Aktuelt
2. kvartal 1999
El Niño hyppigere og hyppigere
Den varme havstrøm El
Niño, som med mellemrum trænger nordpå i Stillehavet
og forårsager store ødelæggelser, er ikke
noget nyt fænomen. Man kender det helt tilbage til 1600-tallet,
hvor det blev beskrevet første gang, og man kan idag aflæse
udviklingen i koralrev på blandt andet Galapagos øerne
nær Ækvator.
En El Niño opstår,
når vindene i det østlige Stillehav holder op med
at blæse. En tunge af varmt vand presses da ud fra Sydamerika
og op mod de verdensberømte Galapagos øer, som
derfor er meget udsat for store svingninger i vandtemperaturen.
Her lever også en koralart, der kan blive op til 1.000
år gammel, og som lever det samme sted hele livet.
Forskerne kan via kalkskelettet
på denne koralart - som med årringe i et træ
- måle sig frem til, at man i 1600-tallet havde regelmæssigt
tilbagevendende El Niño'er med 6,4 års mellemrum.
I 1800-tallet, hvor industrialiseringen af den vestlige verden
for alvor tog fart, steg hyppigheden til 4,6 år mellem
hver El Niño. Her i på kanten af 2000-tallet går
der nu kun 3,3 år mellem hver ny El Niño. Ser man
kun på de seneste årtier, er hyppigheden helt oppe
på 2,5 år!
Der er efterhånden en udbredt
enighed blandt forskerne om, at den stigende hyppighed skyldes
den menneskeskabte drivhuseffekt - forårsaget af ikke mindst
vor massive udledning af CO2 til atmosfæren.
El Niño medfører
store nedgange i fiskeriet ud for Sydamerikas kyster samt forvolder
massive ødelæggelser på koralrevene i de ramte
områder.
28. juni 1999
Steen Ulnits
Koralrev i massiv tilbagegang
Verden over har man kunnet konstatere
en massiv tilbagegang for de koralrev, der har befolket de tropiske
og subtropiske have i de sidste 65 millioner år. Revene
afbleges og dør i et alarmerende tempo, som forskerne
giver temperaturstigningen i verdenshavene skylden for.
En temperaturstigning, som igen
skyldes den menneskeskabte drivhuseffekt. Og en temperaturstigning,
hvis virkning forstærkes yderligere af havstrømmen
El Niño, der presser varmt vand ind over områder,
hvor vandet normalt er koldere. Hvor det varme vand når
frem, dør korallerne i løbet af få måneder.
Vandtemperaturen kan stige med hele 5 grader over det normale
- til over 30 grader, som er en kritisk temperatur for de følsomme
koraller.
1997 var et El Niño år
med den hidtil største registrerede temperaturstigning,
og allerede først i 1998 kunne man konstatere de første
afblegninger på koralrev mange steder i verden. I slutningen
af 1998 var hele 60 lande ramt af mere eller mindre omfattende
koraldød.
Koralrev er resultatet af et
mangeårigt og meget avanceret samarbejde mellem polypdyr,
som lever af plankton og har et skelet af kalk, og så mikroskopiske
encellede alger, der kan udnytte solens lys via fotosyntesen.
Det er algerne, der giver korallerne farve - algerne, der dør,
når korallerne afbleges.
28. juni 1999
Steen Ulnits
Odense Fjord fredes
Fyns Stiftstidende fortæller,
at fritidsfiskere og lystfiskere nu må belave sig på
mindre fiskeri i Odense Fjord. Efter snart et par års diskuteren
frem og tilbage.
Fiskeribiologiske undersøgelser
har for længst dokumenteret, at en alt for stor del af
Odense Å's havørredstamme fanges ude i fjorden -
de fleste i monofile nedgarn, som tager revl og krat, stort som
små, lovlige såvel som fredede. Ifølge biologerne
fanges godt og vel halvdelen af alle havørreder i garn,
mens lystfiskerne tager knap en fjerdedel.
Fyns Amts Trafik- og miljøudvalg
foreslår nu, at fiskene i fjorden fredes i en årrække
- via restriktioner, der skal gælde såvel lystfiskere
med stang og line som fritidsfiskere med garn og ruser.
Udvalget foreslår, at Odense
Fjord totalfredes for fiskeri i Odense Havn og Kanalen samt i
et
stort område i fjordens vestlige del fra Vigelsøs
nordspids og ned til Stige Ø. Øst for
Vigelsø og ned til Seden Strand foreslås en mindre
omfattende fredning fra oktober til marts. Vedtages forslaget,
udskydes den traditionsrige Odense Å premiere fra januar
til marts.
Amtets Trafik- og miljøudvalg
mener, at der efterhånden er ofret så mange penge
på en bedre spildevandsrensning, at ørrederne nu
skal have en reel chance for et comeback i det fynske. Vandkvaliteten
er i hvert fald dertil. Amtet skal mødes med fødevareministeren
i juli måned, og her agter man at præsentere ministeren
for en fælles fynsk indstilling om fredning af fjorden.
Men Odense Fjord og Havn er ikke
de eneste, der må belave sig på nye restriktioner.
Det må man også i Bogense Havn, Holckenhavn Fjord,
ved Gabet og Fjellebroen, hvor skal der ifølge et oplæg
fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri også
skal ske begrænsninger i det frie fynske fiskeri.
Umiddelbart er begrænsninger
i det frie fiskeri altid irriterende, men i de nævnte flaskehalsområder
vil alle parter på længere sigt nyde godt af flere
havørreder i farvandet. Her er det helt enkelt for let
at brandskatte havørredbestanden med monofile nedgarn.
23. juni 1999
© Steen Ulnits
Fynske svin forurener
- Den nye Vandmiljø-handlingsplan
II er måske heller ikke tilstrækkelig, lyder det fra Fyns Amt. Her har man
noteret sig en stor stigning i antallet af svin på de fynske
gårde - så mange, at man ikke længere kan komme
af med al gyllen, uden at grundvandet forurenes med overskydende
nitrat.
Amtet konstaterer, at 1996 og
1997 begge var tørre år med ringe nedbør
og deraf følgende ringe udvaskning af kvælstof til
vandmiljøet, som derfor havde et par gode år i det
fynske. Tilsvarende var 1998 et regnfuldt år, som medførte
stor udvaskning af kvælstof - hvilket i Lillebælt
resulterede i massive iltsvind.
- Det beviser, at der må
gøres noget ekstraordinært for at nedbringe udvaskningen
af kvælstof, mener
altså amtet, der dog ikke vil svare konkret på, om
den nye Vandmiljø-handlingsplan II allerede nu har spillet
fallit.
Amtet nøjes med at konstatere,
at den oprindelige Vandmiljø-handlingsplan fra 1987 havde
til formål at halvere udvaskningen af kvælstof fra
landbruget. Indtil videre har man på Fyn kun kunnet se
en 10% reduktion, hvilket langt fra er nok til at redde vandmiljøet...
23. juni 1999
© Steen Ulnits
Norske kommentarer til islandske
angreb
De islandske kommentarer til
den norske regerings nye udredning om vildlaksens fremtid får
ikke lov at stå uimodsagt hen. Således har jeg modtaget
en "nationalistisk hilsen" fra Øystein Aas,
som har været med til at udarbejde hvidbogen (se længere
nede på denne side).
Øystein skriver, at han
ikke finder Orri Vigfussons kritik helt fair - og i hvert fald
ikke konstruktiv. Han finder, at den norske regerings udspil
skal ses som et skridt i den rigtige retning - som et oplæg
til en begyndende diskussion med politikere og fiskeopdrættere
landet over.
Øystein Aas beklager,
at den norske regering ophørte med sin støtte til
Orri Vigfussons og "North Atlantic Salmon Fund's" fortsatte
opkøb af laksekvoterne ved Færøerne. Men
slutter samtidig af med følgende meget relevante spørgsmål:
- Hvor mye har den danske
og svenske regjering bidraget med til oppkjøpet av fisket
ved Færøerne?
Hvortil vi beskæmmet må
svare: Ikke en krone...
20. juni 1999
© Steen Ulnits
Auken atter på afveje...
Nu rabler det tilsyneladende
ganske for vort hjemlige dobbeltmenneske, Svend Auken, der jo
er både miljø- og energiminister. To meget modstridende
størrelser, som Auken da også har yderst svært
ved at forene.
I en tid, hvor miljøinteresserne
går klart imod vandkraft som energikilde, da den har mange
både fysiske og kemiske skadevirkninger, går Svend
Auken nu i brechen for flere vandkraftværker i lille Danmark.
I en tid, hvor gamle vandkraftværker i udlandet nedlægges
eller planlægges nedlagt af hensyn til vandmiljøet.
Problemet er, at Aukens internationale
troværdighed længe har vaklet. Ikke mindst hans finurlige
og yderst kreative måde at regne det danske CO2-udslip
ud på, har vakt megen kritik blandt hans kolleger i andre
lande.
Auken er derfor desperat og har
brug for mere reel CO2-fri energi til at pudse de danske tal
af med. Derfor er hans milde åsyn nu faldet på vandkraften,
der jo unægtelig leverer CO2-fri energi, men som samtidig
anretter stor skade på det øvrige vandmiljø.
I hvert fald har miljø-
og energiministeren senest fremsat en række lovforslag,
der - hvis de gennemføres - åbner mulighed for oprettelse
af op mod 300 nye vandkraftværker i den sårbare danske
natur. Forstå det, hvem der kan.
Auken har sågar - for at
få gang i udbygningen - foreslået en afregningspris
på elektriciteten fra vandkraften, der er 50% højere
end afregningsprisen på den ligeledes CO2-frie vindmølleenergi...
Danmarks Sportsfiskerforbund
(DSF) har på det kraftigste taget afstand fra de fremsatte
lovforslag. Ifølge DSF vil 50 års dansk miljøpolitik
på vandmiljøområdet blive lagt i ruiner, dersom
forslagene vedtages i Folketinget.
For slet ikke at tale om de milliardbeløb,
som danske skatteborgere indtil nu betalt for at få bedret
vandkvaliteten og genoprettet den frie passage i de danske vandløb.
Alene i Gudenå-systemet er der til dato investeret omkring
2 milliarder kroner på dette formål.
Dobbelt trist, at det skal være
selveste miljøministeren, der nu søger at bombe
dansk miljøpolitik tilbage til stenalderen...
18. juni 1999
© Steen Ulnits
Hver ottende fisker ulovligt
Fiskeridirektoratet foretog medio
maj en landsdækkende aktion for at kontrollere landets
lystfiskere for det obligatoriske fisketegn.
Ialt blev 1.966 lystfiskere kontrolleret,
og af dem havde de 239 ikke indløst det lovbefalede fisketegn.
På landsplan fiskede 12,2% af de kontrollerede
lystfiskere således ulovligt.
Lokalt så fordelingen meget
forskellig ud. I Vestjylland var der kun 9 ud af 420 kontrollerede
lystfiskere, som ikke havde noget gyldigt fisketegn. Altså
fiskede kun 2,1% ulovligt herude, hvor foreningslivet
og organisationsprocenten typisk er høj.
Værst så det ud i
det sydlige Østjylland, hvor hele 14,2%
- 83 ud af 586 kontrollerede - blev taget uden gyldigt fisketegn.
Syv gange så mange som i Vestjylland. Det ligner jo nærmest
det lovløse Vilde Vesten - hvis det ikke lige var fordi,
det ligger på østkysten...
Tallene skal måske ses
i lyset af den stigende kritik, som det obligatoriske fisketegn
efterhånden møder - på grund af voldsomt øgede
udgifter til administration og forskning samt færre fisk
til udsætning.
15. juni 1999
© Steen Ulnits
Gade går...
...til Miljøstyrelsen
for at blive dens nye direktør.
SF'eren Steen Gade, som i mange
år har beskæftiget sig aktivt og helhjertet med miljøet,
forlader Folketinget for at blive den nye direktør for
Miljøstyrelsen. En på flere måder spændende
og til dels overraskende nyhed.
Dels er Socialdemokratiet og
SF som bekendt ikke perlevenner. Og dels har miljøminister
Svend Auken på flere områder vist sig slet ikke at
være miljøets mand - hvad Steen Gade for længst
har bevist, at han er. Auken er tilsyneladende mere interesseret
i at profilere sig selv end i at gøre noget for miljøet.
Miljøets "Don Quixote" er han senest blevet
kaldt i dagbladet Jyllands-Posten - med dobbelttydet henvisning
til de mange vindmøller, han kæmper både for
og imod...
Allersenest er Svend Auken sågar
gået i brechen for flere vandkraftværker, som kan
producere grøn CO2-fri energi - til trods for de mange
og veldokumenterede skadevirkninger, som netop vandkraft har
på vandmiljøet. Noget, Steen Gade længe har
vidst og vist i både tekst og tale.
Der er således næppe
tvivl om, at Steen Gade har hjertet på rette sted, og at
han derfor vil blive en god mand i Miljøstyrelsens direktørstol.
Men det forekommer usandsynligt, at samarbejdet Auken-Gade kommer
til at gå stille af.
Spændende bliver det under
alle omstændigheder at følge med i Gades kommende
kamp for det danske miljø!
11. juni1999
© Steen Ulnits
- Vildledning eller vejledning?
Det er ikke nemt at være
forbruger idag, hvor tingene efterhånden kun sjældent
kaldes ved deres rette navn. Hvor ikke-eksisterende fiskearter
som lakseørred, regnbuelaks og laksforel efterhånden
er de almindeligste i supermarkedernes frysediske.
Vi har tidligere været
inde på den nye kampagne "Vildlaks på krogen",
hvor restaurantkæden Jensens Bøfhus nu vil have
os danskere til at spise flere truede vildlaks fra Nordatlanten.
Under dække af, at det er sunde og økologiske madvarer.
Forbrugerrådet, som jo
har til opgave at informere danske borgere om de produkter, de
køber, er klar over problemstillingen. Afdelingsleder
Poul Wendel Jessen:
"Al den snak om økologi
og økologiske madvarer er idag så fyldt med misforståelser
- bevidste eller ubevidste - at begrebet efterhånden er
svært at bruge til noget.
Jeg har i mine artikler i
vort blad "Tænk" netop slået til lyd for,
at begreberne defineres klart og utvetydigt. At tingene kaldes
ved deres rette navn - at vildlaks nødvendigvis må
være vilde laks, som er født op opvokset i naturen
og ikke i netbure.
Jeg vil også gerne slå
fast, at den økologiske tanke jo hele tiden er underlagt
princippet om bæredygtighed. Man kan derfor ikke med god
ret sammenholde serveringen af truede nordatlantiske vildlaks
med tanken om og markedsføringen af økologiske
madvarer.
Vi ved jo efterhånden
alle, at fiskeriet efter vildlaks i Nordatlanten - uanset om
det sker med drivgarn eller krogliner - netop ikke er bæredygtigt.
Nu har jeg ikke selv set den
omtalte reklame fra Jensens Bøfhus, men foreholdt teksten
telefonisk kan jeg da kun tyde det, som om man her slår
plat på den økologiske bølge - og samtidig
lader hånt om hensynet til den nordatlantiske vildlaks".
Såvidt afdelingsleder Poul
Wendel Jessen fra Forbrugerrådet, som her melder klart
ud og fra over for Jensens Bøfhus' nye kampagne for at
spise truede vildlaks fra Nordatlanten. Uanset hvor "økologiske"
de så måtte være...
11. juni 1999
© Steen Ulnits
Jagten på det
klare vand
Som faste læsere for længst
har opdaget, er "Aktuelt" ikke blevet opdateret de
seneste uger. Årsagen er, at jeg har været bortrejst
- til Argentina og Brasilien for at fiske.
Det blev ikke nogen succes rent
fiskemæssigt. Trods normalt tørtid havde det regnet
meget de forgangne uger, og vandet stod derfor højt i
næsten alle elvene - med meget grumset vand til følge.
Fluefiskeri var derfor helt udelukket, og spin var heller ikke
ret produktivt. De guldskinnende doradoer, som fiskeriet primært
gjaldt, kunne helt enkelt ikke se til at hugge, og det blev derfor
kun til to små eksemplarer på en hel uge.
Til gengæld manglede der
ikke fisk, når vi skiftede over til bundsnøre med
naturlig agn. Så faldt huggene i perioder nærmest
på stribe - med flere forskellige mallearter som fangstresultat.
Ingen store, men sjove fisk på op til 2-3 kg. Fanget i
subtropisk regnskov med stornæbbede toucaner og metalskinnede
sommerfugle til at krydre sceneriet.
Ingen dårlig tur, når
og hvis man tager de lidt større briller på - dem,
der ikke fokuserer ensidigt på doradoer!
9. juni 1999
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Visioner fra "Vision"
"Vision" er et helt
nyt navn på det danske marked for fluegrej - men et navn,
vi helt sikkert kommer til at høre meget mere fra. Der
er nemlig masser af visioner fra dette firma, hvis første
produkter er en serie helt ny serie fluehjul med bred spolekerne.
De nye "Vision" fluehjul
minder utrolig meget om de amerikanske "Bauer" hjul
- blot er de rundt regnet en tusse billigere. Og kvaliteten er
tilsyneladende helt den samme. Hjulene fremstilles blot i Fjernøsten
og ikke i USA. Det er hele forskellen.
"Vision" hjulene er
fræset ud af en massiv blok flyaluminium, hvilket giver
en utrolig styrke og stivhed i godset. Den store spole hviler
på hele to rustfri kuglelejer, hvilket garanterer stor
slidstyrke og en lang levetid. Lejerne ligger godt beskyttet
mod det sand og salt, som ofte er et problem for storspolehjul
med åbne lejer - primært svenske "Loop",
som jo ellers opfandt konceptet.
Endelig er der bremsen, som er
i særklasse med sine overstore skiver af kork og teflon.
Kombinationen af overstore bremseskiver med den store spolediameter
giver en silkeblød bremse, der starter jævnt op
og kan justeres hårfint.
Et hjul, der byder på et
rigtig godt forhold mellem pris og kvalitet. Og et hjul, som
derfor på rekordtid har vundet mange tilhængere blandt
danske fluefiskere.
8. juni 1999
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Åndbar jakke
og waders fra "Scierra"
Åndbart er "in"!
Åndbart stof er en højteknologisk
syntetvæv, som tillader kroppen at ånde gennem et
vandtæt ydre. Stof, hvis membran har porer så små,
at de holder vand på væskeform ude. Men samtidig
porer så store, at vand på dampform kan slippe igennem.
Det oprindelige åndbare produkt hed og hedder stadig "Gore-Tex",
men idag findes dlere andre produkter med nogenlunde samme egenskaber.
"Scierra", som på
rekordtid har vundet sig et godt ry blandt europæiske fluefiskere,
er nu kommet med på vognen med åndbare jakker og
waders i topkvalitet, men til menneskelige priser.
Således har Scierra til
'99 sæsonen lanceret en lækker jakke i en 100% vind-
og vandtæt åndbar væv, som tåler et hydrostatisk
vandtryk på ikke mindre end 3.000 mm. Jakken er fortil
forsynet med to store lommer til flueæskerne - begge med
håndvarmerlommer underneden. En dejlig ting på kolde
dage!
Endvidere er jakken foret i halsen
med fleece, hvilket øger komforten betragteligt. Endelig
kan ærmer, krave og underkant naturligvis justeres, så
der hverken kan komme vand eller vind ind her!
Vadebukserne er - naturligvis,
fristes man til at sige - endnu mere vandtætte. De skal
jo være direkte under vand en stor del af tiden. Stoffet,
som de åndbare "Scierra" waders er lavet af,
tåler derfor et hydrostatisk vandtryk på hele 7.000
mm - mere end dobbelt så meget som jakken.
Til de mange lækre detaljer
hører forstærkninger på knæ og bag,
hvor der jo regelmæssigt kommer et direkte pres på
væven. Samt seler, bælte og selvdrænende brystlomme.
Hertil integreret fod af neopren med indbygget "gravel guard"
til at holde grus og småsten ude af støvlen.
Der fås naturligvis også
en "Scierra" støvle specielt til disse waders.
Den er fremstillet i syntetisk læder, som tørrer
hurtigt og ikke kan rådne. Filtsåler sikrer et godt
greb i vanskeligt terræn.
"Scierra" produkter
markedsføres af Svendsen Sport.
8. juni 1999
© Steen Ulnits
Islandske kommentarer til norske
laks
Den islandske "North Atlantic
Salmon Fund" (NASF), som med private midler siden '91 har
frikøbt omkring 2 millioner vildlaks fra at ende i garn
eller på krogliner langt ude i Nordatlanten, har følgende
kommentarer til den norske regerings seneste udspil, som er refereret
længere nede på denne side:
NASF er naturligvis ikke imponeret.
Det har taget nordmændene to år at udfærdige
den digre rapport, som ikke byder på meget nyt. Faktisk
konkluderer NASF, at den norske hvidbog om vildlaksen blot refererer,
hvad de fleste laksefiskere vidste allerede for 20-30 år
siden...
NASF kritiserer også, at
man nu har valgt at køre videre i det samme gamle spor
- med den samme administration og de samme rådgivere. Præcis
den vej, som nu har ledt til en akut trussel mod den norske vildlaks'
fortsatte eksistens. Flere penge, mere forskning og yderligere
rapporter fra biologerne - med konklusioner, vi allerede har
kendt længe. Det er definitivt ikke vejen frem,
udtaler Orri Vigfusson fra NASF.
I den norske hvidbog anerkender
regeringens folk, at NASF's private opkøb af laksekvoter
i Nordatlanten indtil videre har reddet 1.800 tons norske vildlaks
fra at ende deres dage i garn eller på krogliner langt
ude i Nordatlanten. Det svarer ifølge NASF til omkring
600.000 norske vildlaks.
Alligevel trak Norge sig i 1994
ud af samarbejdet med NASF, idet man nu ville følge NASCO's
råd i stedet for fortsat at betale til NASF's private opkøb.
Med det nu så sørgelige og velkendte resultat, at
den norske vildlaks synger på sidste vers. NASCO er den
internationale sammenslutning af lakseførende lande omkring
Nordatlanten - en organisation på regeringsplan.
Orri Vigfusson understreger dog,
at NASF vil fortsætte sine opkøb af nordatlantiske
laksekvoter - uanset om Norge er med til at betale eller blot
kører videre med på frihjul. Det er nemlig ikke
muligt at skelne mellem de forskellige landes laksestammer ude
på opvækstpladserne i Nordatlanten. Derfor fortsætter
opkøbene i det omfang, det er økonomisk muligt.
"North Atlantic Salmon Fund"
har således ikke stor tillid til, at den norske regering
selv kan rette op på katastrofen og sikre fremtiden for
den norske vildlaks. Trods det faktum, at Norge idag med sine
kolossale olieforekomster er et af verdens rigeste lande...
Intet under, at mange engagerede
laksefiskere nu boykotter Norge og i stedet drager til andre
lakselande for at lægge deres opsparede feriepenge!
22. maj 1999
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Teleskopiske fluestænger
fra DAM
Tyskerne er eksperter i lange
og sammenklappelige teleskopstænger. I Tyskland sælges
der nemlig langt flere teleskopstænger, end der sælges
almindelige fler-delte stænger, som vi er vant til dem
herhjemme.
Vi danskere har i regelen kun
løftede øjenbryn og lidt hovedrysten til overs
for teleskopstænger. De er kun for amatører, mener
vi vist... Men det er helt forkert. Gode teleskopstænger
er nemlig idag så gode, at man kun vanskeligt kan mærke
forskel på dem og så tilsvarende almindelige stænger.
Det har en række blindtests vist. Gode teleskopstænger
er heller ikke billige, hvis nogen skulle tro det...
- Men fluestænger? Jeg
kan allerede høre en larmende skepsis, men læs alligevel
videre: Tyske D.A.M. har netop lanceret en ny serie teleskopiske
og 8-delte fluestænger under navnet "Black Panther".
Jeg har prøvekastet og prøvefisket dem nu i nogle
måneder og har faktisk meget godt at sige om dem. De kaster
fortrinligt, omend de er lidt "toppede" i aktionen.
Men det vænner man sig til efter nogle kast.
Man skal også lige vænne
sig til, at øjerne på en teleskopstang er langt
mindre end de sædvanlige slangeringe på en almindelig
fluestang. Men det kan være svært at forstå,
hvorfor de absolut skal være så små,
som tilfældet er. Og hvorfor den nederste stangring absolut
skal sidde så langt oppe, at det bliver svært
at nå løslinen, hvis man mister grebet. Her er der
således plads til forbedringer. Større ringe og
en ekstra ring længere nede ville gøre underværker.
De små ringe kan være
et reelt problem, hvis man absolut vil fiske med shooting heads,
som er splejset til skydelinen med en knude. Det egner teleskopiske
fluestænger sig ikke rigtig til. Men fisker man kun med
WF liner, er der ingen nævneværdige roblemer. Man
må blot acceptere lidt kortere kast på grund af den
større friktion i de små øjer. Og en fluestang,
som er noget tykkere i bunddelen.
Til gengæld holder man
aldrig op med at glæde sig over, hvor let en teleskopstang
er at transportere fra sted til sted, når der ikke lige
skal fiskes. For slet ikke at tale om, hvor lidt de eksempelvis
fylder i en båd på vej til og fra fiskepladsen. Går
man langs stranden eller åen, kan en fuldt færdigrigget
stang med hjul og line sågar ligge i fiskevestens store
ryglomme, så man har hænderne frie til at klatre
op ad skrænter eller mase sig vej gennem tæt buskads.
Ja, man kan sågar fint have to færdigriggede
stænger liggende i en stor ryglomme!
Der fås da også to
forskellige modeller i "Black Panther" serien - begge
blot 41 cm lange i sammenklappet tilstand. Den ene model kaster
liner klasse 5-6, er 8 1/2 fod lang og 8-delt med en vægt
på bare 99 gram. Den anden model er 9 1/2 fod lang, 9-delt
og beregnet til liner klasse 7-8. Vægt 110 gram.
Modellerne supplerer således
hinanden fint: Den ene tackler det lette fiskeri med tørflue
og nymfe, mens den anden kan sættes ind, når der
skal kastes store fluer til større fisk. Der er ingen
tvivl om, at begge stænger fungerer bedst med WF liner.
Henholdsvis en WF 6 og en WF 8. Og at den toppede aktion ikke
egner sig til at trække tunge synkeliner fri af vandet.
Men ser man bort fra de uundgåelige
og medfødte ulemper ved enhver teleskopstang, så
er de absolut et kig værd for den rejselystne fluefisker,
for hvem al bagage altid fylder alt for meget...
Pris: 698,- og 798,- kroner for
henholdsvis den korte og den lange model.
22. maj 1999
© Steen Ulnits
- Limpopofloden eller Gudenåen?
Gudenåen løber nu
så brun, uklar og ulækker gennem det østjyske
landskab, at man helt mister lysten til at fiske i den. Det er
alger, der er problemet - brunalger fra ikke mindst Tange Sø,
hvor de små fyre stortrives i disse solskinsdage.
Medvirkende årsag til det
voldsomme opbud af alger har også været det usædvanligt
våde forår, som har vasket næringssalte i svære
mængder fra landbrugets overgødskede marker ud i
åer og søer. Herude kvitterer algerne straks med
opblomstring, der gør vandet uklart - samt senere iltsvind
og bundvendinger, når de mange alger dør, synker
til bunds og rådner op.
Gudenåen, der ellers netop
havde genvundet sin gamle status som flod, tegner et trist perspektiv
for den kommende sommer i Randers Fjord. Det er jo her, at alt
ferskvandet ender, inden det til sidst sluses ud i Kattegat.
Man kan med god ret spørge
sig selv, hvilken flod der idag er den mest uklare: Den brunalgebefængte
Gudenå eller den grågrøngrumsede Limpopoflod...
20. maj 1999
© Steen Ulnits
Grønlandske vildlaks til
svejtsiske fiskehandlere
Vinteren igennem har vildlaks
fra Grønland kunnet købes i Schweitz - i byerne
Zürich, Geneve og det eksklusive skisportssted St. Moritz.
De schweitziske kunder er både
købedygtige og kræsne mennesker, der sågar
ofte kræver certifikat for at garantere ægtheden
af de indkøbte varer - eksempelvis ægte vildlaks
i stedet for opdrættede tamlaks.
For nogle år siden havde
man også problemer med grønlandske vildlaks, der
havnede på det lukrative schweitziske marked - fanget af
danske piratskibe, som var udflaget i Panama og Polen. Herved
omgik piratfiskerne lovgivningen og kunne ikke retsforfølges.
Det problem fik man dog bugt
med, idet daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen
og den amerikanske udenrigsminister James Baker lagde hårdt
politisk pres på regeringerne i henholdsvis Polen og Panama
- med det resultat, at det ulovlige fiskeri under andet lands
flag blev bragt til ophør.
Men nu er problemerne her så
igen. I de mellemliggende år er kunderne blevet mere og
mere bevidste om det, de spiser. Økologiske madvarer er
blevet "in" - hvilket jo generelt set er godt for miljøet.
Desværre er vildlaks fra Nordatlanten så også
blevet "in" - til stor skade for de efterhånden
meget svage bestande.
Således er den nordamerikanske
laksebestand reduceret fra omkring 800.000 laks i begyndelsen
af 70'erne til idag under 80.000 fisk. Den amerikanske regering
overvejer derfor at sætte atlanterhavslaksen på sin
liste over truede dyrearter - "Endangerede Species Act".
18. maj 1999
© Steen Ulnits
Vildlaksens forunderlige veje
Nu kan amerikanerne atter købe
nordatlantiske vildlaks i forretningerne - trods det faktum,
at regeringen overvejer at sætte vildlaksen på sin
liste over truede dyrearter...
"North Atlantic Salmon Fund"
på Island har opsporet aktørerne og kortlagt vildlaksens
forunderlige rejse fra Grønlands kolde vand over Alpernes
høje land og tilbage igen til det USA's utallige forbrugere
- nu i røget og vacuumpakket tilstand.
Rejsen starter naturligvis i
Davisstrædet, hvor vildlaksene fanges i garn af blandt
andet grønlandske fiskere. Herfra går de med DAS-Padborg
til Padborg ved den dansk-tyske grænse - vildlaksenes legitime
"indkørsel" til EU-markedet.
Nu overtages vildlaksene af K.
Seafood i Dronninglund, som er EU-distributøren, der fordeler
fiskene til M-Food forhandlerkæden samt IAG Klaus Bastahl
i Schweitz. Her forædles fiskene, røges, vacuumpakkes
og sendes tilbage over Atlanten til USA. "Tilbage",
idet jo 50-60% af de vildlaks, der fanges ved Grønland,
stammer fra nordamerikanske vandløb.
Ringen er sluttet - laksene er
tilbage og den naturlige bestand decimeret yderligere... Fuldt
legalt - trods det faktum, at den amerikanske regering overvejer
at sætte de sidste nordamerikanske atlanterhavslaks på
landets"Endangered Species Act" - listen over truede
dyrearter.
NASCO, som er den internationale
sammenslutning af lakseførende lande omkring Nordatlanten,
har sågar sagt god for projektet - trods masser af indsigelser
og biologiske rapporter, der bekræfter laksens truede eksistens.
Forstå det, hvem der kan...
18. maj 1999
© Steen Ulnits
Torsk til 5.000,- kr kiloet...
Det er efterhånden blevet
dyrt at købe torsk hos fiskehandleren. Faktisk er torsk
idag dyrere end laks, hvilket skyldes den simple kendsgerning,
at laks opdrættes kommercielt, mens torsk stadig fødes
og fanges i den vilde natur.
Alligevel er der langt fra dagspriserne
hos fiskehandleren til de 5.000,- kr. kiloet, som vindertorsken
på 2,9 kg indbragte ved den årlige Torskefestival
på Lillebælt. Renset vægt, ganske vist, men
alligevel. I hvert fald indbragte den sin fanger, tyskeren Holger
Neuschütz fra Wustow, hele 15.000,- kr. i førstepræmie!
Godt og vel 150 fiskere fra nær
og fjern deltog i konkurrencen om de mange dejlige penge, der
denne dag hvert år er på spil for største
landede torsk.
12. maj 1999
©Steen Ulnits
"Vildlaks på krogen"
- på Jensens Bøfhus...???
Under overskriften "Vildlaks
på krogen" reklamerer den landskendte kæde af
restauranter, Jensens Bøfhus, for nye kulinariske tiltag,
der skal lokke kunder i butikken.
"Vi tror på, at
laks smager bedre, når de har levet vildt frem for i dambrug", lyder det videre i en stor 8-siders
farvebrochure, som er indlagt i blandt andet BilledBladet. Med
brug af billeder af drivende turkisblå isbjerge serveres
tanken om lækre vildlaks og rejer fanget i det iskolde
og helt rene vand omkring Grønland.
Men ikke nok med det. Jensen
Bøfhus skriver videre i sin reklametryksag: "Alle
vores laks er fanget på krog fra linebåde. Det giver
mere fasthed i kødet, fordi laksene ikke er blevet klemt
og mast under tonsvis af andre fisk i net. Når laksene
fanges på krog, er vi også med til at sikre, at der
ikke kommer en bifangst af marsvin og andre småhvaler".
Det må nok siges at være
dels en sandhed med modifikationer - dels en uforsvarlig omgang
med de barske kendsgerninger. Ganske vist er krogliner ikke med
til at drukne "uskyldige" småhvaler, som de kilometerlange
drivgarn er det. Men til gengæld er de med til at trække
tæppet væk under de sidste rester af den vilde atlanterhavslaks
- den laks, som "North Atlantic Salmon Fund" (NASF)
i de seneste otte år har betalt millionstore summer for
at frikøbe fra fangst på opvækstpladserne.
Med det gode formål, at de så i stedet kan nå
hjem til deres fødevandløb og dér sikre
bestandens fortsatte eksistens.
Siden '91 har NASF således
frikøbt omkring 2 millioner vildlaks fra at ende i garn
eller på krogliner langt ude i Nordatlanten. Det er sket
i erkendelse af, at verdens samlede bestand af vilde atlanterhavslaks
er decimeret i løbet af de seneste to-tre årtier.
Således er den nordamerikanske vildlaks reduceret fra omkring
800.000 laks i begyndelsen af 70'erne til idag under 80.000 fisk.
Det er så få, at den amerikanske regering nu overvejer
at sætte atlanterhavslaksen på listen over truede
arter.
Vildlaksene, som nu serveres
på 28 Jensen Bøfhuse her i Danmark, stammer efter
al sandsynlighed fra Grønland. Heroppe udgøres
bestanden af laks ude på opvækstpladserne af 40-50%
nordeuropæiske og 50-60% nordamerikanske fisk. Truede fisk,
som altså nu kan trues yderligere ved at gå på
Jensens Bøfhus og få en vildlaks på krogen...
Der er sågar "Family
Hour" hver uge fra mandag til torsdag 16-18.30, hvor der
er 20% rabat på vildlaksene. "Kom og smag de sidste
vildlaks!", kunne det glade budskab fra restauratør
Palle Skov Jensen passende lyde. Velbekomme...
10. maj 1999
©Steen Ulnits
Danske Fluefiskere fortsætter
Trods planer om en opløsning
fortsætter organisationen "Danske Fluefiskere"
(DF, tidligere "Nordisk Fluefisker Råd Danmark")
sit liv og virke. Det blev besluttet på den netop afholdte
generalforsamling, hvor man besluttede at fortsætte arbejdet
- blot nu som rendyrket cyberspace organisation. Uden
kontingent og medlemsblad. Men med engagement og - forhåbentlig
- opbakning fra de menige medlemmer.
Planerne om opløsning
af DF skyldtes den manglende opbakning fra de menige medlemmer
og passivitet fra størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne.
Hvoraf nogle sågar kritiserede formand Henrik Leths aktioner
for et bedre vandmiljø og mod de dræbende
monofilgarn.
Nærmere oplysninger om
den fremtidige organisation, dens opbygning og virke, følger
senere.
7. maj 1999
©Steen Ulnits
- Svenske Fluefiskere fusker?
Den svenske søsterorganisation
til "Danske Fluefiskere" - "Sveriges Flugfiskera
Förening" (SFF) - havde i starten stor succes med at
søge om tilskud og sælge annoncer til den etablerede
fluegrejsbranche. Så stor, at den dels nåede mange
hundrede medlemmer på kort tid - dels fik indsamlet så
mange penge, at den hvert år kunne uddele mange tusinde
kroner til diverse projekter inden for fiskepleje.
Men træerne voksede desværre
ikke ind i den svenske himmel. Nu har det nemlig vist sig, at
SFF's kasserer mildest talt ikke har haft styr på foreningens
indsamlede midler. I hvert fald har han selv hævet løn
uden samtidig at indbetale penge til de svenske social- og skattemyndigheder.
"Underslæb" er
et stærkt ord at tage i sin mund, men flere svenskere har
alligevel gjort det. Foreningens medlemstal er nu raslet raslet
ned til en brøkdel af tidligere, og der hersker en generel
krisestemning i det førhen så succesrige foretagende.
Synd, at det (næsten) altid
skal gå sådan, når penge indblandes i ellers
idealistiske virksomheder.
7. maj 1999
©Steen Ulnits
Gudenfloden
Det er nu ganske vist: Danmarks
længste vandløb, Gudenåen, er ikke en å,
men en vaskeægte flod!
Det har videnskaben vidst i lang
tid, men i efterhånden mange år har beviserne manglet.
Skal et vandløb have karakter af en flod, skal det nemlig
indeholde en lang række planter og dyr, som er karakteristiske
for en flod - organismer, som mere hører de stillestående
søer end de strømmende vandløb til. Og flere
af disse har længe manglet i Gudenåen - primært
grundet forurening og en deraf følgende vandkvalitet,
som ikke var god nok til de pågældende floddyr og
-planter.
Men vandkvaliteten i Gudenåen
er nu blevet så god - takket være spildevandsrensning
til mere end én milliard kroner - at den typiske flodflora
og -fauna nu atter kan findes i landets længste vandløb.
Som derfor burde omdøbes til "Gudenfloden" -
Danmarks eneste af slagsen.
6. maj 1999
©Steen Ulnits
Musholm Lax fordobler forureningen
Trods indsigelser fra stort set
alle organisationer på miljøområdet fik havbruget
Musholm Lax AS, som ejes af Dansk Laksefonds bestyrelsesmedlem
Kurt Malmbak Kjeldsen, lov til at fordoble sin forurening.
Uvist af hvilken grund har Miljøstyrelsen
ændret holdning, idet den i 1993 mente, at et foderforbrug
på 500 tons årligt måtte være det maksimalt
tilladelige. Nu mener selvsamme styrelse, at det er helt i orden
med 1.000 tons foder i stedet. Forstå det, hvem som kan.
Danmarks Sportsfiskerforbund
(DSF), som tidligere har trukket sig ud af bestyrelsen for Dansk
Laksefond på grund af Kurt Malmbak Kjeldsens dobbeltrolle
som forurener af vandmiljøet på den ene side og
forkæmper for vildlaksen på den anden, har anket
Miljøstyrelsens beslutning til Naturklagenævnet,
som er uigenkaldeligt sidste instans.
Begrundelsen for anken er, at
en fordobling af foderforbrug og forurening ikke er i overensstemmelse
med regionsplanens målsætning for vandmiljøet
i Musholm Bugt. Den er nemlig ikke opfyldt endnu, og den udvidede
produktion i Musholm Lax vil uundgåeligt forværre
situationen yderligere.
Dansk Laksefond har tilkendegivet,
at den ikke finder Kurt Malmbak Kjeldsens mildest talt
mystiske dobbeltrolle problematisk. Han får således
lov til at fortsætte både sin kamp for vildlaksens
fortsatte eksistens - og sin nu fordoblede forurening
af Musholm Bugt. Trods DSF's udmelding og anke af Miljøstyrelsens
dom.
Det er mildest talt en underlig
dobbeltrolle, som Dansk Laksefond hermed har påtaget sig.
Det kan være svært at tage en organisation alvorligt,
når den med den ene hånd forurener vandmiljøet
i Danmark - mens den med den anden fluefisker vildlaks på
Island...
3. maj 1999
©Steen Ulnits
"Lort over landet"
Under denne lidt bramfri overskrift
skrev jeg primo maj '95 et harmdirrende læserbrev til dagbladet
Politiken, der prompte trykte det. Det fik jeg naturligvis mange
nye venner af - blandt landbrugere, som der bestemt ikke findes
mange af i min fanklub... Indlægget lød som følger:
"Det lugter afskyeligt
over store dele af landet i disse dage. Det er gylle - lort i
lange baner - der i ufattelige mængder spredes ud over
de danske marker af dygtige danske landmænd i deres fantastiske
megamaskiner.
Det river i næsen, men
det lugter dejligt, siger landmanden - af penge! Jeg siger, det
lugter forfærdeligt - af nitrat i grundvandet, af algeblomst
i søerne, af iltsvind og bundvendinger i fjord og hav.
Så stop dog det landbrug,
mens tid er - før vi ender med hollandske tilstande! -
Hvem har dog givet landbruget retten til at lægge vore
allesammens natur i ruiner?"
Den direkte årsag til indlægget
var en lang køretur fra Århus til Sydtyskland, hvor
vi besøgte den velkendte stangbygger Reinhard Steiner
- ham med "RST" stængerne, der er omtalt i en
artikel under "Fiskegrej". Hele vejen fra Århus
til den dansk-tyske grænse stank det af nyspredt gylle.
Da vi på hjemturen atter passerede grænsen, var den
ulidelige stank af død der igen.
Det blev bare for meget - og
til et harmdirrende læserbrev. Nu er den der så igen,
gyllen - med uformindsket kraft. Trods de forgangne år.
Trods vandmiljø-handlingsplanen. Og trods en død
Mariager Fjord. Det skal blive spændende at se, hvad den
kommende sommer vil bringe af fortrædeligheder for vandmiljøet...
28. april 1999
©Steen Ulnits
Kvote-Kaj
Danske fiskere får ofte
skyld for at overskride de kvoter, som EU fastsætter. I
hvert fald klager erhvervet ofte over kvoternes størrelse.
Nu har det imidlertid vist sig,
at fiskerierhvervet slet ikke udnytter alle de kvoter, som er
til rådighed. Til stor overraskelse for både erhvervet
selv og alle os andre! Faktum er nemlig, at danske fiskere i
1998 havde hele 25% uudnyttede kvoter - mod kun 15% året
før. Fisk, som kunne være fanget og indhandlet helt
legalt.
De uudnyttede kvoter afspejler
den forkerte sammensætning af den danske fiskerflåde,
som helt enkelt ikke er gearet til ret meget forskelligt fiskeri.
Der satses stort, dyrt og snævert, hvilket giver mange
problemer. Alle vil fiske det samme, og de fastsatte kvoter på
disse områder bruges derfor hurtigt op - med de velkendte
klager til følge.
Branchen har selv anslået,
at man på denne måde ialt er gået glip af mere
end 500 mio. kroner i 1998...
26. april 1999
©Steen Ulnits
Århus Amt gør status
over vandmiljøet
Århus Amts Natur &
Miljøkontor har netop gjort status over vandmiljøet
i publikationen "Natur og Miljø 1998/1999".
Det ser slet ikke så skidt
ud endda - trods uheldige forhold såsom sidste års
fatale iltsvind i Mariager Fjord, som Århus Amt jo deler
med Nordjyllands Amt. Det kan man ved selvsyn konstatere ved
at gå ind på den specielle hjemmeside, som Århus
Amt har lavet om forholdene på netop Mariager Fjord. Adressen
er http://www.mariager-fjord.dk.
Hvad hovedområdet Århus
Bugt angår, kan amtet melde om godt nyt. Efter bygningen
af det store Marselisborg rensningsanlæg er vandkvaliteten
i bugten bedret betydeligt. Senest har man kunnet konstatere,
at rødspætten - efter flere års fravær
- nu atter er vendt tilbage. Generelt har man registreret en
række forbedringer i amtets marine områder i 1996
og 1997 - når der altså lige ses bort fra Mariager
Fjord.
Forbedringerne skyldtes meget
små nedbørsmængder og en deraf f¢lgende
lav udvaskning af næringssalte fra landbruget. Naturen
kvitterede straks med en bedre vandkvalitet. Et godt bevis på,
at udledningen af næringssalte er altafgørende for
vandkvaliteten. Og på, at det virkelig kan betale sig at
begrænse forureningen af vore indre farvande.
På "søsiden"
er Århus Amt også stærkt repræsenteret.
Således har amtet ikke færre end 130 søer
større end 3 hektar. Det svarer til 20% af samtlige målsatte
søer i hele Danmark. Til de bedst undersøgte af
amtets mange søer hører store og stærkt spildevandsbelastede
s¢er som Skanderborg S¢, Moss¢ og Stubbe Sø.
I de seneste år er en stigende del af amtets miljøressourcer
gået til overvågning af tilstanden i de mere eller
mindre nye s¢er, som er resultatet af diverse arbejder med
sørestaurering og biomanipulation. Det gælder s¢er
som Brabrand Sø, Ramten Sø og Sem Sø.
Århus Amt disponerer over
ikke mindre end 3.000 km vandl¢b - med Gudenåen som
det st¢rste vandsystem. Amtet foretager hvert år en
biologisk - med vandl¢bets smådyr som indikatorer
- vurdering af vandkvaliteten på omkring 800 stationer.
Den nye vandl¢bslov, som erstattede den gamle i 1983, har
medf¢rt en mere skånsom vedligeholdelse af amtets
åer og bække. Med en forbedret vandl¢bskvalitet
- forbedrede fysiske forhold - til resultat. Dette kombineret
med en bedre vandkvalitet - renere vand på grund af bedre
vandrensning - har betydet en flerdobling af ørredbestanden
i mange af Århus Amts vandløb.
Alt i alt h¢rer Århus
Amt til de mere progressive af landets 13 amter. Et stort amt,
som hvert år bruger adskillige millioner skattekroner på
et bedre vandmiljø. Hatten af for det!
15. april 1999
©Steen Ulnits
- Norsk nytænkning?
Den norske stat har i det seneste
årti misrøgtet sine naturgivne bestande af vildlaks
på det skammeligste. Nordmændene har stiltiende set
til, mens et lakseopdræt i voldsom vækst har forurenet
vandene med såvel undslupne tamlaks som havlus i hobetal
og alskens smitsomme sygdomme.
Resultaterne har da heller ikke
ladet vente på sig. Således er de norske bestande
af vildlaks pt. i frit fald mod afgrunden - mod den totale udryddelse.
At der overhovedet stadig er laks i elvene, skyldes primært
de massive udslip af tamlaks fra opdrættet i de norske
fjorde. Og så den kendsgerning, at "North Atlantic
Salmon Fund" (NASF) med hovedsæde på Island
gennem årene har "frikøbt" over en halv
million norske vildlaks fra garn og krogliner ude på opvækstpladserne
i Nordatlanten. Uden at den norske stat i de seneste år
har bidraget med en krone til disse private og livsreddende opkøb
af laksekvoter...
Men nu ser det ud til, at nordmændene
- forblændede som de er af, at alt andet glider i olie
for dem - langt om længe har fået øjnene op
for situationens alvor. Efter nogle år med støt
dalende international interesse for det stedse ringere norske
laksefiskeri har myndighederne nu bestilt en regulær hvidbog
om den norske vildlaks. En rapport, der udreder laksens pt. fortvivlede
situation og peger på nogle metoder til at redde stumperne.
Denne hvidbog kan du læse
mere om i nedenstående notits på denne side - samt
i en kommende stor artikel om samme emne.
13. april 1999
©Steen Ulnits
Hvidbog om vildlaksen
Det er endelig ved at gå
op for nordmændene, at de er ved at miste en væsentlig
del af den norske nationalarv - vildlaksen. Derfor nedsatte den
norske Rigsdag sidste år en undersøgelseskommission,
der under ledelse af forhenværende rigsanklager Georg Rieber-Mohn
skulle sammenfatte laksens øjeblikkelige situation og
komme med bud på, hvad der kunne gøres for at bedre
forholdene.
Rapporten foreligger nu i såvel
trykt som elektronisk form. Den trykte udgave fylder godt 300
tætskrevne sider, som sine steder byder på idelige
gentagelser af velkendte sandheder om den norske lakseforvaltning.
Men nu står det der sort på hvidt - på officielt
papir - og så må man bare håbe, at der også
er nogen i den norske Rigsdag, som tager rapporten alvorligt.
Rapporten foreslår blandt
andet følgende tiltag til vildlaksens fremme:
-
- - Bekæmpelse af lakselus
i frivand
- - Reduktion i udslip af tamlaks
fra opdrættet
- - Bekæmpelse af parasitten
Gyrodactylus salaris
- - Stop for fremtidig udbygning
af lakseeleve til vandkraft
- - Begrænsninger i fangsten
for både stangfiskere og garnfiskere
- - Udpegelse af 50 nationale
lakseelve, hvor laksen får højeste prioritet
- - Udpegelse af 10 nationale
laksefjorde, hvor laksen får højeste prioritet
Personlig glæder jeg mig
over, at min egen bog "Laks i Gudenåen" er blevet
fundet værdig til at citere i rapporten om den norske vildlaks.
Endnu mere ville det dog glæde mig, dersom de konkrete
forslag, som rapporten heldigvis også byder på, vil
blive ført ud i livet. Da går den norske vildlaks
langt om længe en lysere fremtid i møde.
13. april 1999
©Steen Ulnits
"Havørredeldorado
Fyns Amt" fortsætter
Det startede i 1990 - på
initiativ af Fyns Amt, der med projektet så en klar og
indlysende kobling mellem en velorganiseret fisketurisme og miljøforbedrende
tiltag ved de fynske vandløb.
"Havørredeldorado
Fyns Amt" er idag internationalt kendt og anerkendt for
både det fine havørredfiskeri og de mange miljøforbedringer,
der er sket siden stabelafløbningen for snart ti år
siden. Man havde fra amtet en klar formening om, at det organiserede
havørredfiskeri tiltrak mange fisketurister - fra såvel
indland som udland - der lagde mange penge i den lokale økonomi.
Man kunne blot ikke sætte tal på.
Sidste år bad amtet derfor
Økonomisk Institut ved Odense Universitet om at lave en
uafhængig undersøgelse af lystfiskerturismen. Den
foreligger nu i form af en rapport, som sætter konkrete
tal på det fynske lystfiskeri. Således er der idag
en årlig omsætning på 42-51 mio. kroner
alene på havørredfiskeriet, og af dem skyldes 25-30
mio. kroner udelukkende projekt "Havørredeldorado
Fyns Amt".
Det svarer til en indtjening
i størrelsesordenen 13-17 mio. kroner, hvilket
igen danner grundlag for 30-35 fuldtidsstillinger på
Fyn. Intet under derfor, at "Havørredeldorado Fyns
Amt" fortsætter. Dog ikke længere som et af
landets største turismenetværk med over 100 deltagere
fra turisterhvervet, kystkommunerne og amtet, men fremover i
stedet som et tema under Fyn Tours beskyttende vinger.
Havørredfiskeriet er idag
den vigtigste off-season turisme på hele Fyn.
11. april 1999
©Steen Ulnits
Ti år efter en oliekatastrofe
Den 24. marts 1989 skete den
miljøkatastrofe, som mange amerikanere længe havde
forudsagt: Et tankskib lastet med tyk råolie fra de nye
oliefelter i det arktiske Alaska gik på grund i det subarktiske
Prince Williams Sound.
Den 300 meter lange supertanker,
hvis navn "Exxon Valdez" for længst er gået
over i historien, løb på grund på Bligh revet,
mens kaptajnen lå og sov sødt i sin kahyt. Ombord
var 42 millioner tons tyk og klæbrig råolie, som
slap ud ved grundstødningen, der rev et stort hul i skibets
bund. I den følgende tid drev en kæmpemæssig
oliepøl omkring og forurenede mere end 2.000 km kyst.
Til sidst dækkede oliepølen
et areal på størrelse med hele Danmark, og katastrofen
var nu i medierne over hele verden. Journalister og fotografer
valfartede til den lille by Valdez, hvor beboerne havde kronede
dage. Alt blev lejet ud, og alle fødevarer var snart udsolgt.
Hvidhovede ørne, ænder
og andre havfugle samt sæler, havoddere og brune bjørne
blev klistret ind i den tykke og tjærede oliemasse, som
drev i land overalt. Stillehavslaksene, som så småt
var på vej ind mod flodmundingerne, gik heller ikke ram
forbi.
Olieselskabet Exxon - herhjemme
bedste kendt som Esso - blev da også idømt den største
miljøbøde nogensinde. Exxon accepterede i 1991
at betale en erstatning på 6 milliarder kroner over en
tiårs periode. Men selskabet har siden 1994 af al magt
kæmpet for at få omstødt en dom, der siger,
at der yderligere skal betales 34 milliarder kroner som kompensation
for det altødelæggende olieudslip.
En ringe pris, kunne man fristes
til at sige. Forskerne anslår nemlig, at der ved katastrofen
omkom hen ved 300.000 havfugle, 1.000 ørne, 3.000 havoddere,
200 sæler, et par spækhuggere samt et ukendt antal
mindre dyr og planter. For slet ikke at tale om de både
kendte og ukendte langtidsvirkninger af råolien.
Den dag idag - ti år senere
- har 12.000 mennesker med højtryksspulere kun formået
at fjerne det synlige indtryk af katastrofen. Den del, der drev
ind på kysterne. Den usynlige del - de giftige nedbrydningsrester
fra råolien - findes stadig i vandmiljøet. Her nedsætter
stofferne ikke mindst de vilde fisks frugtbarhed - i grelle tilfælde
med op til 40%...
8. april 1999
©Steen Ulnits
- Miljøstyrelsen imod Mariager
Fjord?
Det har undret mange - undertegnede
inklusive - at der siden iltsvindskatastrofen i Mariager Fjord
i sommeren '97 overhovedet og absolut intet konkret er
gjort for at bedre forholdene i den døde fjord.
De to amter, som deles om den
lange, smalle og dybe fjord - Århus og Nordjyllands Amter
- har ganske vist iværksat en øget monitering af
forholdene. Men der er intet gjort for at rette op på de
kritiske forhold - trods ellers mange gode ideer til noget sådant.
Interesserede kan læse mere i artiklen "Mariager Fjord
død" nederst på denne side.
Folketinget indså ganske
vist, at Vandmiljø-handlingsplanen fra 1986 ikke var god
nok - og vedtog et halvt års tid senere Vandmiljø-handlingsplan
II, der skulle sikre en mindsket udvaskning af det dræbende
kvælstof fra landbruget over det ganske land. Men noget
konkret initiativ blev der ikke taget på lokalt plan.
Et blæsende efterår
'97 samt en kølig sommer '98 har i sig selv gavnet fjorden
betydeligt, men balancen kan tippe igen på meget kort tid.
Således råber biologerne nu vagt i gevær. I
den forgangne vinter er der således faldet 25% mere nedbør
end normalt, og biologerne antager, at det vil betyde en 25%
øget udvaskning af kvælstof til den i forvejen meget
hårdt belastede fjord.
Men ikke nok med det. Der er
samtidig målt et alarmerende og usædvanlig højt
indhold af næringssalte i bundvandet, hvor nedbrydningsprocesserne
primært foregår. De mange næringssalte skyldes
helt enkelt, at der efter iltsvindet stadig mangler muslinger
i fjorden. De muslinger, som under normale forhold ville filtrere
vandet for en stor del alger, der på denne måde ville
blive omdannet til levende muslinger. Nu ligger de døde
alger i stedet og venter - som dødsensfarlige næringssalte,
klar til yderligere algeblomst, iltsvind og bundvendinger...
- Vi kan kun bede til en kold
og blæsende sommer som den, vi havde sidste år. Ellers
er der stor sandsynlighed for, at fjordens økosystem tilter
igen - med iltsvind og bundvending til følge, siger biologerne. Som undrer sig meget
over, at Miljøstyrelsen har sagt nej til flere ansøgninger
om støtte til undersøgelser af den døde
fjord. Undersøgelser, som samlet ikke ville have kostet
over 4 mio. kroner.
Så ikke blot er der ikke
blevet gjort noget for at hjælpe Mariager Fjord på
fode igen. Initiativer i den retning er sågar blevet modarbejdet
bevidst af Miljøstyrelsen. Forstå det, hvem som
kan...
Miljø- og energiminister
Svend Auken fik dog nyligt nys om modstanden - med det resultat,
at en mindre del af de foreslåede undersøgelser
idag er sat i gang.
8. april 1999
©Steen Ulnits
Skarver må skydes
- fiskehejrer ligeså! Dette
glade budskab kommer fra Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) , der kan fortælle, at der årligt skydes omkring
2.200 fiskehejrer og 4.300 skarver.
For fiskehejrens vedkommende
er det 10% af den samlede bestand, hvilket ikke uventet bekymrer
medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening. Det bekymrer dog ikke
biologerne hos DMU, som finder afskydningen berettiget. Den sker
primært i forbindelse med dambrug, hvor fiskehejrerne gerne
kigger forbi for et let måltid mad.
For skarvens vedkommende udgør
de 4.300 skudte fugle desværre kun en forsvindende lille
del af den samlede danske bestand. Afskydningen finder primært
sted i forbindelse med bundgarn, som skarverne beviseligt hurtigt
kan tømme for fisk - og beskadige resten, så de
ikke kan sælges. Bundgarnsfiskerne har derfor lov til at
skyde skarverne i umiddelbar nærhed af garnene. Også
i forbindelse med fiskeudsætninger er det lovligt at skyde
de skarver, som straks tiltrækkes af det lette bytte.
For både fiskehejre og
skarv gælder, at afskydning eller regulering af bestanden
kun må ske efter behørig at have indhentet dispensation
hos myndighederne.
Interesserede kan læse
mere om skarven under "Artikler", hvor der findes en
artikel med titlen "Skarven har Skylden".
6. april 1999
©Steen Ulnits
Bævere i baghold
1999 skulle ellers have været
året, hvor Danmark - efter i mere end 2.000 år at
have været foruden - igen fik en bestand af bævere,
Europas største gnaver. Det var i hvert fald Skov- og
Naturstyrelsens plan.
Men nu begynder det at knibe
lidt. Dels har det vist sig sværere end forventet at skaffe
de fornødne bævere til udsætning. Og dels
er der nu dukket lokal modstand op mod projektet. Endelig er
der jo styrelsens problemer med at besvare det logiske spørgsmål:
- Hvorfor kan Skov- og Naturstyrelsen
acceptere svenske og tyske bævere som grundlag for en ny
dansk bæverbestand? - Når selvsamme styrelse ikke
kan acceptere svenske og irske stammer af laks som grundlag for
en ny bestand af Gudenå-laks?
Svaret blæser i vinden.
Faktum er imidlertid, at et politisk flertal i Frederiksborg
Amtsråd - bestående af Venstre, Konservative og Dansk
Folkeparti - nu blokerer for de planlagte udsætninger af
bævere ved Arresø i Nordsjælland. Det er sket
overraskende tidligt, idet spørgsmålet slet ikke
er blevet forelagt for befolkningen endnu.
Silkeborg Søerne i Århus
Amt var tidligere udset som en kommende bæver-lokalitet,
men her sagde det privatejede Salten Skovdistrikt fra på
et tidligt tidspunkt. Muligvis med det i baghovedet, at man netop
i Silkeborg-området er meget afhængige af en stabil
vandstand. Her er der i tidens løb foretaget mange indgreb
i naturen og den gennemløbende Gudenå - indgreb,
som gør, at mange huse idag ligger kun få cm over
vandspejlet.
Men det er gået bedre for
Skov- og Naturstyrelsen i de mørkere dele af Jylland,
hvor bæverne er populære som kommende beboere ved
såvel Omme Å i Vestjylland som Flynder Å længere
nordpå. Her forventer man sig ganske meget af de importerede
og udsatte bævere, der skal sikre en større variation
i naturen. Blandt andet ved at gnave løs af det pilekrat,
som mange steder har bredt sig alt for meget i fugtige områder.
Bæverne elsker nemlig pilebark!
En del steder frygter man dog
for, at bæverne vil bygge generende opstemninger, der vil
oversvømme arealer langs vandløbene. Det er nemlig
bæverens natur at bygge dæmninger, dersom den finder,
at vanddybden er for ringe - under 1,5 meter ifølge forskellige
opgivelser.
Skov- og Naturstyrelsen har dog
lovet, at man i så fald vil gribe ind og fjerne såvel
årsag som virkning.
6. april 1999
©Steen Ulnits
Ingen aprilsnar!
Det var bestemt ingen aprilsnar,
der blev lanceret i nedenstående to notitser. De blev ganske
vist uploaded den 1. april, men det var nu et rent tilfælde.
Dette til beroligelse for dem, der har henvendt sig desangående!
Den er altså god nok: Den
blå fisk lever stadig, selv om den er 60 millioner år
gammel (!) og idag er truet af erhvervsfiskeriet på dybt
vand. Og danske erhvervsfiskere fanger altså 1 kg marsvin
for hver 4 kg pighvar - noget, vi lystfiskere er med til at betale
via det obligatoriske fisketegn...
3. april 1999
©Steen Ulnits
Blues for en blå fisk
Jorden menes at være omkring
4,5 milliarder år gammel. Dannet under det "Big Bang",
der af de fleste forskere idag betragtes som en realitet. For
mere end 3 miliarder år siden viste så de første
tegn på liv sig - i form af primitive bakterier og blågrønalger.
Nogle af disse udviklede evnen til at fotosyntetisere - til ud
fra vand, kuldioxid og sollys at danne organisk stof og udskille
fri ilt.
Det var denne ilt, der dannede
grundlag for alt højere liv på Jorden - for fremkomsten
af først fisk og padder, siden fugle og pattedyr. De skabninger,
vi idag kalder for fisk, er derfor af langt nyere dato. De første
af slagsen så således først dagens lys for
omkring 450 millioner år siden.
De bløde og smidige finner,
vi idag forbinder med fisk, er en langt nyere "opfindelse".
De første finner var nemlig af en primitiv type, hvor
fiskene brugte dem til møjsommeligt at padle sig frem
med. Fiskene var tunge og formodes at have levet på bunden,
hvor de nærmest "gik" på deres padlefinner.
Nært beslægtet med
disse padlefinnede fisk er "coelacanthen", som i daglig
tale også kaldes "den blå fisk". Den kaldes
også "Latimeria" efter en vis frk. Latimer, som
var museumsinspektør i den sydafrikanske by East London.
Her og af hende blev det første nutidige eksemplar nemlig
registreret i 1938.
Indtil da regnede man med, at
den blå fisk havde været uddød i mindst 60
millioner år. Det vidste man ud fra diverse forsteninger,
der gik omkring 200 millioner år tilbage i tiden. Man havde
også længe antaget, at den blå fisk var forfader
til de første fisk, der - som firbenede fiskepadder -
i sin tid gik på land og koloniserede landjorden.
Men så pludselig dukkede
et eksemplar op fra dybhavet ud for Sydafrika - 1,5 meter langt
og mere end 50 kg tungt. Fisken havde karakteristiske blå
skæl og kvastformede finner, der straks ledte tankerne
hen på de urgamle padlefinnede fisk. Et stykke fortid var
blevet levende. Hvad man hidtil havde måttet tænke
sig til ud fra forsteningerne, lå nu foran forskerne i
form af et vaskeægte eksemplar. Ikke levende ganske vist,
for turen op fra de store vanddybder havde for længst taget
livet af den store blå fisk.
Siden da dukkede enkelte andre
eksemplarer op fra dybhavene med mere regelmæssige mellemrum.
I løbet af 90'erne er der dog blevet så langt imellem
dem - trods stedse mere effektive fiskeredskaber - at man nu
anser dem for truet. Således regner forskerne idag med,
at der måske kun er 200 eksemplarer tilbage i levende tilstand.
De fleste af disse lever idag
i dybhavet ud for Madagaskar og Indonesien, hvor man har iagttaget
deres levevis fra dykkerklokker. Det har vist sig, at den blå
fisk lever i grotter på dybder mellem 400 og 1.000 meter,
hvor vandtemperaturen veksler mellem 10 og 15 grader. Den blå
fisk tåler ikke dagens lys, og det får den da heller
ikke på disse dybder, hvor det er nat døgnet rundt,
året rundt.
Den blå fisk er nu totalfredet,
men man kan spørge sig selv, om det hjælper noget.
Ingen fisker jo målrettet efter den på de store vanddybder,
hvor den lever. Og fanger man endelig et eksemplar, er den død
allerede ved landingen. Fortiden kan således ikke genudsættes
levende...
1. april 1999
©Steen Ulnits
- Fisketegnet bag marsvinedrab?
Fødevareministeriets biologer
skynder sig i årets rapport om fiskeplejen (se senere artikel
om fiskeplejen '99) at konstatere, at "der foretages
ingen deciderede bestandsophjælpende udsætninger".
Dette i henhold til tidligere undersøgelser, som dokumenterede,
at marine støtteudsætninger af den slags var penge
ud af vinduet.
Alligevel er der afsat lige knap
1 mio. kroner til bestandsophjælpning af skrubber
i de indre danske farvande. Samtidig bruges der godt 2 mio.
kroner på at evaluere danske fjorde og kystnære
områders egnethed til udsætninger af fladfisk. Herudover
er der afsat endnu 1 mio. kroner udelukkende til forskellige
projekter relateret til den kommercielt vigtige (opdræt
såvel som fangst) pighvar.
Begge fiskearter hører
for øvrigt til de kontroversielle i den danske fiskepleje.
Pighvarren fordi den primært er interessant for fiskeopdrættet,
som jo ikke har meget med det rekreative fiskeri at gøre.
Skrubben fordi fiskerierhvervet hvert år selv destruerer
mange tons - blot fordi de ikke kan opnå EU's mindstepriser.
Det er således stadig meget diskutabelt, om det rekreative
fiskeri virkelig skal betale til det rent kommercielle - der
i mange tilfælde stadig blot kvitterer med at destruere
fangsten...
Endnu mere diskutabelt er det,
at vi lystfiskere nu via fisketegn og fiskepleje bidrager til
udsætning af pighvar, som siden fanges i et målrettet
garnfiskeri, der beviseligt dræber omkring 2.000 marsvin
årligt. I garn, der i regelen står i 1-2 uger mellem
hver røgtning. Et fiskeri, der årligt indbringer
sølle 500 ton pighvar. Og et fiskeri, som både Danmarks
Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, Greenpeace og Dyrenes
Beskyttelse har protesteret voldsomt imod.
Via det obligatoriske fisketegn
er vi lystfiskere nu således direkte ansvarlige for en
del af det bestialske marsvinedrab i de monofile nedgarn langt
til havs. - Hvor længe kan vi have det siddende på
os? - Hvor længe skal vi finde os i dette?
Landsforbundet Danske Lystfiskere,
som idag repræsenterer 22.000 danske lystfiskere, melder
i en pressemeddelelse klart fra, hvad dette fiskeri angår.
Det bør stoppes øjeblikkeligt. En holdning, som
alle lystfiskere bør bakke op om.
1. april 1999
©Steen Ulnits
|
