Connie Hedegaard turde ikke gribe tyren ved hornene, men valgte
i stedet at forlænge Tangeværkets koncession. Dermed
får Danmarks sidste aktive vandkraftværk lov til
at fortsætte driften.
Tange Sø ligger mellem
Viborg og Randers og blev dannet, da Tangeværket blev indviet
i 1921. Værkets dæmning har dog de seneste år
været en torn i øjet på blandt andet Danmarks
Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF)som
begge mener, at dæmningen ødelægger en stor
del af økosystemet i den øvre del af Gudenåen.
Tangeværket kunne ved sin
opførelse forsyne omkring en fjerdedel af Jylland med
strøm, men værket udgør i dag kun en meget
lille del af Jyllands energiforsyning. Værket producerer
i dag kun strøm nok til at forsyne omkring 4.000 husstande.
Til sammenligning leverer en lille vindmølle mere strøm.
Connie Hedegaard vil dog ikke
følge vandkraftværkets ønske om yderligere
25 års koncession på at udvinde vandkraft fra Gudenåen.
Hun vil først have undersøgt, om værket kan
opfylde kravene i EU's vandrammedirektiv. Det vides endnu ikke,
hvor mange år Tangeværkets udløbne koncession
vil blive forlænget med.
Vi kan takke DN for denne beslutning.
Det var nemlig DN, som via midler fra Aage V. jensens Fonde bekostede
og fik Cowi Consult til at udføre en supplerende analyse
over mulighederne for en løsning på Tangeværket.
Den konkluderede, at kun den mest gennemgribende løsning
- nemlig en tømning af Tange Sø med efterfølgende
restaurering af det gamle Gudenå-løb - vil kunne
leve op til de nye EU-krav.
DSF med flere grønne organisationer
foranstaltede for nylig en demonstration ved Tangeværket.
Under mottoet "Slip Gudenåen fri" har sportsfiskerne
indsamlet flere tusinde underskrifter mod Tangeværkets
fortsatte misbrug af Gudenåen. Men altså forgæves.
Vil du læse min tale på denne demonstration, så
klik her.
Interesserede kan læse
meget mere om problemstillingerne i mine to bøger om Gudenåen.
De er udførligt omtalt under "Bøger".
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Sælpest igen-igen
Med jævne mellemrum hjemsøges
danske sæler af den frygtede sælpest, som i 1988
og 2002 decimerede den danske bestand af spættede sæler.
Sælpesten opstår, når der bliver for mange
sæler, som ligger for tæt sammen på strandene.
I 1988 blev 60% af bestanden udryddet, mens den i 2002 kunne
nøjes med et tab på 30%.
De seneste optællinger
viser, at den samlede danske sælbestand nu igen er oppe
på 12.000 individer - det samme som før udbruddet
af sælpest i 2002. Det er åbenbart en kritisk masse,
for nu er der netop fundet 40 døde sælunger på
Anholt, hvor epidemien også startede sidste gang. Eksperter
vurderer, at de voksne sæler stadig har resistens mod sælpesten
fra sidste epidemi, mens ungerne ikke har det og derfor bukker
under.
Sælpest er en meget ubehagelig
virussygdom, der er beslægtet med den velkendte hundesyge.
Da sæler og hunde er tættere beslægtet, end
man umiddelbart skulle tro - "sælhunde" hedder
sæler jo i folkemunde - kan hunde også blive smittet
af sygdommen, hvis de ikke er vaccineret mod hundesyge. Pudsigt
nok kan den dobbelt så store og langt sjældnere gråsæl
godt være passiv smittebærer af sælpesten,
som kun rammer den spættede sæl. De ramte sæler
må døje med diverse luftvejsinfektioner og smertefulde
kramper, inden de afgår ved døden.
Som fiskeribiolog kan man undre
sig lidt over, at der ikke må drives jagt på sælerne,
som sine steder tolder hårdt på fiskebestanden. Som
lystfisker kan man ofte irriteres over sælerne, når
de indtager farvandet og skræmmer havørrederne fra
vid og sans. Endelig kan man som dyreven undre sig over, at de
såkaldte "dyrevenner" ønsker sælerne
friholdt for jagt, så de i stedet kan formere sig uhæmmet.
Så bestanden til sidst bliver så stor, at der udbryder
sælpest. Så dyrene derefter må gennem en lang
og pinefuld sygdom, før de endelig dør. Det er
da ikke særlig dyrevenligt.
Det er heller ikke spor naturligt.
Det er præcis som med skarven: Når den ingen naturlige
fjender har, breder den sig overalt. Men desværre findes
der ingen skarvpest til at regulere skarvbestanden...
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Ny dræbergople kan true
Øresund
Øresund har fået
en særdeles ubehagelig gæst, der muligvis kan true
de eksisterende fiskearter. Der er tale om den berygtede dræbergople,
der oprindeligt hører hjemme ved den amerikanske østkyst.
Den østamerikanske ribbegople,
som formentlig er bragt til Europa i ballastvand fra de store
tankskibe, lever af fiskeæg, fiskelarver og plankton. Det
skriver Frederiksborg Amts Avis
- Hvis goplen forekommer i
store mængder, kan den gnave en hel fiskebestand af torsk
og rødspætter ned, så der er absolut grund
til at være bekymret, selv om vi lige nu også ser
mange helt små rødspætter, siger marinbiolog og akvariechef i Øresundsakvariet,
Jens Peder Jeppesen.
Det er hovedteorien, at dræbergoplen
helt og aldeles ødelagde ansjosfiskeriet i Sortehavet
i 1980'erne. Det tog tre-fire år, før skaderne for
alvor tog fart. Goplen er formentlig fra Sortehavet bragt med
ballastvand til først Holland og derfra videre til Danmark.
Den er første gang set i Øresund i efteråret.
Dengang var der tale om meget små eksemplarer på
et par centimeter, men i store mængder. Bestanden er ganske
vist lige nu mindre end i september sidste år, men til
gengæld har goplerne vokset sig helt op til 6-8 centimeter
store efter at have spist godt i forårsmånederne.
- Vi ved ikke, hvad de har
spist, men de stortrives i øjeblikket, siger Jens Peder Jeppesen.
Dræbergoplen naturlige
fjende i de danske farvande er melongoplen, og den har indtil
videre ikke kunnet nedkæmpe indflytteren, der også
er fundet ved Kerteminde på Fyn. Lektor ved Marinbiologisk
Forskningscenter Hans Ulrik Riisgaard kan ikke afgøre,
om de danske farvande har fået sig en ny indbygger, men
også han er bekymret:
- Vi er faktisk vidne til
et fuldskala eksperiment i naturen, hvor arter flyttes fra den
ene til den anden ende af verden, og der er al mulig grund til
at holde øje med den videre udvikling i denne her uønskede
form for globalisering,
siger Hans Ulrik Riisgaard.
Han oplyser, at der i øjeblikket
arbejdes på lovgivning mod, at tankskibe flytter enorme
mængder af ballastvand rundt på jordkloden og dermed
også forrykker den lokale fauna i havet. Det vil dog tage
flere år, før lovgivningen er endeligt klar.
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Trekvart milliard kroner for en
ren Odense Fjord
94 mio. kr. om året i otte
år, eller i alt 752 mio kr. Det kommer det til at koste,
hvis vandet i Odense Fjord skal være så rent, at
det kan leve op til EUs nye krav i Vandrammedirektivet.
Det fremgår af en rapport
om Odense Fjord, som Miljøcenter Odense netop har fremlagt,
skriver DR Fyn. Rapporten er blevet til på baggrund af
et pilot-projekt på 1.000 kvadratkilometer landbrugsjord,
der afvander til Odense Fjord.
- Ud over udgiften på
de mange mio. kr. skal 19 procent af landbrugene nær fjorden
lægges om, fordi de medvirker til forureningen. Det fortæller Harley Bundgaard
Madsen fra Miljøcenter Odense.
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Frygt for ny havdød i de
indre danske farvande
Det usædvanligt varme og
våde vejr kan føre til et kraftigt iltsvind i de
indre danske farvande. I værste fald kan de blive ramt
af en øko-katastrofe lige så slem som i 2002, siger
havbiolog Gunni Ærtebjerg fra Danmarks Miljøundersøgelser
til JydskeVestkysten.
Siden katastrofen i 2002 er plante-
og dyreliv langsomt ved at komme sig, men et ny omfattende iltsvind
vil betyde, at fjordene bliver tømt for alt liv lang tid
fremover.Ifølge DMI er havvandet to grader varmere end
normalt for årstiden, og en våd vinter har udvasket
usædvanligt store mængder næringsstoffer i
havet. Og lige om hjørnet venter en sommer, der bliver
varmere end normalt.
På denne baggrund kræver
Socialdemokraterne nu miljøminister Connie Hedegaard på
banen. De vil have klar besked om, hvordan ministeren vil begrænse
udledningen af næringsstoffer til de indre danske farvande,
så iltsvind og havdød kan hindres i de kommende
år.
Beskeden skal miljøministeren
give i et samråd i Folketingets miljøudvalg. Her
vil Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen
pege på den eksisterende vandmiljøplan som det svage
led:
- Når de indre danske
farvande styrer mod en katastrofe, som kan tømme dem for
liv i lang tid, så er der behov for, at miljøministeren
erkender, at vandmiljøplanen er alt for dårlig, siger Torben Hansen, der ønsker
mere handling:
- Indtil nu har den eneste
handling fra regeringen været en utilstrækkelig vandmiljøplan,
hvor man ikke behøver at være ekspert for at se,
at den ikke virker.
25. juni 2007
© Steen Ulnits
To nye miljøordninger trådt
i kraft
Nu bliver det langt mere attraktivt
for landmænd at braklægge langs vandløb og
søer. Det vurderer i hvert fald Dansk LandbrugsRådgivning.
Fødevareministeriet har
netop sat to nye tilskudsordninger i kraft - ordninger fra det
nye landdistriktsprogram, som erstatter de hidtidige MVJ-ordninger.
Den ene ordning giver landmænd
mulighed for at få tilskud til pleje af græs og naturarealer,
mens den anden giver tilskud til braklagte randzoner langs søer
og vandløb.
"På begge ordninger
er der sket en række forenklinger i forhold til de gamle
MVJ-ordninger, og ikke mindst bør landmændene nu
for alvor kigge på ordningen med tilskud til braklagte
randzoner langs vandløb og søer," lyder opfordringen fra Heidi Buur Holbeck,
Dansk LandbrugsRådgivning, Landscentret.
Hun peger på, at det hidtil
har været meget svært at overtale landmænd
til lægge brakstriber langs vandløb og søer,
selvom der rent faktisk ligger en række politiske krav
til landbruget netop på dét område. Nu er
ordningen imidlertid gjort mere attraktiv med højere tilskud
(1.200 kr. pr. hektar) og mulighed for at lave 20 meter brede
randzoner i stedet for som hidtil kun 10 meter brede.
Desuden er kravet til plantedække
lempet, så man kan bevare tilskuddet, selvom der står
krat, buske og læhegn på arealet. Endelig kan tilskuddet
bevares, selvom man samtidig bruger arealet til at opfylde udtagningspligten
under ordningen for enkeltbetaling.
En anden positiv nyhed er, at
de i alt 135 mio. kr., som i 2007 er afsat til de to miljøordninger,
efter alt at dømme vil strække længere end
blot til Natura 2000-områderne.
Heidi Holbeck vurderer, at det
i år også bliver muligt at få en aftale på
plads i områder med særlige naturperler og i en del
§3-områder. Det kan f.eks. være heder, moser,
ferske enge, strandenge m.v.
"De seneste år
har vi haft mange, som har søgt uden held. Men mit bedste
bud er, at i år skal man forsøge at søge
til områder også uden for Natura 2000-områderne," siger Heidi Holbeck.
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Dansk minister bliver russisk
æresprofessor
Den danske fødevareminister,
Hans Chr. Schmidt, er ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten
blevet udnævnt til æresprofessor ved universitetet
i Ruslands vigtigste landbrugsregion Krasnodar. Udnævnelsen
er sket i forbindelse et erhvervsfremstød for dansk landbrug
i regionen, der netop er afsluttet.
Æresprofessoratet er tilknyttet
Kuban Statslige Landbrugsuniversitet, der har 15.000 studerende
og er Ruslands mest betydningsfulde landbrugsuniversitet, oplyser
fødevareministeriet. Hans Chr. Schmidt er den første
ikke-russiske æresprofessor og den syvende i landbrugsuniversitets
historie. De tidligere udnævnte æresprofessorer er
alle anerkendte russiske forskere, hvad den danske skolelærer
jo ikke ligefrem kan siges at være...
Det er fødevareministerens
indsats for at styrke samarbejdet mellem Danmark og Rusland inden
for fødevareområdet, der er baggrunden for udnævnelsen.
Et resultat af samarbejdet gennem de seneste år er blandt
andet, at det russiske landbrugsuniversitet i dag tilrettelægger
sin forskning og undervisning med dansk landbrug som forbillede.
"Jeg er glad for æresprofessoratet.
Både personligt og på vegne af de danske landmænd.
Vi er verdensmestre i fødevarekvalitet, miljø og
dyrevelfærd. Dansk landbrug er kendt og anerkendt i hele
verden. Nu giver Rusland os papir på anerkendelsen," siger Hans Chr. Schmidt i en pressemeddelelse.
Godt, at russerne ikke kender
til den lemfældige danske fødevarekontrol, som Hans
Chr. Schmidt jo står for. Godt også, at de ikke kender
til hans fortid som modstander af det danske miljø - i
sin tid som miljønedskærende miljøminister...
Meget er som bekendt en by i
Rusland - åbenbart også Danmark.
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Utæt gylletank forurenede
å
Den lille Binderup Mølleå
blev mandag forurenet af gylle fra en utæt tank i nærheden. Flere døde
fisk dukkede mandag op i åen nær Sønder Bjert
i Trekantsområdet. Hen på formiddagen kunne Miljøvagten
så med sikkerhed konstatere, at åen var blevet forurenet
med gylle fra en landbrugsejendom.
Gyllen stammede fra en nærtliggende
gylletank, som der ifølge myndighederne var sivet gylle
ud fra i cirka et døgns tid, oplyser DR Trekanten. Ud på eftermiddagen
var gyllen dog inddæmmet og det forurenede vand pumpet
videre til et rensningsanlæg.
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Private hus-vandværker populære
Private haveejere udfolder stor
kreativitet, når sommervarme og tørke giver knappe
vandressourcer. Det oplyser DR Nordjylland. Rigtig mange villaejere
har således anskaffet sig deres eget, private vandværk
- et såkaldt hus-vandværk, som det hedder i kataloget
fra firmaet Harald Nyborg.
Anders Jessen, der er indkøbschef
ved Harald Nyborg, oplyser, at firmaet indenfor det seneste år
har solgt op imod 4.000 af disse hus-vandværker. De kan
f.eks. bruges til at pumpe vand fra regnvandstønder rundt
i haven. Men Anders Jessen ved også, at mange villa-ejere
bruger anlæget i grundvandsboringer, de selv har foretaget
i et hjørne af haven.
- Formålet er først
og fremmest at få vandet så billigt som muligt -
bl.a. ved at slippe for kommunens dyre vand-afgifter, siger han.
Så skidt med, at det er
ulovligt...
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Alger i vandet sidst i juni
Sommeren er tidligt på
færde i år, og de høje temperaturer samt mængden
af sollys kan betyde, at algerne dukker op på strandene
tidligere end normalt.
"Lige nu (medio juni, red.) er koncentrationen
lav, men på grund af varmen kommer algerne muligvis i løbet
af en uge eller to," udtalte DMI's algeekspert, Peter
Viskum Jørgensen, fra Center for Ocean og Is til gratisavisen
Urban.
Han forklarede, at de alger,
som man skal holde øje med på sin strandtur, er
blågrønalger, der kan være giftige. Man kan
dog let kan få øje på dem i vandet: "Hvis
man står ude i vandet og ikke kan se sine fødder,
fordi vandet er grønt af alger, så skal man ikke
gå ud og bade," råder Peter Viskum Jørgensen.
Blågrønalger er
mikroskopiske planter, som flyder rundt i havet. De kan udskille
en gift, der er farlig for dyr som eksempelvis hunde. Men mennesker
kan også blive syge af at bade i vand med en høj
algekoncentration. Det er blot ikke livstruende.
Hudirritationer og influenzalignende
symptomer er de mest almindelige gener, man kan risikere at få,
hvis man har badet i eller slugt vand med blågrønalger.
Selvom det ser ud til, at algerne kommer tidligt i år,
er der, ifølge Peter Viskum Jørgensen, ingen grund
til at frygte, at der kommer flere alger i år end sidste
år.
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Stort klithedeområde i Thy
Danmarks første nationalpark
Altinget.dk er kommet i besiddelse
af et fortroligt udkast til en forligstekst, der tydeligt peger
på, at Thy får Danmarks første nationalpark. Medlem af Folketinget
Torsten Schack Pedersen (V), der er valgt i Thisted, er allerede
klar til at fejre sagen, skriver DR Midt & Vest.
"Som jeg har fulgt forhandlingerne,
har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at det går
anderledes," siger
han
Også Eyvind Vesselbo, Venstres
miljøordfører, bekræfter overfor DR Midt
& Vest, at det er Venstres hovedprioritet i forhandlingerne,
at Thy får den første nationalpark.
Miljøordførere
fra de politiske partier skulle forleden mødes i Karup
Lufthavn for at drøfte sagen. Der er endnu ikke kommet
noget ud om resultatet af mødet. I tilfælde af at
miljøordførerne ikke kunne nå at sætte
navn på nationalparkerne, er der indkaldt til et møde
igen i overmorgen på torsdag.
Eyvind Vesselbo håber,
at der i samme omgang kan sættes navn på de 2-3 andre
områder, der skal være nationalparker i næste
fase.
25. juni 2007
© Steen Ulnits
- Bioethanol af søsalat?
Bioethanol produceret af søsalat
- det er en mulighed, som forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser,
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Biologisk Institut, Aarhus
Universitet, ser store muligheder i.
I et kommende forskningsprojekt
vil forskerne studere algevæksten og lade algemassen gære
i laboratoriet for at teste, hvor meget bioethanol der kan dannes.
De vil samtidig undersøge, om nogle af reststofferne fra
ethanolproduktionen kan bruges i f.eks. et biogasanlæg,
til jordforbedring, som fodertilskud eller lignende.
Biomasse i form af landbrugsprodukter
såsom korn, majs og ærter har i flere år været
brugt i energiproduktionen. Problemet er, at de også kan
anvendes som fødevarer, så konkurrencen om disse
former for biomasse er stor, og ressourcerne derfor begrænsede.
"Der er et virkelig stort
behov for at finde alternative former for biomasse til energiformål,
og alger repræsenterer en ikke-udnyttet energiressource,
der har et enormt potentiale," siger seniorforsker ved DMU,
Michael Bo Rasmussen, i en pressemeddelelse fra DMU.
Søsalat er en såkaldt
"makroalge" - en stor grønalge, der forekommer
naturligt i danske farvande, og som vokser meget hurtigt. Ikke
mindst i lukkede fjordområder som Mariager Fjord produceres
der enorme mængder søsalat, som driver omkring for
vinden, indtil den strander et sted - og rådner op under
store lugtgener.
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Svær(d)t nok...
Det kan ellers være svært
nok at være sværdfisk i disse år. Kødet
er svært populært og smager hen i retning af kalvekød.
Sværdfisken er derfor truet af overfiskning fra erhvervsfiskerside
verden over. Samtidig er sværdfisken en uhyre eftertragtet,
men meget vanskelig sportsfisk. Det lange sværd er i sagens
natur et yderst eftertragtet trofæ, som pryder mange heldige
fiskeres vægge verden over.
Men ikke nok med det. Selv efter
døden kan det være svært at være sværdfisk.
Således oplevede en mand for nylig at blive angrebet af
en sværdfisk. Ikke af fisken selv, men af to mænd,
der brugte sværdet som angrebsvåben. Offeret fik
flere skrammer på ryg og hænder og meldte efterfølgende
den sælsomme episode til politiet. Imidlertid og af ukendte
årsager trak han siden anmeldelsen tilbage. - Måske
det i stedet var sværdfisken, der skulle anmelde de to
voldsmænd - for upassende omgang med døde dyr...
Sværdfisken kan blive op
til fire meter lang og vej op mod 1.500 kg. Den kendes fra sin
nære slægtning marlinen på sværdet, som
er fladt og bredt - modsat marlinens runde og spidse. Sværdfiskens
meget store øjne fortæller om dens natlige aktiviteter
på dybt vand. En levevis, som gør den langt sværere
at fange end marlinen, som der er hele fire arter af. Modsat
den enlige sværdfisk.
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Iltsvind tidligere end tidligere
Statens Miljøcenter i
Ribe råber nu vagt i gevær. Man har nemlig konstateret,
at der allerede nu er iltsvind i hele Lillebælt. Endnu
tidligere har miljømyndighederne konstateret iltsvind
i Limfjorden og den hårdt ramte Mariager Fjord. Det er
et par måneder tidligere end normalt og varsler ilde for
den komende sommer og efterår.
Torben Hansen, som er Socialdemokraternes
miljøordfører, mener derfor, at der bør
strammes yderligere op over for landbrugets massive udledning
af næringsstoffer til miljøet. Men med en Venstre-regering
ved roret har den slags jo lange og trange udsikgter. Her går
indtjeningen og nye rekordhøster altid foran miljøets
vel.
25. juni 2007
© Steen Ulnits
Karper i krise
Et af Danmarks bedste karpevande
vånder sig i sommervarmen. I hvert fald har fundet af 20
døde karper på op til 20 kg skræmt både
lokale karpefiskere og miljøfolk, som nu frygter for en
virusepidemi i Nordborg Sø. Nordborg Idrætscenter,
som søen sorterer under, har derfor med omgående
virkning forbudt alt fiskeri i Nordborg Sø og stoppet
salget af fiskekort.
De døde karper kan skyldes
en frygtet virus, som måske allerede hærger i de
lidt nordligere Harte-Dons Søer. Dødsfaldene kan
måske også skyldes et utilsigtet udslip af spildevand
i søen - måske kombineret med det usædvanligt
varme vejr. Endelig mener nogle, at det måske kan være
en ukendt bivirkning af den behandling med aluminiumklorid,
som søen undergik sidste år for at gøre den
renere og mere klarvandet.
Svaret blæser i vinden,
men ét er sikkert: Fremtiden er usikker for et af landets
bedste karpevande!
12. juni 2007
© Steen Ulnits
Forsat uvished om nationalparker
Der blev ikke lavet nogen aftaler
om, hvilke områder der står forrest til at blive
udpeget som nationalparker. Det var ellers ventet, efter at DR
Midt & Vest i går kunne berette, at miljøordførere
fra de politiske partier mødtes i forgårs mandag,
og at der var indkaldt til møde igen i morgen torsdag.
Ifølge Dansk Folkepartis
miljøordfører, Jørn Dorhmann har der været
for lidt tid, og forarbejdet har ikke været godt nok, skriver
DR Syd.
"Jeg ønsker ikke
en proces, hvor der lægges op til, at der forhåndsudpeges
yderligere et par nationalparker, der står særligt
godt, mens der er mere tvivl om den videre skæbne for eksempel
for Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. Jeg mener ikke,
at det er fair. De områder, der ikke udpeges fra dag ét,
men fortsat er i spil, skal have lige vilkår," mener Jørn Dohrmann.
Thy er fortsat storfavorit til
at huse den første nationalpark med en udpegning allerede
i år. Derefter følger Skjern Å og Mols Bjerge
som andre stærke og snarlige kandidater med bred politisk
opbakning. Altsammen ifølge DR Syd.
12. juni 2007
© Steen Ulnits
Engelske traktorer kører
på 100% biodiesel
England bliver lidt grønnere.
Landets fire første traktorer, der kører på
100 pct. biodiesel, er nemlig lige sat i arbejde. Det skriver
landbrugsbladet Farmers Guardian.
Traktorerne skal køre
på et naturcenter med navn "Project Paradise".
De vil i forhold til deres forgængere udlede 70 pct. mindre
kuldioxid, 50 pct. mindre kulmonoxid og 70 pct. færre partikler.
Det er planen, at den raps, der bruges til produktion af biodieselen,
skal dyrkes af lokale landmænd.
Formålet med projektet
er at inspirere landmændene til dels at producere mere
raps, dels at anvende mere miljøvenlige maskiner.
Der er dog nok endnu et stykke
vej, før almindelige landbrug i England vil følge
trop. De engelske afgifter hæmmer desværre - ligesom
herhjemme - udbredelsen af biodiesel.
Forstå det, hvem der kan...
12. juni 2007
© Steen Ulnits
EU vil mangedoble straffe til
miljøsvin
Erhvervsbladet skriver, at de
nuværende bøder på mellem 5.000 og 35.000
kroner for forurening af havet, luften og jorden i Danmark ligger
langt under, hvad EU ønsker. I et nyt direktiv hanker
EU-Kommissionen op i Folketinget og fastsætter 10-årige
fængselsstraffe og bøder på flere mio. kr.
til miljøsyndere.
Personer eller virksomheder,
der bevidst udsætter mennesker, dyr eller miljø
for fare, når de driver virksomhed, skal i fængsel
i op til ti år eller betale bøder på op til
11,25 millioner kroner. Samtidig skal de kunne få pålæg
om, at de skal rydde op efter sig.
Det fremgår af et forslag
til et nyt direktiv fra EU-Kommissionen, som i øjeblikket
er til behandling i Folketinget. Det skal blive endog meget spændende
at se, om danske politikere har mod og mandshjerte til at forfølge
miljøsvinene.
12. juni 2007
© Steen Ulnits
Planer om en tunnel mellem Amerika
og Rusland
Der er ikke langt mellem USA
og Rusland - mellem Alaska og Kamtchtka. På det korteste
sted er der således kun er 37 km over Beringstrædet,
som jo er opkaldt efter en berømt dansker i russisk tjeneste.
Men der er udsigt til at skulle
køre en strækning på 103 km under havets overflade,
hvis et nyt stort projekt bliver en realitet. Det er geologiske
forhold, der gør den planlagte tunnel tre gange så
lang som den reelle afstand. Og de godt 100 km er mere end dobbelt
så langt som turen under Den Engelske Kanal mellem Frankrig
og Storbritannien.
Tunnellen kan blive den transportkorridor,
der forbinder Europa med Amerika via Sibirien og Alaska. Den
første del skal forbinde Kap Dezhnev på den russiske
side med Den Store Diomedes Ø i midten af strædet.
Herfra skal der graves en tunnel til Den Lille Diomedes Ø
og derfra til Kap Prince of Wales i Alaska.
Projektet er ifølge den
britiske avis The Times estimeret til at koste 350 milliarder
kroner. Russiske embedsmænd siger, at projektet kan være
en realitet inden for 10 år. Deres beregninger viser, at
der vil blev fragtet op mod 100 mio. tons gods gennem tunnelen
mellem USA og Rusland, hvilket betyder, at den kan tjene sig
selv hjem. Tunnelen skal desuden fungere som transportvej for
olie, gas og elektricitet.
"Dette er et økonomisk
projekt og ikke et politisk," udtaler Maxim Bystrov, chef for den russiske styrelse
for specielle økonomiske zoner. Viktor Razbegin, fra det
russiske udviklingsministerium for økonomi og handel siger,
at projektet skal være et samarbejde mellem staten og private
entreprenører.
Planerne om det store ingeniørarbejde
blev ffor nylig fremlagt under en konference i Moskva. Allerede
under Tsar Nicolai II var der tanker om at etablere en tunnel
til Amerika. Planerne blev imidlertid skrinlagt, da Sovjetunionen
så dagens lys efter Første Verdenskrig og den kommunistiske
revolution.
Når Rusland og USA kan
samarbejde i rummet - om den internationale rumstation - så
kan de naturligvis også samarbejde om etableringen af en
tunnelforbindelse mellem de to tidligere rivaler. Godt for det
- og for verdensfreden, ikke mindst.
12. juni 2007
© Steen Ulnits
EU:
Ligeglad med ålen
Den europæiske ål
er i overhængende fare for at uddø, men trods det
måtte EU's fiskeriministre for nylig og for andet møde
i træk opgive at nå til enighed om en genopretningsplan.
Frankrig og Spanien kæmper nemlig hårdt imod, da
de sydeuropæiske ålefiskere tjener godt på
at eksportere åleynglen til opdræt i blandt andet
Kina og Japan.
Det tyske formandskab vil gøre
et tredje og sidste forsøg på at få vedtaget
en plan på et møde i juni. Men fødevareminister
Hans Christian Schmidt (V) er ikke videre optimistisk. Meget
tyder dermed på, at ålefiskeriet i Europa får
lov at fortsætte uændret.
Men det vil være særdeles
risikabelt, påpeger Henrik Sparholt, som er fiskeribiolog
ved det internationale havforskningsråd, ICES. Ifølge
ICES er ålebestanden i dag nede på blot én
procent af det normale niveau i flere århundreder. Og ICES
har derfor i de sidste syv år foreslået et totalstop
for ålefiskeriet - uden at det har fået EU-landene
til at reagere...
29. maj 2007
© Steen Ulnits
Mange ulovlige danske dambrug
De fleste af Danmarks dambrug
er ulovlige og har ikke de nødvendige tilladelser til
at lede antibiotika og andre stoffer ud i de nærliggende
vandløb, som tilmed ofte ligger tæt på vigtige
naturbeskyttelsesområder.
Både dambrugsbranchen,
politikere og grønne organisationer beskriver situationen
som helt kaotisk. De kræver, at miljøminister Connie
Hedegaard (K) og kommunerne får styr på dambrugenes
miljøforhold. Tilladelserne, der skal holde styr på
dambrugenes udledning af miljøbelastende medicinrester
i naturen, skulle have været fornyet af amterne inden 1.
januar. Men amterne nåede det ikke, inden de blev nedlagt.
"Man kan næppe
forestille sig en anden branche, hvor myndighederne ser gennem
fingre med, at omkring 80 procent af erhvervet kører ulovligt.
Det er en miljøpolitisk skandale", siger den socialdemokratiske miljøordfører,
Torben Hansen, som kræver indgreb fra miljøminister
Connie Hedegaard (K).
29. maj 2007
© Steen Ulnits
Østersøen rådner
op
Østersøen er ved
at rådne op. Blågrønalgerne vælter ind
på strandene hver sommer, der er iltsvind ved bunden, fisk
må ikke spises på grund af dioxin, og fiskebestande
trues af sammenbrud. Nu skal et enestående samarbejde mellem
danske og svenske forskere give politikerne den nødvendige
viden til at redde Østersøen, som helt enkelt er
ved at rådne op.
Et nyt fælles initiativ
fra forskere ved universiteterne i Århus og Stockholm skal
støbe kuglerne til politikerne, så de kan tage de
nødvendige politiske initiativer. Det er første
gang i verden, at forskere i så stor målestok indsamler
al tilgængelig viden om forurening og samler det i modeller.
De kan efterfølgende fortælle politikerne nøjagtigt,
hvilke håndtag de skal dreje på for at opnå
et ønsket resultat, og hvad det vil koste.
- Man løser ikke Østersøens
massive miljøtrusler ved at stå og glo ned i havet.
Vi gør det målbart, hvad der hjælper bedst
hvor, og hvad det koster,
siger forskningschef Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser.
(DMU).
29. maj 2007
© Steen Ulnits
Varmt som i Vikingetiden
Det vejr, vi har haft i Danmark
de seneste 12 måneder, er formentlig det varmeste, vi har
haft siden Vikingetiden for godt 1.000 år siden. Det siger
én af Danmarks førende klimaforskere, forskningsleder
Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut
(DMI)
Som bekendt var det så
varmt i Vikingetiden, at Grønland virkelig var grønt
og der voksede vinranker i nabolandet Labrador. Det var derfor,
vikingerne overhovedet kunne krydse Davisstrædet og kolonisere
Nordamerika, efter at de først havde bosat sig i Grønland.
"Vejret er usædvanligt,
og det er på mange måder gået amok. Mit umiddelbare
gæt er, at vi ikke har haft så varm en periode siden
Vikingetiden," siger
han. "Vejret i Danmark og Nordeuropa har sat den ene
varmerekord efter den anden. Senest er rekorden for april blevet
slået med 0,9 grad, så den nu hedder 9,3 grader".
De seneste 12 måneder har
gennemsnitstemperaturen i Danmark været 10,8 grader mod
de normale 7,7. Normalt måler man kun gennemsnitstemperaturen
for et kalenderår, og her er rekorden på 9,4 grader
sat i 2006. Men den kan meget vel stå for fald i 2007,
hvis det varme vejr fortsætter, hvilket meget tyder på.
Ifølge Jens Hesselbjerg
har klimaforskerne forventet, at vi først ville få
den slags klima i Danmark om 50 år. Danmarks eneste vejrprofessor,
Eigil Kaas fra Københavns Universitet, er også overrasket.
"Det er helt sindssygt.
Den seneste varmerekord, hvor vi slår den hidtidige varmerekord
for april med næsten en hel grad, er fuldstændig
uhørt. Hvis man havde spurgt mig for to år siden,
om det var muligt med så mange varmerekorder på så
kort tid, ville jeg have sagt ikke på vilkår," siger Eigil Kaas.
Eigil Kaas mener, at den globale opvarmning er én af hovedforklaringerne:
"For at få så
mange varmerekorder i træk, har det været nødvendigt
med en påvirkning af vores klimasystem udefra. Den er især
kommet fra den globale opvarmning. En anden del af forklaringen
er, at der er blevet flyttet noget varme. Det har f.eks. været
koldere nogle steder i USA og på Grønland. Men det
er under alle omstændigheder exceptionelt, at det er blevet
ved så længe,"
slutter Eigil Kaas.
22. maj 2007
© Steen Ulnits
Sminkede laks og ørreder
De ørreder og laks, man
køber i supermarkedernes køle- og frysedisk, er
røde i kødet, men det skyldes tilsætning
af kunstige farvestoffer. Uden dem ville fiskene nemlig have
hvidt kød som de fleste andre fisk.
Fiskene selv har ikke har brug
for farvestofferne. Det forklarer Alfred Jokumsen, som til daglig
er seniorrådgiver i Danmarks Fiskeriundersøgelser
(DFU). Jokumsen fortæller videre, at kunderne klager, hvis
fiskene ikke er røde nok i kødet. Derfor fortsætter
fiskeopdrætterne med at tilsætte farvestofferne.
"Blandt andet derfor
afholder opdrætterne et '"farvemøde" en
gang om året, hvor opdrætterne ser på fiskenes
farver og vurderer, om producenternes farvestoffer også
giver ørrederne den rigtige kulør," siger Alfred Jokumsen til gratisavisen
"24 timer".
Farvestofferne tilsættes
først foderet, når fiskene er omkring to år
gamle. Og når fiskene har modtaget farve i foderet i tre
til fire måneder, slagtes og forpakkes de til kunderne.
Da er de så klare i farverne, som ingen vildfisk nogensinde
vil kunne blive. Velbekomme.
22. maj 2007
© Steen Ulnits
Regnbueørreder uden appetit
i sommervarmen
Den forgangne rekordvarme sommer
fik ørrederne hos Musholm Lax ved Reersø på
Vestsjælland til at miste appetitten, og derfor voksede
de ikke så meget som planlagt. Det har kostet Musholm Lax
15,8 mio. kr. i omsætningen - fra 135,3 mio. kr. i 2005
til 119,5 mio. kr. i 2006.
- Vi har slet ikke nået
den tilvækst i produktionen, vi havde ønsket, på
grund af en meget varm sommer. Fiskene spiser mindre og tager
mindre på, og det koster i omsætning. Vi er omvendt
tilfredse med, at vi har kunnet styre fodermængderne så
præcist, at vi alligevel har øget overskuddet på
trods af meget vanskelige vækstbetingelser, siger adm. dir. Niels Dalsgaard, Musholm
Lax, til Erhvervsbladet.
Efter regnskabets afslutning
har den japanske hovedaktionær Okamura Foods måttet
skyde 10 mio. kr. ind i Musholm Lax som ansvarlig lånekapital.
Det har styrket virksomhedens likviditet.
Virksomheden fik i 2005 - af
det hedengangne Vestsjællands Amt og efter mange sværdslag
og megen kritik fra miljøforkæmpere - miljøgodkendelse
til at øge produktionen til omkring 3.000 ton havørreder.
Det lader sig imidlertid kun gøre, hvis naturen arter
sig, så fiskene indtager normale mængder foder.
- Vi har en helt utrolig efterspørgsel
af vores produkter i de nye lande i Østeuropa og på
en række markeder i Asien. Det globale marked tegner lyst.
Derfor er det ekstra ærgerligt ikke at kunne levere tilstrækkelige
mængder. Men jeg er meget optimistisk med hensyn til at
være tæt på 3.000 ton produktion i indeværende
sæson, siger Niels
Dalsgaard. Omkring 85 procent af produktionen går til eksport.
Da produktion af ørreder
i havbrug udleder kvælstof i havet, igangsætter Musholm
Lax nu - i samarbejde med Dansk Akvakultur og Dansk Hydraulisk
Institut - et forsøg med at sætte muslinger ud i
nærheden af netburene til ørrederne. Man håber,
at muslingerne skal opsuge det kvælstof, som stammer fra
produktionen af regnbueørreder. I bedste fald kan projektet
vise sig at være miljøneutralt, hvad gælder
udledningen af kvælstof til vandmiljøet.
Muslingerne sættes ud i
indeværende år, og hvis det falder positivt ud, vil
Musholm Lax udvikle det som et koncept for "miljøvenligt
havbrug". Det vil i så fald være det første
i verden af sin slags, og det er meget usandsynligt, at det bliver
tilfældet.
22. maj 2007
© Steen Ulnits
Fiskegrossist i Grenå under
mistanke for sorte fisk
Fiskerikontrollen mistænker
nu ifølge Ritzau en fiskegrossist for ulovlig handel med
sorte industrifisk for over 11 mio. kroner. Fiskeridirektoratet
oplyser, at man har bedt politiet om at overveje en tiltale mod
grossisten.
Ulovlighederne blev afsløret
i forbindelse med direktoratets aktion sammen med skattevæsnet
mod ulovlig handel uden om kvotesystemet - "Operation Sorte
Fisk". En
kulegravning af virksomhedens regnskaber viste her, at virksomheden
har solgt meget mere industrifisk, end den har registreret som
købt. Det drejer sig om ikke mindre end 9.000 ton.
Fiskeridirektoratet understreger,
at der med den løbende kontrol er "betydelig risiko"
ved at handle med sorte fisk. Dette naturligvis til skræk
og advarsel for andre mulige syndere.
Disse lader sig nu næppe
skræmme. Vælger politiet at sigte grossisten, og
bliver denne dømt, så er skaden til at overse. Ud
over de 11 mio. kroner, som i så fald konfiskeres, kan
grossisten nøjes med at betale 1 mio. kroner i bøde.
Og det er jo billigt sluppet - specielt set i lyset af, hvor
få sager der opdages og opklares.
Det kan således stadig
og fortsat svare sig at handle med sorte fisk...
22. maj 2007
© Steen Ulnits
Stop for torskefiskeriet i Nordsøen
Dansk fiskeri, som netop nu er
i krise efter stoppet for fangsterne af industrifisken tobis
i Nordsøen, kan forvente nye, skrappe restriktioner det
kommende år.
Sådan bliver det i hvert
fald, hvis havbiologernes anbefalinger følges, når
der senere på året skal fastlægges kvoter for
2008. Det
Internationale Havundersøgelsesråd ICES udsender
på fredag en statusrapport for fiskebestande i en række
farvande - bl.a. Nordsøen og Østersøen,
som er afgørende områder for dansk fiskeri.
Ekspertgruppen i ICES med havbiologer
fra en lang række lande, konkluderer i rapporten, at den
overordnede situation for fiskebestandene ikke er væsentligt
forbedret siden sidste års anbefalinger.
Derfor anbefaler ICES, at
EU-Kommissionen og de berørte lande i 2008 ikke tillader
direkte fangster efter torsk i Nordsøen, Kattegat og den
østlige Østersø.
ICES har haft samme anbefalinger
gennem flere år, men alligevel er det endt med politiske
kompromiser, så der er vedtaget reducerede kvoter. Modsat konstaterer
ICES dog også, at der er positive tegn for enkelte andre
arter:
"Flere bestande af sej
og kuller er i en god tilstand, og der er basis for et fortsat
bæredygtigt fiskeri. Andre vigtige arter som torsk og sild
lider under en formindsket reprodukion igennem flere år.
Det ses i flere farvande og bør drages med ind i forvaltningen
af fiskeriet," siger
Martin Pastoors, der er formand for ekspertgruppen under ICES.
22. maj 2007
© Steen Ulnits
Den store miljøåbenbaring
Det så rigtig skidt ud
i 2001, da den nuværende regering netop var kommet til
magten - støttet af Dansk Folkeparti. Vælgeranalyser
viste, at danskernes miljøbevidsthed da kunne ligge på
et meget lille sted.
Dette lille sted viste sig at være en medieliderlig Rasmus
Modsat, som villigt lod sig bruge af en smart regering til at
forplumre miljøspørgsmålet - til at så
tvivl om, hvorvidt der overhovedet var et problem. For kunne
man blot så tvivl om dette, ville regeringens to massive
miljøsparerunder glide lettere ned hos befolkningen.
Lomborg lod sig villigt bruge, når blot han kom i medierne
hele tiden - hvilket enhver begavet idiot jo kan komme, hvis
blot man vil indtage en holdning, der er lodret forskelig fra
den etablerede og accepterede fagkundskab. Det hele kuilminerede
i etableringen af Institut for Miljøvurdering (IMV), der
fik Bjørn Lomborg som regeringsudpeget leder. Ingen kvalificerede
ansøgere fik buddet.
Meget forurenet vand er flydt i havet siden da. Mange gødningsstoffer
er udvasket fra de overgødskede danske marker. Og megen
tumult har der været om Bjørn Lomborg og hans forkætrede
institut.
Men så kom den store "miljøåbenbaring",
som Dagbladet Politiken døbte det. Bjørn Lomborg
blev af sine faglige kolleger énstemmigt dømt "videnskabelig
uredelig" for sin hæmningsløse jongleren
med tal om ting, han intet begreb havde om. Miljøet til
eksempel.
Og så kom Al Gore, der med egne ord "used to be
the next president of the USA", med sin nu Oscar-belønnede
film om verdens miljøtilstand - "The inconvenient
truth". Den film var en eye opener for mange af de mennesker,
som bekvemt havde ladet sig lulle i søvn af rapporterne
fra IMV. Det stod virkelig galt til med verdens miljø
- næsten værre end nogen havde forestillet sig.
Og som FN's klimapanel med sin længe ventede rapport, hvor
verdens førende forskere énstemmigt bakkede om
om, at den globale miljøkrise i høj grad er en
realitet. Nu begyndte menige menesker at kunne se, hvordan oliemafiaen
med både Bush senior og Bush junior havde trukket dem rundt
i manegen ved næsen - kurfyrsteligt finansieret af olieindustrien,
som far og søn selv er en stærkt integreret del
af.
Vor egen statsminister lod sig samtidig overtale til et besøg
i privaten hos Al Gore, hvor han langt om længe så
det lys, han ikke havde villet se - før nu. Nu var det
nemlig og meget pludseligt gået op for statsministeren,
at Al Gore var in, mens Bjørn Lomborg var out - i vælgernes
øjne.
Da statsministeren er en smart mand og en snu politiker, skiftede
han straks hest og steg på miljøvognen, som han
ellers havde sendt til skrotning. Hvor han og hans partifæller
fra landbruget før havde været indædte modstandere
af vindkraften og dens grimme møller, bakkede han nu fuldt
op om den vedvarende energi.
Samtidig blev Bjørn Lomborg - sikkert i kulissen - bedt
om at gå af som leder af IMV, så man efterfølgende
stille og roligt kunne lukke det omstridte institut igen. Hvilket
så skete her for nylig. To skridt frem og to tilbage -
men et kæmpe tilbageskridt for miljøet, som her
tabte flere vigtige år. Og for Danmark, hvis gule førertrøje
på miljøområdet nu havde fået nogle
fæle pletter, som er svære at vaske af.
Senest har statsministeren sågar udtalt sig positivt om,
at Danmark i EU-regi vil være en stor fortaler for, at
fælleskabet forpligter sig til høje mål for
sænkning af den fremtidige CO2-udledning.
Her har han mærket den hede ånde fra oppositionens
Helle Thorning Schmidt, hvis parti Socialdemokratiet er en vigtig
del af regeringens parlamentariske EU-grundlag. Thorning har
udtalt, at målene næsten ikke kan blive for ambitiøse,
og at hun under ingen omstændigheder vil lade Fogh slippe
afsted med status quo - uden bindende aftaler om øgning
af den vedvarende energi.
Fantastisk med en statsminister, der i den grad har skiftet ham
og er blevet en slags miljøets mand selv om han
er leder af bondepartiet Venstre!
Den bliver svær at forklare
til kernevælgerne ude på landet...
6. maj 2007
© Steen Ulnits
Endnu en "ubekvem sandhed"...
En konservativ amerikanske tænketank
har kigget lidt på Al Gore's egen elregning og fundet ud
af, at hans elforbrug i den private husholdning er skyhøj
i forhold til den menige amerikaners.
Al Gore har ikke bestridt dette,
men undskylder sig med, at han skam - som en anden stat i staten
- har købt sig aflad med private klimakvoter???
I sandhed endnu "en ubekvem sandhed"...
6. maj 2007
© Steen Ulnits
Stigning i svinebestanden
Svinebestanden per 1. april 2007
udgjorde 13,8 mio. svin - syv procent højere end samme
tidspunkt sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Antallet af søer er steget
med syv procent - især gylte og diegivende søer. Antallet af smågrise
er ligeledes steget med syv procent, mens antallet af slagtesvin
er steget med fire procent i forhold til 1. april 2006.
I 2005 og starten af 2006 faldt
svinebestanden, hvilket kunne skyldes forbudet mod at have bundne
søer fra 1. januar 2006. Men den nedgang er nu ved at være
opvejet af den stigende svinebestand i løbet af det seneste
år.
Det danske vandmiljø har
således nu en endnu større tank gylle end nogensinde
at glæde sig til...
6. maj 2007
© Steen Ulnits
"Lystfiskeriets Dag"
Den 20. maj er det Lystfiskeriets
Dag. Lystfiskeriets Dag er et nyt landsdækkende initiativ
fra Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor du kan prøve kræfter
med lystfiskeri ved en lang række spændende arrangementer
over hele Danmark. Engagerede instruktører og foreningsfolk
vil hjælpe dig godt på vej inden for lystfiskeriets
fascinerende verden.
Skov- og Naturstyrelsens og DSB's
bidrag til Lystfiskeriets Dag er Lakse-ekspressen, hvor et tog
kører fra Københavns hovedbanegård til Skjern
Å. Et rigtig godt tilbud, hvis du lyst til at prøve
kræfter med en af Skjern Å's store vildlaks og opleve
Vestjyllands enestående natur - sammen med ligesindede.
Find et arrangement nær
dig og duk op til en oplevelsesrig dag i lystfiskeriets tegn.
Klik ind og se meget mere på www.LystfiskerietsDag.dk
6. maj 2007
© Steen Ulnits
Medicin fosser ud af dambrug
Medicin fra dambrug flyder i
store mængder ud i vandløbene og forurener selv
langt borte fra dambrugene. Ifølge en ikke-offentliggjort
undersøgelse, som Ribe Amt har lavet for Danmarks Miljøundersøgelser,
indeholder "vandløbene konstant en cocktail af stort
set alle de antibiotika, der anvendes på dambrug."
I undersøgelsen er der i Ribe Amt målt store mængder
antibiotika op til 25 km væk fra de dambrug, hvor medicinen
er brugt til at behandle syge opdrætsfisk.
Prøver fra forrige sommer viser, at udledningen til Gudenåen
per døgn fra dambrug af et bestemt antibiotika var over
dobbelt så stor som udledningerne af samme stof fra Danmarks
største og mest berygtede giftlosseplads, Kærgaard
Plantage, der også ligger i Ribe Amt.
Men miljømyndighederne
har i øjeblikket stort set ingen kontrol med udledningen
af stoffet til vandmiljøet fra de omkring 300 danske dambrug. Deres tilladelser
er nemlig forældede siden 1. januar, hvor tilladelserne
til at bruge medicin i dambrug overgik til kommunerne i forbindelse
med strukturreformen. Og den opgave er de færreste nye
kommuner gået i gang med at løfte endnu.
- Undersøgelsen er dybt chokerende. Den viser blandt
andet, at 85 procent af et anvendt antibiotika ryger direkte
videre ud i vandløbene. Det er jo grotesk, at medicinen
på den måde bruges til at behandle ikke-syge fisk
ude i vandløbene, siger miljøkonsulent Jens
Thygesen fra Danmarks Sportsfiskerforbund til Ritzaus Bureau.
Jens Thygesen mener, at miljøminister
Connie Hedegaard her og nu må nedlægge et totalforbud
mod, at dambrugerne behandler deres syge fisk i bassiner, der
er i direkte forbindelse med vandløb.
6. maj 2007
© Steen Ulnits
Sidste udkald for Tangeværket
Der er
ekstra god grund til at være på vagt over for vore
politikere i denne tid. Gudenåen skal nemlig slippes fri
Danmarks længste vandløb og uden sidestykke
mest produktive, hvad laks angår.
Desværre er der tale om et rent Put & Take fiskeri,
idet den oprindelige Gudenå-laks uddøde, da man
i 1920'erne byggede landets største vandkraftværk
og etablerede den kunstige Tange Sø. I dag ligger laksens
vigtigste og sidste gydepladser således på bunden
af Tange Sø begravet i mudder. De mange laks i Gudenåen
skyldes således alene kostbare udsætninger.
Efter 86 års ufrivilligt fangenskab er det nu på
tide at slippe naturen fri i Gudenåen, nedlægge elproduktionen
på Tangeværket og løslade åens vand
med alt, der lever i det. Loven om Tangeværkets udnyttelse
af åens vand udløber nemlig den 8. januar 2008.
Koncessionen udløb faktisk allerede den 8. januar 2001
på værkets 80 års fødselsdag
men den blev forlænget i først tre og dernæst
i fem år. Lad os forhindre endnu en forlængelse.
Inden sommerferien fremsætter Miljøminister Connie
Hedegaard et lovforslag om, hvordan fremtiden for Gudenåen
skal se ud. Men man kan frygte, at Folketinget vælger forkert,
når det inden årets udgang skal træffe en beslutning
om Gudenåcentralens fremtid. Regeringens parlamentariske
grundlag, Dansk Folkeparti, har nemlig meldt ud, at man ønsker
Tangeværkets koncession forlænget med yderligere
25 år.
Til alt held har Danmarks største miljøorganisation
Danmarks Naturfredningsforening (DN) overraskende meldt ud, at
man støtter en tømning af Tange Sø med efterfølgende
retablering af dette enestående naturområde. Overraskende,
idet DN tidligere har ment det stik modsatte.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har sammen med flere andre
miljøorganisationer åbnet hjemmesiden www.slipgudenaaenfri.dk,
hvor man kan skrive under på, at man gerne vil have åens
frie løb tilbage. Klik dig ind og skriv under i den gode
sags tjeneste. Vi skal have den å ud af spændetrøjen
nu!
6. maj 2007
© Steen Ulnits
Nyt gylleudslip på Fyn
Endnu et stort gylleudslip er
sket - denne gang fra en ejendom ved Assens, hvor op imod 20
ton gylle strømmede ud torsdag. Myndighederne arbejdede
efter en alarm ihærdigt på at forhindre gyllen i
at strømme ned i den nærliggende Puge Mølleå,
oplyser TV2 Fyn. En menneskelig fejl menes at være årsagen,
da udstrømningen skete efter, at der var blevet flyttet
gylle fra en tank til en anden.
Gylleuheldet er et af flere i
den senere tid, som har givet anledning til eftertænksomhed
og politisk blæst. Først løb 1 mio. liter
gylle ud i Elkjær Bæk ved Vojens. Siden kom uheld
ved Skals Å, Hjarbæk Fjord og Kvindebækken
ved Ejstrupholm. Konkret har Dansk Landbrug og Skov- og Naturstyrelsen
aftalt at gennemgå reglerne for at finde ud af, hvordan
udslippene kan forhindres.
I første omgang forsøger
landbruget sammen med styrelsen at lave en kortlægning
af udstyret med fokus blandt andet på pumpesystemerne.
Det gælder pumper mellem fortank og gyllebeholder, elpumper,
traktorpumper og sugekraner.
Desuden diskuteres nye krav som
eksempelvis at slukke for hovedafbryderen, når der ikke
køres gylle og at svinge røret ind over gyllebeholderen,
når der ikke køres gylle. En anden mulighed kan
være at sætte en timer på pumpen, så
den kun kan pumpe, hvad der svarer til en fuld gyllevogn.
SF har i Folketinget foreslået,
at reglerne om landbrugets gylletanke skærpes, mens Jørn
Dohrmann fra Dansk Folkeparti kritiserer landbruget for at have
været tilbageholdende med løsninger.
1. maj 2007
© Steen Ulnits
35.000 liter gylle var på
vej ud i Gerå
Torsdag den 19. april væltede
en tankvogn med gylle i Rørholt i Nordjylland. Vognen
var fyldt med 35.000 liter gylle, som en overgang truede med
at løbe ned i den nærtliggende Gerå. Men en
hurtig indsats fik stoppet udslippet, inden der skete større
skader, oplyser Ekstra Bladet.
Det gylle, der nåede at
løbe ud, blev suget over i andre vogne. Ingen mennesker
kom noget til, da tankvognen væltede - hverken chauffør
eller forbipasserende.
Gerå er kendt for sin gode
bestand af havørreder og bækørreder.
1. maj 2007
© Steen Ulnits
Nyt biodiversitets-initiativ fra
G8-landene
Miljøministre fra 13 store
lande er ifølge Ritzau blevet enige om et nyt initiativ,
der skal styrke den biologiske mangfoldighed.
Ved et møde på slottet
Cecilienhof i Potsdam ved Berlin har de store industrilande i
G8-gruppen og de store udviklingslande Brasilien, Kina, Indien,
Mexico og Sydafrika sammen underskrevet en aftale, der både
skal styrke bevidstheden om den biologiske diversitet og øge
indsatsen for at dæmme op for klimaforandring.
- Med en global undersøgelse
vil vi indlede en proces med analyser af de økonomiske
fordele ved biologisk mangfoldighed og udgifterne ved tab af
den, hedder det i det
såkaldte Potsdam Initiativ, som er inspireret af den chokerende
Stern Rapport om de økonomiske følger af klimaforandring.
Forslaget vil blive forelagt
stats-og regeringschefer ved G8-topmødet i Østersøbyen
Heiligendamm i begyndelsen af juni.
1. maj 2007
© Steen Ulnits
Kæmpe biogasanlæg
bygges på Bornholm
BioGasol bygger nu Danmarks første
2. generations bioethanol demonstrationsanlæg på
Bornholm. Anlægget skal omdanne affald, græs og restprodukter
fra landbruget til bioethanol og andre energiprodukter.
Byggeplanerne er indsendt, og
der er gjort rede for miljøforholdene. Nu mangler blot
at få den offentlige finansiering på plads. Private
investorer har allerede givet tilsagn om investering. BioGasols teknologi
udspringer af forskning fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
og Risø, og den er gennemafprøvet i et pilotanlæg
på DTU.
Bioethanolanlægget på
Bornholm vil koste godt 275 mio. kr. at opføre og vil
producere omkring 10 mio. liter bioethanol om året. Dertil
kommer 10.000 ton brændselspiller og fire mio. kubikmeter
gas. Gassen skal dog primært bruges til at drive anlægget.
Idemanden bag anlægget,
Thor Gunnar Kofoed (V), er medlem af Regionskommunen og Vækstforum
Bornholm. Han fremhæver anlæggets høje energieffektivitet
ved anlægget, og at der ikke anvendes fødevarer,
men overvejende græs, affald og restprodukter i anlægget.
I foråret 2006 afsatte
regeringen 200 mio. kr. til 2. generations bioethanol og herunder
demonstration af teknologierne. Ifølge Birgitte K. Ahring,
professor på DTU og adm. direktør i BioGasol lever
demonstrationsanlægget fuldt op til regeringens krav. Og
hun mener samtidig, at der er så stor international konkurrence,
at det er i sidste øjeblik det kommer i gang.
"Så jeg har en
klar forventning om, at staten er med på vores projekt
på Bornholm," siger
hun.
1. maj 2007
© Steen Ulnits
Begrænsninger for udsætning
af skydefugle
I det forgangne efterår
lykkedes det Vildtforvaltningsrådet at nå frem til
en anbefaling om og begrænsninger i udsætning af
de såkaldte "skydefugle" - fasaner, agerhøns
og gråænder. Det er jægernes pendant til vort
Put & Take fiskeri. En jagt, hvor fuglene opdrættes
til og ofte udsættes umiddelbart før store jagter.
Ofte er fuglene da stadig så tamme, at de slet ikke vil
flyve.
I hovedtræk går den
nye anbefaling til miljøministeren ud på følgende:
- På ejemdomme under 100
hektar kan der uden videre udsættes op til 100 fasaner
eller agerhøns.
- På ejendomme større
end 100 hektar kan der uden videre udsættes 1 fasan eller
agerhøne pr. hektar.
- Hvis der ønskes udsat
flere fugle end som så, skal der udarbejdes en såkaldt
"biotopplan" for ejendommen, som skal godkendes af
Skov- og Naturstyrelsen. Samtidig skal den ansvarlige gennemføre
et kursus, hvis indhold fastlægges af samme styrelse. Der
må dog højst udsættes 7 fasaner eller agerhøns
pr. hektar.
- Reglerne træder i kraft
den 1. april 2010 og gælder frem til 2017. I en 3-årig
overgangsperiode frem til 2001 gælder de nuværende
regler fortsat.
- Fra 1. april 2007 indføres
ligeledes strammere regler for udsætning af gråænder.
Fremover må der således højst udsættes
1 ælling pr. 150 m2 vandflade. I dag er reglen 1 ælling
pr. 50 m2.
Sidstnævnte regel må
hilses velkommen af alle lystfiskere og miljøbevidsteant
urbrugere, idet de ofte kolossale udsætninger af gråænder
som skydefugle totalt har ødelagt vandmiljøet.
Der fodres rigtig meget, og fuglenes ekskrementer gør
ofte søerne til grumsede pøle af uklar algesuppe.
Vildtforvaltningsrådet
består af beskikkede medlemmer fra Dansk Ornitologisk Forening,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, Friluftsrådet og Verdensnaturfonden
samt Dyrenes Beskyttelse. Sidstnævnte var eneste medlem,
som ikke kunne tilslutte sig den nye anbefaling.
Nu har dette jo ikke meget med
fiskeri at gøre, men man kan udmærket forestille
sig, at vi på sigt kan få lignende regler for udsætning
af fisk i Put & Take søer. Her har den naturlige fauna
- hvis forekommende - bestemt ikke godt af massive udsætninger
af sultne regnbueørreder. Det kan gå hårdt
ud over såvel vandinsekter som frøer og salamandre.
Vi har jo allerede set, at de ellers så rentable kystudsætninger
af tamfisk nu stort set er ophørt - forbudt på grund
af hensynet til vildfiskene, som ikke ønskes opblandet
med tilfældige tamfisk.
1. maj 2007
© Steen Ulnits
Gone fishing:
Mexico
Som faste læsere af denne
side sikkert vil have bemærket, så er der ikke sket
nogen opdatering i de seneste uger. Det er der som altid en god
forklaring på:
Jeg har nemlig været i
Mexico for at bese et nyt initiativ taget af lokalbefolkningen
på Yucatan halvøen - baseret på sportsfisketurisme
i en meksikansk nationalpark. Hvor fisketurismen indtil nu næsten
altid har været på udenlandske hænder - mest
amerikanske - er det nu mexikanerne selv, der står bag.
Det betyder, at pengene kommer lokaløkonomien og den fattige
lokalbefolkning til gode - i stedet for som nu blot at havne
i amerikanske velhaveres lommer.
Du vil kunne læse mere
om dette spændende initiativ i de kommende måneder
- her og i diverse tidsskrifter. Der er dømt bonefish
i eksotiske omgivelser!
21. april 2007
© Steen Ulnits
Ulovligt udenlandsk fiskeri i
Vadehavet
Der er i løbet af april
måned konstateret mindst tre tilfælde af ulovligt
fiskeri i Vadehavet. Fiskeriet er udført af udenlandske
fartøjer, oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri.
I det ene tilfælde opdagede
kontrollører fra Fiskeridirektoratets skib "Veskysten",
at et fartøj, som fiskede efter hesterejer, havde sammensyet
den sorteringsanordning, som skal sortere fladfisk fra, så
den ikke virkede. Efter reglerne må fartøjet ikke
drive hesterejefiskeri med et ikke funktionsdygtigt sorteringstrawl.
For nogle dage siden blev der
konstateret et lignende ulovligt redskab under en kontrol i Hvide
Sande. Desuden har nogle danske fiskere politianmeldt et udenlandsk
fartøj, som fiskede inden for 6-sømilgrænsen,
der gælder i Vadehavet for udenlandske fartøjer.
Fartøjet blev kontrolleret,
da det anløb havnen i Esbjerg, og sagen er overdraget
til politiet. Overtrædelserne betyder, at fiskerikontrollen
i en tid vil være ekstra opmærksomme på fiskeriet
i området.
21. april 2007
© Steen Ulnits
Pludselig issmeltning på
Antarktis
Et område i Antarktis med
isflager på størrelse med Texas smelter, muligvis
på grund af global opvarmning. Eksperter advarer om, at
det kan få verdenshavene til stige betydeligt.
Amerikanske polaris-forskere
har observeret, at "overraskende hurtige ændringer"
finder sted på Antarktis' isflager ud mod Stillehavet.
Det skriver Reuters Bureau. Forskerne understreger dog behovet
for flere studier, der skal afsløre, hvor hurtigt
isen smelter, og hvor meget havene vil stige.
Forskerne mener, at den smeltende
is kan være resultatet af ændrede vindforhold omkring
Antarktis, der har bevirket, at varmere vand strømmer
ind under isflagerne. De ændrede vindforhold skyldes ifølge
forskerne flere faktorer: Global opvarmning, reduktion af ozonlaget
og naturlige variationer i vejret er alle mulige kandidater.
De normalt 3 km tykke isflager
bliver hovedsageligt observeret fra satellitter, men det vides
ikke, hvor meget is der yderligere er smeltet. Det er nemlig
vanskeligt at skaffe data fra fjernere beliggende isflager.
21. april 2007
© Steen Ulnits
EU gavnlig for det danske miljø
Stik imod tidlige miljøforkæmpernes
dommedagsprofetier har EU haft en støt stigende positiv
betydning for den danske miljøpolitik, siden Danmark kom
ind i det europæiske fællesskab efter folkeafstemningen
i 1972.
Det siger syv danske miljøministre
i en ny antologi udgivet af Danmarks Naturfredningsforening (DN),
hvorfra den gratis kan rekvireres. Det havde man bestemt ikke regnet med
i de første år, fortæller Jens Kampmann (A),
som i 1971 blev den første danske miljøminister:
"Vi var fast overbeviste
om, at en harmonisering i EF ville sænke standarderne i
Danmark. Det var også rigtigt dengang. I dag er det anderledes.
Nu er det EU, der sender åbningsskrivelser til Danmark,
fordi vi ikke overholder direktiverne," siger Jens Kampmann i antologien.
Tidligere miljøminister
Per Stig Møller (K) er enig:
"I min tid kom der større
forståelse for, at problemerne er grænseoverskridende.
Vi lever ikke i et lukket rum".
Nuværende miljøminister,
Connie Hedegaard, (K) siger:
"Efter min smag har man
lige lovlig længe lullet os ind i den tro, at vi var verdensmestre
i Miljø. Det er rigtigt, at Danmark har markante miljølove
tidligere end de fleste andre. Men i mange år har der været
en selvovervurdering i Danmark og ukendskab til, hvor mange reguleringer
de andre lande har gang i".
21. april 2007
© Steen Ulnits
Goble kan true dansk fiskebestand
En 15 centimeter stor gople kan
true fiskebestanden i de danske farvande. Goplen, som bærer
det latinske artsnavn Mnemiopsis leidyi, er blevet fundet
af lederen af Marinebiologisk Forskningscenter I Kerteminde,
lektor Hans Ulrik Riisgaard. Det oplyser TV 2/FYN.
Goplen lever af det samme dyreplankton,
som også fiskene lever af. Og så æder den ydermere
fiskenes æg og larver.
- Den forårsagede faktisk
et kollaps i fiskeriet i Sortehavet, siger Hans Ulrik Riisgaard og refererer til 1980'erne,
da arten var årsag til nedgang i fiskebestandene i dette
store indhav.
21. april 2007
© Steen Ulnits
|
