Aktuelt
2. kvartal 2001
Furesøen forurenes fortsat
Trods protester fra Birkerød
og Søllerød kommuner har Farum kommune nu af Miljøankenævnet
fået medhold i, at de fremover kan udlede renset spildevand
til Furesøen. Dette repræsenterer en kovending i
sagen, idet nævnet sidste år nægtede Farum
kommune tilladelse til den ønskede forurening.
Sagen er et markant tilbageskridt
for såvel miljøbevidstheden i de omkringliggende
kommuner som vandmiljøet i selve Furesøen, der
jo ligger som en oase for mange tusinde mennesker - lige i udkanten
af Storkøbenhavn. Men når Venstres Brixtofte sparer
på millionerne, så han kan sende pensionister på
betalte charterferier, så må fisk og fiskere i Furesøen
lide under en ringere vandkvalitet.
Birkerød og Søllerød
kommuner havde hellere set, at der blev bygget en lang rørledning
til spildevandet - uden om søen og ud i det strømstærke
Øresund.
25. juni 2001
© Steen Ulnits
Sønderjyske søer
har det skidt
De relativt få sønderjyske
søer har det rigtig skidt. Det dokumenteres fra to sider:
Fra Sønderjyllands Amt, som netop har aflagt beretning
om vandmiljøet i grænselandet. Og fra fiskene selv,
der netop har kvitteret med at dø under mystiske omstændigheder.
I amtets beretning lyder det,
at kun 5 ud af 18 søer, der overvåges løbende,
kan leve op til målsætningen. I et par søer
er der en smule bedring at spore, mens det er gået tilbage
i en tredje. Årsagen er primært udvaskning af næringssalte
fra tilstødende landbrugsarealer. Og så urenset
spildevand fra enkeltbebyggelser i landområderne.
I Hostrup Sø, der hører
under militærlejren i Søgård, har man siden
slutningen af maj observeret mange døde fisk. Ikke mindst
den værdifulde sandart har været blandt ofrene for
den mystiske og endnu uopklarede fiskedød. Således
har vandprøver ikke vist noget unormalt for årstiden.
Og faktisk har man netop i år haft den bedste sigtedybde
(: det klareste vand med de færreste alger) siden 1977.
Måske skal forklaringen
findes i sandartens strabadserende leg, som netop finder sted
i maj-juni. Udelukkes kan det i hvert fald ikke som medvirkende
årsag. Normalt har sandarten leget færdig i maj måned,
hvorfor premieren på årets fiskeri er 1. juni. Men
med det ekstraordinært kolde forår, vi har haft her
i 2001, har fiskene mange steder stadig ikke leget færdigt
her i juni.
Når det gælder de
sønderjyske vandløb, ser det ikke stort bedre ud.
Således opfylder kun en tredjedel af amtets mange vandløb
de målsætninger, som amtet selv har sat. Vi må
håbe, at det nye Vandramme-direktiv, som EU netop har barslet
med, vil kunne gøre det bedre end amterne.
25. juni 2001
© Steen Ulnits
George mod Verden
Amerika er en nation af entreprenante
og nytænkende mennesker, som var i stand til at sende det
første menneske til Månen og sikkert tilbage igen.
Amerika er imidlertid også
en nation af hæmningsløse energifrådsere.
Med verdens suverænt højeste energiforbrug pr. indbygger
er USA også verdens største leverandør af
drivhusgasser - primært CO2. USA repræsenterer således
i dag 4% af Jordens befolkning, men står alligevel for
28% af de udledte drivhusgasser.
Amerika er til slut også
helt ligeglad med, hvorfra energien kommer - blot den er billig
og til stede i rigelige mængder. Pt. stammer kun 8% af
USA's energiforbrug fra vedvarende energikilder såsom sol,
vind, biogas og geotermisk energi. 6% udgøres af atomkraft,
som den nuværende regering ønsker at udvide.
Det er imidlertid de fossile
brændstoffer, som Bush & Co. satser mest på i
fremtiden. Det er jo en regering, der kun kom til magten med
oliemillioner i ryggen. Pt. stammer 30% af energiforbruget fra
olie, 25% fra kul og 22% fra naturgas - alle fossile brændstoffer,
som USA satser stort på i fremtidens energiforsyning.
Ingen planer altså om at
spare på energien i de næste 20 år. Ikke noget
med at slukke lyset, skrue ned for varmen eller slukke for aircondition
anlægget om natten. Heller ingen planer om at lade den
vedvarende energi udgøre en større del af energiforsyningen
end nu. Nej, der skal sælges kul, olie og gas, så
Bush' støtter får deres valgkampbidrag tilbage igen.
Til skade for hele verdens miljø.
Ifølge Kyotoa-aftalen
fra '97, som Bush straks undsagde efter sit tvivlsomme valg til
præsident, skulle EU reducere sin udledning af drivhusgasser
med 8%, USA med 7% og Japan med 6% i løbet af årene
2008-2012 - altsammen i forhold til tallene for 1990. De øvrige
lande skulle blot stabilisere deres udslip på det nuværende
niveau.
USA er ikke noget fattigt land.
Det ses blandt meget andet af, at man under Clinton-regeringen
årligt brugte 2.575 milliarder kroner til forsvaret - et
beløb, der af Bush-regeringen straks blev sat op med 290
milliarder til fremover 2.865 milliarder kroner. Alene til det
omstridte missilskjold eller stjernekrigsprojekt er der sat 20
milliarder kroner af fra og med 2002.
Militæret vil den nye regering
altså godt bruge penge på - men ikke miljøet.
25. juni 2001
© Steen Ulnits
Bianca mod George
På det netop afholdte topmøde
i Gøteborg gik det som bekendt ikke stille af. Arrestationer
i hundredvis fortæller alt om modstanden mod USA og præsident
Bush.
Flertallet afholdt sig dog fra
voldelige metoder - heriblandt Bianca Jagger, der tidligere har
været gift med rullestenen Mick Jagger, og som i dag bruger
størstedelen af sin tid som kendt forkæmper for
miljø og menneskerettigheder. Hør blot, hvad hun
kunne fortælle pressen i Gøteborg:
- Jeg er her for at appellere
til EU's ledere om, at de ikke må acceptere mindre end
Kyoto-aftalen om de globale klimaændringer, der er på
vej. Præsident Bush har hemmelige aftaler med olieindustrien,
her især Exxon (dem
bag det gigantiske olieudslip i Alaska, red.), der støttede
hans valgkampagne med mere end én million dollars. Da
han var guvernør i Texas, gjorde han denne stat til USA'
mest forurenede. Nu vil han gøre det samme med hele USA
og resten af Verden.
Såvidt en verdensberømt
rocksangers miljøbevidste ekskone. Hun slutter sin svada
af med følgende:
- Jeg er bekymret for fremtiden,
for mig selv, min datter og min familie. Forbrugerne har en enorm
magt, hvis de vel at mærke beslutter sig for at bruge den.
De store virksomheder og især olieselskaberne er kun ude
på at tjene penge. Først når indtægterne
begynder at svinde, ændrer de opførsel. Enkelte
er allerede begyndt at lytte. (Shell
for eksempel, red.)
25. juni 2001
© Steen Ulnits
Bush mod Bush
Ugen, der gik, bragte en rigtig
god nyhed fra Guds Eget Land, USA: Man behøver
ikke absolut være idiot for at være republikaner.
Man behøver heller ikke være idiot for at
være bror til den amerikanske præsident!
Vi har tidligere været
inde på, at et republikansk medlem af Senatet - senator
James Jefford - droppede Bush, da han ikke længere kunne
acceptere dennes mildest talt miljøfjendske og stokkonservative
politik. Med det vigtige resultat, at republikanerne mistede
deres flertal i Senatet. Stokkemetoden virker altså ikke
på alle republikanere. Nogle af dem kan tænke selv.
I den forgangne uge måtte
George W. Bush Jr. så lide den tort, at hans egen bror
gik imod ham. Jeb Bush, der er guvernør i staten Florida,
har flere gange opfordret brormand til at droppe alle planer
om olieboringer i den Mexicanske Golf ud for Florida. Dette af
frygt for olieforurening af Floridas kridhvide sandstrande, som
årligt lokker tusinder og atter tusinder af turister til
solskinsstaten - med millionstore indtægter til følge.
Repræsentanternes Hus undlod
efterfølgende at stemme for George Bush' forslag - med
267 stemmer mod 164. Ikke færre end 70 republikanere svigtede
deres egen præsident ved at stemme nej, og således
er der nu sat et foreløbigt stop for planerne om olieboring
ud for Florida. Sagen går nu videre til Senatet, der -
med et lille demokratisk flertal - forventes at stramme yderligere
op mod George Bush.
Men ikke nok med det. Et flertal
på 242 mod 173 i Repræsentanternes Hus forhindrede
ligeledes, at George Bush kan gøre alvor af sine planer
om olieboring i USA's 19 nationalparker - dem, som ekspræsident
Bill Clinton lige akkurat nåede at frede inden sin afgang.
Her var det hele 47 republikanere, der valgte at sætte
sig op mod deres egen præsident.
Det tredje nederlag kom, da Repræsentanternes
Hus med et flertal på 216 mod 194 stemte for at bibeholde
Clinton-regeringens bestemmelser om, at mineselskaberne selv
skal betale alle udgifter til oprydning på og oprensning
af den statslige jord, de måtte forurene under deres aktiviteter.
Noget, der med danske øjne burde være en selvfølge.
Alt i alt har de seneste dages
forsmædelige nederlag sendt et klart signal til den olievalgte
præsident om, at ikke alt vil glide i olie fremover. At
der selv blandt republikanere er folk, som kan tænke og
føler et ansvar for miljøet.
Gud ske tak og lov for det -
i Guds Eget Land.
25. juni 2001
© Steen Ulnits
Ny hjemmeside om lystfiskeri
i Østjylland:
www. angling-eastjutland.dk
Århus Amt har længe
arbejdet på en stor hjemmeside om de mange fiskemuligheder,
der findes i netop Østjylland. Intet andet sted i Danmark
finder man som lystfisker en så stor variation inden for
et så relativt begrænset geografisk område.
Her er der å, sø, kyst og hav inden for en times
kørsel.
Her kan man fiske havørreder
fra Djurslands smukke kyster. Her kan man svinge fluestangen
over Gudenåens laks og havørreder. Hvis man da ikke
i stedet foretrækker stallinger på tørfluen.
Eller man kan jagte gedder, aborrer og sandarter i Søhøjlandets
mange og smukke søer. For slet ikke at tale om fiskemulighederne
i Århus Bugt med tilstødende farvande.
Hjemmesiden, der foreligger i
såvel en dansk som en engelsk og tysk udgave, findes på
adressen www.angling-eastjutland.dk.
Her man man udover selve lystfiskeriet (fiskearter, fiskemetoder
og fiskevande) læse alt om mindstemål og fredningstider,
vandmiljø samt aktuelle begivenheder i Østjylland.
Mest plads er der helliget fiskevandene,
som er udførligt beskrevet i såvel tekst som med
fotos og på kort. Her er der virkelig værdifuld viden
at hente om de mange og meget forskelligartede fiskemuligheder
i Århus Amt med tilstødende områder.
Siden opdateres løbende
hver måned med relevante nyheder fra dette det største
amt i Hovedlandet. Første opdatering er netop sket.
20. juni 2001
© Steen Ulnits
- Flere havbrug?
I en ny indstilling fra det danske
havbrugserhverv ytres der ønske om 3-dobling af produktionen
og dermed også en 3-dobling af forureningen. De bakkes
indirekte op af EU, som ønsker en årlig 10% stigning
i akvakulturen - som kompensation for reducerede fiskekvoter.
Miljøstyrelsen fastsatte
efter den første Vandmiljø-handlingsplan et loft
på 650 tons udledt N/år, men nedsatte allerede i
1993 mængden til 560 tons. Danske havbrugeres erklærede
mål er nu en udledning på 2.000 tons N/år.
(N=kvælstof)
Miljøstyrelsen henstillede
i 1996 til amterne, at der etableredes et stop for nye havbrug,
da den af regeringen fastsatte grænse for udledning af
fosfor på 54 tons P/år nærmede sig. Nu har
Miljøstyrelsen imidlertid netop udsendt et brev til amterne,
hvori man hæver stoppet for nye havbrug.
Selvsamme Miljøstyrelse
dokumenterede i en rapport fra sidste år, at det samlede
fiskeopdræt herhjemme hvert år udleder 145 tons
formalin, 9 tons kobbersulfat (til bekæmpelse af tilgroning
af netburene) samt 3 tons antibiotika.
Disse tal er baseret på
data fra '94 og er næppe blevet mindre i den forgange tid.
I 1999 brugte danske havbrugere således mere end dobbelt
så megen antibiotika som året før - mere end
1,4 tons mod 0,7 ton tidligere. Og dette til en så begrænset
produktion som 7.000 tons årligt.
Forklaringen var den lange og
varme sommer, som skabte ideelle forhold for fiskesygdomme som
vibriose og furunkulose. Men modsat nordmændene, som vaccinerer
hver enkelt fisk, bruger vi herhjemme den nemme løsning
med blot at hælde antibiotika i vandet.
En stor del af dette antibiotika
optages ikke i fiskene, men havner i stedet på havbunden
uden for netburene. Her kan det siden optages af vildfiskene,
som æder af det overskydende foder, der synker til bunds.
Jo større forbrug af antibiotika
desto større risiko for at udvikle resistens hos diverse
bakterier. Det problem har man allerede - herhjemme såvel
som i udlandet.
Flere havbrug er derfor den dårligst
tænkelige beslutning.
20. juni 2001
© Steen Ulnits
- Mindre dioxin?
Dansk fiskemel indeholder i dag
faretruende høje mængder af giftstoffet dioxin.
Dioxin-indholdet i dansk fiskemel er nu så højt,
at det ligger over de nye grænseværdier, som er foreslået
i EU.
De danske myndigheder blokerede
for nogen tid siden et direktiv fra EU, som ville have ødelagt
afsætningen for det meget givtige danske industrifiskeri
- på grund af det alt for høje indhold af dioxin
i danske industrifisk og dansk fiskemel. 40% af vort gennemsnitlige
indtag af dioxin stammer fra fisk - heraf 33% vilde fisk og 7%
opdrættede. Størst er dioxinindholdet i fisk fra
den forurenede Østersø - mindst er det i Nordsøen,
hvor det imidlertid er stigende.
Nu ser det imidlertid ud til,
at dansk fiskemelsindustri har fundet en vej ud af miseren -
i form af en proces, der renser fiskeolien og dermed fiskemelet
for en stor del af den giftige dioxin. I hvert fald så
meget, at det kan leve op til de trods alt ganske lempelige krav,
som EU nu stiller, og som træder i kraft til næste
år.
EU havde oprindelig lagt op til
langt strengere krav, men ikke mindst på grund af de danske
protester slækkede man på kravene. Til fordel for
fiskemelsproducenter og industrifiskere - til skade for mennesker
og miljø.
20. juni 2001
© Steen Ulnits
- Mere jagt?
Efter længere tids ballade
er miljøminister Svend Auken og amtsborgmester Knud Munk
Nielsen nu enedes om reglerne for brugen af de nye naturområder
langs den retablerede Skjernå.
I halvdelen af området
vil det således blive tilladt at gå på jagt,
mens den anden halvdel er fredet. Samtidig bliver det tilladt
at sejle i kano gennem hele området. Dette til trods for
en klar udmelding fra regeringens støtteparti SF, der
bestemt ikke kunne tolerere, at man brugte en kvart milliard
skattekroner på at skabe lukrativ jagt for nogle få
lokale.
Men den holdning har de åbenbart
måttet æde i sig igen. Faktum er i hvert fald, at
der fremover vil kunne gås på jagt i omkring 1.000
af de 2.000 nye hektar vådområde langs Danmarks vandrigeste
å.
20. juni 2001
© Steen Ulnits
Ny plan for dansk fiskeopdræt
Siden 1984 er verdensproduktionen
i dam- og havbrug mere end fordoblet - i takt med de faldende
fangster fra fiskerierhvervet. Mere end en fjerdedel af alle
fisk, der spises, stammer i dag fra akvakulturen.
Ifølge FAO lå verdensproduktionen
i 1998 på knap 35 mio. tons. FAO forudsiger da også,
at den opdrættede mængde fisk allerede i år
2030 vil overstige den fangede mængde på 90 mio.
tons om året. Norge overskred allerede sidste år
denne grænse med sit lakseopdræt.
FAO har beregnet, at verdens
samlede akvakultur produktion, som andrager i omegnen af 50
mia. dollars årligt, i dag udgør omkring 20%
af den samlede produktion og det samlede fiskeri af fisk, skaldyr
og havgræsser
Sikkert med baggrund i FAO's
rapporter har EU kommissionen besluttet sig for, at akvakultursektoren
i medlemslandene skal øge produktionen med 10 procent
årligt frem til år 2006. Dette skal også ses
i lyset af, at EU generelt har beskåret de traditionelle
fiskekvoter kraftigt efter to årtiers laden stå til
- med hårdt overfiskede bestande til følge.
Dansk akvakultur vejrer naturligvis
morgenluft efter denne melding og har iværksat en offensiv
til påvirkning af relevante myndigheder og politikere.
Målet er at få ophævet de kvoter for kvælstofudledningen,
som har været gældende siden Dambrugsbekendtgørelsen,
der fulgte den første vandmiljø-handlingsplan fra
1989.
Den nye målsætning
om en 10 procents vækst i akvakulturen har ført
til et hurtigt arbejdende udvalg, der med Karl Hjortnæs
i spidsen skal lave en indstilling til fødevareministeren
inden 1. oktober i år 2001.
14. juni 2001
© Steen Ulnits
Ny plan for dansk erhvervsfiskeri
For nylig behandlede Folketinget
en plan fremsat af fødevareminister Ritt Bjerregaard omkring
erhvervsfiskeriets fremtid som et "bæredygtigt"
fiskeri.
Planen vandt bred tilslutning
i tinget, som nu - i lighed med EU - har måttet erkende,
at hidtidig praksis har været alt for slap. Så slap,
at de fleste erhvervsmæssigt vigtige fiskearter i dag er
på et "all time low" - at bestandene nu er fisket
helt i bund. At det har været som at sætte ræven
til at vogte hønsene.
Folketinget erkender nu, at torskebestandene
i alle vore farvande - de ydre såvel som de indre - er
så truede, at der helt enkelt må ske en nedskæring
af fiskeflåden for at mindske fiskeriindsatsen. Samtidig
ønsker man, at det kystnære fiskeri fremover skal
ske med mere skånsomme redskaber.
Planen tager også højde
for, at fiskerne ikke fremover blot kan flytte deres aktiviteter
fra et område med midlertidigt fiskestop til et andet uden.
Hvor der så fiskes på livet løs, indtil der
også her må bebudes et fiskestop for at undgå
en total udryddelse af fiskene. Planen går ud på,
at fiskefartøjerne i videre udstrækning end hidtil
skal have et hjemmeområde, hvorfra de fisker.
Endelig foreslår planen
også, at fiskeriet af konsumfisk skal prioriteres i forhold
til industrifiskeriet. Det skal fremover forhindres, at god spisefisk
i stor stil blot bliver til fiskemel. Samtidig skal ungfiskene
skånes gennem forøgelse af maskevidden i redskaberne.
Endelig foreslås der et forbud mod udsmid eller destruktion
af konsumfisk, der ikke skønnes at kunne opnå EU's
mindstepriser.
Planen kommer desværre
ikke med bud på trawlfri zoner, hvor dette måtte
være af nødvendighed for en rekreativ udnyttelse
af fiskebestandene. Den kommer dog ind på, at der kan blive
brug for yderligere undersøgelser af trawlfiskeriets eventuelle
skadevirkninger på fisk og miljø.
Alt i alt er det nye udspil fra
fødevareminister Ritt Bjerregaard et skridt i den rigtige
retning - omend man som miljøbevidst lystfisker naturligvis
kunne have ønsket sig langt skrappere forholdsregler over
for erhvervsfiskeriet.
14. juni 2001
© Steen Ulnits
Ny Vandmiljø-handlingsplan
III
Som det sikkert er de fleste
lystfiskere og miljøbevidste mennesker bekendt, så
har vi her i Danmark siden 1987 haft hele to vandmiljø-handlingsplaner.
Den første aldeles utilstrækkelig - den anden en
stærkt nødvendig opstramning af den første
på væsentlige områder.
Men ingen af de to ellers godt
mente planer havde magt til at dæmme op for landbrugets
umådeholdende forbrug af kvælstof. Ingen af dem tog
nemlig fat om ondets rod - landbrugets pengepung - og belagde
kvælstofforbruget med en afgift. Hvilket ville have haft
øjeblikkelig virkning. Nu skete der i stedet det, at Mariager
Fjord afgik ved døden i sensommeren 1997.
Derfor skal der nu igen strammes
op omkring vandmiljøet, og derfor er Vandmiljø-handlingsplan
III nu på tegnebrættet. Men hvor de første
to vandmiljø-handlingsplaner tog udgangspunkt i nationale
målsætninger for udledningen af kvælstof og
fosfor, så forventes den tredje handlingsplan i stedet
at være af mere lokal karakter.
Dette skyldes ikke mindst tankegangen
bag det nye "Vandrammedirektiv", som EU for nylig barslede
med, og som er omtalt tidligere på denne side. Således
skal vi ikke længere tage stilling til, om landbruget må
udlede så og så mange tons kvælstof til luft
og vand. Vi skal i stedet have en mening om, hvilken miljøkvalitet
vi ønsker os og hvilke steder. Og så handle konkret
ud fra dette. Slut med at skulle tage stilling til nogle helt
absurde grænseværdier for udledning af stoffer, som
ingen almindelige dødelige alligevel kender til. Og hvis
reelle værdi eksperterne også kun kan gisne om.
Den nuværende Vandmiljø-handlingsplan
II udløber i 2003, hvorefter Folketinget skal tage stilling
til en ny. På nuværende tidspunkt har regeringen
- socialdemokraterne og de radikale sammen med SF - allerede
udarbejdet et sæt retningslinjer for tiden efter 2003.
Heraf fremgår, at "belastningen fra landbrugsproduktionen
ikke må overstige, hvad miljø og natur kan tåle".
Det kan lyde som et spørgsmål
om ord i stedet for handling, men er ikke desto mindre et vigtigt
skridt på vejen mod et bedre vandmiljø. Men tilbage
står stadig et stort arbejde med at udrede reelle tiltag.
Men der tales mere og mere om en konkret afgift på kvælstof
- en afgift, der så kunne føres direkte tilbage
til landbruget som tilskud til miljøfremnmende foranstaltninger.
14. juni 2001
© Steen Ulnits
Timer på tønden
Det er, hvad man må regne
med, hvis man overhører Fødevaredirektoratets advarsel
om giftige muslinger fra området mellem Østjylland,
Samsø og Nordfyn.
Dette er naturligvis skidt for
de mennesker, der holder af at spise muslinger, men godt for
fisk og vandmiljø. Myndighederne har nemlig forbudt det
skadelige muslingefiskeri, der ikke blot fjerner de vigtige muslinger,
men samtidig også ødelægger bundmiljøet.
Så intet er som bekendt
så skidt, at det ikke også er godt for noget. Hold
fingrene fra de muslinger - så sker der ikke noget!
14. juni 2001
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Rappe nyheder
Finske Rapala har til 2001 sæsonen
lanceret tre spændende nyheder af interesse for sø-
og åfiskere.
Som alle åfiskere ved,
er en 2-delt flydende Rapala wobler noget af det mest effektive,
man som spinnefisker kan sætte på linen. Den leddelte
version af den finske balsatræs klassiker har en helt speciel
gang, som fiskene har svært ved at modstå. Ny til
2001 er en leddelt "Baby-J" på kun 5 cm.
En nyhed, der helt sikkert vil være et farligt bekendtskab
for mange af åernes bækørreder og regnbuer.
Er man mere til gedder i søer
og moser, har Rapala også en relevant nyhed her. Det er
den 7 cm lange og 8 gram tunge "Skitter Prop",
der som navnet siger er forsynet med en propel bagerst på
kroppen. Wobleren har ingen næseplade og dykker derfor
ikke. I stedet skøjter den afsted på overfladen,
mens propellen larmer på bedste amerikanske vis. Et effektivt
våben til gedder, der ligger på lur nær siv
og åkander.
Endelig er der den ligeledes
nye "Tail Dancer", som er Rapala's første
forsøg udi den amerikanske kategori af såkaldte
"banan-woblere" med stor næseplade. Den fås
i to størrelser på henholdsvis 7 cm / 9 gram og
9 cm / 13 gram. Det er dybdedykkende sager med indbyggede raslekugler
- woblere, der kan nå ned på både 3 og 4 meters
dybde under indspinning eller sejlads
8. juni 2001
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Storm over fiskevandet
Der har længe hersket storm
over de amerikanske fiskevande - i form af producenten "Storm
Lures", der i mange år har siddet på en god
bid af det kolossale marked for woblere i Nordamerika.
Storm Lures er nu blevet opkøbt
af finske Rapala, som for ikke så længe siden også
overtog den franske krogproducent VMC. Ikke underligt, at samtlige
Rapala woblere i længere tid har været forsynet med
VMC kroge. Ejheller uventet, at de nye Storm woblere er det!
Til 2001 sæsonen har Storm Lures barslet med tre spændende
nyheder, der alle er af interesse for danske lystfiskere.
Det er først og fremmest
den lille "Chug Bug", der er en speciel amerikansk
foreteelse, som bestemt bør vinde indpas også på
vore breddegrader. Det er en "stick" wobler uden næseplade
- en type wobler, der ikke dykker under indspinningen, men som
er beregnet til at fiske direkte i overfladen. En overbevisende
imitation af en skadet småfisk. Der er to størrelser
at vælge imellem - 8 cm / 10 gram og 11 cm / 26 gram. Begge
størrelser kan fås beregnet til brug i saltvand
- med fortinnede kroge. Den mindste fås også til
brug i ferskvand - med almindelige brunerede kroge.
"Thunder Stick" har længe været noget nær
synonymt med Storm Lures. Lange og smalle woblere med kort eller
lang næseplade og indstøbte raslekugler. Denne klassiker
er nu redesignet med ultralydsstøbte kroppe, som er bedre
udbalanceret, end det tidligere har været muligt. De kæntrer
således ikke under høj indspinning. Fås i
syv forskellige udgaver - fra den lille 6 cm / 5 grams udgave
til den store saltvandsmodel på 11 cm / 18 gram. Vælg
mellem højt arbejdende modeller med kort næseplade
og dybdedykkere med lang. Eller prøv den nye neutrale
"Suspending".
"Crank baits" har længe
været en amerikansk specialitet, som har haft svært
ved at vinde fodfæste her i Europa. Det er egentlig synd,
for disse dybdedykkere både kaster og fanger godt - specielt
til fiskeri efter gedde, aborre og sandart. Den nye "ThunderCrank"
model er skabt til spinnefiskeri, hvor der er brug for hurtigt
at få wobleren ned på 2-4 meters dybde. Der er indtil
videre to størrelser at vælge imellem: 6 cm / 9
gram og 8 cm / 10 gram.
8. juni 2001
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Nye kystagn fra Abu Garcia
Abu Garcia har til 2001 lanceret
et helt nyt blink, der specielt er tiltænkt kystens tobisædende
havørreder. Det er "Toby Rocket", som
er en lang og ekstra smal udgave af den klassiske model - med
de karakteristiske to røde finner i sikker behold.
Den klassiske og hæderkronede
Toby er kendt for ar kunne fås i et hav af forskellige
vægte og pladetykkelser, så man altid kan finde den
rigtige variant for dagen. Og den nye Toby er ingen undtagelse.
Toby Rocket fås således i vægtene 12, 16 og
20 gram, der dækker alt kystfiskeri. En ny Flash-finish
vækker opsigt blandt både fisk og fiskere!
En anden nyhed fra Abu Garcia
er "Terminator Coast", som er en slags kystwobler
eller woblerblink, om man vil. Altså et 3-dimensionelt
agn i modsætning til de 2-dimensionelle blink. Karakteristisk
for denne agntype er, at de kan spinnes ganske langsomt uden
at gå i bunden. Det kan være en stor fordel - ikke
mindst på den kolde tid af året, hvor fiskene er
træge og ikke orker jagte et hurtigt fisket blink.
Terminator Coast fås i
vægtene 15 og 20 gram samt fire yderst realistiske og holografiske
farver med masser af dybde. En spændende detalje er krogen,
som ikke er en traditionel 3-krog. I stedet er de nye kystwoblere
monteret med en dobbeltkrog, der altid vender opad under indspinningen.
8. juni 2001
© Steen Ulnits
George "Bushwhacker"
Junior III
Den amerikanske præsident
er nu for alvor kommet ud af busken - med et stort katalog af
forslag til, hvordan Amerika i fremtiden skal løse sine
energiproblemer.
Allerførst startede han
som bekendt med at undsige Kyoto-aftalen, som hans demokratiske
forgænger havde accepteret. Dernæst var det "pay
back time" for præsidenten, der kun kom til magten
på grund af oliebranchens millioner og atter millioner
af dollars. Og som tilsyneladende styres helt af vicepræsident
Dick Cheeney, der også har en baggrund i oliebranchen.
Således kalkulerer Bush-adfministrationen
med, at amerikanernes olieforbrug i de kommende 20 år vil
stige med 33%, gas med 50% og elektricitet med 45%. En meget
stor del af sidstnævnte vil blive produceret ved afbrænding
af fossile brændstoffer, en mindre del via øget
udnyttelse af atomkraft og så en lille del via vedvarende
energi såsom sol og vind.
Problemet er, at amerikanerne
aldrig har lært at spare på energien, der altid har
været billig i USA. Her kører man meget i store
biler over store afstande. Og her tænder man for sit aircondition
anlæg, så såre det bliver for varmt. Eller
har radiatorerne kørende for fuld tryk dagen lang, dersom
det er koldt. Og naturligvis har man både gadelys og indendørs
belysning kørende natten lang. Noget, man helt enkelt
ikke vil lave om på for at spare energi.
Stormagten USA er helt enkelt
et energimæssigt U-land, som på dette felt kunne
lære utrolig meget af Europa og lille Danmark. Gennemsnits-amerikaneren
bruger således dobbelt så megen energi som gennemsnits-europæeren.
Udslippet af drivhusgasser er tilsvarende dobbelt så stort
i Nordamerika som i Nordeuropa.
Derfor har USA nu fået
det meste af verden på nakken, når det gælder
afværgning af drivhuseffekten. Kun Japan, der har USA som
største og vigtigste handelspartner, har vist forståelse
for USA's miljøfjendske enegang. De turde sikkert ikke
andet af frygt for eksporten til "Big Brother" i Nordamerika.
Heldigvis har amerikanerne nu
i stigende grad selv fået øjnene op for det uholdbare
i Bushwhacker's oliepolitik. Såvel demokrater som republikanere.
Allersenest er sågar en af Bush' egne republikanere - senator
James Jefford - sprunget fra, så demokraterne nu har flertallet
i Senatet. Bush' stokkonservative linje blev for meget for republikaneren,
der på denne måde har skabt et helt nyt demokratisk
flertal i Senatet.
Jefford's "afhopning"
kan således blive lige så betydningsfuld eller skæbnesvanger
for amerikansk politik, som da USA's Højesteret i de kaotiske
dage efter det kritisable valg gav George Bush præsidentposten.
Trods den kendsgerning, at demokraten Al Gore havde fået
mindst 300.000 flere amerikanske stemmer end Bush.
Så der findes alligevel
en slags højere retfærdighed. Og der er trods alt
stadig håb om et mere miljøvenligt USA. Det er i
hvert fald demokraternes udtrykte ønske - og dagens glade
budskab!
2. juni 2001
© Steen Ulnits
Kæmpeørred
fra Gudenåen
Fra Gudenåen meldes der
om fine fangster af friske opgangsfisk fra sidste halvdel af
maj måned. Således er der taget mindst en halv snes
flotte fisk i størrelsen 4-6,5 kg - heriblandt enkelte
laks.
Men den 31. maj skete så
sensationen. Da gik nemlig en kæmpeørred til biddet
mellem broerne i Langå. Kæmpen huggede på en
spinner fisket af en ung mand fra Randers, der efter en hård
fight kunne lande en tromletyk og lynende blank havørred
på 12,6 kg - kun 92 cm lang!
Det er den største havørred,
som er taget i Gudenåen i de sidste ti år. En fisk,
der lover godt for den sæson, som netop nu er ved for alvor
at komme i gang.
1. juni 2001
© Steen Ulnits
Lakseudsætninger i Gudenåen
I dagene 10.-12. april 2001 blev
der udsat laks i Gudenåen. Alt i alt blev der udsat 156.524
lakseungfisk. Udsætningerne fandt sted i Bjerringbro, Ulstrup
og Stevnstrup - alle beliggende nedstrøms Tangeværket.
Udsætningsprogrammet for
Gudenåen videreføres efter samme princip som tidligere
år - med stammer indført udefra. Ideen er så,
at der skal avles på de bedst egnede stammer - i form af
de moderfisk, som siden vender tilbage til Gudenåen som
kønsmodne. I modsætning hertil bruges udelukkende
laks fra Skjernå til avlsarbejde og udsætning i Vestjylland.
Stammemæssigt fordelte
de i Gudenåen udsatte laks sig med 62.641 fra svenske Ätran,
13.466 fra svenske Lagan, 31.276 fra irske Corrib, 23.939 fra
irske Burrishoole og 25.202 fra skotske Conon.
Det forventes nu, at så
store udsætninger efter al sandsynlighed vil resultere
i mange hjemvendende opgangsfisk fra og med 2002.
28. maj 2001
© Steen Ulnits
Bævere for retten
Danmarks Sportsfiskerforbund
(DSF) har netop i Vestre Landsret fået medhold i, at de
har ret til at anlægge sag mod Skov- og Naturstyrelsen
i striden om de i Vestjylland udsatte bævere.
Skov- og Naturstyrelsen, som
i efteråret 1999 udsatte 18 tyske bævere ved Flynder
Å i Klosterheden Statsskovdistrikt, finder det for passende
med udsætning af tyske bævere i Vestjylland. Trods
det faktum, at bæveren har været uddød i Danmark
i de sidste 1-2000 år.
Samtidig har selvsamme styrelse
nægtet at give Gudenåen status som et laksevand,
hvor der ifølge Bern-konventionen skal genopbygges en
ny stamme af laks - med nyt blod fra svenske, irske og skotske
lavlandselve. Trods det faktum, at Gudenå-laksen blot har
været udryddet siden bygningen af Tangeværket i 1920'erne.
DSF ser ikke med milde øjne
på de nye bæveres tilstedeværelse, da bæverne
jo bygger dæmninger, som kan hindre vandrefiskenes frie
passage til deres livsvigtige gydepladser. DSF ønsker
derfor udsætningen kendt ulovlig, så vandrefiskenes
frie passage sikres. Så styrelsen ikke får mulighed
for som planlagt at fortsætte med yderligere udsætninger.
28. maj 2001
© Steen Ulnits
Vadehavet i et vadested
Vadehavet er et uhyre vigtigt
naturområde for fugle og fisk. Det er derfor blevet foreslået,
at såvel den danske som den tyske og den hollandske del
af Vadehavet udpeges til "Verdens Naturarv".
Det er en status, som Unesco under FN tildeler naturområder
af særlig interesse verden over.
Hvis Vadehavet indlemmes i Verdens
Naturarv, kommer vi i meget fint selskab. Således er verdensberømte
attraktioner som Victoria Vandfaldene, Kilimanjaro, Galapagos
Øerne, Grand Canyon og Great Barrier Reef med i Verdens
Naturarv, der blev oprettet i 1972.
Imidlertid har der fra lokalt
hold været en udtalt skepsis omkring projektet. En skepsis,
der har udmøntet sig i flere møder om Vadehavets
fremtid og fremtidige status. Fra lokalt hold er man bange for
at få trukket en lang række nye bestemmelser om brugen
af det unikke område ned over hovedet. At man ikke længere
kan gå på jagt i området. At man ikke længere
kan fiske med sine garn og ruser, som man altid har gjort. At
man ikke fremover kan udvide den store og økonomisk vigtige
fiskerihavn i Esbjerg.
For miljøminister Svend
Auken er der ganske megen prestige - national såvel som
international - forbundet med at få Vadehavet indlemmet
i Verdens Naturarv. Så megen, at han givet vil gøre
alt, for at det skal lykkes. Det skal blive spændende at
se, hvor langt hans politiske evner rækker - om han blandt
meget andet kan tøjle de rebelske borgere i statsministerens
egen fødeby, Esbjerg!
Senest har han tilkendegivet,
at det er de to sønderjyske amtsråd - Sønderjyllands
og Ribe - der skal tage stilling til Vadehavets fremtid. Han
har samtidig beskyldt dagbladet JyskeVestkysten for sammen med
partiet Venstre at have startet en skræmmekampagne imod
indlemmelsen. Med trsuler om nye restriktioner for brugen af
området.
I Folketinget er der på
nuværende tidspunkt et klart politisk flertal for at lade
Vadehavet indgå i Verdens Naturarv. En endelig stillingtagen
vil finde sted den 16. august.
21. maj 2001
© Steen Ulnits
Den gamle biolog takker af
Forhenværende statsbiolog
Knud Larsen er efter en længere periode med sygdom netop
død - 89 år gammel. Et langt liv viet til at forbedre
forholdene for især ferskvandsfiskeriet i Danmark er hermed
til ende.
Barndommen i Næstved
med den spændende og nærliggende Suså gav ham
i en tidlig alder interessen for, hvad der rørte sig under
vandet, og efter studentereksamen fra Haslev gymnasium i '31
blev det til et studium ved Københavns Universitet som
cand. mag. i naturhistorie og geografi. Allerede i '34 blev Knud
Larsen ansat ved den lille biologiske station i Frederiksdal
ved Furesøen og var fra '52 til '72 leder af ferskvandsafdelingen
ved "Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser"
på Charlottenlund Slot.
Efter sin pensionering fortsatte
Knud Larsen med arbejde som konsulent i flere sammenhænge
og var i en årrække formand for Dansk Akvakultur
Forening.. Han har desuden gennem 20 år deltaget i den
internationale lakse- og ørredkommittés arbejde.
Af det, der mest markant står
tilbage af Knud Larsens mangeårige indsats, bør
nævnes, at det var ham, der i slutningen af 1940'rne indførte
el-fiskeriet i Danmark, hvor den lille Gudum å ved Slagelse
blev brugt som forsøgsvand. Ved el-fiskeriet fik man et
hidtil ukendt grundigt indblik i vandløbenes fiskebestande,
og det dannede grundlag for udarbejdelse af moderne udsætningsplaner,
hvor tidligere tiders lidt planløse udsætninger
blev erstattet af udsætninger tilpasset vandløbets
karakter.
I særlig grad var det
ørreden, der havde Knud Larsens interesse, og det resulterede
bl.a. i storstilede forsøg med kystudsætninger af
små ørreder. Disse forsøg viste, at denne
udsætningsform var særdeles rentabel mange steder.
Knud Larsens forskning i ørreders
levevis og de forskellige udsætningsformer har dannet baggrund
for de store udsætninger, der op til vore dage har betydet,
at den almindelige lystfisker nu har fine chancer for at fange
havørreder ved kysten. Det var da også en stor skuffelse
for den gamle biolog, da han i den sidste tid før sin
død erfarede, at der var planer om alvorlige nedskæringer
i udsætningerne.
Ud over ørreder har
Knud Larsen især beskæftiget sig med ål og
krebs samt undersøgelser omkring, hvordan de danske søer
skal behandles for at blive optimale fiskevande.
Privat var Knud Larsen ivrig
lystfisker og jæger. Det blev til mange ture med "Bonavista"
på Øresund eller efter især aborrer på
Tystrup Sø eller Tissø , samt med skydepram efter
ænder og blishøns på Storstrømmen -
endda så sent som sidste efterår.
I sine sidste leveår
følte Knud Larsen en stigende bekymring for fiskeriets
fremtid, efter at visse "naturromantiske" synspunkter
er ved at vinde indpas og påvirke politikerne. Hans grundsynspunkt
var, at vandområderne skulle udnyttes fornuftigt og på
naturens betingelser - med menneskers bistand om nødvendigt.
Og at det måtte erkendes, at vi i vort lille, kulturprægede
land ikke kunne lade naturen passe sig selv - skønt det
ville være det billigste!
Knud Larsen var også
blandt de første til at advare mod den stigende forurening,
men talte i mange år for døve øren, ligesom
han kæmpede imod Hedeselskabets ødelæggelse
af vore vandløb. Som omtrent den eneste advarede han mod
følgerne af Skjernåens udretning - den naturødelæggelse,
der først nu med store omkostninger er ved at blive rettet
op på.
Gennem årene blev det
også til en stor produktion af artikler, afhandlinger og
ikke mindst bøger, der henvendte sig til den almindelige
fiskeriinteresserede. Af hans bøger - der har opnået
stor udbredelse - kan nævnes bøgerne om "Krebseavl"
og "Småvandsfiskeri", "Laks og laksefiskeri",
"Lystfiskerens Billedleksikon", "Ålen -
og hvordan man fanger den" samt "Hvor står fisken?".
Størst udbredelse har
sikkert Politikens bog "Jeg er lystfisker" opnået,
hvor Knud Larsen var redaktør og skribent ved de 11 første
udgaver. Han var også stærkt involveret i værket
"Danmarks Natur" og " Dansk Sportsfiskerleksikon
1-5". Ved sin død arbejdede Knud Larsen på
en større værk om danske ferskvandsfisk. Forhåbentlig
vil andre kræfter fuldføre bogen.
Knud Larsens store indsats
for dansk ferskvandsfiskeri, det omfattende oplysningsarbejde
om emnet samt hans internationale indsats resulterede til sidst
i udnævnelsen til Ridder af Dannebrog.
Knud Larsen efterlader sig
hustruen Åse Larsen samt datteren Annelise Røssel
og sønnen Bjørn Larsen, sidstnævnte formand
for "Landsforbundet Danske Lystfiskere".
Bjørn Larsen
Broby, den 14. maj 2001
George "Bushwhacker"
Junior II
Som nogen måske har fornemmet,
er min sympati ikke rigtig med USA's nye præsident George
Bushwhacker Junior - fars dreng og oliemillionærernes yndling.
Min antipati mod Bushwhacker
skyldes først og fremmest hans miljøfjendske holdning
og handlinger, som er omtalt tidligere på disse sider.
Den skyldes i høj grad også, at han udelukkende
nåede så langt som til præsidentposten på
grund af kolossale tilskud fra den oliebranche, han selv og hans
far begge er en integreret del af.
Således postede Bush-lejren
ikke mindre end 794 millioner kroner i at få Bushwhacker
valgt til posten, mens demokraterne - som ikke bakkes op af oliedollars
- kun formåede at samle 414 millioner kroner til Al Gore's
valgkamp. Altså havde republikanerne næsten dobbelt
så mange penge til rådighed som demokraterne. Præcis
som tilfældet nu er med mediemagnaten Berlusconi, der stiller
op til præsidentvalget i Italien.
Men heldigvis er jeg ikke alene
om min Bush-antipati. Således udtalte guitaristen i det
sydstatsamerikanske rockband R.E.M., Peter Buck, for nylig følgende
til Dagbladet Politiken:
"Jeg synes, det er synd
for de fæhoveder, der stemte på ham (Bush). Der er rigtig mange fæhoveder
i USA, og de ville åbenbart gerne regeres af en af deres
egne"...
Tegneren Hans Martin Strid kommenterede
i sin tid - umiddelbart efter valget - den nye præsident
i en stribe i selvsamme dagblad med følgende ordlyd, da
den konservative Per Stig Møller netop havde manet til
et fortsat samarbejde - også med den nyvalgte præsident:
"Sådan noget pis!!!
Det er kraftedderme ikke min opgave!!! Manden går ind for
dødsstraf. Han går ind for våben til alle.
Han er imod fri abort. Han er ikke god - han er OND!!!
"Han er chef for et land,
der slagter oprørere under dække af borgerkrig,
henretter sorte, udpiner U-landene. - Hvorfor skal vi samarbejde
med ham? - Fordi han har ret, eller fordi han er den stærkeste?
- Fordi det er rigtigt, eller fordi det er det nemmeste? The
answer is blowing in the wind!"
Man kan diskutere ordvalget,
men ikke indholdet. Og det har ikke det fjerneste med politik
at gøre - kun moral og holdninger. Eller mangel på
samme. Vælg selv. Vi lever jo i et frit land - heldigvis
ikke Guds eget.
13. maj 2001
© Steen Ulnits
Fornyet fokus på ålegræs
Det er et velkendt faktum, at
ålegræsbælter hører til de allermest
produktive biotoper - i Danmark såvel som Europa og Nordamerika.
På begge sider af Atlanten er det nemlig den samme art
af ålegræs - Zostera marina - der forekommer.
Mod syd i USA afløses ålegræsset af det kortere
og tættere "turtle grass", som eksempelvis bonefish
elsker at græsse i.
På begge sider af Atlanten
blev ålegræsset - også benævnt "eel
grass" over there - i 1930'erne ramt af en sygdom, der decimerede
populationerne Til stor skade for det myldrende dyreliv, som
holdt til her.
I USA, hvor der typisk er kortere
mellem tanke og handling end herhjemme hos politikere og myndigheder,
går man aktivt til værks for at hjælpe ålegræsset
tilbage til det lave vand langs kysterne. I stor stil opdrætter
man nemlig ålegræs til udsætning på egnede
steder.
Ofte er det skoleklasser, der
står for disse udplantninger. Skoleelever, som på
denne måde får en værdifuld indsigt i ålegræsset
og dets store betydning for vandmiljøet. Til formålet
har man udviklet det såkaldte "TERF" system,
der består af rammer til udplantning af unge ålegræsskud.
Når ålegræsset har fået fodfæste,
fjernes rammerne helt og kan så genbruges.
Ved den store Chesapeake Bay
alene deltog således mere end 200 biologilærere fra
140 skoler sidste år i et program, der hedder "Bay
Grasses Classes".
Samtidig ønsker myndighederne
ikke, at de ålegræsbælter, der har etableret
sig i takt med en forbedret vandkvalitet - som følge af
en bedre vandrensning - skal ødelægges af erhvervsfiskeri
med skrabende redskaber. Det førte i staterne Maryland
og Virginia til, at man i store områder helt enkelt forbød
dette fiskeri.
Gid man i de indre danske farvande
kunne tage sig sammen til at forbyde muslingeskrab og trawlfiskeri,
som på samme måde ødelægger de nyetablerede
ålegræsbælter herhjemme. Og gid man på
samme måde kunne involvere skoleklasser og skolelærere
i udplantning af muslinger og ålegræs på egnede
steder...
Måske vi alligevel kunne
lære et og andet af de altid entreprenante amerikanere
- også selv om miljømodstanderen George Bushwhacker
Junior nu er ved roret?
10. maj 2001
© Steen Ulnits
Stop "fifleriet"
med fisketegnspengene!
Under denne overskrift udtaler
Landsforbundet Danske Lystfiskere (LDL) deres uforbeholdne mening
om de nye direktiver for fiskeplejen:
"Med stor bekymring og
beklagelse har vi i "Danske Lystfiskere" gennem de
senere år været vidne til, at de penge, som fisketegnet
indbringer - og som overvejende er indbetalt af lystfiskere med
stang og snøre - i stadig større omfang er blevet
brugt til formål, bl. a. forskning, der egentlig er en
statsopgave.
Vi må slå fast,
at formålet med indførelse af et fisketegn var at
skabe en slags "brugerbetaling" for lystfiskere, hvor
pengene primært skulle anvendes til udsætninger og
andre opgaver, der var direkte til gavn for betalerne. Så
alle landets lystfiskere i det daglige kunne opleve, at de fik
noget for deres penge.
Reaktionen fra lystfiskerne
på, hvad der med god ret kan opfattes som misbrug af fisketegnsmidlerne,
er da også nu ved at indfinde sig. Der er sket en begyndende
afmatning i salget af fisketegn, men denne udvikling har ikke
fået de bestemmende myndigheder - fiskeridirektorat og
ministerium - til at bryde med deres forkerte linie. Tværtimod
har svaret på de faldende indtægter været yderligere
nedskæringer i midlerne til udsætninger og vandløbsforbedringer.
Den seneste nedskæring,
der vil ramme lystfiskerne hårdt, er det nyligt indførte
stop for udsætning af ørreder i saltvand samt fra
år 2002 en halvering af udsætning af ørreder
i åmundinger. "Danske Lystfiskere" har naturligvis
omgående - da beslutningen blev kendt - protesteret over
dette overgreb, men har endnu ikke - efter 2 måneders forløb
- modtaget svar fra de "ansvarlige" myndigheder (!)
I "Danske Lystfiskere"
forstår vi naturligvis godt, at myndighederne ikke er glade
for at blive konfronteret med de mange protester, der er indløbet
- ikke alene fra os, men fra en lang række foreninger -
imod disse nedskæringer, der betyder, at kystfiskeriet
efter ørreder vil blive sat mange år tilbage.
Landsforbundet "Danske
Lystfiskere" skal opfordre myndighederne til at betænke,
at det er lystfiskernes penge, der på denne måde
"fifles" med, og alene med det formål at frigøre
midler til en decideret statsopgave - nemlig forskningen.
Vi må advare om, at
reaktionen sikkert ikke udebliver - nemlig en yderligere reduktion
af fisketegrissalget - og skal derfor atter opfordre til, at
nedskæringerne tages af bordet, og at der fremover ses
mere opmærksomt til de ønsker, der kommer frem fra
repræsentanterne for landets ca. 500.000 lystfiskere.
Landsforbundet Danske Lystfiskere"
10. maj 2001
George "Bushwhacker"
Junior
Alle i Australien ved, hvad en
"bushwhacker" er. Det er en mand, som kæmper
sig frem gennem bush'en. Eller en mand, der ligger på lur
samme steds og overfalder uskyldige mennesker. En australsk udgave
af vor hjemlige landevejsrøver.
Nu må man så konstatere,
at den amerikanske præsident - med minimal indsigt og maksimale
olieinteresser i ryggen - faktisk er en vaskeægte bushwhacker
og derfor med rette burde hedde George "Bushwhacker"
Junior.
Mens amerikanerne harmes over
den kinesiske tilbageholdelse af 24 amerikanske efterretningsfolk,
hvis spionfly måtte nødlande på den kinesiske
ø Hainan efter et fatalt sammenstød med en kinesisk
jager den 1. april i internationalt luftrum, så harmes
kineserne nu officielt og aldeles på linje med EU over
amerikanernes totale forkastelse af Kyoto-aftalen.
Således har Kina nu meddelt
omverdenen, at det kommunistiske land betragter det kapitalistiske
USA som "uansvarligt", når Bushwhacker Junior
trækker sig helt ud af den aftale, hans forgænger
indgik om reduktion af CO2-udslippet.
Kina er ganske vist verdens suverænt
største enkeltudleder af drivhusgasser, men tager man
den enorme befolkning med i beregningen, hører Kina -
endnu - til blandt udviklingslandene. Den enkelte borger i USA
derimod er verdens suverænt største udleder.
Det er da også derfor,
at Bushwhacker Jr. nu har erklæret krig mod de fredningsbestemmelser
i USA's nationalparker, som hindrer boring efter endnu mere råolie...
Myndighederne regner med, at det vil tage den nye præsident
to til otte år at ændre på lovgivningen, så
oliejagten kan gives fri.
29. april 2001
© Steen Ulnits
Påskeæg og påskefred
For nogen tid siden lykkedes
det overraskende en samling fritidsfiskere og pensionerede erhvervsfiskere
i Frederikshavn at overbevise Skov- og Naturstyrelsen om, at
skarvkolonien på øgruppen Hirsholmene ud for Nordjylland
skal halveres - ved at overmale æggene med paraffinolie,
så ungerne kvæles. Vel at mærke uden at forældrene
så blot lægger nye æg.
Overraskende, når nu selvsamme
styrelse i mange år har holdt hånden over den forkætrede
skarv, uanset hvor megen skade den gjorde på omgivelserne
og lokale fiskebestande. Tilsyneladende med det ene formål,
at bestanden skulle vokse sig så stor, stærk og skadelig
som overhovedet muligt.
Men mens man alle andre steder
i landet malede påskeæg til den helt store guldmedalje
i disse dage, så blev der ikke malet skarvæg på
Hirsholmene i påsken. Det skyldes, at skarverne endnu ikke
har meldt sig i større tal og endnu ikke lagt ret mange
æg. Således var der ved sidste optælling kun
æg i 60 ud af 435 reder.
Så indtil videre hersker
der påskefred på den lille og stenede øgruppe
i Norddanmark.
18. april 2001
© Steen Ulnits
Laks lader livet
Færøerne har fået
nye problemer at slås med - i form af en virusinfektion,
der i værste fald formodes at ville koste 1,2 millioner
tamlaks livet. ILA - Infektiøs Lakse Anæmi
- er navnet på den nye sygdom, som nu for anden gang på
et år er konstateret i et færøsk havbrug -
denne gang i Andefjord på Østerø.
De sygdomsramte laks destrueres
for at mindske risikoen for yderligere smitte, men det er tvivlsomt,
om det hjælper. Landbrugets problemer med kogalskab og
mund- og klovsyge er et oplagt parallel på landjorden.
Vi må blot endnu engang
konstatere, at industriel masseproduktion af levende fødevarer
ikke er fremtiden. Og endnu engang frygte for, at sygdomme fra
værdiløse tamlaks spredes til værdifulde vildlaks.
Indtil videre har ILA kostet
Færøerne tabte eksportindtægter i størrelsesordenen
100 millioner kroner.
18. april 2001
© Steen Ulnits
En ny æra ved Skjern
Å
Den 16. april åbner
fiskeriet i Skjern Å ,og hermed starter en ny æra.
Det er første gang, at vi som lystfiskere får muligheden
for at besøge den genslyngede Skjern Å. Danmarkshistoriens
hidtil største naturgenopretningsprojekt gør naturligvis
fiskepremieren ved Skjern Å mere interessant end normalt.
Samtidig med dette fylder
en af de store gamle lystfiskerforeninger langs åen 75
år. Det drejer sig om Lystfiskerforeningen af 1926, som
har valgt at fejre sit jubilæum ved bl.a. at afholde en
fiskekonkurrence med flotte præmier. Konkurrencen er åben,
og for ikke-medlemmer koster det 100 kr. at deltage (dog kun
50 kr., hvis man er under 18 år).
Indvejning og præmieoverrækkelse
finder sted ved Skarrildhus, hvor der fra 15-17 er åbent
hus med kaffe, øl og vand. Her vil det ligeledes være
muligt at få yderligere oplysninger om foreningen , dens
fiskevande og aktiviteter. Alle skal være velkomne, og
vi håber på en god dag med mange fisk og oplevelser
til alle.
Med venlig hilsen og på
gensyn ved åen den 16. april!
- Lystfiskerforeningen af 1926
-
- Henrik V. Pedersen, formand
- 86 52 37 96 eller 22 70 06
44
-
- 10. april 2001
Nyt "Vandrammedirektiv"
fra EU
EU har tidligere været
efter det danske miljø - med påbud om højere
krav til vandkvaliteten. Nu har et nyt direktiv fra Bruxelles
så rokket ved forudsætningerne for de to i høj
grad utilstrækkelige vandmiljø-handlingsplaner siden
1987. Direktivet sår samtidig tvivl om udformningen af
den tredje, som allerede er under opsejling.
Som bekendt har landbruget slet
ikke levet op til kravet om en halvering af kvælstofudledningen,
men kun nået det halve - max. Samtidig forudsætter
den nuværende vandmiljø-handlingsplan, at der skabes
16.000 hektar nye vådområder, som kan tilbageholde
kvælstof. Til dato er der blot etableret 87 hektar med
1.078 yderligere på vej...
EU's nye Vandrammedirektiv,
som blev vedtaget i september 2000, er nemlig en helt ny måde
at anskue tingene på. Det nye direktiv pålægger
nemlig alle medlemslande at definere en målsætning
for vandmiljøet. En definition, som kræver en langt
højere stillingtagen end hidtil. Således skal politikerne
fremover tage stilling til spørgsmål af typen:
- Er det OK, at hummerne aldrig
kan vende tilbage til Kattegat?
- Er det OK, at Mariager Fjord
afgår ved døden engang imellem?
- Er det OK, at der ikke længere
kan leve rødspætter i Århus Bugten?
- Er det OK, at der regelmæssigt
sker en opblomstring af giftige alger?
- Er det OK, at havbunden
regelmæssigt pløjes op af tunge trawlskovle?
- Er det OK, at ålegræsset
aldrig vender tilbage til de indre danske farvande?
Det er spørgsmål
af denne art, der går helt anderledes tæt på
politikernes vederhæftighed og den danske folkesjæl.
Spørgsmål, som alle kan forholde sig til - stik
modsat nogle helt absurde grænseværdier for udledning
af stoffer, som ingen almindelige dødelige alligevel kender
til. Og hvis reelle værdi eksperterne også kun kan
gisne om.
Fremover skal vi altså
vende tingene helt på hovedet. Vi skal ikke længere
tage stilling til, om landbruget må udlede så og
så mange tons kvælstof til luft og vand. Vi skal
i stedet have en mening om, hvilken miljøkvalitet vi ønsker
os. Og så handle ud fra dette.
Det overordnede formål
med det nye vandrammedirektiv er grundlæggende, at de nye
EU-medlemslande i øst og de gamle medlemslande i vest
skal være ligestillet, hvad angår produktion af landbrugsvarer.
10. april 2001
© Steen Ulnits
Ny fiskeriplan fra EU
EU har nu erkendt, at landenes
fælles fiskeripolitik har været en absolut og total
fiasko. At man med den ene hånd har bevilget millioner
af kroner til reduktion af den bestående fiskeflåde,
mens man med den anden har finansieret en modernisering af den
resterende flåde, så den kan fange endnu mere.
Resultatet er det velkendte:
Flere fiskearter er fisket så langt ned, at bestandene
ikke længere tåler fiskeri overhovedet. Torskefiskene
er et godt eksempel på denne falliterklæring. Og
på fiskernes erklærede vilje til at fortsætte
fiskeriet, til den sidste torsk er opfisket - hvis de altså
ikke stoppes med kontrol og sanktioner. I sandhed et liberalt
erhverv.
Men EU har en plan. En ny fiskeripolitik,
der forhåbentlig vil gøre det bedre end den gamle.
Ringere kan det i hvert fald dårligt blive. Et af midlerne
til bedre fiskebestande i fremtiden bliver flerårige fiskekvoter
i modsætning til de nuværende, der kun gælder
fra ét år til det næste. Med flerårige
kvoter kan man planlægge mere langsigtet og løbende
justere ind efter forholdene.
Et andet middel bliver en harmonisering
af fiskerikontrollen og sanktionerne over for fiskerne. Fremover
skal det ikke være som nu, hvor en fisker i ét land
kan fængsles for noget, der blot straffes med en bøde
i et andet. Fremover skal der satses på fælles, overordnede
EU inspektionsskibe, der kontrollerer alle landes fiskere i et
givet fiskeområde - ikke som nu de enkelte landes egne
inspektionsskibe.
Endelig beskæres det nuværende
EU-tilskud på 8 milliarder årligt - med det endemål,
at erhvervet fremover skal være både økonomisk
og miljømæssigt bæredygtigt.
Lad os krydse fingre for, at
EU med disse nye forholdsregler kan gøre fortidens synder
gode igen.
10. april 2001
© Steen Ulnits
OSPAR rør på sig
Den hidtil ret negligerede forurening
med stærkt giftige tjærestoffer (PAH'er også
kaldet) fra olieindustrien i Nordsøen er nu kommet i søgelyset
hos den internationale miljøorganisation OSPAR. Det kunne
miljøstyrelsens formand Steen Gade i hvert fald fortælle,
da han for nylig annoncerede OSPAR's næste årsmøde.
Ikke mindst erhvervsfiskerne har længe haft et godt øje
til denne forurening som mulig årsag til nedgangen i fiskebestandene
i Nordsøen.
OSPAR er en organisation, der
opstod efter den første større oliekatastrofe i
verdenshistorien. Det var tankeren "Torrey Canyon",
der i 1967 sank i Kanalen og lækkede 120.000 tons tyk råolie.
Olien drev siden i land på de engelske og franske kyster,
hvor den ødelagde store østersbanker og dræbte
havfugle i tusindvis.
OSPAR har fået navn efter
Oslo og Paris konventionerne, der blev til i 70'erne
og havde til formål at skabe kontrol med olieforureningen
af verdenshavene. De to konventioner blev siden slået sammen
og en fælles organisation oprettet 1992. OSPAR var dog
først fuldt funktionel i 1998. Organisationens seneste
møde blev afholdt 26.-30. juni 2000 i København.
Miljøstyrelsen presser
nu på for at få fastsat internationale regler for
udslippet af PAH'er i Nordsøen. Ikke uventet mener olieindustrien,
at det reelle udslip af PAH'er og andre farlige stoffer fra olieudvindingen
er langt mindre end antaget af Miljøstyrelsen. Og slet
ikke uventet mener fiskerierhvervet, at olieindustrien bærer
hele skylden for den massive tilbagegang for torsken i Nordsøen
og dermed også det nuværende torskestop.
Nordsøen er blevet én
stor sandkasse, hvor alle smider sand i øjnene på
hinanden. Trist blot, at børnene er så store...
10. april 2001
© Steen Ulnits
Om at fiske og fange sig selv
At kunne gå på
jagt eller at fiske er for mig en af de store glæder ved
at bo på Samsø. At skyde et dyr eller fange en fisk
stiller krav og giver stolthed, når det lykkes og gøres
ordentligt.
Og når det drejer sig
om fisk, har havene givet rigeligt, og der har været nok
at tage af. Sådan er det ikke længere. Taler man
med de tilbageværende erhvervsfiskere i Ballen, har det
siden 1987 været anderledes. Der er ikke længere
torsk og rødspætter i havet omkring Samsø.
Man skal ud i de dybe render i Storebælt og Lillebælt
- omkring øen kan der være lidt ål, skrubber,
ising og pighvar.
Og så det sagen her
egentlig drejer sig om, nemlig: Havørreder. Dem er der
til gengæld flere af end tidligere. Det er udsatte fisk
- betalt af fiskekort via Fiskeplejefonden. Byttemæssigt
konkurrerer de ikke i væsentlighed med de andre fisk, og
føden til dem er iflg. biologerne rigelig.
Det har været en slags
allemandsret at sætte et garn og fange fisk til eget behov
og overlevelse. Ingen kan længere siges at gøre
det af nød - men glæden ved at fange fisk med garn
for at kunne give naboer en røget fisk til jul er forståeligvis
stadig stor. Alle må, hvis man betaler sine fiskemærker,
sætte 3 garn - mindst 100m fra land. Her er ørrederne
sværere at fange, og derfor sættes garnene ulovligt
i strandkanten. Og selv det kan der være en vis forståelse
for.
Men hvis det er rigtigt, hvad
jeg i går blev præsenteret for i Jylland - at der
på Samsø er én, som med ulovlige garn siden
jul har fanget 120 ørreder - så er det ikke kun
uden omtanke, men også ærgerligt. Fordi de kommercielle
ulovligheder bærer ved til planerne om helt at forbyde
garnfiskeri i indre danske farvande. Og det vil være afmægtigt
for erhvervsfiskerne i Ballen og for dem, som forvalter allemandsretten
med omtanke - ja, for os alle, også ham selv.
Det er også ærgerligt,
at det stigende antal af yngre pensionister, som har drømt
om et frit liv som jægere og fiskere, sætter ulovlige
garn i et stadig større omfang. Drømmen om selvbestemmelse
og en fri pensionisttilværelse er meget forståelig.
Og det er synd, at der nu kun er de ulovlige garn og ørrederne
til at opfylde drømmen med. Men det er ganske enkelt ikke
værdigt at vade 20 meter ud fra stranden med ulovlige garn
og fange ørreder. Det er for nemt og som at tage slik
fra børn. Og det vindes der som bekendt ingen hæder
eller ære ved.
Med det ulovlige garnfiskeri
fanges undermålere (under 40 cm) og nedgangsfisk (fisk
som har gydt). Fisk, som bør sættes ud igen, men
som dør i garnene. Denne form for ulovligt fiskeri er
at sammenligne med krybskytteri med lommelygter om natten. Det
er der ingen stolthed ved! Det kan kun fylde i gryderneog ødelægger
fiskeriet for alle!
Naturen har været en
ubegrænset ressource, men i dag bliver den værdisat
- også i kroner og ører. 120 havørreder er
ca. 250 kg. fisk. De kan sælges eller bruges i et køkken
til en pris af 25 kr pr. kg. i alt: 6.250 kr. Og det er da en
slags penge. Men hvis 120 havørreder fanges af 5 danske
familier som bor i sommerhus en uge med det gennemsnitlige døgnforbrug
for turister i Århus Amt på 327 kr. (327 kr. x 5
personer x 7 døgn) bliver det i stedet til 57.225 kr.
Var de blevet fanget af 12 udlændinge, som boede på
hotel i en uge hver, var det blevet en omsætning til øen
på 168.000 kr. i stedet.
Nu kan ikke alt gøres
op i penge. Men det ulovlige garnfiskeri skubber læsset
den vej og fjerner os fra allemandsret, selvbestemmelse og ret
og rimelighed. Med omtanke kunne der være fisk til alle.
Jeg ved at det er en meget
øm tå, jeg her træder på. Men fra tid
til anden skal der frisk luft til en ligtorn, hvis man til stadighed
vil kunne gå frit i verden.
- Knæk & Bræk,
Ole Kæmpe
- Forstander, Højskolen
- Kolby, Samsø
Ovenstående er oprindelig
et indlæg, som blev bragt i Samsø Posten.
8. april 2001
|
