Aktuelt
2. kvartal 2003
En halv milliard mindre til miljøet
Miljøminister Hans Christian
Schmidt er minister for et svindende ministerium. Et ministerium,
der tilsyneladende er ved at nedlægge sig selv. I hvert
fald kunne ministeren her for nylig meddele, at der fra 2001
til 2006 samlet vil blive sparet en halv milliard kroner - 500
millioner - på det danske miljø. Det svarer til
en besparelse på godt 25%.
Således er der skåret
120 millioner på diverse råd og nævn, og samtidig
er der sparet hele 350 millioner på forskellige institutioner
og deres drift. Endelig er der brugt 50 millioner mindre på
anlægsarbejder. Miljøministeren regner med, at Miljøstyrelsen
mister godt en tredjedel af sit budget og mere end 100 ansatte,
inden sparerunden er slut i 2006. I det lys forstår man
godt, at Miljøstyrelsens direktør Steen Gade, valgte
at tage sit gode tøj og gå.
Til gengæld har regeringens
eget Institut for Miljøvurdering (IMV) i samme ombæring
ansat nye medarbejdere. Instituttets bevilling blev nemlig fra
den 1. januar 2003 øget med 5 mio. kr., og instituttet
har efterfølgende ansat 7 nye medarbejdere. Dette trods
en dom over IMV direktør Bjørn Lomborg for videnskabelig
uredelighed. Og trods en massiv kritik af instituttets mildest
talt useriøse og dårligt gennemarbejdede rapporter
om emballage og dåsepant.
Så med den ene hånd
sparer regeringen altså 500 millioner på miljøet,
mens den med den anden giver 5 til IMV, der bestemt ingen planer
har om at redde det danske miljø...
28. juni 2003
© Steen Ulnits
Bønder stadig på
støtten - nu mere end nogensinde
I denne tid tales der så
meget om, at landbrugsstøtten skal fjernes, så landbruges
kan konkurrere på normale markedsvilkår. Ja, faktisk
tales der så meget om det, at mange tror, det allerede
er sket.
Men det er det ikke. Langtfra.
Faktisk har såvel den danske som den franske regering netop
bedt EU om ekstraordinært tilskud til svine- og gylleproduktionen,
da den lave dollarkurs påvirker priserne negativt. Landbruget,
der ellers meget gerne vil fremstå som et liberalt erhverv,
når det gælder retten til frit at skalte og valte
med miljøet, er nu atter ude med tiggerbøssen.
En ny OECD-rapport har netop
konkluderet, at støtten til EU's landmænd faktisk
stadig vokser. Således blev landbruget i EU i 2002 støttet
med i alt 793 milliarder kroner mod "kun" 718 milliarder
i 2001. Samlet betaler europæiske skatteborgere hvert år
300 milliarder i direkte støtte til landbruget. Hertil
kommer så den mindre synlige støtte i form af toldmure
omkring EU, så billige landbrugsvarer udefra ikke kan komme
ind - så fødevarepriserne i EU på denne måde
holdes kunstigt højt oppe i forhold til verdensmarkedet.
Alt i alt kom forbrugerne i EU
til at betale en overpris på 400 milliarder kroner for
deres fødevarer i 2002, konkluderer OECD-rapporten. Af
samme rapport fremgår det, at hele 36% af landbrugets bruttoindtjening
skyldes forskellige former for landbrugsstøtte. I USA,
som EU altid sammenligner sig og konkurrerer med, er støtten
kun det halve, nemlig 18%.
Som et eksempel på, at
det godt kan lade sig gøre at drive et rentabelt landbrug
ganske uden gigantiske støtteordninger, har New Zealand
for nogle år siden helt fjernet alle støtteordninger,
direkte såvel som indirekte. Newzealandske landbrugere
må nu konkurrere på lige vilkår og efter verdensmarkedspriserne
- præcis som alle andre virksomheder naturligvis gør
det.
Som rosinen i pølseenden
konkluderer de fleste økonomer samstemmende, at samfundet
ville opleve en massiv velfærdsgevinst ved at liberalisere
landbruget og fjerne støtteordningerne. Ja, selv landbruget
ville i sidste ende tjene ved det. Men ingen tør tage
skridtet - ud over altså New Zealand...
18. juni 2003
© Steen Ulnits
Steen Gade går fra Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens direktør
Steen Gade, tidligere MF for Socialistisk Folkeparti, har sagt
sin stilling op i protest mod regeringens nye sparerunde. Den
første sparerunde kostede allerede i 2002 400 miljøstillinger
landet over.
Miljøstyrelsen havde netop
gennemført en stor sparerunde, som kostede 90 af styrelsens
450 ansatte arbejdet. Nu skal der så gennemføres
endnu en sparerunde, som denne gang vil koste yderligere 60 ansatte
deres arbejde. Steen Gade gennemførte første sparerunde
uden at kny, men sagde dog, at den skar ind til benet hos styrelsen.
Den nye runde, der skal spare 20% i løbet af de næste
tre år, vil imidlertid skære ind i selve benet, siger
Gade, der altså ikke længere vil tage ansvaret for
besparelserne.
- Miljøstyrelsen kan
ikke længere udføre de arbejdsopgaver, vi er pålagt, siger den afgåede direktør
- hverken de nationale eller de internationale. Derfor
har Steen Gade valgt at gå af i protest mod den borgerlige
regerings spareiver.
Afgangen sker umiddelbart efter,
at et internationalt forskerpanel har vurderet og godkendt Miljøstyrelsens
mangeårige arbejde med iltsvind i de danske farvande. Et
arbejde, som netop den borgerlige regering havde stillet sig
kritisk overfor.
12. juni 2003
Steen Ulnits
Nødråb fra Mariager
Fjord II
Myndighederne har nu kigget på
sagen om de mange døde hornfisk i Mariager Fjord. De konkluderer,
at der næppe er tale om et nyt iltsvind på vej. I
så fald ville der have optrådt flere døde
bundfisk i stedet for kun overfladefisk som hornfisken. Hvilket
lyder ganske plausibelt.
En anden og lidet sandsynlig
forklaring er dog, at hornfiskene skulle være døde
på grund af anstrengelser i forbindelse med gydningen.
Sådant er der vist ingen, der tidligere har oplevet - hverken
på Mariager Fjord eller andre steder i landet.
Langt mere sandsynligt er det,
at hornfiskene er løbet ind i alger, som udskiller stoffer,
der får fiskenes gæller til at udvikle slim - med
det resultat, at fiskene kvæles. Sådanne fænomener
er tidligere oplevet andre steder, men så vidt vides (endnu)
ikke i Mariager Fjord.
Uanset forklaring og årsager
er der næppe tvivl om, at fiskene i netop Mariager Fjord
hele tiden lever "on the edge" - på kanten mellem
overlevelse og død. For siden katastrofen i eftersommeren
1997 er der intet gjort af konkrete tiltag for at bedre forholdene.
Landbruget bidrager stadig med 77% af alle de næringssalte,
der havner i den lange, smalle og inderst inde dybe fjord med
den ringe vandudskiftning.
12. juni 2003
© Steen Ulnits
- Kan fisk føle smerte?
Et ofte stillet spørgsmål
er, om fisk overhovedet er i stand til at føle smerte.
- Gør det ondt på dem, når de får en
krog i sig?
Det er såvel naturbevidste
lystfiskere som engagerede dyreværnsforeninger, der stiller
sig selv og videnskaben dette uhyre relevante spørgsmål.
For kan fisk føle smerte, bliver det jo mere end svært
for lystfiskerne at argumentere for Catch & Release, hvor
fangede fisk genudsættes efter en måske udmarvende
og i så fald også pinefuld fight.
Fiskefysiologernes svar er indtil videre, at fisk ikke kan føle
smerte i menneskelig forstand. Det er nemlig en veldokumenteret
kendsgerning, at fisk mangler den del af hjernen - neocortex
- der hos pattedyr er sædet for smerteoplevelsen. Fjerner
man denne del af hjernen hos et pattedyr, er det ikke længere
i stand til at opfatte smerte.
Det er også en kendsgerning, at fisk ikke har en bevidsthed
som vor egen. En bevidsthed, der sætter os i stand til
at registrere smerte og reagere bevidst på den. Endelig
ved man, at fisk, der netop er fanget og genudsat, i mange tilfælde
atter er gået til biddet - efter kun få minutter
i deres genvundne frihed. Det tages af mange som bevis for, at
fisken næppe kan føle smerte.
En ny undersøgelse, hvor man sprøjtede provokerende
stoffer som eddikesyre og bigift ind i læberne på
tamfisk i akvarier, stiller imidlertid spørgsmålstegn
ved den gamle opfattelse, at fisk ikke kan føle smerte.
I hvert fald registrerede de britiske forskere, at fiskene reagerede
tydeligt på de indsprøjtede stoffer. Om det så
er noget bevis eller ej, er dog nu som før op til den
enkelte. Fisken har jo stadig ingen neocortex og ingen bevidsthed
om sin egen situation.
- Måske dyreværnsforeningerne i stedet skulle koncentrere
deres anstrengelser om forskningen, der jo tilsyneladende bevidst
påfører fiskene smerter - blot for at kunne måle
dem?
12. juni 2003
© Steen Ulnits
Fish 'n' Chips
Altid årvågne Villy
Søvndal fra SF er atter vågnet op til dåd.
Denne gang skyldes det et forslag fra regeringen om, at handicappede
skal udstyres med en særlig chip, så man har bedre
styr på dem og derfor kan spare på personaleudgifterne.
Villy Søvndal tager på det skarpeste afstand fra
regeringens forslag:
"Når SF foreslår
chips på kriminelle voldsforbrydere, kalder Venstre det
for "fantasifuldt". Men de kalder det for et overgreb
mod fiskernes frihed, når man med en chip på deres
kuttere vil forhindre overfiskeri og fiskeri uden for dansk farvand.
Men handicappede kan godt
få en chip, hvis det kan spare på personaleudgifterne.
Det her tiltag er usmageligt og afslører et ubehageligt
menneskesyn", slutter
Villy Søvndal.
Det kan man kun give ham ret
i. Det er jo hykleri og dobbeltmoral, så det basker, når
borgerlige partier vil beskytte deres "liberale" vælgere,
så de kan hærge på gader og fiskebanker helt
uden kontrol...
8. juni 2003
© Steen Ulnits
Nødråb fra Mariager
Fjord
Nedenstående nødråb
lå i min postkasse, da jeg vendte hjem fra et par dages
fluefiskeri i de sønderjyske åer. Afsender var Dennis
Jensen og tidspunktet den 30. maj. Indholdet taler for sig selv:
"Vi startede med at sætte
båden i vandet ca. klokken 18.30 ved Vive, og kort efter
så vi to døde hornfisk. Vi blev enige om, at det
nok ikke var noget, men der gik ikke mange minutter, før
vi blev klogere. Fra Vive og hen til Ovebro Hage så vi
i hundredvis af døde hornfisk og en hel del, der lå
og gispede efter vejret i overfladen. Der kan jo desværre
sikkert kun være tale om iltsvind igen, og vi tror faktisk,
at vi er nogle af de første, som har observeret det. Da
mørket faldt på, hørte vi flere fluefiskere
inde fra land, der helt klart troede, at det var ørreder,
som konstant slog i overfladen. Vi kunne desværre se noget
andet..."
Såvidt Dennis Jensen. Alt
tyder på, at endnu en katastrofe måske er under opsejling.
I hvert fald bør der sættes forøget fokus
på tilstandene i landet smukkeste fjord, der som bekendt
døde i eftersommeren '97.
- Skal den dø nu igen?
Faktum er i hvert fald, at ingen myndigheder endnu har gjort
noget som helst konkret for at afhjælpe forholdene. Faktum
er også, at landbruget stadig bidrager med 77% af al den
kvælstof, der tilføres fjorden. Dette ifølge
Nordjyllands Amt...
31. maj 2003
© Steen Ulnits
DMU-kritik forstummet
Efter hård kritik fra landbruget
og den borgerlige regering, som mistænkte Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) for at overvurdere landbrugets skyld i iltsvindsproblematikken,
lod DMU i 2003 et uvildigt udenlandsk forskerpanel vurdere sit
arbejde med iltsvind i de indre danske farvande.
Den efterfølgende evaluering,
der blev forestået af tre professorer fra USA og en fra
Norge, gav DMU det blå stempel for dets arbejde. Det internationale
panel af forskere bakkede således op om DMU's opfattelse
af, at landbruget bar hovedskylden for det rekordstore iltsvind,
vi oplevede i 2002.
DMU's forskning og rådgivning
omkring iltsvind er af høj international standard og et
godt grundlag for politiske beslutninger. Det konkluderer de
udenlandske eksperter. Sikkert til stor fortrydelse for regeringspartiet
Venstre, hvis formand for Folketingets miljøudvalg, Eyvind
Vesselbo, først såede tvivl om DMU og derfor foreslog
en uvildig vurdering.
Det skete umiddelbart efter,
at Venstres egen smagsdommer, Bjørn Lomborg, af Udvalget
for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU) blev vurderet
som værende "i klar strid med normerne for god
videnskabelig skik".
Det kunne Venstre ikke have siddende
på sig og måtte straks ud med riven. Valget faldt
på DMU, som havde formastet sig til at pege på landbruget
- Venstres kernevælgere - som hovedansvarlig for iltsvindskatastrofen
i 2002. Venstre
fik imidlertid ikke andet ud af sit korstog end en international
bekræftelse af landbrugets skyld...
Det internationale forskerpanel
udtrykte dog en vis undren over, at DMU havde indladt sig på
personlige stridigheder i dagspressen. Dertil er iltsvindsproblematikken
alt for kompleks, mente de udenlandske professorer. Sagen skulle
hellere drøftes på videnskabeligt plan - i den videnskabelige
litteratur, hvor den slags diskussioner retteligen hører
hjemme.
26. maj 2003
© Steen Ulnits
Vandmangel:
En tredjedel af alt
drikkevand bruges til markvanding
GEUS - Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser - har netop publiceret en rapport
om det danske grundvand. Det, vi stort set ubehandlet bruger
som drikkevand de fleste steder - områderne omkring storbyer
som København, Århus og Odense dog undtaget. Her
er der allerede nu udvundet så meget grundvand, at grundvandspejlet
er sunket faretruende. Med det resultat, at der mange steder
ikke længere er vand i åerne. Og med det resultat,
at overfladevand fra søer må indrages og renses
på kostbar vis, førend det når forbrugernes
vandhaner.
Den nye rapport fra GEUS dokumenterer,
at det står værre til end hidtil antaget. Således
er mellem en fjerdedel og halvdelen af det øvre drikkavand
i dag i en elendig forfatning - primært på grund
af nedsivende stoffer fra landbruget, der bidrager til forureningen
med nitrat og pesticider. Mange boringer, der i årevis
har leveret godt og rent drikkevand til beboere i området,
har måttet lukkes på grund af denne forurening.
2003 er som tidligere omtalt
på denne side erklæret for FN's ferskvandsår.
Året, hvor et stort antal mennesker verden over skulle
have haft øget adgang til rent drikkevand. I den forbindelse
er det deprimerende, at vor egen drikkevandsressurse næsten
er halveret fra oprindelig 1,8 mia. m3 om året til nu kun
1 mia. m3 om året.
Nye tal fra vandværkernes
forening DanVa konkluderer også, at så meget som
en tredjedel af Danmarks oppumpede grundvand nu bruges til at
kunstvande kornmarker med. Forbruget er størst i det sandede
Vestjylland, hvor jorden er dårligst til at holde på
væden. Således bruger hver dansk landmand i snit
10.000 liter prima drikkevand til at vande sine afgrøder
med - oppumpet fra egne boringer. Et samlet forbrug på
næsten 200 milliarder liter hvert eneste år. Landmændene
forsvarer tallet med, at de ellers ville miste en indtjening
i størrelsesordenen 50%.
Og det skal resten af Danmarks
borgere og skatteydere så betale for. Til et erhverv, der
med støtte fra såvel staten som EU længe har
været i fuld gang med at lægge Danmarks miljø
i ruiner. Det er ganske enkelt ufatteligt, hvad det danske landbrug
får lov til.
Efter os kommer syndfloden, plejer
vi at sige, når nogen misbruger noget og godt ved det.
Problemet er blot, at syndfloden i dette tilfælde er lige
om hjørnet - i vor egen levetid.
26. maj 2003
© Steen Ulnits
Industrifiskeriet:
Op til 80% af alle
fisk i løbet af 15 år
Det ser værre ud med mange
af verdens fiskebestande end hidtil antaget. Det viser en netop
publiceret undersøgelse over fiskebestandenes udvikling
gennem de sidste 50 år. Det har taget 10 år at indsamle
og bearbejde de relevante data, og det er dyster læsninger,
der er kommet ud som resultat:
I årene op til Anden Verdenskrig
kendte man ikke til begrebet overfiskeri. Materiel og teknikker
var helt enkelt ikke udviklet i tilstrækkeligt omfang.
Det er det som bekendt blevet siden da. Ikke mindst data fra
Japans fiskerflåde i årene 1952-1999 taler deres
tydelige sprog. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig kunne japanske
langlinefiskere således regne med at fange 10 fisk per
udsatte 100 kroge. I dag regnes det for godt, hvis der sidder
én fisk på hver 100 kroge.
Rapporten, der er udarbejdet
af to canadiske forskere fra Dalhousie University i Halifax,
Nova Scotia, konkluderer generelt, at industrifiskere i løbet
af en 15-årig periode er i stand til at reducere en given
fiskebestand med 80%. Kritikere af rapporten siger dog, at man
ikke nødvendigvis kan generalisere. De samme kritikere
siger imidlertid også, at fiskeri typisk reducerer en fiskearts
bestand med mindst 50%.
Den nye rapport vedrører
udelukkende fisk, der efter fangsten forarbejdes og kommes på
dåse. Det gælder i meget høj grad diverse
tunarter, men også sværdfisk, marlin og sejlfisk
- havenes absolutte toprovdyr og sportsfiskernes fornemste trofæer.
Rapporten konkluderer også,
at en mulig permanent løsning på det tiltagende
overfiskeri kunne være etableringen af store marine fiskeparker,
hvor fiskene kan leve i fred. En pendant til jægernes vildtreservater,
der har samme formål.
19. maj 2003
© Steen Ulnits
5 millioner kroner til kønsforvirrede
fisk
Århus Amt fandt for et
par år siden foruroligende mængder af kønsforvirrede
fisk i amtets vandløb. Det gjaldt i første omgang
skaller fra Egåen, der modtager store mængder renset
spildevand, men siden blev undersøgelsen udvidet til at
omfatte ikke mindre end 600 skaller og 700 bækørreder.
Resultaterne var skræmmende,
idet de bekræftede en engelsk undersøgelse fra 1998,
der omfattede 2.000 skaller. Det viste sig nemlig, at 44%
af bækørrederne i Voel Bæk nær Silkeborg
havde vævsforandringer i deres testikler, og at 25%
af skallerne i Kristrup Landkanal nær Randers havde ægceller
i deres testikler.
Man kender endnu ikke til konsekvenserne
af disse kønsforstyrrelser, men et godt bud går
på, at det i sidste ende vil gå ud over fiskenes
fertilitet og dermed deres evne til at reproducere sig. Biologerne
fandt et hunprotein i en stor del af de undersøgte fisk
- et protein, der menes at skyldes tidlig påvirkning med
hunlige kønshormoner udefra.
Meget tyder indtil videre på,
at det er hunlige kønshormoner i det rensede spildevand,
som giver fiskene de nu iagttagne kønsforstyrrelser. Østrogenlignende
stoffer, der dels kommer fra P-piller, dels diverse vaskemidler.
Og intet tyder på, at tilsvarende forhold ikke også
vil gælde alle andre steder, hvor fiskene lever i mere
eller mindre renset spildevand. Hvilket vil sige de fleste steder
i tæt befolkede områder. Og dermed har vi endnu et
landsdækkende miljøproblem at tage stilling til.
Det vil være en alvorlig
kæp i hjulet på Wilhjelm-udvalgets programerklæring
for den fremtidige fiskepleje i Danmark - at fiskebestandene
fremover skal være selvreproducerende og ikke bestå
af udsatte fisk. Det må nødvendigvis dokumenteres,
at fiskene i danske vandløb overhovedet er i stand til
at reproducere sig selv. Og det bliver ikke let med den her omtalte
kønsforvirring in mente.
Miljøminister Hans Christian
Schmidt mente kort tid efter sin tiltrædelse, at de kønsforvirrede
danske fisk ikke var noget større problem, der krævede
en nærmere undersøgelse. Nu er han imidlertid kommet
på bedre tanker. I hvert fald har han fundet en pose med
5 mio. kroner frem, som er øremærket til netop undersøgelser
af kønsforvirrede danske fisk.
Glædeligt, at selv en Venstre-miljøminister
kan blive klogere og komme miljøet i møde.
10. maj 2003
© Steen Ulnits
EAA i kødet på EEC
For nu ti år siden forenede
Europas organiserede lystfiskere sig i European Alliance of Anglers,
EAA også kaldet. EAA er fiskernes svar på jægernes
organisation FACE, der har flere år på bagen og mange
flere penge i ryggen. EAA har længe lidt under netop mangel
på penge. Mangel på arbejdsområder har der
aldrig været...
EAA tæller i dag 19 medlemslande,
med Makedonien og Letland som de to sidst tilkomne. Organisationen
har til huse i Bruxelles, hvor jo også EU holder til. EAA's
fornemste opgave er da også at drive lobbyvirksomhed over
for EU - med det klare og utilslørede formål at
fremme lystfiskernes interesser. Til dato har EU ikke haft noget
forhold til lystfiskerne og deres problemer, men det håber
man nu at kunne gøre noget ved. Under alle omstændigheder
er det meningen, at EAA's tornerosesøvn nu skal ophøre!
Som noget af det første
vil EAA søge at gøre EU opmærksom på
den enorme værdi, som et veludviklet rekreativt fiskeri
har for lande og lokalsamfund. Således regner EAA med,
at hver lystfisker inden for EU omsætter for op mod 1.000
euro årligt - små 8.000 kroner. Og det er nok sat
i underkanten. I hvert fald findes der mange steder i Europa,
hvor lystfiskeriet omsætter for mange gange mere.
Et af de første konkrete
emner, der står på EAA's dagsorden, er skarven. En
fugl, der efter sin fredning har udbredt sig så meget,
at den flere steder i Sydeuropa har lagt åer og søer
øde for fisk. Og en fugl, hvor netop Danmark spiller en
hovedrolle. Vi huser jo en meget stor del af Europas samlede
skarvbestand, og vi har af samme årsag totalfredet fuglen
- med det resultat, at bestanden er eksploderet.
Et andet vigtigt emne er beskyttelsen
af den atlantiske laks, der som bekendt lever et farligt liv
både i de enkelte medlemslandes vande, men så sandelig
også i internationalt farvand. Her er der således
god brug for en koordinering af indsatsen inden for og uden for
EU's grænser.
Måtte det altsammen lykkes
for EAA. Vi har brug for det...
25. april 2003
© Steen Ulnits
Niels Due Jensen, koncernchef
på Grundfos:
"Regeringen fører
nærmest en uanstændig miljøpolitik"
Traditionelt er vi miljøinteresserede
vænnet til, at dårlige budskaber altid kommer fra
industri og landbrug - hverv, der ønsker at maksimere
produktion og overskud på bekostning af miljøet.
Men verden er ikke længere
så ligetil endda. Det kunne man blandt andet læse
i Jyllands-Posten, der den 8. marts bragte et stort interview
med den afgående koncernchef i Grundfos, Niels Due Jensen,
i anledning af dennes 60 års fødselsdag.
Snakken faldt naturligvis og
aldeles uundgåeligt på fremtiden for Gudenå-laksen
og Tange Sø. Her sagde Niels Due Jensen blandt andet følgende:
"Men den borgerlige regering
har udsat beslutningen i foreløbig fem år. Venstre
har aldrig været tilhænger af store miljøinvesteringer,
det skyldes nok landmændenes protester. Den borgerlige
regering fører nærmest en uanstændig miljøpolitik
uden investeringer i hverken miljø eller naturgenopretning."
Tankevækkende ord fra en
af Danmarks rigeste mænd, der gennem årene har kæmpet
for så forskellige sager som nedlæggelsen af Tange
Sø - til fordel for Gudenå-laksen - og så
anlæggelse af en ny midtjysk lufthavn nær Århus
- til fordel for erhvervslivet i Østjylland.
Måtte den borgerlige regering
tage Niels Due Jensens ord til sig. Thi de ved ikke, hvad de
gør. - Eller ved de det ganske udmærket?
18. april 2003
© Steen Ulnits
Algeprøver fejlagtigt analyseret
Det laboratorium, der gennem
20 år har behandlet vandprøverne fra Mariager Fjord,
har behandlet prøverne fejlagtigt. En undersøgelse
har vist, at laboratoriets tests viste op mod 50 % færre
alger i vandet, end der reelt var. Fejlen går mindst fem
år tilbage. Det kunne man for nylig læse i Nordjyske
Stiftstidende.
Mariager Fjord har i godt 20
år været overvåget for forurening. Men sandsynligvis
er resultaterne fra de udtagne prøver behæftet med
fejl. Det har nemlig vist sig, at det laboratorium ved Ålborg
Kommunes Hygiejniske Forvaltning, der gennem alle årene
har testet vandprøverne, i strid med god skik ikke testede
vandprøverne med det samme.
- Den metode man har anvendt
på Ålborg-laboratoriet var forkert. Der var sket
det, at når de fik vores prøver ind, så filtrerede
de prøverne, men tog dem ikke i analyse, hvad de burde
have gjort. I stedet for satte de prøverne ind i et skab. Ikke
et køleskab eller en fryser, men et skab, hvor de stod,
til de havde en vis mængde prøver. Så tog
de dem ud og analyserede dem,
fortæller kontorchef for Nordjyllands Amts Vandmiljøkontor,
Ole Hermansen.
- Fejlen er fatal for den
viden om vores vandmiljø, som vandprøverne var
udgangspunkt for, mener
Ole Hermansen. - Det er vigtigt for amtets miljøfolk
at vide præcis hvor mange alger, der er i vandet. Algerne
er en indikator på, hvor mange næringsstoffer, der
er i vandet, og dermed også en indikator på vores
vandmiljøs tilstand.
Det er dobbelt trist, at analyserne
er foregået på forkert vis. Nu mente man ellers,
at der forelå et stort og eksakt materiale, der kunne belyse
situationen og udviklingen i Mariager Fjord op gennem de sidste
20 år.
Nu ved man dybest set ikke andet,
end at fjorden døde i 1997...
8. april 2003
© Steen Ulnits
Plan på vej for Mariager
Fjord
Det var i eftersommeren 1997,
at Mariager Fjord afgik ved en ildelugtende død. Iltindholdet
gik på nul, bunden vendte, og fisk døde i tusindvis.
Siden da er der ikke sket meget - bortset fra, at fjorden i mellemtiden
en enkelt gang har været lige ved at dø endnu engang.
Der har været afholdt møder og diskuteret frem og
tilbage, hvor skylden lå og ligger. Reelle initiativer
har der imidlertid ikke været nogle af.
Nu er Århus og Nordjyllands
Amter dog på vej med en handlingsplan for Mariager Fjord
og fjordens opland - og dermed også for landbruget i dette
område. Konsulenter
fra Kronjysk Landboforening og Hobro og Omegns Landboforening
har deltaget i den faglige arbejdsgruppe, der nu kommer med et
oplæg til initiativer, som kan få tilførslen
af kvælstof til fjorden reduceret med 130 tons og fosfor
til fjorden reduceret med 6 tons.
- Der er i forbindelse med
arbejdet sat fokus på det problem, der kan være i,
at store arealer langs fjorden får tilført op til
90 kg fosfor hvert tredje år i slam. Er det tilfældet,
er det noget, der bør gøres noget ved, da det ellers
kan være fuldstændig virkningsløst med alle
de investeringer, der gøres i den animalske produktion, sagde formanden for Kronjysk Landboforening,
Anders Chr. Wegger til Landsbladet.
Landboformanden kritiserede samtidig,
at Århus Amt er ved at trække sig ud af arbejdet
med en særindsats for Mariager Fjord.
- Det er i hvert tilfælde
en kendsgerning, at de ikke var med til det sidste evalueringsmøde
i gruppen, og Århus Amt har heller ikke for det kommende
år afsat midler til Mariager Fjord-området. Amtet
har heller ikke ønsket at deltage i en ansøgning
til EU sammen med Nordjyllands Amt, sagde Anders Chr. Wegger og fortsatte:
- Det er kritisabelt, hvis
Århus Amt ikke bidrager til at få gjort det arbejde
færdigt, som de har været med til at starte op. Vi
skal lige have i tankerne, hvor aktive Amtet har været
omkring fjordens forhold, som i sig selv er vigtigt at være
opmærksom på, men hvor vi som landmænd hele
tiden er blevet mistænkeliggjort som årsag til fjordens
dårlige tilstand.
Også Hobro Landboforenings
formand, Lone Sondrup, har fulgt arbejdet med planen for Mariager
Fjord. Hun konstaterede, at selvom der er tale om den samme handlingsplan
for den samme fjord, så stiller de to amter vidt forskellige
krav til landbruget omkring fjorden.
- Begge amter har ændret
deres administrationsgrundlag for oplandet til Mariager Fjord,
men de kan ikke blive enige om et fælles grundlag. Nordjyllands
Amt stiller krav til hele bedriften, Århus Amt stiller
krav kun til udvidelsen. Nordjyllands Amt accepterer beregningsmodellen
Simmelsgård. Århus Amt beregner en simpel kvælstofbalance,
som de endnu ikke ved, hvordan de skal tolke, konstaterede Lone Sondrup.
- Det er utroligt, hvad man
skal stå model til. Når Vandmiljøplan III
kommer, håber jeg, at de faglige dokumentationer bliver
tungen på vægtskålen, for så er der lys
forude for landbruget. De stramninger og vanvittige reguleringer,
vi ser i øjeblikket, er uholdbare for alle parter. Vi
skal kun pålægges restriktioner, der har en målbar
effekt for miljøet,
sagde Lone Sondrup.
Som miljøbevidst lystfisker
ved Mariager Fjord må man ærgre sig over, at de to
involverede amter tilsyneladende ikke kan finde fodslag i denne
sag. Men også konkludere, at det stadig er hævet
over enhver tvivl, at det er landbruget langs den lange og smalle
fjord med den ringe vandudskiftning, som har skylden for miseren.
Landbruget leverer nemlig ifølge
Nordjyllands Amt hele 77% af alt det kvælstof, der årligt
tilføres Mariager Fjord...
2. april 2003
© Steen Ulnits
|
