Aktuelt
1. kvartal 2004
Sliv Sø slippes løs
Den lille Hoptrup Å i Sønderjylland
er kendt af mange for sit fine fiskeri efter havørreder
og ikke mindst undslupne regnbuer fra havbrug i de indre danske
farvande.
Nu er Hoptrup Å imidlertid
ved a være en saga blot - erstattet af den nye Sliv Sø,
som tog sin begyndelse i lørdags. Da åbnede Sønderjyllands
Amt nemlig for sluserne til den nye sø, der forventes
at ligge klar om blot tre måneder. Da vil søen være
164 hektar stor og 2,4 km bred med den snitdybde på 2,2
meter. Dybeste sted bliver 3,5 meter.
Det er således en ganske
stor, men også lavvandet sø efter danske forhold.
Og samtidig en søtype, der for alvor kan holde det skadelige
kvælstof fra landbrugets overgødskede marker tilbage,
så det ikke ender i de indre danske farvande - med iltsvind,
algeblomst og fiskedød i Lillebælt til følge.
Som vi desværre har set det alt for mange gange i de seneste
år.
Sliv Sø-projektet har
kostet godt 22 millioner kroner, hvoraf staten har bidraget med
det halve. Amtet har ytret ønske om at sælge søen,
der vil blive den tredjestørste af slagsen i Sønderjylland.
Endnu foreligger der dog ingen købsaftaler, men potentielle
købere findes der flere af.
Sliv Sø kommer atter til
verden, efter at området i næsten 50 år har
været afvandet til landbrugsjord. Den lille Hoptrup Å
har derfor mest af alt været en afvandingskanal for landbruget
i området.
29. marts 2004
© Steen Ulnits
Slagsmål om sommerhuse
Miljøafviklingsminister
Hans Chr. Schmidts nye forslag om bygning af 8.000 nye sommerhuse
nær de danske kyster vækker forundring, harme - og
forvirring. Selv blandt regeringens palamentariske grundlag,
støttepartiet Dansk Folkeparti, er der udbredt skepsis.
Det fremgår af "Sagt på en søndag"
i en nylig udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten. Heri skriver
Jørn Dohrmann, der er forlketingsmedlem for Dansk Folkeparti,
blandt andet følgende:
"Danmarks kyststrækninger
er noget særligt og derfor bevaringsværdige. Derfor
mener Dansk Folkeparti, at det skal være Folketinget, der
fastlægger hvor og hvor mange sommerhuse, vi skal have
rundt om i landet.
Flere kommuner magter ikke
at administrere tilladelser til byggerier, fordi de kan tjene
penge på at få udstykket så mange grunde som
muligt til sommerhusbebyggelse."
I debatten op til lovforslaget
om 8.000 nye sommerhuse nær danske kyster har der sågar
været interne stridigheder mellem miljøministeren
og partiets miljøpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo,
der ønsker forslaget om de mange nye sommerhuse tolket
meget liberalt. Han mener således ikke, at de nye sommerhuse
nødvendigvis skal ligge bag eksisterende, sådan
som det foreslås. Han ser tilsyneladende gerne, at ubebyggede
kyster plastres til med nye sommerhuse, så vi kan få
en dansk Riviera. Hertil har Jørn Dohrmann følgende
kommentar:
"Eyvind Vesselbo mener
tydeligvis, at det er vigtigere, at udstykningen af sommergusgrunde
er en givtig forretning for den pågældende kommune,
og at der ikke er fare for, at de danske kyster bliver plastret
til af en række nye sommerhuse. Ministerens forslag skal
tolkes mere løst, mener Eyvind Vesselbo.
De to partifæller ligger
dermed overhovedet ikke på politisk linje i spørgsmålet
om udstykning af sommerhusgrunde ved da danske kyststrækninger." Jørn Dohrmann
fortsætter:
"Miljøministeren
og den miljøpolitiske ordfører, der begge er fra
Venstre, kommer med så forskellige udmeldinger, at jeg
er alvorligt bekymret for, hvad deres egentlige hensigter er.
- Tænker de på kommunernes mulighed for en øget
indtægt? - Og ønsker de at tage de nødvendige
hensyn til naturen og de danske kyststrækningers storslåethed
og beståen?"
Det er et godt spørgsmål,
som Dansk Folkeparti der fremsætter. Svaret blæser
nemlig i vinden - præcis som regeringens miljøpolitik,
hvis den da overhovedet kan kaldes sådan. Jørn Dohrmann
benytter samtidig lejligheden til at slå et slag for nogle
af sit partis kernevælgere, nemlig pensionisterne. Han
ønsker, at reglerne for helårsbeboelse af sommerhuse
skal lempes, så flere pensionister tidligere kan flytte
ud i deres sommerhuse og bebo dem hele året.
Det vil frigøre mange
lejligheder i byerne, som så kan bruges til at nedbringe
den generelle boligmangel med. Som det er i dag, skal man have
ejet sit sommerhus i 8 år og være pensionist, førend
man må bruge det til helårsbrug.
Dansk Folkeparti ønsker
grænsen nedsat til 2 år, men så helst, at pensionister
uden videre kunne købe sommerhuse og straks bruge dem
til helårsbolig.
29. marts 2004
© Steen Ulnits
Ikke første gang - næppe
heller sidste...
Det er ikke første gang,
at Venstres miljøafviklingsminister har gjort det. Hans
hang til nye byggerier ligner mere en tvangstanke end en kongstanke:
Hans Christian Schmidt lancerede
nemlig i 2002 sin nye planlov, der kort fortalt tillader partiets
kernevælgere, bønderne, at bygge nye boliger i naturen,
hvor det tidligere ikke har været tilladt at bygge. Folketingets
miljøudvalg fik dog presset miljøministeren til
at opgive sin oprindelige plan, der gik så vidt som til
at tillade byggeri inden for den hidtil gældende zone 300
m fra kystlinjen.
Men ellers er der nu grønt
lys til, at Venstre-bønder fremover kan indrette ekstrabolig
i hovedbygningen samt bygge en aftægtsbolig samt en medhjælperbolig
inden for 100 m fra hovedbygningen. Altså tre nye boliger
for hver nuværende.
Selv langt ind i regeringens
egne rækker vakte miljøministerens nye forslag dyb
bekymring. Det kan nemlig medføre, at der dukker mange
helt nye boliger op i naturskønne områder af landet,
som hidtil har været friholdt for byggeri - netop af hensyn
til naturen.
Det frygtes således, at
velhavende bønder vil spekulere i den nye ordning og bygge
boliger. Boliger, som siden kan sælges med stor fortjeneste,
da de i mange tilfælde vil ligge i meget naturskønne
områder. I visse tilfælde vil de også kunne
tage udsigten fra eksisterende boliger.
Der er således al mulig
grund til at frygte for nye huse og sommerhuse nær kyster,
der i dag ligger uberørte hen. Hvilket ikke mindst Danmarks
Naturfredningsforening da også gør. Det er næppe
sidste gang, vi kommer til at høre forslag om nybygninger
i den danske natur. Med mindre altså at regeringen væltes
ved næste valg.
Nu ved vi i hvert fald, hvad
den står for. Det vidste vi ikke ved sidste valg, for det
ville Venstre ikke fortælle. Man var bange for, at man
så kun ville få bøndernes stemmer.
29. marts 2004
© Steen Ulnits
Håb for Holme Å
Snæbelen - den spidsnudede
havhelt, som i dag kun lever i tilløbene til den danske
del af Vadehavet - er en stærkt truet art. Dens truede
status har sat fokus på laksefiskenes generelle levebetingelser
i Vadehavsåerne - i en sådan grad, at man nu har
vedtaget et stort projekt med støtte fra EU, den danske
stat og Sydvest Energi, som ejer Karlsgårdeværket
ved Varde Å.
Projektet, der koster 18 millioner
kroner, finansieres med 9 mio. kr. fra EU, 3,5 mio. kr. fra staten
og 3,5 mio. kr. fra Sydvest Energi. Ribe Amt bidrager med 2 mio.
kr.
Holme Å får ved gennemførelsen
af projektet alt sit vand tilbage, idet Hostrup Stemmeværk
sløjfes og Holme kanal lukkes. Alene dette er et kæmpefremskridt
for vandmiljøet i det store Varde å-system. Restaureringen
af Holme Å gælder de nederste 12 km ned mod sammenløbet
med Varde Å, og Holme Å bliver dermed den helt store
vinder af EU-projektet.
Ansager Å får ved
stemmeværket anlagt et omløbsstryg, så vandrefiskene
uhindret kan passere forbi - op mod gydepladserne længere
oppe i systemet. Opstrøms omløbet laves en fordelingskanal,
som fast leder 2 kubikmeter vand i sekundet til Varde Å,
mens hovedparten - op mod 15 m3/sek - går til Karlsgårde
Sø og dermed til elproduktionen i Karlsgårdeværket.
Dette sikrer værket en fortsat rentabilitet.
Det sikrer imidlertid også
massiv kritik fra Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), som finder
det helt urimeligt, at laksen i Varde Å kun tilgodeses
med 2 m3 vand i sekundet, mens Karlsgårdeværket også
fremover får næsten hele vandføringen.
Varde Sportsfiskerforening, der
også er medlem af DSF, er imidlertid ikke enige i kritikken.
Den lokale forening finder, at projektet er en rigtig god begyndelse
- og i hvert fald langt bedre end det intet, der hidtil er sket
for laksefiskene i Varde Å-systemet.
Ribe Amt har flere begrundelser
for ikke at lukke Karlsgårdeværket helt og give alt
vandet tilbage til Varde Å. Dels er der økonomien
for Karlsgårdeværket, som naturligvis har spillet
ind i belsutningsprocessen. Værket vil kunne kræve
kompensation for mistede indtægter, og det vil være
beløb i millionklassen.
Og dels er der problemet med
de store mængder kviksølv, som stadig ligger på
bunden af Karlsgårde Sø - som rest fra Grindstedværkets
gamle udledninger i 1960'erne. Fjerner man gennemstrømningen
af søen, eksponerer man også den giftige kviksølv,
mener altså amtet.
22. marts 2004
© Steen Ulnits
Ny tvivl om Lomborgs motiver
Med en ny rapport fra Lomborgs
politisk bestemte Institut for Miljøvurdering (IMV) er
der atter sået tvivl om Bjørn Lomborg og IMV's motiver.
Den nye rapport omhandler forbrænding af affald og konkluderer,
at det ville være bedre rent samfundsøkonomisk,
dersom landets virksomheder i højere grad fik lov til
selv at afbrænde affald.
Således har IMV beregnet,
at alene cementfabrikken Aalborg Portland vil kunne give en samfundsøkonomisk
gevinst i størrelsesordenen 60 mio. kroner årligt,
dersom fabrikken fik lov at udnytte sit potentiale til affaldsforbrænding
fuldt ud.
"Vi ser det her som et
rent partsindlæg, der måske kunne have et politisk
opdrag", lød
dommen øjeblikkeligt og næppe uventet fra Vestforbrændingen.
Ivar Green-Paulsen, der er formand for de danske forbrændingsanlægs
brancheforening "Affald Danmark", fortsætter
til Morgenavisen Jyllands-Posten:
"Vi står i en situation
med bygning af nye anlæg i Esbjerg og Aalborg, der allerede
til næste år vil give os en overkapacitet i branchen
på en halv mio. tons affald. IMV bygger sine forudsætninger
på forventninger om, at mængden af brændbart
affald vil vokse fra 3,3 til over 4 mio. tons i 2020. Det tror
vi ganske enkelt ikke på", sagde Ivar Green-Paulsen, der mener, at IMV er
meget subjektiv i valget af netop Aalborg Portland som eksempel:
"Cementindustrien har
fået tilkæmpet sig tilladelser til at udlede langt
mere af såvel dioxin som diverse drivhusgasser end vore
forbrændingsanlæg. Det er lempelige krav, som ikke
giver lige konkurrencevilkår. Samtidig er det kendt, at
netop cementfabrikker kan tilpasses afbrænding af affald
med lave ekstraomkostninger. Havde man valgt andre industrielle
muligheder for affaldsforbrænding ville det have belastet
beregningerne med meget store ekstraregninger til blandt andet
nye røggas-rensningsanlæg".
Cementfabrikken Aalborg Portland
aftager årligt omkring 70.000 tons brændbart affald,
der brændes af i virksomhedens cementovne. I modsætning
til andre potentielle industrielle affaldsforbrændere lader
Aalborg Portland alle sine affaldsstoffer indgå som en
del af den færdige cement. Fabrikken har således
heller ikke udgifter til deponering af farlige affaldsstoffer,
hvilket alle andre forbrændingsanlæg har eller ville
have.
Med den nye rapport har IMV endnu
en gang understreget, at dens rapporter i bedste fald er tvivlsomme
- i værste fald bestilt politisk arbejde fra Anders Fogh
Rasmussens regering, der egenhændigt besluttede sig for
oprettelsen af et nyt institut med miljødebattens enfant
terrible Bjørn Lomborg som direktør.
22. marts 2004
© Steen Ulnits
Fiskeplejen 2004
31,5 millioner kroner blev der
til fiskeplejen i 2004. Af dem kom 22,7 millioner fra lystfiskernes
fisketegn og 8,4 millioner fra fritidsfiskernes garnlicens. Hertil
skal så lægges 0,4 million kroner, som overførtes
fra 2003. Ifølge Fødevareministeriets Handlingsplan
for Fiskeplejen 2004 vil de 31,5 millioner i grove træk
blive brugt på følgende vis:
- 15,3 mio. kr = 48,5%: Udsætning
af fisk
- 2,2 mio. kr. = 0,7%: Vandløbsrestaurering
- 8,7 mio. kr. = 27,5%: Forskning
- 1,3 mio. kr = 0,4%: Rådgivning
- 3,3 mio. kr. = 10,5%: Administration
og information
Igen i år er der fra forskellig
side rejst kritik af, at lystfiskerne skal finansiere lønninger
til statsansatte forskere fra delvis selvfinansierende sektorforskningsinstitutter
såsom Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), der jo
administrerer fiskeplejemidlerne. Over en fjerdedel af alle millionerne
går således til forskning.
Når man som DFU sidder
på pengekassen, så er det sikkert fristende også
selv at bruge af den - til lønning af egne forskere. Ganske
vist under dække af, at forskningen sker med henblik på
en mere effektiv fiskepleje.
Man kan også undre sig
over, at der stadig ikke afsættes mere end godt et par
millioner til vandløbsrestaurering - når der nu
fra DFU satses så meget på selvreproducerende fiskebestande,
at man ikke længere vil opretholde de store (og kostbare)
udsætninger på Sjælland, hvor de fleste vandløb
jo er ødelagt. Men hvorfra størstedelen af fiskeplejemidlerne
til gengæld kommer.
Ikke underligt, at sjællænderne
gerne så deres egne penge komme sjællandske fiskevande
til gode - ikke de jyske, som i dag sluger langt de fleste af
pengene, da det jo er her, de største og fleste intakte
vandløb ligger.
Interesserede i denne problematik
kan læse mere om fiskeplejen under "Artikler"
13. marts 2004
© Steen Ulnits
IMV har atter en bestyrelse
Efter en del skærmydsler
og smækken med dørene har regeringens politisk oprettede
Institut for Miljøvurdering (IMV) med kontroversielle
Bjørn Lomborg som direktør nu atter en fungerende
bestyrelse. Miljøministeren har netop udnævnt tre
afløsere for de bestyrelsesmedlemmer, der gik i protest
mod Lomborgs planer om en kostbar IMV verdenskonference i Danmark
- med titlen "Copenhagen Consensus".
Miljøministerens valg
faldt på vicedirektør i Danmarks Fødevare-
og Veterinærforskning, Hans Peter Jensen; rektor for ingeniørhøjskolen
i Århus, Ove Poulsen; og chefkonsulent i Private Force
Technology, Jeanette Hounsgaard. De tre nye bestyrelsesmedlemmer
må formodes at have en mere Lomborg-venlig holdning end
de medlemmer, der trak sig i protest. I hvert fald udtaler Ove
Poulsen - måske lidt kryptisk - til Jyllands-Posten, at
Bjørn Lomborgs bog "Verdens Sande Tilstand"
er en fortrinlig debatbog!
Det var selvsamme bog, der sidste
år af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed"
(UVVU) blev kendt "i klar strid med normerne for god
videnskabelig skik" for selektivt at udvælge data
og undersøgelser, der kunne understøtte Lomborgs
i forvejen valgte konklusioner. Selvsamme bog, som Institut for
Statskundskab på Århus Universitet, hvorfra Lomborg
kommer, havde opført på instituttets liste over
"videnskabelige publikationer". Det så jo flot
ud og dokumenterede, at i hvert fald nogen lavede noget på
Institut for Statskundskab...
Siden kom instituttet dog til
at ærgre sig grænseløst over denne placering.
Dels da bogen viste sig ikke at have argumenter, der kunne holde
til en nærmere inspektion. Og dels da dens forfatter efterfølgende
selv postulerede, at det jo slet ikke var saglig videnskab, men
blot en provokerende debatbog, som instituttet havde finansieret
og lagt ryg til...
Anyway. IMV har atter en bestyrelse
og vil sikkert også fremover komme med indlæg, der
får seriøse forskere til at ryste på hovedet.
Men ikke statsministeren til at ryste på hånden.
Lomborg var jo den allerførste af regeringens egne nye
smagsdommere - da man først havde fået afviklet
alle de grimme grønne råd fra Svend Aukens tid.
Endelig har det nye UVVU's bestyrelse
droppet at genoptage sagen om Bjørn Lomborgs videnskabelige
uredelighed.
Læs mere i den store nye
artikel om netop dette emne under "Biologi".
13. marts 2004
© Steen Ulnits
Lomborg fører sig atter
frem i udlandet
Bjørn Lomborg kan bare
ikke lade være. Han må og skal profilere sig - helst
i det store udland, hvor enkelte stadig tror på ham. Således
har han netop været til en konference i en højreorienteret
engelsk tænketank på "The Adam Smith Institute",
hvor han sammenlignede de grønne miljøorganisationer
med gadens kriminelle, som truer deres offer med en pistol for
at få penge.
Vor egen miljøminister
lagde straks afstand til Lomborgs udtalelser, og Lomborg måtte
da også efterfølgende trække i land og påstå
sig fejlciteret af selveste BBC. På samme måde tog
miljøministeren i sin tid afstand fra Lomborg, da denne
til en tysk avis i ramme alvor foreslog, at man jo blot kunne
lave gamle lossepladser om til nye skisportssteder.
Så meget for seriøsiteten...
13. marts 2004
© Steen Ulnits
Lørdagskyllinger lugter...
Morgenavisen Jyllands-Posten
beretter, at fjerkræfarme nu har overhalet svinefarmene,
hvad udledning af ammoniak til luften angår. Således
er tre ud af fire blandt de 20 mest ammoniakudledende virksomheder
fjerkræfarme. Den fjerde er en svinefarm.
På de tre første
pladser kommer fjerkræfarme, der årligt hver udleder
op mod 50 tons ammoniak til luften - ammoniak, som siden havner
i jorden med regnvandet og efterfølgende siver ned til
grundvandet, som så forurenes med nitrit - det stof, der
giver de berygtede "blå børn".
Tænk over det, næste
gang der står "Lørdagskyllling" på
menuen...
13. marts 2004
© Steen Ulnits
Stængerne ud af flykabinen!
Den fiskerejsendes værste
mareridt - at komme frem til drømmenes mål, blot
for at erfare at fiskegrejet ikke er med i samme maskine - er
nu på vej til at blive virkelighed. I hvert fald har EU
nu besluttet, at fiskestænger sammen med omkring et hundrede
andre genstande fremover ikke længere må medtages
som håndbagage i flykabinen. Disse genstande skal fremover
checkes ind sammen med den øvrige bagage.
Så læner man sig
tilbage i sit trange flysæde og håber på, at
også grejet når frem - at det ikke forbyttes undervejs
og i værste fald når frem til en helt anden destination
eller i bedste fald blot er forsinket en afgang eller en enkelt
dag. Hidtil har man kunnet medbringe korte fiskestænger
som håndbagage - som en slags sikkerhed for, at man i hvert
fald har ét sæt funktionelt fiskegrej med sig, når
drømmerejsens mål er nået...
De nye bestemmelser træder
i kraft pr. 1. februar 2004 og har naturligvis til hensigt at
højne flysikkerheden i disse terroristbefængte tider.
5. marts 2004
© Steen Ulnits
Darwin ud af klasseværelset?
Det amerikanske samfund er en
mærkelig størrelse. Med 280 millioner mennesker
af meget blandet etnisk afstamning og samtlige religioner repræsenteret
i de mange stater i det meget store land, er USA en smeltedigel
af dimensioner.
Kun en enkelt ting har det amerikanske
samfund tilsyneladende til fælles: Den amerikanske drøm
om at blive en succes og tjene store penge. I sandhedens interesse
eksisterer der dog også i USA en meget velfunderet medmenneskelig
indstilling til tingene - omend det ikke altid ses udefra. Således
er socialt arbejde og sociale hjælpeorganisationer en meget
stor ting "over there" - baseret på frivillig
arbejdskraft i et omfang, der burde kunne få os skandinaver
og europæere til at blegne af skam og misundelse.
Men det er en helt anden historie.
Denne gang handler det i stedet om undervisningssektoren, som
desværre også er plaget af religiøse trosretningers
forskelligartede indflydelse. Seneste skud på stammen har
fået selveste ekspræsident Jimmy Carter op på
barrikaderne. Det er nemlig en sag fra hans egen stat Georgia,
hvor han selv var guvernør, før han blev USA's
præsident, der er kommet på dagsordenen:
Georgias kvindelige skoledirektør
Kathy Cox mente, at ordet "udviklingslære" var
for følelsesladet, og at det derfor skal fjernes fra skolebøgerne.
At Darwin blot skal være et eksempel på en teori,
der kunne forklare dyr og planters udseende i dag. På den
måde lader man en dør stå åben for,
at det var Gud, der skabte dyr og planter - ikke evolutionen
og "survival of the fittest". Hvad Darwin jo nåede
frem til for længe siden, og som videnskaben i dag er helt
enige om.
Men når der først
går religion i tingene, går forstanden tabt - også
i Guds eget land. Jimmy Carter måtte derfor på banen
med en udtalelse om, at han som troende kristen for alt i verden
ikke ville gå ind for skoledirektørens forslag:
"Som et kristens menneske,
ingeniør og videnskabsmand samt professsor ved Emory University,
så finder jeg det pinligt, at skoledirektør Cox
vil censurere og fordreje undervisningen af Georgia's elever.
Vi bliver til grin, hvis det forslag godkendes".
Så sandt, så sandt.
Men fra Guds eget land kan man som sagt forvente sig hvad som
helst. Det bedste af det bedste og - desværre også
- det værste af det værste...
5. marts 2004
© Steen Ulnits
Søer og øer...
Danmark har mange søer
og får stadig flere. Nye vandhuller graves og gamle afvandede
søer genskabes. Således har Danmark i dag over 1.000
navngivne søer, der tilsammen dækker et areal på
700 kvadratkilometer.
Største sø er nordsjællandske
Arresø med 37 km2. Herefter følger ligeledes
nordsjællandske Esrum Sø med 18 km2, midtjyske
Mossø med 17 km2 og endelig vestsjællandske
Tissø med 13 km2.
Den dybeste sø i Danmark
er nordsjællandske Furesø med 36 m, mens
den højest beliggende er bornholmske Store Grankule
med 133 m over havet. Den mest ø-rige sø i Danmark
er lollandske Søndersø, som byder på
hele 22 øer, hvoraf mange er navngivne.
5. marts 2004
© Steen Ulnits
Jyde fanger kæmpetorsk på
Øresund
Peter Gade er både lands-
og verdenskendt som badmintonspiller i den absolutte verdenselite.
Mindre kendt er det, at hans far - Per Gade - er en dygtig lystfisker.
Og onsdag den 18. februar var det ikke Gade junior, men Gade
senior, der løb med overskrifterne.
Farmand Per Gade Christensen
var sammen med sin bror, der ligeledes er en engageret lystfisker,
taget på tur med Jan & Bo's Lystfiskershop på
Øresund - efter stortorsk. Ombord på det gode skib
"Nadia" var 18 erfarne københavnske fiskere
med mange Øresundsår på bagen. De skulle nok
vise jyderne, hvordan man tackler Sundets store vintertorsk...
Pludselig står Per Gade
i stævnen med noget, der ligner et rigtig godt bundbid.
Det mener i hvert fald københavnerne, der ikke forsømmer
lejligheden til at lade et par tørre molbobemærkninger
falde. Lige indtil skipper kommer farende ud af styrehuset og
råber: "Væk med jer - det er en kæmpefisk!"
Alle holder inde med fiskeriet
og følger spændt med i kampen. For det er virkelig
en stortorsk, der har bidt på Per Gades pirk. 15 minutter
senere kommer en af Øresunds største torsk i denne
sæson op til overfladen, hvor skipper gaffer den og møjsommeligt
haler den op på dækket. Her bryder jubelen for alvor
løs, da vægten går i bund ved imponerende
20,2 kg. En gydefisk, som rummede mere end 4 kg lækker
torskerogn.
Per Gade slog dermed sin egen
rekord med mere end 15 kg og måtte, som traditionen byder,
give en omgang til alle. Per var dog så udmattet efter
oplevelsen, at han selv ikke kunne fiske mere den næste
time.
Midt i alle lykønskningerne
var der flere af københavnerne, som mente, at der fremover
bør gælde specielle fiskekvoter for jyder...
28. februar 2004
© Steen Ulnits
Pris til Skjern Å
Det store Skjernå-projekt,
som miljøministeren ikke fandt værdigt til at indgå
som en af landets kommende syv nationalparker, er netop blevet
hædret med den fornemme internationale pris Europa Nostra
("Vort Europa") i kategorien for kulturlandskaber.
Beggrundelsen for tildelingen var "den værdifulde
genskabelse af 2.200 hektar vådområder af international
betydning for planter og dyr".
Prisoverrækkelsen finder
sted i den vestjyske by Tarm den 10. oktober - sikkert under
tilstedeværelse af både miljøministeren, som
altså ikke fandt projektet værdigt til en ny nationalpark,
og Prins Henrik, der siden 1990 har været præsident
for Europa Nostra.
Skjernå-laksen derimod
har ikke kvitteret for det nye åløb. Således
anslår biologerne lakseopgangen i Skjern Å til 900
fisk i 2003 og 1.200 fisk i 2002. En markant tilbagegang i forhold
til årene 1999 og 2000, hvor åen endnu ikke led under
gravearbejdet af det nye, nedre løb. Om alt går
vel, stabiliserer åen sig, så lakseopgangen atter
kan stige.
28. februar 2004
© Steen Ulnits
Fokus på Ribe-laksen...
... i mere end én forstand.
Som det første sted i Danmark har Ribe nemlig fået
et undervandskamera, der kan følge fiskenes vandring op
og ned i det store og vidt forgrenede åsystem.
Kameraet, der er sat op ved Skibbroen
inde i Ribe, er et webkamera, der kontinuert sender til en server
placeret på avisen JyskeVestkystens web-afdeling. Ved at
logge sig på internettet og koble sig på adressen
www.ribe.bynet.dk kan man følge med i, hvad der
sker under vandet i Ribe Å. Man kan også gå
direkte til webadressen www.fiskekamera.dk
Årets havørredpremiere
ved Ribe Å vil for sidste gang blive den 1. marts. Fødevareministeriet
havde ellers udsat premieren til senere af hensyn til åens
grønlændere, men var for sent ude med budskabet.
Så sent, at erhvervsfisker Mikkelsen ved Ribe Vesterå
allerede havde forsolgt en god del fiskekort til premieren.
Fødevareministeriet anerkendte,
at beslutningen var kommet for sent og udskød den nye
fredning til 2005, hvor alle Vadehavsåerne vil få
en senere premiere. Angiveligt af hensyn til grønlænderne,
der jo beskattes hårdt i årets første måneder.
De små grønlændere
har potentialet til at blive de store førstegangsgydere,
som er så vigtige for bestanden. Derfor skal de beskyttes.
28. februar 2004
© Steen Ulnits
"Effectively, I have only
one wish and that is to go fishing"
Hollandske Wim Duisenberg fratræder
nu sin stilling som præsident for den Europæiske
Centralbank. Det er velkendt, at Wim Duisenberg holder af at
svinge fiskestangen i sin sparsomme fritid, og det prøvede
han da heller ikke at skjule, da han indgav sin afskedsbegæring
kort før jul sidste år:
"I only pointed to the letter I wrote to Prime Minister
Aznar saying that I wished to resign on a certain date, but that
I was prepared in the interest, if judged necessary by others,
of a smooth transition of the ECB Presidency to stay on somewhat
longer. Effectively, I have only one wish and that is to go fishing."
Wim Duisenbergs største
ønske er altså at få mere tid til at fiske
- noget, vi er millioner af europæiske lystfiskere, som
kun kan give ham ret i! Wim har sikkert også råd
til at svinge stangen over eksklusive vande verden over. EU er
jo kendt for at belønne sine medarbejdere rigeligt for
deres indsats - stor som lille...
28. februar 2004
© Steen Ulnits
Bæverne bliver
Som det vil være faste
læsere af disse sider bekendt, så havde Danmarks
Sportsfiskerforbund indklaget Skov- og Naturstyrelsen for retten
for tilladelsen til udsætning af bævere i Danmark
- nærmere betegnet ved Flynder Å i Nordjylland.
Vestre Landsret har nu fældet
dom i sagen, der kan få vide konsekvenser for dansk naturforvaltning.
Skov- og Naturstyrelsens afgørelse af 17. august 1999
var en generel tilladelse til genudsætning af bævere
i Danmark - helt uden stillingtagen til de konkrete udsætningslokaliteter.
Retten frikendte derfor Skov- og Naturstyrelsen for påstanden
om beslutningens ugyldighed.
Derimod giver Vestre Landsret
Danmarks Sportsfiskerforbund lige så klart medhold i, at
Naturklagenævnets konkrete afgørelse om udsætning
af bævere ved Flynder Å er ugyldig, da nævnet
ikke forinden havde foretaget de fornødne vurderinger
af bævernes mulige påvirkning af miljøet.
Sagsøgte Naturklagenævnet
skal derfor anerkende, at nævnets afgørelse af 22.
september 1999 om tilladelse til udsætning af bævere
ved Flynder Å er ugyldig. Sagen henvises til fornyet behandling
ved Naturklagenævnet, som samtidig skal betale kr. 50.000
i sagsomkostninger til statskassen.
Det skal nu blive spændende
at se, hvad Naturklagenævnet denne gang kommer frem til.
Omend det er meget svært at forestille sig nævnet
ikke give sig selv medhold i sagen...
28. februar 2004
© Steen Ulnits
Munken
til de evige fiskevande
En af dansk lystfiskeris absolutte
grand old men, Børge Munk Jensen, har taget sit sidste
kast med spinnestangen. Børge Munk Jensen, der blandt
journalistkolleger ofte blot blev kaldt "Munken", var
blandt lystfiskere bedst kendt som "CIM". Under dette
pseudonym skrev han i mange år sin faste ugentlige fiskespalte
i Berlingske Tidende, hvor han var ansat som sportsredaktør.
CIM forfattede i sine unge år
et par fiskebøger, men holdt sig ellers mest til avisen.
Med Berlingeren som udgangspunkt arrangerede han i mange år
eksotiske og kostbare fiskerejser til fjerne lande - gerne Afrika,
som han holdt meget af, eller den noget nærmere norske
Namsen. I næsten 50 år sad CIM hver eneste sommer
i båden og harlede laks på Namsen - med det resultat,
at han til sidst blev udnævnt til æresborger i byen
Namsos.
Namsen blev på grund af
CIM's massive markedsføring af den i Danmark ofte kaldt
"danskerelven", idet danske lystfiskere i mange år
har siddet og stadig sidder på en stor del af fiskeretten
i denne store og produktive lakseelv. Hvor CIM for øvrigt
selv sad med rekorden - en imponerende laks præcis på
den rigtige side af de 25 kg.
I det hele taget var CIM rekordernes
og de tørre tals mand. Det fremgik da også tydeligt
af den TV-udsendelse, som Poul Thomsen heldigvis nåede
at lave i god tid før CIM's død. Munken kunne sine
rekorder på fingrene - vidste altid, hvor mange fisk der
var blevet landet på hans ture, hvor store de var, og på
hvilket grej de blev taget. Han gik ofte meget langt og tog alle
midler i brug for at fange de fleste og største.
Hvis alle de mange fisk, som
gennem Børge Munk Jensens lange liv er døde af
forurening og anden menneskeskabt dårligdom, er havnet
i de evige fiskevande, så får Munken rigeligt at
fiske efter!
CIM døde den 18. februar
efter længere tids sygdom. Han blev 88 år.
Æret være hans minde.
24. februar 2004
© Steen Ulnits
Vandmangel i New Zealand
Der er som tidligere nævnt
slanger i det newzealandske paradis. Således mangler newzealandske
ørreder mange steder vand. Helt galt er det blevet i den
nuværende sommer - vores vinter - hvor flere vandløb
er tørlagt på lange strækninger.
Vandstanden er rekordlav, og
vandtemperaturen når flere steder op på 20 grader
i de krystalklare vandløb. Det er den tørreste
sommer i de sidste 10-15 år, og myndighederne - NZ Fish
& Game - opfordrer nu i avisartikler borgerne til at rapportere,
hvis de observerer ørreder, som er fanget i tilbageværende
vandpytter i floderne. Så kommer Fish & Game, indfanger
fiskene og bringer dem i sikkerhed, hvor der stadig er vand.
Samtidig frygter myndighederne for fiskebestandenes fremtid og
advarer om, at kommende sæsoner vil komme til at lide under
en stærkt forhøjet dødelighed og deraf følgende
manglende rekruttering af nye fisk.
Problemerne skyldes ikke kun
en meget tør sommer med stedvis ingen nedbør overhovedet.
Noget, som ikke mindst New Zealands mange fåreavlere også
lider under. Græsset er svedet af, og fårene taber
i vægt. Således står mange farmere i kø
for at få deres får slagtet, inden disse taber alt
for meget i vægt. Med faldende kødpriser og indtægter
til følge.
Nej, den rekordlave vandstand
skyldes mange steder landbruget, der pumper vand op fra vandløbene
- vand til kunstvanding af korn- og vinmarker. New Zealand har
som bekendt en betydelig produktion af ikke mindst gode hvidvine,
og det er en produktion, der som al anden landbrugsproduktion
kræver vand.
De uhyggelige facts er da også,
at New Zealands landbrug vokser. Således fordobles det
landbrugsareal, der kunstvandes med vand fra søer og floder,
hvert 10-15. år. Et problem, hvis massive størrelse
ingen kiwier endnu helt har forstået.
Men de første newzealandske
ørreder er allerede døde - kvalt på
grund af vandmangel i floder, hvis vand pumpes op til markvanding.
Tænk på det, næste gang du åbner en flaske
fyldig Selaks hvidvin fra NZ. Så er det ikke sikkert, den
smager helt så godt...
20. februar 2004
© Steen Ulnits
Iltsvind i 2003 langt mindre end
i 2002
Omfanget af danske farvande plaget
af iltsvind og kraftigt iltsvind i 2003 var blot en femtedel
i forhold til forrige år, viser en rapport fra Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU).
Den kraftige blæst i midten
af august oven på en solrig sommer har forbedret iltforholdene
mange steder i den danske farvande. I juli og begyndelsen af august var problemerne
med iltsvind dog så stort, at dykkere kunne observere døde
søstjerne og knivmuslinger på dybder så lave
som halvanden meter.
Det er stadig Mariager Fjord
og det sydlige Lillebælt, som er hårdest ramt af
iltsvind. Iltsvindet i danske farvande kulminerer normalt i september,
men kan også vare året ud - alt efter vejr og vind.
Omfanget af de danske farvande som er ramt af iltsvind svarede
i 2003 til niveauet i 2001, der var et gennemsnitligt år.
20. februar 2004
© Steen Ulnits
Forskere tvivler på Lomborg
Det kan blive svært at
finde kvalificerede forskere, der vil sidde i bestyrelsen for
regeringens og Bjørn Lomborgs miljøinstitut. Det
skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Flere forskningsråd
overvejer nemlig, om de overhovedet vil indstille nye kandidater
til bestyrelsen. Den faglige troværdighed i Institut for Miljøvurdering
(IMV) er nu for alvor truet.
Det er landets forskningsråd,
som typisk udpeger kandidater til bestyrelsen. Det er dem, der
skal være garanter for den faglige kvalitet. Men disse
forskningsråd overvejer nu, om de i fremtiden overhovedet
vil indstille nye medlemmer. IMV's ry er efterhånden så
blakket, at mange seriøse forskere ikke længere
vil forbindes med dette politisk udtænkte institut.
Tre medlemmer, som forsknings
rådene tidligere har indstillet, valgte således at
forlade bestyrelsen for det omstridte miljøinstitut i
protest. Tidligere i år trak nu afdøde professor
Poul Harremoës sig ligeledes i protest fra bestyrelsen i
IMV.
"De medlemmer af bestyrelsen,
vi har indstillet og har haft tillid til, kan øjensynlig
ikke længere stå inde for, hvad der sker på
instituttet", sagde
formanden for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd,
professor lic.scient. John Renner Hansen fra Københavns
Universitet, til Morgenavisen Jyllands-Posten. Derfor vil han
nu bede om en skriftlig forklaring fra de afgående bestyrelsesmedlemmer,
inden rådet tager stilling til, om det vil indstille andre.
"Som det ser ud lige
nu, føler vi ikke, at forskningsdelen er i orden. Der
skal måske foretages ændringer på instituttet,
inden vi kan pege på nogle nye bestyrelsesmedlemmer", sagde John Renner Hansen til Jyllands-Posten.
Formanden for Statens Jordbrugs-
og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, Per Kudsk,
er af samme opfattelse:
"Vi er nødt til
at vurdere, om det overhovedet giver nogen mening, at vi er repræsenteret
i bestyrelsen. Hvis forskerne føler, at man går
langt ud over, hvad der er beskrevet i instituttets formål,
så er det væsentligt. Derfor må vi revurdere
vores holdning, før vi eventuelt indstiller nye medlemmer
til bestyrelsen", fastslår
Per Kudsk. Han henviser til, at de tre angiveligt forlod bestyrelsen
i protest mod, at der bruges alt for store ressourcer på
at afholde en konference om klodens største problemer.
IMV's hidtidige formand, Ole
P. Kristensen, der i sin tid blev udpeget af regeringen som bestyrelseformand
i en bestyrelse uden medlemmer og som siden enerådigt udvalgte
sin egen gamle elev Bjørn Lomborg til leder af instituttet,
agter nu også selv at udtræde af bestyrelsen. Han
giver ingen begrundelse, men afviser dog kritikken fra forskningsrådene:
"Det er ganske enkelt
noget sludder. De statslige forskningsråd er forpligtet
til at indstille tre medlemmer til bestyrelsen. Det kan de ikke
undslå sig for. Så er det fuldstændig irrelevant,
hvad der tidligere er sket",
udtalte Ole P. Kristensen sidste år til Jyllands-Posten.
20. februar 2004
© Steen Ulnits
Læserbrev:
Da de solgte naturen
"Klokken var 04.00 om
morgenen den 30. januar 1933, da datidens toneangivende politikere
indgik det forlig, der blev så skæbnesvangert for
Danmarks natur. Det hele foregik i statsminister Thorvald Staunings
lejlighed i Kanslergade i København.
Forligsparterne var på
den ene side Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre og på
den anden side Venstre. De konservative var sat uden for døren.
Ved at imødekomme Venstres krav om øget økonomisk
støtte til landbruget lykkedes det Stauning at få
Venstres opbakning til den socialreform, som man havde arbejdet
på i en årrække. Med i købet fik Venstre
også en omfattende økonomisk gavepakke til landbruget".
Sådan skriver forfatteren
og journalisten Kjeld Hansen i sin nye bog "Der er et yndigt
land". Han beskriver, hvordan landbruget har ødelagt
vores natur.
I løbet af de sidste
100 år har landbrugserhvervets ekspansion medført,
at arealet af søer i Danmark er blevet mere end halveret.
Siden 1800-tallets begyndelse er lavvandede havområder
også omdannet til landbrugsjord i stort omfang. I samme
tidsrum "aflivede" landvindingsprojekter mindst 180
søer, og omtrent halvdelen af alle de små danske
vandløb er enten rørlagt eller drænet bort.
De større vandløb omfatter ca. 40.000 kilometer.
Kun ca. 880 kilometer eller godt to procent er bevaret som naturlige
vandløb.
Danmarks Naturfredningsforening
mener ikke, at landbruget er ondt. Langt hen ad vejen fulgte
erhvervet blot de politiske signaler. Nu er vi i en situation,
hvor Verdens mest intensive landbrug slår sine folder løs
i et lille land med meget lidt natur tilbage. Det må der
gøres noget ved. Det er på tide at stille krav.
Mens du læser dette
indlæg i løbet af seks minutter - får landbruget
114.155 kr. i støtte! Altså en dagsløn på
mere end 27 millioner kroner. Helt uden betingelser. Derfor skal
du og jeg kræve et renere landbrug. Det skal være
betingelsen for fortsat tilskud til landbruget.
Om få uger skal politikerne
forhandle indholdet i en ny vandmiljøplan. Der er især
grund til at sætte fokus på den ekspanderende svineavl.
Ammoniak fra stalde og gylleudbringning drukner naturen i ammoniak.
En tredjedel af giften kommer fra svineavl herhjemme. Det er
her, danske politikere skal sætte ind.
Naturfredningsforeningen opfordrer
derfor politikerne til især at vælge de virkemidler,
der ikke kun nedsætter landbrugets forurening, men også
giver mere natur for pengene. Det betyder nemlig, at naturen
får et tiltrængt løft mange steder.
Sandsynligvis bliver det svære
forhandlinger, der skal til for at opnå et bredt forlig
om vandmiljøet. Måske skal natten tages til hjælp
- på samme måde som for 70 år siden. Denne
gang vil det være på sin plads, at der opnås
en aftale om mere natur i vores land, inden det gryr.
- Poul Henrik Harritz, præsident
- Danmarks Naturfredningsforening
-
- 23. november 2003
Dansk diesel dyrkes til tyske
turboer...
EU har opfordret sine medlemslande
til, at de inden januar 2005 skal erstatte mindst 2% af diesel
og benzin med biobrændsel fremstillet af planteprodukter.
I 2010 ønsker EU, at det er 5,75%, der udgøres
af biobrændsel.
I Danmark, der jo anser sig selv
for førende på miljøområdet og da også
har været det indtil for få år siden, kan man
imidlertid slet ikke købe denne miljøvenlige biodiesel.
Og dette til trods for, at vi faktisk har en ganske stor produktion
af en sådan herhjemme. Det er Emmelev Mølle på
Nordfyn, hvor man har kapacitet til at producere omkring 5% af
Danmarks årlige dieselforbrug.
Produktionenen eksporteres imidlertid
til lande som Sverige og Tyskland, hvor man ikke har energiafgifter
på miljøvenligt brændstof - hvad vi har her
i Danmark. Indtil videre i hvert fald, for regeringen har barslet
med tanker om at sænke eller fjerne denne afgift, så
dansk biodiesel kan komme på danske biler, busser og lastvogne.
Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo går
stærkt ind for, at disse afgifter lempes. Samtidig ser
han gerne, at brakmarker omlægges til fornyet landbrugsproduktion
- nu med raps som den oliegivende afgrøde.
SF har imidlertid stillet sig
skeptisk. Man ser det ikke som noget positivt, at braklagte arealer
måske fremover skal anvendes til dyrkning af biobrændsel
i form af raps. SF ønsker i stedet, at de braklagte områder
får lov at ligge uberørte hen - til gavn for miljøet,
dyr og planter.
Venstre derimod ønsker
ikke overraskende, at disse arealer atter kan bruges som landbrugsjord.
Nu med miljøet som gidsel. For en landmand er jord, der
ikke dyrkes, noget nær helligbrøde. Det værste,
han ved. Noget ægte grønt Venstre-sving som i Uffe
Ellemanns tid skal man derfor næppe vente.
10. februar 2004
© Steen Ulnits
Jorden rundt på 2 hektar
raps
"Biodiesel" er navnet
på en planteolie, der kan udvindes af forskellige planter
såsom raps og solsikkefrø.
Først presser man olien
ud af frøene og opvarmer den. Dernæst raffinerer
man produktet og fjerner glycerinen, der kan bruges til sæbe.
Herefter kan olien så bruges som almindelig diesel i moderne
bilmotorer. Man kan også bruge koldpresset planteolie direkte
som brændstof, men det kræver en mindre ombygning
af dieselmotoren.
10.000 m2 (1 hektar) rapsmark
giver typisk raps nok til fremstilling af 1.100 liter biodiesel.
Hertil kommer så knap 3 tons halm til afbrænding
i halmfyrede kraftvarmeværker samt små 2 tons rapskager
til dyrefoder. Sætter man en gennemsnits dieselbil til
at kunne køre 18 km literen - det kan ingen tung 4-hjulstrækker
gøre, kun små personbiler - så rækker
biodieselolien fra én hektar raps til små 20.000
km's kørsel.
Det er halvvejs Jorden rundt.
Skal man hjem igen, kræves der to hektar!
10. februar 2004
© Steen Ulnits
Vandkraftproblemer i New Zealand
New Zealand er et Mekka for ørreder
og ørredfiskere. Det kunne jeg ved selvsyn konstatere,
da jeg tilbragte hele januar "down under" på
de dejlige øer. Jeg kunne også konstatere, at der
er indtil flere slanger i paradiset.
Således har energiselskabet
"Meridian Energy" kig på og planer om at inddrage
73% af vandet i den smukke og vidt forgrenede Waitaki River til
et nyt stort vandkraftprojekt, der har fået navnet "Project
Aqua". Et projekt, der for alvor har bragt sindene i kog
i den newzealandske befolkning. Waitaki River har nemlig mange
brugere - fiskere, sejlere og andet godtfolk - der ikke har i
sinde at afgive 73% af flodens vand til vandkraft. I hvert fald
ikke uden kamp.
Det er Meridian Energy's planer
at lægge floden i en 60 km lang kanal mellem Kurow og State
Highway 1. Undervejs mod havet skal vandet løbe gennem
hele 6 kraftværker. Får Meridian held med deres planer,
er det slut med en af New Zealands absolut smukkeste floder.
Waitaki har nemlig et vidt forgrenet løb, hvor floden
mange steder deler sig i en række mindre løb og
breder sig ud over landskabet for så atter at finde sammen
igen.
Disse sideløb vil udtørre
helt, hvis vandkraftprojektet gennemføres. Til ubodelig
skade for dyr og planter samt ikke mindst fiskene. Heriblandt
både udsatte ørreder og indfødte "galaxider"
- små lakselignende fisk, som i forvejen er under hårdt
pres fra de udsatte ørreder. Galaxiderne har været
isoleret fra omverdenen i mindst 35 millioner år og findes
derfor kun på New Zealand. De kaldes lokalt ofte for "whitebait".
Fra naturens hånd findes
der imidlertid ingen laksefisk på den sydlige halvkugle.
De er udsat af mennesker og trues nu selv af ny menneskelig aktivitet
- af Project Aqua.
10. februar 2004
© Steen Ulnits
Catch & Release:
43 ud af 44 Alta-laks overlevede
I et forsøg med radiomærkede
laks fra den nordnorske Alta elv blev resultatet, at 43 ud af
44 mærkede laks overlevede fangst og genudsætning.
Det var Norsk Institut for Naturforskning
(NINA), der stod for undersøgelsen, som er specielt interessant
netop nu. Der er nemlig stilet forslag om, at Catch & Release
forbydes i norske elve - dels af moralske årsager, dels
fordi overlevelsen skulle være for ringe. Hvilket nærværende
forsøg afviser med en dødelighed på under
2%. Laksene blev fanget under sommerens fiskeri i 1999 og år
2000, hvor man efterfølgende kunne registrere de mærkede
fisk på gydepladserne.
Resultaterne falder fint i tråd
med andre undersøgelser, der typisk ofte når til
en dødelighed ved Catch & Release på under 5%
- hvis de fangede fisk altså behandles korrekt under fight,
afkrogning og genudsætning. I selvsamme Alta fangede og plastmærkede
man i årene 1998-2003 350 laks. Resultaterne herfra viste,
at blot 4% af laksene lod sig fange to gange. Ingen blev landet
tre gange.
Disse resultater peger klart
i retning af, at Catch & Release er en udmærket måde
at forvalte hensygnende laksebestande på - uden samtidig
af frede dem og dermed fjerne deres økonomiske værdi
for lokalsamfundene omkring elvene.
2. februar 2004
© Steen Ulnits
- Forbud mod Catch & Release
i Norge???
Der arbejdes nu på et lovforslag,
som skal forbyde Catch & Release i Norge. Der er naturligvis
delte meninger om denne formn for fiskepleje, men det er et ubestrideligt
faktum, at Catch & Release har reddet adskillige fiskebestande
verden over.
Uheldigvis er emnet meget følelsesladet,
for skal det være tilladt at lege med levende skabninger
for morskabs skyld? Det er nærliggende at pege på
den evige og evindelige debat om abort. - Skal det være
lovligt at dræbe et ufødt barn, blot fordi man som
menneske har haft det lidt sjovt forinden?
Skal vi lade følelserne
råde, eller skal fornuften sejre? Faktum er i hvert fald,
at Norge via pengegridskhed og uansvarlig administration af sine
vildlaks i dag står over for mange bestande, som enten
er helt udryddet eller stærkt decimeret.
Nordmændene, som råder
over verdens største ressurser af atlanterhavslaks, ligger,
som de selv har redt. Og nu skal der altså også gå
politik i, hvorvidt de truede laksestammer kan eller skal reddes
med Catch & Release...
2. februar 2004
© Steen Ulnits
Slut med slam
Begyndende med 2004 indfører
Arla Foods et nyt kvalitetsprogram, man har valgt at kalde "Arlagården".
Det er et program, der i løbet af to-tre år vil
forbyde mejeriets mælkeleverandører at bruge spildevandsslam
som gødning på deres marker.
Men ikke nok med det. Arla vil
heller ikke have mælk fra landmænd, der har brugt
foder fra marker, hvor der er spredt slam. Dette til trods for,
at myndighederne i dag ikke mener, at slammet udgør en
sundhedsrisiko. Arla frygter, at uønskede stoffer fra
slammet i sidste ende havner i mælken.
En række folketingsmedlemmer
fra Venstre er ligeledes bekymrede for sundheden ved fortsat
at bruge slam på markerne. De spørger derfor deres partifælle,
miljøminister Hans Chr. Schmidt, om ikke Danmark burde
slutte med at sprede slam på markerne. Schweiz har allerede
forbudt det, og naboen Tyskland overvejer et lignende forbud.
Formanden for Folketingets Miljøudvalg,
Eyvind Vesselbo (V), udtaler til Morgenavisen Jyllands-Posten:
"Arla vil ikke længere
have slammet på grund af forsigtighedsprincippet. Og da
vi ved, at man i dag kun måler for bestemte giftstoffer
i slammet, vil vi have sikkerhed for, at det ikke har - eller
får - konsekvenser for folks sundhed. Hvis der er problemer,
skal det ikke ud på markerne".
En stor del af slammet fra kommunernes
rensningsanlæg bliver i dag spredt ud på markerne.
Formanden for Kommunernes Landsforenings Miljøudvalg,
borgmester Kurt Hockerup (K), vurderer, at det vil koste borgerne
mindst en halv milliard kr. om året, hvis slammet i stedet
skal brændes eller deponeres.
2. februar 2004
© Steen Ulnits
2003 det 3. varmeste år
siden 1861
Trods både en kold start
og en kold slutning blev 2003 det 3. varmeste år, der er
målt siden 1861. Med 2003 har de sidste 25 år været
varmere end gennemsnittet for perioden 1961-1990, og igen i 2003
varede sommeren langt ind i september - med badevenlige vandtemperaturer.
Men ikke kun badegæster
havde glæde af det varme vand. Det havde også flere
eksotiske fiskearter med en normalt sydligere udbredelse. Således
fik danske fiskere for første gang ofte hele lasten fuld
af ansjoser. Det har fået Danmarks Fiskeriforening
til - i samarbejde med WWF og Århus Universitet - at se
nærmere på nye og gamle fiskebestande i danske farvande.
Formålet med denne kortlægning
er at skabe et nyt og bedre overblik over aktuelle fiskebestande
og deraf følgende bæredygtige fiskekvoter for de
enkelte arter.
1. januar 2004
© Steen Ulnits
Det økologiske landbrugsareal
svinder for første gang
På landsplan forsvinder
der i år knap 6.800 hektar økologisk landbrugsjord,
vurderer Dansk Landbrugsrådgivning.
"Det er træls,
men forventeligt,"
siger den nordjske formand for Landboforeningernes Økologiudvalg,
Torben Myrup. "Der skal politisk handling til, hvis der
igen skal gang i økologien. Dem, der stopper med økologisk
produktion nu, tror jeg ikke kommer tilbage senere," siger han.
Det er jo foruroligende nyheder
i en tid, hvor vandmiljøet har det dårligere end
nogensinde. Hvor Vandmiljø-handlingsplan III diskuteres,
og hvor EU's Vandrammedirektiv skal implementeres.
1. januar 2004
© Steen Ulnits
Dyrere vand i Nordjylland
Drikkevandet i Nordjylland bliver
dyrere. Forklaringen er, at mange landmænd nu skal have
millionstore erstatninger for at skære deres produktion
ned. Ellers kan fremtidens nordjyder ikke være sikre på
at have rent vand i hanerne.
Politikerne i Nordjyllands Amtsråd
er imidlertid meget uenige om, hvilke krav der skal stilles til
grundvandet og dets indhold af nitrat. Det skriver Nordjyske
Stiftstidende.
Den officielle grænseværdi
er 50 mg nitrat pr. liter, men et flertal i amtsrådets
Udvalg for Teknik og Miljø lagde op til, at der fremover
højst må være 25 mg pr. liter nordjysk drikkevand.
Dette flertal består af Socialdemokratiet og SF, som kun
mangler ét mandat i at have flertal i amtsrådet,
der nu skal afgøre sagen endeligt.
1. januar 2004
© Steen Ulnits
Svinebønder ligeglade med
lugten
I regeringens nye udspil til
Vandmiljø-handlingsplan III meldte man ud, at gyllestanken
fra den massive danske svineproduktion var et af de problemer,
som skulle løses. Dels af hensyn til miljøet -
dels af hensyn til de naboer, der må leve med stanken hvert
forår.
Nu melder Landsforeningen af
Danske Svineproducenter imidlertid ud, at dette problem slet
ikke hører hjemme i vandmiljø-handlingsplanerne.
Foreningen kalder sågar udspillet for "tåbeligt
og populistisk". Videre lyder det fra de danske svinebønder,
at "ænderne er totalt ligeglade med lugten, og
naturen lider ikke under den".
Så fik vi vist sat det
på plads og samtidig sat danske svinebønders totale
ligegyldighed over for miljøet kraftigt i relief. Dansk
miljøpolitik blev samtidig sat i perspektiv, for hvornår
er det blevet forureneren, der bestemmer, om han vil gøre
noget ved sit svineri?
Det er desværre typisk
og meget karakteristisk for den magt, som dansk landbrug gennem
årene har tiltusket sig blandt politikerne. Her er nemlig
et eksporterhverv, der tjener penge til den danske stat, og derfor
må de tilsyneladende selv bestemme, om og hvor meget de
vil forurene...
Ikke alle amter og kommuner accepterer
dog denne meget liberale holdning fra et erhverv, der årligt
modtager mere i støtte fra samfundet end noget andet erhverv.
Således har Årup Kommune på Fyn netop besluttet
at politianmelde landets største svinefarm. Et kontrolbesøg
viste nemlig, at farmen producerer langt flere svin, end den
har tilladelse og er miljøgodkendt til.
Det er den tredje i rækken
af politianmeldelser, efter at Miljøcenter Fyn har afsløret,
at flere svineavlere svindler med antallet af svin i deres besætninger.
1. januar 2004
© Steen Ulnits
Vandmiljøplan III:
Nye krav til landbruget
Det bliver landbruget, der må
holde for, når den nye Vandmiljø-handlingsplan III
skal vedtages. Det er selv Venstres miljøafviklingsminister
Hans Chr. Schmidt klar over.
Mens by og industri for længst
har opfyldt kravene i de to foregående vandmiljø-handlingsplaner,
så halter landbruget stadig bagefter. Det bliver derfor
landbruget, der må holde for, når forureningen af
land, vand og luft skal nedbringes yderligere. Dels i henhold
til den kommende nationale vandmiljøplan - dels i henhold
til EU's Vandrammedirektiv, der nu snart træder i kraft.
Såvel politikere som miljøeksperter
er enige om, at det er landbruget, der må holde for. Ja,
selv landbruget er klar over det. Dels med foranstaltninger,
som hindrer lugtgenerne ved gyllespredning. Dels med braklægning
af nye områder.
"To tredjedele af fosforudledningen
kommer fra brinker og lignende. Vi starter gerne med en prioriteret
braklægning den dag i morgen. Det vil samtidig ligge godt
i tråd med pesticidhandlingsplanen", udtaler viceformand Henrik Høegh
fra Dansk Landbrug til Jyllands-Posten.
I Fyns Amt har man regnet lidt
på, hvad Danmarks opfølgelse af EU's nye Vandrammedirektiv
vil betyde. En af konklusionerne er, at landbrugets nuværende
udledning af kvælstof skal halveres. Det vil i sidste ende
betyde 30% mere braklægning og 30% færre husdyr.
Noget, man ikke er indstillet på i Dansk Landbrug. Samme
Fyns Amt konkluderer også, at landbruget siden 1987 kun
har reduceret kvælstofudledningen med 10-15%. Altså
meget langt fra de 50%, som var målet.
Vandmiljøplan II foreskrev,
at der skulle rejses 18.000 hektar ny skov til tilbageholdelse
af næringssalte. Indtil videre er det blevet til 14.000
hektar. Langt værre ser det ud med den planlagte braklægning
af 16.000 hektar våde enge. Her er det lykkedes landbruget
at holde braklægningen nede på under 3.000 hektar
- under en femtedel af det foreskrevne.
De fleste miljøeksperter,
som har deltaget i udvalgsarbejdet op til den kommende Vandmiljøplan
III, mener samstemmende, at der skal en decideret afgift til,
hvis landbrugets udledning af fosfor skal nedbringes. Nye undersøgelser
viser nemlig, at næste store problem bliver de store mængder
fosfor, der nu er ophobet i landbrugsjorden - klar til at blive
frigivet ved yderligere tilførsel.
Afgifter på kvælstof
og fosfor er imidlertid på det stærkeste blevet afvist
af landbruget i forbindelse med de tidligere vandmiljø-handlingsplaner
- med det nu klare resultat, at effekten slet ikke har været
stor nok.
Det går simpelthen ikke
ad frivillighedens vej. Der skal desværre lovgivning til
- afgifter, kontrol og bøder - hvis landbrugets massive
forurening af den danske natur skal nedbringes.
1. januar 2004
© Steen Ulnits
Massiv faunaforurening fra Musholm
I løbet af forgangne efterår
er mellem 40 og 60 tons regnbueørreder undsluppet fra
Danmarks største havbrug og Storebælts største
enkeltforurener, Musholm Lax. Ifølge Ritzau har udslippene
påført havbruget tab i millionklassen.
Musholm Lax påstår
selv, at udslippene skyldes fejl i net leveret fra Norge - ikke
fejl i selskabets egen håndtering af fisk og redskaber.
Under alle omstændigheder er det en kendsgerning, at omkring
20.000 tamme regnbueørreder i 2-3 kg's klassen er sluppet
ud i frivand i Storebælt, som hermed må lægge
ryg til endnu en storstilet faunaforurening med fisk, der ikke
er naturligt hjemmehørende i danske farvande.
Nu er det så op til lokale
garnfiskere og stangfiskere langs Storebælts smukke kyster
at rydde op efter forureningen fra Musholm Lax. Traditionelt
medfører så store udslip fra havbrug altid en massiv
efterfølgende opgang af kønsmodne regnbueørreder
i åer landet over. Ikke mindst den lille sønderjyske
Hoptrup Å har gjort sig landskendt for sine periodiske
store fangster af undslupne tamfisk fra havbrug i de indre danske
farvande. Det bliver sikkert også tilfældet ved premieren
i det nye år.
De gydemodne regnbuer graver
deres egne gydegruber i vandløbene og forårsager
derfor mulig skade på de vilde bestande af laksefisk, som
jo - i modsætning til de forårsgydende regnbuer -
er vintergydere. Æg af havørreder og bækørreder
ligger derfor stadig i gydebankerne, når regnbuerne begynder
deres gravearbejde.
Den skadelige effekt heraf er
ikke undersøgt, hvilket naturligvis for længst burde
være sket, når udslippene er så mange og store,
som tilfældet er i dagens Danmark. Blot er myndighederne
ikke interesseret i dette problem, da havbrugshvervet jo giver
gode eksportindtægter.
Myndighederne har derimod ingen
problemer med at begrænse udsætningerne af ørreder
og laks - med det spinkle argument, at man vil undgå genetisk
forurening med tamfisk. Og det reelle motiv, at man blot ønsker
at bruge fisketegnsmidlerne til anden forskning end den oprindeligt
tiltænkte...
1. januar 2004
© Steen Ulnits
Nytårshilsen:
2003: Miljøafviklingens
år
2003 kom med den nye regering
og den nye miljøminister til at stå i miljøafviklingens
tegn. Alt det, tidligere regeringer - det være sig borgerlige
eller socialdemokratiske - havde bygget op omkring miljøet,
gik den nye regering ufortrødent i gang med at bryde ned
igen. Alt, der havde blot en snert af Svend Auken, skulle ødelægges.
Præcis som talebanstyret bortsprængte uvurderlige
gamle kulturmindesmærker - blot fordi de stammede fra en
anden religion end deres egen...
2003 blev ganske vist året,
hvor de første mulige danske nationalparker blev udpeget.
Det lød jo fint, men var i realiteten ikke andet end ord.
Således udpegede man Mols Bjerge, som i forvejen er fredet
og ejet af staten. Det tilhørende Helgenæs, som
ikke er fredet, droppede man, da to lokale Venstre-landmænd
ikke syntes om ideen. Som dermed var ganske lig med status quo.
Nul visioner og intet vundet for naturen.
2003 blev i høj grad året,
hvor det kunne svare sig at være gode venner med miljøministeren.
Han delte rundhåndet ud af statens midler til kolleger
og politiske forligspartnere - i så høj grad, at
Folketingets ombudsmand efterfølgende måtte give
ham en næse for disse uregelmæssigheder, der blandt
andet omfattede økonomisk støtte til miljøministerens
egen tidligere arbejdsplads, hvorfra han pt. har orlov.
Miljøministeren fik også
en kold skulder, da han forsøgte at tage både Danmarks
Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet som gidsler
i sine planer om endnu flere sommerhuse langs de smukke danske
kyster. Begge organisationer trak sig ud af ethvert samarbejde,
da miljøministerens skjulte dagsorden gik op for dem.
Friluftsrådet gik endda
et skridt videre, da det trak sit tilsagn om 20 millioner kroner
til etableringen af pilotprojekter for nye nationalparker tilbage.
Miljøministeren ville gerne have de mange penge, men rådet
måtte ikke være med til at bestemme. Således
blev ikke et eneste af Friluftsrådets forslag til nye pilotprojekter
taget med i ministerens nye liste, og rådet valgte derfor
at stå af.
2003 blev året, hvor Danmarks
Miljøundersøgelsers (DMU) rapporter om iltsvind
i de danske farvande blev evalueret af et internationalt ekspertpanel,
som fandt dem sagligt og fagligt velfunderede. Alligevel blev
2003 et skidt år for DMU, der skal reduceres med så
mange arbejdspladser, at DMU's daværende direktør
følte sig nødsaget til at kvitte et ellers godt
betalt job. Han kunne simpelthen ikke forsvare de store besparelser
på miljøområdet.
Til gengæld blev DMU's
nye ledelse efterfølgende så fromme som et lam,
da de pludselig - til medarbejdernes store overraskelse og bestyrtelse
- erklærede, at vandmiljø-handlingsplanerne havde
levet op til målsætningerne. Det var der nemlig ingen
andre, der kunne se, og da slet ikke amterne, som har problemerne
direkte inde på livet. DMU's nye skønmaleri var
imidlertid Gefundenes Fressen for Venstre, der hermed havde det
bedst tænkelige udgangspunkt for udarbejdelsen af den nye
vandmiljøplan III - med minimale nye krav til landbruget...
Så galt som for DMU gik
det ikke for Institut for Miljøvurdering (IMV), der ikke
skal spare. IMV fik i stedet tildelt ekstra millioner, så
de kan ansætte flere medarbejdere og udarbejde flere "anderledes"
rapporter af den slags, som i årets løb fik en sønderlemmende
kritik af et internationalt ekspertpanel. Det fik IMV's leder
også - af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed
(UVVU), som ganske vist frikendte lederen for "objektiv
uredelighed", men som samtidig kendte hans forskning i "klar
strid med normerne for god videnskabelig skik."
Dette forargede Venstres videnskabsminister
så meget, at han underkendte UVVU's redegørelse.
Hvilket af IMV straks blev opfattet som en klar frifindelse.
Imidlertid blev UVVU blot kritiseret for den juridiske sagsbehandling,
og det er nu op til UVVU, om man vil henlægge sagen eller
komme med en ny vurdering, der er mere konkret og specifik. Hvilket
ikke burde blive noget problem. Et problem kan dog være,
at en stor del af UVVU's videnskabelige medlemmer er udskiftet
siden dommen - i lighed med IMV's bestyrelse, der har oplevet
en sand forskerflugt i årets løb. Ingen forskere
vil sidde i bestyrelsen for et politisk udtænkt miljøinstitut
som IMV. De er vant til at lade sagligheden og fagligheden råde
- ikke tilfældige politske synspunkter.
Hele sagen er jo desværre
politisk betændt, idet IMV er Venstres eget projekt. Enhver
kritik af IMV derfor vil blive affejet per automatik. Eneste
taber i denne sag bliver miljøet. Hver gang. Alt er tilsyneladende
tilladt for den nye regering, hvis blot det kan muliggøre
regeringens valgløfte om lavere skatter. Målet helliger
midlet, som allerede apostlen Paulus udtrykte det...
Men 2003 bød også
på positive ting - rejser, blandt andet. Ikke så
mange som tidligere, men alligevel. Det blev til tre korte smutture
til Bornholm, hvor det var laksene, der måtte stå
for skud. Det blev ikke til mange - helt præcis 5 styk,
hvoraf den største vejede 8,5 kg. Til gengæld blev
der en DR TV udsendelse ud af det ene besøg.
Det var også tilfældet
i september, hvor turen gik til Bahamas efter bonefish - igen
med Danmarks Radio, som skulle producere en udsendelse om netop
bonefish på Bahamas. Fiskeriet gik fint, omend fiskene
ikke var så store, som de ellers ofte er i denne del af
verden. Men vi fik fine optagelser i kassen, heriblandt nogle
flotte undervandssekvenser. Den færdigredigerede udsendelse
går - sammen med yderligere tre fiskeudsendelser, som vi
lavede i løbet af 2003 - i æteren til april næste
år.
Faste læsere af denne side
vil naturligvis blive holdt orienteret om de nøjagtige
sendetidspunkter. Udsendelserne vil omhandle 1) Havørreder
på højskole (Samsø); 2) Trolling-laks på
Bornholm; 3) Skjernå-laksen og endelig 4) Bonefish på
Bahamas.
Sommeren bød også
på en testtur til Grønland, som altid har haft en
stor plads i mit hjerte. Dels fordi det var Grønland,
min allerførste større udlandsrejse gik til - i
1974. Og dels fordi jeg i flere år havde svigerfamilie
på den store ø i nord og derfor har tilbragt mange
måneder deroppe med fiskestang og fotoapparat. Vi fangede
ganske vist masser af fjeldørreder igen i år, men
ingen større end 2 kg. Dette på grund af det intensive
netfiskeri, som er et alvorligt problem for den fisketurisme,
Grønland netop har så hårdt brug for.
2004 står for døren
- med masser af nye fisketure og nye oplevelser ude ved vandet.
For min del skal 2004 blive et år, hvor jeg fisker langt
mere herhjemme, end jeg fik gjort i 2003. Det er mit eget store
nytårsforsæt her på tærsklen til årsskiftet,
og det er der sikkert mange andre danske lystfiskere, som kan
tilslutte sig.
- Godt nyt fiskeår og tak
for det gamle!
31. december 2003
© Steen Ulnits
|
