Aktuelt
1. kvartal 2005
Kyoto-aftalen træder i kraft
I dag den 16. februar træder
Kyoto-aftalen i kraft. Det betyder, at 38 I-lande fra nu af og
frem til år 2012 skal reducere deres udledning af CO2 og
5 andre gasser (CH4, N20, HFC, PFC og SF6) med 5,2%. Dette sammenlignet
med de samme landes udledninger i 1990. Formålet med Kyoto-aftalen
er, at den globale opvarmning via drivhuseffekten skal bremses
og forhåbentlig til sidst helt stoppes.
I dag hersker der ikke længere
tvivl om, at menneskets udledning af de nævnte gasser er
en kraftigt medvirkende årsag til den globale opvarmning,
som vi er vidne til i disse år. Temperaturen i verdenshavene
stiger, hvilket vandstanden også gør. Når
vandet bliver varmere, udvider det sig nemlig, hvorved vandstanden
uundgåeligt stiger.
Fortsætter afsmeltningen
af is ved polerne, vil vandstanden stige yderligere. Lavtliggende
lande vil blive oversvømmet og måske helt forsvinde.
Det sidste vil eksempelvis ske for øgruppen Maldiverne
i Det Indiske Ocean. Her ligger det højeste punkt kun
få meter over havoverfladen.
Herhjemme diskuterer man allerede
nu, om nuværende og især kommende diger langs Vadehavet
skal bygges højere for at imødegå den stigende
vandstand i verdenshavene - resultatet af den globale opvarmning.
For en nærmere diskussion
af drivhuseffekten og den globale opvarmning henvises til min
bog "Fisken, Vandet og Verden", udgivet på Krogs
Forlag i 2003. Den kan man læse mere om under "Bøger".
16. februar 2005
© 2005 Steen Ulnits
Vadehavet behøver ikke
blive et frilandsmuseum
Lokalt har der i Sønderjylland
været megen modstand mod at gøre Vadehavet til en
del af Verdens Naturarv og/eller en ny dansk nationalpark. Frygten
og modstanden er gået på, at man i så fald
vil hæmme den økonomiske udvikling af området
ved pålæggelsen af nye restriktioner for brugen af
Vadehavet.
Men sådan behøver
det ikke at være. Det fremgår af en dugfrisk rapport
fra Vadehavsforum - et tværnationalt råd for omkring
40 foreninger, erhvervsliv samt lokale myndigheder fra Vadehavsområdet
i Danmark, Tyskland og Holland. Fortsat økonomisk vækst
kan sagtens forenes med naturbeskyttelse og miljøhensyn
i Vadehavsregionen, mener nemlig rådet.
Rådet blev nedsat i 2001
- som et middel til at imødegå årelang og
voldsom kritik af de nationale myndigheders i lokale øjne
ofte rigoristiske forvaltning af det sårbare 14.000 kvadratkilometer
store naturområde.
Ifølge Vadehavsforum er
der ingen grund til, at Vadehavet ikke vil kunne forene økonomi
med økologi og erhvervsliv med fugleliv. Rådet opfordrer
regeringerne i Danmark, Tyskland og Holland til at lade den fremtidige
udvikling af Vadehavsregionen bygge på et regionalt samarbejde.
Der er hermed skabt fornyet håb for Vadehavets fremtid.
Interesserede kan læse
meget mere om det fantastiske Vadehav i min bog "Jyllands
Bedste Fiskevande", som udkom på Gyldendal i 2001.
12. februar 2005
© 2005 Steen Ulnits
Sidste nyt:
Laks i Tange Å
Det vakte stor opsigt og forundring,
da en undersøgelse bestilt og betalt af Gudenåcentralen
i 2004/2005 fandt, at der nu eksisterer en lille, men tilsyneladende
naturligt gydende bestand af laks opstrøms Tangeværket.
Under elektrofiskeri af Gudenåen
med tilløb opstrøms Tange Sø fandt man ingen
laks. Til gengæld var der i Tange Å, som udmunder
i søen umiddelbart opstrøms fisketrappen, mellem
200 og 300 laks på 13-21 cm.
Onde tunger mente straks, at
de måtte være udsat af Gudenåcentralen, der
hermed kunne nedtone behovet for en fjernelse af spærringen
ved Tangeværket. - For hvor var årsyngelen henne?
- Hvorfor var der kun laks på 13-21 cm?
Biologerne kunne via DNA-analyser
konstatere, at laksene genetisk stammede fra svenske Ätran-laks.
Den nye Gudenå-laks har i så fald selv fundet ud
af at benytte Tange Å som gydeplads.
Samtidig viste den elektroniske
fisketæller ved Tangetrappen, at ikke færre end 147
laksefisk større end 45 cm var gået op gennem trappen.
Det er tre gange flere fisk end i 1994/1995, hvor opgangen også
blev undersøgt.
7. februar 2005
© 2004 Steen Ulnits
OECD anbefaler dansk afgift på
gødning
Afgift på gødning
bør afhænge af indholdet af kvælstof. Det
mener i hvert fald den økonomiske samarbejdsorganisation
OECD. Selv
om overgødningen er faldet drastisk i Danmark, er den
stadig dobbelt så stor som andre EU-lande. Det er et miljøproblem,
som ifølge OECDs økonomer kan løses ved
at indføre en skat på gødning.
"For at begrænse
de økonomiske omkostninger forbundet med landbrugets udledning
af kvælstof vil det være passende at anvende økonomiske
instrumenter i større grad, som for eksempel at indføre
en skat på gødning afhængig af kvælstofindholdet". Det skriver OECD i en ny rapport om
Danmark.
Ganske vist begynder Vandmiljøplanen
efter OECDs mening at virke, men resultaterne har været
dyrekøbte, og kvælstofindholdet langs vore kyster
er stadig meget højt. For meget kvælstof giver som
bekendt algeblomst, iltsvind, bundvending og fiskedød.
Efter at Venstre i mange år
har kæmpet imod en kvælstofafgift, skiftede daværende
miljøminister Hans Christian Schmidt forrige år
kurs. Han ville afvente forarbejdet til Vandmiljøplan
III, før han tog endelig stilling.
Socialdemokraterne, SF, De Radikale
og Dansk Folkeparti er alle tilhængere af en kvælstofafgift
og har været det længe. Hermed er der allerede et
parlamentarisk flertal for den. Skattestoppet i regeringsgrundlaget
vil ikke forhindre en ny afgift på gødning. Så
længe merprovenuet anvendes til at sænke andre skatter,
er der ikke tale om en overtrædelse af skattestoppet. Mener
altså regeringen.
Henrik Høegh, viceformand
i Dansk Landbrug, er ikke uventet modstander af en kvælstofsafgift.
"En afgiftsstyring kan virke på landsplan, men
den kan ikke tage individuelle hensyn", siger han med
henvisning til, at nogle dele af landet bedre kan tåle
gødningen end andre.
I sin gennemgang af Danmarks
miljøpolitik roser OECD dog Danmark for at ville have
"mere miljø for pengene". Regeringens kursskifte
i miljøpolitikken er en sund justering, mener OECD's økonomer.
De glæder sig over, at erhvervsstøtten til vindmølleindustrien
neddrosles og rationaliseres, og at regeringen har erklæret,
at Danmark vil købe udledningstilladelser i andre lande
- i stedet for selv at gøre noget ved udledningen.
OECD' s økonomer håber
hermed, at Danmark vil kunne leve op til sine EU-forpligtelser
om reduktion af udledningen af drivhusgasser.
Det lyder jo meget godt og fornuftigt,
at regeringen vil have mere miljø for pengene. Problemet
er blot, at regeringen samtidig vil bruge færre penge på
miljøet - som derfor fortsat stander i våde. Endnu
en varm og stille sommer, og vi vil atter se gigantiske iltsvind
og bundvendinger i de danske farvande - altsammen forårsaget
af landbrugets overgødskning af det danske land.
Nu er det så op til vælgerne
at give deres besyv med. I morgen har vi eneste mulighed for
at gøre vor mening gældende i de næste op
til fire år. - Brug den!
7. februar 2005
© 2004 Steen Ulnits
"Her er beviset"
Under denne overskrift kommenterer
Morgenavisen Jyllands-Posten den nye strukturændring og
dens kommende effekt på miljøsager. Avisen skrev
i en leder den 2. december:
"Miljøbeskyttelse
er ikke et kommunalt anliggende. Det er et anliggende for staten
- eller til nød de kommende regioner. Kommunerne vil være
tilbøjelige til at se på kortsigtede økonomiske
gevinster og klækkelige turistindtægter på
bekostning af naturværdierne.
Dette synspunkt har ofte været
fremført på denne plads, senest i forbindelse med
kritik af de 8.000 nye sommerhusgrunde i kystzoner. Hver gang
er vi blevet mødt af en hoben fornærmede kommunalfolk,
der højtideligt har bedyret, at naturværdierne naturligvis
ligger dem stærkt på sinde, at de nærer den
dybeste veneration for naturen i deres naturoområder, at
vort synspunkt er krænkende, udokumenteret og, hvad de
ellers har kunnet finde på.
Nu foreligger der ansøgninger
fra 83 kommuner, og dermed leveres et uigendriveligt bevis på,
at naturbeskyttelsen ikke er et anliggende for kommunale beslutningstagere.
Omkring en tredjedel af de
over 14.000 ansøgninger drejer sig om områder, som
ansøgerne ved ikke lovligt kan udlægges til sommerhusbebyggelse,
og som i givet fald ville kræve dispensation. En del af
ansøgerne argumenterer som ventet temmelig bevidstløst
med, at nye sommerhuse i ulovlige områder vil give øget
omsætning til de lokale handlende.
Borgmester Hans Aage Pedersen
fra Sydfalster Kommune illustrerer den kommunale uansvarlighed
med denne fyndige melding: "Så kan Skov- og Naturstyrelsen
vælge at give dispensation eller lade være."
Så sandt, men hvor er
den kommunale ansvarlighed? Hvor er den højt besungne
veneration for naturværdierne i egne lokalområder?
Hvor er de overordnede, nationale hensyn til vores fælles
naturværdier?
At der overhovedet bliver
udstykket 8.000 nye sommerhusgrunde i de kystnære områder
er slemt nok i sig selv. Kommunerne og deres ledelser har med
ansøgningerne leveret det endelige bevis på, at
naturbeskyttelse ikke bør være et kommunalt anliggende.
Et sådant ansvarsområde
kræver overblik og folk, der er hævet over kortsigtede
økonomiske interesser og kommunal bekvemmelighed." Citat slut.
Såvidt Jyllands-Postens
leder. Overordnet set er de 8.000 nye sommerhusgrunde blot endnu
et skridt på vejen mod Venstres idealsamfund, hvor enhver
kan gøre, som han vil - med eller mod gældende lovgivning.
Se blot på, hvordan Venstres toppolitikere selv har det
med loven:
Finansminister Thor Petersen
og bopælspligten. Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte
og kommunens finanser. Trafikpolitisk ordfører Svend Heiselberg
og fredningszonerne for redskabsfiskeri i det nordjyske. Anders
Møller og hans beluring af afklædte damer i kvindernes
omklædningsrum i Køge Svømmehal. Henning
Oppfeldt og hans pædofile forhold. Allesammen prominente
Venstre-politikere.
Der tegner sig så småt
et billede af Venstre som et meget liberalt parti med endog meget
liberale holdninger til lov og moral. "Venstre ved du, hvor
du har"...
Så sandt, så sandt.
29. januar 2005
© 2005 Steen Ulnits
Connie Hedegaard (K):
I orden at bygge nær skov...
Som regeringens tro væbner
har miljøminister Connie Hedegaard (K) ingen problemer
med nybyggeri inden for 300 meter fra skovbrynet. Hun ser ingen
problemer i, at der gives dispensation til byggeri inden for
den gældende 300 meter zone.
Sagen er blevet aktuel, efter
at den tidligere miljøafviklingsminister Hans Chr. Schmidt
(V) lagde op til, at der fremover godt må bygges nærmere
på skovbryn end de 300 meter, som naturbeskyttelsesloven
angiver. Hans udmeldinger gav anledning til, at kommunerne landet
over fremover kan give dispensation over for naturbeskyttelsesloven
- hvilket denne for øvrigt giver mulighed for.
Oprindelig er der tale om, at
undtagelsestilfælde skal kunne udløse en
dispensation. Den nuværende regering ønsker efter
alt at dømme, at dispensationer fremover skal blive regelen
mere end undtagelsen. Således gives der i dag - ifølge
Skov- og Naturstyrelsen - dispensation i 86% af alle ansøgninger
om byggeri inden for skovbyggelinjen.
Miljøminister Connie Hedegaard
bakker altså op om denne holdningsændring. Eneste
taber bliver dyrelivet i vore skove.
Dette til trods for, at der i
Folketinget er et flertal mod de nye dispensationer...
29. januar 2005
© 2005 Steen Ulnits
Fisketegnet stiger - trods skattestoppet
Per 1. januar 2005 steg det obligatoriske
fisketegn fra før kr. 100,- til nu kr. 125,-. Altså
en stigning på hele 25% - trods regeringens løfter
om skattestop. Men nu er det jo også nemt blot at lade
forskellige andre brugerafgifter stige - så man kan sige,
at skatten ikke gjorde det...
I det hele taget betaler vi lystfiskere
efterhånden til en masse ting, som tidligere blev eller
retteligen burde betales af staten eller skadeforvolderne - i
regelen landbruget. Man kan eksempelvis undre sig over, at vi
sportsfiskere via fisketegnet nu hvert år betaler et par
millioner til vandløbsrestaurering - når det nu
alene er landbruget, der har skabt problemerne og ødelæggelserne.
Man kan også undre sig
over, at vi nu selv skal betale 1 million kroner ekstra af fiskeplejemidlerne
- så vi fremover kan indløse vort fisketegn online.
I sidste ende er det sandsynligvis en stor besparelse for administrationen,
at man nu kan købe fisketegnet på nettet - i stedet
for som hidtil at skulle besvære Fødevareministeriets
travle embedsmænd med sagen.
Det skal blive spændende
at se, hvordan disse ting fremover vil påvirke opbakningen
til fisketegnet.
29. januar 2005
© 2005 Steen Ulnits
Oplysning om speedbådskørekort
Søfartsstyrelsen kunne
tidligere orientere om, hvor man kan aflægge duelighedsprøve
eller speedbådskørekort. Det kan den ikke længere.
Søfartsstyrelsen har følgende udmelding til borgere,
som ønsker at gå til duelighedsprøve eller
speedbådsprøve:
- Man kan få undervisning
i sejlklubber, sejlforeninger, igennem oplysningsforbund som
AOF og lignende, eller man kan søge på emner som
"navigationsundervisning", "speedbåd",
"speedbådsundervisning", "sejlerskole"
og tilsvarende.
- På www.fritidssejler.dk
kan man orientere sig om prøvekrav for henholdsvis duelighedsprøven
og speedbådsprøven. Her finder man også en
oversigt over af styrelsen bemyndigede censorer i postnummerorden.
Disse censorer kan man ringe til og forhøre sig, om hvor
der foregår undervisning og aflægning af prøve.
- Endvidere henviser styrelsen
til til Søsportens Sikkerhedsråds website www.soesport.dk,
hvor man kan orientere sig om, hvilke pjecer der gratis kan rekvireres.
17. januar 2005
© Steen Ulnits
Fisketegn nu online
Siden 1. januar i år har
det været muligt at erhverve det statslige fisketegn online
i både Danmark og Norge.
Køb og betal dit fisketegn
online og print selv din kvittering ud fra computeren, 24 timer
i døgnet, året rundt, på denne adresse: www.fisketegn.dk/fisketegn/common/frontPageShow.jsp
I Norge, hvor jo mange danskere fisker hver sommer, sker det
tilsvarende på adressen www.inatur.no/fiskeravgift.
I England og Wales har man et tilsvarende system. Her klikker
man sig ind på www.environment-agency.gov.uk/subjects/fish.
I Danmark kan man længe
kunnet købe mange fiskekort til forskellige vande online
på webadressen www.dagkort.dk. Vil man fiske i Norbotten
i Sverige, kan man købe fiskekort til forskellige områder
på adressen www.FiskeNorrbotten.com.
Nettet er over os - med de ordele
og ulemper, det nu engang medfører...
17. januar 2005
© Steen Ulnits
V-borgmestre frygter for miljøet
efter kommunalreformen
En række Venstre-borgmestre
landet over frygter for, at miljøet vil lide under den
nye kommunalreform. Ritzau har stillet en række spørgsmål
til landets borgmestre, hvoraf 244 har svaret.
Ifølge Ritzau mener op
mod 40% af de adspurgte borgmestre, at reformen ikke vil være
i stand til at beskytte natur og miljø. Og op mod 20%
af Venstres egne borgmestre er også i tvivl.
"Vand og kloakker løber
altså på tværs af kommunegrænser. Jeg
frygter, at kommunerne bliver for små enheder, også
selv om antallet af kommuner reduceres med to tredjedele. Der
er nogle overordnede miljøhensyn, som ikke kan varetages
ude i de enkelte kommuner".
Det siger borgmester Jesper Bach fra Værløse Kommune
til Ritzau.
Blandt de bekymringer, som borgmestrene
nævner ved amternes bortfald og den nye strukturreforms
ikrafttræden er hensynet til grundvandet, forsvarlige miljøvurderinger
i forbindelse med etablering af nye svinefarme samt tilsynet
med miljøtunge virksomheder.
Når så mange af Venstres
egne borgmestre frygter for miljøet efter den nye strukturreform,
så er der virkelig grund til bekymring.
17. januar 2005
© Steen Ulnits
Landbrug skal sidestilles med
industrien
Miljøminister Connie Hedegaard
(K) benyttede julen til at udsende klare signaler til landbruget.
Dette danske erhverv skal i højere grad reguleres på
linie med industrien. De nye krav skal være med til at
udbrede brugen af ny teknologi og andre processer i ikke mindst
svineproduktionen, der som bekendt belaster vandmiljøet
hårdt.
Antallet af danske landbrug reduceres
i disse år, men til gengæld bliver bedrifterne væsentligt
større. Miljøministeren mener derfor, at husdyrbrugene
nu mere ligner industrianlæg end traditionelle bondegårde.
"Intet tyder på,
at den udvikling stopper. Tværtimod har erhvervet tilkendegivet,
at man i de kommende år ønsker at udvide svineproduktionen
med adskillige millioner svin. Hvis det skal kunne lade sig gøre
- uden gene for miljø, natur og omgivelser - stiller det
store krav til myndighederne og landbruget selv", siger Connie Hedegaard.
Men ikke nok med det. Der er
nemlig andre stramninger på vej for det danske landbrug.
Fra 1. januar kommer det således til at koste danske landmænd
penge, hvis de overtræder loven ved at pløje for
tæt på vandløb eller tillader ulovlige kragefælder
på deres jord. Hidtil har de blot fået en løftet
pegefinger, og det har som bekendt ikke virket efter hensigten.
Nu skal lovovertrædere
så rammes på det eneste virkeligt ømme punkt:
Pengepungen. Spørgsmålet er blot, hvem der skal
stå for kontrollen, og om der overhovedet er ressurser
til det. I modsat fald har det jo ingen effekt og er måske
blot miljøspil for galleriet op til det kommende valg.
17. januar 2005
© Steen Ulnits
|
