Aktuelt
2. kvartal 2004
9 økonomer til 6,7 millioner
Institut for Miljøvurdering,
ledet af kontroversielle Bjørn Lomborg, afholder i disse
dage den meget kritiserede konference med den mediesmarte overskrift
"Copenhagen Consensus".
Kritikken går fra alle
sider på, at Bjørn Lomborg, der selv er økonom,
har sammensat et panel bestående af udelukkende økonomer
til at løse alle verdens miljøproblemer. De skal
give et bud på, hvordan man får mest muligt miljø
ud af et budget på 50 milliarder dollars. Konferencen med
de 9 økonomer koster i alt Danmark 6,7 millioner kroner.
Men ingen tror på, at et
rent panel af økonomer kan komme med noget seriøst
bud på problemet, der er langt mere nuanceret end som så
og omfatter langt mere end blot kroner og ører:
"Jeg tror overhovedet
ikke, at prioriteringslisten fra Copenhagen Consensus er noget,
vi kommer til at kigge på".
Således lød den
fordømmende kommentar fra Poul Nielson, der er EU's udviklings-
og bistandskommissær. Som sådan er han hovedansvarlig
for, at EU hvert år uddeler knap 50 milliarder kroner til
udviklingslande verden over.
Svenske Margit Wallström,
der er miljøkommissær i EU, mener også, at
Lomborgs panel af økonomer er ensidsigt. Især kritiserer
hun, at panelet udelukkende består af økonomer fra
eller med tilknytning til det miljøfjendske og energislugende
USA, hvor Lomborg selv har studeret.
Robert Watson, der i dag er seniorrådgiver
for Verdensbanken, som hvert år udlåner mere end
100 milliarder kroner til U-landene, og som indtil for to år
siden var formand for FN's klimapanel, finder det ligeledes kritisabelt,
at panelet udelukkende består af økonomer:
"Ikke alt kan blive sat
ind i en cost-benefit analyse. Hvordan skal man eksempelvis værdisætte
et menneskeliv? Tilsvarende er der afgørende etiske spørgsmål,
som ofte bliver ignoreret af dem, der ønsker at promovere
cost-benefit analyser. Derfor ville jeg personligt have sat økonomer
sammen med eksperter fra de forskellige områder, da ingen
ligger inde med alle svar og alle informationer. Men grundlæggende
mener jeg, at hjælpen til at løse verdens problemer
først og fremmest kræver en socialpolitisk diskussion".
I FN selv er der dyb skepsis
omkring Copenhagen Consensus og det ensidige panel af økonomer.
Japanske Sakiko Fukuda-Parr, der er direktør for Human
Development Report:
"Problemer som fattigdom
og global opvarmning hænger sammen. Samtidig ved vi, at
hvis vi får uddannet mødrene bedre, får vi
også sundere børn. Alle problemerne i udviklingslandene
hænger sammen, og det er umuligt at sige, hvad der er vigtigst.
Derfor er jeg skeptisk over for overhovedet at bruge cost-benefit
analyser her. Det er problemer, der kun kan løses gennem
en demokratisk diskussion".
Den respekterede chef for FN's
Klimapanel, indiske Rajendra Pachauri, tog for nylig bladet fra
munden og sidstnævnte fuld, da han sammenlignede Bjørn
Lomborgs folkeforførelse og syn på befolkningsgrupper
med ingen ringere end Adolf Hitlers. Pachauri mener ikke, man
som Bjørn Lomborg blot kan ignorere eskimoer og maldivere,
da de er så få og derfor kan undværes, når
og hvis den globale opvarmning fjerner deres lande og livsgrundlag.
Men problemet Bjørn Lomborg
løser måske sig selv. Det mener i hvert fald formanden
for organisationen Levende Hav i et læserbrev i Jyllands-Posten
den 23. maj 2004:
"Han forsvinder med den
varme luft, han vil have os til at glemme alt om".
29. maj 2004
© Steen Ulnits
"Global Ansvarlighed"
Det var statsminister Anders
Fogh Rasmussen, der etablerede Institut for Miljøvurdering
(IMV) og gjorde Bjørn Lomborg til direktør for
det. Det var derfor ikke overraskende selvsamme statsminister,
der åbnede "Copenhagen Consensus", der jo er
arrangeret af IMV.
Noget mere overraskende var det,
at modreaktionen på den ensidigt økonomiske "Copenhagen
Consensus" - konferencen "Global Ansvarlighed"
- blev åbnet af udenrigsminister Per Stig Møller.
Ganske vist har han selv en fortid
som miljøminister. Og måske var det alligevel ikke
så overraskende, når man betænker, at de to
ministre jo ikke har det bedste forhold til hinanden. Det kunne
jo være Per Stig Møllers passende måde at
sige tak for sidst på? Hver mand sin konference og måde
at vise miljøsindelag ud fra!
I hvert fald understregede udenrigsministeren,
at økonomernes bud på en løsning af verdens
miljøproblemer kun er ét blandt mange input, som
politikerne har brug for, når de skal træffe deres
beslutninger:
"Miljø og fattigdom
er tæt forbundet. Derfor skal alle problemer løses
i sammenhæng. Vi skal både se på økonomi,
demografi, handel, miljø, fattigdomsbekæmpelse,
udviklingspolitik og demokrati".
Per Stig Møller peger
på Østeuropa som et godt eksempel på, hvor
galt det kan gå, hvis man kun tænker på økonomien
og helt glemmer miljøet.
Man kan undre sig over, at lille
Danmark skal være initiativtager til og vært for
to store miljøkonferencer. Men ser man på udviklingsbistand
til verdens fattige lande, så ligger Danmark meget højt
på listen.
Således giver Danmark hvert
år over 10 milliarder kroner til U-lande verden over. Copenhagen
Consensus koster da også Danmark hele 6,7 millioner skattekroner.
29. maj 2004
© Steen Ulnits
Naturområder og deres betydning
for økonomien
Folk, der bor nær USA's
542 vildtreservater, har også glæde af naturbeskyttelsen.
Det har amerikanske Fish & Wildlife Service konstateret i
en undersøgelse, der ser på de økonomiske
fordele ved beskyttede naturområder.
Ifølge Fish & Wildlife
Service var der i 2002 hele 35,5 millioner mennesker,
der besøgte landets naturområder - et tal, der er
steget med hele 45% siden sidste tilsvarende undersøgelse
i 1995, hvor tallet lå på 24,9 mio.
Med denne stigning er også
fulgt en voldsom forøgelse af omsætningen i lokalsamfundene
omkring reservaterne. Besøgene omsatte i 2002 for 809
millioner US$ - sammenlignet med blot 473 mio. US$ i 1995.
Altså en stigning i omsætningen på imponerende
70%. Denne omsætning skabte i 2002 hele 18.728
fuldtids jobs i den private sektor - mod blot 10.169 i 1995.
Altså en stigning på 84%.
Undersøgelsen afspejler
en klar trend, nemlig at folk i stigende grad dropper de gammelkendte
og stærkt regulerede nationalparker for i stedet at besøge
de mindre overrendte naturområder inden for det, der kaldes
"National Wildlife Refuge System".
Her kan de besøgende både
campe, kigge fugle, jage og fiske. Og der er penge i alle disse
former for naturinteresse. Mange penge og masser af jobs. Det
betaler sig helt enkelt at beskytte naturen i stedet for at udbytte
den!
19. maj 2004
© Steen Ulnits
Venstre vil have flere svin
Venstres amtsborgmester i Ribe
Amt, Laurits Tørnæs, har for nylig og med al ønskelig
tydelighed demonstreret, at Venstre vil have flere svin i de
danske stalde, mere gylle på de danske marker og mere nitrat
i det dansk grundvand. Han har også vist vennerne, hvordan
dette bedst gøres:
Laurits Tørnæs er
nu meldt til tilsynsmyndighederne for magtmisbrug. Det skete
efter et amtsrådsmøde med en mildest talt spinkel
dagsorden. Socialdemokraterne mener nu, at Laurits Tørnæs
bevidst havde undladt at sætte to ganske bestemte sager
på dagsordenen, da tre borgerlige amtspolitikere havde
meldt afbud til det pågældende amtsrådsmøde.
Hermed var det sædvanlige
borgerlige flertal i fare, og de pågældende forslag
ville derfor blive stemt ned af oppositionen. Laurits Tørnæs
undlod derfor behændigt at tage disse punkter med på
dagsordenen og i stedet udskyde dem til et senere møde,
hvor det borgerlige flertal atter var på plads.
Behøver vi fortælle,
hvad sagerne drejede sig om? Næppe. De drejede sig selvfølgelig
om to lokale bønder, der havde søgt om at udvide
deres svinebesætninger...
Jo, Venstre ved man, hvor man
har. De vil have flere svin og mere gylle. For enhver pris.
30. april 2004
© Steen Ulnits
Også dioxin i smålaks
fra Bornholm
Stik modsat bornholmske fiskeres
forhåbninger viste også smålaks i farvandet
ud for Bornholm at have alt for høje værdier af
giftstoffet dioxin i kroppen.
De undersøgelser, som
lå til grund for laksestoppet pr. 31. marts, var baseret
på laks større end 5 kg. Håbet var derfor,
at mindre laks, som har tilbragt mindre tid i Østersøens
forurenede vande og som udgør størsteparten af
fangsterne, ikke ville have samme høje dioxinindhold i
kroppen.
Det havde de altså alligevel,
og de nye tal stammer fra smålaks, som bornholmske fiskere
selv havde fanget og sendt til Tyskland til alternativ undersøgelse.
Der er således ikke længere tvivl om det korrekte
i det øjeblikkelige laksestop for det bornholmske fiskeri.
Fødevareministeriet, som
besluttede laksestoppet, betragter det som et time-out, mens
man arbejder på en mulig løsning af problemet. Myndighederne
vil nu - i samarbejde med de bornholmske laksefiskere - indsamle
et halvt ton laks i farvandet øst for Bornholm. Formålet
er at undersøge den mulige sammenhæng mellem fiskenes
størrelse og deres indhold af dioxin.
18. april 2004
© Steen Ulnits
"...en minister, der opfører
sig uklogt..."
Myndighederne droppede pludselig
deres indsigelser mod en golfbane i et naturskønt område
i Venstre-kommunen Stenløse i Nordsjælland. Danske
dambrugere fik alligevel lov til fortsat at udlede antibiotika
og andre medicinrester til vandløbene. Og Sønderjyllandsudvalget,
der ellers kun skal tage stilling til lokale sager i Sønderjylland,
har fået indflydelse på nationale naturspørgsmål.
Det hele er sket på personlig
foranledning af miljøminister Hans Christian Schmidt (V),
der jo selv kommer fra Sønderjylland. Disse dispositioner
har som bekendt medført nye anklager mod ministeren for
vennetjenester og for lovlig stor velvilje over for bestemte
erhvervsgrupper, skrev dagbladet Politiken.
Ministerens forvaltning er i
forvejen i søgelyset på grund af sagen om naturpengene
til ministerens gamle skole og de borgerlige miljøordførere,
hvis partier regeringen har indgået forlig med. Juristerne
er betænkelige:
"Især Stenløsesagen
er problematisk, fordi ministeren tilsyneladende på baggrund
af en henvendelse fra en partikammerat får administrationen
til at mene noget andet. Det forstærker billedet af en
minister, der opfører sig uklogt, når han blander
sig i konkrete sager".
Det sagde Claus Haagen Jensen,
professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, til Politiken.
18. april 2004
© Steen Ulnits
- Svinene flytter?
I forbindelse med den kommende
vandmiljø-handlingsplan III og implementeringen af EU's
vandrammedirektiv har mange slagteriarbejdere frygtet for deres
arbejdspladser.
Landets 15.000 slagteriarbejdere
frygter, at strammere krav til svineproduktionen vil få
flere svineavlere til at flytte produktionen østover -
ud af Danmark og til lande som Polen, hvor omkostningsniveauet
endnu er betydeligt lavere. De frygter således, at danske
svineavlere vil være lige så flytbare som de hollandske
mælkeproducenter, der gerne flytter til Danmark med kone
og børn - hvis blot de kan få en mælkekvote.
Nu melder foreningen Danske Svineproducenter,
som repræsenterer to tredjedel af dansk svineproduktion,
at denne frygt er stærkt overdrevet. Danske svinebønder
vil hellere kæmpe for at udvide produktionen her i landet
end flytte til udlandet med familien. Indtil videre er kun omkring
15 danske landbrugsfamilier flyttet til Polen for at producere
svin dér. Det er ikke mange ud af de omkring 10.000 svinebedrifter,
der pt. er i Danmark.
Så dér røg
altså det håb om et renene, mere vellugtende og minder
gylleplaget Danmark. Svinene flytter alligevel ikke...
18. april 2004
© Steen Ulnits
Torsdag 15. april 2004:
"Fiskehøjskolen på
Samsø"
- det første af fire nye
DR TV-programmer om lystfiskeri
Forfatteren, fotografen og fiskeribiologen
Steen Ulnits tager os med på fiskekursus på Samsø
Højskole. Den kendte lystfisker viser os de bedste tricks
til en god fangst.
Højskoleforstander Ole
Kæmpe er også en passioneret fluefisker. Sammen prøver
de to at kombinere højskolens traditioner og fluefiskereriets
kunst.
Programmet sendes torsdag den
15. april 2004 klokken 19.30. Det genudsendes lørdag
den 17. april 2004 klokken 17.30 på DR2 samt tirsdag
den 20. april 2004 klokken 18.00 på DR2. Programmet
udsendes endelig på DR TV lørdag den 24. april.
De følgende tre torsdage
følger yderligere tre programmer om lystfiskeri - alle
med Steen Ulnits. De drejer sig om henholdsvis trolling-laks
på Bornholm, Skjernå-laksen samt Bonefish på
Bahamas.
Disse programmer genudsendes
på tilsvarende vis og tilsvarende tidspunkter, så
alle programmer i alt vises 4 gange.
15. april 2004
© Steen Ulnits
Ny vandmiljø-handlingsplan
tvunget igennem
Så lykkedes det regeringen
- med det smallest tænkelige flertal samt hjælp fra
Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne - at snige en ny Vandmiljø-handlingsplan
III igennem. En handlingsplan, der efter al sandsynlighed vil
blive fejet af bordet, hvis der kommer en ny regering efter det
kommende valg. Det har oppositionen i hvert fald bebudet.
Én god ting er der dog
ved det smalle forlig og den udvandede handlingsplan: Den viser
tydeligere end nogensinde, hvad Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne
mener om miljøet: Mere magt til landbruget og fortsat
frit slag til at forurene vort i forvejen hårdt belastede
vandmiljø. Nu kan vi så blot håbe på
en ny regering, der hurtigst muligt vil rette op på skaderne
- inden vi får et påbud fra EU i henhold til det
nye vandramme-direktiv.
Regeringen vil have flere svin
og mere gylle, og det danske samfund vil efterfølgende
blive nødt til at kompensere de selvsamme bønder
økonomisk, når vi igen skal inddrage de nye koncessioner
for at kunne leve op til de kommende EU-bestemmelser. Hvilket
gigantisk spild af skattekroner og hvilken tåbelig skade
på vandmiljøet.
Vandmiljø-handlingsplan
III bryder dog med det hæderkronede princip, at man for
alt i verden ikke må lægge afgifter på gødning.
Selv om det beviseligt aldrig har virket uden og ad frivillighedens
vej. Således bliver der med det nye forlig lagt en øremærket
afgift på 4 kr. per kg fosfor i dyrefoder - penge, som
skal gå direkte tilbage til miljøet. Landbruget
klager sig naturligvis og påstår, at den nye afgift
bryder med skattestoppet. Et notat fra Finansministeriet fastslår
dog, at den nye afgift er i fuld overensstemmelse med skattestoppet,
da der er tale om en miljøbegrundet afgift - som netop
er friholdt for skattestoppet.
Landbruget er endvidere utilfreds
med, at den nye fosforafgift primært kommer til at gå
ud over dyreproducenterne, mens den ikke på samme vis vil
berøre kornproducenterne. Regeringen forventer, at den
nye fosforafgift vil indbringe et sted mellem 30 og 70 mio. kroner
- penge, som man så vil bruge til at lempe jordskatterne
med.
Oppositionen havde i sit udspil
til den nye Vandmiljø-handlingsplan III ønsket,
at udledningen af kvælstof fra landbruget skulle reduceres
med yderligere 20% på 5 år - altså inden 2010
. Regeringen vil nøjes med 13% over 12 år. Udledningen
af fosfor skulle ifølge oppositionen halveres inden 2010
- mod regeringens ønske om dobbelt så lang tid.
Endelig havde oppositionen ønsket,
at 30% af Danmark inden 2025 skulle være udlagt som naturområder.
En smuk tanke i disse forårstider, hvor stanken af gylle
atter hænger over landet. Lugten af død - algeblomst,
iltsvind og bundvendinger.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
udtalte for nylig følgende på et pressemøde,
da han blev forholdt dårlige nyheder om det hjemlige miljø
fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):
"Regeringens miljøpolitik
har i hvert fald ikke haft negativ virkning for fugle og frøer
og fisk. Jeg kender ikke de pågældende undersøgelser
fra DMU eller de nærmere omstændigheder omkring undersøgelsen.
Men jeg kan i hvert fald fastslå med sikkerhed, at den
miljøpolitik, vi har ført, ikke har haft negativ
betydning for fugle, frøer eller fisk."
- Gad vide, hvordan han kan fastslå
det med en sådan sikkerhed? - Gad vide, om han mon aner,
hvad han snakker om? - Og gad vide, om han rent faktisk selv
tror på det?
Svarene blæser i vinden
- sammen med gyllestanken...
12. april 2004
© Steen Ulnits
Lakseforbud i Østersøen
Fødevareministeren har
med øjeblikkeligt varsel forbudt alt garnfiskeri efter
laks i den danske del af Østersøen - farvandet
omkring Bornholm. Begrundelsen er en undersøgelse af 30
laks, hvoraf de 29 havde et alt for højt indhold af giftstoffet
dioxin i kødet. Overskridelsen af EU's grænseværdi
varierede fra 5-85%. Laksene vejede alle over 5 kg.
Fiskerierhvervet raser over lukningen
og anfører, at mere end 80% af de laks, der landes i Østersøen,
vejer under 4 kg. Argumentet er, at de større laks har
levet i længere tid i Østersøens forurenede
vande end de mindre, og at de større laks derfor har akkumuleret
mere dioxin i kødet. Dioxinen stammer ikke mindst fra
de sild og brislinger, som laksene lever af. Tidligere undersøgelser
har vist, at også disse fisk indeholdt alt for megen dioxin.
På denne baggrund ønsker
man nu at udvide undersøgelsen til flere og mindre laks
for at se, om også de indeholder mere dioxin, end EU tillader.
De bornholmske laksefiskere tror og håber naturligvis,
at de ikke gør det, og at man derfor fortsat kan fiske
laks - blot med et forbud mod salg af større eksemplarer.
De bornholmske laksefiskere påpeger,
at hverken Sverige eller Finland har standset deres laksefiskeri
i Østersøen. De har dispensation fra EU-reglerne,
men de fangede laks må dog ikke eksporteres. I forvejen
har EU indskærpet, at drivgarnsfiskeriet i Østersøen
fra og med 2008 skal indstilles helt - af hensyn til de mange
marsvin, der drukner i garnene. I andre farvande skal garnene
monteres med såkaldte "ping'er", der udsender
advarselslyde til marsvinenes sonarsystem.
Dioxin er et kunstigt giftstof,
der blandt andet opstår under forbrænding af affald.
Mængden af dioxin i Østersøen har været
faldende siden 1970'erne, men giften ophobes stadig gennem fødekæden
og ender altså til sidst øverst oppe - i laksene.
Dioxin formodes at være
en medvirkende årsag til sygdommen M-74, der medfører
en høj dødelighed blandt lakseyngelen. I 1990'erne
var dødeligheden helt oppe på 80%, mens den i 2002
var på 30% og i 2003 helt nede på under 10%. M-74
skyldes mangel på thiamin - et B-vitamin, der nu
må gives som tilskud til lakseyngelen for at få den
til at overleve.
På mange måder er
situationen i vor stærkt forurenede Østersø
en parallel til De Store Søer på grænsen mellem
USA og Canada. Også her har man oplevet lignende forhøjede
dødeligheder blandt yngel fra laks forurenet med diverse
miljøgifte.
12. april 2004
© Steen Ulnits
0,4 milliard kroner til miljøet?
Vandmiljø-handlingsplan
III står for døren, hvad EU's vandrammedirektiv
også gør. Begge dele vil koste det danske samfund
dyrt, da vort hjemlige landbrug i høj grad gør,
at det danske vandmiljø har det skidt.
Men måske er der håb
forude. I hvert fald ligger der hele 200 millioner EU-kroner
og venter, hvis den danske stat selv disker op med et tilsvarende
beløb. EU-pengene er en form for omdirigeret landbrugsstøtte,
som er til disposition fra 2006. Det er penge, som efter EU's
seneste landbrugsreform fra 2003 går fra den direkte landbrugsstøtte
og i stedet overføres til miljøfremmende foranstaltninger.
Hvad den kommende vandmiljø-handlingsplan i høj
grad må siges at være.
Lykkes det at rejse 0,2 mia.
kroner herhjemme, råder regeringen således over hele
0,4 mia. kroner til forbedring af det danske vandmiljø.
Det kan på et år finansiere hele den del af regeringens
5-årsplan for reduktion af fosforudledningen, som er på
bedding. Uheldigvis ønsker Venstre ikke yderligere tiltag
til reduktion af kvælstofudledningen. Man vil vente og
se, om ikke tiltagene fra de to foregående vandmiljø-handlingsplaner
snart slår igennem.
- Hvem sagde Mariager Fjord...?
12. april 2004
© Steen Ulnits
Dyrlægen død
"Den tovlige dyrlæge"
alias Preben Torp Jacobsen døde den 12. marts efter længere
tids sygdom, 81 år gammel. I løbet af de otte årtier
lykkedes det ham at opdrage en hel generation af fluebindere
og fluefiskere - ikke blot i Danmark, men også i det øvrige
Skandinavien. Det lykkedes ham til sidst også at få
sit helt eget TV-program, hvilket for alvor gjorde ham landskendt
som den "den tovlige dyrlæge".
Fluebinderen Preben Torp Jacobsen er nok ham, de
fleste danske lystfiskere kender. Det var i hvert fald ham, jeg
først stiftede bekendtskab med. Sirlige finesser og finurlige
materialer - dem var Torp altid god for. Blandt disse materialer
var uld fra køer med kobbermangel, hvilket jo ikke sådan
lige er at skaffe fra postordrefirmaerne. Men Torp havde som
dyrlæge direkte adgang til de sjældne råvarer
og gjorde god brug af dem!
Interessen for fluebinding resulterede
i 1976 i udgivelsen af "Fluebinding", som er et absolut
must for fluebindere med hang til binding af klassiske fluer
med klassiske materialer. Den har et herligt aflangt format,
som tillader, at bogen kan ligge åben, mens man binder.
Den oprindelige paperback blev i 1978 erstattet med en hardcover
udgave. Torp var mest til naturens egne materialer, og det fik
ham til i en årrække at opdrætte sine egne
høns, så han altid havde hackler i de rette farver
og den rette kvalitet!
Bogudgiveren Preben Torp Jacobsen kender vi nu fra
flere udgivelser fra "Flyleaves" - Torps eget forlag.
Hans første bog "Tørfluefiskeri" fra
1965 udkom ganske vist på Grafisk Forlag, men siden var
det "Flyleaves", der udgav bøgerne - alle illustreret
med Torps egne sirlige og instruktive tuschtegninger. Nogen stor
kunstner som forbilledet Svend Saaabye var han definitivt ikke,
men han kunne formidle, hvad han ville med sin spinkle streg.
I 1978 genudgav han "Tørfluefiskeri" på
eget forlag - i en stærkt revideret udgave, som er blevet
en klassiker på området.
Torps interesse for at skrive
og udgive bøger stammede fra hans egne bibliofile tilbøjeligheder.
Han havde således gennem årene opbygget en stor samling
af fiskelitteratur og garnerede ofte både artikler og bøger
med velvalgte citater fra disse. At kalde ham belæst inden
for den klassiske fluefiskelitteratur er en stærk underdrivelse.
Stangbyggeren Preben Torp Jacobsen er der ikke så
mange, der kender til. Torp var livet igennem fascineret af håndbyggede
splitcanestænger, og i en relativt høj alder gik
han i gang med at bygge sine egne stænger selv. Han indrømmede
dog, at de aldrig blev i verdensklasse, men han havde det sjovt
og eksperimenterede med alskens taperinger, hærdninger
og meget mere. En enkelt bog kom der sågar også ud
af stangbyggeriet.
Bladudgiveren Preben Torp Jacobsen er relativt ukendt,
men nok så vigtig. Således var vi en halv snes skandinaver
- to danskere og otte svenskere - der en forårsdag samledes
i Prebens hus i Nørager. Han var netop blevet skilt, men
savnede nu ikke kvindeligt selskab af den grund. I forbindelse
med skilsmissen spøgte han med, at det heldigvis var lykkedes
ham at holde sine to elskede Paul Young-stænger helt uden
for bodelingen. Heldigvis, for det var dem, han holdt mest af,
og dem, der nok var mest værd i hele boet!
Under denne skandinaviske weekend
grundlagde vi det, der i dag er tidsskriftet "Flugfiske
i Norden". Et interskandinavisk blad om fluefiskeri, der
er enestående ved at have alle artikler trykt på
et af originalsprogene dansk, svensk eller norsk. Noget, som
vi danskere måtte kæmpe hårdt for i det stærkt
svensk dominerede forum! I lang tid herefter havde Preben sin
egen faste spalte i FiN, som det kaldes i daglig tale - i form
af hans "Brev fra Preben".
Han blev dog sur på en
af de første redaktører og trak sig efterfølgende
tilbage fra det faste medarbejderskab. Men "Flugfiske i
Norden" er nu på vej til sit 25 års jubilæum
- stronger than ever - og det kan vi ikke mindst takke den tovlige
dyrlæge for.
Charmøren Preben Torp Jacobsen kendte vi alle
til - fiskere såvel som ikke-fiskere, mænd som kvinder.
Torp var en livsnyder af de store. Ud over fluefiskeriet holdt
han af god mad, gode vine, single malt whisky - og gammelost.
Jo ældre desto bedre! Faktisk var kærligheden til
gammelosten så stor, at han gerne kørte mange kilometer
for at få en bid, hvis han havde vejret en ny Gamle Ole
hos venner og bekendte med samme svagheder. Naturligvis ledsaget
af en passende dram, forstås!
Torps livsglæde gav sig
også udslag i, at han var nyforelsket til det sidste. Han
besøgte sin udkårne, så tit det var muligt,
og tog på lange udlandsrejser med hende. I det hele taget
opførte han sig som en nyforelsket teenager, og det var
netop det, der kendetegnede Torp: Et evigt engagement. Han brændte
for alt, han beskæftigede sig med, og gjorde aldrig noget
halvt.
På det sidste blev han
lidt eksotisk i sit tøjvalg. Storternede bukser og skjorter
i bedste amerikanske stil dukkede op - gerne specialsyet, som
det passede til hans tiltagende pondus. Sidste skud på
stammen var en afrikansk hat, som man ikke kunne undgå
at lægge mærke til. "Jeg elsker opmærksomhed",
sagde han da også til sit forsvar, og tøjvalget
sikrede ham al den opmærksomhed, han måtte ønske.
Nogle kunne ikke lide den tovlige
dyrlæges facon og misforstod ham derfor. Men de skal vide,
at der under en til tider lidt brysk facade bankede et hjerte
af guld. En mand med meninger, som han altid stod ved og kunne
argumentere for.
Den tovlige dyrlæge blev
begravet med stil - iført sin elskede fiskevest og klar
til nye eventyr ved de evige fiskevande. Der kommer aldrig en
anden som ham.
4. april 2004
© Steen Ulnits
Og så var der syv...
...nye pilotprojekter for eventuelt
kommende nationalparker. Med udpegelsen af Læsø
som det syvende og sidste forslag til danske nationalparker er
der nu blæst til start for en ny epoke i dansk naturforvaltning.
Forhåbentlig da.
De syv geografiske lokaliteter
er Møns Klint, Mols Bjerge, Lille Vildmose i Nordjylland,
Esrum Sø med Grib Skov i Nordsjælland, klithederne
i Thy, Vadehavet i syd samt endelig Læsø i nord
med sine mange vader, stenrev og undersøiske kalksøjler.
Friluftsrådet, som for
nylig undsagde miljøministeren i spørgsmålet
om de nye nationalparker, er tilfreds med udspillet. Man er "glade
for begrebet nationalparker - det dækker nemlig over mere
end natur. Det dækker også over kultur, friluftsliv,
lokalbefolkning og erhverv. Danmark er også bølgende
kornmarker og de bosættelser og bygninger, der er i landskabet.
Og det kulturlandskab er en del af vores identitet. Nationalparkbegrebet
rummer det hele", sagde Friluftsrådets formand
til Jyllands-Posten.
Der er dog endnu ingen, som aner,
hvad de nye nationalparkområder vil betyde for miljøet
og befolkningen. Om det hele blot er et spørgsmål
om ord og ikke handling. Det vil fremtiden vise. Miljøministeren
har dog afstukket retningen:
"Jeg har fra starten
lagt vægt på frivillighed og lokalt medarbejderskab
og på, at der ikke indføres indgreb i den aktuelle
råderet over områderne uden erstatning".
En vaskeægte Venstre-holdning,
altså. En holdning, som under alle omstændigheder
vil holde landbruget skadesløst, hvis det skulle komme
dertil.
4. april 2004
© Steen Ulnits
"Cheminova skyld i tre
amerikaneres død"
Det er den opsigtvækkende
påstand i en stribe sagsanlæg mod den danske kemivirksomhed
i det sydlige og centrale Florida. Således skrev Morgenavisen Jyllands-Posten,
som fortsatte:
"Skaderne er ifølge
sagsøgernes advokater påført for fem-seks
år siden, da citrushøsten i USA's sydligste stat
var truet af frugtfluer - de såkaldte "medflies".
Efter pres fra lokale plantageejere besluttede myndighederne
at oversprøjte store arealer med Cheminova-mærket
Fyfanon, som indeholder insektgiften malathion.
Nu har indtil videre ca. 135
indbyggere lagt sag an mod Cheminova og det børsnoterede
moderselskab Auriga Industries, fordi de mener, at produktet
har ødelagt deres helbred eller forårsaget en nær
slægtnings død.
Blandt sagsøgerne er
boet efter Shirley Correll - ifølge sagens akter "en
60 år gammel bedstemor, forfatter og underviser",
som i forvejen havde problemer med mild astma og allergi.
Hun blev oversprøjtet
med malathion om morgenen den 19. juli 1997, da hun befandt sig
på en parkeringsplads i nærheden af sit hjem i Lakeland,
og hun fik omgående symptomer på forgiftning - herunder
hovedpine, kvalme, udslet, træthed og alvorlige åndedrætsproblemer.
Hun døde 28. marts 2002.
Andre sager involverer 25-årige
Scott Raie, som omkom den 3. juli 1997 - angiveligt som følge
af en akut "malathionforgiftning", og Patricia Rivers,
"en midaldrende Tampa-borger", som for nylig døde
af lungekræft. Hun har aldrig røget cigaretter,
og hendes familie mener nu, at de danske sprøjtegifte
har bidraget til hendes alt for tidlige død.
Cheminova har imidlertid vundet
første runde i den juridiske gyser. US District Court
i Tampa har i en prøvesag givet den danske kemivirksomhed
medhold i, at den ikke kan gøres ansvarlig for helbredsproblemer
i forbindelse med det kemiske luftangreb på frugtfluerne.
Afgørelsen er sendt
videre til en amerikansk appelret af sagsøgernes advokater.
De kommer fra det samme advokatkontor, som på vegne af
flere hundrede hummerfiskere fra New York kræver en millionerstatning
af Cheminova."
Sikkerhedschef Uffe Stephansen
siger til Jyllands-Posten, at ifølge hans oplysninger
har enkemanden efter Shirley Correll besluttet sig for at droppe
sit sagsanlæg, og at han i de øvrige retssager ser
frem til appelrettens afgørelse med sindsro.
2. april 2004
© Steen Ulnits
Millionkrav mod Cheminova i
USA
Cheminova trækkes nu
i retten af flere hundrede amerikanske fiskere, som beskylder
den danske kemivirksomhed for at være ansvarlig for mystiske
massedødsfald blandt hummerne i Long Island Sound ud for
New York. Det skriver
Morgenavisen yllands-Posten og fortsætter:
"For at forhindre spredningen
af den farlige West Nile Virus iværksatte bystyret i New
York i 1999 en storstilet sprøjteaktion mod lokale myggesværme.
Fiskere mener, at giften skyllede i havet og dræbte hummerne.
Hummerfiskerne har foreløbig
vundet et vigtigt slag i U.S. District Court, Brooklyn, New York,
som i en dom har fastslået, at tre navngivne fiskere kan
føre sagen på vegne af alle andre fiskere i en tilsvarende
situation.
Den amerikanske dommer, Thomas
C. Platt, vurderer, at mindst 300 fiskere i staterne New York
og Connecticut opfylder betingelserne for at kræve en millionerstatning
fra Cheminova i en såkaldt "class action lawsuit".
Han har dog endnu ikke taget stilling til, om den danske virksomhed
rent faktisk kan drages til ansvar for miljøkatastrofen.
Det afgøres først, når parternes advokater
for alvor tørner sammen i retssalen.
Slagsmålet om de døde
hummere begyndte i 1999, da byens myndigheder med daværende
borgmester Rudolph Giuliani i spidsen iværksatte en storstilet
sprøjteaktion mod de lokale myggesværme for at forhindre
spredningen af den farlige virussygdom, west nile virus.
Cheminova blev dengang den
største leverandør af myggebekæmpelsesmidler.
Men i samme periode døde en stor del af hummerne i Long
Island Sound øst for millionbyen, og fiskernes advokater
mener, at den vigtigste årsag er udvaskning af giftige
stoffer fra myggekrigen. De påstår endvidere, at
den danske virksomhed har opbevaret og transporteret produkterne
ved for høje temperaturer, hvilket har omdannet det aktive
stof, malathion, til det langt farligere isomalathion.
Cheminovas sikkerhedschef,
Uffe Stephansen, siger, at fiskernes påstande er grebet
ud af luften. Han afviser derfor, at den danske virksomhed kunne
tabe retssagerne.
"Det er vores opfattelse,
at når man arbejder på det amerikanske marked, vil
der altid være en risiko for, at man løber ind i
sager om produktansvar, men de er i det konkrete tilfælde
helt uden substans", siger
Uffe Stephansen til Jyllands-Posten.
2. april 2004
© Steen Ulnits
|
