Aktuelt
2. kvartal 2006
EU skidt for den danske Nordsø
Hollands skadelige bomtrawlfiskeri
i danske dele af Nordsøen tages nu op i Folketinget. Enhedslisten
vil nemlig vide, hvordan EU kan tillade en katastrofal nedfiskning
af vigtige arter i danske dele af Nordsøen, uden at Danmark
har ret til at gribe ind.
Enhedslistens Per Clausen kalder
fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) i samråd
for at få at vide, hvordan vigtige fiskearter kan blive
nedfisket med EU's godkendelse, uden at Danmark kan gribe ind. Baggrunden er,
at op til 80 procent af de bomtrawlede fisk smides ud - undermålere,
som ikke må sælges.
Med drabene på millioner
af små fisk sørger EU og Holland dermed, at de truede
bestande af rødspætte, tunge og torsk ikke kommer
på fode. EU's fiskerikommissær Joe Borg arbejder for
tiden på et kriseindgreb, men afviser et forbud mod bomtrawl:
- Det kan vi ikke få
igennem, lyder begrundelsen,
og så må overfiskeriet altså bare fortsætte
- nu endda med Eu's velsignelse. Forstå det, hvem der kan.
Det må vist være den tredje undtagelse fra reglen
om, at EU's vedtagelser er til gavn for miljøet - jævnfør
nedenstående notits. Eller fjerde, hvis man tager modstanden
mod et blyforbud med i optællingen.
20. juni 2006
© Steen Ulnits
EU halverer tobiskvote for Nordsøen
Udenlandske nationer har længe
klaget over det massive danske industrifiskeri efter ikke mindst
tobis. Klagerne har gået på, at det danske fiskeri
har trukket tæppet væk under flere bestande af rovfisk
og havfugle, der har tobisen som vigtigste føde.
Nu har EU-kommissionen langt
om længe taget anklagerne alvorligt. Danske industrifiskere
havde således ønsket en samlet tobiskvote for Nordsøen,
Skagerak og Kattegat på 600.000 tons. EU-kommissionen vendte
imidlertid tommelfingeren nedad for de danske ønsker og
fastsatte en samlet tobiskvote på blot det halve - 300.000
tons.
Næst efter torsken er tobisen
den vigtigste fiskeart for dansk fiskeri, og den nye kvote er
derfor et hårdt slag for det danske industrifiskeri. Skidtfiskene,
som de også kaldes, går til fremstilling af fiskemel
og fiskeolie, der begge indgår i foder til opdræt
af fjerkræ - og burfisk.
20. juni 2006
© Steen Ulnits
EU god for den danske natur
De miljøregler, som er
vedtaget i EU siden 1994, har i de fleste tilfælde gavnet
miljøet og givet renere vand og luft i Danmark.
Det viser en ny opgørelse,
som miljøminister Connie Hedegaard har sendt til Folketinget.
Fra 1994 til 2005 har 81 retsakter således styrket det
danske miljø, mens kun to har påvirket miljøet
negativt. De
resterende 104 retsakter har været neutrale, oplyser Ritzau
ifølge Politiken.
Et af de negative tilfælde
stammer fra 1994, hvor Danmark ikke fik gennemført er
totalforbud mod stoffet kreosot.
20. juni 2006
© Steen Ulnits
EU vil ikke indføre forbud
mod bly
EU-kommissionen har besluttet
ikke at indføre noget totalforbud mod brugen af
bly - trods den kendsgerning, at Danmark allerede i 2002 indførte
et generelt forbud mod brugen af bly til fiskeredskaber. For
øvrigt som det hidtil eneste land.
I 2004 offentliggjorde EU-kommisssionen
ellers en undersøgelse, som belyste brugen af bly, dets
skadelige virkning på miljøet og et eventuelt forbuds
effekt på økonomien. Handelsorganisationen EFTTA
kommenterede efterfølgende på rapporten, at et generelt
EU-forbud mod brugen af bly ville betyde mange ulemper for medlemsslandene.
EFTTA er derfor godt tilfreds med, at EU ikke vil udstede nogete
generelt forbud mod brugen af bly. EFTTA finder det dog stadig
en god idé, om man tænker på at begrænse
brugen.
EU-kommissionen gør på
samme måde opmærksom på, at de enkelte medlemsslande
hver især stadig kan indføre videregående
forbud mod brugen af bly. I England har man således flere
steder længe haft et generelt forbud mod brugen af små
blyhagl (større end 0.06 gram) og større blylodder
(mindre end 28,54 gram). Dette af hensyn til ikke mindst de ande-
og vadefugle, som har vist sig at kunne optage bly i større
mængder via efterladte eller mistede fiskeredskaber.
I USA kæmpes der også på blyfronten. Således
har der i staten Minnesota netop været stillet et lovforslag
om forbud mod mindre blyredskaber - et forslag, der dog blev
nedstemt i første omgang. Det menes imidlertid, at lovforslaget
kan være startskuddet til en ny kampagne mod brugen af
bly. Senator Yvonne Prettner Solon udtaler i hvert fald, "at
sagen stadig kører, og at de gode borgere i Minnesota
blot skal kunne overbevise administrationen om det fornuftige
i et forbud mod bly".
Lad os håbe, at det lykkes
dem, og at andre stater og lande vil følge Danmarks gode
eksempel. Det nytter i længden ikke at være bagstræberisk,
når alle kan se det fornuftige i et blyforbud.
20. juni 2006
© Steen Ulnits
EU straffer medlemslande for overfiskeri
Storbritannien og Irland mister
stor del af deres makrelkvote efter ulovligt fiskeri. Danske
fiskere derimod fangede i fjor mindre end kvoten, og det udløser
9.000 ton ekstra i år.
Britiske forbrugere kommer derfor
til at kigge langt efter makrel i fiskehandlerens vindue sidst
på året. EU-Kommissionen har nemlig skåret
næsten en fjerdedel af den mængde makrel, landets
fiskere i år har fået tildelt af EU. Det er sket,
efter at fiskerimyndighederne ved store razziaer har afsløret
et omfattende ulovligt fiskeri sidste år. Også irske
fiskere har fisket ulovligt i stor stil.
Kommissionens årlige regnskab
over EU-landenes fiskekvoter viser, at Storbritannien mister
38.557 ton makrel på grund af ulovligt overfiskeri, mens
Irland mister 6.578 ton af sin makrelkvote.
Danske fiskere har til sammenligning
opført sig rigtig pænt. I alt trækkes der
58 ton fra dette års makrelkvote - for at beskytte bestanden.
Til gengæld får Danmark overført 9.000 ton
af forskellige fiskerarter, hvor fiskerne ikke brugte kvoten
op.
Man må sige, at EU her
har svunget den pædagogiske taktstok. Vi må så
bare håbe, at det hjælper - at fiskerne ikke er uden
for pædagogisk rækkevidde...
- For hvad hjælper mindre
fiskekvoter, hvis der ingen kontrol er og fiskerne bare fortsætter
overfiskeriet?
13. juni 2006
© Steen Ulnits
Økosalg boomer
Salget af økologiske varer
i Danmark boomer. De økologiske varer udgør nu
3,5 procent af det samlede fødevaresalg i Danmark, og
det er en kraftig stigning i forhold til tidligere år,
fortæller miljøchef i Coop Danmark, Katrine Milman.
"I år er omsætningen på økologiske
varer steget med 13 procent, mens salget i 2005 steg med 6 procent,"
siger hun til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Ifølge tal fra Danmarks
Statistik har danskernes forbrug af økologiske varer ellers
ligget stabilt mellem 1998 og 2004, men nu er udviklingen altså
vendt. Det er mest de økologiske mejeriprodukter, der
ryger med hjem i køleskabet, mens vi ikke i samme grad
har taget økologiske kødprodukter til os. Endnu
da.
13. juni 2006
© Steen Ulnits
Landmænd i psykisk krise
Naboerne til svinefarmene kæmper
især med kvalme, hovedpine og allergi, mens stadig flere
landmænd får depressioner og må behandles medicinsk
og hos psykolog, ikke mindst når de kommer på kant
med naboerne.
Det viser meldinger og undersøgelser
fra landboforeningerne, Arbejdsmiljøinstituttet, Center
for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Landsforeningen for
Gylleramte, skriver dagbladet Politiken."Mange landmænd
mister gejsten efter at være blevet ugleset i deres landsby",
siger Susanne Sander, socialkonsulent for Landbo Fyn, Landbo
Nord og andre landboforeninger i Jylland.
Ifølge Sander hader landmænd
bøvl og uvenskab, så hvis de i forvejen er stressede
over renteudgifter, personalemangel og andre problemer med bedriften,
kan en lokal konflikt om gylle og lugtgener ramme hårdt.
Især hvis deres børn også inddrages og for
eksempel bliver drillet i skolen.
At landmanden i dag bliver nedslidt
psykisk snarere end fysisk bekræftes af den nye undersøgelse
"Under åben himmel" fra CASA. 2-3 procent lider
af alvorlig stress og har symptomer som ondt i maven, trykken
for brystet og koncentrationsbesvær.
"Vi har haft møder
med omkring 1.000 landmænd rundt om i landet, og det er
klart vores indtryk, at problemet er stigende", siger Nadia El-Salanti, en af forfatterne
til CASA-rapporten.
Meldingerne om de flere sygdomstilfælde
kommer pudsigt nok på et tidspunkt, da antallet af klager
over svinefarme falder i Naturklagenævnet. - Måske
sagens alvor først nu er ved at gå op for landmændene
selv?
13. juni 2006
© Steen Ulnits
Grænseoverskridende ørreder
Naturen kender og accepterer
som bekendt ingen landegrænser - ingen tilfældige
streger trukket på et menneskeskabt kort. Det har ørrederne
i Krusåen nær Kruså ved den dansk-tyske grænse
længe vidst. Åen løber nemlig i en 7,5 km
lang tunneldal, der strækker sig fra Flensborg Fjord og
ind i landet på begge sider af grænsen.
I grænselandet kan man
heldigvis samarbejde - også hvad vandløb og ørreder
angår. I hvert fald har man for nylig indviet et stort
naturgenopretningsprojekt, der blev skudt i gang i 2003, og som
nu - tre år og ni millioner kroner senere - står
færdigt. Indvielsen skete på industrimuseet i Kobbermølle,
hvor en ny fisketrape står klar til at modtage de grænseoverskridende
ørreder på deres vej op og ned ad Krusåen.
I forbindelse med indvielsen blev der udsat 1.000 små ørreder
af diverse honoratiores, som har været involveret i naturgenopretningsprojektet.
Projektet er gennemført
som et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt og Stiftung
Naturschutz Schleswig-Holstein, der har været tovholdere
i projektet, og en lang række andre instanser på
begge sider af grænsen. Fra dansk hold har det været
Bov Kommune, Skov- og Naturstyrelsen ved Gråsten Statsskovdistrikt
samt Direktoratet for FødevareErhverv i Tønder.
Tyskerne stillede tilsvarende op med Gemeinde Harrislee, Ministerium
für Landwitschaft, Umwelt und landliche Räume des Landes
Schleswig-Holstein, Kreis Schleswig-Flensburg og endelig Wasser-
und Bodenverband Flensburger Innenförde. Alle nævnt
- ingen glemt!
8. juni 2006
© Steen Ulnits
Blokade af Trolling-Træf
i Tejn
En halv snes erhvervsfiskere
blokerede lørdag morgen havnen i Tejn, hvor der afholdtes
trolling-træf for lakseglade lystfiskere fra nær
og fjern. Blokaden skulle forhindre de 235 både, som deltager
i trolling-træffet, i at stævne ud på Østersøens
vand.
De bornholmske erhvervsfiskere
demonstrerer, da de er utilfredse med, at de ikke selv har lov
at fiske laks. Det oplyser TV 2 Bornholm. Demonstrationen er
i første omgang vendt mod myndighederne, som har udstedt
forbuddet mod erhvervsfiskeri efter laksene, men rammer i stedet
de cirka 600 mand, som deltager i konkurrencen.
De 600 mand bemander 235 tilmeldte
både, som troller efter laks ud for Bornholm. De bidrager
hvert år til øens betrængte økonomi
med adskillige millioner. Modsat erhvervsfiskerne, som i stedet
koster samfundet penge til alskens støtteordninger, og
som med deres uselektive fiskeri er ved at trække tæppet
væk under de sidste oprindelige østersølaks.
10. maj 2006
© Steen Ulnits
- Festen er forbi nu...
...ja, den nærmest fløj
afsted. Det kunne man
fristes til at fortsætte med - i hvert fald hvis man er
til C. V. Jørgensens musik og hans spændende tekster!
Sangen fra de varme lande kommer
denne gang fra det højt besungne danske landbrug, hvis
gældsætning nu slår alle rekorder. Landbrugets
totale gæld voksede i 2005 med 22 mia. kr., hvilket er
den hidtil største forøgelse af gælden på
et enkelt år. Erhvervets samlede gæld når dermed
op på 242 mia. kr.
Dansk Landbrug finder udviklingen
bekymrende. Det gør i hvert fald formanden for de danske
svineproducenter, Torben Poulsen:
"Gælden tordner
i vejret, mens salgspriserne for vores produkter falder. Trods
dårlig indtjening har vi haft mulighed for at blive ved
med at låne penge, fordi vores jord og ejendomme stiger
i værdi. Men i længden er det altså ikke sundt
at overleve ved at spise mursten. Det var sundere, hvis der var
en fornuftig indtjening på den basale drift af landbrugene", siger Torben Poulsen og fortsætter:
"Indtjeningen står ikke mål med risikoen
i vores erhverv. Vi skylder 242 mia. kr. og tjener omkring tre
mia. kr. Det er ude af balance".
Dansk Landbrug har beregnet,
at en rentestigning på blot 1 pct. vil koste erhvervet
1,4 mia. kr. Dansk Landbrug konkluderer imidlertid også,
at landmændene har været så dygtige til at
udnytte de nye lånetyper, at erhvervets renteudgifter er
fastholdt på omkring 12 mia. kr. - trods den rekordstore
stigning i gælden på 22 mia. kr.
Men udviklingen fortæller
klart, at landbrugerne selv har placeret sig i den gældsfælde,
de nu sidder i. En gældsfælde, de bruger til at retfærdiggøre
den nuværende udbytning af naturen med - med forurenet
grundvand og forringet vandmiljø til følge. Altsammen
forårsaget af den intensive og industrialiserede danske
landbrugsdrift, som på det seneste har meldt om et stigende
antal depressioner og en høj grad af udbrændthed
blandt sine udøvere.
Det tror da pokker, når
den enkelte landmand jo udmærket ved, hvad hans aktiviteter
betyder for miljøet. Når det er Døden, man
ser ude på de i forvejen overgødskede marker med
sin megastore gyllespreder. Det må være svært
at leve med for den enkelte landmand - hvis han altså har
moral i livet og alligevel fortsætter ødelægelserne.
Hvis han ikke i stedet ønsker at overgå til det
mere skånsomme økologiske landbrug.
For brød skal der jo trods
alt stadig på bordet - på landmandens eget og vi
andres. En udvikling, vi alle kan støtte ved altid at
købe økologisk - trods de højere priser.
Til gengæld kan vi så
nyde maden med god samvittighed - uden at få en dårlig
smag af gylle og pesticider i munden.
7. maj 2006
© Steen Ulnits
Sidste nyt:
Spildolie i gyllesprederen...
Dagbladet JydskeVestkysten
har talt med flere maskinstationer, som fortæller, at det
er et helt almindeligt at hælde diesel eller spildolie
i gyllen, så den ikke skummer. Ofte har landmændene
selv gjort det, før maskinstationen kommer for at tømme
tanken.
- Når gyllen ikke skummer,
kan der være mere i vores vogne, og vi skal køre
færre ture, så landmanden sparer en del ture, siger en anonym leder af en maskinstation
i Ringkjøbing Amt.
Det er ulovligt at tilsætte mineralsk olie til gyllen,
fordi der er tale om miljøfarligt affald. Men ifølge
JydskeVestkystens oplysninger er 100 liter diesel- eller spildolie
til en gylletank på en million liter ikke unormalt. Landbrugets
rådgivningscenter i Skejby anbefaler derfor vegetabilsk
olie, som ikke er miljøfarligt. Men her kender man også
til, at det i stedet er spildolie fra landmandens maskiner, der
havner i gyllen:
- Det er jo også en
måde at skaffe sig af med det miljøfarlige affald
på, men det er ulovligt.
To ud af tre svineproducenter
er repræsenteret i Danske Svineproducenter, hvor oplysningen
ikke falder i god jord:
- De dér tricks går
de ikke og fortæller mig om, men det er noget svineri og
ulovligt, siger direktør
i foreningen, Hans Aarestrup.
- Jeg er bekendt med, at hvis
man har problemer med, at gyllen skummer, kan man bruge en deciliter
eller to i en stor gylletank, og det virker skumdæmpende.
Men hvis det vurderes at være et miljømæssigt
problem, skal vi naturligvis standse det, forklarer Peter Gæmelke, præsident
for Landbrugsraadet, til Ritzau.
De radikale politikere er rasende
over nyheden:
- Landbrugets top må
sammen med miljøminister Connie Hedegaard sikre øjeblikkeligt
stop for udspredning af spild- og dieselolie på markerne,
hvis ikke enhver tiltro til dialog med erhvervet skal forsvinde, siger Det Radikale Venstres miljøordfører,
Johs. Poulsen i en pressemeddelelse.
- Landbruget må allerede
i dag tage skridt til selvjustits, så de brodne kar ikke
ødelægger enhver fremtid for erhvervet. Spildolie
på marker er miljøkriminalitet af den værste
skuffe. Det må og skal stoppe, understreger miljøordføreren.
- Konsekvensen af denne praksis
må ellers være, at landbrugsjord behandles på
samme måde som parcelhusgrunde med olieforurening. Nemlig
karakteriseres som giftgrunde,
slutter Johs. Poulsen, der vil rejse sagen over for ministeren,
hvis ikke landbrugets organisationer udsteder garantier for fremtiden.
Endnu engang har landbruget og
især svinebønderne dokumenteret, at de er hamrende
ligeglade med miljøet - at det blot gælder om at
komme af med gyllen hurtigst og billigst muligt. Som en god bekendt
så rammende har udtrykt det:
- Problemet er ikke Danmarks
25 millioner grise. Det er i stedet de 5.000 svin, som holder
dem...
7. maj 2006
© Steen Ulnits
Gylle i Lindenborg Å
Et stort gylleudslip på
en gård i Gravlev i Nordjylland truer netop nu med at løbe
ud i Lindenborg Å, der er kendt som et af Danmarks bedste
havørredvande.
Op mod én million liter
gylle løb ud på jorden på gårdejer Pindstrups
svinefarm ved Gravlev, da en landbrugsmedarbejder angiveligt
faldt i søvn under arbejdet og overså, at gyllen
løb over, da den skulle pumpes fra én gylletank
til en anden. Gyllen fortsatte ned over engen og ud i åen,
hvor den truede med at dræbe alt fiskeliv.
Uheldet blev opdaget klokken
halv otte i morges, og både Beredskabscenter Støvring,
miljøteknikerne i Nordjyllands Amt samt det lokale politi
arbejder i øjeblikket på at begrænse skaderne
efter gylleudslippet. Man regner med, at arbejdet fortsættes
weekend'en igennem, og håber på, at åens ørreder
er sluppet med skrækken i denne omgang.
Endnu en gang er det dokumenteret,
at landbruget ikke formår at styre de store gyllemængder,
som den gigantiske danske svineavl medfører. Slendrian
med den for miljøet dødbringende, men for landbrugerne
indbringende gylle...
28. april 2006
© Steen Ulnits
Ulovligheder ved Udbyhøj
Udbyhøj hedder den yderste
smalle del af Randers Fjord. Her skal samtlige laks og havørreder
på vej til og fra Gudenåen igennem en sand spidsrod
af lovlige og ikke mindst ulovlige garn, som naturligt nok bringer
sindene i kog. Her et indlæg fra Henrik Leth, der deltager
i slaget fra første række:
"Under de første
dage af Irak krigen så vi på TV ministeren, der benægtede
alle kendsgerninger. Samtidig med, at de amerikanske kampvogne
kørte rundt i Bagdads gader, fortalte ministeren, at fjenden
var slået og på tilbagetog. Ministeren blev kendt
som Komiske Ali.
Når havnefoged Niels
Hansen og andre fra Udbyhøj og omegn vedholdende fastholder,
at der ikke garnfiskes ulovligt på fjorden og i fjordmundingen,
kommer jeg - med et smil på læben - uvægerligt
til at tænke på den sjove irakiske minister. Smilet
forvinder imidlertid, når jeg tænker på de
småbøder, som vanker til personer, der fisker ulovligt
med deres garn.
At der fiskes ulovligt på
fjorden er en kendsgerning, der bl.a. er dokumenteret ved følgende
overskrifter fra den lokale dagspresse: "28 garn kontrolleret
- 22 blev konfiskeret". "Inspektionen gør stadig
stor fangst ved Udbyhøj". "Masser af ulovlige
garn ved Udbyhøj".
I oktober var den også
gal. Her blev der ved en aktion kontrolleret 45 garn mellem Mellerup
og Grund fjord, 27 af dem blev konfiskeret. Noget kunne tyde
på at Fiskerikontrollens aktioner kun har afsløret
toppen af isbjerget. Jo mere kontrol, des flere ulovlige garn!
Mere kontrol og højere
bøder er helt nødvendigt. Jeg er imidlertid også
sikker på, at det også ville være lønsomt
at sætte fokus på piratfiskernes afsætning
af de sorte fisk. Hvem køber dem? Hvordan er det organiseret?
Samtidig kunne man kikke nærmere på syndernes indkomstforhold
og fx tjekke om der er tale om svindel med dagpenge og pensioner.
Henrik Leth, brakvand.dk"
Interesserede kan læse
mere og følge debatten på denne adresse: http://www.blogger.dk/leth/indlaeg.asp?IndlaegID=6471
28. april 2006
© Steen Ulnits
- Kalø Vig eller Kalø
Lig?
Kalø Vig er kendt blandt
sportsfiskere for sit gode havørredfiskeri, og Kalø
Vig er berømt i turistkredse for sin naturskønhed.
Sejlerne elsker vigen, og historikerne holder af området,
der har haft stor betydning for Danmarks historie.
Således var det på
Kalø Slot, at den svenske kong Gustav Vasa i 1500-tallet
sad fanget. Uheldigvis flygtede han og vendte hjem til Sverige,
hvor han siden permanent fordrev danskerne fra Skåne, Halland
og Blekinge. Havde vi dengang passet lidt bedre på den
svenske konge, havde disse områder måske stadig været
på danske hænder...
Ikke mere historiesnak. Sagen
er nemlig langt alvorligere end som så. Studstrupværket,
som leverer energi til hele det østjyske område,
planlægger nemlig opførelsen af nyt stort bioethanolanlæg.
Og det kan få alvorlige konsekvenser for Kalø Vig,
som værket ligger lige ud til. Elsam, der ejer Studstrupværket,
har nemlig søgt om tilladelse til årlig udledning
af ikke mindre end 5,84 tons kvælstof og 1,095
ton fosfor til Kalø Vig.
Problemet er, at netop Kalø
Vig i forvejen er hårdt belastet:
"Kalø Vig er en
følsom recipient og er udlagt med skærpet målsætning.
Denne målsætning er ikke opfyldt på grund af
hyppige og meget omfattende iltsvind, der skader dyre- og plantelivet.
Det vurderes derfor, at yderligere tilførsel af kvælstof
og fosfor helt bør undgås", udtaler man
fra Århus Amts Miljøkontor.
Lokale beboere ned til Kalø
Vig frygter også for vandmiljøet:
"At smide så meget
ud i en bugt, der i forvejen lider skindøden, er helt
urimeligt. I de seneste år har der været så
massive problemer med iltsvind i bugten, at det (det nye bioethanolanlæg, red.)meget
vel kan blive det, som slår det sidste dyreliv ihjel".
Det er ikke det nuværende
Århus Amt, som skal miljøgodkende anlægget.
Amtet nedlægges jo per 1. januar 2007, og så er det
i stedet op til den nye Århus Storkommune at se på
ansøgningen. Og det kan man meget vel være betænkelig
ved - i hvert fald set med miljøets øjne.
Grænserne mellem amt og
kommunes syn på miljøet og forurening af samme blev
nemlig trukket endog meget tydeligt op i 2002, hvor der skete
et massivt udslip af gylle fra Århus kommunes biogasanlæg
ved Spørring nord for Århus. Århus kommune,
som er ansvarlig for den daglige drift, meddelte efterfølgende,
at der "blot" var sluppet 15 tons gylle ud i Spørring
Å. Århus Amt, som har det overordnede ansvar og tilsynspligten,
konkluderede i stedet, at udslippet var på hele 172 tons
gylle. Godt og vel ti gange så meget...
Interesserede kan læse
meget mere om dette i min bog "Fisken, Vandet & Verden"
fra 2003 på Branner og Korch.
Resultatet af forureningen blev
- uanset udledningens størrelse - en reduktion i Lilleåens
ørredbestand på 50-80%. Og da Lilleåen leverer
mere end halvdelen af alle de havørreder, som stammer
fra Gudenåen, ser man problemets størrelse - og
faren ved kommunernes miljøtilsyn i stedet for amternes.
- Så måske Kalø
Vig fremover i stedet skal hedde "Kalø Lig"...?
27. april 2006
© Steen Ulnits
Svineproducent køber ulovlig
antibiotika i Tyskland
En svineproducent på Lolland
indrømmede for nylig i retten, at han har købt
25 kilo af stoffet tetracyklin ulovligt gennem en kollega
i Tyskland. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.
Ved en ransagning på gården
den 7. maj 2003 fandt fødevareregionen og politiet tetracyklinen
gemt i en ventilationsskakt, og efterfølgende indrømmede
svineproducenten så det ulovlige indkøb.
Tetracyklin er et antibiotikum,
der siden 1995 kun har måttet skaffes fra en dyrlæge
på recept . Svineproducenten afviste dog alle andre tiltale
punkter - eksempelvis, at han skulle have givet sine grise hormonet
prostaglandin, som kun må gives af dyrlæger.
Han benægtede også, at han skulle have 43 10-liters
dunke af det ulovlige ukrudtsmiddel Arelon stående.
Danske landmænd er bestemt
ikke appelsinfri...
20. april 2006
© Steen Ulnits
Kaviar er hva' vi har...
... i hvert fald et lille stykke
tid endnu. Måske varer det ikke længe, førend
Belugastøren kommer på listen over uddøde
og udryddede arter...
I hvert fald er det et faktum,
at den berømte sorte Beluga-kaviar fra Rusland nu er det
halve af sin egen vægt værd i guld på flere
af verdens markeder. Således har prisen i USA har netop
rundet 250 dollars (godt 1.500 kr.) pr. ounce, svarende til 28,54
gram - omkring det halve af guldprisen på verdensmarkedet.
Baggrunden for de seneste års
prisstigninger er naturligvis, at den efterspurgte delikatesse
bliver stadig vanskeligere at få fat i. Bestanden af Belugastøren,
som kan blive op til seks meter lang og veje næsten 800
kilo, i Det Kaspiske Hav er faldet med 90 pct. siden 1970'erne
- på grund af overfiskning, ulovligt fiskeri og forurening
af havet.
FN har derfor bebudet et midlertidigt
stop for eksporten af al kaspisk fiskerogn for at beskytte den
truede stør. I mange lande verden over er kaviarlagrene
nu ved at være i bund, og i USA vil det formentlig være
umuligt at opdrive ægte kaviar i de næste 15 måneder
- i hvert fald på lovlig vis. Det vurderer indehaveren
af luksusrestauranten Caviar Russe i New York, David Magnotta,
over for nyhedsbureauet Bloomberg.
Den amerikanske vildtforvaltning,
hvorunder også fiskene hører, forbød i september
sidste år al videre import af Beluga-kaviar fra Det Kaspiske
Hav. Dette i protest mod det voldsomme fald i størbestanden.
Alligevel forventes det, at eksporten genoptages senere på
året - dog på et lavere niveau end før.
20. april 2006
© Steen Ulnits
Ekstra fisk til engelske floder
The Environment Agency (EA, den
engelske miljøstyrelse) planlægger at forøge
mængden af fisk i engelske og walisiske floder. Dels af
hensyn til miljøet, men i lige så høj grad
af hensyn til økonomien.
Ifølge EA er lystfiskeri
en af de mest populære fritidsbeskæftigelser i England,
hvor op mod 4 mio. mennesker sidste år tog ud med fiskestangen.
Lystfiskeriet skaber 20.000 årlige fuldtidsjobs og omsætter
for 3 milliarder engelske pund hvert år i de lokale økonomier.
Samtidig har det en gavnlig effekt på kriminaliteten blandt
unge.
I England er det sådan,
at alle over 12 år skal løse et statsligt fisketegn
for at måtte fiske efter laks, ørreder, ål
og andre ferskvandsfisk i engelske og walisiske floder. Det er
penge herfra, som EA bruger til at forbedre vandløb og
fiskebestande med. EA's strategi bygger på et initiativ
fra Wales og har som mål at øge antallet af fisk
i floderne inden år 2011.
"Lystfiskeri er andet
og mere end blot fisk og fiskeri. Vort arbejde har stor betydning
for lokale økonomier i både England og Wales", siger Dafydd Evans, chef for fiskeriforvaltningen.
"Lystfiskeriet skaber
arbejde og velstand, forlænger turistsæsonen og skaber
omsætning for restauranter, pubber, butikker, kroer og
hoteller", fortsætter
han. "Endelig har lystfiskeri vist sig at have en markant
positiv virkning på den sociale opførsel hos dets
udøvere."
I et program fra Rowheath Park
i Birmingham, som blev lanceret for tre år siden, introducerede
man unge kriminelle for lystfiskeriet. "Get hooked on fishing"
hed programet meget rammende. 98% af de kriminelle, som
deltog i programmet og begyndte at fiske, har ikke begået
kriminalitet siden. Det er svært at sætte tal på
værdien af det sidste, men det drejer sig om mange penge
sparet i kriminalforsorgen. Rigtig mange.
20. april 2006
© Steen Ulnits
Donau drukner dusinvis
... af mennesker i Rumænien.
Den mægtige Donau er på sit højeste niveau
i dette fattige land siden 1895, og yderligere fire floder i
Østeuropa har nu også nået faretruende højder.
Det skriver BBC.
Adskillige er druknet på
Balkan, og oversvømmelserne har i tilgift ødelagt
byer, veje og landbrugsområder. Militære styrker
og civile redningshold forsøger sammen at bygge dæmninger
og barrikader med sandsække mod de stigende vandmængder.
Men det ser ud til at være forgæves mange steder,
hvor oversvømmelserne nu fortsætter på anden
uge. "Vi kan ikke gøre andet end at bede til Gud
og håbe på, at alt ender nogenlunde lykkeligt,"
siger Ivana Dulic Markovice, landbrugsminister i Serbien, til
BBC.
De voldsomme oversvømmelser
skyldes dels nedbør i lavlandet og snesmeltning fra bjergene,
men problemet er i høj grad også menneskeskabt.
Igennem det sidste århundrede har mennesker i oplandet
til Sydeuropas store floder bygget diger og dæmninger,
så floderne ikke længere kan gå over deres
bredder. Samtidig har man asfalteret store arealer og bebygget
andre, som alle drænes for regn og smeltevand, der siden
ledes ud i de inddigede floder - i stedet for som tidligere langsomt
at sive ned i undergrunden og herfra ud i floderne.
Europas store floder kvitterer
altså nu med at gå over både deres egne bredder
og de menneskeskabte diger. Vi ligger, som vi selv har redt,
kunne man fristes til at sige...
17. april 2006
© Steen Ulnits
Bakterier mod drivhuseffekten
Vi oplever i disse år en
global opvarmning, som for en stor dels vedkommende skyldes udledning
af kuldioxid og diverse menneskeskabte drivhusgasser. Men også
det naturligt forekommende stof methan spiller en stor rolle.
Methan virker kraftigere end kuldioxid på atmosfærens
drivhuseffekt, men nedbrydes til gengæld hurtigere. Methan
bidrager samlet med ca. 20 pct. af den menneskeskabte forøgelse
af drivhuseffekten.
Methan findes naturligt i atmosfæren
i små koncentrationer. Det meste stammer fra nedbrydning
af organisk materiale i moser og sumpområder, hvor der
ikke er ilt til stede. I havbunden og i den permafrosne tundra
i Arktis findes der kolossale lagre af methan. Store mængder
vil muligvis kunne frigives herfra, hvis tundraen på grund
af den globale opvarmning begynder at tø eller temperaturen
på havbunden stiger. Det vil i så fald bidrage til
en yderligere opvarmning af jorden.
Det menneskeskabte udslip af
methan skyldes først og fremmest landbruget. Methan frigives
især, når køer og andre drøvtyggende
husdyr prutter. Men også lossepladser producerer metan,
når organisk materiale nedbrydes af mikroorganismer under
iltfri forhold.
Den hollandske mikrobiolog, professor
Marc Strous fra Radboud Universitet i byen Njmegen, siger nu
til det nationale hollandske nyhedsbureau, at han har opdaget
en bakterie, som er i stand til at nedbryde drivhusgassen methan.
Den unikke bakterie er blevet opdaget i mudderet i de hollandske
kanaler, hvor bakterien absorberer nitrat for at kunne nedbryde
metan.
Strous siger, at verden har jagtet
denne mikrobe i mere end 50 år. Han forklarer, at man hidtil
har regnet den involverede mikrobiologiske proces for umulig,
men han mener nu, at den sandsynligvis finder sted i floder og
kanaler over hele verden. Ifølge den hollandske professors
undersøgelser vil bakterien sandsynligvis kunne bruges
til biologisk rensning af spildevand, og Strous beskriver sin
opdagelse som et vigtigt første skridt på vejen.
17. april 2006
© Steen Ulnits
Søvarme i vinterkulden
Her midt i vinterkulden er det
rart at vide, at selv den koldeste sø kan levere varme
til danske hjem.
Vand er som bekendt en god varmebuffer,
der holder langt bedre på varmen end luften, der så
til gengæld varmes hurtigere op. Det betyder i al sin enkelhed,
at vandet har oplagret en masse varmeenergi, når luften
for længst har mistet al sin. Dette forhold kan nu udnyttes
på samme måde, som man længe har kunnet udnytte
jordvarmen - via en varmeveksler, der trækker den overskydende
energi ud af systemet.
Danmark har netop fået
miljøgodkendt det første søvarmeanlæg,
som via slanger i søbunden kan pumpe varmere væske
fra søslangen op i den koldere luft, hvor varmen så
kan udvindes via en moderne varmeveksler. Det kræver blot,
at væsken i slangen er koldere end vandet i søen
- og nogle få grader varmere, når den pumpes tilbage
fra søen igen.
Effekten i det nye søvarmeanlæg
rapporteres at være op mod fire gange så stor som
i almindelig elvarme. Det godkendte anlæg bruger 350 meter
slange, hvoraf de 300 meter er nedgravet i bunden på en
knap 3 hektar stor gammel grusgrav, der er op til 4 meter dyb.
Investeringen forventes at halvere elregningen og have tjent
sig selv hjem på ti år. Da systemets levetid anslås
til 20 år, må det siges på sigt at være
en god forretning.
Rent miljømæssigt
er der dog stadig forbehold. Dels skal slanges graves ned på
så dybt vand, at man ikke risikerer frostsprængning
og deraf følgende lækage af miljøskadelig
alkohol til søen. Og dels skal slangen af en dykker fastgøres
til bunden med store cementsten. Søvarmeanlæg er
således noget, der kræver godkendelse fra de lokale
miljømyndigheder - noget, der givet vil blive lettere
i de kommende storkommuner end i dagens amter...
9. april 2006
© Steen Ulnits
Venstre og Vesselbo viser Vejen
- til værre Vandløb...
Venstre kom til magten efter
en snedig plan, hvor man udadtil viste en langt grønnere
profil, end man indadtil havde planer om at efterleve - når
man vel var kommet til magten. Vi ser jo alle lystfiskeren Uffe
Ellemann som en miljøets mand, og det var som bekendt
ham, der stod bag Venstres grønnere profil, da han endnu
sad på magten.
Men det gør han ikke længere,
og Venstre viser nu sit sande, grimme ansigt, der holder til
inde på Akselborg - landbrugets velbefæstede højborg
lukt i Københavns bymidte. Efter at Venstre er kommet
til magten med Anders Fogh Rasmussen ved roret, er der kommet
helt anderledes boller på suppen. Nu spares der på
alt, som blot smager eller lugter det mindste af miljø
- alt, der kunne tænkes at genere eller lægge hindringer
i vejen for det højt besungne danske landbrug, Venstres
fundamentalistiske kernevælgere.
Man har ganske vist sat et pretty
face til at styre miljøet udadtil - i form af konservative
Connie Hedegaard - men hun er efter alt at dømme blot
sat til at pynte på facaden, så de mange besparelser
glider lettere ned. Bag facaden er det stadig folk som tidligere
miljøminister Hans Chr. Schmidt og nuværende miljøpolitisk
ordfører Eyvind Vesselbo - begge Venstre - der lægger
kursen og tromler besparelserne på miljøområdet
igennem.
Hvis man vil vide, hvordan der
virkelig tænkes og planlægges i Venstre, er Landbrugsavisen
et godt sted at starte. Har taler danske landbrugere ud og viser
deres sande jeg. En identitet, der med sikkerhed ville skræmme
rigtig mange af Venstres byvælgere langt væk fra
partiet, hvis de vidste, hvad deres liberale stemmer rent faktisk
bruges til. De byvælgere, som Venstre fik kapret i Uffe
Ellemanns mere miljøvenlige tid.
Senest har Eyvind Vesselbo den
25. marts til Landbrugsavisen udtalt følgende om fremtiden
for de hårdt prøvede danske vandløb, der
af landbruget blot betragtes som afledningskanaler for de overgødskede
marker:
"Det er et helt uacceptabelt
spil mod dansk landbrug, at man ikke gider høre efter,
når landbruget igen og igen siger: Vi kan ikke dyrke jorden
på grund af oversvømmelser. Miljødebatten
kører på følelser, ikke på fakta, og
det ser jo romantisk ud, at der stikker en hel masse vækster
op ved et vandløb. Men faktisk er det ikke til gavn for
miljøet. Grøden suger ilten ud af vandet, så
flora og fisk dør. Så det er et latterligt argument,
at den forringede grødeskæring sker af hensyn til
miljøet".
Nu er det næppe første
gang, at Eyvind Vesselbo taler mod bedre vidende - eller måske
endda af ren og skær uvidenhed. Han har åbenbart
helt glemt, at formålet med den mindskede grødeskæring
skyldes to ting: 1) Krav om besparelser på miljøområdet,
stillet af hans egen regering. Samt 2) Behov for tilbageholdelse
af de mange næringsstoffer, som ellers fra markerne vil
blive vasket direkte ud i søer, fjorde og havet, som siden
kvitterer med algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.
Eyvind Vesselbo har også
helt glemt, at det danske samfund hvert år bruger astronomiske
summer på at oprense de vandløb, som landbruget
selv har reguleret og ødelagt. Siden 1995 har amter og
kommuner landet over således brugt langt over 1 milliard
danske skattekroner på at rense åerne op, så
landbruget fortsat kan bruge dem til afvanding af deres marker.
Vesselbo har også glemt,
at selvsamme landbrug leverer op mod 80% af al det kvælstof,
der hvert år tilføres Mariager Fjord - som jo allerede
er afgået ved kvælningsdøden en enkelt gang
i 1997.
Interesserede kan læse
meget mere om dette i min bog "Fisken, Vandet og Verden",
der udkom i 2003 på Branner og Korchs forlag.
Jo, Venstre og Vesselbo viser
virkelig vejen - desværre mod værre vandløb...
9. april 2006
© Steen Ulnits
|
