Kvælstofafgift til landbrug

Hvis Danmark skal leve op til de skrappe krav i EU's vandrammedirektiv, bliver det nødvendigt at tage 75.000 hektar landbrugsjord ud af drift og indføre afgifter på kvælstof i foder og kunstgødning. 

Desuden skal landmænd betale en afgift, hvis de vil dyrke miljøfølsomme arealer - men afgiften skal være så høj, at næsten ingen landbrug vil vælge at betale den. Kun derved bliver det realistisk at nå EU-direktivets krav om, at såvel grundvand som søer, vandløb, fjorde og kystnære områder i 2015 skal have "god økologisk kvalitet".

Det foreslår vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd i et diskussionsoplæg, som præsenteredes for nylig. De 75.000 hektar, der ikke længere skal dyrkes, svarer til 3% af det danske landbrugsareal.

De samfundsøkonomiske konsekvenser er forholdsvis beskedne, nemlig omkring 200 mio. kr. årligt, vurderer miljøvismændene. En del af beløbet kan hentes hjem via medfinansiering fra EU. 

Et af de mest omkostningseffektive virkemidler, hvis man vil have renere vand og undgå iltsvind og fiskedød, er at udlægge vådområder, konstaterer rådet. Vil man ikke indføre samme afgift på kvælstof, som der i dag findes på fosfor, kan man alternativt etablere et system, hvor landmændene kan handle med kvælstofkvoter.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

EU kræver straftold på US biodiesel

EU har optrappet en strid med USA om statsstøtte til produktion af biodiesel ved at kræve en midlertidig straftold på al import af amerikansk biodiesel til EU. Det skriver Berlingske Tidende.

I første omgang gælder straftolden i et halvt år, og så tager EU-Kommissionen stilling igen. EU's egne biobrændselproducenter føler sig urimeligt presset af USAs statsstøtte til amerikanske producenter.

Sidste år eksporterede USA over 1,5 mio. biodiesel til EU.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Smådyr omdanner forurening til drivhusgas

Først var det køerne, der var i søgelyset med klimaskadelige prutter. Nu viser ny forskning, at også smådyr som larver, orme, snegle, muslinger og krebsdyr prutter pæne mængder af drivhusgassen lattergas op i atmosfæren. Og lattergas er en meget stærk drivhusgas, som er 300 gange stærkere end CO2.

Forskere fra Biologisk Institut på Aarhus Universitet med adjunkt Peter Stief i spidsen har påvist, at de værste lattergasproducenter er smådyr i forurenet vand.

"Problemet er klart størst, jo mere nitratforurenet vandet er. Dermed vil en indsats for et renere vandmiljø ikke alene nedsætte iltsvind, men altså have gavnlig effekt på klimabalancen," siger lektor Andreas Schramm fra Biologisk Institut til Ritzau.

Men globalt går udviklingen den modsatte vej mod mere intensivt landbrug og stigende brug af gødning, som vil øge udvaskningen af kvælstof. 

"Dermed fremmes forurenede vandmiljøer, hvor smådyrene udsender større mængder lattergas til atmosfæren. Der er altså ikke tale om en kuriositet, men om en udvikling, der har stigende betydning og går den gale vej," siger han.

Atter engang viser det sig, at dansk landbrug koster det danske samfund dyrt. At det overhovedet ikke er det aktiv for samfundet, det engang var - men som mange stadig tror, det er.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

30 ton gylle ud af utæt rør

Mellem 30 og 40 ton gylle løb for nylig ud af et gylleanlæg på en gård i nordjyske Klarup. Ulykken skete, da landmanden var ved at pumpe gylle. Et rør sprang læk, og gyllen løb ned over gårdspladen og ud på vejen, hvor gyllen samlede sig i en lille sø og spærrede landevejen.

To tilkaldte slamsugere kørte pendulfart mellem gyllesøen og gylletanken for at bringe gyllen tilbage. Kommunens miljøvagt har siden konstateret, at udslippet ikke medfører yderligere forurening.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Regnskovene lukker og slukker...

Amazonas og andre af den tropiske verdens regnskove vil tage mere skade af klimaforandringerne end ventet. Og hvad værre er - et varmere klima kan helt ødelægge skovenes evne til at optage CO2.

Det viser ny forskning, som offentliggøres på den store internationale klimakongres i København i næste uge. Kongressen, som blandt andet Københavns Universitet står bag, skal sørge for, at verdens ledende politikere har opdateret viden om klimaet, når de til december mødes til klimakonferencen COP15 i København. Det skriver metroXpress.

Den nye undersøgelse tegner et langt mere dystert billede end håbet, da forskerne fra blandt andet Australien gik i gang med at undersøge, hvordan en øget temperatur påvirker de tropiske skove.

Regnskovene fungerer som det, der i klimasprog hedder en 'carbon sink'. Det vil sige et sted, hvor det kuldioxid, som slipper ud i luften, kan uskadeliggøres i stedet for at ende i atmosfæren. Som det er nu, sparer regnskovene atmosfæren for en milliard tons CO2 om året.

Kulstoffet virker som gødning på skovene, og håbet har været, at større træer og planter ville være i stand til at optage endnu mere CO2.

Nu viser det sig, at det er lige omvendt. Godt nok vokser træer og planter. Men varmen gør dem også mere sårbare for sygdomme og andre problemer. Allerede ved en global opvarmning på 2 grader, som ellers er antaget at være den 'sikre' grænse, hvor de største katastrofer endnu kan undgås, halveres skovenes evne til at neutralisere CO2. Og stiger temperaturen globalt set de fire grader, som meget tyder på, vil den stigende skovdød helt fjerne skovenes evne til at skåne atmosfæren.

»Vi forventer nu at se en nedsat evne til at optage kuldioxid i de tropiske regnskove,« siger David Hilbert, der er forskningschef ved CSIRO Tropical Forest Research Centre i Australien til metroXpress.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Plads til mange flere svin i Danmark

Antallet af svin i Danmark må meget gerne stige til mere end de cirka 13 mio. svin, der er i dag. Til gengæld skal de være på et mindre areal. Det siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til Politiken.

Han varsler, at den plan for landbrug og miljø, 'Grøn Vækst', som regeringen lægger frem om få uger, indeholder muligheden for, at der kommer flere svin i Danmark. Kravet til landmændene er til gengæld, at de skal investere i mere miljørigtig teknologi, så svinene ikke forurener mere end i dag.

"I fremtiden kan man have en begrænset mængde jord til en relativ stor svineproduktion, hvis miljøregnskabet viser, at det ikke påvirker naturen mere. Det er ikke afgørende, hvor mange svin der er i Danmark. Det er jeg sådan set ligeglad med. Det, der bekymrer mig, er, hvor meget svinene forurener. For min skyld kan man have langt flere svin", siger Troels Lund Poulsen til Politiken.

Han ønsker at gøre op med billedet af, at dansk landbrug skal være lig med Morten Korch-idyl. Fremtidens landbrug skal være en industri, og derfor kan politikerne også stille større krav om mere miljørigtig produktion til landbruget - på samme måde som til andre industrier:

"Min vision er, at man godt kan have en større produktion med en mindre miljøbelastning end i dag. Det har jo kunnet lade sig gøre i alle andre industrier. Man kan godt have en streng, miljørigtig regulering af landbruget og stadig have vækst. Det er ikke hinandens modsætninger. Det er både og", siger Troels Lund Poulsen.

Han forestiller sig, at den mindre forurening kan blive virkelighed med mere miljørigtige stalde eller ved at bygge biogasanlæg. Dansk Landbrug er positiv over for forslaget og tror også, at en række landmænd vil benytte sig af muligheden.

"Vi støtter helt klart tiltag, som kan være med til at fremme for eksempel produktionen af biogas. Samtidig vil det betyde, at der vil blive jord fri til at kunne dyrke energiafgrøder, som kan bruges til at lave vedvarende energi", siger viceformand i Dansk Landbrug, Michael Brockenhuus-Schack til Politiken.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Dansk svinekød fuldt af salmonella

Det kan være særdeles farligt at sætte tænderne i en dansk rullepølse. For første gang er der nu langt mere salmonella i dansk svinekød end i det grisekød, som vi importerer fra udlandet. Det skriver B.T. søndag.

B.T. er kommet i besiddelse af en intern rapport fra Fødevarestyrelsen, der viser, at der er salmonella i 12,9 procent af alle partier med dansk svinekød - mod 9,8 procent af kødet fra udlandet.

Man må gerne sælge kød med salmonella i butikkerne, hvis bare ikke det er den multiresistente bakterietype. Derfor var det kun under halvdelen af kødpartierne, hvor der blev nedlagt forbud mod salg.

Myndighederne har ellers adskillige gange sagt, at det netop er det udenlandske kød, der er fyldt med salmonella - senest i en pressemeddelse fra 9. september.

- De er altså dybt utroværdige og har løjet danskerne lige op i ansigtet. Jeg kan kun opfordre folk til at boykotte de danske kotelletter og købe udenlandsk - og helst det svenske, hvis de vil undgå at blive syge, siger fødevareekspert Orla Zinck, der selv har været leder hos fødevaremyndighederne.

I denne uge kunne B.T. afsløre, at fire ældre danskere var døde efter at have spist dansk medisterpølse i to nye salmonellaudbrud. I alt blev 3.700 danskere syge af salmonella i 2008.

Socialdemokraterne har efter B.T.s historier indkaldt fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til samråd i Folketinget, hvor hun skal komme med en særdeles god forklaring.

Til B.T. fortæller ministeren nu, at hun er på vej med en helt ny handlingsplan overfor de danske slagterier.

- For vi må erkende at der er for meget salmonella i dansk svinekød, hvor det går langt bedre end før med det udenlandske. Jeg vil derfor nu lægge en plan frem, hvor man gribe ind overfor svineslagterier, hvor produktionen skal holdes langt mere adskilt, siger Eva Kjer Hansen.

De store danske svineslagterier mener ikke selv, at de har et problem.

- Altså vores tal for salmonella er lavere. Grunden til, at der nu er langt mindre salmonella i det udenlandske kød er, at vi i dag stiller langt større krav, når vi importerer, siger vicedirektør Erik Bisgaard Madsen i Danish Meat Association.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Vandforsyning væk fra kommunerne

I fremtiden skal den kommunale vand- og spildevandsforsyning være delt op, så selvstændige selskaber forsyner borgerne med vand, mens kommunalbestyrelserne udelukkende er myndighedsansvarlige.

Det fremgår af et lovforslag om organisering og regulering af vandsektoren, som miljøminister Troels Lund Poulsen i dag har fremsat i Folketinget.

Den nye lov skal give en mere klar ansvarsfordeling end i dag, hvor kommunen både er ejer og ansvarlig for forsyningen. De nye selskaber skal skabe gennemskuelige priser og effektivisere vand- og spildevandsforsyningen.

Baggrunden er blandt andet, at Konkurrenceredegørelsen i 2003 fastslog, at vandsektoren kunne spare mere end en mia. kr. årligt, hvis alle forsyninger var lige så effektive som de bedste i branchen. Der blev også påvist store forskelle på, hvad forbrugerne betaler for vand- og spildevandsforsyning.

Den ny organisering er ikke en privatisering af vandsektoren, for loven forhindrer ikke kommunen i at eje vandforsyningen, så længe det bliver styret som et selvstændigt selskab.

Der vil blive oprettet et statsligt forsyningssekretariat, der skal sætte et prisloft for vandpriserne med udgangspunkt i lokalt og statsligt vedtagne miljømålsætninger samt en teknologiudviklingsfond specielt for vandsektoren.

Lovforslaget er rettet mod de større vand- og spildevandsforsyninger. Miljø- og energiledelse skal forbedre ledelse og drift i vandsektoren.

Lovforslaget er også en følge af EUs vandrammedirektiv, der stiller skærpede krav til forvaltningen af vandressourcen.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

"Glemt" slange skyld i gylleudslip

For nylig løb 600 kubikmeter gylle ud i Outrup Bæk fra et landbrug udenfor Varde. En glemt sugeslange var skyld i miseren, og nu vil miljøafdelingen i Varde kommune undersøge sagen nærmere.

Ifølge beredskabsinspektøren i Varde kommune, skete uheldet efter de ansatte på ejendommen havde flyttet gylle fra en tank til en anden og derefter glemte at fjerne en sugeslange. Forglemmelsen betød, at gyllentanken flød over.

Beredskabet satte pumper i bækken flere steder og pumpede gyllevandet op på tilstødende marker.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Obama vil skære i landbrugsstøtten

Den amerikanske præsident Barack Obama går ligesom EU ind for at sætte loft over landbrugsstøtten. De næste 10 år vil hans administration således afvikle landbrugsstøtten til de allerstørste landbrug i USA.

Dét fremgår af Barack Obamas første forslag til finanslov, som i går blev fremlagt for den amerikanske Kongres. Forslaget indebærer, at støtten til landmænd, der tjener mere end 500.000 dollars om året, (cirka 2,9 mio. danske kr.) skal udfases over 10 år. 

Besparelsen løber op i i alt cirka 58 mia. danske kr. (eller 9,8 mia. dollars), og forslaget har allerede fået en del kommentarer med på diverse amerikanske hjemmesider.

Et sted skriver signaturen 'Irske Joe' eksempelvis:

"Jeg er vokset op på en gård og mange af mine slægtninge driver fortsat landbrug. Dette lyder godt i mine ører! Alt for meget landbrugsstøtte er gennem årene blevet suget op af agroindustri og selskabsejede landbrug forklædt som familielandbrug. Men familielandbrugere tjener ikke over 500.000 dollars. Faktisk tjener de ikke noget, der kommer i nærheden af det. Dette er et hårdt tiltrængt hul, der bliver lukket."

Forslaget ligger da også i tråd med Obama-administrationens erklærede målsætning om at støtte familieejede, uafhængige landbrug, ('Family Farmers') mod ublu konkurrence fra især store, selskabsejede husdyrproduktioner.

Det kunne vi lære rigtig meget af i lille Danmark, men med en Venstre-ledet regering ved roret er der desværre lange udsigter til noget sådant...

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Landmænd de største vindere

De største vindere i regeringens skattepakke er hverken de rige husejere eller den slidsomme sygeplejerske - det er de danske landmænd.

"Det er opsigtsvækkende, at landbruget friholdes. Alt det, der var specifikt for landbruget i form af afgifter på kvælstof og metangas for dyr, det bliver der ikke pillet ved. Det er et klart hul i reformen," siger miljøøkonom Alex Dubgaard til Ekstra Bladet.

Selv om landmændene akkurat som alle andre kommer til at mærke de højere grønne afgifter, er de sluppet billigt sammenlignet med industrien, mener miljøøkonomen.

Han siger dog, at Skattekommissionens forslag om beskatning af metangas ikke var særlig hensigtsmæssigt. Men i en rapport fra Fødevareøkonomisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet fra 2008 var der bedre forslag til, hvordan man kunne lægge afgift på metan- og lattergasudledninger, altså bøvser og prutter.

"Men det har man altså valgt ikke at skele til," siger Alex Dubgaard.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Harve i stedet for Roundup

Først en fuld gennemskæring i 3-5 cm's dybde og dernæst en tur op i luften. Det er opskriften på at nedsætte brugen af Roundup ved ukrudtsbehandling efter høst - mener i hvert fald det franske firma Eco-Mulch.

Deres harve, Glypho-Mulch, blev præmieret i SIMA's innovationskonkurrence. Den er opbygget over individuelle sektioner, der hver har et V-formet skær på godt en meters bredde. 

Bag på harven sidder en pigtromle, der drives hydraulisk og roterer lige så hurtigt som en fræser. Den river ukrudtet fri af jorden, sender det op i luften, hvorefter det hurtigt tørrer ud på jordoverfladen.

Harven fås i bredder på op til 11 meter, og for at en traktor overhovedet skal kunne dreje med den langs et buet gærde, kan hver sektion dreje individuelt. Dette virker samtidig som stensikring, forklarer Eco-Mulch.

Den bredeste model kræver blot 170 hk, da arbejdsdybden ikke er beregnet til at overstige 5 cm. Arbejdshastigheden opgives til 10 til 15 kilometer i timen.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Fritidsfisker tiltalt for rovfiskeri

En fritidsfisker fra Grenå risikerer som en af de første i landet at blive frakendt retten til at sætte garn i et helt år. Det kan blive konsekvensen af en lovstramning, der skal gøre livet surt for rovfiskere.

Fritidsfiskeren er dømt i byretten i Randers for at have sat flere rødspættegarn ud for havnen i Grenå end de tre, han havde lov til.
Fiskerikontrollens betjente tog ham også i at sælge fisk, så i byretten fik han en bøde på 2.500 kroner og mistede fiskeretten i et halvt år.

Han er i forvejen dømt for tilsvarende overtrædelser af fiskeriloven, og derfor er han en af de prøvesager, som Fiskeridirektoratet har bedt anklagemyndigheden om at rejse i landsretten i Viborg i håb om, at dommerne vil give hårdere straffe.

Folketinget har nemlig strammet loven overfor fritidsfiskere, som ved grove eller gentagne overtrædelser af reglerne kan forbydes at fiske i op til et år.

Før lovstramningen risikerede fritidsfiskere kun små bøder, og det var ikke nok til at forhindre, at der blev drevet rovfiskeri - eksempel i fredningszonerne ret ud for åer, hvor laks og havørreder er på vej op for at gyde.

Fritidsfiskere er også berygtede for at sælge deres fangster sort - uden om både skattevæsen og EU-fiskekvoter.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Ingen afgift på koprutter og kvælstof

Regeringen har ingen planer om at virkeliggøre Skattekommissionens forslag om at indføre en metanafgift på husdyrs bøvsen og prutten. Kommissionens forslag om en ny kvælstofafgift har heller ikke fundet mange tilhængere, fremgår det af regeringens eget udspil til en skattereform, 'Forårspakke 2.0' om 'Vækst, klima, lavere skat', som blev præsenteret for nylig.

Det betyder dog langt fra, at landbrugets slipper gratis: Regeringen er nemlig, som Skattekommissionen, optaget af at indføre en lang række højere energi- og miljøafgifter for at finansiere de planlagte skattelettelser.

Det betyder blandt andet, at afgifter på spildevand skal forhøjes med 50 procent, og at erhvervslivet skal pålægges en energiafgift på brændsler på 15 kr./GJ og en elafgift på 6 øre/kWh. Der skal dog tages hensyn til brancher, der er særlig energitunge, og som er udsat for en "høj grad af international konkurrence," fremgår det. Desuden foreslår regeringen at beskære erhvervslivets godtgørelse for energiafgifter.

Endelig skal afgiftsreglerne for central og decentral kraftvarme ligestilles, og der skal indføres en afgift på smøreolie.

Samlet indeholder regeringens forslag til en skattereform skattenedsættelser og finansiering på cirka 26 mia. kr. mod skattekommissionens 35 mia. kr.

I hovedtrækkene er de to forslag på linje og bygger på nedsættelser af den gennemsnitlige marginalskat på lønindkomst for fuldtidsbeskæftigede. Mellemskatten afskaffes og grænsen for topskat sættes op med 36.000 kr.

Skattelettelserne betales især af lavere fradrag, grønne afgifter og finansieringsbidrag fra virksomheder.

Regeringen vil i øvrigt senere, i forbindelse med sit udspil om 'Grøn Vækst', fremlægge "ambitiøse tiltag" i forhold til reduceret kvælstofudvaskning og "reduktion i pesticiders skadevirkninger," forlyder det.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Lakseundersøgelse på vej

DTU Aqua har startet et undersøgelsessprogram af laksegydebestandene i de fire danske vandløb, hvor der endnu findes oprindelige laksebestande. Det drejer sig om Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å. I fremtiden vil hvert vandløb blive undersøgt en gang hver fjerde år.
 
Siden midten af 1990'erne er der i alle de danske laksevandløb sket omfattende reguleringer i fiskeriet og ændringer af grundlaget for opdræt og udsætning. For at vurdere effekterne af disse tiltag på laksebestandene og for at vurdere bestandenes udvikling i forhold til målet, som er beskrevet i National Forvaltningsplan for Laks, er det nødvendigt at følge laksebestandenes udvikling.

I Skjern Å stammer under en tredjedel af den samlede laksebestand fra naturlig gydning. Målet for forvaltningsplanen er, at bestandene kan klare sig uden udsætning af laks.
 
Overvågning af netop gydebestanden er en velegnet metode til at følge laksebestandens udvikling, da gydebestanden er et direkte mål for laksebestandens størrelse og status.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Økonomer afviser afgifter

Regeringens skattereform vil i den foreslåede form ramme landbruget urimelig hårdt.

Det mener en række økonomer med tilknytning til landbruget, som LandbrugsAvisen har talt med. De appellerer til politikerne om at få skabt større sikkerhed omkring erhvervets betingelser.

"Vil man overhovedet landbruget?," spørger direktør Hans Peter Bay, Dansk Landbrugsrådgivning, med henvisning til de foreslåede afgifter på metan og kvælstof.

"Vi vil meget hellere have grøn vækst end grønne afgifter," siger Hans Peter Bay.

Chefkonsulent Leif Nielsen, Landbrugsraadet, beklager, at afgifterne åbenbart skal være med til at finansiere reformen.

Han betegnede det som dårlig timing, fordi det vil få jordpriserne, der i forvejen er under pres, til at falde med op til 23.000 kr. pr. hektar.

"Forslaget er ikke erhvervsvenligt nok. Det er i orden, at vi skal gå foran, men det skal ske uden, at vi behøver at flytte produktionen til udlandet," siger cheføkonom Karl Christian Møller, Danish Crown.

Direktør Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, beklager, at de foreslåede afgifter ikke kommer til at virke adfærdsregulerende, som de burde være.

17. marts 2009

© Steen Ulnits

Dansk eksport af dioxinlaks

Trods protester fra mange sider fastholder Fødevarestyrelsen uden ændringer en tilladelse til eksport til tredjelande af store østersølaks, der har så højt et indhold af dioxin, at de ikke må sælges inden for EU.

Der er kun sproglige ændringer i en ny bekendtgørelse, der med øjeblikkelig virkning åbner for eksport til lande, forudsat at myndighederne der selv vil tillade laks med et højere indhold af dioxin, end EU's grænseværdier tillader, som fødevare...

Blandt andre Enhedslisten, Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund har kaldt tilladelsen uetisk. Imens har bornholmske fiskere erklæret eksporttilladelsen for livsvigtig for dem.

Inden for EU er det kun tilladt at sælge små laks fra Østersøen under 5,5 kilogram. Større laks skal renses for det fedtlag, hvor dioxin ophobes.

Den nye bekendtgørelse retter ind efter EU's egne regler, der tillader eksport til tredjelande, hvis de selv vil have varerne, hvormed Danmark ikke har lov at opretholde de hidtidige restriktioner.

Fødevarestyrelsen argumenterer blandt andet også med, at grænseværdierne for dioxin i for eksempel u-lande ikke behøver at være så høje som inden for EU, fordi den samlede påvirkning af dioxin er mindre i områder uden større industri.

Fødevarestyrelsen vil kontrollere, at eksportører har tilladelse fra modtagerlandenes myndigheder til handlen.

Ufattelig kynisk, at Danmark nu skal rangere på højde med store udenlandske giftproducenter, som på samme måde eksporterer til fattige tredjeverdenslande, som ikke har samme høje standarder...

Ynk og usselt. Det er, hvad regeringen her disker op med. Det kan vi helt enkelt ikke være bekendt.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

600.000 ørreder smager nu af gylle

Onsdag aften skete der et gylleudslip fra en landejendom nær Oxfeldt Dambrug ved Ringkøbing.

Udslippet gjorde, at der slap gylle ind i 21 damme i dambruget. En hurtig indsats fra beredskabskorpset hindrede fiskene i at dø, men op til 600.000 ørreder blev mærket af gylleudslippet.

"Nu smager de af gylle, og det produkt er uanvendeligt," siger dambrugets ejer Preben Pedersen til TV MidtVest.

Han har selv kogt og smagt på flere af fiskene og ved endnu ikke, hvad der skal ske med de uanvendelige fisk, der måske må destrueres.

"Konsekvenserne kender jeg først om to måneder, men det er alvorligt," siger han.

Landmanden har erkendt fejlen og vil betale for skaderne, fortæller TV MidtVest.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

Glemt slange årsag til gylleudslip

600 kubikmeter gylle løb i lørdags ud i Outrup Bæk fra et landbrug udenfor Varde. Nu tyder undersøgelser på, at en glemt sugeslange var skyld i miseren.

"På ejendommen var de fredag i gang med at flytte gylle fra en tank til en anden, og så har de glemt at tage en sugeslange fra," lyder den umiddelbare forklaring fra beredskabsinspektøren i Varde Kommune, Jørn Rørvang til DR Esbjerg.

Forglemmelsen betød, at gyllentanken flød over. Beredskabet satte pumper i bækken flere steder, og pumpede gyllevandet op på tilstødende marker.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

Gylle skal samles i risikobassiner

Limfjordsrådet foreslår, at alle landbrug skal have et såkaldt risikobassin, hvor gylleudslip kan samles op, så gyllen ikke løber ud i Limfjorden. Ideen blev ifølge DR Nordjylland præsenteret for Folketingets miljøudvalg i onsdags, hvor der ifølge udvalgets formand Steen Gade var stor opbakning.

Formand for Limfjordsrådets Poul Roesen kalder det til grin, at kommunerne bruger flere hundrede mio. kr. på en renere fjord, hvis det hele ødelægges af store gylleudslip, som det skete for eksempel sidste forår. Derfor har rådet lavet en plan, der skal hindre gylle i at løbe ud i fjorden.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

Gæmelkes "stinker"

Mens den lammende nyhed bredte sig blandt medarbejderne, kom Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, på banen i landbrugets vanlige, smarte stil:

- Det største problem, vi kæmper med, er stramme miljøkrav i Danmark. Det koster i sidste ende fald i produktion og dermed tab af arbejdspladser, lød hans kommentar i Ekstra Bladet.

Selv i en så dyster situation undlod han altså ikke landbrugets rygmarvsreaktion: Jammeren over alle de ulidelige og konkurrenceforstyrrende regler.

Slagterierne lukker, fordi de ikke kan konkurrere med de billige østarbejdere på tyske slagterier. Landmændene kan tjene en ekstra skilling ved at sende grisene ned over grænsen - det har intet med miljøkrav at gøre. Er der udsigt til lidt ekstra fortjeneste, vil de blæse de danske arbejdspladser en hatfuld - og i øvrigt også dyrevelfærden. Så er det on the road again for tusindvis af grise.

Gæmelkes kommentar er uanstændig. Både over for de mennesker, der nu står med en fyreseddel i hånden, og over for den øvrige danske befolkning.

Om så de danske landmænd fik lov at stuve de danske grise endnu mere sammen og sprede gyllen ud over Rådhuspladsen, ville det ikke redde en eneste slagteriarbejder. Landmændene ville stadig trille deres produktion til Tyskland. Det eneste, vi kan få lov at beholde, er gyllen fra 25 millioner svin.

Citat slut.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

Saltbombe i Limfjorden

18 millioner tons salt vil havne i Limfjorden de næste 25 år.
Det er det statsejede energiselskab Energinet.dk, der vil udlede de store mængder salt og diverse affaldsstoffer i fjorden - for derved at fordoble sit gaslager i salthorsten ved Lille Thorup nord for Viborg.

En miljø-katastrofe, siger blandt andre fritidsfiskerne.

Sigvald Fihl fra Knudby repræsenterer seks fiskeriforeninger i den centrale Limfjord med næsten 700 medlemmer. Han siger om den varslede saltudledning i Limfjorden, at den vil ødelægge mulighederne for fiskeri, fordi vandet bliver forurenet af både salt og affalds-stoffer.

- Blå flag bliver gjort til skamme, og i alle de mange penge investeret i turisme langs fjorden vil være spildt, siger Sigvald Fihl, som også henviser til de mange penge, som landbruget og kommunerne har investeret i en ren fjor gennem de senere år.

Energinet.dk mener ikke uventet, der er hold i påstandene og agter at søge om tilladelse til at starte udledningen til december i år.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

Havtasken fra Hirtshals

Rolig nu - der er ikke tale om nogen kvindefjendsk notits endsige hentydning til Lene Espersen. Næh - der er i stedet tale om noget så banalt som en kæmpemæssig havtaskes sidste og ufrivillige tur fra havet ud for Hirtshals til Fiskehandler Møller i Randers. Fisken vejede 41 kg og vurderes af fagfolk til at være mellem 40 og 50 år gammel. Tænk, at den har kunnet gemme sig for garn og trawl i Nordsøen i så mange år? Fantastisk.

Selv om fisken totalt vejede godt 40 kg, så blev der alligevel kun 5 kg brugbart fiskekød ud af den store fisk. Havtasken er nemlig mest ubrugeligt hoved og mindst brugbar hale. Så mere end 35 kg fisk måtte kasseres - omkring 80%. Og det må siges at være noget i overkanten af det tilladelige.

Men den smule kød, der er på havtasken, hører til gengæld til det mest velsmagende i fiskeverdenen. På restauranter verden over kan man derfor se "Black Monkfish" på menuen - til skyhøje priser.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

Minister reklamerer for økologi

Når fødevareminister Eva Kjer Hansen spiser morgenmad, står der økologisk havregryn, økologisk mælk og økologisk ost på menuen.

Det kan man forvisse sig om i en ny reklameavis for dansk danskøkologi, der er omdelt til samtlige husstande. Men ikke nok med at ministeren personligt agerer reklamesøjle. Hendes ministerium støttet husstandsomdelingen af reklametryksagen med 3.36 millioner kroner, hvilket svarer til 70 procent af Økologernes Landsforenings udgifter i forbindelse med udgivelsen, skriver Kristeligt Dagblad.

- Det er ikke fødevareministerens opgave at fremhæve nogle produkter frem for andre. Slet ikke, når det sker for skatteydernes penge. Det må vel betyde, at alle andre producenter også kan forvente, at hun stiller sit navn og sine midler til rådighed for dem. Det er et skråplan, siger formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Jørn Dohrmann (DF).

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) slog i 2004 fast, "at ministre bør være tilbageholdende med at indgå i reklamemæssige sammenhænge".

Foghs reprimande stod i et svar til Folketinget, og svaret blev sendt til samtlige ministre, så de ved, hvad de skal rette sig efter. Alligevel valgte Eva Kjer Hansen at optræde i en reklame for økologi. Hun henviser til, at det netop er hendes opgave personligt at støtte de forskellige tiltag i ministeriets resort.

Men Fogh har jo i mellemtiden mistet interessen for lille Danmark og er aldrig hjemme. Og når katten er ude, spiller musene jo som bekendt på bordet...!

3. marts 2009

© Steen Ulnits

Millioner til bornholmsk bioetanol

Med en bevilling af 78 mio. kr. til BornBioFuels og BioGasols udvikling af 2. generations bioetanol kan Bornholm blive det første sted i Europa, som lever op til de vedtagne krav om CO2-udslip.

"Bornholm har chancen for at blive den første europæiske energimodelregion," siger direktør Thor Gunnar Kofoed fra BornBioFuel.

"Det skal vi være stolte af som bornholmere: At vi har turdet tage de beslutninger, se fremad og se den grønne linie. Det skal vi køre på," siger han.

Thor Gunnar Kofoed glæder sig over at det bornholmske projekt indirekte fik alle støtte-millionerne fra EUDP og samtidig fik mange rosende ord med på vejen.

Støtten udgør godt 38 procent af det samlede projekt i Aakirkeby, og BioGasol og BornBioFuel skal nu ud og skaffe de resterende penge. Pengene skal blandt andet bruges til at opføre et anlæg i Aakirkeby til produktion af 2. generations bioetanol.

BioGasols demonstrationsprojekt BornBioFuel på Bornholm fik tilsagn om støtte på godt 78 mio. kr., mens et relateret forsknings- og udviklingsprojekt under Aalborg Universitet fik knap 7 mio. kr fra de såkaldte EUDP-midler.

3. marts 2009

© Steen Ulnits

Topskat på elforbrug

Forbrugerne skal betale en højere afgift pr. kilowatt-time, jo mere de bruger. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

De radikale vil indføre progressive energiafgifter på elektriciteten for på den måde at gøre det klart for forbrugerne, at det koster at frådse. Det kunne være et system, hvor en familie frit kan bruge 1.000 kilowatt-timer om året pr. person til en relativt lav afgift, hvorefter prisen stiger for de næste 1.000 kilowatt-timer, igen for de næste 1.000 osv.

»Hvis man gør elafgiften progressiv, vil man øge incitamentet til at spare på elektriciteten meget mere end det, som Skattekommissionen har foreslået. Det vil være en slags topskat på forbruget - vel at mærke en topskat, som man selv er herre over,« mener den radikale energiordfører, Johs. Poulsen..

»Det har også den fordel, at vi vil kunne få et større provenu fra grønne afgifter, hvorved vi kan nedsætte skatten på arbejde yderligere,« fremhæver han. Johs. Poulsen mener, at progressive energiafgifter vil ramme folk med høje indkomster hårdere end folk, der ikke tjener så mange penge:

»Selv om billedet ikke er fuldstændig entydigt, er der en tendens til, at dem, der har de største indkomster, også er dem, der er mest ødsle med deres forbrug.«

23. februar 2009

© Steen Ulnits

Elsparefonden begejstret

Hos Elsparefonden er sekretariatschef Göran Wilke begejstret for det radikale energiudspil.

»Det vil være en rigtigt god idé med sådan en topskat på energiforbrug. Det vil gøre danskerne meget opmærksomme på, om de bruger lidt eller meget energi. Det vil i høj grad kunne regulere adfæren. Mange aner i dag ikke, hvor meget elektricitet, de bruger. Skattekommissionens forslag om energiafgifter er til gengæld ret beskedent. Samtidig har vi allerede i dag forskellig afgift på forbruget hos folk med elvarme, så det kan sagtens laves og administreres.«

Venstres energiordfører, Lars Chr. Lilleholt, er også positiv over for ideen:

»Jeg er åben for at tale om, hvordan vi reducerer energiforbruget. Men det skal ske på en afbalanceret og socialt retfærdig måde, så en almindelig familie i et parcelhus på 120 kvadratmeter ikke bliver brandbeskattet,« siger Lars Chr. Lilleholt.

»Folk med et unormalt højt forbrug bør til gengæld beskattes mere,« mener han.

Umiddelbart er Venstre dog mest tilhænger af at bruge den model, som Skattekommissionen har skitseret.

»Skattekommissionens tanker er spændende og interessante samt lette at administrere. Det radikale forslag lyder mere kompliceret og vanskeligere at administrere,« siger Venstres ordfører.

23. februar 2009

© Steen Ulnits

Dansk Energi forbeholden

Ifølge afdelingschef hos Dansk Energi, Lars Hansen, kan man sagtens indføre progressive energiafgifter.

»Men det er relativt bureaukratisk. Hvad nu, hvis en af beboerne i en husstand flytter, og hvordan med elforbruget i sommerhuset?« spørger han.

»Det er vigtigt at skabe fleksibilitet, så man kan skifte mellem de forskellige energiformer. I øjeblikket overvejer mange således at udskifte det gamle oliefyr med en varmepumpe, ligesom de kommende elbiler vil øge forbruget af elektricitet hos mange familier.«

Lars Hansen frygter, at en del af fleksibiliteten går tabt, hvis man indfører progressive energiafgifter:

»Signalværdien over for borgerne vil være god, men miljøeffekten vil formentlig være negativ,« slutter han.

23. februar 2009

© Steen Ulnits

---

Klimaændringer kan blive værre end forudset

Det er lidt over et år siden, at FN's Klimapanel (IPCC) fremlagde sin opsigtsvækkende fjerde statusrapport om stigende vandstand, ørkenspredning, mere ekstremt uvejr og udryddelsen af op mod 30 procent af Jordens plante- og dyrearter.

Men nye klimastudier tyder på, at IPCC-rapporten alvorligt undervurderer virkningerne af global opvarmning gennem de kommende 100 år, siger et ledende medlem af panelet nu.

- Vi ser grundlæggende på et fremtidsklima, der er hinsides alt, hvad vi har overvejet i klimapolitikken, siger Chris Field, biologiprofessor ved Stanford University og koordinerende hovedforfatter på FN-rapporten.

Nye data har vist, at CO2-udledningen er vokset gennemsnitlig 3,5 procent årligt fra 2000 til 2007, oplyser han til journalister. Det er "langt mere, end vi forventede" og mere end tre gange den observerede stigning i 1990'erne, som var 0,9 procent i gennemsnit.

Sagen kompliceres yderligere af, at højere temperaturer kan få den arktiske tundra til at tø, starte tropiske skovbrande og derved frigøre milliarder af ton af drivhusgassen CO2, som er ophobet i naturen gennem tusinder af år.

23. februar 2009

© Steen Ulnits

Spar 100.000 milliarder kroner på klimaet

Hvis hele verden skærer det ugentlige kødforbrug ned fra 1.400 gram kød pr. person til 70 gram kødkvæg om ugen og 325 gram kylling og æg, så vil verden spare mere end 100.000 mia. kr. på klimaet.

Det viser ny forskning fra Netherlands Environmental Assesment Agency.

Forskerne har regnet ud, at der vil blive frigjort enorme arealer, hvis ikke køer skulle græsse og enorme mængder dyrefoder skulle produceres for at holde vores kødvaner ved lige.

Så slut med de engelske bøffer og glade øffer. Og hit med fantasillionerne!

23. februar 2009

© Steen Ulnits

Økologi det danske svar på Nokia

Det Radikale Venstres svar på regeringens planer for Grøn Vækst er en markant satsning på økologisk landbrug.

"Væk med det gammeldags industri-befængte landbrug og ind med økologi. Økologi skal være Danmarks svar på Sveriges Volvo, Finlands Nokia og Belgiens chokolade," hedder det i en pressemeddelelse fra den radikale miljøordfører Johs. Poulsen, der mener, at Danmark skal være verdens førende økologiske fødevareproducent.

Som led i denne plan foreslår han nu, at alle offentlige institutioners indkøb skal være økologiske:

"Det offentlige, hele vejen rundt, skal stimulere afsætningen af økologi. Alle offentlige institutioners indkøb skal være økologiske. Også regioner og kommuner skal ikke bare tilskyndes til at vælge økologisk, de SKAL vælge økologisk," siger Johs Poulsen.

Han peger også på, at alt for få landmænd i dag omlægger til økologisk produktion.

"Især de yngre landmænd har svært ved at etablere sig, og derfor foreslår Radikale Venstre nu, at penge fra staten målrettes de yngre landmænd, så de kan omlægge deres landbrug til økologisk produktiion," skriver Johs. Poulsen. Og det kan man jo kun bifalde!

23. februar 2009

© Steen Ulnits

Produktion af biogas skal 3-dobles

Kommunerne skal skaffe plads til mindst 50 biogasanlæg, produktionen skal 3-dobles, og biogassen skal kunne leveres direkte ud i naturgasnettet. Samtidig skal staten øge støtten til alternative energikilder som sol og bølgeenergi. Det foreslår Venstre i sit nye udspil "Danmark som grøn vindernation".

"Det handler om at få flere strenge at spille på i vores energiforsyning og om, at vi skal finde nye eksporteventyr i stil med vindmøller. Danmark skal være verdens største demonstrationsområde for alternative energikilder," siger Venstres klima- og energiordfører, Lars Chr. Lilleholt.

Venstre foreslår også, at det skal gøres lettere at forbedre og bygge boliger, så de bliver mere energirigtige. Det skal ske ved at give bedre lånemuligheder, tilskud til ombygning og fradrag for energiforbedringer.

Smukt. Tænk, at det skulle komme fra Venstre.

18. februar 2009

© Steen Ulnits

Klimamærke mødes med skepsis

Ideen om at klimamærke fødevarer, så forbrugerne kan aflæse hvor meget de CO2-belaster produkterne, mødes med skepsis allerede inden mærket er kommet påden politiske dagsorden. Ideen er, at forbrugerne via et mærke på produkterne i supermarkedet får mulighed for at vælge de produkter, som belaster klimaet mindst.

Landbrugsraadet siger pænt nej tak, og landbrugets paraplyorganisation følges til dørs af Verdensnaturfonden og Coop, mens Forbrugerrådet kun nølende er med på ideen.

Baggrunden er blandt andet, at klimabelastningen er meget kompliceret at udregne. Tal-usikkerheden er enorm, og et klimamærke angiver eksempelvis ikke, hvad der er af øvrig miljøbelastning på produktet, eller om det er ernæringsmæssigt godt.

Fødevarer står for omkring en fjerdedel af danskernes CO2-belastning, og et klimamærke kan komme til at betyde yderligere kontrol med landbrugsproduktionen ude på bedrifterne. Det afslørede Socialdekraternes Mette Gjerskov, som er miljø- og energipolitisk ordfører. Hun støtter ideen om et klimamærke og siger, at hun forestiller sig en ordning, som svarer til det økologiske Ø-mærke:

Dansk Folkepartis Jørn Dohrman er derimod afvisende over for et klimamærke. Han mener, det gælder om at lave en simpel løsning og foreslår en ordning, hvor fødevarer mærkes med oprindelsesland, så forbrugerne ved, hvor produkterne kommer fra.

Ideen om et klimamærke opstod i Storbritannien for to år siden, og den er siden også blevet diskuteret herhjemme.

18. februar 2009

© Steen Ulnits

"Sorte" fisk politianmeldt

Fiskeridirektoratet har i seks sager konstateret store forskelle mellem køb og salg i samlecentraler, der køber fisken direkte hos fiskerne efter landingen.

Fiskerikontrollørerne har gennemgået regnskaber og regnskabsbilag fra 2006 for 10 samlecentraler og hos de seks af dem fandt man dokumentation for fisk, der ikke var blevet indberettet til myndighederne. Fisken kommer både fra danske og udenlandske fiskefartøjer. 

"Det er fuldstændig uacceptabelt, at mere end 500 tons fisk til en værdi af ca. 10 mio. kr. ikke er indberettet og registreret. Det er et problem for både lovlydige fiskere og for fiskebestandene, der bliver belastet med dette overfiskeri. Jeg er meget tilfreds med kontrolsamarbejdet mellem SKAT og Fiskeridirektoratet, der har afsløret de urapporterede landinger, og at sagen nu er overdraget til politiet", siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. 

Blandt de seks samlecentraler var der en enkelt, som havde solgt mere end 124 tons fisk, der ikke var blevet indberettet til Fiskeridirektoratet. 

Kontrollen er foregået i samarbejde med SKAT, der vurderer, at skatte- og momsreglerne ikke er overtrådt. Det er politiet i Nordjylland og Midt- og Vestjylland, der nu behandler sagerne. 

18. februar 2009

© Steen Ulnits

Virksom kampagne mod farvet diesel

SKAT har haft stort held med en kampagne vendt mod landbrugets ulovlige brug af farvet diesel.

Ud over information og vejledning har kampagnen, der startede for et par år siden, også omfattet kontrol rundt om i landet.

Før kampagnen blev sat i gang, afslørede op mod halvdelen af kontrollerne, at den farvede diesel var anvendt i personbiler og i flere tilfælde også i de ansattes biler.

Kampagnen har betydet, at misbruget på landsplan nu er reduceret til 20 procent. Skats kampagne, der også gælder for fiskeriet, fortsætter i år.

Landmænd, der bliver afsløret i ulovligt at have brugt farvet diesel til deres bil, kan se frem til en bøde på 5.000 kr. Som jo hurtigt er tjent ind igen. Hvis misbruget gentager sig, risikerer man at miste retten til at kunne slippe for afgiften.

Farvet diesel må i landbruget kun anvendes til for eksempel traktorer og mejetærskere, mens den ikke må bruges til indregistrerede biler, varevogne og lastbiler.

Den høje afgift på diesel gør, at der er mange penge at spare ved at bruge farvet diesel til privat kørsel. Man kan således tanke op til under halv pris, hvilket mange landmænd har ladet sig friste af. De milliardstore tilskud, landbruget i forvejen modtager, er åbenbart ikke nok...

18. februar 2009

© Steen Ulnits

- Grav åerne op!

Venstre vil have, at åer og vandløb graves dybere og tømmes for planteliv for at sikre landmændene mod oversvømmelser. »Det glade vanvid,« siger Socialdemokraterne.

De danske vandløb må ikke gå over deres breder, hvis det kan skade landmændenes afgrøder. Derfor vil Venstre have mere vedligeholdelse af vandløbene. Landmændene skal være sikre på, at deres afgrøder ikke bliver oversvømmet. Derfor skal vi i Danmark have endnu mere 'vedligeholdelse' af åer og vandløb, skriver Venstre i deres energiudspil, "Danmark som grøn vindernation".

Vedligeholdelse skal her forstås som, at vandløbene bliver gravet dybere og i højere grad tømt for planter for at sikre vandgennemstrømningen. Resultatet er, at vandløbene bliver ødelagt, mener Det Økologiske Råd.

»Når man laver grødskæring og fjerner planter, så de ikke bremser vandet, ødelægger det fiskelivet,« fortæller Hans Nielsen, biolog og landbrugsmedarbejder i Det Økologiske Råd.

Han er derfor meget bekymret over Venstres forslag om, at åer og vandløb i endnu højere grad skal indrettes efter landbrugets forgodtbefindende. »Det er rene landbrugsinteresser,« siger han.

Socialdemokraterne er også meget skeptiske: »Det er det glade vanvid. Fysisk vedligeholdelse er et af de største problemer for vandløbene,« siger miljøordfører for Socialdemokraterne, Torben Hansen.

Venstre er dog ret sikre på at få flertal for deres udspil. Jørn Dohrmann, miljøordfører for Dansk Folkeparti er nemlig lodret uenig med både Socialdemokraterne og Det Økologiske Råd.

»Hvis man ikke renser åerne, vil Danmark blive oversvømmet. Mange steder vil huse forsvinde, og byer stå under vand,« siger han.

Efter hans mening er det kommunernes ansvar, at vandløbene vedligeholdes, og at landmændene får kompensation for oversvømmede afgrøder.

En øget vedligeholdelse af de danske vandløb vil ifølge Det Økologiske Råd gøre det utroligt svært at nå EU's rammedirektiv om vand.

»Vandrammedirektivet siger, at man skal tage følsomme arealer ud af brug. Så det er rent selvmål det her,« siger Hans Nielsen. Det Økologiske Råd vil i stedet have flere vådområder og mindre vedligeholdelse af vandløbene.

Torben Hansen er enig: »Det står tindrende klart, at hvis Danmark skal leve op til EU's rammedirektiv, er det en helt forkert vej at gå,« siger han.

Venstre erkender, at det er nødvendigt at gøre noget aktivt for at nå EU direktivet, men vandløbene skal ikke være i fred.

»Der skal tages en række andre initiativer. Visse områder skal eventuelt omlægges til vådområder,« siger Jacob Jensen.

18. februar 2009

© Steen Ulnits

Ny landbrugsstøtte

Ud over at landmændene får mere vedligeholdelse af vandløbene, skal de også være sikre på, at de får erstattet de afgrøder, som eventuelt bliver oversvømmet.

Erstatningen skal udbetales af dem, der har ansvaret for at grave og luge ud i vandløbene. I nogle tilfælde er det kommunerne.

Det kan efter Det Økologiske Råds mening nærmest opfattes som en helt ny type landbrugsstøtte.

»Det vil betyde en dyrkningsgaranti. Uanset hvad vil landmændene være sikre på at kunne få indtjening. Det er lige som EU's landbrugsstøtte,« påpeger Hans Nielsen.

Jacob Jensen fra Venstre forstår godt ræsonnementet, men afviser dog at det skulle være tilfældet.

»Hvis man ejer noget jord, skal der være mulighed for at dyrke det,« siger han.

Så de steder hvor landbrugsjord grænser op til vandløb, skal vandløbene vedligeholdes. Så må der sættes ind andre steder for at redde den danske natur. Mener altså Venstre. Skråt op med vandløbene og vandmiljøet. Det er rene og uforfalskede bondetanker. Til eftertanke.

18. februar 2009

© Steen Ulnits

12 mio. kr. til den danske natur

Politikerne har afsat 12 mio. kr. på finansloven til private borgere, foreninger eller organisationer, der vil gøre det mere spændende at komme ud i den danske natur.

Det kan enten være i form af en afmærket rute, en skovsti, en hundeskov, et motionsområde. Alt hvad der kan forbedre friluftstilbuddene i området gælder - også for private områder.

"Det, vi beder om, er at få en masse gode ideer og inspiration fra interesseorganisationer og enkeltstående borgere, og jeg re sikker på, at den form for dialog vil give en masse engagement," siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

Man kan søge om del i pengene indtil 20. maj ved at sende sit forslag til den lokale afdeling af Skov- og Naturstyrelsen. Det skriver Berlingske Tidende.

En smart strategi fra regeringen, som syner af meget mere, end den egentlig er. Det er således de rene pebernødder, der her er tale om. For hvor meget natur får man i et helt land for noget, der blot dækker prisen på en håndfuld parcelhuse?

5. februar 2009

© Steen Ulnits

Økologisk Råd ønsker grønnere kommission

Økologisk Råd kalder Skattekommissionens udspil for uambitiøst. Rådet mener, at kommissionen burde gå i en endnu grønnere retning.

"Der er mange gode forslag, som går i den rigtige retning, men ikke langt nok," siger rådets formand Christian Ege ifølge Børsen til Ritzau.

Han mener, at erhvervslivets energiafgifter burde ligge dobbelt så højt. Desuden ønsker rådet road pricing og vil gøre det dyrere at køre i bil.

Økologisk Råd støtter ifølge Børsen Skattekommissionens foreslåede metanafgift, som rådet vil beregne pr. ko og pr. svin.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

Opbakning til økologien - trods finanskrisen

En tredjedel af de danske forbrugere regner med at have færre penge til husholdningen i år. Det viser en ny analyse, som Millward Brown har lavet for Børsen.

Men selvom danskerne regner med at spare penge på husholdningsbudgettet, så er det kun hver femte, der ønsker at spare ved at købe mindre økologisk. Faktisk regner ni procent med at købe endnu mere økologisk.

"Vi er tilsyneladende mere villige til at ofre snacks og ture i biffen end økologi. Fairtrade og økologi har ellers traditionelt været opfattet som en luksus, men noget tyder på, at de har vundet status som en vigtig del af husholdningen," siger Lars Kaa Andersen, der er direktør i Millward Brown, til Børsen.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

Kommission ønsker kvælstofafgift på 4 kr. kiloet

En ny afgift på kvælstof skal få landmænd til at udnytte gyllen bedre og give danskerne lavere skatter.

Skattekommissionen vil derfor indføre en kvælstofafgift på fire kr. pr. kg N.

Den foreslår, at man betaler en afgift for sin bruttotilførsel af kvælstof i gødning, dyr og foderstoffer og får refunderet afgiften for det, man fjerner igen for eksempel gennem afgrøder og lignende.

Skattereformen skal sikre lavere skat på arbejde, blandt andet ved at lægge grønne afgifter på andre områder, der sikrer nogle miljømål.

Målsætningen er, at udvaskningen skal reduceres med 13 procent i 2015 i forhold til 2003, og det mener kommissionen kvælstofafgiften kan give incitament til at nå, fordi den får landmænd til at reducere overskuddet af kvælstof.

Dog regner kommissionen med, at afgiften giver et umiddelbart merprovenu på cirka 1,2 mia. kr. og et varigt merprovenu på cirka 0,8 mia. kr. om året.

Landbruget er stærkt kritisk over for planen om højere miljøafgifter, som det mener vil rykke produktionen til udlandet. Det kunne man jo så håbe på vil ske...

5. februar 2009

© Steen Ulnits

Kommission vil lægge skat på metan

Skattekommissionen foreslår, at der indføres en afgift på udledninger af metan. Det fremgår af Skattekommissionens rapport, der kom for nylig.

Afgiften skal indrettes, så klimabelastningen ved udledning af metan bliver beskattet på samme måde, som belastningen via udledning af CO2. Metan udledes blandt andet, når køer prutter, og ikke mindst når de bøvser.

Dansk Landbrug er imod en afgift på metan, der vil være en direkte produktionsafgift, som vil bremse væksten.

Forskningsleder Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, forudser, at en afgift vil føre til færre køer i Danmark, men ikke nødvendigvis i udlandet, og flytter man blot produktionen, hjælper afgiften ikke klimaet.

Han mener, det vil være bedre at fodre køerne med mere fedtholdigt foder, hvilket vil sænke metanudledningen, uden at det går ud over produktionens størrelse.

Han påpeger også i rapporten Landbrug og Klima, at der er billigere måder at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser. For eksempel ved at mere gylle kommer gennem biogasanlæg og ved produktion af pil på danske marker til energiformål, samt ved at tage visse jorder ud af dyrkning.

Disse tiltag er kerneområder i et forslag som Dansk Landbrug selv fremlagde lige efter nytår. 

5. februar 2009

© Steen Ulnits

Danmarks Naturfredningsforening vokser

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har kronede dage i det sydjyske. Sidste år fik lokalforeningen i Aabenraa hele 500 nye medlemmer, så lokalforeningen nu er oppe på 1.600, skriver DR Syd.

"Vi har fået flere medlemmer, fordi de er tilfredse med vores arbejde. For eksempel har vi vundet flere principsager i Naturklagenævnet," siger formanden for Dansk Naturfredningsforening i Aabenraa Per Kleis Bønnelycke. Han peger samtidig på, at en hvervekampagne også har haft hjulpet.

På landsplan har Danmarks Naturfredningsforening også fået flere medlemmer. De seneste fem år er medlemstallet vokset med 6.000, så DN i dag har cirka 140.000 medlemmer.

Et godt eksempel på, at den danske befolkning nu langt om længe har fattet, hvor den nuværende regering er på vej hen med det danske samfund. Og at der er al mulig brug for grønne interesseorganisationer som DN for at bremse udviklingen.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

Økogrøntsager billigere

Det danske forskningsprojekt VegQure er midtvejs i projektet kommet frem til ny viden, der kan give økologer en kæmpe økonomisk gevinst.

Resultater viser nemlig, at økologiske grøntsager kan dyrkes næsten lige så billigt som konventionelle, uden at det går ud over smag og udseende. En metode, hvor man planter afgrøderne sammen med planter, der tiltrækker insekter, som er naturlige fjender til de skadedyr, der truer grøntsagerne, har vist sig særlig frugtbar.

"Denne undersøgelse viser, at der er et helt nyt grundlag for at tænke i økologisk landbrug. Hverken udbytte, udseende eller smag ændrer sig væsentligt, hvis man bruger velvalgte økologiske dyrkningsmetoder," siger professor i VeqQure Ole Nørregaard Jensen.

Forskerne har i øvrigt ikke kunnet påvise nogen nævneværdig smagsforskel på økologiske grøntsager og konventionelle grøntsager.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

Endnu en helt...

En landmand på Mors forhindrede for nylig et større gylleudslip, da han skulle pumpe gylle fra en tank til en anden og en ventil var defekt. Det oplyser TV MidtVest.

Landmanden tilkaldte beredskabet i Morsø Kommune og gik selv straks i gang med at lave en jordvold med en rendegraver. Dermed bremsede han gyllen.

Da brandvæsenet ankom var mellem 10.000 og 20.000 liter gylle løbet ud af tanken, ud på gårdspladsen og videre ud i nogle drænrør, men landmanden havde begrænset skaderne.

Brandvæsenet roser nu landmanden for den hurtige indsats. Det næste bliver sikkert, at den ansvarlige for gylleudslippet - landmanden - får en medalje for sin heltegerning...

5. februar 2009

© Steen Ulnits

Forøget CO2 øger iltsvind i havet

Hele havets økosystem vil blive truet af livløse døde zoner, hvis CO2-udledningen får lov til at fortsætte ukontrolleret, advarer dansk forskerteam.

Døde zoner er områder i oceanet med en så lav koncentration af ilt, at højere livsformer som fisk, krabber og muslinger ikke kan overleve. I kystnære områder er disse zoner ofte forårsaget af overgødning fra landbruget.

Et dansk forskerteam har nu vist, at ukontrolleret global opvarmning kan føre til en dramatisk forøgelse af havets døde zoner, så arealerne ti-dobles eller mere. Og mens nogle af de døde zoner nær kysterne kan reetablere sig selv igen, når tilførslen af kunstgødning bliver kontrolleret, så vil de døde zoner, der opstår som et resultat af den globale opvarmning eksistere i tusinder af år og udgøre en alvorlig trussel mod fiskeri og havets økosystemer langt ud i fremtiden.

Professor Gary Shaffer fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, der leder forskerteamet fra Danish Center for Earth System Science (DCESS), forklarer, at "en sådan udvidelse af de døde zoner vil føre til en stigning i både hyppigheden og omfanget af fiskedød, for eksempel ud for kontinenternes vestlige kyster i Oregon og Chile."

Sammen med forskerne Steffen Olsen fra DMI's Center for Ocean og Is og Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU har Gary Shaffer udført modelberegninger med en helt ny DCESS-klimamodel, som strækker sig 100.000 år ud i fremtiden.

Han tilføjer, at "mange klimamodeller viser, at et varmere klima også vil reducere de havstrømme, der bringer ilt fra atmosfæren ned i havet, og i så fald vil de døde zoner udbrede sig endnu mere og også ned i dybhavet".

I ekstreme tilfælde kan iltmanglen føre til masseuddøen, hvilket menes at være sket flere gange i Jordens historie - senest ved afslutningen af Permtiden for 250 millioner år siden.

Hvis områderne med lavt iltindhold begynder at brede sig i havet, vil der desuden ske det, at vigtige næringsstoffer fjernes fra havet ved en bakteriel proces, der kaldes denitrifikation. I processen omdannes nitrat til kvælstof, og det vil betyde, at den biologiske produktion i havenes overfladelag vil favorisere de planktonarter, som er i stand til at optage det opløste kvælstof.

Det kan sætte gang i en kæde af store og uforudsigelige ændringer i strukturen af oceanernes økosystemer, som vil blive forstærket af de store ændringer i oceanerne, der forventes som et resultat af forsuringen af havet - endnu en konsekvens af de høje koncentrationer af CO2 i atmosfæren fra afbrænding af fossile brændstoffer.

Gary Shaffer advarer om, at "hele oceanets fremtid som et stort reservoir af fødevarer vil blive mere uvis. Det er derfor nødvendigt at reducere emissionerne fra afbrænding af fossile energikilder indenfor de næste få generationer for at begrænse forsuringen og udbredelsen af døde zoner i oceanerne og dermed undgå de alvorlige langtidseffekter i oceanet."

Forskningsresultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

Garn-chip, som sladrer...

- Vi er på vej ind i en helt ny tidsalder, hvor det bliver langt nemmere for fiskerikontrollen at overvåge fiskeriet med garn og ruser. Og hvor det bliver langt farligere at være piratfisker. Det siger Danmarks Sportsfiskerforbund. 

Kort før jul fik Fiskeridirektoratet en halv million kroner fra Fødevareministeriet til at teste en ny chip-afmærkning af garn og ruser. Falder testen godt ud, skal chippen erstatte den nuværende afmærkning og indeholde alle relevante oplysninger om garnet og dets ejermand. 

Ved hjælp af særlige chipaflæsere vil kontrollørerne på få sekunder kunne træffe afgørelser om, hvorvidt der er for mange redskaber på samme nummer, om garnets ejer er bortdømt retten til fiskeri, om garnfiskeren bruger stjålne redskaber osv.  

Chippen bør give piratfiskerne panderynker, da hurtig, elektronisk aflæsning vil give  kontrollørerne mere tid til at spore ulovligt og ikke-mærket garn. Herudover rummer chip-afmærkning nogle muligheder, der bør give piratfiskerne decideret koldsved.

- Man kan forestille sig, at kontrollørerne skyder små chips med GPS-sender ind i de ulovlige garn, som de finder, men ikke kender ejermanden til. I stedet for at bruge mange ressourcer på at ligge på lur, vil kontrollørerne let kunne spore garnets ejer via chippen, når garnene hentes. 

Fagre nye verden - og helt nye forhåbninger om at få bare en smule mere styr på piratfiskernes ulovlige garn!

5. februar 2009

© Steen Ulnits

Nyt globalt agentur for grøn energi

Agenturets opgave bliver at samle og formidle viden om vedvarende energi og yde rådgivning til de enkelte medlemslande. Agenturet med navnet IRENA, International Renewable Energy Agency, forventes at være funktionsdygtigt i løbet af 2010.

Danmark har sammen med Tyskland og Spanien spillet en stor rolle i oprettelsen af IRENA, der får en bred medlemskreds af ilande og ulande. Stiftelsen foregår i den tyske by Bonn, hvor regeringsrepræsentanter fra over 100 lande vil være repræsenteret.

"Det er utrolig vigtigt, at vi nu får sat et globalt fokus på vedvarende energi. Den danske regering har siden FNs Verdenstopmøde for bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 peget på, at det er vejen frem, hvis vi skal sikre udviklingen af vedvarende energi i verden. Det er afgørende, hvis vi skal nedbringe udledningen af CO2 og sikre vores energiforsyning. Derfor er jeg stolt over, at IRENA nu bliver en realitet," siger klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) i en pressemeddelelse.

I dag findes der flere organisationer, som beskæftiger sig med vedvarende energi  - blandt andet det internationale energiagentur under OECD - men med IRENA bliver der oprettet en organisation, som udelukkende kommer til at fokusere på vedvarende energi.

IRENA skal også give støtte til forskningsprojekter rundt om i verden og sikre, at nye teknologier og idéer bliver udviklet. IRENA skal samarbejde med organisationer, der i forvejen har vedvarende energi som en del af deres område, herunder organisationer under FN og OSCD.

På konferencen i Bonn bliver der stiftet en kommission, som skal varetage arbejdet med at etablere IRENA. Kommissionen skal bl.a. tage stilling til valg af hovedsæde og generaldirektør. Dette vil blive besluttet i juni 2009.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

SF fremsætter lovforslag om biogas

SF fremsætter nu et lovforslag, der skal pålægge miljøminister Troels Lund Poulsen (V) sammen med kommunerne og andre interessenter at finde velegnede placeringer og skabe opbakning til biogasanlæggene.

"Det handler om at få miljøministeren til at rykke ud og sige, at nu skal vi have placeret de næste 40 anlæg," siger Anne Grete Holmsgaard energi- og klimaordfører for SF. Det vil svare til en 3-dobling af produktionen i dag.

Netop placeringen af biogasanlæg er i dag den største barriere, mener hun, og derfor lægger hun vægt på, at det ikke bare er kommunerne og landbruget, der skal samles om bordet. Danmarks Naturfredningsforening, som har stukket en kæp i hjulet på mange anlæg, skal også være med.

"Det sætter ikke klageretten ud af kraft, men det går nok hurtigere, hvis de er med tidligere i forløbet," siger hun.

5. februar 2009

© Steen Ulnits

---

S:

Svinestalde skal ligge ved motorveje

Produktionen af svin er blevet mere og mere industrilignende. Derfor foreslår Socialdemokratiet nu, at fremtidens svinefarme skal væk fra landområderne og i stedet placeres i store såkaldt agro-industrielle områder langs motorvejene, på havneområder eller ved andre trafikknudepunkter.

Partiets miljøordfører Torben Hansen siger til Jyllands Posten, at landbruget er blevet en industri, der skal samles, hvor de transportmæssige og miljømæssige gener er mindst. Og miljøministeren er positiv:

"Det stemmer fint overens med mine egne tanker," siger Troels Lund Poulsen, der dog ikke vil direkte forbyde store svinefarme på landet.

Også formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter er positiv:

"Hvis man kan finde placeringer, hvor vi kan lave mange svin, lyder det rigtig interessant," siger formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Torben Poulsen. 

Siden har dog både miljøministeren og landbrugets top måttet melde ud, at de alligevel ikke støtter ideen...

29. januar 2009

© Steen Ulnits

---

Biomasse på første klasse

Så snart det kan lade sig gøre, vil traktorer med snittervogne begynde at høste græs og andre plantedele fra foreløbig 500 hektarer enge i Nørreådalen mellem Viborg og Randers. Målet er at omdanne det til biogas og økologisk gødning. Samtidig skal 1.500 hektarer på lignende marginale landbrugsjorde nær Ringkøbing og Nissum Fjorde i Vestjylland tilplantes med pil, der senere skal høstes og give flis til varmeproduktion. 

Det bliver resultatet, hvis Regionsrådet for Region Midtjylland på sit næste møde følger Vækstforums anbefaling om at støtte to biomasse-projekter, der tager afsæt i henholdsvis enggræs og pil. De to projekter fik i april i fjor penge til at bevise deres berettigelse - sådan på papiret - og nu er tiden altså kommet til at udføre dem i virkeligheden. 

"Det er helt sikkert et par projekter, der giver genlyd", siger projektleder Katrine Hauge Madsen fra Agrotech i Skejby. "De er på forkant med, hvad der i øvrigt sker på energi- og miljøområdet", siger hun med henvisning til at Fødevareministeriet i en rapport fra december 2008 anbefaler netop pileproduktion som et godt redskab til at reducere vores problematiske CO2-udslip. 

Samtidig fjerner høsten af pil og enggræs en del af de skadelige næringsstoffer, så de ikke ender i vandløbene - en håndsrækning til Vandmiljøplan III, der netop handler om at bremse udledningen af kvælstof, især fra landbruget. 

"Projekterne er et godt eksempel på, at vi på samme tid kan skabe erhvervsudvikling, bidrage til produktionen af vedvarende energi og opnå miljøforbedringer", siger Bent Hansen, formand for Region Midtjyllands Vækstforum. Han glæder sig desuden over opbakningen i de områder, projekterne berører. Her har rigtig mange landmænd vist interesse, og tilstrækkelig mange har givet forhåndstilsagn om at stille deres marginaljorder til rådighed. 

Også kommunerne og landboforeningerne i de berørte områder støtter projekterne, lige som Aarhus Universitet og en række private virksomheder deltager. 

De to projekter har samlede budgetter på henholdsvis 22 og 14 mio. kroner. Ud over de godt seks mio. kr., som Region Midtjylland ventes at bevilge, er der søgt midler hos KASK (Kattegat-Skagerrak-samarbejdet under EUs Interreg-program) og DFFE (Fødevareministeriet). 

Pengene fra KASK og DFFE skal efter planen bruges til en ny biogasreaktor, der ud over biomassen fra Nørreådalen udelukkende skal modtage økologisk biomasse. Det betyder, at restproduktet fra biogasfremstillingen kan sælges som økologisk gødning, der er en meget efterspurgt vare. Herved kan projektet understøtte udviklingen af det økologiske marked. 

Biogasreaktoren tænkes opført ved siden af det eksisterende biogasanlæg på Forskningscenter Foulum. 

29. januar 2009

© Steen Ulnits

Sidste nyt fra "over there":

Dear World:

We, the United States of America , your top quality supplier of the ideals of liberty and democracy, would like to apologize for our 2001-2008 interruption in service.

The technical fault that led to this eight-year service outage has been located, and the software responsible was replaced November 4. Early tests of the newly installed program indicate that we are now operating correctly, and we expect it to be fully functional on January 20.

We apologize for any inconvenience caused by the outage. We look forward to resuming full service and hope to improve in years to come.

We thank you for your patience and understanding.

Sincerely,

The United States of America

Nytårstalen

- let forsinket...

Endnu et år er gået, og det kalder på endnu en nytårstale - om man så er dronning af et helt kongerige eller blot webmaster på sin egen lille hjemmeside!

Desværre blev heller ikke 2008 noget godt år for miljøet:

I rapporten "Living Planet Report 2008" fra WWF Verdensnaturfonden står Danmark som det land i verden, der har det fjerdestørste forbrug af naturens ressourcer pr. indbygger. Danskerne overgås kun af borgerne i De Forenede Arabiske Emirater, USA og Kuwait! Det er vores meget store forbrug af kød og høje CO2-udslip, der giver Danmark den tvivlsomme placering.

På under et år er antallet af søer i danske svinefarme steget med tre procent, men antallet af drægtige søer er det sidste halve år steget med hele fem procent. Det må derfor forventes, at den samlede bestand vil fortsætte med at stige i den kommende tid. Så: Mere gylle til det danske folk. Mere nitrat i grundvandet og mere ammoniak i luften. Godt, vi har en grøn Venstre-regering ved roret...

Det ses også på andre måder. Trods floromvundne vendinger om det stik modsatte fra statsministeren ved Folketingets åbning:

"Danmark skal være center for grøn vækst, der skal skabes flere store og sammenhængende naturområder, og der skal sikres bedre beskyttelse af den natur, vi har. Det betyder klare krav til landbruget om miljøvenlig drift. Men de vil også give landbruget grønne udviklingsmuligheder. For landbruget får en vigtig rolle for grøn vækst i fremtiden."

Såvidt vor populistiske minimalstatsminister, der først støttede Bjørn Lomborg og siden konverterede til Al Gore - da han så, at han nu var det stærkeste parti. Og som på pinligste vis logrede med halen for åben skærm, da han besøgte USA's netop afgåede præsident George Bush og fortalte alverden, hvor fantastisk en mand præsidenten er... 

Nu logrer Fogh igen vildt med halen - denne gang for at få lov til at snakke med USA's nye præsident Barack Obama - vel vidende, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen allerede har talt med ham. Og vel vidende, at netop Nyrup og ikke Fogh var inviteret med til præsidentens stort anlagte indsættelse...

2008 blev også året, hvor braklægningsordningen blev ophævet - fordi skrupelløse spekulanter havde fået fødevarepriserne til at stige voldsomt og dermed gjorde det lukrativt at dyrke flere fødevareafgrøder. 2008 blev derfor året, hvor vi så ellers braklagte naturområder pløjet op og sået til. Selv oplevede jeg både, at hele naturhegn blev revet op med rode, så de store maskiner bedre kunne komme til. Og at gamle adgangsveje til kysten blev pløjet op og inddraget i dyrkningen. Med det resultat, at man ikke længere kunne komme ned til vandet de pågældende steder.

83.000 hektar brakarealer er alene det seneste år blevet opdyrket. Det vurderede forskere fra FØI og DMU i et notat til Fødevareministeriet og Miljøministeriet. I forvejen havde den ét-årige ophævelse af braklægningsforpligtelsen i høståret 2007 til 2008 ført til opdyrkning af 83.000 hektar af det samlede braklagte areal i 2007 på cirka 148.000 hektar.

Men nu vurderede forskerne, at yderligere næsten 40.000 hektar vil blive opdyrket, efter at EU's landbrugsministre besluttede sig for en varig ophævelse af braklægningen.

2008 blev også endnu et gylleulykkernes år. I ikke færre end 37 tilfælde fossede gylle fra landbrugets store gylletanke ud og havnede i det sårbare danske vandmiljø. Bonderegeringen følte sig nødsaget til at gøre et eller andet og kom i løbet af året med flere konkrete forslag til, hvordan ulykkerne kunne undgås. Det mest glædelige og markante bud på en løsning var, at landbruget inden 1. februar 2009 skulle have bygget jordvolde om de farlige gylletanke, så eventuelle udslip ikke kunne nå ud i vandmiljøet, men ville blive fanget inden for voldene.

I skrivende stund har miljøminister Troels Lund Poulsen så netop meldt ud, at man har opgivet de beskyttende jordvolde helt - af praktiske og realistiske årsager...

Det er blandt andet også derfor, at Danmark i 2008 fik den hidtil laveste placering på listen over lande, som gør noget for miljøet. Således havnede Danmark nemlig nede på en pinlig 26. plads over lande i Europa og deres tiltag for at fremme biodiversiteten - altså antallet af forskellige dyr og planter i naturen.

På førstepladsen kom Schweiz efterfulgt af Norge, Sverige og Finland - lande, som vi jo traditionelt ynder at sammenligne os med. Men ikke længere. Foran os på listen ligger nemlig et land som Albanien, der er et af de lande, vi fremover må sammenligne os med. Tænk, om vi engang ad åre kunne være bedre til at forvalte vort miljø - end Albanien...!  

Et dansk landbrug udleder i gennemsnit 57 kg kvælstof per hektar. Det er mere end 40 gange så meget kvælstof, som rinder ud i vandet fra et estisk eller lettisk landbrug. Regnet pr. indbygger ligger Danmark da også helt i front: 1.500 kg korn dyrker vi om året for hver eneste dansker, og det gør Danmark til det land i verden, der producerer mest korn pr. indbygger. Det viser FAOs tal for 2007, hvor høsten ellers var forholdsvis lille i Danmark.

Den intensive korndyrkning har andre uheldige konsekvenser for miljøet: Brugen af giftige sprøjtemidler.

Målet i pesticidhandlingsplanen 2004-2009 var, at behandlingshyppigheden skal ned på 1,7. Men ak. Ad frivillighedens vej går det bare ikke med landmænd. Danske landmænd havde således i 2007 det største forbrug af sprøjtemidler i ni år. Forbruget af pesticider steg med tre procent, og dét sendte behandlingshyppigheden op på 2,4. Det oplyser Miljøstyrelsen i den nye bekæmpelsesstatistik. En stigning på mere end 40% i hyppigheden - i stedet for det ønskede fald...

Derfor har de nye tal straks fået en række politikere til at tale om nye afgifter på sprøjtemidler. De Konservative, som inderst inde er venner med miljøet, men som har måttet dele seng med miljøfjendske Venstrebønder for overhovedet at have noget at sige i dansk politik, valgte at have en egen mening om dette:

"Det er klart, at vi ikke kan være til grin og bare se på, at den ene aftale efter den anden løber ud i sandet," sagde Per Ørum Jørgensen, miljøordfører for De Konservative. Men det er desværre bare det, den siddende regering gør - med de Konservatives i regelen aldeles stiltiende billigelse. Og givet har tænkt sig at fortsætte med.

Den tidligere konservative miljøminister - nu forfremmet, forflyttet eller fjernet fra arenaen som klimaminister - tog da også i 2008 konsekvensen af disse tavse protester. Hun ansatte nemlig en vaskeægte spindoktor for bedre at kunne fremstå godt i mediebilledet...

Og sprøjtemidlerne nøjedes desværre ikke med at blive i jorden eller forurene grundvandet. Næh nej. 2008 blev også året, hvor 20 forskellige ukrudtsmidler fra landbruget og nedbrydningsprodukter fra dem blev fundet i Nissum Fjord nord for Ringkøbing. Det er første gang, forskerne har konstateret denne form for forurening i en dansk fjord.

Ét af stofferne, diuron, vurderes af forskerne til at være i en koncentration, der skader planten ålegræs. Det viser prøverne fra to steder i Nissum Fjord. Undersøgelserne er foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet i samarbejde med Miljøcenter Ringkøbing.

- Ålegræsset fungerer som en børnehave for fiskeyngel og giver desuden ilt til havbunden. Derfor er ålegræsset meget vigtigt for det nære kystmiljø ikke mindst i fjordene, siger seniorforsker Ingela Dahllöf fra DMU til Ritzau.

Og så til sidst, apropos ålegræsset og som den berømte rosin i pølseenden: 52 muslingefartøjer fik i 2008 lov til at genoptage det sårbare muslingefiskeri i Limfjorden. Det oplyste Fødevareministeriet. Det skete efter, at "der af hensyn til fugle- og plantelivet er udarbejdet omfattende miljøkonsekvensvurderinger af fiskeriet."

Rent bestillingsarbejde, må man konstatere. Endda under sloganet "Grøn vækst". Enhver med forstand på de dele ved, at muslingeskrabning med tonstunge bundredskaber kun har én effekt på flora og fauna på bunden: Altødelæggende. Ikke mindst for ålegræsset. Og det behøver man ikke være biolog for at vide og forstå.

"Grøn misvækst" er tilsyneladende regeringens nye mantra for det nye år. Lad derfor al politik fare. Lad os få den regering skiftet ud snarest muligt. For miljøets skyld.

Godt Nytår - forhåbentlig da!

Steen Ulnits

- Kloden kalder på korn!

Engelsk forskning viser nu, at landmænd kan sænke klodens temperatur med én hel grad - blot ved at vælge plantesorter, der er bedre til at reflektere lys.

Det betyder ikke, at landmænd skal stoppe med at dyrke den afgrøde, der er på markederne. De forskellige afgrødesorter inden for samme familie har nemlig forskellige evner inden for reflektion af lys. 

Og ved at vælge den sort, der bedst reflekterer sollyset, vil landmænd kunne være med til at sikre et køligere klima. Faktisk vil landmænd ifølge de engelske forskere kunne sænke 20 procent af den samlede globale temperaturstigning siden den industrielle revolution, da tilsåede marker sender sollyset bedre tilbage til verdensrummet, end den naturlige vegetation ville have gjort. 

Forskerne mener, at dette er en realistisk måde at dæmpe hedebølger og tørke på. Foranstaltningerne kan gennemføres relativt hurtigt, og de er ikke særlig dyre. Desuden behøver man hverken ændre i mængde eller type af fødevarer, der bliver produceret.

24. januar 2009

© Steen Ulnits

Klimaet går koldt

Når klimaforskerne taler om klimaændringer, så taler de om meget lange tidsserier - over 30 år. Det er på denne skala, trenden i jordens temperatur skal vurderes.

Den '"faldende trend", som klimaskeptikere ofte har henvist til, er i realiteten baseret på data fra blot tre år: 1998 og 2007/2008. Det er ikke "klima", men derimod "vejr" - set med meteorologøjne. Det svarer lidt til at sammenligne den varmeste dag i januar med den koldeste nat i juli og så konkludere, at temperaturen er ens over hele året.

Kig på kurverne over globaltemperatur og tag så 1998 ud. Året var ekstremt på grund af den kraftigste udgave af fænomenet El Niño, vi endnu har registreret. Tag derefter 2007/2008 ud, hvor El Niños modsætning La Nina dominerede, så ser man den egentlige trend i jordens gennemsnitstemperatur - som iøvrigt passer fint med klimamodellernes forudsigelser.

24. januar 2009

© Steen Ulnits

Landmænd skriver under - mod ny nationalpark...

Nordsjællands Landboforening gør nu et allersidste forsøg på at undgå, at en kommende Nationalpark Kongernes Sjælland skal udgøre landbrugsjord. Den skal kun omfatte de i forvejen statsejede arealer.

Landboforeningen vil med en underskriftsindsamling blandt landmænd og lodsejere i de fem kommuner, som den kommende nationalpark skal anlægges, fortælle miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og miljøordførerne i Folketinget, at der ikke er lokal opbakning til at inddrage de private arealer i en nationalpark.

576 personer har skrevet under på, at de ikke ønsker, at deres jord skal indgå i nationalparken på nuværende tidspunkt. 576 lyder måske ikke af så meget, men 250 af underskriverne ejer tilsammen over halvdelen af de i alt 13.600 hektar privatejet jord, som kommunerne lægger op til skal indgå i nationalparken.

"Miljøministeren bliver nødt til at lytte til den massive modstand, der er blandt de private lodsejere, når han og forligspartierne bag nationalparkloven skal tage stilling til den endelige afgrænsning," skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Politikerne afgør Nationalpark Kongernes Sjællands fremtid på et møde i morgen.

20. januar 2009

© Steen Ulnits

Millioner af kroner til vandløbsrestaurering

Sidste år fik 31 kommuner tilsagn om støtte til vandløbsrestaurering. Der blev tildelt 7,5 mill. kroner til i alt 53 forskellige projekter med en samlet projektsum på ca. 20 millioner kr.
 
Tilskudsordningen til vandløbsrestaurering indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram 2007-2013. Programmet medfinansieres af EU's Fiskerifond (EFF). Fødevareministeriet vil med fiskeriudviklingsprogrammet skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensyn til bæredygtighed og regional udvikling.
 
Fristen for indsendelse af ansøgninger er den 1. april 2009. Og det er ingen aprilsnar! Under ordningen kan der blandt andet gives tilskud til:

Udgifter til genopretning af indre vandveje, herunder etablering af gydebanker og vandringsveje
Udgifter til bevarelsesforanstaltninger nødvendige som følge af en NATURA 2000 forvaltningsplan
Udgifter til monitering og overvågning af arter og habitater og andre udgifter i forbindelse med udarbejdelse af NATURA 2000 forvaltningsplaner
Udgifter til indkøb, produktion og transport af akvatiske organismer i forbindelse med tilskud til direkte udsætning.

Bemærk, at kun udsætninger i medfør af planer godkendt af EU-kommissionen er tilskudsberettigede
 
Læs mere om de forskellige indsatsområder, der kan gives tilskud til og prioriteringen af ansøgningerne i vejledningens kapitel 6.

20. januar 2009

© Steen Ulnits

Rekordstort antal laks i Skjern Å

Som led i en undersøgelse af de danske laksebestande har DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri i efteråret og vinteren 2008 gennemført en undersøgelse af laksegydebestanden i Skjern Å. Undersøgelsen viste, at opgangen til åen var cirka 2.500 gydelaks. Dertil skal lægges lystfiskerfangsterne på 501 hjemtagne laks.

Udover at måle gydebestandens størrelse undersøgte DTU Aqua også laksenes adfærd og gydeområder ved hjælp af radiotelemetri. Dette foregik ved, at 60 opgangslaks blev fanget i oktober måned i Skjern Å og udstyret med radiomærker, hvorefter de blev genudsat. Undersøgelsen, som stadig er i gang, vil blive afrapporteret i løbet af foråret 2009. Det skal blive spændende at følge den!

I alle de danske laksevandløb er der siden midten af 1990'erne, i relation til laksebestandene, sket omfattende tiltag i form af regulering af fiskeriet samt ændringer af opdræts- og udsætningsgrundlaget og fjernelse af dambrugsopstemninger.

For at vurdere effekterne af disse tiltag på laksebestandene og for at vurdere bestandenes udvikling i forhold til målet, som er beskrevet i National forvaltningsplan for laks, er det nødvendigt at følge laksebestandenes udvikling. Monitering af gydebestanden hos laks er en velegnet metode til undersøgelse af dette, da den er et direkte mål for laksebestandens størrelse og status.

DTU's mål er, at opgangen af laks i de fire danske vandløb, hvor der endnu findes oprindelige laksebestande - Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å - i fremtiden bliver undersøgt én gang hvert 4. år. 

20. januar 2009

© Steen Ulnits

Biogassen boomer

"Som biogasmand er jeg lykkelig. Det er ved at gå op for landmændene, at hvis vi skal være her også i fremtiden, så skal vi altså bidrage," siger Aksel Buchholt, som mener det er et godt signal, når eksempelvis en bus i storbyen kører på landbrugets miljørigtige brændstof.

I dag er der herhjemme 60 gårdanlæg og 21 fællesbiogasanlæg, og chefkonsulent Bruno Sander Nielsen, Landbrugsraadet, vurderer, at yderligere en halv snes fællesanlæg er i støbeskeen:

"Det er dels helt nye projekter, dels projekter der har stået stille gennem en årrække. Nu venter en stor proces med myndighedsbehandling, og den store klods er nu at finde en placering til anlæggene," siger Bruno Sander Nielsen.

"Men det er en fantastisk udvikling, vi er inde i, efter at vi har haft en brancheforening i ti år, hvor der ikke er blev bygget noget," siger Bruno Sander Nielsen.

"Landmændene er klar, og samfundet har brug for vedvarende energi og at reducere udslippet af drivhusgasser. Biogas et af de mest effektive og billige redskaber - det koster kun 40 kr. pr. ton CO2, og det får man ikke billigere andre steder. Desuden kan vi opretholde en bæredygtig husdyrproduktion, og vi har et billigt miljøinstrument i forhold til vandmiljø," siger Bruno Sander Nielsen.

12. januar 2009

© Steen Ulnits

Nu har vi pengene til grøn vækst

Aftalen om EUs sundhedstjek betyder, at Danmark nu har de midler, der skal til, for at regeringen kan realisere grøn vækst og Vandrammedirektiv. Det vurderer Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), efter morgenens aftale mellem EUs landbrugsministre.

"Det vil kræve store investeringer at beskytte miljøet og naturen bedre, og når vi stiller krav til landmændene om at varetage samfundsmæssige opgaver, er det vigtigt, vi også har pengene til at kompensere for det. Det er nu lykkedes gennem artikel 68 og de ekstra modulerede midler," siger Eva Kjer Hansen.

Via artikel 68 kan Danmark allerede i 2009 vælge at kappe 10 procent af den direkte landmandsstøtte (cirka 750 mio. kr.) for i stedet at bruge pengene til miljøinitiativer. En mulighed, som Eva Kjer Hansen betegner som en ny form for frivillig modulation.

Dertil kommer de ekstra fem procent obligatorisk modulation, som gradvis øges til nye fem procent (dvs. i alt 10 procent) i 2012. Det bringer ekstra 350 mio. kr. på bordet. Vel at mærke penge, som går fra den støtte, danske landmænd modtager i dag.

Ifølge Eva Kjer Hansen kan pengene - op til mere end én mia. kr. om året - bruges til de samme brede miljøformål, som i dag ligger i landdistriktsordningens søjle 2, siger hun.

"Det er faktisk ret åbent. Vi kan bruge det til miljø, natur, økologi og andet", siger hun.

Udmøntningen af artikel 68 i Danmark vil ifølge fødevareministeren i realiteten ske, når regeringen i januar fremlægger sit udspil til 'Grøn Vækst'.

Og der bliver en direkte sammenhæng mellem de initiativer, der vedtages i den forbindelse og anvendelsen af artikel 68.

"De midler, vi har til at finansiere de tiltag, der ligger i grøn vækst, vil være artikel 68 og de øgede modulerede midler," fastslår Eva Kjer Hansen.

Hun vil endnu ikke give et bud på, om Danmark vil gøre fuld brug af artikel 68 og altså overføre fulde 10 procent af den direkte støtte til grøn vækst.

"Lad os nu først afklare, hvad det er for tiltag, vi skal have sat i værk," siger hun.

Eva Kjer Hansen er på det rene med, at Folketingets partier vil have "rigtig mange bud" på, hvordan Danmark "mest fornuftigt" anvender midlerne fra artikel 68. Alligevel frygter hun ikke noget større politisk slagsmål:

"Jeg tror, der er bred opbakning til de tiltag, regeringen ønsker, både i forhold til at beskytte natur og miljø, til at sikre en god udvikling i landbruget, og til at satse på grøn teknologi".

Også landbruget vil blive hørt, forsikrer ministeren.

"Jeg vil absolut drøfte det med landbruget, og selvfølgelig vil dets synspunkter blive taget med, når vi afgør, hvad det er, der skal ske i Grøn Vækst og langsigtet for landbruget," siger hun.

Regeringen skal første gang gøre brug af Artikel 68 i sommeren 2009. Der bliver tale om ét-årige aftaler, hvor medlemslandene fra år til år får mulighed for at beslutte, hvordan de ønsker at anvende artikel 68.

12. januar 2009

© Steen Ulnits

Venstre vil have biogas i naturgasnettet

Venstre er klar til at ændre afgiftssystemet, så biogas i fremtiden kan sendes ud i naturgasnettet.

I dag kan biogasanlæg sælge gas uden afgift til lokale fjernvarmeselskaber og kraftvarmeselskaber, men sælges gassen via naturgasledningerne, skal der betales afgift.

"Vi har en målsætning om, at mindst 50 procent af biogas-potentialet skal udnyttes, og det er ikke realistisk, hvis anlæggene kun kan levere til fjernvarmen eller kraftvarmeanlæg. Skal biogassen have muligheder, skal den ned i naturgasnettet. Det vil sikre, at vi kan placere biogasanlæggene mere fleksibelt, så generne bliver mindre," siger Venstres energipolitiske ordfører, Lars Chr. Lilleholt.

"Der er potentiale til at erstatte mellem 15 og 20 procent af naturgassen med biogas, og vi skal være mindre afhængige af fossile brændstoffer udefra. Derfor er det nødvendigt, at landbruget bliver energileverandør. Vi skal lave et system, så der gives en afregning, der har samme værdi fra naturgassen som den et fjernvarmeselskab kan give. Det her skal vi have kigget på inden for en rimelig tidshorisont. Det kommer til at indgå i diskussionen om hele afgiftsstrukturen," siger Lars Chr. Lilleholt, som nævner muligheden for et resultat i foråret, men ikke vil love noget.

For chefkonsulent Bruno Sander Nielsen, Landbrugsraadet, er det godt nyt:

"I dag står biogasanlæggene med fjernvarmen som eneste kunde, og det er en dårlig forhandlingssituation. Når gassen opgraderes og sendes ud i naturgasnettet, kan den bruges på andre værker eller eksporteres," siger Bruno Sander Nielsen.

Eller den kan bruges i biler:

"Så reduceres drivhusgasserne med 160 procent, hvor man kun reducerer med 100 procent, når en almindelig bil holder stille," siger han.

8. januar 2009

© Steen Ulnits

17 millioner til nyt bioraffinaderi

Det Strategiske Forskningsråds Programkomite for Fødevarer og Sundhed (FøSu) har netop bevilget 16,9 mio. kr. til Aalborg Universitet, AAU, og dets partnere.

Bevillingen skal bruges til arbejdet med at finde måder at styre og kombinere mange forskellige processer inden for biotek og bioenergi og få mest muligt ud af produkterne.

Forskerne skal sideløbende med forskningen i andengenerations biobrændstof også forske i processer til at fremstille foder, biokemikalier, ingredienser til brug i foder og fødevarer samt antimikrobielle komponenter.

Det overordnede mål er at mindske brugen af fossile brændstoffer og samtidig udvikle måder at mindske råvarespildet ved at nyttiggøre restprodukter fra afgrøder.

"Det bliver en satsning, hvor vi går fra at fokusere på bioethanol til at omsætte forskellige biomasser i et bioraffinaderi. Altså at man ser mere holistisk på mulighederne i biomasse og får flere forskellige produkter ud af fødevareindustriens restprodukter og af landbruget afgrøderester," forklarer Birgitte K. Ahring, professor ved Aalborg Universitets nye afdeling for bioteknologi og bioenergi i Ballerup og hovedansøger på den nye store bevilling.

Med i konsortiet bag den nye bevilling er også virksomhederne Solum og Biogasol samt Københavns Universitet. Det forestående arbejde lægger desuden op til et endnu tættere samarbejde med Washington State University, som professor Birgitte K. Ahring også er tilknyttet.

8. januar 2009

© Steen Ulnits

80 overtrædelser af bræmmezoner

Skanderborg Kommune er begyndt at tjekke, om landmændene nu også overholder loven om den 2 meter dyrkningsfrie bræmmezone langs vandløbene. Kommunen har indtil nu kunnet konstatere 80 lovovertrædelser.

Kommunen sender nu høringsbreve til de landmænd, der mistænkes for at overtræde reglerne. Derved får landmændene selv muligheden for at forklare sig, skriver Horsens Folkeblad.

Ifølge avisen er der blandt de registrerede tilfælde både tale om små og tilsyneladende større overtrædelser.

2. januar 2009

© Steen Ulnits

Økologisk eksport i stærk fremgang

Det er ikke kun herhjemme, at økologien tordner frem. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten af økologiske varer i 2007 steg med hele 73 procent i forhold til året før.

Det svarer til en værdi på over 200 mio. kr., og eksporten sneg sig i 2007 op på godt 476,8 mio. kr. Væksten ligger inden for mejeriprodukter, kornprodukter, kød og grøntsager, som udgør 84 procent af eksporten.

Det er især salget af økologiske mejeriprodukter, der trækker op i statistikkerne. Danske mejeriprodukter står for 38 procent af fremgangen i eksporten.

Hos Arla Foods kan det godt mærkes, at europæerne er blevet glade for de danske økologiprodukter.

"Det er primært Tyskland, der efterspørger vores økologiske produkter. Det har haft stor betydning, at de store dagligvarebutikker her har åbnet op for økologi," siger marketingchef hos Arla Jesper Friis.

Hos Arla mærkede man den begyndende høje efterspørgsel allerede i 2006 - siden har efterspørgslen steget.

"Vi er faktisk overrasket over, hvor stor interessen for økologi egentlig er. Men det er da kun glædeligt," siger Jesper Friis.

I 2008 er efterspørgslen på økologi ikke vokset så hurtigt som i 2006 og 2007, men den vokser stadig - trods den finansielle krise.

Marketingchefen regner med, at Arlas ekport af økologi også vil vokse over de næste år.

2. januar 2009

© Steen Ulnits

Høflig og fiskeinteresseret tyv på besøg

En tyv brød ind i et sommerhus i Svallerup på Sjælland, men i modsætning til mange andre tyve var han ikke bange for at efterlade sig spor.

Tyven skrev nemlig "Tak for gæstfriheden" i gæstebogen, inden han forlod sommerhuset. Med sig tog tyven en mængde spiritus og nogle fiskestænger, der stod i sommerhuset.

"Desværre skrev han ikke også sit navn," siger vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi. Han siger, at det naturligvis er et ret atypisk tyveri - ikke mindst på grund af skrivelsen i gæstebogen.

"Tyve plejer jo at stjæle letomsættelige ting, og det er jo ikke sådan, at man lige vader ind på en bar og sælger en fiskestang for en halvtredser. Det er et ret atypisk tyveri," siger vagtchefen.

Både sprutten og fiskegrejet var nu nok også til eget forbrug...

2. januar 2009

© Steen Ulnits