Aktuelt
1. kvartal 2007
Tilskud til etablering af nye
vådområder
Siden 2003 er der i Danmark skabt
655 nye vådområder med en samlet vandflade på
65 hektar. Dette skyldes en ordning, hvor en del af jagttegnsmidlerne
går som tilskud til etablering af nye vådområder.
Der er visse krav, som skal være
opfyldt, før man kan søge Skov- og Naturstyrelsen
om penge. Dels må det aktuelle område ikke i forvejen
være omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, der omhandler
naturlige vådområder såsom moser, eksisterende
vandhuller og ferske enge. Og dels ydes der ikke tilskud til
oprensning af allerede eksisterende vandhuller. Endelig skal
det færdige vådområde have en vandflade på
mindst 600 m2 - typisk 20 gange 30 meter.
Kan projektet leve op til disse
krav, kan man typisk regne med at få mellem 8.000 og 12.000
krober i tilskud fra jagttegnsmidlerne.
Nærmere oplysninger på
www.skovognatur.dk/Service/Tilskud/Vandhuller
23. marts 2007
© Steen Ulnits
Gylle-sigtet medhjælper
nægter hærværk
Efter det store gylleudslip i
Sønderjylland blev en landbrugsmedhjælper sigtet,
men han nægter at have noget med sagen at gøre.
Den 44-årige landbrugsmedhjælper,
der er sigtet for overtrædelse af miljøloven ved
at have lukket omkring en million liter gylle ud fra en tank
på Hørløkkegaard ved Vojens i Sønderjylland,
står nu frem.
"Jeg vil ikke finde mig
i blive hængt ud for noget, jeg ikke har gjort. Og hvis
sigtelsen bliver frafaldet, bliver jeg ikke mindre aggressiv," siger landbrugsmedhjælperen, Henning
Carstensen til JydskeVestkysten.
Det er heller ikke nogen hemmelighed,
at han fører en sag mod sin tidligere arbejdsgiver, landmanden
Klaus Staugaard, som han mener, skylder ham mellem 130.000 og
140.000 kroner i løn.
"Så vil det da
være fuldstændig tåbeligt af mig at begynde
på sådan noget,"
siger Henning Carstensen.
Det var fra en gylletank på
Klaus Staugaards gård på Hørløkkevej,
at den store mængde gylle torsdag blev lukket ud. Staugaard
bekræfter, at han har et økonomisk udestående
med Carstensen.
23. marts 2007
© Steen Ulnits
1.000 ton gylle sluppet ud i sønderjyske
ørredvandløb
Omkring 1.000 ton gylle er natten
til torsdag den 8. marts løbet ud i Elkjær Bæk
syd for Skrydstrup ved Vojens. Udslippet skete fra Klaus Staugaards
gård på Hørløkkevej. Herfra er gyllen
løbet ud i Nørre Å, ligesom der er sket udslip
til Gram Å-systemet. Begge er velkendte i fluefiskerkredse,
hvor man nu frygter for den kommende sæsons klækninger
af majfluer og fangster af bækørred og stalling.
Gyllen stammer fra en svinefarm,
og udslippet blev opdaget kl. 06.00. Siden har mandskab fra Bredskabet
været i gang med at pumpe de mange ton gylle op fra vandløbene
i området. Gylleudslippet svarer til en mio. liter og udgør
en enorm miljømæssig risiko og kan i værste
fald udløse et stort erstatningskrav til landmanden, som
efter sigende er dybt berørt af situationen.
Tidligt anså man en defekt
gyllepumpe som årsag til udslippet, men det afkræftede
politiet i løbet af formiddagen - efter teknikere havde
undersøgt pumpen.
23. marts 2007
© Steen Ulnits
Århus Å:
- Sluse mod global opvarmning?
Århus Å skal opdæmmes,
udstyres med sluser og en pumpestation. Forslaget kommer efter
store problemer med oversvømmelser.
Hele den nedre del af Århus
Å blev tidligt i marts ramt af oversvømmelser. De
store vandmængder kommer fra tø- og regnvejret i
sidste uge. Da der samtidig var høj vandstand i Århus-bugten,
blev vandet 'stemmet op i åen, der gik over sine bredder.
Århus har tidligere kun
set oversvømmelser af den karakter to gange hvert århundrede,
men det er sket flere gange de senere år, og den globale
opvarmning vil sandsynligvis medføre, at det sker endnu
oftere i fremtiden. Det skriver Århus Stiftstidende.
Derfor har rådmand for
teknik og miløområdet, Peter Thyssen (R), nu foreslået,
at der bygges dæmninger og en sluse med tilhørende
pumpestation nær Århus Ås udløb i Århus
Havn. Han har bedt sine embedsmænd undersøge, om
projektet kan indbygges i den sidste del af projektet med at
få fritlagt Århus Å.
Digerne omkring den nyetablerede
Egå Engsø er allerede nu ved at blive forstærket.
Først i marts blev søen ramt af et mindre digebrud
- med masser af vand på veje og enge.
23. marts 2007
© Steen Ulnits
Indlandsisen smelter ikke - forhåbentlig
da...
Gentagne gange er vi blevet advaret
om, hvad der vil ske, hvis indlandsisen på Grønland
og isen over Arktis smelter. Senest har Al Gore i sin Oscar-belønnede
film "An inconvenient truth" ("En ubekvem sandhed")
vist, hvor meget verdenshavene vil stige, hvis al isen på
Grønland og Arktis eller Antarktis smelter.
Men så galt kommer det
næppe til at gå de første mange tusinde år,
lyder det nu beroligende fra en af Danmarks førende iskerneforskere,
Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet ved
Københavns Universitet. Han deltog for nylig i åbningen
af Det Internationale Polarår i København.
"Vi ved, at indlandsisen
på Grønland også lå der i den seneste
mellemistid. Det betyder, at al isen på Grønland
ikke vil smelte, og at vandet i verdenshavene derfor ikke vil
stige med seks meter, hvis vi får en verden, der er fem
grader varmere end i dag",
sagde Jørgen Peder Steffensen til Morgenavisen Jyllands-Posten.
I den seneste mellemistid var
temperaturen på Jorden noget højere end i dag. Samtidig
stod vandet i verdenshavene tre-fire meter højere, end
de gør i dag.
"Men da der dengang fortsat
var is på Grønland, skal vi til Antarktis for at
finde noget af forklaringen på den højere vandstand", fortæller Jørgen Peder
Steffensen til Jyllands-Posten. "Der er ingen tvivl om,
at havet vil stå højere i en varmere verden. Måske
vil vandet stige tre-fire meter over de næste 3.000 år,
men så er det noget, vi sagtens kan håndtere. Det
svarer til en millimeter pr. år, og det er mindre, end
man i dag oplever mange steder i verden, hvor jordoverfladen
konstant ændrer sig som følge af, at isen forsvandt
efter den seneste istid for omkring 11.000 år siden".
Så bare tag det roligt.
Efter os kommer syndfloden...
10. marts 2007
© Steen Ulnits
Varmeste og vådeste vinter
i vejrhistorien
Ifølge kalenderen begynder
vinteren med demember og slutter med februar. Og den netop forgangne
vinter blev den varmeste og vådeste, siden DMI begyndte
målingerne for 135 år siden.
Den gennemsnitlige temperatur
for december, januar og februar havnede på 4,7°C, hvilket
er 0,2° over den tidligere rekord fra vinteren 1988-1989.
Grundstenen til varmerekorden blev især lagt i december,
der endte med et snit på imponerende 7,0°C og slog
den tidligere rekord fra 1934 med næsten to grader.
I tilgift til den nye varmerekord
får vi også en ny nedbørsrekord. Vinteren
har nemlig heller ikke været vådere i de sidste 135
år. Den
samlede vinternedbør nåede 310 millimeter og passerede
dermed den gamle rekord på 273 millimeter fra 1994-1995,
oplyser DMI
Disse to vinterrekorder er de
seneste i en lang række nye danske vejrrekorder, der begyndte
med en juli, som blev både den varmeste og solrigeste -
og endte altså med en december, der blev den varmeste i
mands minde - og en vinter, der både blev den varmeste
og vådeste nogensinde målt!
Selv de største klimaskeptikere
erkender nu, at der nok er noget om "global varming"
og menneskeskabt drivhuseffekt.
10. marts 2007
© Steen Ulnits
Postkort til miljøministeren
Som svar på miljøminister
Connie Hedegaards nu berømte postkort til kommunerne,
der fremover skal stå for miljøtilsynet, skrev Socialdemokratiets
miljøpolitiske ordfører Torben Hansen et åbent
postkort til ministeren.
Heri opfordrede han kommunerne
til at sende miljøministeren et postkort, hvor de takkede
for opfordingen til at passe godt på miljøet - og
hvor de samtidig bad miljøministeren sørge for,
at der nu også blev afsat penge til det ædle formål.
Dette i erkendelse af, at mange nye kommuner vil have endog meget
svært ved at løfte den nys pålagte miljøbyrde.
Torben Hansen foreslår
konkret, at kommunerne beder miljøministeren om følgende:
- 20% af den årlige landbrugsstøtte
går direkte til natur, miljø og udvikling af landdistrikterne.
Hvorfor give penge til et landbrug, hvis aktiviteter er den største
enkeltbelastning af den danske natur?
- Flere og bedre beskyttede naturområder
i Danmark, som desværre ligger på en sølle
20. plads blandt EU's 25 medlemslande, hvad angår gennemførelsen
af Natura 2000 netværket. Pinligt.
- Konkretisering af målsætningen
om at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Ord
kan ikke gøre det. Handling skal der til. - Men hvad agter
regeringen konkret at gøre?
- Øget indsats over for
såvel overfladevand som grundvand, der slet ikke lever
op til målsætningerne.
- Naturovervågningen i Danmark
skal gælde for hele landet og ikke kun vore EU forpligtelser.
Torben Hansen slutter sit åbne
postkort til miljøministeren med følgende advarsel:
"Ellers vil postkortet
for mange af arternes vedkommende være noget af det sidste,
vi ser og hører til dem i den danske natur. Det vil gøre
landet meget fattigere."
5. marts 2007
© Steen Ulnits
Postkort fra miljøministeren
I forbindelse med amternes nedlæggelse
og de nye regioners tilkomst sendte miljøminister Connie
Hedegaard ved årsskiftet et smukt og sirligt postkort ud
til de nye kommuner, der fremover skal stå for miljøtilsynet
og miljøbeskyttelsen.
Hver kommune fik sit eget dyr
eller plante at tage specielt vare på - heriblandt mange
eksotiske og udryddelsestruede arter. Grøn kølleguldsmed,
rød glente, guldpirol, hedehøg og brushane var
blandt miljøministerens udvalgte arter, som der skal passes
ekstra godt på.
Umiddelbart en god idé,
men ved nærmere eftersyn et tiltag uden megen reel substans.
Der kan nemlig ikke gøres ret meget for miljøet,
uden at det også koster penge. Og der fulgte ingen penge
med postkortet - kun en opfordring til at passe godt på
miljøet...
5. marts 2007
© Steen Ulnits
Startskud på storstilet
genopretning af ådale, vandløb og søer
Miljøminister Connie Hedegaard
offentliggjorde den 9. februar de første naturgenopretningsprojekter,
som led i den særlige vand- og naturindsats under miljømilliarden.
Projekterne vil koncentrere sig om 11 geografiske indsatsområder.
De første projekter vil nu gå i gang især
i Limfjordsområdet, Gudenådalen ved Randers og Odense
Å-systemet. Hertil kommer en række mindre projekter
i Syd- og Vestjylland. Allerede i 2007 bruges der 226 mio. af
miljømilliarden på naturgenopretning.
"I et rigt samfund som
det danske har vi en forpligtelse over for de kommende generationer
til et værne om naturen. Nu giver vi naturen et massivt
løft i især vådområder, ådale,
vandløb og søer. Det er en genopretningsindsats,
der kommer oven i alt det andet, vi i forvejen gør på
naturområdet. De nye store naturprojekter vil være
til gavn for vandmiljøet, flora og fauna - og ikke mindst
for lokalbefolkningen i form af nye muligheder for friluftsliv
og oplevelser" , siger
miljøminister Connie Hedegaard.
I løbet af 2007 vil der
blive iværksat flere naturgenopretningsprojekter, og inden
udgangen af 2009 er målet, at der er iværksat projekter
i alle 11 geografiske indsatsområder. Ud af miljømilliarden
vil de 558 mio. kroner i 2007-09 gå til en særlig
vand- og naturindsats, som indebærer en lang række
store naturgenopretningsprojekter fordelt på 11 indsatsområder
landet over.
Miljøministeren har offentliggjort
de kriterier, som lægges til grund for prioriteringen af
vand- og naturindsatsens projekter. Der vil blive fokus på
naturgenopretning bl.a. af vådområder f.eks. ådale,
vandløb, søer, våde enge, strandenge m.v.,
og indsatsen skal både bidrage til at sikre danskerne flere
muligheder for aktivt at nyde naturen og gennemføre EU's
direktiver om naturbeskyttelse.
Samtidig indleder miljøministeren
nu en bred folkelig dialog om indsatsen. I løbet af årets
første halvdel vil ministeren deltage i en række
regionale borgermøder om natursyn, naturpolitik og vand-
og naturindsatsen. Skov- og Naturstyrelsen vil sideløbende
indlede drøftelser om indsatsen i det enkelte indsatsområde
med lokale kommuner, erhvervsorganisationer, grønne organisationer
og repræsentanter for det organiserede friluftsliv.
"Sidste år havde
vi en bred debat om natursyn, bl.a. som optakt til den naturpolitiske
redegørelse, som jeg afgav til Folketinget i oktober.
Jeg glæder mig meget til at fortsætte dialogen ved
en række møder udover landet og denne gang med et
meget konkret og praktisk ophæng i de forskellige vand-
og naturprojekter. Det er helt centralt, at der er lokal opbakning
til projekterne. Jeg ønsker dialog omkring indsatsen og
derfor vil jeg her i foråret tage rundt i landet" , siger miljøminister Connie
Hedegaard.
I forbindelse med offentliggørelsen
af projekterne under vand- og naturindsatsen har miljøministeren
desuden underskrevet en international erklæring, som understreger
regeringens fortsatte opbakning bag det internationale mål,
der forpligter Danmark til at stoppe tabet i naturens mangfoldighed
i 2010. Erklæringen er Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisations
(IUCN) opfordring til beslutningstagere i den offentlige og den
private sektor til at bidrage til beskyttelse at dyr og planter
og deres levesteder. Med Danmark har 14 lande underskrevet erklæringen.
"2010-målet er for mig et væsentligt politisk
pejlemærke, som vi bør holde fast i og som vores
konkrete aktiviteter på naturområdet skal understøtte.
Med vand- og naturindsatsen genoprettes naturtyper, som i mange
år har været trængt. Adskillige dyre- og plantearter
vil få gavn af den indsats", udtaler miljøminister
Connie Hedegaard.
5. marts 2007
© Steen Ulnits
Økologer kræver plads
i landbrugstoppen
Såvel Økologisk
Landsforening i Århus som Dansk Landbrugs eget Økologiudvalg
har at tænkt sig at lægge billet ind på en
plads i landbrugstoppen.
Det bekræfter formændene
for de to økologiske lejre, der begge føler sig
styrket af den aktuelle økonomiske og politiske medvind
for det økologiske landbrug. Nu gælder det om at
omsætte medvinden til konkret politisk indflydelse.
"Vi håber, vi bliver
en del af den nye bestyrelse, som tilsyneladende får stor
beslutningskraft og dermed også stor indflydelse på
økologernes interessevaretagelse," siger Gert Holst-Hansen, formand for
Dansk Landbrugs Økologiudvalg.
Økologisk Landsforening
er ikke overraskende lodret uenige i denne disposition:
"Hvis der skal sidde
økologer i Landbrugsraadets bestyrelse, skal det da være
os. Vi sidder som A-medlemmer af Landbrugsraadet, mens Dansk
Landbrugs Økologiudvalg er en underafdeling af Dansk Landbrug," mener Knud Erik Sørensen, formand
for Økologisk Landsforening.
De to økoformænd
har begge tænkt sig at formalisere deres ønsker
snarest.
"Det vil være en
naturlig og god disposition - og et stærkt signal til økologerne
- at tage os med i den nye bestyrelse. Økologien har meget
at byde på i fremtidens danske landbrug," siger Gert Holst-Hansen, Dansk Landbrugs
Økologiudvalg.
5. marts 2007
© Steen Ulnits
Rekordvarmt efterår
Som forventet blev efteråret
2006 det varmeste, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nogensinde
har målt.
Men ikke nok med det. Også
juli måned bød med en middeltemperatur på
19,8 grader på en ny varmerekord. Men mens badegæsterne
nød solen oppe på stranden, gik det ikke helt så
godt ude i vandet. Her florerede alger og gopler, så det
var en lyst - for dem. Badegæsterne holdt sig pænt
oppe på land, og torskene gispede efter vejret ude på
dybt vand, hvor iltsvindet voksede efteråret igennem.
Det rekordvarme efterår
startede i september, der tangerede den bestående rekord
på 16,2 grader. 31 dage senere blev der sat ny rekord for
oktober med 12,2 grader, og den endelige middeltemperatur for
november blev rekordvarme 8,1 grader.
December endte på en middeltemperatur
så ekstremt høj som 7,0°C. Det er hele 1,9 grader
over den tidligere rekord på 5,1°C fra 1934 og 5,4°C
over normalen!
2006 blev derfor året,
hvor selv de værste tvivlere måtte gå til bekendelse
og indrømme, at der er noget galt med vejret - at den
globale opvarmning nok er en kendsgerning, og at vi nok selv
har noget med det at gøre...
22. februar 2007
© Steen Ulnits
Lun vinter i vente
Efter et rekord varmt efterår
kan vi nu også se frem til en ekstra varm vinter her i
Danmark. Det forudser i hvert fald en ny vejrprognose fra Norges
Meteorologiske Institut.
Prognosen spår, at vinteren
bliver hele to grader varmere end normalt, og i så fald
følger den kommende årstid i det varme efterårs
fodspor. Dette efterår har som overfor beskrevet været
det absolut varmeste i alle de år, Danmarks Meteorologiske
Institut (DMI) har registreret temperaturer.
Det varme vintervejr kommer formentlig
til at betyde, at vejret også bliver ustadigt og blæsende.
22. februar 2007
© Steen Ulnits
Dambruger dømt for at bruge
kræftfremkaldende stoffer
En dambrugsejer i Nordjylland
er idømt en bøde på 30.000 kroner for brug
af kræftfremkaldende medicin, som har været forbudt
i hele EU siden 1998. Medicinen blev anvendt til behandling af
50 ton fisk i et dambrug i Buderupholm ved Lindenborg Å
i Himmerland.
Det er efter al sandsynlighed
første gang, at en dambrugsejer dømmes for bevidst
brug af kræftfremkaldende medicin. Dambrugsejeren har ikke
villet oplyse, hvorfra han har skaffet medicinen, der er meget
effektiv mod tarmsnyltere hos fisk - men også samtidig
kræftfremkaldende.
Ved et rutinemæssigt kontrolbesøg
i vinteren 2005 viste prøver fra Fødevareregion
Nord, at fisk i Buderupholm var blevet behandlet med stoffet
Metronidazol, og sagen blev hurtigt herefter overtaget af Fødevarestyrelsens
Medicinrejsehold.
Fødevarestyrelsen forbød
hurtigt, at fisk fra dambruget blev brugt til menneskeføde
og i stedet destrueret, og dambruget blev underkastet offentlig
kontrol.
21. februar 2007
© Steen Ulnits
Regeringen fifler med sin klimaplan
SF's klimaordfører Anne
Grethe Holmsgaard kalder dele af regeringens udspil til en ny
klimaplan frem mod 2012 for "bogholderisvindel".
Planen skulle ellers sikre, at
Danmark lever op til de mål, som er formuleret i den internationale
Kyoto-protokol fra 1997. En aftale om at begrænse udledningen
af de drivhusgasser, som menes at være skyld i den globale
opvarmning. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Ifølge SF består
problemet i, at regeringen medregner skove og nedpløjning
af halm på plussiden i det store regnestykke. Og dermed
behøver vi danskere ikke gøre helt så meget
for at spare på kul og olie.
"Formelt er det ganske
vist tilladt efter reglerne, men det er noget, Danmark burde
holde sig helt fri af",
siger Anne Grethe Holmsgaard. Både SF og de grønne
organisationer mener, at regeringens plan er for uambitiøs
med hensyn til miljøet herhjemme. Ganske vist får
private virksomheder, her specielt elselskaberne, skåret
deres CO2-kvoter væsentligt ned de kommende år, men
derudover vil regeringen primært investere i miljøforbedringer
i udlandet.
"Problemet er, at regeringen
stort set ikke har satset på hjemlige CO2-reduktioner,
men i stedet opkøber kvoter i udlandet eller investerer
i projekter i u-landene",
siger en talsmand for Greenpeace, der klart er på SF's
side i dette spørgsmål.
21. februar 2007
© Steen Ulnits
75 landmænd straffes for
ulovlig import af sprøjtemidler
Ulovlig import af sprøjtemidler
for over fire mio. kr. fører nu til en række sager,
hvor 75 landmænd kommer til at tilbagebetale et større
millionbeløb til Skat i form af tabte punktafgifter. Ydermere
bliver de krævet en bøde i visse tilfælde,
så importen kan blive en dyr affære.
Det var en enkelt lastbil fra
Tyskland til Danmark, som myndighederne i efteråret 2004
stoppede, der nu fører direkte til landmændene. "Og der
er tale om punktafgifter fra 2.000 kr. til 200.000 kr. i det
største tilfælde," siger afdelingsleder Poul-Erik Jønsson,
Skattecenter Skive.
Udover bøden ventes myndighederne
også at straffe med en bøde for unddraget betaling
af punktafgifter samt for overtrædelse af kemikalielovgivningen.
21. februar 2007
© Steen Ulnits
Myndigheder vil jage ulovligt
importerede sprøjtemidler
De 75 landmænd, der ulovligt
har købt sprøjtemidler i Tyskland, får nu
myndighederne til at øge kontrollen med landbruget. "Det
er et kontroltema til næste år," siger afdelingsleder Poul-Erik Jønsson
fra Skattecenter Skive.
Myndighederne vil i en fælles
jagt forsøge at finde frem til de landmænd, der
på ulovlig vis indkøber sprøjtemidler. For
de tror ikke, at fangsten af en enkelt lastbil tilbage i september
2004 er enestående. "Det er naivt at tro," siger Poul-Erik Jønsson.
Derfor vil Skat se nærmere
på de danske virksomheder, som findes i et europæisk
register over virksomheder, der handler momsfrit. Dette register
er alle europæiske virksomheder forpligtet til at indberette
til, når de handler med udenlandske virksomheder.
Gennem dette register kan myndighederne
finde tilbage til de danske virksomheder og landmænd, der
står for importen. Købet er nemlig kun en fidus
for landmanden, hvis der handles momsfrit og det dermed kan fradrages
i regnskabet. Sådan lyder vurderingen fra Skat, der tilsyneladende
kender sine pappenheimere og lus på travet..
21. februar 2007
© Steen Ulnits
Sø til salg - kan ikke
sælges...
Salget af sønderjyske
Slivsø er gået i hårdknude. Kun en enkelt
køber har vist interesse og bød i sommer 3 mio.
kroner, men handelen gik i vasken, skriver TV2 Syd.
Sønderjyllands Amt har
derfor besluttet, at landsdelens tredjestørste sø
pr. 1. januar 2007 overgår til den nye Region Syddanmark.
Regionen skal efterfølgende at komme med et udspil om,
hvad der skal ske med søen.
Det kostede 23 mio. kr. at genskabe
Slivsø, som officielt blev indviet i 2004. Projektet omfatter
et område på 200 hektar, hvoraf søen udgør
160 hektar. Der er registreret flere end 100 forskellige fuglearter
ved søen, og der er fundet ørredyngel i søen.
Friluftsrådet og Danmarks
Naturfredningsforening, som var meget imod et salg af søen
til private, håbede til det sidste, at Slivsø kunne
sælges til staten for at sikre udviklingen af naturområdet.
Skov- og Naturstyrelsen bød
da også halvanden mio. kroner, men det tilbud blev afvist
af amtsrådet.
21. februar 2007
© Steen Ulnits
Fiskeriforlig koster mindst 100
millioner
Det seneste fiskeriforlig kommer
til at koste danske fiskere mindst 100 millioner kroner i 2007.
Det anslås af fødevareminister Hans Christian Schmidt
(V) selv.
- Alt i alt kan man sige,
der er nedskæring på torsk, rødspætter,
tunger, sild-bifangster. Der er nedskæringer på havdage.
Der er nedskæringer på brisling, og der er nedskæringer
i Østersøen. Det er listen over minusserne, og
den er stor, siger Flemming
Kristensen, formand i Danmarks Fiskeriforening.
Han er dog tilfreds med, at torsk
ikke længere kun må fanges som bifangst, sådan
som EU-Kommissionen oprindelig spillede ud med.
- Det havde jo været
fuldstændig ødelæggende for kystfiskeriet
i Danmark, lyder det.
21. februar 2007
© Steen Ulnits
- 20 år med fremskridt for
vandmiljøet?
Vandløb, søer,
fjorde og havområder har fået det bedre gennem de
sidste 20-30 år. Vandet er blevet mere klart, og der er kommet flere
såkaldte "rentvandsarter" blandt fisk i vandløbene.
Så selvom vandmiljøet stadigvæk påvirkes
af vores aktiviteter, er der fremskridt for både dyre-
og plantelivet.
Det fremgår af en ny bog,
"Vandmiljø - biologisk tilstand," som netop
er udkommet på forlaget Hovedland og udgivet i samarbejde
med Danmarks MiljøUndersøgelser (DMU).
Forbedringerne i vandmiljøet
er resultatet af de sidste 20-30 års indsats for vandmiljøet,
som har skåret ned på udledningen af næringsstoffer
og organisk materiale til vandmiljøet.
Det har blandt andet betydet,
at næsten alt spildevand fra husholdninger og industri
nu bliver renset, og at landbruget leder færre næringsstoffer
ud i vandområderne.
Alligevel er det dog stadigvæk
kun cirka halvdelen af vandløbene, en tredjedel af søerne
og ingen af fjordene, som i dag opfylder de målsætninger,
amterne har opstillet. Hvis vandkvaliteten i fremtiden skal være
endnu bedre, skal tilførslen af næringsstoffer reuceres
endnu mere.
En af de væsentligste kilder
er landbruget, fremgår det i følge DMU Nyt af bogen,
"Vandmiljø - biologisk tilstand". Som om det
var noget nyt...
21. februar 2007
© Steen Ulnits
- Behandlings-index?
SF's miljøordfører
Steen Gade - tidligere direktør for Miljøstyrelsen
- slår til lyd for, at behandlingsindekset for kartofler
uden problemer for udbyttet, men til stor glæde for miljøet
kan nedsættes fra de nuværende 1,7 til 1,4. - Men
hvad er egentlig dette "behandlings-index" for en størrelse?
Forklaringen kommer her:
For hvert enkelt sprøjtemiddel
har Miljøstyrelsen sat et loft for, hvor stor en mængde
landmanden må bruge pr. sprøjtning. Hvis landmanden
benytter den maksimalt tilladte mængde af et givet middel
til en sprøjtning mod f.eks. ukrudt, udgør den
et behandlingsindeks på 1. Benytter landmanden kun halvdelen
af den tilladte mængde, udgør behandlingsindekset
0,5.
Et lavt behandlingsindeks er
ønskeligt af hensyn til miljøet og kan opnås
ved at sprøjte få gange og/eller sprøjte
med en nedsat dosis i forhold til den maksimalt tilladte mængde.
Et konkret eksempel gør det lettere at forstå, hvordan
systemet fungerer:
Landmanden må ifølge
Miljøstyrelsen maksimalt sprøjte gensplejsede foderroer
med 6 liter Roundup Ready, hver gang han sprøjter for
at bekæmpe ukrudtet. 6 liter er således normaldoseringen
her.
- Sprøjter han 1 gang
med 6 liter Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks
for ukrudtsbekæmpelsen på 6 / 6 = 1.
- Sprøjter han 2 gange
med 6 liter Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks
for ukrudtsbekæmpelsen på (6+6) / 6 = 2.
- Sprøjter han 3 gange
med 4 l Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks
for ukrudtsbekæmpelsen på (4+4+4) / 6 = 2.
- Sprøjter han 3 gange
med 2 l Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks
for ukrudtsbekæmpelsen på (2+2+2) / 6 = 1
Jo, miljøet er i sandhed
en svær størrelse at håndtere på det
politiske plan...
21. februar 2007
© Steen Ulnits
Svampe gør nordiske dyr
radioaktive
Norske får og svenske elge
er usædvanligt radioaktive i år. Det skyldes, at
svampesæsonen har været ekstremt god, skriver Lantbrukets
Affärstidning.
Svampe optager nemlig mere radioaktivitet
end eksempelvis græs, så når dyrene har rekordmange
svampe at mæske sig i, bliver de også mere radioaktive,
skriver det videnskabelige tidsskrift New Scientist.
Det problem har blandt andet
ramt norske fåreavlere, som kun kan sælge deres fårekød,
hvis det er garanteret fri for radioaktivitet. Derfor plejer
fåreavlerne normalt at give fårene specialfoder,
der er fri for radioaktivitet, i en måned før slagtning.
Men nu hvor fårene er ekstra radioaktive, tvinges fåreavlerne
til at give fårene det særlige foder i to måneder,
og det koster dem dyrt.
Radioaktiviteten skyldes primært
nedfald fra katastrofen ved Tjernobyl i 1986 - for mere end 20
år siden.
21. februar 2007
© Steen Ulnits
Skarvbestanden faldet med 6%
Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) tæller hvert år antallet af skarvreder i Danmark
for at følge med i udviklingen af denne stærkt omdiskuterede
fugl.
Et sent og koldt forår
kombineret med mangel på fisk i visse områder har
i 2006 medført, at skarvbestanden samlet er gået
6% tilbage i forhold til sidste år og 5% i forhold til
gennemsnittet for de seneste ti år. DMU's tælling
nåede frem til, at der i 2006 var 37.404 reder fordelt
på 61 kolonier landet over. Hver rede omfatter typisk to
voksne fugle og to unger - fire fugle per rede og dermed i alt
149.616 skarver.
Det kan være endog meget
svært at forstå og fatte, at en fugleart skal være
totalfredet, når bestanden i et lille land som Danmark
er hele 150.000 individer. Specielt svært at forstå
forekommer det, når selvsamme fugle sine steder ene er
skyld i, at op mod 80-90% af alle udvandrende ungfisk af laks
og havørred forsvinder - i sultne skarvmaver.
Dermed er skarven den største
enkelthindring for, at atlanterhavslaksen igen kan blive selvreproducerende
i Skjernå-systemet. Og nu ser det måske ud til, at
tilbagegangen skyldes skarven selv - at den sorte fugl nu har
ædt så mange fisk, at den ikke længere har
føde nok.
21. februar 2007
© Steen Ulnits
Stigende økologisk import
Danskerne er i stigende grad
interesseret i økologiske varer, og det får importen
til at stige. Importen af økologiske varer til Danmark
steg således med 31 procent fra 2004 til 2005, viser de
seneste tal fra Danmarks statistik.
Ifølge Økologisk
Landsforening viser de helt nye tal for 2006, at tendensen fortsætter
frem til dette årsskifte. Og det er et udtryk for, at det
er nødvendigt med flere omlægninger til økologi,
mener direktør i Økologisk Landsforening Poul Holmbeck:
"Der er behov for mange
flere økologiske landmænd - specielt når det
gælder korn, kød og frugt og grønt. Den store
import er udtryk for, at vi ikke producerer alt det, som vi kunne
sælge på hjemmemarkedet. Så jeg kan kun opfordre
alle konventionelle landmænd, der overhovedet har haft
tanken om at lægge om til økologi, til at gøre
deres overvejelser færdige og gerne lægge om," siger han.
Ifølge Danmarks Statistik
faldt den danske eksport af økologiske varer med 1,4 procent
fra 2004 til 2005. Økologisk Landsforenings nye tal for
2006 viser dog, at også eksporten af økologiske
varer er stigende, og foreningen regner med en tredobling over
de næste 3-5 år.
21. februar 2007
© Steen Ulnits
Billige nytårstorsk
Vejret artede sig for erhvervsfiskeriet
sidst på det gamle år. Det resulterede i pænt
med nytårstorsk, som mange steder var billigere end året
før.
"Situationen var heldig
sidste år. Dels havde vi byttet os til en større
torskekvote, dels var rationerne i Nordsøen, Skagerak
og Kattegat ikke brugt op, og der var ingen fangstbegrænsninger
på torsk i den vestlige Østersø og Bælthavet", sagde direktør Henning Gyldenlev,
Danmarks Fiskeriforening til Morgenavisen Jyllands-Posten.
"Torskefiskeriet var
utrolig godt lige efter jul. Med en kulingperiode som den, vi
havde i begyndelsen af december, ville det nok have set anderledes
ud", sagde fiskeauktionsmester
Jes Holm Sørensen, Hanstholm Fiskeauktion til Morgenavisen
Jyllands-Posten.
Fiskeriauktionen i Hanstholm
solgte således torsk i størrelse 3, som er en typisk
for nytårstorsk, til knap 40 kr. pr. kilo. Forrige år
var prisen helt oppe på 50 kr, for da var torskekvoten
nemlig brugt op før jul i alle danske farvande. Nytårstorsken
var derfor nok ikke helt så friskfanget, som den ellers
burde være...
27. januar 2007
© Steen Ulnits
Miljøfolk spår døden
for tun
Den blåfinnede tun i Middelhavet
er truet af udryddelse, og miljøfolk holder nu EU ansvarlig
for, at enden for denne tunart er rykket nærmere.
EU har nemlig nægtet at
vedtage en plan for genopretning af bestanden af blåfinnet
tun i Middelhavet, selv om planen var anbefalet af forskere.
Den var lavet af ICCAT (International Commission for the Conservation
of Atlantic Tunas), der forvalter fiskeriet af arten i den nordøstlige
del af Atlanterhavet.
- EU har fuldstændig
undergravet ICCAT's troværdighed og arbejde. Dette er en
skandale og begyndelsen til enden for den blåfinnede tun
i Middelhavet, siger
Espen Nordberg, der er fiskeripolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden.
Han mener, at EU har svigtet tunen til fordel for fiskeindustriens
kortsigtede økonomiske interesser.
Og det er der jo ikke noget nyt
i, desværre...
25. januar 2007
© Steen Ulnits
Engene taber
Naturen kan blive den helt store
taber, hvis myndighederne skræmmer landmænd fra at
afgræsse engarealerne.
Når landmændene ved,
at forekomst af siv eller andre planter på græsningsengen
kan koste dem store summer i tabt støtte, vil de slet
ikke turde binde an med at søge støtte til arealerne.
"Vi risikerer, at landmændene
ikke tør søge støtte til de her arealer.
Det vil betyde, at vi mister de dyr, der går på arealerne,
for de vil blive trukket hjem." Det forudser miljøkonsulent Heidi Holbech,
Landscentret.
Hos Danmarks Naturfredningsforening
(DN) er man helt enig:
"Det er et problem med
firkantede regler, for det helt afgørende, naturen har
brug for, er, at de her arealer bliver brugt til græsning,
og at man ikke tilfører gødning. Og så VIL
man altså have f.eks. lysesiv nogle steder. De har det
med at dukke op, og det kan være meget voldsomt og pludseligt.
Det er utrolig vigtigt, at man ikke skræmmer landmændene
væk fra de her ordninger," tilføjer Michael Stolze, biolog i DN.
Både Michael Stolze og
Heidi Holbech frygter, at myndighedernes skrappe kurs får
den stik modsatte virkning end det tilsigtede: I stedet for at
opnå en bedre natur- og miljømæssig tilstand
på de danske enge vil de gro til, fordi afgræsningen
hører op. Begge efterlyser derfor bedre støttemuligheder
til at motivere landmændene til at lade deres enge afgræsse.
"Landmændene har
i forvejen mistet muligheden for at få MVJ-tilskud uden
for Natura 2000-områderne. Hvis de nu også mister
muligheden for at søge enkeltbetaling til engene, mister
engene den sidste rest af økonomisk interesse. Men det
er altså dér, vi har vore store naturværdier," siger Heidi Holbech.
25. januar 2007
© Steen Ulnits
Bedre forhold for Kongeåen
Danmarks to største dambrug
ligger ved Kongeåen, som af mange anses for Danmarks smukkeste
vandløb, og som løber gennem et internationalt
naturbeskyttelsesområde. Åen lider under dambrugene,
som dels hindrer vandrefiskenes adgang til deres livsvigtige
gydepladser - dels udleder store mængder skadelige næringsstoffer
til vandløbet.
Det skal et nyt projekt nu lave
om på, oplyser Skov- og Naturstyrelsen, som netop har afsat
syv mio. kr. til formålet. En vigtig del af projektet går
ud på, at de to dambrug får økonomisk støtte
til en ombygning med henblik på at ændre driften
til fordel for naturen og miljøet.
En ændring af driften vil
reducere udledningen af næringsstoffer. Det vil både
være en gevinst for dyr og planter og dambrugene selv,
fortæller biolog Jan Steinbring Jensen fra Skov- og Naturstyrelsen:
"Dambrugenes forbrug
af vand fra åen bliver mindre. Samtidig kan vandet renses
på en mere effektiv måde. På den måde
får dambrugene bedre muligheder for at øge produktionen,
uden at det går ud over naturen og miljøet. I det
her projekt går erhvervsfremme og hensynet til dyre- og
plantelivet i Kongeåen altså hånd i hånd".
Som en del af projektet skal
de to opstemninger fjornes, som sikrer vandforsyningen til dambrugenes
produktion af regnbueørreder. Når de fjernes, får
laks, ørreder og snæbler nemmere ved at nå
frem til gydepladserne på deres vandring fra åens
udløb i Vadehavet.
For at lette fiskenes vandring
yderligere skal åens bund flere steder belægges med
grus og sten. Desuden skal en del af åen muligvis genslynges
til sit oprindelige forløb.
"Iltforholdene vil blive
bedre. Og vi vil få et vandløb, som ikke alene er
til fordel for fiskene, men også for andre arter", siger Jan Steinbring Jensen.
25. januar 2007
© Steen Ulnits
Nyt andelsselskab bag verdens
største bioenergi-værk
Et nystiftet andelsselskab med
omkring 150 andelshavere overtager aktiemajoriteten i Maabjerg
Bioenergy A/S. Det skriver LandbrugsAvisen. Det nye selskab hedder
således Maabjerg Bioenergy a.m.b.a.
Selskabet ejer 51 procent af
aktierne i det projekterede biogasanlæg ved Maabjerg, der
formentlig bliver verdens største. Hermed vil landmændene
sikre sig, at de ikke bliver sat uden for bestemmelse.
Konstruktionen skyldes dog også
skattemæssige årsager, fortæller Alan Lunde.
Han er direktør for Maabjerg Bioenergy A/S og samtidig
centerleder i Holstebro Struer Landboforening. Blandt de øvrige
ejere i aktieselskabet er bl.a. Elsam og Vestforsyning.
"Arbejdsdelingen" mellem
andelsselskab og aktieselskab går på, at andelsselskabet
står for håndtering af al råvaren, dvs. transport
af gylle mellem leverandører og værket, mens aktieselskabet
har ansvaret for teknik og maskiner på værket.
Med dannelsen af Danmarks nyeste
andelsselskab er Maabjerg Bioenergy kommet et skridt videre mod
realisering, men det er stadig op ad bakke. Projektet, der startede
2002, er netop sendt ud i endnu en høring. Alligevel forventer
Alan Lunde, at alle papirer og tilladelser er i hus inden for
et års tid, hvorefter byggeriet kan starte.
Miljøminister Connie Hedegaard
havde dog ikke penge med, da hun mandag fik en grundig orientering
om Maabjerg Bioenergy:
"Vi havde gerne set,
at nogle millioner fra den såkaldte miljømilliard
tilfaldt os", siger
Alan Lunde, "Men ifølge en ny rapport er forholdene
i Nissum Bredning så slemme, at de påkalder større
opmærksomhed."
Alan Lunde glæder sig dog
over, at ministeren var meget positiv over for Maabjergværket
og dets effekt, når det gælder om at reducere næringsstof-tilførselen
til Ringkøbing Fjord. Og det var netop det problem, der
satte skub i tankerne om et bioenergiværk på stedet.
"I hvert sagde ministeren,
at hvis værker af den art reducerer forureningen som forventet,
er der ingen grund til at nægte en udvidelse af husdyrproduktionen," siger Alan Lunde. "Det er da
værd at notere sig."
Maabjerg-værket skal efter
planen behandle op mod en halv million ton gylle årligt.
Processen med at behandle gyllen udskiller energi til el og varme,
mens den afgassede gylle returneres til landmanden som gødning.
25. januar 2007
© Steen Ulnits
Flere lægger om til økologi
Der er en økologisk omlægningsbølge
under opsejling. Det spår en ny prognose fra Dansk Landbrugsrådgivning.
Efter en årrække, hvor flere valgte at stoppe med
økologisk produktion, er tendensen langt om længe
- og heldigvis for miljøet - vendt.
Frem til næste sommer vil
det økologiske areal således vokse med godt 5.000
hektar, oplyser Dansk Landbrugsrådgivning. En fremskrivning
fra Dansk Landbrug viser dog, at det økologiske areal
skal vokse med 10.000 hektar om året, hvis den stigende
efterspørgsel på økologiske varer skal dækkes.
Der er altså håb
forude!
25. januar 2007
© Steen Ulnits
Hollandsk teenager død
af Creutzfeldt-Jacob
For anden gang i løbet
af to år er en hollænder død af Creutzfeldt-Jacob
- den menneskelige udgave af kogalskab. Denne gang var det en
16-årig hollandsk dreng, der mistede livet.
Den 16-årige blev indlagt
på hospitalet i juli og døde i slutningen af oktober.
Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvordan drengen fik sygdommen,
men smitten kan stamme fra oksekød importeret fra England
i 1990'erne.
Og ingen kan desværre vide
sig sikker. Det kan nemlig tage helt op til 20 år, før
en smittet udviser symptomer på den dødelige Creutzfeldt-Jacob
sygdom.
Det er i dag en kendt sag, at
man ikke skal lave dyrefoder af døde dyr - specielt ikke,
hvis de lider af kogalskab, som i sjældne tilfælde
kan overføres til mennesker.
Desværre er englænderne
ikke de eneste, der har forsyndet sig mod dette. Nordmændene
kan også - dog ikke med køer, men med laks. Den
engelske avis "The Sunday Times" oplevede ved selvsyn,
hvordan selvdøde laks blev til levende - på en måde,
som avisen beskrev således:
"Døde laks opsamles
og opbevares i store, åbne plastcontainere, der står
udendørs. De kan stå ude i mere end en uge, hvor
de fryser om natten og tør op igen om dagen. Stanken er
ubeskrivelig! Herefter moses de til en brun sovs, der blandes
med andre ingredienser og formes til nye foderpiller".
Såvidt The Sunday Times'
beskrivelse af, hvordan man visse steder i Norge klarer fodersituationen...
25. januar 2007
© Steen Ulnits
Næste klimakonference måske
til Danmark
FN's store klimakonference er
netop afholdt i Nairobi, Kenya, og i 2009 bliver det måske
Danmarks tur til at huse den store konference. Nu ser miljøminister
Connie Hedegaard (K) nemlig gerne, at FN's næste klimakonference
holdes i Danmark i 2009. Til den tid indgås der formentlig
en ny aftale om klimaforpligtelser, som skal afløse Kyoto-aftalen.
En vigtig konference, altså.
De årlige klimakonferencer
er nogle af de største FN-konferencer. I Montréal
sidste år deltog i alt ca. 13.000 mennesker. Omkostningerne
for Danmark ved at påtage sig værtskabet for klimakonferencen
i 2009 vil blive et 3-cifret millionbeløb.
Man kan ikke undgå at tænke,
om ikke disse mange penge kunne gå til noget bedre end
store forkromede konferencer med pompøse pinger fra alverdens
lande. Men hyggeligt er det da sikkert at gense venner og kolleger...
25. januar 2007
© Steen Ulnits
Spinkle udsigter for bioethanolfabrik
Dong Energy's planer om en bioethanolfabrik
ved Studstrupværket ud til Kalø Vig gik i vasken.
Og heldigvis for det.
Hos Århus Amt var man nemlig
meget skeptisk og forudså, at en fabrik vil kunne få
problemer med spildevandet og derfor slet ikke kan tages i anvendelse,
når den først er bygget. Man har set store problemer
ved et tilsvarende værk i Sverige. Anlægget ville
koste flere hundrede millioner kroner at bygge, og det er derfor
en alt for stor risiko at løbe, mener amtet
Projektet har desuden mødt
stor modstand fra de kommende naboer, som mener, at en opførelse
vil blive begyndelsen til enden for den i forvejen hårdt
belastede Kalø Vig. Amtets Udvalg for teknik og Miljø
besluttede derfor langt om længe, at der ikke vil
blive givet tilladelse til opførelse af den nye bioethanolfabrik
ved Kalø Vig. Man foreslog i stedet en placering i Grenå,
som ligger langt bedre i forhold til miljøbelastningen.
25. januar 2007
© Steen Ulnits
Drivhusgasser i atmosfæren
slår rekord
Koncentrationen af drivhusgasser
i atmosfæren har aldrig været højere end nu,
rapporterer FN-organisationen WMO fredag.
Mængden af kuldioxid,
eller CO2, i de højere luftlag steg med en halv procent
i 2005, og udviklingen vil fortsætte, hvis ikke udledningen
skæres drastisk ned, advarer WMO.
- Stigningen i CO2 ser ud
til at fortsætte i al forudseelig fremtid, siger seniorforsker i WMO Geir Braathen.
Han understreger, at Kyoto-protokollen, der tvinger verdens lande
til at nedbringe udledningen af CO2, ikke er vidtgående
nok.
Forskerne bag rapporten siger,
at afbrændingen af fossile brændstoffer får
temperaturen på kloden - og dermed verdenshavene - til
at stige. Og heldigvis er de fleste forskere og politikere verden
efterhånden blevet enige om den ting. Selv USA's præsident
George Bush, som er valgt med oliemilliarder i ryggen, taler
nu i den retning og plæderer for besparelser i olieforbruget.
25. januar 2007
© Steen Ulnits
Global opvarmning rammer Afrika
"Den globale opvarmning
kan hurtigt gå hen og blive den største trussel
mod Afrikas fattige og nødlidende befolkning"
Med de ord åbnede Kenyas
miljøminister, Kivutha Kibwana, FN's seneste klimatopmøde
i hovedstaden Nairobi. Det er første gang, en klimakonference
holdes i Afrika syd for Sahara, og der ventes op mod 6.000 delegerede.
En ny FN-rapport tyder på,
at Afrikas sårbarhed over for klimaforandringer er større
end antaget. 70 millioner mennesker risikerer omkring år
2080 at være ramt af oversvømmelse. 30 procent af
infrastrukturen ved de afrikanske kyster kan komme til at stå
under vand, når vandstanden i havene stiger - heriblandt
beboede områder i Guinea Bugten, Senegal, Gambia og Egypten.
Også byer som Cape Town, Maputo og Dar Es-Salaam i det
østlige og sydlige Afrika kommer i fare.
Afrika - her Namibia - blev i
sidste århundrede 0,7 grad varmere, og varmen øges
med 0,2-0,5 grad hvert årti i dette århundrede. Det
vil ifølge WWF Verdensnaturfondens kontor for Østafrika
få ødelæggende virkninger i regionen. En af
de vigtigste er et ændret regnmønster - både
med hensyn til hyppighed, intensitet og forudsigelighed. Ændringer
i nedbøren gør det sværere at skaffe vand,
hvilket fører til lavere landbrugsproduktion, mulig fødemangel
og måske endda konflikter.
De højere temperaturer
kan også forstærke udbruddet af sygdomme. Stærk
varme og voldsomme regnskyl fører til malaria-epidemier
særligt i Østafrika, anfører WWF i en statusrapport.
- Klimaændringerne er
begyndt at slå til hos os, og vi kan tydeligt se de første
virkninger her i Østafrika. Eftersom de fattigste lande
rammes af forureningen fra industrilandene, er det kun retfærdigt,
at forurenerne hjælper os med at opbygge vort forsvar mod
klimaændringer,
siger Taye Teferi fra WWF.
De tre sidste dage af FN-topmødet
deltog miljøministre fra hele verden, heriblandt Connie
Hedegaard (K).
25. januar 2007
© Steen Ulnits
|
