Arkiv: "Aktuelt" 4. kvartal 2011 "Aktuelt" 3. kvartal 2011 "Aktuelt" 2. kvartal 2011 "Aktuelt" 1. kvartal 2011 "Aktuelt" 4. kvartal 2010 "Aktuelt" 3. kvartal 2010 "Aktuelt" 2. kvartal 2010 "Aktuelt" 1. kvartal 2010 "Aktuelt" 4. kvartal 2009 "Aktuelt" 3. kvartal 2009 "Aktuelt" 2. kvartal 2009 "Aktuelt" 1. kvartal 2009 "Aktuelt" 4. kvartal 2008 "Aktuelt" 3. kvartal 2008 "Aktuelt" 2. kvartal 2008 "Aktuelt" 1. kvartal 2008 "Aktuelt" 4. kvartal 2007 "Aktuelt" 3. kvartal 2007 "Aktuelt" 2. kvartal 2007 "Aktuelt" 1. kvartal 2007 "Aktuelt" 4. kvartal 2006 "Aktuelt" 3. kvartal 2006 "Aktuelt" 2. kvartal 2006 "Aktuelt" 1. kvartal 2006 "Aktuelt" 4. kvartal 2005 "Aktuelt" 3. kvartal 2005 "Aktuelt" 2. kvartal 2005 "Aktuelt" 1. kvartal 2005 "Aktuelt" 4. kvartal 2004 "Aktuelt" 3. kvartal 2004 "Aktuelt" 2. kvartal 2004 "Aktuelt" 1. kvartal 2004 "Aktuelt" 4. kvartal 2003 "Aktuelt" 3. kvartal 2003 "Aktuelt" 2. kvartal 2003 "Aktuelt" 1. kvartal 2003 "Aktuelt" 4. kvartal 2002 "Aktuelt" 3. kvartal 2002 "Aktuelt" 2. kvartal 2002 "Aktuelt" 1. kvartal 2002 "Aktuelt" 4. kvartal 2001 "Aktuelt" 3. kvartal 2001 "Aktuelt" 2. kvartal 2001 "Aktuelt" 1. kvartal 2001 "Aktuelt" 4. kvartal 2000 "Aktuelt" 3. kvartal 2000 "Aktuelt" 2. kvartal 2000 "Aktuelt" 1. kvartal 2000 "Aktuelt" 4. kvartal 1999 "Aktuelt" 3. kvartal 1999 "Aktuelt" 2. kvartal 1999 "Aktuelt" 1. kvartal 1999 "Aktuelt" 4. kvartal 1998 "Aktuelt" 3. kvartal 1998 "Aktuelt" 2. kvartal 1998 "Aktuelt" 1. kvartal 1998

Aktuelt 1. kvartal 2008 Californien: Lystfiskere bruger mere end 2 milliarder dollars årligt En netop afsluttet undersøgelse fra Californien viser, at det rekreative fiskeri med stang og line her årligt omsætter for mere end 2 milliarder dollars - knap 10 milliarder danske kroner. Rapporten, som sammenstykker undersøgelser fra perioden 1996 - 2007, har mange interessante delkonklusioner: Baseret på undersøgelser fra forskellige vandsystemer konkluderer den blandt andet, at en stangfanget laks eller ørred har en samfundsøkonomisk værdi på mellem 75 og 300 US$ - fra 350 til 1.400 danske kroner. Dette inkluderer alle sportsfiskeriets velkendte ringvirkninger såsom udgifter til grej, fiskekort, transport, guiding samt kost og logi med mere. Undersøgelsen konkluderer specifikt for Ventura River systemet, at en forbedring af vandmiljøet og fiskebestanden her vil kaste mange penge af sig. Således vil hver ny laks eller ørred indbringe 200 US$ til lokalsamfundet. Altså knap 1.000 danske kroner per fisk. Det er da til at føle på. Rapporten er udarbejdet og finansieret af græsrodsorganisationen Caltrout, der repræsenterer den engagerede del af staten Californias mere end 2 millioner registrerede lystfiskere. Tallene i den nye undersøgelse viser således, at hver lystfisker i Californien bruger omkring 1.000 US$ om året på sin hobby - knap 5.000 kroner. Californien er med et indbyggertal på over 35 millioner den folkerigeste stat i USA. Indbyggertallet svarer til 1/8 af USA's samlede befolkning, hvorfor undersøgelser fra Sunny California altid tillægges stor betydning. Endnu engang er det dokumenteret, at der er rigtig mange penge at tjene på et velorganiseret lystfiskeri - når ellers vandmiljøet er i orden og fiskebestandene sunde. Læs mere om den lukrative fisketurisme på www.videncenterforsportsfiskeri.dk. 24. marts 2008 © Steen Ulnits 10 pct. mere kvælstof: - Braklæg mere langs vandløb og søer En ekstra portion kvælstof på op til 10 procent af kvoten - det skal fremover friste landmænd til at braklægge flere randzoner langs vandløb, søer og sårbare naturområder. Det fremgår af en ny indsatsplan fra regeringen. Planen, der har efterafgrøder og randzoner som hovedingredienser, skal sikre, at miljøet ikke bliver taber, når braklægningskravet forsvinder, fordi landmænd pløjer de tidligere brakmarker op. Efterafgrøder på ekstra 4% bliver et krav, mens randzonerne skal sikres ad frivillighedens vej. Guleroden bliver en ordning, hvor landmænd kan få forhøjet bedriftens kvælstofkvote med mellem 2 og 10 procent, hvis de fastholder eller etablerer nye randzoner af 10-20 meters bredde langs sårbare vandløb og søer. Blandt betingelserne for at være med i ordningen er, at mindst 90 procent af bedriftens randzoner langs målsatte vandløb og søer bliver lagt brak og dermed holdes fri for gødskning og sprøjtemidler. Afhængigt af, hvor stort et areal med 10-20 meter brede randzoner, landmænd lægger brak under ordningen, kan landmændene få øget kvælstofkvoten med 2, 5, 8 eller 10 procent ekstra kvælstof. Landmænd, der på den måde får skaffet sig ekstra kvælstof, vil dog blive pålagt et ekstra krav om efterafgrøder, så udvaskningen af kvælstof ikke stiger. Andre elementer i regeringens indsatsplan er en generel forhøjelse af kravet om efterafgrøder på 4 pct. Kravet ville under alle omstændigheder være kommet i 2009 som led i Vandmiljøplan III. Nu er kravet rykket et år frem. Blandt indsatsplanens øvrige detaljer er, at de ekstra f4% efterafgrøder ikke må erstattes af vintergrønne marker. Bedrifter under 30 hektar og økologiske landbrug slipper for yderligere efterafgrøder. De ekstra efterafgrøder vil muligvis kunne erstattes af "mellemafgrøder" i sædskifter med vintersæd. Andre dele i regeringens indsatsplan er en informationskampagne om at skåne naturen, som Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening skal bidrage til. Miljøstyrelsen og Plantedirektoratet vil desuden udarbejde en vejledning om at holde igen med sprøjtemidler, når brakarealer bringes tilbage i landbrugsdrift. "Det er regeringens vurdering, at ovenstående tiltag vil neutralisere de negative miljøeffekter af den midlertidige ophævelse af brakforpligtelsen og vil bidrage til, at forudsætningerne for at nå målene i vandmiljøplan III og pesticidplanen ikke forværres," skriver de to ministerier bag indsatsplanen - Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Regeringen har orienteret Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om indsatsplanen, men der er ikke tale om en aftale. "Vi har noteret os, hvad regeringen lægger op til og vil ikke bringe regeringen i mindretal. Men vi har ikke blåstemplet, at det her er, hvad der skal til for at løse problemerne med en ophævelse af brakordningen," siger miljø- og fødevareordfører Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti. Til gengæld har Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgået en regulær aftale om en fremrykket tidsplan for evaluering af tre emner: Braklægning, Vandmiljøplan III og Pesticidhandlingsplanen. Aftalen indebærer, at der allerede i april skal tages hul på de indledende manøvrer med midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III og Pesticidhandlingsplanen. Det egentlige politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III og Pesticidhandlingsplanen skal i følge aftalen indledes i september 2008, så nye tiltag kan vedtages inden 2009. 24. marts 2008 © Steen Ulnits Bred energiaftale: Flere vindmøller - færre kvælstofoxider Den brede energiaftale, der netop er indgået mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, vil sætte gang i opstillingen af vindmøller på både vand og land. Samtidig indeholder aftalen en afgift på udledning af kvælstofoxider, hvilket vil mindske luftforureningen. "Jeg synes, det er en meget konstruktiv og ambitiøs energiaftale. Aftalen indebærer, at der skal planlægges for to gange 75 MW på land i årene 2010 og 2011. Herudover skal der opstilles 400 MW vindmøller på havet i 2012. Det er udtryk for en meget ambitiøs målsætning og samtidig en anerkendelse af, at det kan være en vanskelig opgave at få placeret de nye vindmøller på land", siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og fortsætter: "Nu har vi politisk fastlagt målene for kommunernes planlægning for vindmøller på land. Aftalen giver gode muligheder for, at jeg i nær fremtid kan lave en nærmere aftale med KL om, hvordan opgaven skal løftes. Vi har tidligere drøftet muligheden for at udvikle nye incitamenter, som kan fremme kommunernes planlægning for vindmøller på land. Jeg synes bestemt, at den nye aftale indeholder mange positive incitamenter." Blandt de nye incitamenter i energiaftalen kan nævnes: En grøn fond, en garantifond, mulighed for lokalt medejerskab samt en kompensationsordning. Også i forhold til luftforurening er der godt nyt i energiaftalen, idet aftalen indebærer en afgift på 5 kroner pr. kg. udledt kvælstofoxid fra energiproducenter og virksomheder. "Den nye afgift vil være med til at reducere udslippet af kvælstofoxider i Danmark. Vi har et internationalt mål, vi skal nå i 2010, og her spiller den nye afgift en væsentlig rolle. Men den kan ikke stå alene. Herudover har jeg taget initiativ til at undersøge, hvilke virkemidler der mest omkostningseffektivt kan reducere kvælstofoxider, så vi kan nå vores mål", siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) 24. marts 2008 © Steen Ulnits Nordjysk gylleudslip større end hidtil antaget Gylleudslippet i Vile i Nordvestsalling var værre end først antaget. De første meldinger lød på, at 1.300 kubikmeter gylle var løbet ud fra en tank på en landejendom på Vilevej. Men siden måtte Natur og Miljø i Skive Kommune melde, at udslippet snarere var på 1.800 kubikmeter. Gyllen var da sevet ned i jorden, og miljøberedskabet kunne ikke længere stille noget op. Alle fisk i nærliggende vandløb er døde, og det vil tage år, førend området igen er normaliseret. 24. marts 2008 © Steen Ulnits Røde floder i Kina - og døde... Vandforsyningen til over 200.000 mennesker i det centrale Kina er blevet ødelagt. Det er Han floden samt de tre bifloder Xinglong, Tianguan og Dongjing, der er synligt påvirkede af forureningen. Det skriver den kineske internetpressetjeneste chinaview.cn. Vandselskaber i fem byer har fået påbud om at stoppe med at hente vand fra de forurenede floder. Omkring 60.000 mennesker i byen Xinguo må undvære rindende vand på grund af forureningen. Det har medført, at fem skoler holder lukket, fordi de ikke kan tilbyde eleverne mad. Kilden til forureningen er endnu ikke fundet, men det er sandsynligvis et kemikalieudslip, der har farvet floderne røde. En medarbejder på et vandselskab fortæller til avisen Xinhua, at vandet i Dongjing floden er rødt og fyldt med bobler. Kina er blevet mere og mere opmærksom på miljøet efter flere tilfælde af forurening. For nylig måtte Kinas største producent af plasticposer ifølge BBC lukke på grund af et netop indført forbud mod plastikposer. En tidligere medarbejder på den lukkede fabrik fortæller til den kinesiske avis Xinhua, at fabrikken ikke havde andet valg end at lukke. Hele 90 pct. af fabrikkens produkter stod på regeringens liste over forbudte produkter. 24. marts 2008 © Steen Ulnits Naboer til gylle og motorveje vil nu også have erstatning Med en energiaftale, der sikrer naboer til vindmøller bedre adgang til erstatning for tab af ejendommens værdi end naboer til eksempelvis gylletanke, mobilmaster og motorveje, har Folketinget bragt sig på kollisionskurs med helt grundlæggende lighedsprincipper. Konsekvensen kan blive sagsanlæg fra adskillige danskere, der føler sig diskriminerede af den positive særbehandling af vindmøllenaboer. Det vurderer juraeksperter. Talsmænd for bevægelser mod Metro, motorveje og gylletanke vejrer morgenluft og kræver at blive ligestillet med naboer til vindmøller. Det skriver Berlingske Tidende. Baggrunden er den erstatningsordning, som alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten har vedtaget som et element i det seneste energiforlig. Efter ordningen skal ejerne af vindmøller betale erstatning til naboer for tabet af ejendomsværdi helt ned til én procent af ejendomsværdien. "Det er et betænkeligt udspil, som ikke harmonerer med retsområdet i almindelighed. Konsekvenserne er umiddelbart uoverskuelige", siger ekstern lektor ved Aalborg Universitet dr.jur. Orla Friis Jensen, der er ekspert i naboret og erstatningsansvar. Også ekspert i naboret Anders Hessner fra Københavns Universitet er forundret: "I dag må naboer leve med, at et samfund i udvikling påfører nogle gener. Nu suspenderer Folketinget reelt den regel, når det gælder vindmøller og kun vindmøller", siger Anders Hessner, der har udarbejdet et responsum, som når frem til, at en positiv særbehandling af vindmøllenaboer må være i strid med Menneskerettighedskommissionens forbud mod diskrimination. Landsforeningen for Gylleramte er blot en af de foreninger, der nu kræver samme rettigheder som naboer til vindmøller. Talsmand Kurt Madsen har ikke noget imod, at naboer til vindmøller får erstatning. "Vi vil bare gerne have, man behandler folk i det her land ens", siger han. 24. marts 2008 © Steen Ulnits Århus Å løb baglæns - og fiskene døde... Fisk i hundredvis er i den seneste tid døde i Århus Å, fordi vandstanden i Århus Bugt steg med over 1,5 meter og pressede saltvand ind i åløbet. Det er et forholdsvis sjældent fænomen, at åen begynder at løbe "baglæns", oplyser akademiingeniør Henning Hansen, kommunens afdeling for natur og miljø: "Vi skal år tilbage for at finde en tilsvarende situation", siger han. "Natten til søndag viste vores vandføringsmålinger, at der trængte 8.000 liter saltvand per time ind i åløbet helt til det sted, hvor Viby Ringvej krydser åen". Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange fisk der er døde: "Men det er i hundredvis, og vore observationer viser, at det især er arterne skaller og brasen, det er gået ud over. Jeg har ikke set eksempler på døde ørreder, men det kan måske hænge sammen med, at de til forskel fra skaller er mere mobile og er nået at flygte længere op ad løbet mod Brabrand Sø". I går formiddags blev der foretaget flere målinger, bl.a. af iltindholdet i åvandet: Det var normalt igen med en måling af 10 milligram per liter.Vandstanden begyndte dog hurtigt at falde og var snart igen nede på kun 20 cm over daglig vande. "Der går sandsynligvis et par dage, før saltvandet er blevet trængt tilbage i bugten", tilføjer Henning Hansen. Siden skal det vurderes, om der skal foretages en oprensning af de døde fisk: "Det bliver sandsynligvis ikke nødvendigt. En del af de døde fisk ligger på bunden, kan man konstatere, men vil sandsynligvis flyde ud i bugten, når åen får frit løb", siger Henning Hansen. "Desuden kunne jeg konstatere, at mågerne havde et festmåltid ved åudløbet i Århus Havn". 24. marts 2008 © Steen Ulnits - Pløj, for pokker! - Skynd jer at få sat ploven i jeres braklagte jord. Kommer I for sent i gang, så risikerer I, at I ikke må dyrke den! Formanden for LandboSyd, Henrik Enderlein, gentog senere sin advarsel overfor 224 landmænd, der var forsamlet til foreningens generalforsamling på Gråsten Landbrugsskole. Formanden uddybede ved at henvise til Naturbeskyttelseslovens § 3. Loven indebærer, at jord der ligger brak, lige så stille kan vokse ind under paragraffen. Det kan for eksempel være et engareal, der bliver vært for sjælden fauna eller flora. Har jorden først fået status som § 3-jord, kan den ikke længere medregnes i driftsarealet, og der gives ingen erstatning. Enderleins advarsel gælder hovedparten af de 7000 hektar jord på medlemmernes cirka 700 ejendomme, de indtil sidste år var tvunget til at braklægge. Sidste år besluttede EU en midlertidig ophævelse af pligten til at braklægge ti procent af landbrugsjorden. Årsagen er, at fødevarelagrene er så godt som tomme, og at der er stigende efterspørgsel på korn og biomasse. 14. marts 2008 © Steen Ulnits Storbønder beholder EU-millionstøtte EU-Kommissionen præsenterede i november 2007 planer om at skære helt op til 45 pct. i støtten til de største landbrug. Dette forslag er siden blevet kritiseret skarpt af lande som Tyskland og Storbritannien, der har mange store landbrug, og EU-Kommissionen har nu endegyldigt opgivet det vidtgående forslag. I stedet arbejder embedsmændene under landbrugskommissær Mariann Fischer Boel videre med mere moderate planer. I det oprindelige forslag ville man reducere støtten henholdsvis 10 pct., 25 pct. og 45 pct. afhængig af, hvor store beløb, den enkelte bedrift modtager. I det nye forslag er princippet om en gradvist stigende beskæring bevaret, men satserne for reduktion er skrumpet til 3 pct., 6 pct. og 9 pct. En landmand, der årligt modtager tre mio. kr. i støtte, ville efter det oprindelige forslag blive ramt af en ekstraordinær beskæring på 600.000 kr. i 2012, men slipper efter det nye forslag med en reduktion på sølle 135.000 kr. - mindre end 5%... Ifølge kilder i Bruxelles skyldes EU-Kommissionens kursskifte en vurdering af, at der ikke kunne samles flertal blandt medlemslandene for at gennemføre vidtgående nedskæringer i støtten til de store brug. Alligevel har man ­ på et lavere niveau ­ fastholdt en vis ekstra beskæring af støtten til storbønderne for at imødekomme den hyppige folkelige kritik af, at godsejere modtager store støttebeløb fra Bruxelles. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten vil den samlede effekt af forslagene være, at dansk landbrug mister 1,3 mia. kr. af den nuværende årlige støtte på 7,3 mia. kr. Dog tilbageføres en del af disse penge til målrettede tiltag i erhvervet.  14. marts 2008 © Steen Ulnits 56 mio. kr. til dansk økologi Dansk økologi skal kendes i hele verden. Det mener fødevareministeren, som nu afsætter 56 mio. kr. til at markedsføre dansk økologi i udlandet. Pengene skal blandt andet bruges i forbindelse med, at Danmark bliver Årets Økologiske land i 2009 og skal være vært ved økologi-messen Biofach i Nürnberg, skriver Politiken. Derudover vil Eva Kjer Hansen investere i produktudvikling, så de danske producenter kan følge med efterspørgslen. "Det er ikke bare i Danmark, at forbrugerne efterspørger økologi. Hvis vi skal fastholde vores position inden for fødevareproduktion, så skal vi kunne leve op til forbrugernes krav," siger Eva Kjer Hansen. 14. marts 2008 © Steen Ulnits Det måtte jo ske: Resistent bakterie kan smitte fra svin til mennesker Hos Statens Serum Institut har man nu påvist, at en Stafylokok-bakterie med kodenavnet ST 398 kan smitte fra svin til mennesker og efterfølgende spredes blandt mennesker. Rammes mennesker, kan infektionen føre til en svær blodforgiftning, lungebetændelse eller knoglebetændelse.  Bakterien betegnes som resistent over for en række almindelige antibiotika, hvilket gør en eventuelt øget udbredelse af bakterien meget problematisk. Det er endnu ikke klarlagt, hvor stor udbredelsen af bakterien er blandt svin - hverken herhjemme eller i de øvrige europæiske lande - men det skal en ny undersøgelsen i 6.000 besætninger søge at klarlægge. Indtil for nylig har bakterien kun været påvist hos svin, hvor den tilsyneladende ikke gør skade. Forskere fra Statens Serum Institut skal nu i gang med at klarlægge, hvor god bakterien er til at sprede sig blandt mennesker, og dernæst fastslå, hvad mennesker kan gøre for at beskytte sige mod bakterien. Det er ikke oplyst om mennesker, der til daglig arbejder med svin, har større risiko for at blive ramt af ST 398. 14. marts 2008 © Steen Ulnits Rotter i Odense Å - Jeg er færdig med at fiske i åer, siger Karl Kjær Madsen, Odense, der blev holdt kunstigt i live i ti dage, efter at hans krop blev inficeret med farlige bakterier fra rotteurin i åvandet. Tre måneder efter sygdommens udbrud stadig er mærket af den. Sygdommen Weils begynder med influenzalignende symptomer, men efter nogle dage svigter nyrer og andre organer. Det skete også for Karl Kjær Madsen. I 10 dage var han med egne ord "fuldstændigt væk." Tal fra Statens Serum Institut viser, at sygdommen har en dødelighed på omkring 15 procent. Årligt registreres der i snit 12 danskere med Weils sygdom. - Det er en voldsom sygdom, som vi ikke var klar over kunne være så farlig i åer, siger Jens Thygesen, miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund. - Sygdommen er meget farlig, men risikoen er begrænset. Alligevel bør man oplyse om, hvad sygdommen er for en størrelse, så man færdes ved åen med omtanke. Det siger afdelingsleder Bent Sommer fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Mortalin i Odense. Rotterne har det godt langs Odenses å-systemer. Flere milde vintre i træk har givet rotterne bedre mulighed for at formere sig, og det er med til at øge risikoen. - Når det har regnet kraftigt, vil rotteurin og druknede rotter skylle ud i åer og tilløb. På den måde inficeres vandet med de farlige bakterier, fortsætter Bent Sommer. - Vi ved, at rotter er meget farlige, så hvis man ser rotterne, bør man tænke sig om, før man begiver sig ud i åen, advarer Bent Sommer. Overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, Court Pedersen, forklarer, at sygdommen er farlig, men at man ikke behøver at være bange for at være ved åen. - Risikoen for at blive smittet er meget lille, men arbejder eller færdes man meget i åen, bør man tage sine forholdsregler og dække huden til. Der er mange bakterier i åer fra rotter, og man kan være uheldig at komme i kontakt med vand, som indeholder bakterierne, forklarer han. - Det er fint, hvis lystfiskere, kajakroere og andre, som måtte befinde sig i risikozonerne, er opmærksomme og eventuelt sørger for, at hænderne er beskyttede, slutter Court Pedersen. 7. marts 2008 © Steen Ulnits Biler i Gudenåen Vi vidste allesammen, at der er laks i Gudenåen. Helt nyt var det imidlertid, at der nu også er biler... En 17-årig mand fra Århus kunne nemlig ikke styre den bil, han havde stjålet - med det resultat, at han, bilen og en kammerat endte ude i Gudenåen. En politivogn bemærkede lidt før klokken tre om natten en mistænkelig bil, der kørte langs åen på Teglværksvej nær Ulstrup. Kort efter blev mistanken bekræftet. De to unge mænd på henholdsvis 17 og 20 år prøvede nemlig at køre fra politiet, men de mistede hurtigt herredømmet over bilen og kørte i åen ved vejen, hvor den endte med bunden i vejret. Politiet kunne derefter nemt trække de berusede unge ud og tage dem med på stationen, hvor de blev afhørt. Den yngste af de to er fra lokalområdet, mens den 20-årige kom fra Kolding-egnen. De bliver nu begge sigtet for adskillige overtrædelser af færdselsloven. 7. marts 2008 © Steen Ulnits Landmænd kan tjene mere på halm Det seneste energiforlig kan blive til en stor økonmisk fordel for både planteavlere og husdyrproducenter. Store kulfyrede kraftværker, som for eksempel Stigsnæsværket og Enstedværket, bliver pålagt at fyre med mere halm. Det vil øge landmændenes indtægter på halm, skriver JydskeVestkysten.. Staten øger samtidig sit tilskud til biogas. Det kan gøre det rentabelt at opføre nye biogasanlæg, som kan sænke landmændenes udgifter til at slippe af med gyllen. "Jeg føler mig helt overbevist om, at energiforliget snart følges op med et tillæg, der sørger for, at flere landmænd vil kunne tilslutte sig biogasanlæggene," siger formand for LandboSyd, Henrik Enderlein, til avisen. "Biogassen bliver først rigtig interessant, når det bliver muligt at levere fibre til anlæggene. Jeg tror på en fritagelse for afgiften på gylleseparering. Det vil indebære, at landmænd, der bor langt fra anlægget, også vil kunne få gavn af det," siger Enderlein. 7. marts 2008 © Steen Ulnits Over 100 nye økologiske landbrug i 2008 En ny prognose fra Dansk Landbrugsrådgivning viser, at de økologiske bedrifter er i fremgang i 2008. I 2008 kommer der 106 nye, økologiske bedrifter med 14.000 hektar jord til. Det viser en ny prognose fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Til sammenligning kom der i 2007 102 nye, økologiske bedrifter og 12.700 hektar jord. Økologichef Søren Nilausen fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i Skejby er meget tilfreds med det resultat: "Dansk Landbrug har forudsagt, at der skal lægges 10-12.000 hektar om til økologisk drift hvert år frem til 2015, hvis produktionen skal følge med den øgede efterspørgsel. De 14.000 hektar, vi får i år, passer fint til den plan og afspejler også, at efterspørgslen har udviklet sig ekstra positivt i det sidste års tid," siger han. Økologichefen så dog gerne, at der kom endnu flere nye økologer. Ifølge prognosen, der er lavet på baggrund af tal fra 25 økologikonsulenter i Dansk Landbrugsrådgivning og Økologisk Landsforening, kommer der 47 nye økologiske malkekvægsbedrifter med godt 6.600 hektar i 2008. Der ventes at komme 60 nye planteavlsbedrifter med godt 2.700 hektar, mens der kommer 20 nye, økologiske, blandede bedrifter med godt 1.100 hektar. 7. marts 2008 © Steen Ulnits Guldfisk, der kan huske En guldfisk har en hukommelse på få sekunder, så hver gang den svømmer forbi den samme sten, er det en helt ny oplevelse. Det har man længe troet. Nu har man imidlertid fundet ud af, at guldfisk kan huske mindst en uge tilbage i tiden. Den nye viden er baseret på undersøgelser lavet af 15-årige Rory Stokes fra Australian Science and Mathmatics School i Adelaide. Den unge mand satte sig for at undersøge fiskenes hukommelse, fordi han havde en mistanke om, at de ikke var så dumme endda. Rory Stokes placerede et lille lys i akvariet, der blinkede hver gang, det var fodringstid. 30 sekunder efter at lyset havde blinket, kastede han mad ned til fiskene. I begyndelsen tog det over et minut fra blinket til alle fiskene havde samlet sig omkring det. Men efter tre uger gik der mindre end fem sekunder. Guldfiskene var altså klar over, at signalet betød fodringstid, længe før maden blev kastet ned til dem. Selv da Rory Stokes fjernede blinklyset i seks dage, kunne guldfiskene huske signalet, når han tændte det igen. Opdagelsen betyder dog ikke, at vi nu skal have dårlig samvittighed og udskifte de små fiskebowler med kæmpeakvarier, siger den norske professor Gøran Nilsson fra Institutt for Molekylær Biovitenskap ved Universitetet i Oslo til Forskning.no.  "De skal selvfølgelig have plads, så de kan røre sig. Men ellers er fiskene glade, når bare de er trygge og får mad". 7. marts 2008 © Steen Ulnits Karper, der kan tælle ...til fire, i hvert fald. Forskere ved Padova Universitet i Italien har ifølge The Guardian nemlig afsløret, at karper kan skelne tallene 1, 2, 3 og 4 fra hinanden - men så heller ikke mere. Karpehunner blev placeret i en stor tank fyldt med aggressive hanner, der straks begyndte at jagte hunnerne. Forskerne vidste, at hunnerne fra naturens side havde en tilbøjelighed til at flygte fra de frådende hanner ved at søge hen til områder med store sandbanker. Ved siden af den store tank placerede man derfor en tank med en eller to sandbanker, en tank med to eller tre sandbanker og en med tre eller fire sandbanker. Så trak man sig tilbage og iagttog fiskene. Det viste sig, at hunnerne kan skelne tankene fra hinanden og konsekvent søger hen mod tanken med flest sandbanker. Det var dog ikke tilfældet, da forskerne viste dem en tank med fire eller fem banker. Forskerne fandt også ud af, at fiskene kunne skelne tanke med sandbanker fra hinanden, hvis forholdet var større end 1:2. Det vil sige, at fiskene søgte mod tanke med 16 banker i stedet for en med otte, men at de ikke kunne skelne mellem tanke med 16 og 12 banker. Af hensyn til danske karpefiskere skal det dog understreges, at der er tale om en helt anden karpeart, end den vi kender herhjemme. Ingen ved, om den også kan tælle! 7. marts 2008 © Steen Ulnits (Sø)stjerne for en aften! Der er kommet nye stjerner på himlen - i hvert fald over Limfjorden. En voksende bestand af søstjerner æder i dag løs af de muslinger, som fiskerne gerne selv vil fange. Limfjordsfiskerne skal derfor have lov til at fiske søstjerner, som kan bruges i dyrefoder. "I dag findes der effektive metoder til at fange søstjernerne på en skånsom måde. Foderindustrien er også meget interesseret i at bruge proteiner fra søstjernerne. Men det er nyt for mange, at bestanden er blevet så stor, og at den kan fiskes kommercielt," siger marinbiolog Lars Erik Holtegaard fra Dansk Skaldyrcenter til P4 Nordjylland. Holtegaard har ledet det netop afsluttede forskningsprojekt om muligt søstjernefiskeri. Hans rapport er i øjeblikket til godkendelse i Direktoratet for Fødevareerhverv og ventes offentliggjort i løbet af få uger. 7. marts 2008 © Steen Ulnits Et liv på kanten... Ifølge Vandmiljøplan III skal landbruget inden 2009 have udlagt 30.000 hektar med dyrkningsfrie randzoner og yderligere 20.000 hektar inden 2015. Men der er langt til målet, mener politikerne, som har beskyldt landbruget for løftebrud. De henviser bl.a. til det seneste statusnotat over Vandmiljøplan III fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. De to forskningsinstitutioner har opgjort størrelsen af de udlagte randzoner til sølle 270 hektar. Dette tal viser dog blot, hvor mange hektar randzoner, der er etableret under en særlig MVJ-ordning med en lav støttesats, som kun ganske få landmænd har fundet det umagen værd at gå ind i. "Udlægning af ekstensive randzoner kan også ske uden støtte, men omfanget heraf er ukendt, og derfor ikke medtaget i denne opgørelse," fremgår det i notatet. To andre instanser er da også nået frem til helt andre resultater: Danmarks Statistik vurderede i 2004 randzonearealet til 17.100 hektar, mens to GfK-spørgeundersøgelser fra 2005 og 2006 konkluderede, at landmændene har etableret op mod 36.100 hektar randzoner. Nu har miljøminister Troels Lund Poulsen lovet, at den nye undersøgelse vil skære igennem talforvirringen. "I denne undersøgelse er der foretaget en kortlægning og opgørelse af randzoner på baggrund af ortofoto og omfattende studier i marken, hvilket giver et prævist billede af randzonearealet," skriver miljøministeren i et brev til Dansk Landbrug. Undersøgelsen har både fødevareminister og miljøminister som afsender og bliver formentlig først offentliggjort engang efter vinterferien. 1. marts 2008 © Steen Ulnits Svensk lystfiskeri ti gange større end erhvervsfiskeriet En ny undersøgelse viser, at svensk lystfiskeri er ti gange større end erhvervsfiskeriet. Svenske Fiskeriverket når i undersøgelsen frem til, at det rekreative fiskeri med stang og line har en samfundsmæssig værdi på 1 milliard svenske kroner - svarende til godt 100 millioner euro. Til sammenligning omsætter det svenske erhvervsfiskeri for blot 75 millioner svenske kroner - 8 millioner euro. Undersøgelsen understøtter den svenske regerings ønske om at reducere fiskekvoter for erhvervsfiskerflåden, så det rekreative fiskeri i stedet kan få glæde af fiskene. Her tænker regeringen specielt på den lukrative fisketurisme. Fisketurismen og det rekreative fiskeri i Sverige har et stort vækstpotentiale, men kun hvis fiskebestandene beskyttes mod et hårdhændet erhvervsfiskeri. Her tænkes specielt på trawlfiskeriet med tunge, bundslæbende redskaber. Der findes ca. 1 million lystfiskere i Sverige, og heraf bruger de 776.000 udelukkende håndredskaber. Disse danner grundlag for omkring 1.300 fiskerirelaterede virksomheder, hvoraf mange - hvis ikke de fleste - er mindre virksomheder beliggende i øde områder. Til sammenligning beskæftiger fiskerflåden blot 1.000 erhvervsfiskere. På denne baggrund ønsker Fiskeriverket at omfordele fiskekvoterne, så det erhvervsmæssige fiskeri fremover får mindre og det rekreative tilsvarende mere. Undersøgelsens forfattere mener ikke, at et rekreativt fiskeri udgør nogen trussel mod eksisterende fiskebestande. De konkluderer også, at hvis EU fremover tildeler Sverige nye fiskekvoter, så skal disse ikke automatisk gå til det erhvervsmæssige fiskeri. Man kunne virkelig ønske sig, at vi i Danmark fik sat tilsvarende tal på - og tanker i gang. En større landsdækkende undersøgelse er dog på vej fra Fødevareministeriet og skal efter alt at dømme sættes i værk næste år. Interesserede kan læse mere om denne problematik i min bog "Fisken, Vandet og Verden". Eller klikke sig ind på Dansk Videncenter for Sportsfiskeri. 1. marts 2008 © Steen Ulnits 10.000 liter gylle løb ud i bæk En gyllevogn kørte for nylig galt og væltede ud på en mark ved Hjortshøj nord for Århus. Det betød, at 10.000 liter gylle flød ud af tanken og endte i den nærtliggende Skæring Bæk. Århus Brandvæsen og Miljøvagten blev tilkaldt for at bekæmpe gylleudslippet, men senere samme eftermiddag kunne beboerne i området konstatere, at der alligevel lå mange døde fisk i bækken. Det oplyser DR Østjylland. Miljøvagten skal nu undersøge, hvor omfattende forureningen er for Skæring Bæk. 1. marts 2008 © Steen Ulnits Økologien breder sig på verdensplan Flere og flere forbrugere verden over vil have økologiske varer, og arealerne med økologiske afgrøder vokser derfor stødt. Overalt i verden omlægger landmænd nu til økologi, og en netop offentliggjort statistik fra International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM) viser, at det samlede areal af økologi i verden nåede 30,4 mio. hektar ved udgangen af 2006. Det er en stigning på 1,8 mio. hektar I forhold til 2005. Europa udgør i den nye statistik 7,4 mio. hektar, hvilket er en stigning på 500.000 hektar i forhold til 2005, og Danmark er i rapporten noteret med beskedne 138.000 hektar. Plantedirektoratet mener dog, at tallet nærmere er 150.000 hektar. Verdens største økologiske land er Australien, hvor økologer opdyrker 12,3 mio. hektar. Nummer to på listen er Kina med blot 2,3 mio. hektar. Verdens samlede økologiske arealer udgør på trods vækst på hele kloden fortsat kun 0,65 procent af verdens samlede landbrugsarealer. Mindre end 1 procent. Der er lang vej igen... 1. marts 2008 © Steen Ulnits Rotter spreder farlige bakterier i åer Rottebestanden i Danmark er vokset i de seneste års milde vintre. En farlig bakterie, der kan kan smitte mennesker med en livsfarlig sygdom, har på denne måde fået ekstra gode vilkår. Det skriver Fyens Stiftstidende. Det drejer sig om sygdommen Weils, der kan smitte mennesker, som kommer i kontakt med for eksempel åvand forurenet med rotteurin. Sygdommen begynder med influenzalignende symptomer, men efter nogle dage svigter nyrer og andre organer. For 63-årige Karl Kjær Madsen fra Odense blev det en meget ubehagelig oplevelse, der var tæt på at slå ham ihjel. Han blev smittet under en fisketur i et mindre tilløb til Odense Å. Tal fra Statens Serum Institut viser, at sygdommen har en dødelighed på omkring 15 procent. Årligt registreres der i snit 12 danskere med Weils sygdom. 1. marts 2008 © Steen Ulnits - Drop laksefiskeriet i Norge? Den norske laks har virkelig brug for en pause, så bestanden kan komme op igen. Det siger fagfolk, efter at 2007 bød på det magreste udbytte i 100 år. 189.997 laks blev hevet op af norske elve i 2007. Det er rigtig dårligt og det laveste antal, man har registreret siden begyndelsen af 1900-tallet. Det fortæller Finn Erlend Ødegaard, som til daglig er leder af Norske Lakseelver, til norske Aftenposten. Han mener, at fangsten af den norske laks nu må begrænses i de kommende år, og det både i fjord og elv. Laksen bør have en meget lang pause, og de mennesker, som lever af laksefangst, må have en økonomisk kompensation. Hvert år strømmer i titusindvis af sportsfiskere fra hele verden til de norske elve. De lægger mange penge i den norske økonomi - sandsynligvis et 3-cifret millionbeløb. Det er denne indtægt, som nu står på spil. 22. februar 2008 © Steen Ulnits Myndighederne: - Spis truede fiskearter! Både Greenpeace og Verdensnaturfonden opfordrer forbrugerne til at lade være med at spise torsk, tun og laks fra Atlanterhavet, da disse fiskearter er tæt ved at uddø pga. overfiskning.  Alligevel får fiskene 'Spis Mest'-mærket af Forbrugerstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Tager danskerne myndighedernes råd til sig, risikerer vi helt at udrydde de stærkt truede fiskearter.  - Det er ikke for sjov, at vi opfordrer folk til ikke at spise de fisk. Det er for eksempel umuligt at få en bæredygtig torsk. Bestandene er udsat for rovfiskeri, og det truer dem på længere sigt. Forbrugerne har samtidig ikke en chance for at skelne mellem bæredygtige og ikke bæredygtige fisk i kølediskene, siger programleder Espen Tind Nordberg fra Verdensnaturfonden.  Selv om 'Spis Mest'-kampagnen skal få danskerne til at spise sundere, mener både Greenpeace og Verdensnaturfonden, at myndighederne bør tænke bæredygtighed ind i deres kampagner.  - Det er dybt problematisk. Myndighederne bør ikke opfordre folk til at spise mere af de truede fisk. Når de peger på specifikke fisk og giver dem 'Spis Mest'-mærket, bør de også tænke bæredygtighed ind. Det er jo ikke nyt for myndighederne, at bestandene af nogle fisk er truet, fortæller havbiolog Hanne Kærgaard Lyng Winther fra Greenpeace. Hos Fødevarestyrelsen mener man ikke, at det er deres ansvar at tænke på bæredygtighed og økologi.  - Når vi giver ernæringsmærket til et produkt, forholder vi os ikke til økologi, eller til hvordan bestanden af en art klarer sig. Vi kigger kun på indholdet af relevante næringsstoffer, siger ernæringsmedarbejder Puk Holm.  - Er det ikke lidt for enøjet i en tid med store klima- og miljømæssige forandringer? - Vi skriver ikke, at folk kun skal spise de her ting. Vi opfordrer dem også til at spise varieret, fortæller hun. "Goddag mand økseskaft" kunne man vist kalde det svar... 22. februar 2008 © Steen Ulnits 25 pct. af Nordpolen smeltet på bare ét år I løbet af det seneste år er omkring en fjerdedel af ismassen i Nordpolen forsvundet. Det vurderer seniorforsker Rasmus Tonboe hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. "Vi har netop analyseret nye satellitbilleder af isen, der viser, at der er omkring 25 pct. mindre is, end der var for et år siden. Det er helt vildt", konstaterer Rasmus Tonboe. Han forklarer den dramatiske afsmeltning med to forhold:  "Dels er temperaturen i området steget, dels har der været ændrede strømforhold, som har ført store mængder is væk fra Arktis. Der er ingen tvivl om, at isen smelter, men ingen har turdet forudse, at det ville ske så hurtigt, som det vi nu ser", lyder det fra Rasmus Tonboe. Hidtil har de mest dramatiske forudsigelser spået om, at Nordpolen kan være helt isfri om sommeren engang mellem 2040 og 2060. Hvis den nuværende afsmeltning viser sig ikke at være en tilfældig variation af klimaet, men skyldes den globale opvarmning, kan det gå endnu hurtigere. "Så vil der ikke gå 40 år, før Arktis er isfri. Så vil det jo ikke stoppe", mener professor Eigil Kaas fra Københavns Universitet. Professor Ola Johannessen fra Nansen Instituttet i Bergen mener, at det vil få dramatiske konsekvenser for klimaet på hele kloden, hvis det arktiske ocean bliver isfrit. "Det vil få store konsekvenser for vejret på Grønland og på resten af kloden. Det vil ændre hele det globale klima, hvis vi får et nyt, isfrit verdenshav", mener Ola Johannessen, der er én af de forskere, som har fulgt udviklingen i den arktiske is tættest. 22. februar 2008 © Steen Ulnits Ørnerekord i Danmark igen i år Godt 500 fuglekiggere var for nylig ude at tælle de store rovfugle, og de registrerede 156 havørne og syv kongeørne. Det er rekord i nyere tid, oplyser Lennart Pedersen, der er leder af Projekt Ørn under Dansk Ornitologisk Forening (DOF). - Særlig i den østlige del af Danmark er der mange ørne, der efterhånden er så tillidsfulde, at man kan komme dem forholdsvis nær og tydeligt se, hvor imponerende og kraftfulde de er, siger Lennart Pedersen. Især området omkring Maribosøerne på Lolland er blevet en ørnemagnet. Her så ørnetællerne hele 21 havørne, der sad samlet på et begrænset areal på Dornæs i Søndersø. I det hele taget er Lolland og Falster landets vigtigste egn for havørnen, som er Nordeuropas største rovfugl. Tællingen gav 46 havørne på Sydhavsøerne. Også set med fiskerøjne er dette yderst positivt. Havørnen har jo vist sig at holde meget af skarver , som er et letfanget fødeemne i vore dages Danmark. 22. februar 2008 © Steen Ulnits 500 tons gylle havnede i bæk Af ukendte årsager løb omkring 500 ton gylle for nylig ud af tanken på en gård i Gadbjerg nordvest for Vejle. Ifølge det lokale politi havnede en del af gyllen i en nærliggende bæk, mens det lykkedes at få samlet resten op. Miljøvagten blev tilkaldt for at undersøge skaderne på miljøet. Uheldet blev opdaget lidt før klokken fem om morgenen. Politiet vidste på det tidspunkt ikke, hvordan gyllen kunne slippe ud af tanken. Seneste nyt er, at bækkens ørredbestand ved et mirakel slap med skrækken. Forhåbentlig slipper den uopmærksomme landmand ikke med så lidt... 16. februar 2008 © Steen Ulnits Ny rekord i medicinforbrug hos havbrug Året 2006 blev et trist rekordår for dambrugenes anvendelse af medicin og hjælpestoffer. I 2006 blev der således anvendt 73 % mere medicin end i 2005 - bl.a. på grund af højere vandtemperaturer. Det samlede forbrug lå i 2006 på 4180 kg - mod 2406 kg året før. De værste syndere var havbrugene, som anvendte 287 mg medicin pr. kg produceret fisk, mens ferskvandsdambrugene kunne nøjes med 64 mg/kg produceret fisk. Med andre ord anvendte havbrugene 2711 kg, mens ferskvandsbrugene anvendte 1469 kg.  Hvis man sammenligner med landbrugets anvendelse af antibiotika i svineproduktionen, så er den anvendte mængde antibiotika hos svinebrugerne opgjort til 46,7 mg pr. kg svin - altså mindre end anvendelsen i ferskvandsbrug og markant mindre end anvendelsen i havbrug.  Samlet set anvendte landbruget i 2006 godt 90 tons antibiotika til produktionen af 2 mill kg svinekød.  16. februar 2008 © Steen Ulnits Ny rekord i indtjening hos dambrug Det er ikke så ringe endda at være dambruger. Det viser de nyeste tal for dambrugssektoren fra 2006. Selv om antallet af akvakulturanlæg, dambrug, havbrug og ålefarme er faldet lidt, så er produktionen og indtægterne steget. I forhold til 2005 er antallet af traditionelle ferskvandsdambrug i 2006 faldet til under 300 (i 2007 var antallet nede omkring 250), mens antallet af recirkulerede anlæg er steget en smule. Antallet af havbrug er stort set uændret i 2006 i forhold til 2005. På de tilbageværende anlæg produceredes i 2006 lidt under 40.000 tons, hvilket er et par tusinde tons mindre end i 2005. Derimod er priserne steget så meget på produktet, at erhvervet samlet set og på trods af færre producerede tons har haft en rekordstor indtjening på knap 800 mio. kr. i 2006 - mod lige godt 750 mio. kr. i 2005. Det er primært de recirkulerede anlæg, der trækker de samlede indtægter op i rekordhøjden. Selv om de recirkulerede anlæg udgør mindre end 15 % af det samlede antal ferskvandsdambrug, så tegner de sig for omkring 25 % af indtægterne.  Det er glædeligt, al den stund man kan minimere forureningen fra recirkulerede anlæg - modsat de åbne dambrug og havbrug, hvor det er langt sværere. 16. februar 2008 © Steen Ulnits Danmarks Naturfredningsforening søger ny direktør Danmarks Naturfredningsforenings (DN) direktør Gunver Bennekou fratræder sin stilling ved udgangen af juli 2008. Gunver Bennekou (61) har været direktør i Danmarks Naturfredningsforening i godt syv år, siden november 2000. Gunver Bennekou er cand. scient i biologi. Hun var indtil 2000 kontorchef i Miljøsttyrelsens Pesticidkontor. Siden da har foreningens behov i følge DN-præsident Ella Maria Bischopp-Larsen gradvist ændret sig, og derfor leder DN nu efter en ny direktør med en anden profil. "Det er blevet klart, at der er brug for en anden slags indsats. Vi har oplevet adskillige år med stærkt øget pres på natur og miljø. Det kræver en langt mere offensiv strategi," siger Ella Maria Bischopp-Larsen. Hun mener, at der "mere end nogensinde er brug for, at nogen taler naturens sag." "Regeringens ambitioner på natur og miljøområdet bliver mest ved kønne ord. Og kommunerne magter endnu ikke deres nye, stærkt forøgede ansvar og opgaver for natur og miljø, de har overtaget fra amterne", siger DN-præsidenten. 16. februar 2008 © Steen Ulnits Vestre Landsret: Svinefarm i landsby må gerne lugte... En landmand fra Ajstrup slipper for at betale erstatning og skære ned i sin besætning. Vestre Landsret har nemlig afvist et krav fra en gruppe naboer. Landmanden fra Ajstrup omlagde i 1999 sit kvægbrug til svinebrug, og han producerer omkring 4500 slagtesvin om året. Derfor har tre naboer, som bor mellem 50 og 120 meter fra svinestalden, krævet en erstatning på 1,150 mio. kr. for værditab og en begrænsning i antallet af svin. Men de har nu tabt sagen i Vestre Landsret, som også har frifundet Århus Kommune og Miljøstyrelsen for fejl i sagen. Landsretten medgiver naboerne, at der er begået en række fejl i det administrative system, men at de ikke har haft betydning for det endelige resultat. Både gården og husene ligger i landzone, og derfor må naboerne regne med, at en gård kan skifte fra kvægbrug til svinebrug. Samlet set skal naboerne betale 354.000 kr. i sagsomkostninger. Og landmanden sviner videre... 16. februar 2008 © Steen Ulnits 20 millioner til åleforskning Som en direkte udløber af Galathea-ekspeditionen tildeler EU nu Danmarks Fiskeriundersøgelser og forskere i syv andre lande 20 mio. kr. til løsningen af ålens gåde. - Hvorfor forsvinder ålen fra fjorde, søer og vandløb? - Hvorfor er bestanden gået tilbage med over 90 procent? I EU mener man, at det er så vigtigt at få ålens gåde opklaret, da den er så truet, at den er kommet på EU's liste over stærkt truede dyrearter. Derfor har man nu tildelt Danmarks Fiskeriundersøgelser og en gruppe samarbejdende åleforskere fra syv andre europæiske lande 2,7 mio. euro til et større projekt, der bl.a. går ud på at mærke 400 voksne ål. Målet med den elektroniske mærkning er at følge ålene på deres færd frem mod det formodede gydeområde i Sargassohavet - hvor de synes at forsvinde sporløst.  Projektet med mærkningen skal ledes af den danske seniorforsker Kim Aarestrup fra Danmarks Fiskeri-undersøgelser ved Danmarks Tekniske Universitet. Ålens tilbagegang er meget markant og betegnes som katastrofal. For hver 1.000 glasål, der voksede sig store fra larvestadiet og for 30 år siden fandt vej tilbage til de europæiske vandløb, søer og fjorde, er der i dag kun tale om 10.  8. februar 2008 © Steen Ulnits - Torsken i fremgang? Efter mange års tilbagegang er udviklingen vendt for torskebestanden i Nordsøen og Skagerrak. Derfor har EU og Norge besluttet at øge den danske kvote i norsk farvand med 11%. Rødspættekvoten i Nordsøen forbliver uændret, mens kvoten for mørksej forøges med 10% i Nordsøen. Rødspættekvoten i Kattegat/Skagerrak forøges med 10%. Sildekvoten bliver derimod kraftigt beskåret med 41% i Nordsøen og 25% i Skagerrak/Kattegat.  For så vidt angår de større kvoter til torsk og rødspætte bliver der færre havdage at fange dem i. Antallet af havdage beskæres med 10% for de fisker, der fisker med traditionelle redskaber, mens der ikke sker begrænsninger i antallet af havdage for de fiskere, der vælger at fiske med selektive redskaber. I EU's egne farvande sker der reduktion i kvoterne for torsk i Kattegat med 25 %, mens tunge i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat reduceres med 15 %. Kvoterne for fladfisk reduceres med 10 % i Nordsøen. 8. februar 2008 © Steen Ulnits Evaluering af 20 års biomanipulation Indsatsen gennem de sidste 20 år for at genoprette en god vandkvalitet i omkring 80 danske søer gennem såkaldt "sørestaurering" eller "biomanipulation" gennemgås nu i en ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.  En af de almindeligste og billigste metoder har været opfiskning af de fredfisk, der æder de algespisende krebsdyr og dermed gør vandet uklart. Metoden er anvendt i omkring 50 søer, i mange af dem med gode resultater. Langtidsvirkningen af opfiskning er dog usikker, viser rapporten. I de fleste tilfælde er det muligt at forbedre en søs vandkvalitet via en restaurering. Men næringsstofindholdet er stadigvæk helt centralt for søers vandkvalitet, og restaureringsindgreb kan ikke ses som alternativ til at begrænse belastningen udefra med kvælstof og fosfor - i hvert fald ikke, hvis der skal opnås varige effekter.  I sørestaureringen er anvendt en række forskellige metoder og for adskillige søer kombinationer af flere af disse. For langt de fleste søer, nemlig omkring 60, har opfiskning af fredfisk som brasen og skalle samt udsætning af rovfisk som gedde været taget i brug. Andre metoder har været iltning af bundvandet, tilsætning af aluminium og fjernelse af sediment fra bunden, men disse er alle kun benyttet i få søer og flere af dem kun inden for de seneste år. Derfor er det endnu vanskeligt at konkludere noget generelt om effektiviteten af  dem.  Læs mere på http://www.dmu.dk/Nyheder/ny2sorestaurering.htm  8. februar 2008 © Steen Ulnits Snart slut med udsætninger i Vejle Å Det hedengangne og nu opløste Vejle Amts havde store ambitioner med hensyn til at få fjernet opstemninger og få forbedret vandløbskvaliteten i amtets vandløb. Dette kombineret med Vejle Sportsfiskerforenings mangeårige dygtige arbejde med bestandsophjælpning og udlægning af gydegrus medfører nu, at 2008 bliver det sidste år, hvor der vil blive foretaget ørredudsætninger i Vejle Å.  DFUs fiskeundersøgelser i forbindelse med en ny udsætningsplan dokumenterer, at der ikke længere er et udsætningsbehov i å systemet, idet den naturlige ørredproduktion ligger på et tilfredsstillende niveau. Vejle Sportsfiskerforening har sat fisk ud i åen siden 1952. 8. februar 2008 © Steen Ulnits Randers Byråd: Tangeværket skal væk! Randers Byråd anbefaler nu, at Tangeværket skal lukkes ned, skriver Randers Amtsavis . Anbefalingen kommer i anledning af arbejdet med idefasen til implementering af vandplanerne.  Berner Nielsen (S) fra Randers Byråd udtaler til Randers Amtsavis, at han glæder sig over oplægget til idéfasen fra tidligere Miljøminister Connie Hedegaard, og hæfter sig ved, at der i oplægget står, at vandløb skal føres tilbage til tidligere forløb, og at spærringer skal væk.  - Det kan kun betyde, at Tangeværket skal væk, siger han. Der bakkes også op fra de borgerlige partier, heriblandt Venstre:  - Tangeværket skal væk, udtaler Anders Bach Nielsen (V) til Randers Amtsavis.  Inden år 2009 skal kommunerne fremlægge de endelige vandplaner for Miljøministeriet, og derefter vil man vurdere om Tangeværket kan fortsætte driften. Tangeværket fik i efteråret 2007 forlænget koncessionen med 3 år frem til 2010. Derefter er der givet tilladelse til en yderligere driftperiode på 3 år, der meget vel kan blive den endelige afvikling af værket.  Vil du læse mere om fiskemulighederne i Gudenåen, så klik ind på www.angling-eastjutland.dk 8. februar 2008 © Steen Ulnits - Comeback til muslingeskraberne? Det omstridte muslingefiskeri i Limfjorden kan være på vej mod nye gyldne tider. Limfjordsrådet med de 18 kommuner omkring Limfjorden som medlemmer anbefaler i en ny henvendelse til Miljøministeriet, at man øger fiskeriet, Nyere forskning viser nemlig, at det kan reducere forureningen. På den baggrund tror Limfjordsrådets formand, den konservative Poul Roesen fra Morsø Kommune, på en stor og vigtig fremtid for den udskældte muslingebranche: - Traditionelt har muslingefiskeriet været lagt for had. Men nu ved vi, at vi kan fjerne fosfor og kvælstof ved at fiske flere muslinger. Jeg tror, at muslingefiskerne vil blive elsket for at de blev her, fordi de kan hjælpe os med at få en god fjord tilbage, siger Poul Roesen til P4 Nordjylland. En fiskeriforsker finder det fuldt fortjent, at Limfjordskommunerne nu kommer muslingefiskerne i møde og er parate til at arbejde for en udvidelse af fiskeriet, hvis bestandene kan klare det. - Muslingefiskeriet i Limfjorden er det eneste, jeg kender, hvor fiskerne på eget initiativ har halveret deres kvoter. De har også været med til at udvikle nye metoder og gjort deres fiskeri mere skånsomt og bæredygtigt, siger seniorrådgiver Per Dolmer fra DTU Avka. Han bekræfter, at ny forskning kan bruges som miljørigtigt argument for at udvide muslinge-fiskeri og opdræt til nye områder, fordi det fjerner fosfor og kvælstof fra fjorden. Hans personlige anbefaling er dog, at fiskeriet i de nuværende områder først optimeres. Idéen om øget muslingefiskeri møder modstand hos muslingefiskeriets traditionelle modstandere. - Vi vil hellere have det reduceret, så man undgår de voldsomme skader på fjordbunden. Det vil Limfjorden have bedst af, siger Svend Skriver Dahl, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Vesthimmerland Vest. Samme melding kommer fra Thyge Steffensen, kredsformand for Friluftsrådet i Himmerland og Aalborg. - Vi mener, at muslingeskrabning er til ulempe for den miljøforbedring, vi allesammen går og håber på i Limfjorden, siger han. Der fanges årligt omkring 70.000 tons muslinger og 850 tons østers i Limfjorden. 8. februar 2008 © Steen Ulnits Forurening af Karup Å Der har gennem flere måneder været forurening af Karup Å ved den såkaldte "Karup Stenen". Karup Å Sammenslutningen (KÅS) har konstateret, at Kartoffelmelsfabrikken det meste af vinteren har en vandkanon kørende ved Høgild Mose. Resultatet af udspredningen af frugtvand viser sig nu ved udløbet af den bæk, der kommer fra området, hvor vandkanonen står. Resultatet er blevet lammehaler nedstrøms udløbet på en strækning på 200 - 300 meter og kraftig skumdannelse i perioder. På denne strækning af åen må det formodes, at gydesuccesen for havørrederne har været meget lille på grund af kraftige iltsvind. Store mængder organisk materiale og næringssalte i frugtvandet er sandsynligvis også endt i Skive Fjord - til skade for fisk og andet dyreliv i fjorden. Der har tidligere været problemer med forurening fra samme vandkanon. Ved elektrofiskeri i 2005 var der en kraftig udledning af frugtvand fra bækken til Karup Å. Hele åen var dækket af et 10 cm tykt lag skum flere hundrede meter nedstrøms udløbet. KÅS vil snarest anmelde forureningen til Viborg Kommune, så de effektivt kan få sat en stopper for flere tilfælde af forglemmelser mm. fra vandkanonen. 30. januar 2008 © Steen Ulnits Penge til Karup Å Overskuddet fra sidste års fiskekonkurrence i Karup Å blev 86.000 kroner. Konkurrencen blev igen en stor succes takket være de trofaste sponsorer, annoncører, lodsejerne langs Karup Å, naboer til Trevad Ørredpark samt den store skare af trofaste deltagere. Overskuddet går til opdræt af havørred til udsætning i Karup Å. Overskuddet fra fiskekonkurrencen er af stor betydning for havørrederne i Danmarks havørred å nr. 1 ­ Karup Å. En titel, som ikke er kommet af sig selv, men gennem lystfiskernes og lodsejernes utrættelige arbejde med at ophjælpe bestanden af havørreder. I de kommende år vil det være vandplejearbejdet, der bliver satset mere og mere på. Det er nødvendigt, hvis åen skal være selvforsynende med en god og naturlig selvproducerende bestand af havørreder, som miljøplanerne fra det offentlige forskriver, skal være udført inden udgangen af 2014. Det er Karup Å Sammenslutningens mål at være med helt fremme i forreste linje for, sammen med de 5 vandløbs kommuner langs Karup Å; Viborg, Herning, Ikast Brande, Holstebro og Skive Kommuner, at sikre og medvirke til den forsatte miljømæssige fremgang, der er at spore i vandløbet. Karup Å rummer et potentiale som verdens bedste havørred vand. Noget som kan blive til stor glæde for hele regionen. Den tidligere verdensrekord for stangfanget havørred stammer fra Karup Å, en imponerende fisk på 110 cm og 14.4 kg, fanget i 1939. Vandkvaliteten er i Karup Å i dag bedre end nogensinde. Men i store dele af vandløbet mangler der stadig velfungerende passageforhold for fiskene, og der mangler mange steder de rigtige bundforhold i form af grus, som er af allerstørst nødvendighed for, at havørreden kan lægge deres æg og dermed reproducerer bestanden uden kunstig hjælp. Konkurrencen i 2008 finder sted i dagene 15. til 17. august. 30. januar 2008 © Steen Ulnits Stormøde med minister om Vadehavet Landbruget bliver ikke pålagt restriktioner som følge af udpegningen af Vadehavet som ny nationalpark. Mere klart og tydeligt kunne miljøminister Troels Lund Poulsen næppe have udtrykt det, da landbruget for nylig var til borgermøde i Ribe om nationalparken. Der mødte 500 frem, og de lod sig ikke formilde af ministerens positive udtalelser. Måske fordi han samtidig sagde, at området også er udlagt som Natura 2000 område, Hvad der måtte ske af indgreb i den forbindelse, når EU's Vandrammedirektiv skal udmøntes i 2015, kommer ikke nationalparken ved. Han understregede også, at beslutningen ikke står til at ændre. Den er truffet bredt af de politiske partier i folketinget, og det bliver samme kreds, som i givet fald skal være enig, hvis der skal ske ændringer. Det sikrer en kontinuitet - også hvis regeringen skiftes ud og miljøministeren får et andet navn. Grundlaget for udpegningen er kommunernes indstilling, og dermed mente Troels Lund Poulsen, at der er sikret lokal opbakning. Han anførte endvidere, at lokalbefolkningens krav er imødekommet i kraft af, at protester i Darum-marsken er blevet hørt, og dette område er undtaget. "Det er vigtigt med en lokal forankring," sagde Troels Lund Poulsen og appellerede til dialog og aktiv medvirken. 30. januar 2008 © Steen Ulnits EU: Biobrændstoffer et tveægget sværd EU har nuanceret sit syn på biobrændstoffer: Nu er det ikke længere helt problemfrit at satse på at få biobenzin til at udgøre 5,75 procent af brændstoffet inden 2010. Hidtil har EU kun haft jubelord til overs for biobenzin, men nu nuancerer EU's miljøkommissær Stavros Dimas holdningen. I et interview til BBC sagde han for nylig, at biobrændstoffer kan være skadeligt for både miljø, klima og mennesker, skriver Politiken. "Vi har set, at de miljømæssige og de sociale problemer, som biobrændstoffer giver, er større, end vi troede, de var. Så vi må træde meget varsomt," sagde han. Stavros Dimas henviser til, at produktionen af biobrændsel som eksempelvis palmeolie fra indonesiske regnskovsområder ikke foregår på en bæredygtig måde, og at biobrændstofferne presser efterspørgslen på fødevarer og dermed priserne op. Det går især ud over verdens fattigste. Kommissionen vil derfor sidst i januar fremlægge en række kriterier for bæredygtigheden af biobrændstoffer. Danmarks klima- og energiminister Connie Hedegaard er helt enig i, at biobrændstofferne skal være økonomisk og miljømæssigt forsvarlige: "Det nytter ikke noget at løse ét problem for derigennem at skabe nogle andre," siger hun. 24. januar 2008 © Steen Ulnits Fugle på træk - skarven væk BirdLife International, en naturorganisation med 120 partnere over hele verden, herunder Dansk Ornitologisk Forening (DOF), har udarbejdet et klimaatlas for de europæiske fuglearter. Klimaatlasset "A Climatic Atlas of European Breeding Birds", der har været seks år undervejs, er udarbejdet af Durham University i Storbritannien i samarbejde med BirdLife International. Udgangspunktet er en kortlægning af Europas fuglearter i 1980'erne, som med de forventede klimaændringer er fremskrevet med 100 år. »Et unikt, videnskabeligt bud på de udfordringer, vi og naturen står over for allerede med de kendte klimaændringer,« siger DOF's formand Christian Hjorth om værket. Hvis klimaforskernes forventninger om nedbørsforhold og temperaturstigning (sat til 3 grader på 100 år) holder stik, vil fuglenes mulige levesteder som helhed forskubbes mere end 500 km mod nordøst. Dermed vil 30-40 arter næsten forsvinde eller blive helt udryddet i Danmark, mange af dem karakteristiske fugle fra strandområderne. Bl.a. skarven, som efter en totalfredning i 1980 nu har over 11 pct. af den europæiske ynglebestand i Danmark. Til gengæld kommer nye ind sydfra. Hærfugl og slangeørn, som tidligere har ynglet i Danmark, får mulighed for at være her igen, og silkehejre, dværghejre og nathejre kan vi også se mere til, efterhånden som klimaændringerne skubber deres yngleområder nordpå. Biolog i DOF Henning Heldbjerg understreger, at atlasset kun tager udgangspunkt i klimaforandringerne. »De medfører, at fuglenes udbredelsesområder generelt vil rykke mod nordøst. Men deres udbredelse kan begrænses af andre ting. Det rette klima er ikke nok, hvis naturtyperne ikke passer, eller hvis fuglene ikke evner at flytte sig, eller deres fødeemner ikke er til stede,« siger Henning Heldbjerg. »Flere spættearter vil også få bedre betingelser. F.eks. rykker mellemflagspætten allerede nu nordpå. Den har ynglet i Danmark tidligere, men den er knyttet til gammel egeskov, som vi ikke har så meget af. Og så hjælper det ikke, at klimaet er rigtigt. Nogle fugle er generalister, som kan klare sig i flere forskellige naturtyper. Andre er specialister, som stiller større krav til fødekilder eller naturtyper. De kan få svært ved at tilpasse sig i nye områder. Ofte er de sjældne i forvejen,« siger Henning Heldbjerg. Arter, der nu er i fremgang, ventes at forsvinde som ynglefugle, men kan stadig komme på træk. Foruden grågås er det f.eks. havørn og trane. Andre fugle bliver erstattet af nærtbeslægtede arter, når de forsvinder. F.eks. erstattes nattergalen af sin fætter sydlig nattergal, og træløber erstattes af korttået træløber. 24. januar 2008 © Steen Ulnits Gylle løb ind i dambrug For nylig opdagede ejeren af Dambruget Vidkær at Vidkær åens vand både lugtede og lignede mælk. Men det viste sig at være gylle, fortæller man fra Dambruget Vidkær til Nordjyske Medier. Tilledningen af vand fra åen til dambruget blev hurtigt lukket, og det lokale beredskab arbejder på at finde kilden til gylleudslippet. Pudsigt, at én forurener er nødt til at klage over forurening fra en anden... 16. januar 2008 © Steen Ulnits Nyt skænderi om nationalpark i Vadehavet Formand for styregruppe anklager nu landbrug, jægere og flere andre for at komme med forkerte oplysninger om nationalpark-projekt. Nervekrigen om vadehavsområdets eventuelle fremtid som dansk nationalpark er dermed gået ind i en ny fase. I et nyt brev til miljøminister Troels Lund Poulsen anklager formanden for styregruppen for pilotprojektet nu landbruget og 18 andre organisationer for at bringe urigtige oplysninger til torvs i deres protest-udtalelse mod planerne. "Som formand for styregruppen for pilotprojektet ser jeg mig nødsaget til at gøre opmærksom på, at nogle af oplysningerne i interesseorganisationernes udtalelse desværre ikke er i overensstemmelse med virkeligheden," skriver Jens Andresen, der også er medlem af Tønder Kommunes Kommunalbestyrelse. Han dementerer blandt andet, at der i styregruppen var flertal imod en løsning, der omfatter marskarealer på fastlandet. "Flertallet i styregruppen anbefalede derimod en model 2, der inddrager marskarealer på fastlandet," skriver Jens Andresen. Han understreger desuden, at "alle fire kommunalbestyrelser i vadehavsområdet meget varmt går ind for vadehavet som nationalpark." "Og alle fire anbefaler den model, der inddrager marskarealer," slutter han. 16. januar 2008 © Steen Ulnits Minister kaldt i samråd om miljøgodkendelse Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, husdyrloven sikrer miljøet tilstrækkeligt. Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har kaldt miljøminister Troels Lund Poulsen i samråd om den nye husdyrlov om miljøgodkendelser af husdyrbrug. Samrådet er åbent og finder sted idag, onsdag den 16. januar 2008 . Ministeren skal svare på, om han stadig mener, husdyrloven beskytter miljøet tilstrækkeligt, efter at Danmarks Naturfredningsforening har gennemgået 22 kommunale miljøgodkendelser og ud fra gennemgangen hævder, at loven svækker miljøbeskyttelsen. Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Dan Jørgensen, fik kort før jul et svar fra Europa-Kommissionen, som slår fast, at danske myndigheder, såsom kommunerne, har pligt til at tilsidesætte national lovgivning, hvis den strider imod EU's direktiver. Med andre ord: Kommunerne har ifølge kommissionen pligt til at administrere miljøgodkendelser af husdyrbrug strammere end husdyrloven, hvis de ikke mener, den danske lovgivning er nok til at sikre overholdelse af EU's habitat- og vandrammedirektiver. Trist blot, at der skal en græsrodsorganisation som DN til at påpege disse miljømæssige forsyndelser... 16. januar 2008 © Steen Ulnits Lille Vildmose atter hjemsted for stort vildt Lille Vildmose i Nordjylland er Danmarks suverænt største højmose og samtidig en af Europas vigtigste. Den er rammen om Danmarkshistoriens hidtil største fredningssag, som netop er afgjort: Hele Lille Vildmose skal føres tilbage til sin oprindelige tilstand. Det har kostet 15 års forhandlinger at nå så vidt - og 58 millioner kroner i erstatning til de involverede lodsejere. Aage V. Jensens Fonde, som ejer 6.000 af de i alt 7.646 hektar - lader sin del af erstatningen gå tlbage til området - blandt andet som finansiering af et stort nyt formidlingscenter i Lille Vildmose. Fredningen betyder, at eksisterende nåleskkov fjernes og erstattes med oprindelig løvskov, hvilket igen betyder større græsningsareler.Dette betyder videre, at der fremover vil være levemuligheder for ellers uddødt storvildt som vildsvin og elge - i tilgift til den stærke kronvildtbestand, som allerede findes her. Det er også tænkeligt, at bæveren genindføres, når først tørveskæringen ophører. 11. januar 2008 © Steen Ulnits Svært miljøår for kommunerne De nye kommuner har landet over ikke rigtig vidst, hvilket ben de skulle stå på i 2007. Miljøarbejdet er helt enkelt gået i stå mange steder - dels fordi man ikke helt har haft styr på den nye lovgivning - dels fordi amternes tidligere miljømedarbejdere nu er spredt for alle vinde og med dem også deres viden om og kendskab til miljøspørgsmål. - Situationen må uundgåeligt have haft konsekvenser for tilsyn og håndhævelse af naturbeskyttelsesområder og vandløb, lyder det fra Hanne Christensen, der er markedsdirektør for miljøområdet hos konsulentfirmaet Rambøl, der tidligere udførte mange tilsyns- og planlægningsopgaver for amter og kommuner. Men altså ikke i 2007. Også landbruget klager. Ikke over det manglende tilsyn, som de sikkert sagtens kan undvære. Men over den langsomme sagsbehandling ved miljøgodkendelse af omlægninger og udvidelser af produktionen. Således har det knebet gevaldigt at få godkendelser i hus af nye gyllesepareringsanlæg, som vil være til gavn for miljøet,og det er alle parter naturligvis utilfredse med. Også i Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man utilfredse. EU vil ganske vist sikre vandmiljøet med habitat- og vandrammedirektiverne. Men EU interesserer sig ikke for eksempelvis skæmmende byggerier i det åbne landskab - et problem, som er stort og voksende i et lille land som Danmark, der er ramt af fremgang. Og så ønsker DN, at de nye kommuner også bliver målt på miljøet: - Regeringen går rask væk ind og detailstyrer den offentlige service i kommunerne, pisa-undersøgelser osv. Men på miljøområdet henviser regeringen altid til det kommunale selvstyre, lyder det fra DN, der frygter for fremtiden: - Den store lakmusprøve bliver alle de nye lokalplaner: Når der skal bygges et erhvervsområde, bliver der så taget hensyn til natur og miljø. Eller er erhvervsudvikling fortsat det vigtigste for kommunerne? Der bliver for alvor brug for græsrodsorganisationer som DN og DSF i årene fremover. 11. januar 2008 © Steen Ulnits Dyr naturplan fra Randers Kommune Et sundt miljø koster penge - det må den nye Randers Kommune sande. Staten har nemlig bedt landets kommuner om deres bud på, hvad og hvor de vil gøre noget aktivt for miljøet. Randers Kommune har meldt tilbage med en række tiltag, man imidlertid har svært ved at sætte konkrete priser på. Og uden hjælp fra staten går det da slet ikke. Det koster at gensno og fritlægge regulerede eller rørlagte bække. De næste fire år skal der således bruges 18 millioner kroner om året alene til at skille regnvand og spildevand fra hinanden i separate rørledninger. Hertil kommer så projekter med genopretning af naturen ved Fussingø Sø og fjernelse af opstemninger ved Råsted Bæk, Kousted Å, Øster Tørslev Å og Får Bæk. Rørlagte strækninger af Tjærby Bæk, Bjerge Bæk, Asferg Mose og Øster Kondrup Bæk skal fritlægges, og strækningen af Brusgard Ådal fra udløbet i Alling Å og til Hald Sø skal genslynges. Altsammen projekter, der vil være til stor gavn for miljøet - og koste borgerne mange miljøkroner. Vil du vide mere om fiskemulighederne i dette spændende område, så klik ind på www.angling-eastjutland.dk 11. januar 2008 © Steen Ulnits Odderen nu også på Fyn Et ældre ægtepar på Fyn fik op mod jul sidste år noget af en overraskelse. En mørk aften påkørte de nemlig et dyr, som siden viste sig at være en vaskeægte odder - den første af slagsen på Fyn i mere end 30 år. Trist naturligvis, at det meterlange dyr skulle lide trafikdøden. Men godt, at der nu igen er oddere på Fyn. Fundet ses som resultat af den målrettede kampagne, som Skov- og Naturstyrelsen har kørt siden 1980'erne, hvor odderen var på randen af total udryddelse herhjemme. Dengeng skønnede man, at der højst var 200 eksemplarer tilbage af det sky dyr herhjemme. I dag har flere haft mulighed for at iagttage odderen, når den svømmer omkring, og ofte støder man på friske spor langs å, sø og fjord. Mit eget seneste møde med odderen fandt dog sted i Irland, hvor jeg og flere af mine rejsefæller - tidligere kursister - havde lejlighed til at se en odder svømme omkring langs kysten. Højdepunktet var, da den gik i land - med en stor og friskfanget krabbe i kæften! 11. januar 2008 © Steen Ulnits Fra juletræ til fjordfaskine Der er rift om juletræerne i Randers - efter jul, vel at mærke. Hvert år bruger Randers Materielgård nemlig 16.000 træer til fremstilling af nye faskiner til Randers Fjord. Enhver, der har sejlet på fjorden, ved, at den over kilometerlange strækninger er kantet med faskiner. Deres formål er at stabilisere bredderne mod bølger fra de mange hundrede skibe, der hvert år sejler ind og ud gennem den lange og smalle fjord. 27 km fjordbred drejer det sig om, og Randers vil derfor gerne have alle de brugte juletræer, som kan opdrives: "Den store vinder bliver miljøet, når vi kan spare mange timers drift af store skovmaskiner og lastbiler. Samtidig får vi mulighed for at lave faskinerne tæt på udskibningsstedet ved havnens arbejdsbåd og sparer dermed yderligere transport af de færdige faskiner", lyder det fra Randers Materielgård. 10. januar 2008 © Steen Ulnits Kviksølv i fisk fra Gudenåen Foreningen Danske Fluefiskere sendte i november 2007 en aborre, fanget i Gudenåen, til analyse hos firmaet EUROFIN. Her målte man et indhold af kviksølv på 250 mikrogram pr. kilo. Det er fem gange så meget som i den fisk, der kan købes hos fiskehandleren. Derfor anbefaler foreningen nu at overveje et totalt forbud mod salg og spisning af rovfisk fra Gudenåens vandsystem, der også omfatter Randers fjord. Forbuddet bør omfatte ål, gedde, sandart, skrubbe og aborre, mener foreningen, som også fraråder gravide og børn under 14 år at spise disse fisk. Fritids- og lystfiskere bør nøjes med at spise fisk fanget i området mere end en gang om ugen. Kviksølv findes naturligt i små mængder, men stammer især fra industriens produktion. Det hober sig op i alle fødekædens led, indtil det bliver spist af mennesker. Det er samtidig et af de farligste stoffer, der kendes. Da det er et grundstof, kan mennesker kun komme af med det ved at udskille det fra kroppen.  De danske myndigheder måler ikke indholdet af tungmetaller som kviksølv i ferskvandsfisk. Det gør de i Sverige, hvor man længe har haft fokus på problemet. Her findes også et seriøst overvågningsprogram. Især fostre er udsat for forgiftning fra kviksølv, da deres evne til at udskille stoffet er meget ringe. I Japan ramtes Minamata bugten i 1950`erne af kviksølvsforgiftning. Årene efter fødtes hundredvis af svært hjerneskadede børn. Fra Færøerne kendes tilsvarende eksempler på børn med ringere indlæringsevne - efter forhøjet indtagelse af kviksølv fra fisk og havpattedyr. Den dag i dag erhvervsfiskes der på Randers Fjord, hvorfra især aborrer eksporteres til Sydeuropa. Vil du vide mere om fiskemulighederne i Randers Fjord og Gudenåen, så klik ind på www.angling-eastjutland.dk 10. januar 2008 © Steen Ulnits Skrappere miljøkrav til landmænd ved Mariager Fjord Mariagerfjord Kommune skruer nu bissen på over for landbruget for at sikre vandmiljøet i Mariager Fjord. Den borgerlige blok og landbruget raser ikke overraskende over afgørelsen. Det er konsekvensen, efter at Mariagerfjord Byråd for nylig vedtog en skærpet miljølinje for at skåne den sårbare Mariager Fjord for yderligere næringsstoffer fra landbruget, der ved fjorddøden i 1997 stod for op mod 80% af forureningen med næringssalte..  Afgørelsen i byrådet var snævert. Et flertal på 15 - bestående af Socialdemokratiet, de radikale og SF - støtter den hårdere kurs. Et snævert mindretal på 14 - Venstre, de konservative og DF - stemte imod. Modstanderne mener, at kommunen blot skal holde sig til standardkravene, som de er opstillet i en ny lov om husdyrbrug. Det skriver Nordjyske.dk.  Venstre peger på, at afgørelsen vil sætte alt landbrug omkring Mariager Fjord i stå. Men tilhængerne tror, at det er nødvendigt at skærpe indsatsen, hvis ikke Mariager Fjord skal gå til i iltsvind, som det før er sket.  Byrådets afgørelse ventes at blive indbragt for Miljøklagenævn. Utroligt, at de samme landmænd, der i sin tid forårsagede fjorddøden, stadig er totalt ligeglade med det sårbare vandmiljø i den snævre og dybe fjord. Venstre ved du i sandhed, hvor du har. De vil hellere have svin i staldene end fisk i fjorden... Vil du vide mere om fiskemulighederne i den smukke Mariager Fjord, så klik ind på www.angling-eastjutland.dk 10. januar 2008 © Steen Ulnits Nye fredningsbælter på Sjælland Med henblik på at gøre fredningsbælterne ved åmundinger på Sjælland tidssvarende, er der foretaget en gennemgang af vandløbene rundt om Sjælland. Gennemgangen er udarbejdet i samarbejde med de tidligere fem sjællandske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, som foretager undersøgelser af ørredbestanden i vandløbene, og Fiskeridirektoratet, som varetager kontrollen af fredningsbælterne.  Behovet for fredningsbælter er bl.a. vurderet ud fra kendskab til, om der er en ørredbestand i vandløbet - enten naturlig eller udsat. I nogle tilfælde er der andre fiskearter, som har behov for en beskyttet zone omkring åmundinger, herunder på Sydsjælland, der har vandløb med en bestand af brakvandsaborrer. Det betyder, at der foreslås nye fredningsbælter ved vandløb, hvor der er etableret en ørredbestand, og tilsvarende foreslås fredningsbælter ophævet, hvor der ikke er beskyttelseshensyn til vandrefisk. Med den nye bekendtgørelse om fredningsbælter ved en del af Sjællands vandløb sker der samtidig en forenkling af regelsættet, idet bestemmelserne fra fire eksisterende bekendtgørelser samt fra en vedtægt samles i denne bekendtgørelse. Undtaget herfra er bekendtgørelsen om regulering af fiskeriet i Isefjorden mv. (bekendtgørelse nr. 18 af 13. januar 1998 om regulering af fiskeriet i Isefjorden, Tempelkrogen, Holbæk Fjord og Tuse Å), idet der allerede er udarbejdet specifikke regler for dette område. Fiskeridirektoratet er opmærksom på, at mange fiskere efterhånden råder over en GPS navigator. Direktoratet henleder i den forbindelse opmærksomheden på bilag 10, hvor fredningsbælterne ved de enkelte vandløb er angivet som en position i WGS 84. Det betyder, at man vil kunne indtaste positionen for fredningsbæltet i GPS-måleren og hermed lettere kunne orientere sig om det pågældende fredningsbælte.  Fiskeridirektoratet kan samtidig oplyse, at direktoratet i øjeblikket arbejder på, at man via direktoratets hjemmeside kan finde netbaserede oplysninger og kort over fredningsbælter ved åernes udløb i saltvand for hele landet. Fiskeridirektoratet forventer, at denne nye service vil være etableret i starten af 2008, og det er bestemt på høje tid. Alt for længe har vi haft helt grundløse fredningsbælter ved udmundingen af vandløb, som aldrig har haft eller får en ørredbestand, der skal beskyttes. 9. januar 2008 © Steen Ulnits Ny netportal med naturplaner En ny netportal skal give landmænd mulighed for at se, hvordan landbrugsejendomme kan udvikles og samtidig bevare eller sågar fremme naturen. Bag portalen står Direktoratet for FødevareErhverv, som vil vise eksempler på spændende naturplaner for landbrugsbedrifter over hele landet. Den nye portal hedder "Erfaringsportal for naturplaner". Den bygger på erfaringer fra 13 demonstrationsprojekter om naturplaner, som er afsluttet i 2006 og 2007. Projekterne er nu gjort tilgængelige på nettet i håb om, at konsulenter og landmænd vil lade sig inspirere. Intereserede kan klikke på dette link for at se nærmere på den nye netportal. 9. januar 2008 © Steen Ulnits Styr på flydelaget - i Sønderjylland Svine- og minkavlerere i det sønderjyske har styr på flydelagene i deres gyllebeholdere. Det viser den seneste kontrol, som Sønderborg Kommune har foretaget. Kommunen har besøgt 83 landbrugsejendomme, og det var kun nødvendigt at give en enkelt indskærpelse på grund af manglende flydelag. Det skriver DR Syd.  Af de 83 undersøgte ejendomme har kommunen bedt om at se 32 landmænds logbøger. Gruppeleder i Landbrugsgruppen i Sønderborg Kommune Tina Callesen forklarer, at de landmænd, som har vist logbøger, er blevet frikendt. Der mangler dog svar fra 14 landmænd, som kan risikere en indskærpelse. 1. februar 2003 blev der indført en skærpet kontrol med flydelag i gylletanke, som ikke har fast overdækning. Det indebærer bl.a. en egenkontrolordning, hvor der for hver gyllebeholder uden fast overdækning skal føres logbog. Flydelaget er meget vigtigt, da det hindrer fordampning af ammoniak fra gylletanken - ammoniak, der ellers havner i først atmosfæren og siden vandmiljøet. 9. januar 2008 © Steen Ulnits "Kongernes Nordsjælland" bliver mindre Fem nordsjællandske borgmestre besluttede for nylig at indsende et revideret og formindsket forslag til nationalpark "Kongernes Nordsjælland" - nu baseret på frivillighed og statsejede arealer. Det oplyser borgmester Jannich Petersen (V), fra Gribskov Kommune. De politiske forhandlinger om hvilke nye områder, der skal følge Thy som danske nationalparker, starter i næste uge. Derfor kan de nordsjællandske kommuner Gribskov, Helsingør, Hillerød, Fredensborg og Halsnæs ikke nå at få det nye forslag vedtaget i de respektive byråd inden da. Og derfor vil Gribskov Kommune i løbet af nogle dage udarbejde et "administrativt forslag" til ny afgrænsning af det nordsjællandske nationalparkforslag. Forslaget, som altså i første omgang ikke er politisk vedtaget, skal efter planen fremsendes på vegne af alle fem kommuner. Før det skibes af, vil Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening, blive inviteret til at kommentere forslaget. Efter det nye forslag skal nationalpark "Kongernes Nordsjælland" i første omgang koncentreres om statsejede arealer og frivillig deltagelse. Derfor er Herdis Dam umiddelbart positiv: "Det lyder rigtig dejligt og jeg tror helt sikkert, vi vil kunne bakke op om sådan et projekt," siger Herdis Dam. Selvom det nye, nordsjællandske forslag ikke kan nå at få byrådenes grønne stempel, før politikerne på Christiansborg skal vurdere det, håber Jannich Petersen, at det vil være nok til at realisere de nordsjællandske forhåbninger om en nationalpark. "Alle kommunerne er positive overfor at få en nationalpark i vores område. Dét hovedsigte må være det vigtigste for politikerne i første omgang," siger borgmesteren fra Gribskov Kommune. Gribskov Kommune er den af de nordsjællandske kommuner, der har mest jord og flest lodsejere i nationalparkprojektet. Dette vækker mindelser om dengang, da Mols Bjerge første gang blev nævnt som kommende dansk nationalpark - med halvøen Helgenæs som naturligt inkluderet område. Da stejlede lokale svinebønder, og Venstre fik hurtigt forslaget om en nationalpark "Mols Bjerge" reduceret til det i forvejen fredede område, som staten allerede ejede - skænket af skibsreder Mærsk Mckinney Møller og frue. På den måde er de nye nationalparker jo ikke andet end et spil for galleriet. Noget, der ikke koster regeringen en øre - eller kostbare stemmer fra landbruget... 9. januar 2008 © Steen Ulnits Verdenshavene kan stige fire-fem meter For 5-10 år siden troede ingen seriøse forskere, at isen på Grønland kunne smelte så hurtigt, som det sker i dag. Nu begynder man at se samme udvikling i det vestlige Antarktis, siger forskningsleder Jens Hesselbjerg fra klimacentret ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.  »Vi ser en parallel udvikling på Antarktis. Og hvis blot den is, der ligger på Den Antarktiske Halvø, ryger ud i havet, kan vi få en vandstandsstigning på fire-fem meter. Antarktis er jokeren i hele den globale opvarmning,« mener Hesselbjerg. Han understreger dog, at det næppe vil ske på denne side af år 2100. Professor Dorte Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, mener tilsvarende, at FN's Klimapanel, IPCC, har undervurderet effekten den smeltende is i de fire rapporter, panelet har udsendt i år. »Isen reagerer meget hurtigere på klimaskiftet, end vi troede muligt. Da mange af tallene i IPCC-rapporterne er fra 2004 og 2005, er effekterne undervurderet. Jeg tror, at vi allerede i dette århundrede vil se en vandsstandsstigning på 70 cm.« Ifølge Dorte Dahl-Jensen var en del af isen på Antarktis smeltet under den seneste mellemistid, da det var to grader varmere end i dag.  »Dengang stod verdenshavene fem meter højere. En-to meter kom fra smeltet is på Grønland, en-to meter fra Antarktis. Man kan ikke afvise, at noget lignende vil ske igen.« IPCC skønner, at temperaturen frem til 2100 vil stige med 1,8-4,0 grader. Vandstanden i havene ventes tilsvarende at stige 20-60 cm. Isen på kloden smelter nu så hurtigt, at verdenshavene efter 2100 kan have kurs mod en stigning på 4-5 meter. 6. januar 2008 © Steen Ulnits Nytårstalen Endnu et år er gået, og det kalder på en nytårstale - om man så er dronning af et helt kongerige eller blot webmaster på sin egen lille hjemmeside! 2007 blev året, hvor vi fejrede vort kystfluekursus nummer 25 på Samsø Højskole. Siden år 2000 har flere end 300 håbefulde fluefiskere in spe tilbragt en uge på den smukke ø midt i det danske rige. Mange har lært at kaste en flue, og nogle har fanget deres første havørred på en flue, de selv har bundet. Jubilæet blev naturligvis fejret på behørig vis - med først en rejse til Mexico, hvor min hjælpelærer Preben og jeg fik set vor bagline mange gange, når hidsige bonefish opdagede deres fejltagelse og stak af i lange udløb. Og dernæst ture til Irland, hvor tidligere kursister kastede deres fluer efter sølvskinnende havbars i de stærke tidevandsstrømme på Den Grønne Ø. Vi gentager succesen i 2008 - med flere ture til disse spændende destinationer, hvoraf specielt Irland har sat varige spor. Her føler man sig som dansker specielt velkommen - trods det faktum, at det var os, der for omkring 1.000 år siden gik i land her og plyndrede løs. Læs mere herom under "Rejser" og se fotokavalkade fra årets ture til Den Grønne Ø. Vi udvider i 2008 også kursusaktiviteten med kurser i åfluefiskeri på Vestjyllands Højskole. Læs mere herom under "Kurser". For mit eget vedkommende holdt rejseriet ikke op her. Først på sommeren - Afrikas vinter - tilbragte jeg et par spændende uger i selskab med den skarptandede tigerfish i Namibia. Jeg havde fanget tigerfish tidligere, men det ultimative fluefiskeri efter disse fantastiske fisk havde jeg endnu til gode. Jeg fik mine lyster styret i 2007 - med en 7 kg's som største tigerfish på fluen. Se fotokavalkade fra Namibia under "Rejser". 2007 blev også året, hvor klimaet for alvor kaldte - hvor selv vor minimalstatsminister så lyset, fyrede Bjørn Lomborg, nedlagde hans Institut for Miljøvurdering og i stedet underkastede sig Al Gore, der i 2007 modtog Nobelprisen for sin mangeårige indsats for miljøet. Man må sno sig, sagde ålen, og vor minimalstatsminister stemmer om nogen altid på det stærkeste parti. Connie "Pretty Face" Hedegaard, der brændte for meget for miljøet, blev kørt ud på et sidespor og gjort til ny klimaminister, som kan være galeonsfigur for den kommende miljøkonference i København. Her kan hun kæmpe for sin sag, uden at det går ud over Venstres kernevælgere herhjemme - landbruget. Dem tilgodeså minimalstatsministeren med en helt ny miljøminster fra sit eget parti, nemlig Troels "Traktortræf" Lund Poulsen, hvis største fritidsinteresse er - at køre traktor! Det skal nok blive godt for miljøet at sætte en landbrugsinteresseret og traktorkørende Venstremand til at vogte det. Heldigvis har vi EU til at blokere for misrøgten, når og hvis den bliver for ekstrem. Det skal nok hjælpe noget, for vor minimalstatsminister er jo også på udkig efter en toppost i EU... EU har allerede inden årsskiftet været på banen og meldt ud, at Venstrestyret i Svendborg har været alt for lempeligt med at tillade en lokal landmand at udvide svineproduktionen ved det truede Sydfynske Øhav. Endnu engang er det dokumenteret, at man i Venstre er bedøvende ligeglade med det danske miljø. Her tæller kun indtjeningen. I det hele taget har miljøet ikke haft godt af kommunesammenlægningerne. Med amternes nedlæggelse er det jo nu kommunerne, der fremover skal stå for miljøtilsyn og miljøgodkendelser. Det går langsomt med de sidste, og det klager landbruget forståeligt nok over. Kommunerne magter ikke at forvalte miljøet forsvarligt eller til tiden. Strukturreformen ser desværre ud til at rumme præcis de farer for miljøet, som er blevet spået. Års akkumuleret miljøkompetence er spredt for alle vinde med amternes nedlæggelse. Ser man tilbage på året, der gik, så har der været megen fokus på døde danskere. Her tænkes specielt på de danske soldater, som er døde på mission i Afghanistan og Irak - på frivillige eventyrere, som ikke altid har været klar over det ellers så velkendte faktum, at man kan dø i en krig. At fjenden naturligt nok svarer igen, når den bliver skudt på. Det kommer tilsyneladende bag på såvel medier som udsendte soldater og deres sørgende slægtninge. Der har ikke været nær så megen fokus på de mange gange flere danskere, som i samme tidsrum ufrivilligt er afgået ved døden - som har stået på venteliste til behandling for akutte og livstruende sygdomme, men som desværre ikke kom til i tide. Disse ufrivillige ventelistepatienter glemmer medierne til fordel for de langt mere dramatiske historier om frivillige unge soldater, der har meldt sig til nye eventyr i fremmede lande. Og det er næppe fair. Fair er det i hvert fald ikke, at vi i et rigt land som Danmark har råd til at drage i krig på den anden side af kloden - med eller uden FN-mandat - når vi ikke engang har råd eller vilje til at behandle vore egne syge. Det er for dårligt, og det er minimalstatens indtog, vi her er vidne til - på kanten af et nyt år. Alle læsere af www.ulnits.dk ønskes et Godt Nytår - trods alt! 31. december 2007 © Steen Ulnits