Aktuelt
2. kvartal 2005
Dræbende garn
En mand så søndag morgen
ved ni-tiden en båd drive rundt cirka 200 meter fra kysten
på Feddet lidt syd for Fakse. Manden roede ud til båden
og så, at der ingen var om bord. Der lå noget tøj,
og bådmotoren gik i tomgang. Det skriver Næstved
Tidende.
Falck blev tilkaldt og fandt
efterfølgende frem til den forsvundne mand, som var druknet.
Det viste sig at være en 47-årig mand fra Hårlev
på Sjælland. Han er sandsynligvis druknet under forsøget
på at fjerne noget fiskegarn, der havde viklet sig ind
i skruen på hans båd. Falck fandt i hvert fald søndag
formiddag den druknede drivende omkring en snes meter fra båden
- nøgen og med ansigtet nedad.
Falck registrerede, at der sad
fiskegarn fast i bådens skrue. Det formodes, at manden
har taget sit tøj af og er sprunget i vandet. Efterfølgende
er han så druknet under bestræbelserne på at
få garnet fri af skruen. Vandet er stadig koldt, og det
kan ikke udelukkes, at han har fået et ildebefindende under
sin vandgang.
Endnu en gang har det vist sig,
at de alt, alt for mange garn langs vore kyster er farlige -
ikke kun for fiskene, men ind imellem også for fiskerne.
Og problemet er stort. Det er de færreste motorsejlere,
som ikke på et eller andet tidspunkt har haft et garn i
skruen...
28. juni 2005
© Steen Ulnits
Levende Liner
En ny og levende line er blevet
udviklet på Case Western Reserve University i Cleveland,
Ohio, USA. Den indeholder "phenylene vinylene oligomer"
- et kompliceret kemisk stof , som er fluorescerende under ultraviolet
lys. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige
består i, at linen afgiver flourescerende grønt
lys afhængig af belastningen. Jo større belastning
linen udsættes for, desto mere lyser den op.
Af praktiske årsager ville
det naturligvis være endnu bedre, om man kunne udvikle
en fiskeline, der skiftede farve ved almindeligt dagslys. Universitetets
"Functional Polymer Laboratory" eksperimenterer da
også pt. med diverse mulige stoffer, som kunne have denne
egenskab. Som ville egne sig til brug i fiskeliner.
Kunsten består nu i at
finde den eksakt rigtige blanding, som sikrer, at linen skifter
farve, inden den springer. Når brudstyrken næsten
er nået. Den nye eksperimentalline består af polyethylen
iblandet 0,2% af den nye flourescerende polymer. Sagen kompliceres
af, at også temperaturen påvirker blandingen og dens
farveskift.
28. juni 2005
© Steen Ulnits
PROM spøger stadig...
Knap 10 år efter miljømyndighedernes
tvangslukning af Prom Kemi i Viemose, strømmer regningerne
for oprydningen på den forurenede grund stadig ind.
Årsagen er, at det øverste
lag grundvand under den tidligere kemifabrik er forurenet med
en række giftige kemiske stoffer - med akut risiko for,
at de ender ude i Bøgestrømmen. Derfor må
der gøres noget, forklarer teknisk direktør Svend
W. Jensen fra Storstrøms Amt
"Der skal blandt andet
etableres et renseanlæg på grunden. Det kan, hvis
vi vælger den billigste løsning, blive en regning
på helt op til 30 millioner kroner", siger han.
Men politikerne i amtets teknik-
og miljøudvalg kan også vælge at skubbe problemet
og millionregningen foran sig, når de mødes senere
i dag. Det kan da blive den kommende Region Sjælland, der
må slås med staten om regningen.
Dette vil imidlertid betyde,
at rensningen bliver stærkt forsinket. Så sker der
nemlig formentlig intet på denne side af 2009, hvor staten
har fået lavet de krævede indsatsplaner i forbindelse
med det såkaldte "Vandrammedirektiv" fra EU.
25. juni 2005
© Steen Ulnits
Danske landmænd sviner i
Polen
De stigende miljøkrav
har fået nogle af Danmarks største og mest forurenende
svinebønder til at se sig om efter grønnere græsgange.
De har udvidet eller flyttet produktionen til lande, hvor man
stadig kan svine miljøet til og tjene store penge på
det. Polen er et sådant land, der nu må lide under
de danske svin og deres hærgen.
- Men hvem er det egentlig, som
står bag Poldanor - det danske svineeventyr i Polen? Det
gør såmænd de fleste prominente danske svineavlere,
som har skudt vekslende pengesummer i det stærkt ekspanderende
foretagende. I dag er aktiekapitalen således vokset fra
oprindelig 5 til nu 30 millioner kroner - indbetalt af blandt
andre undervisningsminister
Ulla Tørnæs' (V) mand, Jørgen L. Tørnæs,
der senest gjorde en skidt figur i dagspressen. Det viste sig
nemlig, at han havde ansat ulovlig udenlandsk arbejdskraft på
sin sønderjyske svinefarm.
Men Jørgen L. Tørnæs
er ikke den eneste aktionær med helt tætte forbindelser
til regeringspartierne. Mogens Hovmand, der er bror til nu forhenværende
skatteminister Svend Erik Hovmand (V), har været direktør
i Polen Invest fra 1994 og frem til 2003, og han er fortsat aktionær
i selskabet.
Andre kendte navne er de to fynske
svineproducenter, Erling Lerche-Simonsen og Asger Møller
Hansen. Begge er de blevet anmeldt til politiet for nogle af
de største overtrædelser af landbrugs- og miljøloven
i Danmark. De har nemlig produceret langt flere svin, end de
har tilladelse til.
Tilsammen har de to svineproducenter
fået 4,6 millioner kroner i EU-støtte i 2002 og
2003 - penge, hvoraf nogle siden er investeret i det polske svineri.
20. juni 2005
© Steen Ulnits
Danske svinebønder betaler
ikke en krone i skat
Der tjenes store penge - mange
millioner - på den globaliserede eksport af det danske
svineri. Men trods et imponerende overskud på 130 millioner
kroner betaler Polen Invest A/S - selskabet bag den skandaleramte
danskejede svinefarm i Polen, Poldanor - ikke en krone i skat.
Årsregnskaberne lyder nemlig som følger:
1999:
Overskud: 14.047.000 kroner.
Skatteindbetaling: 117.584 kroner.
2000:
Overskud: 24.666.000 kr.
Skatteindbetaling: 41.248 kr.
2001:
Overskud: 77.670.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.
2002:
Overskud: 8.758.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.
2003:
Overskud: 6.693.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.
Som det tydeligt ses af regnskabstallene,
havde Poldanor lidt problemer de første år, idet
man da måtte betale nogle få tusinde kroner i skat
af de tocifrede millionudbytter af svineriet. Senere fik man
dog styr på dette, så man i dag ikke behøver
betale en krone i skat.
20. juni 2005
© Steen Ulnits
Mere dansk svineri - nu også
i Ukraine og Rusland
Mange af aktionærerne i
Polen Invest A/S er også aktionærer i Ukraine Invest
A/S. Et selskab, som med en aktiekapital på 60 millioner
kroner forbereder en næsten 200 millioner kroner stor investering
i nye svinefarme i Ukraine. Heraf skyder den statsejede IØ-fond
næsten 50 millioner skattekroner ind i henholdsvis aktier
og lån.
Også Ukraine Invest består
af en lukket kreds, hvor kun særligt inviterede får
lov til at investere i selskabet. De velkendte og politianmeldte
fynske svinefarmere Erling Lerche-Simonsen som Asger Møller
Hansen er med i begge selskaber - med investeringer på
samlet 1,3 millioner.
Ukraine Invest A/S har aldrig
betalt hverken skat eller udbytte til sine aktionærer i
de tre år, selskabet har eksisteret.
Den danske forsvarsminister Søren
Gade (V) har for 350.000 kroner aktier i selskabet Russian Pig
Meat, som er i færd med at etablere en stor svinefarm i
Rusland - sikkert for at komme nye miljøkrav fra EU i
forkøbet. Polen er som bekendt medlem af EU - Rusland
ikke.
Det er Fagbladet 3F, der har
kulegravet de danske investeringer i eksport af dansk svineri
til Polen. Et godt stykke detektivarbejde, som afdækker
danske svin og deres hærgen i og uden for Danmark.
Siden 3F's afsløring af
de kolossale åbne gyllelaguner ved Poldanors svinefarme
er kritikken haglet ned over IØ-fonden, som har investeret
danske skattekroner i produktionen - helt uden at forholde sig
kritisk til miljøkonsekvenserne. Men nu er regeringen
jo som bekendt ledet af bondepartiet Venstre, så måske
er det ikke så mærkeligt endda. Det er jo en religionskrig
mere end reel politik, der i disse år udkæmpes i
Danmmark.
"Det minder om en ny
form for imperialisme. Man tromler af sted uden hensyn til de
omkringboende og uden hensyn til den følsomme natur alene
for at tjene så mange penge som muligt". Det mener i hvert fald europaparlamentarikeren
Margrethe Auken (SF). Hun besøgte for nylig nogle af Poldanors
svinefarme for ved selvsyn at konstatere, hvor galt det står
til med den danske eksport af svineri til Polen.
20. juni 2005
© Steen Ulnits
EU-krav koster milliarder til
miljøet
Den ekstra milliard til miljøet,
regeringspartierne har lovet over de næste fire år,
er brugt på forhånd. EU's krav til dansk miljøbeskyttelse
de kommende år er nemlig så store og dyre, at der
næppe er penge tilbage til at skabe flere grønne
områder eller andre rent danske sager, som V og K ellers
lægger op til.
Beregninger og vurderinger fra
konsulentfirmaet Rambøll, Statens Kammeradvokat og Danmarks
Miljøundersøgelser viser, at alene beskyttelsen
af de 254 danske EU-naturområder vil koste op mod en kvart
milliard kroner ekstra årligt de næste ti år.
En af årsagerne er, at
landmænd og andre erhvervsdrivende skal have udbetalt erstatninger,
når der bliver lagt begrænsninger på deres
virksomhed af hensyn til naturen. En anden årsag er, at
myndighederne ikke som hidtil vil kunne slippe af sted med blot
at lade mange naturbeskyttede områder gro til. De skal
fremover også plejes aktivt.
Professor i miljøret på
Københavns Universitet, Peter Pagh, påpeger, at
Danmark i årevis ikke har levet op til EU's naturbeskyttelsesregler.
Dertil kommer fordyrende lovændringer fra i fjor.
"Så beløbet
må derfor være væsentligt højere end
den kvarte milliard om året", som regeringen har stillet til rådighed,
konstaterer professor Pagh.
14. juni 2005
© Steen Ulnits
Miljøminister erkender
dyre EU-krav
Ikke blot naturområderne
skal passes og plejes fremover. Der skal også bruges penge
på at beskytte fugleområder og sikre et bedre miljø
i søer, vandløb, fjorde og have. Endelig skal der
opfyldes krav om partikelfiltre og bedre kemikaliekontrol.
"Der er grund til at
glæde sig over de 250 millioner kroner årligt fra
V og K, men nok er det langtfra." Det siger Poul Henrik Harritz, præsident
for Danmarks Naturfredningsforening.
Miljøminister Connie Hedegaard
medgiver, at det vil koste mange penge at leve op til EU-direktiverne:
"Men alt andet lige bliver der jo samlet flere penge.
Hvis ikke vi gav en ekstra milliard, ville man skulle ordne EU-sagerne
med en mindre samlet miljøpulje", siger hun.
"Der skal nok blive penge
til noget naturgenopretning. Nogle af EU-kravene gælder
først fra 2009, og på nogle områder ved man
jo ikke, hvordan de helt præcist skal håndhæves.
I øvrigt har man i årtier skullet tage hensyn til
EU-krav i budgetterne for dansk miljøpolitik", udtaler ministeren.
På forskningsområdet
er V og K ligeledes blevet beskyldt for at love for meget og
sætte færre penge af, end EU-lovgivning og -målsætninger
alene lægger op til. Altså bliver der i stedet for
den lovede fremgang tale om deciderede tilbageskridt på
de pågældende områder
14. juni 2005
© Steen Ulnits
Norgeslaksen får sig en
5-års puster
I efterhånden flere år
har vor utrættelige lakseven fra Island, Orri Vigfusson
fra North Atlantic Salmon Fund (NASF), kæmpet for at købe
garnfiskerne ud i den store Trondheimsfjord. Det er nemlig her,
de fleste af Norges vigtigste lakseelve udmunder. Verdensberømte
elve som Orkla, Gaula, Nidelv, Stjørdalselv og Verdalselv.
Det er elve, som i mange år
har lidt hårdt under et intensivt laksefiskeri fra fjordmundingen
og dybt ind i den meget lange fjord. Fiskeriet foregår
især med faststående kilenot, men mange laks havner
ligeledes i de såkaldte "makrelgarn", der naturligvis
ikke sættes lovligt efter makreller, men illegalt efter
laks...
Sidste år tog notfiskerne
knap 100 tons laks, som var på vej tilbage til de ovennævnte
elve for at gyde. Oppe i elvene landede sportsfiskerne tilsvarende
godt 50 tons laks.
Nu er det så lykkedes at
få en aftale i stand, hvor 80% af de nuværende notfiskere
købes ud i en 5-års periode. De får 70 norske
kroner kiloet for ikke at fiske laksene, men lade dem slippe
op i elvene, hvor de er mange flere penge værd. Det er
en god forretning for notfiskerne, som typisk kan få op
til 50-60 kroner kiloet for store laks og noget mindre for grilse.
De får således i pose og sæk, idet de dels
får en højere kilopris end ellers - dels helt slipper
for arbejdet med at fange laksene!
Aftalen er kommet i stand med
fødselshjælp fra Orri Vigfusson, der har brugt mange
kræfter og mange egne ressurser på at få etableret
en norsk organisation til etablering af opkøbet. Frikøbet
er baseret på de historiske fangster, som notfiskerne havde
i perioden 1999-2003, hvor de i snit årligt fangede godt
50 tons laks i fjorden. Det betyder, at notfiskerne hvert år
skal kompenseres med 3-4 millioner kroner. Altså sammenlagt
15-20 millioner kroner i løbet af hele 5-års perioden.
En af Trondheimsfjordens notfiskere,
der i snit fanger 3,4 tons laks om året, får således
238.000 norske kroner om året i de næste 5 år.
En lille kvart million om året for ikke at fiske! Han er
glad for aftalen, men pointerer, at man ikke har solgt retten
til at fisken laks i fjorden blot lejet den ud i 5 år.
30. maj 2005
© Steen Ulnits
1 kg lystfiskerlaks lig 1.000
norske kroner
Nu er det op til laksebønderne
ved Trondheimsfjordens elve at skaffe de mange penge til opkøb
af lakserettighederne i fjorden. Orri Vigfusson stiller det første
år med en halv million kroner fra NASF's egen kasse - resten
skal komme fra nordmændene selv. I form af øgede
lejeindtægter, når nu langt flere laks får
mulighed for at vandre op i elvene - op til de mange velkendte
"vald" i de verdenskendte elve.
Interessen for fiskeriet i 2005
er nu meget stor, og det bør kunne resultere i endnu højere
lejeindtægter. Det tror og håber i hvert fald sammenslutningen
"Elvene rundt Trondheimsfjorden", som i den tidligere
professionelle fodboldspiller Vegard Heggem har en kendt profil
i spidsen. Vegard, der tidligere spillede for Liverpool, beskæftiger
sig i dag med udlejning af laksefiskeri på gården
Aunan i Rennebu ved Orkla. Han er overbevist om, at laksestoppet
i fjorden vil medføre betydelige økonomiske gevinster
for lokalsamfundene ved fjorden.
Med det nye lakseopkøb
skulle omkring 80 tons flere laks vandre op i elvene. Lokalt
regner man med, at sportsfiskeriet i elvene tager 30-50% af lakseopgangen.
Det burde således resultere i en fremtidig merfangst til
sportsfiskerne på 25-40 tons laks.
Organisationen "Norske Lakseelver"
mener, at hvert kilogram ekstra laks fanget i elvene vil generere
en lokal omsætning på op mod 1.000 norske kroner.
Hvis antagelserne holder stik, vil den øgede laksefangst
i elvene generere en ekstra omsætning i størrelsesordenen
25-40 millioner kroner. Og heraf skal der så årligt
betales 3-4 millioner kroner i kompensation til notfiskerne.
Det ser ud til, at der er luft
og hold nok i regnestykket - hvis man blot kan få de fornødne
midler frigjort af denne omsætning. I så fald går
den norske vildlaks langt om længe en lysere fremtid i
møde.
Og endnu engang har det vist
sig, at der skal hårde og holdbare økonomiske argumenter
til for at redde en truet art fra udryddelse. Ingen gider gøre
det for dens blå øjnes skyld...
30. maj 2005
© Steen Ulnits
EU: Straftold mod norske tamlaks
EU-kommissionen vedtog for nylig
at indføre en midlertidig straftold mod import af norsk
laks. Baggrunden er, at EU længe har mistænkt Norge
for ulovligt at dumpe priserne på laks - med det ene formål
at presse laksefarmere i Skotland og Irland ud af markedet, som
Norge så kan dominere helt.
I Danmark har fiskebranchen advaret
mod straftolden. Man mener, at den vil true de 2.500 danskere,
som lever af at videreforarbejde de norske laks på deres
vej mod markederne i EU. Parterne arbejder på at indføre
mindstepriser for indførte laks, så producenter
ikke kan dumpe priserne.
Men så længe dette
endnu ikke er en realitet, står straftolden således
ved magt. Norge truer med at indbringe sagen for WTO, Verdenshandelsorganisationen.
15. maj 2005
© Steen Ulnits
EU: Stop for hamstring af miljøgodkendelser
Danmark skal i de kommende år
halvere udledningen af kvælstof for at kunne leve op til
EU's miljøkrav til beskyttelse af vandløb, søer
og fjorde. Det offentlige står da over for store udgifter,
når det skal tilbagekøbe allerede udstedte godkendelser.
Enhedslisten forlanger derfor
nu i Folketinget, at miljøminister Connie Hedegaard (K)
griber ind over for landmænds angivelige hamstring af miljøgodkendelser
fra amterne til at udvide deres svinebesætninger.
Enhedslisten henviser til, at
der i en lang række amter har været en voldsom vækst
i antallet af ansøgninger om miljøgodkendelser
i løbet af den seneste tid. Oppositionen har forgæves
forlangt et midlertidigt stop for nye VVM-godkendelser nær
de naturområder, som skal beskyttes ifølge EU-reglerne.
15. maj 2005
© Steen Ulnits
Sæsonstart i Skjernå
Lørdag den 16. april startede
fiskesæsonen i Skjern Å. I år var både
Prins Richard og Prins Gustav inviteret med til den officielle
åbning. Prins Richard er som bekendt protektor for Dansk
Laksefond og desuden en særdeles engageret lystfisker.
Som altid startede arrangementet
på Bundgaards Hotel i Borris, og forventningerne var store.
Lystfiskerne er nemlig enige om, at forrige sæson var den
bedste laksesæson i mange år. De er også enige
om, at det nok kun er et spørgsmål om tid, førend
der dukker en laks op større end den, der har holdt rekorden
siden 1950'erne - tobakshandler Dinesens fantastiske blanke påskelaks
på 26,5 kg!
Det blev dog kun til en enkelt
laks på premieredagen - en flot blankfisk på 6 kg.
I tilgift til denne enlige svale blev der skønsvis landet
mellem 30 og 50 havørreder samt mistet to tunge fisk,
der meget vel kunne have været laks. Få dage senere
gik en lynende blank 8,5 kg's laks til biddet, så laksen
er definitivt stået op i åen.
Det er nu tilladt at fiske fra
11/2 time før solopgang til 11/2 time efter solnedgang.
Lystfiskerne kunne derfor kaste snøren i vandet fra kl.
halv fire lørdag morgen. Laksesæsonen slutter igen
den 15. september.
4. maj 2005
© Steen Ulnits
Slangen i lakseparadiset
Biologer fra Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) har netop offentliggjort resultatet af deres overvågning
af Skjern Ådal siden genopretningen. Overvågningen
viser, at genopretningen af åen allerede nu har gavnet
naturen. Ikke mindst mange fuglearter stortrives i de nye engområder.
DMU konstaterer også, at der nu er langt bedre forhold
for fisk, padder, insekter og andre smådyr.
Som altid er der en slange i
paradiset. Ved Skjernå hedder den skarven, og denne forhistorisk
udseende sorte fugl holder særlig meget af den laksesmolt,
som i marts-april vandrer ned ad åen, ud gennem fjorden
og nordpå i Atlanterhavet.
Undersøgelser foretaget
af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) viser nemlig, at
skarven tager op mod 90% af de nedtrækkende ungfisk. Hvor
skarven tidligere kun jagtede smolten ude i fjorden, ses de sorte
fugle nu langt oppe i åen. Skov- og Naturstyrelsen har
derfor åbnet mulighed for at begrænse skarven dér,
hvor den gør mest skade på smolten.
Det er især tilfældet
i åmundinger i fjordområder - eksempelvis i Ringkøbing
Fjord ved Skjern Å, hvor laksesmolten har brug for fred
til at bevæge sig ned gennem åsystemet og vænne
sig til det nye miljø i fjorden.
Skov- og Naturstyrelsen har til
formålet udgivet en lille folder, der fortæller om
konflikten mellem skarven og fiskene. Den fortæller også,
hvordan man får dispensation til at fjerne skarverne i
vandløbsmundinger. Folderen kan rekvireres hos Skov- og
Naturstyrelsen eller downloades fra deres hjemmeside www.sns.dk
4. maj 2005
© Steen Ulnits
Fynsk garnpirat fanget
Som tidligere nævnt på
denne side har Danmarks Sportsfiskerforbund etableret en hjemmeside
på adressen www.ulovlige.net. Her kan man anmelde
observationer af ulovlige garn, så lystfiskere over hele
landet kan danne sig et bedre indtryk af, hvor problemet med
ulovlige ørredgarn er størst.
Heldigvis er det ikke kun lystfiskerne,
der læser denne side. Det gør også både
politi og fiskerikontrol. Det har for nylig ført til en
af de mere spektakulære fangster af en ulovlig garnfisker.
Fangsten fandt sted nær
Kerteminde på Nordfyn, hvor både politiet og fiskerikontrollen
ved, at der finder ekstraordinært meget ulovligt garnfiskeri
sted. Politiet var derfor hurtigt ude, da de fredag morgen den
8. april modtog et opkald fra lokale lystfiskere. Disse havde
netop observeret en fisker, der røgtede fire ulovligt
satte garn med 10-15 havørreder i.
Politiet tog først ud
og talte med vidnerne og fandt efterfølgende frem til
fiskeren, der havde lagt sin jolle ved siden af fiskerihavnen.
Da fiskeren så politiet, stak han af i retning mod Lillestrand
med politiet efter sig i bil inde på land. Politiet
kontaktede fiskerikontrollen, som hurtigt rykkede ud og stod
klar til at modtage fiskeren ved Lillestrand.
Da fiskeren indså, at han
ikke kunne komme i land nogetsteds, stak han ud mod midten af
Kerteminde Fjord. Her lå han og sejlede frem og tilbage
i et stykke tid med politiet ventende på den ene
side og fiskerikontrollen på den anden.
Fiskeren ignorerede anråb
fra såvel politi som fiskerikontrol og sejlede så
pludselig mod Munkebo. Undervejs fik han selskab af endnu en
jolle, som var sat i vandet fra Lillestrand. Ude på vandet
læssede fiskeren sine redskaber over i den anden jolle,
hvorefter de to joller sejlede hver sin vej fiskeren mod
Kerteminde og hjælpebåden mod Munkebo. Politi og
fiskerikontrol valgte at følge efter hjælpebåden
for at sikre sig bevismaterialerne.
Først efter to timers
jagt på medhjælperne lykkedes det fiskerikontrollen
at få deres egen båd i vandet, men da var garnjollen
ved at synke. Den tog vand ind på grund af overlæs,
men det lykkedes fiskerikontrollen at få jollen taget på
slæb, inden den sank.
Nu venter så det retslige
efterspil. Såvel fiskeren, der er tidligere erhvervsfisker
og et kendt ansigt hos politiet, som hans medhjælpere kan
forvente store bødestraffe. Ikke alene vil de blive sigtet
for ulovligt fiskeri med både for mange, for lange og ulovligt
placerede garn. Således konfiskerede fiskerikontrollen
hele 28 garn fra fiskeren, der kun må have 3 i båden!
Garnpiraterne vil også
blive sigtet for ikke at efterkomme anråb fra både
politi og fiskerikontrol under aktionen. Og den slags takseres
højt af retten.
Kampen mod de mange ulovlige
garn kan altså nytte når det ulovlige fiskeri
anmeldes. Gør det derfor hver gang!
4. maj 2005
© Steen Ulnits
- Hold op med at fiske, Carter!
Sådan lød opfordringen
til ekspræsident Jimmy Carter, der som bekendt er en ivrig
fluefisker.
En amerikansk dyreværnsforening
ved navn "People for the Ethical Treatment of Animals"
opfordrede først på året ekspræsident
Jimmy Carter til at lægge fiskestangen på hylden.
At plage fisk med stang, line og krog - for sjovs skyld - er
ikke foreneligt med ånden i Nobels fredspris, som Carter
tidligere har modtaget. Mente altså dyrevennerne.
Opfordringen kom, efter at Jimmy
Carter havde optrådt i det populære TV-program "The
Tonight Show". Carter, der var præsident fra 1977
til 1981 og fik Nobels fredspris i 2002, fortalte i programmet
om den smerte, han havde følt, da han krogede sig selv
i hovedet på en fisketur.
"Vi vil bede præsident
Carter om at tænke dette igennem endnu en gang og så
give fiskene fred ved at lade dem blive i vandet, hvor de hører
hjemme", lød det i en pressemeddelelse fra dyrevennerne.
En talsmand for Carter Center
sagde efterfølgende, at centeret ikke kommenterer privat
korrespondance til Jimmy Carter.
4. maj 2005
© Steen Ulnits
|
