Aktuelt
1. kvartal 2003
- Lille Vildmose ny nationalpark?
- Skal urokser, elge og bævere
igen boltre sig i Lille Vildmose? - Skal mosen samles under ét
hegn, så vildsvin og kronhjorte kan færdes frit til
glæde for de besøgende? - Skal området være
Danmarks første rigtige vildmark?
Nordjyllands Amt og Sejlflod Kommune har foreslået miljøministeren,
at Lille Vildmose udpeges som et af pilotprojekterne for fremtidens
nationalparker. Lille Vildmose har potentialet for at blive et
endnu mere spændende naturområde. Derfor blev mosen
også foreslået af Wilhjelm-udvalget som ét
ud af seks nationale naturområder i Danmark.
Regeringen har på finansloven
for 2003 afsat midler til en opfølgning af tankerne om
oprettelse af naturparker. En forudsætning for statslig
støtte er lokalt engagement og opbakning til den enkelte
naturpark. Nordjyllands Amt indkaldte derfor til et seminar,
hvor man diskuterede, hvordan Lille Vildmose bedst kan integreres
i planerne om at skabe en ny naturpark.
- Hvordan kan lokalbefolkningen
bedst inddrages og tilgodeses i en kommende nationalpark, og
hvordan kan mosen bedst sikres en plads som Nordjyllands flagskib
for den vilde natur? Det var spørgsmål som disse,
der blev debatteret.
Nordjyllands Amt har sammen med
Sejlflod Kommune lavet en projektbeskrivelse for deres visioner
om en nationalpark på 20.000 hektar. Det er efter danske
forhold et ganske stort område, der er tale om: Således
er 1 hektar = 100 x 100 meter = 10.000 kvadratmeter; 100 hektar
= 1 kvadratkilometer, og 20.000 ha = 200 kvadratkilometer.
Den nye nationalpark skal med
sine 200 kvadratkilometer i så fald indbefatte Lille Vildmose-området
med tilliggende kyster og fladvandede kystfarvande.
24. marts 2003
© Steen Ulnits
- Mols og Helgenæs ny nationalpark?
De smukke Mols Bjerge står
meget højt på listen over kommende nye nationalparker.
Så højt, at miljøminister Hans Christian
Schmidt for nylig besøgte området sammen med lokale
politikere, som også støtter ideen. Området
er velkendt blandt jyske kystfiskere, der i årevis trofast
har besøgt smukke og givtige kystpladser såsom Mols
Hoved og Isgård med flere.
Staten ejer det meste af Mols
Bjerge, som allerede er fredet område. Nu foreslår
miljøministeren, at det ligeledes meget smukke og kuperede
Helgenæs, der ligger syd for og i forlængelse af
Mols, også inddrages i en kommende nationalpark. Også
her har jyske kystfiskere dyrker deres passion i mange år
- fra klassiske pladser såsom Sletterhage, Lushage med
flere.
Imidlertid har to lokale bønder
startet en protestindsamling. De ønsker ikke Helgenæs
inddraget i en kommende nationalpark, da de frygter, det vil
gribe ind i deres dyrkning af den fede landbrugsjord på
disse kanter.
Endnu et eksempel på, at
danske landbrugere tror, den danske jord er deres og kun deres
- at skalte og valte med efter forgodtbefindende.
24. marts 2003
© Steen Ulnits
Redningsplan for døende
Limfjord
Nordjyllands Amt er klar med
en redningsaktion for Limfjorden, der om ikke er helt død
endnu, så dog meget døende mange steder. Dette kunne
man for nylig læse om i Nordjyske Stiftstidende.
Amtets plan betyder, at landbrugets
udledning af gødningsstoffet fosfor fremover skal begrænses.
Desuden vil der som noget nyt blive stillet krav om, at der skal
være balance mellem tilført og fraført fosfor
på de enkelte gårde langs fjorden.
Amtets økonomiudvalg diskuterede
for nylig Limfjordens tilstand. Der var bred opbakning til at
stramme kravene, så landmændene fremover udleder
mindre fosfor. Der bliver tale om krav magen til dem, der langt
om længe nu stilles til projekter ved Mariager Fjord -
der i parentes bemærket afgik ved døden i sensommeren
1997. Hvis nogen altså skulle have glemt det i mellemtiden,
hvor der har været meget tavst om fjordens fremtid.
- Limfjorden er truet og sender
nødsignaler, og dem må vi tage til efterretning.
Der var på mødet bred enighed om, at der skal passes
bedre på fjordens sundhedstilstand, og at der skal stilles
krav om balance i anvendelsen af fosfor, sagde amtsborgmester Orla Hav (S).
Meldinger til amtet går
på, at der reelt ikke er fisk tilbage i Limfjorden. Problemet
er, at bl.a. fosfor fra landbrugsproduktion skylles ud i fjorden,
hvor det sætter gang i algeproduktionen. Algerne bruger
al ilt i vandet, og efter iltsvind følger bundvendinger
og fiskedød.
24. marts 2003
© Steen Ulnits
Snart slut med landbrug i Lindenborg
Ådal
Lindenborg Å i Nordjylland
er en af Danmarks mest produktive havørredåer. Nu
er åen atter på landkortet og i medierne. Således
har tre landmænd med jord ned til Lindenborg Å netop
fået pålæg om at fjerne diger, der indenfor
de seneste to år er etableret langs åen - med det
formål at hindre oversvømmelse af markerne. Det
kunne man for nylig læse om i Nordjyske Stiftstidende.
Med den beslutning gik flertallet
i amtets udvalg for teknik og miljø stik imod praksis
fra sidste år, hvor udvalget godkendte etablering af fire
nye diger på en anden strækning af Lindenborg Å.
Bag det nye krav står Socialdemokraterne og SF, mens medlemmerne
fra Venstre og de konservative ikke uventet stemte for godkendelse
af digerne.
Teknisk set var der ikke nævneværdig
forskel på de første fire diger og de tre nye. På
den baggrund ser SF's medlem af udvalget, Thomas Krogh, den skærpede
kurs som udtryk for, at flertallet har indset, at digerne blot
ville holde en ond cirkel i gang:
- Problemet er jo, at jorden
de pågældende steder har sat sig, og at åen
derfor i våde perioder løber over sine bredder.
Ved at etablere diger kan jorden dyrkes yderligere nogle år,
og dermed vil jorden fortsat sætte sig. Diger er derfor
udtryk for en forkert udvikling,
siger Thomas Krogh, der ser afslaget om lovliggørelse
som noget, der kan sætte en proces i gang, som på
sigt også vil være til fordel for ådalens landmænd:
- Nu er der mulighed for en udvikling, hvor vi i samarbejde
med landmændene finder frem til en mere miljøvenlig
drift af jorden i ådalen. Der er jo flere forskellige muligheder
for at opnå støtte til en mere miljøvenlig
drift af jorden end korndyrkning, siger Thomas Krogh. Han
mener, at der med gårsdagens afgørelse er sat en
stopper for yderligere digebyggeri i ådalene.
Udvalget drøftede samtidig den generelle fremtid for Lindenborg
ådal. Det skete på baggrund af et oplæg fra
forvaltningen, som beskrev fire muligheder med fortsat dyrkning
som det ene yderpunkt og en omdannelse til en nationalpark som
det andet. De øvrige to gik henholdsvis på udbredelse
af miljøvenligt jordbrug i ådalen og fredning.
I udvalget hælder man til
mere miljøvenlig drift i ådalen. Udvalget ville
gerne gå endnu videre, men må se i øjnene,
at der ikke er penge til fredning og slet ikke en nationalpark.
Udvalget understreger dog, at dyrkning på længere
sigt er udelukket. Det ville nemlig kræve, at åen
graves dybere ned, og det er utænkeligt.
Ikke bare af naturmæssige
hensyn. Åen har heller ikke det nødvendige naturlige
fald. Dræning og dyrkning har siden 50'erne fået
jorden langs åen til at sætte sig med op til halvanden
meter. Samtidig er vandstanden øget med ca. 20 centimeter,
fordi vandplanten pindsvineknop, der virker som en bremse på
vandet, har nydt godt af grødeskæringen. Selv fire
grødeskæringer i løbet af sommeren er ikke
nok til at hindre åen i at løbe over.
Den intensive dyrkning har slidt
ådalen ned. Derfor har landbruget i dag ikke længere
nogen fremtid i Lindenborg Ådal. Og gudskelov for det.
Tidligere sager med miljøbevidste sportsfiskere mod et
miljøfjendsk landbrug har nemlig medført, at Nordjysk
Sportsfiskerforening måtte ekskluderes af Danmarks Sportsfiskerforbund
(DSF), som gik imod en fortsat uddybning af Lindenborg Å.
De nordjyske lystfiskere ville ikke følge DSF af frygt
for at miste fiskevand ved åen...
17. marts 2003
© Steen Ulnits
Dykænder dør i ruser
Her gik man og troede, at det
er de monofile nedgarn, som er de værste syndere - som
uselektivt fanger alt på deres vej, fugle såvel som
fisk og havpattedyr. Som tidligere nævnt på denne
side anslår Dansk Ornitologisk Forening (DOF), at der årligt
dør omkring 100.000 havfugle i danske garn. Hertil skal
lægges omkring 7.000 marsvin, der ligeledes dør
en smertefuld druknedød i garnene.
Det er velkendt fra Vadehavsundersøgelsen,
som man kan læse om på www.ulnits.dk under "Aktuelt",
at også de store ruser, som sættes hernede, har en
stor utilsigtet skadevirkning. De fisk, der går i ruserne
ved højvande, dør ved lavvande - uanset om de er
fredede eller under mindstemålet eller blot uønskede.
Ruserne tørlægges helt enkelt ved lavvande, og fiskene
kan derfor ikke genudsættes i levedygtig stand.
Nu viser det sig så, at
også almindelige ruser andre steder i landet, hvor der
ikke er noget nævneværdigt tidevand, har utilsigtede
skadevirkninger på faunaen. I Roskilde Fjord på Sjælland
har nogle fritidsfiskere således fået den uheldige
vane, at de deponerer deres ruser under vandet om vinteren. Intentionen
er den, at algerne skal rådne af ved naturens hjælp.
Imidlertid sidder der masser
af krabber, muslinger og mindre krebsdyr i redskaberne, som på
den måde bliver tillokkende dødsfælder for
dykænder på jagt efter føde i vintermånederne.
Den på billedet viste troldand blev fundet i en ruse sænket
i vandet ud for Jyllinge inde i Roskilde Fjord.
Billedet er taget af Niels Riis
Ebbesen, der ofte færdes i dette område med sit digitalkamera.
Skulle andre ligge inde med lignende oplevelser - helst dokumenteret
med fotos - er de meget velkomne til at henvende sig på
steen@ulnits.dk. Så må vi se, om der bliver nok at
gå videre med.
Interesserede kan finde hele
fire artikler om det skadelige fiskeri med garn og ruser under
"Artikler".
10. marts 2003
© Steen Ulnits
Sissel-Jo Gazan:
"Bjørn Lomborg
gør folk ligeglade"
Forfatteren Sissel-Jo Gazan har
skrevet følgende tankevækkende indlæg til
"Klummen" i gratisavisen Metro Express:
"Jeg har aldrig forstået
folk, der undlader at involvere sig i miljøproblematikken
med den begrundelse, at deres indsats alligevel er en dråbe
i havet. I mine ører er en sådan argumantation ikke
alene en stiltiende accept af klodens tilstand, men også
en ikke specielt beundringsværdig accept af, at man ikke
orker at forsøge at ændre på den. Ligegyldigt
om vi taler økologi, genbrug eller energibesparelser,
er den gængse holdning den samme: "Det hjælper
alligevel ikke, når alle andre er ligeglade". Hvad
i alverden er det for en vattet holdning? Det skræmmende
er, at netop denne vattede holdning legitimeres af en af tidens
mest eksponerede eksperter, direktør Bjørn Lomborg,
hvis synspunkter giver befolkningen grønt lys til at læne
sig tilbage i deres magelige mangel på engagement.
Man kan se det for sig: Ungt
menneske hører Lomborg udtale sig om genbrug i nyhederne.
Skal man tro ham, er papirgenbrug overvurderet, og vi kan lige
så godt destruere hele molevitten, for i virkeligheden
tabes der færre ressourcer ved at destruere papir og pap,
end det koster at opbygge og drive avancerede genbrugscentraler.
Konsekvensen er oplagt: Næste gang ungt menneske skal ned
med sine aviser, er det, hvad han eller hun husker. Et uangribeligt
synspunkt, legitimeret i en dansk nyhedsudsendelse, og inden
man når at blive irriteret over størrelsen på
sprækken i genbrugscontaineren, er avisstakken røget
i skraldespanden. Faktum er bare, at virkeligheden ikke er så
unuanceret. I den specifikke situation, hvor der lades hånt
om begrebet genbrug, skal man huske at tage højde for,
at i det øjeblik træ og papir afbrændes i
stedet for at genbruges, opstår behovet for nyproduktion,
hvis denne verden vel at mærke fortsat vil have papir at
skrive på. En lille omkostelig mellemregning, der ud over
at glimte ved sit fravær i Lomborgs argumentation for,
hvorfor genbrug er unødvendigt, får debatten til
at handle mere om Lomborgs sande tilstand end klodens.
Med Bjørn Lomborg som
direktør for Institut for Miljøvurdering er selv
dansk politik blevet invaderet af amerikanske tilstande, hvor
det i årevis har været normal kutyme, at eksperterne
ud over at være eksperter også er politikere. Og
hvad er der så galt i det? Når en ekspert ikke er
uvildig, hvad skal folk så tro på? Vores nuværende
regering har både under deres valgkamp og gennem deres
regeringsperiode forsøgt at overbevise befolkningen om
deres optimisme. Råd og nævn, ud til højre!
Ikke mere klynkeri fra blødsødne socialdemokrater
og deres venstreorienterede kor. Nu er det bare lige frem efter
næsen, og så skal det nok gå. Tankevækkende
er det, at Bjørn Lomborg i årevis har gjort sig
bemærket med samme udglattende synspunkter. Miljøproblemer?
Det er noget, Greenpeace har opfundet. Vagt i gevær? Ozonlaget
har aldrig haft det bedre! Ingen ved, om Lomborg ganske enkelt
blev ansat med det formål at mane enhver form for skepsis
i jorden, ja, personligt fristes jeg til en sådan konklusion.
Som sagerne står nu, er Lomborgs afsmittende slapstick
holdning til miljøproblematikken, den mest seriøse
trussel mod vores miljø": Citat slut.
Såvidt Sissel-Jo Gazan.
Det kan næppe udtrykkes mere klart og tydeligt. Det er
præcis derfor, Bjørn Lomborg er det værste,
der er sket for dansk miljøpolitik i mange, mange år.
En værre uredelighed, om man så må sige...
1. marts 2003
© Steen Ulnits
Lomborg og lektierne
De fleste har nok bemærket
den intense debat i landets medier i kølvandet på
afgørelsen vedrørende klagerne om Bjørn
Lomborgs videnskabelige redelighed eller mangel på samme.
Lomborgs arbejder blev som bekendt dømt for værende
klart i strid med normerne for god videnskabelig
skik.
Alle taler om dem, men (næsten)
ingen har læst disse klageskrifter, da de hidtil ikke har
været tilgængelige på internettet. Nu kan seriøst
interesserede ved selvsyn læse sig igennem både danske
og udenlandske klager, Lomborgs indvendinger og klagernes gensvar,
på adressen www.nepenthes.dk
. Man skal være klar over, at det er mange siders ofte
tung læsning. Men der er ingen vej udenom, hvis man vil
danne sig en kvalificeret mening om sagen og forståelse
for Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed 's (UVVU)
dom over Bjørn Lomborg.
I forbindelse med afgørelsen om Lomborg fra UVVU har mange
forskere skrevet under på henholdsvis en protest mod UVVU
(290 samfundsfaglige underskrivere) og en støtteskrivelse
for UVVU (640 naturfaglige underskrivere, heriblandt vor hjemlige
Nobelpristager Jens Chr. Schou).
Herom kan læses på
http://www.math.ku.dk/~dlando/
(mod UVVU) og http://www.biobase.dk:5000
(for UVVU).
1. marts 2003
© Steen Ulnits
Fortsat farvestof i foderet...
...til tamlaks og burhøns.
Dette på trods af, at alt tyder på en skadelig effekt
af de kunstige farvestoffer, som tilsættes foderet til
tamme fisk og tamme høns. Således ved man, at de
kunstige canthaxanthiner - syntetiske røde farvestoffer
- på lang sigt kan skade synet hos de mennesker, der indtager
dem med føden.
EU's forbrugerkommisær
har dog netop taget initiativ til, at den tilladte mængde
af canthaxanthiner nedsættes fra de nuværende 80
mg/kg foder til 25 mg/kg - i foder til æglæggende
høns dog kun 8 mg/kg. Blandede man ikke disse kunstige
farvestoffer i foderet, ville tamlaksene være grå
i kødet, og æggeblommerne ville være trist
bleggule at se på.
Og det kan vi jo ikke have. Så
hellere blive syge af maden...
23. februar 2003
© Steen Ulnits
Nul kroner i erstatning til landmænd
Da Viborg Amt i 1991 besluttede
at lukke mere saltvand ind i den inddæmmede Hjarbæk
Fjord, hvor blandt andet Simested Å og Skals Å udmunder,
krævede lokale landmænd straks erstatning. Som landbruget
jo har for vane. Amtets beslutning skyldtes hensynet til det
forringede miljø i fjorden.
175 lodsejere omkring fjorden
stillede sig ikke tilfredse med den erstatning på 8 mio.
kroner, som de for længst har modtaget i kompensation.
De krævede næsten det dobbelte - 15 mio. kroner -
og har ført sag herom lige siden sagen for første
gang kom til drøftelse - for næsten 15 år
siden.
Nu har Højesteret så
endelig fældet dom i sagen. Højesteret besluttede,
at der ikke var tale om ekspropriation af landbrugsjord, da amtet
lukkede mere saltvand ind i fjorden og dermed satte kystnære
områder under vand. I forvejen havde landbruget fået
ny og billig jord at dyrke, da man byggede dæmningen ved
det smalle Virksund og begyndte afvandingen.
Desværre skete der en uheldig
ændring i vandmiljøet, som blandt andet førte
til iltsvind ved bunden og massive klækninger af generende
dansemyg i det nu næsten ferske vand i fjorden. Samtidig
blev Virksund en endnu større flaskehals end tidligere
for fjordens havørreder, som nu havde sværere end
nogensinde ved at undgå garnene ud for dæmningen.
Daværende fiskeriminister
Bjørn Westh, som selv er lodsejer ved Skals Å, fik
dog indført udvidede fredningszoner i fjorden, som gav
havørrederne markant bedre livsbetingelser.
23. februar 2003
© Steen Ulnits
Nul kroner til undersøgelse
af iltsvind II
Meget belejligt for miljøministeren
er der ingen penge til en undersøgelse af konsekvenserne
af sidste års rekordstore iltsvind for fuglelivet til havs.
Meget belejligt, for på denne måde undgår ministeren,
at der kan sættes konkrete tabstal på sommerens iltsvind.
Nu har regeringen så taget
skridtet fuldt ud og krævet, at Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) - i lighed med Bjørn Lomborgs kritiserede Institut
for Miljøvurdering (IMV) - underkastes en uvildig undersøgelse.
Venstre mener nemlig, at DMU's rapporter om iltsvind og næringssaltforurening
fra landbruget meget vel kan være lige så "videnskabeligt
uredelige", som Bjørn Lomborgs bøger blev
dømt af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed
(UVVU) her først på året.
Regeringen kan på denne
måde bruge UVVU's kritik af IMV til at så tvivl om
DMU og deres prognoser for vandmiljøet inden udarbejdelsen
af den nye Vandmiljø-handlingsplan III. Venstre vil jo
gerne have, at iltsvindet ikke er landbrugets skyld, og at man
derfor ikke behøver at sætte ind med yderligere
sanktioner over for sine kernevælgere - til fordel for
miljøet.
Det ser således ud til,
at det danske vandmiljø fremover skal reddes af EU og
strammere bestemmelser fra Bruxelles. Det bliver i hvert fald
ikke af den landbrugsvenlige danske regering.
23. februar 2003
© Steen Ulnits
Torsken - en truet dyreart!
Som det vil være faste
læsere af disse sider bekendt, så er torsken nu ved
at være en truet art. EU havde op til nytår planer
om drastiske reduktioner i de fremtidige torskekvoter, men som
bekendt løb de stort opsatte planer stort set ud i sandet
- eller rettere vandet.
Landsforbundet Danske Lystfiskere
(LDL) har i den forbindelse sendt nedenstående brev til
fiskeriministeren, der under det danske EU-formandskab sidste
år var ansvarlig for de nye og drastisk reducerede reduktioner.
Ansvarlig for, at der stort set ikke skete noget, der kunne redde
torsken fra en fortsat deroute.
LDL's brev opsummerer på
udmærket vis problematikken og giver udmærkede bud
på mulige løsninger. Det bringes derfor herunder
i sin fulde længde.
16. februar 2003
© Steen Ulnits
Til fiskeriministeren:
Landsforbundet "Danske
Lystfiskere" (LDL) har de senere år - og i høj
grad de seneste måneder - med bekymring fulgt udviklingen
indenfor bestandene af torsk i vore farvande. Hvor torsken før
optrådte almindeligt og jævnt fordelt, er der de
seneste år sket en alvorlig udtynding, der primært
har sin årsag i overfiskning, men hvor iltsvind i nogle
områder sikkert også spiller ind. Det må dog
bemærkes, at bestandene var i bund allerede før
det betragtelige iltsvind i efteråret 2002.
En afledt virkning af forringelsen
af torskebestandene er, at der nu optræder langt flere
sild end tidligere, da færre ender som torskeføde.
Til gengæld medvirker sildene til, at de mindre yngelårgange
af torsk beskattes hårdt, da sildene æder kraftigt
løs af torskelarverne - en ond cirkel, der altså
er sat i gang af overfiskningen på torsk!
Der findes naturligvis stadig
torsk i farvandene, men nu på for denne fiskeart optimale
steder. Fx er det nærmest blevet umuligt for lystfiskere
at fange torsk ved fiskeri fra kysten, hvor denne form for fiskeri
( forår og efterår) ellers gav udmærket for
blot få år siden, og ved fiskeri fra båd er
det (som før bemærket) kun få optimale steder,
der kan fanges torsk.
LDL havde i efteråret
2002 visse forhåbninger til, at den alvorlige situation
omsider var ved at være erkendt og ville blive rettet op
af de ansvarlige politikere, men det nylige EU-forlig om fiskeriet
slog effektivt disse forhåbninger i stykker. Forliget fastsatte
alt for store kvoter i forhold til et ellers fornuftigt oplæg
- for de indre farvande og Østersøen skete endda
en lille udvidelse i forhold til det hidtil gældende, og
øvrige punkter i forliget må anses for at være
uden væsentlig effekt, hvis det da drejer sig om at ophjælpe
bestandene.
Allerede nu er der sket en
yderligere forringelse af forliget ved at der - under pres fra
erhvervsfiskerne - er gennemført en udvidelse af antallet
af fiskedage. Yderligere fortsætter uskikken med udsmid
af brugelige, men døde fisk - med det formål, at
kun hjemtagne, større fisk (der giver den bedste pris)
regnes med til den fangne del af kvoten. Endelig sendes der nu
signaler fra det større erhvervsfiskeri om, at man har
til hensigt at overtræde fiskerireglerne fremover!
LDL er af den mening, at det
nu er på tide - efter et dårligt forlig og dårlige
erfaringer med et erhverv, hvor hensynet til øjeblikkelig
indtjening går forud for hensynet til fremtiden - at politikerne
nu har pligt til at vise, at udmeldingerne om genopretning af
fiskebestandene ikke blot er det rene "mundsvejr".
Hvad angår det ulovlige
udsmid og truslerne om " at blæse på reglerne"
vil LDL anbefale en øjeblikkelig styrkelse af fiskerikontrollen
og dens indsats.
Endvidere må det forhindres,
at de store fiskefartøjer fra Nordsøen - når
kvoter her er fisket op - finder kompensation ved at søge
ind i indre farvande og Østersøen og fortsætte
overfiskningen. Dette er sket flere gange og er den væsentligste
årsag til nedgangen i torskebestandene her, som tidligere
påpeget af LDL og mindre erhvervsfiskere i disse farvande!
LDL har flere gange fremført,
at situationen kræver, at der udlægges større
samlede havområder fri for trawlfiskeri. Det er alment
kendt, at denne grove form for fiskeri skader den fangne fisk,
så mange dør ( også undermålere) og
dertil ødelægger bundforholdene. Det må være
på tide at udlægge "havreservater" fredet
for denne fiskemetode.
LDL har noteret sig, at Sverige
og Tyskland gik imod EU-forliget ud fra hensynet til genopretning
af fiskebestandene. Vi skal derfor anbefale, at Danmark søger
samarbejde med disse to lande for udarbejdelse af effektive særordninger,
der lever op til de intentioner, som også vort land angiveligt
står for, hvad gælder beskyttelse af fiskebestande.
For nylig har LDL (i forbindelse
med revision af bekendtgørelse vedr. mindstemål
i saltvand) foreslået, at mindstemålet for torsk
i indre farvande og Østersøen sættes op til
45 cm. Vi håber, dette forslag følges, da det er
et skridt på vejen til at sikre, at flere fisk opnår
gydemoden størrelse.
LDL håber, at ovenstående
forslag, der må anskues som en samlet "pakke",
vil give anledning til, at danske politikere seriøst overvejer
en effektiv indsats til fordel for de truede bestande. EU- forliget
lever ikke op til dette og må ikke blive en "sovepude",
der blokerer for mere fornuftige tiltag.
Efter LDL's mening kan EU-regler
for fiskeriet ikke prioriteres højere end hensynet til
fornuftige løsninger, der samtidig genopretter bestandene
og sikrer erhvervsfiskeriets fremtid på længere sigt.
På LDL' s vegne,
Bjørn Larsen
Lomborg og lektionen
Den 7. januar 2003 fældede
Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU) så
den endelige dom over tidligere lektor ved Institut for Statskundskab
og nuværende direktør for regeringens Institut for
Miljøvurdering (IMV).
Dommen var klar: Bjørn
Lomborg kan ikke bedømmes som videnskabeligt uredelig,
da man ikke kan bevise, at han har handlet bevidst og i ond hensigt.
Udvalget konkluderede derfor kun, at Lomborg objektivt set er
videnskabeligt uredelig.
Til gengæld konkluderede
et enigt udvalg på 24 uafhængige forskere fra mange
forskellige fagområder, at Bjørn Lomborgs meget
omdiskuterede bog "Verdens Sande Tilstand" (på
engelsk "The Sceptical Environmentalist") ikke holder
vand. UVVU konkluderede nemlig enstemmigt, at indholdet er
"i klar strid
med normerne for god videnskabelig skik".
Denne dom vakte voldsom opstandelse
overalt. Miljøministeren, som ellers tidligere har undsagt
Bjørn Lomborg flere gange, bakkede pludselig 100% op om
direktøren for IMV. Statsministeren, som i praksis selv
havde bestemt, at det nye institut skulle oprettes, og at Bjørn
Lomborg skulle være direktør, bakkede forventeligt
ligeledes 100% op om sin Lomborg.
Siden fulgte en underskriftindsamling
fra et stort antal fortrinsvis samfundsfaglige forskere, som
mente, at UVVU's dom var usaglig og udokumenteret. Knap 300 skrev
under på protesten mod UVVU's afgørelse - måske
fordi de selv var blevet bange for at få deres egen forskning
bedømt på samme måde.
Den samfundsfaglige protest udløste
en anden underskriftindsamling - til støtte for UVVU og
nu fra natur- og sundhedsvidenskabelige forskere. En forudsætning
for at skrive under her var, at man som minimum havde en Ph.D.
som forsker. Der indløb over 600 underskrifter, heraf
flere meget prominente:
Blandt de prominente og internationalt
anerkendte underskrivere til fordel for UVVU var den danske Nobelprismodtager
i biokemi, Jens Christian Schou; professor Poul Harremoës,
som tidligere var gået fra IMV's bestyrelse i protest mod
Bjørn Lomborgs aktiviteter, samt tidligere rektor for
Københavns Universitet, Kjeld Møllgård.
Det hele resulterede foreløbigt
i, at Forskningsstyrelsen lagde op til en præcisering af
UVVU's opgave og rolle. Samtidig skal alle IMV's hidtidige rapporter
evalueres af eksterne eksperter. Ikke uventet opfordrede oppositionen
til, at Institut for Miljøvurdering nedlægges og
Bjørn Lomborg fyres.
- Men hvordan kom det så
langt, og hvorfor strides de lærde egentlig? I en kommende
stor artikel gennemgås i kronologisk orden nogle af de
hændelser, der førte til dagens stridigheder om
miljøet og verdens sande tilstand. Det er artig læsning...
9. februar 2003
© Steen Ulnits
Norske tamlaks ude af kontrol
Norge har endnu engang dokumenteret,
at man overhovedet ikke har styr på hverken vildlaks eller
tamlaks.
I 1993 toppede udslippene af
tamlaks fra de mange norske havbrug - med det let målelige
resultat, at næsten halvdelen af alle laks fanget i hav
og fjord var undslupne tamlaks. Opdrætsfisk, som siden
søgte op i ferskvand for dér at gyde sammen med
vildlaksene - med en farlig og meget uønsket udvanding
af vidlaksens arvemasse til følge.
Ikke nok med, at tamlaksene blander
deres dårlige gener med vildlaksenes gode. Nej, de gyder
typisk også en måned senere end vildlaksene - på
de samme steder - hvorved tamlaksene graver vildlaksenes gydte
æg op af bunden. Skaden fra udslippene af tamlaks er således
dobbelt.
Havbrugerne lovede bod og bedring,
og andelen af tamlaks i fangsterne til havs faldt da også
i de efterfølgende år - til et minimum i 2001, hvor
tamlaksene "kun" udgjorde omkring 30% af laksefangsterne
ude i havet.
Men så gik det helt galt
igen. I 2002 oplevede man således rekordstore udslip i
den ydre Hardangerfjord - så store, at tamlaksene udgjorde
hele 94% af den samlede laksefangst i havet.
Efterfølgende kunne de
norske myndigheder rapportere til skræmte laksefiskere
og -forskere, at nu udgjorde tamlaksene visse steder op mod eller
over halvdelen af fiskene på gydepladserne oppe i elvene.
Det var blandt andet tilfældet
i den lille Håelv, som kunne byde på ikke færre
end 88% tamlaks blandt gydefiskene. Og det var tilfældet
den lille storlakseelv Vosso, hvor hele 72% af gydefiskene
var tamlaks.
Det var også tilfældet
i Namsen, hvor hele 48% af gydelaksene sidste år
var undslupne tamlaks. Et rekordstort antal. Forrige år
var det blot 17%. I den nordnorske storlakseelv Alta udgjorde
tamlaksene i 2002 hele 20% af gydebestanden. I Orkla var
der tilsvarende "kun" 10% tamlaks på gydepladserne.
Da det statslige Rieber-Mohn
udvalg for nogle år siden barslede med en stor hvidbog
om tilstanden for den norske laks, var en af anbefalingerne,
at der skulle oprettes et antal nationale laksefjorde med lakseelve,
som var specielt beskyttelsesværdige. Lokaliteter, som
derfor skulle skånes for havbrug med mulige udslip af tamlaks.
I skrivende stund må man
konstatere, at den norske regering er lige så lidt miljøbevidst
som den danske. I hvert fald har den norske regering netop barslet
med forslag til færre nationale laksefjorde end oprindelig
foreslået.
Samtidig har den norske fiskeriminister
bebudet, at han har givet eller vil give tilladelse til 50
nye havbrug, 48 nye sættefisk-anlæg og
6 nye lakseslagterier i de foreslåede nationale laksefjorde.
Det lader til, at vi nu er vidne
til den norske vildlaks' endelige svanesang. Nordmændene
vil helt enkelt hellere have tamlaks i burene end vildlaks i
elvene...
5. februar 2003
© Steen Ulnits
Fiskeplejen 2003: 32,2 mio. kr
I den endnu ikke underskrevne
handlingsplan for 2003 regnes der med et samlet budget på
32,2 mio. kr.
Heraf afsættes 3,3 mio.
kr. til drift af indbetalingsordningen. Dette er lagt ud
til et privat firma, i øvrigt efter udbud.
400.000 kr. inddrages af Finansministeriet ved den
såkaldte "budgetreduktion" til blandt andet finansiering
af Fiskerikontrollens forøgede kontrolarbejde overfor
sports- og fritidsfiskere.
Danmarks Fiskeriundersøgelser
(DFU) får tilført 1,26 mio. kr. til løbende
rådgivning (herunder udarbejdelse af handlingsplan og statusrapporter)
i fersk- og saltvand. Denne servicering går til myndigheder,
fiskeriorganisationer og private personer i spørgsmål
vedrørende fiskeplejen.
Herefter fordeles 19,96 mio.
kr. til ferskvandsudvalget og 7,25 mio. kr. til de
marine aktiviteter.
Ferskvandsudvalgets budget fordeles
til:
- 1) bestandsophjælpning (laksefisk
og fisk i søer) med 11,83 mio. kr.,
- 2) projekter (fiskeplejekonsulenten, udsætningsplaner,
udsætningsforsøg, biologi for laks og ørred,
sø- og brakvandsundersøgelser) med 5,93 mio.
kr. og
- 3) vandløbsrestaurering med 2,2
mio. kr.
Bestandsophjælpning og
vandløbsrestaurering er to sider af samme sag, og udgør
således 70 % af de samlede midler indenfor ferskvandsudvalgets
budget i 2003.
Af det marine udvalgs budget
udgør udsætninger af ål, helt og skrubbe i
alt 3,81 mio. kr. svarende til 49 % af det afsatte beløb
under det marine udvalg.
Når ministeren godkender
den endelige plan vil DFU på www.fiskepleje.dk gennemgå
planen nærmere.
26. januar 2003
© Steen Ulnits
Rekordstor konfiskation hos Esbjerg-fiskere
Byretten i Esbjerg besluttede
først i januar - for øvrigt selvsamme dag, hvor
Bjørn Lomborg blev erklæret for "objektivt
videnskabeligt uredelig" - at 12 Esbjerg-fiskere skulle
have konfiskeret deres fortjeneste ved ulovligt fiskeri sidste
år.
Alt i alt konfiskeredes de 5,4
mio. kroner, som de ulovlige fangster af industrifisk havde
indbragt. Fangsterne indeholdt 50-70% sild, hvor de højst
måtte indeholde 20%. De dømte fiskere havde erkendt
ulovlighederne, men mente, at de havde fået straf nok allerede
- i form af en måneds karantæne mod videre industrifiskeri.
De havde dog lov til i stedet
at fiske efter konsumfisk i den måned, de havde karantæne,
og behøvede derfor ikke at mangle brød på
bordet. De 12 Esbjerg-fiskere har alligevel valgt at anke dommen
om konfiskation til Landsretten.
Fortsættelse følger
således.
26. januar 2003
© Steen Ulnits
Århus Bugt stadig truet
af iltsvind
Bedst som man troede, at nu var
Århus Bugt atter fri af eftersommeren og efterårets
store iltsvind, kom der nye dårlige bulletiner fra Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU).
DMU meldte i december sidste
år, at sommerens massive iltsvind nu kan vise sig at være
en langsigtet trussel for bestanden af fladfisk og torsk. Det
viser sig nemlig, at dette års iltsvind har fundet sted
i områder, hvor man ikke tidligere har oplevet iltsvind.
Altså har iltsvindet indtaget nye områder af den
smukke bugt, hvor alt er lagt øde - fisk, fødedyr
og planter.
I den forbindelse skal man huske,
at det ikke er nok, at vandet nu igen indeholder tilstrækkeligt
med ilt. Fiskene vender nemlig ikke tilbage igen, førend
der atter er føde til dem. Og der vil gå flere år,
førend fødedyrene atter har indtaget bugten. Og
først da vil rovfiskene følge efter. Endnu et iltsvind
vil udskyde retableringsprocessen tilsvarende.
Formanden for Folketingets miljøudvalg,
Venstres Eyvind Vesselbo fra Århus, udtalte efterfølgende,
at DMU's nye meldinger vil få betydning for indholdet af
den kommende Vandmiljø-handlingsplan III. Den skal tage
over, hvor først I'eren og siden II'eren kom til kort
over for landbruget.
Gid det var så vel. Efterhånden
vil man jo se det på tryk og i praksis, før man
tror på det. Og når ordene så endda kommer
fra en Venstre-politiker, bliver skepsis ikke mindre. Venstre,
bønder og vandmiljø er traditionelt en livsfarlig
cocktail for sidstnævnte...
19. januar 2003
© Steen Ulnits
Nul kroner til undersøgelse
af iltsvind
Effekterne af store iltsvind
undervurderes ofte. Når først efterårsstormene
har blandet vandet op igen og bragt ilten tilbage til dybet,
ånder alle lettet op.
Men det er alt for tidligt og
helt forkert. For når først iltsvind har lagt et
område øde, vender fisk og fugle ikke tilbage igen
- blot fordi der atter er ilt i vandet. For føden er nemlig
væk, og føden er jo eneste årsag til, at fisk
og fugle er, hvor de er. Og typisk tager det flere år -
måske i størrelsesordenen fem år - førend
en fauna af fødedyr atter har etableret sig.
Vi skal derfor ikke regne med,
at torsken atter vil vende tilbage til Århus Bugt efter
sommerens omfattende iltsvind. Vi må også regne med,
at fuglene ligeledes vil aftage i antal med de døde muslinger.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har netop beklaget, at Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU) ikke har de fornødne
750.000 til at foretage optælling af havfugle i januar
og februar.
Meget belejligt for miljøministeren,
som på denne snedige måde måske undgår,
at der kan sættes konkrete tabstal på sommerens landbrugsforårsagede
iltsvind. På denne snedige måde undgår regeringen
fornyede udgifter til miljøet, der jo meget let kunne
udskyde de lovede skattelettelser på ubestemt tid...
Her går det rigtig godt.
19. januar 2003
© Steen Ulnits
Grønsund langt fra grønt
igen
Forrige års oliekatastrofe
i Grønsund ud for Møn på Sydsjælland
er ikke en overstået affære. Således kan man
i dag stadig måle et for højt indhold af olierester
i muslinger og skrubber fra dette område.
Det var landets hidtil værste
oliekatastrofe, der indtraf, da "Baltic Carrier" den
29. marts 2001 kolliderede med et andet skib i Kadetrenden øst
for Falster. 2.400 tons svær fuelolie strømmede
ud i Østersøen og drev siden ind i Grønsund,
hvor det blev skyllet op på kysterne ved Nordøstfalster,
Møn, Farø og Bogø.
Det er blandt andet på
sydsiden af Møn og Bogø, der stadig kan måles
kritisk høje værdier af olierester i muslinger og
skrubber. Så selv om den synlige del af olien er væk,
er de giftige rester stadig at finde i fødekæden
snart to år efter - endda i kritisk høje værdier.
19. januar 2003
© Steen Ulnits
Comeback for sværdfisk efter
fredning
Der er langt mellem solstrålehistorierne
i denne verden, når det gælder truede fiskebestande.
Men her er for en gangs skyld én af slagsen. En rigtig
solstrålehistorie, der kan varme lidt i vinterkulden:
International Commission for
the Conservation of Atlantic Tunas (ICCAT) kunne på et
møde i Miami, Florida fortælle, at den atlantiske
sværdfisk har gjort et comeback, der overstiger selv de
vildeste forventninger. Således kunne ICCAT's biologer
meddele, at bestanden af atlantiske sværdfisk nu har nået
98% af det niveau, som er nødvendigt for det maksimale
udbytte af fiskeriet. Dette efter en fredningsplan, der blev
vedtaget så sent som i 1999.
I de seneste år har USA
ikke kunnet fange den tildelte kvota af sværdfisk - blandt
andet på grund af disse fredningsforanstaltninger - og
såvel fiskere som forskere har derfor frygtet, at USA eventuelt
ville bruge sin resterende kvote i byttehandel med andre lande.
Budskabet er derfor nu, at USA
skal beholde sin kvota og ikke give den til andre nationer, som
ikke gør noget for at genskabe bestanden af sværdfisk
i Atlanterhavet. Budskabet er også, at fredninger lønner
sig, når de foretages i tide - før bestandene er
nået ned under et kritisk niveau. Som tilfældet var
med torskene ud for Newfoundland, der endnu ikke har formået
at retablere sig efter en total nedfiskning.
13. januar 2003
© Steen Ulnits
Snæbel snupper EU-millioner
Fra naturens hånd er snæbelen
hjemmehørende i de vandløb, der udmunder i Vadehavet.
Det er en laksefsk, der er nært beslægtet med helten
- blot er den havvandrende og har en markant forlænget
mørk snude, som har givet fisken navn.
I dag er snæbelen i højeste
grad en truet fisk. Således er snæbelen i EU's habitatdirektiv
optaget på listen over "strengt beskyttede arter",
og af samme årsag er den danske stat forpligtet til at
sikre den det, man i EU kalder "en god bevaringsstatus".
Men det er imidlertid lettere
sagt end gjort. Da man i 1980'erne fandt ud af, at der stadig
eksisterede små bestande af snæbel i Vidå,
Brede Å og Ribe Å, satte man foranstaltninger i gang,
som skulle sikre artens fremtid. Det lykkedes imidlertid ikke
ret godt. Således er bestanden alle steder i tilbagegang,
hvilket primært skyldes et dårligt vandmiljø
i de sønderjyske åer.
Da Danmark huser de sidste bestande
af den nordeuropæiske snæbel, hviler der et specielt
ansvar på de danske skuldre. Præcis som tilfældet
var og stadig er med skarven. Derfor er Sønderjyllands
og Ribe Amter sammen med Skov- og Naturstyrelsen gået i
gang med at lave en national forvaltningsplan for snæbelen.
Men en sådan koster mange penge at føre ud i livet,
og derfor regner man med, at EU vil spytte en tocifret millionbeløb
i kassen.
Så kom ikke og sig, at
EU aldrig er godt for noget!
13. januar 2003
© Steen Ulnits
Skjernå på skinner
Så lykkedes det langt om
længe at få lagt de sidste dele af den nu retablerede
Skjernå på plads. 3 millioner kubikmeter jord er
flyttet for at lægge Skjernå i nye eller rettere
gamle sving. 2.200 hektar ligger nu hen som vådområde
til glæde for ikke mindst fuglelivet. Og 280 millioner
kroner har hele herligheden kostet, siden projektet blev besluttet
sidst i 1980'erne.
Nu er så det sidste gravearbejde
tilendebragt, og nu mangler der blot en håndfuld større
broer og mindre spange samt lidt trækfærger, der
kan bringe gående og cyklende over den "nye"
Skjernå. Skov- og Naturstyrelsen forventer det sidste færdigt
til sommeren 2003. Europas hidtil største naturgenopretningsprojekt
er da en realitet.
Naturelskerne glæder sig,
mens mange bønder river sig i håret over al den
natur, som nu er kommet tilbage. Til trods for, at det var samfundet,
der i sin tid bekostede den dyre regulering af åen. Og
til trods for, at landmændene efterfølgende kunne
købe den nyindvundne landbrugsjord for en slik. Og til
trods for, at de nu igen blev kompenseret for tabet af den nye
jord, der i mellemtiden var "brændt sammen" og
havde mistet en meget stor del af sin værdi.
I den forbindelse kan man så
blot håbe på, at EU-landbrugsstøtten som planlagt
snart bortfalder helt. Så landbruget igen kan blive det
liberale erhverv, det så gerne vil kalde sig. Uden den
landbrugsstøtte, der i en leder i Jyllands-Posten blev
kommenteret således:
"Datoen den 1. januar
2015 er vel valgt, da den giver EU 10 lange år til at få
omstillet landbruget til den ny virkelighed, der er den eneste
rigtige. Selvsagt vil en afvikling af landbrugsstøtten
være overordentlig kompliceret og sine steder gøre
meget ondt, men landbruget må sammen med Europas politikere
bringes til at indse, at statsstøtten, som den har fået
lov til at udvikle sig, er endt i et afhængighedsforhold
af offentlige kasser, der for de almindelige forbrugere til forveksling
ligner narkomanens behov for næste fix.
Landbruget fortjener at få
sin frihed tilbage, og det kan kun ske ved at fjerne al statsstøtte". Citat slut.
Såvidt Jyllands-Posten.
I den forbindelse bør der erindres om, at man på
New Zealand for nogle år siden fjernede statsstøtten
til landbruget i ét hug. Og det skete der ikke noget ved.
Landbrugerne lærte blot at klare sig selv på normale
markedsmæssige vilkår.
EU planlægger nu at sætte
importtolden på landbrugsvarer ned med 36%. At reducere
eksportstøtten med 45%. Og endelig at fjerne 55% af den
direkte og konkurrenceforvridende støtte til landmændene.
Altsammen for at få råd til optagelsen af de ti nye
EU-lande.
Virkelighedens verden banker
nu på hos danske landmænd og deres nordeuropæiske
koleger. Til gavn for alle - forbrugerne, miljøet og de
fattige tredjeverdenslande. Glædeligt nyt her kort efter
årsskiftet.
13. januar 2003
© Steen Ulnits
FN: 2003 erklæres for "Vandets
År"
Det er ikke vand, vi mangler
her på Planet Jorden. Hele 70% af Jorden er nemlig dækket
af vand. Men 97,5% af dette vand er saltvand og udrikkeligt.
Af de resterende 2,5%, som er ferskvand, er de 2% bundet som
is ved polerne. Der er således ikke meget tilgængeligt
ferskvand for planter, dyr og menesker.
De Forenede Nationer (FN) har
derfor erklæret 2003 for "Vandets År".
Et år, hvor FN vil sætte fokus på de stigende
problemer, der er med at skaffe verdens voksende befolkning tilstrækkelig
med rent vand. Et år, hvor der vil blive sat kraftigt fokus
på de krige, der allerede udkæmpes om vandet - eksempelvis
i Mellemøsten. Og den forurening, der forvandler livgivende
drikkevand til dødbringende spildevand.
FN's generalsekrætær
Kofi Annan spår, at vand vil blive et stigende problem
for menneskeheden. Han konstaterer samtidig, at det allerede
er tilfældet for en milliard mennesker verden over. Hvert
år dør mere end 3 millioner mennesker på grund
af dårligt drikkevand. Kofi Annan er dog også optimistisk.
Således mener han, at netop behovet for rent vand i tilstrækkelige
mængder vil kunne forene stridende folkeslag.
Det stigende behov for vand har
allerede nu medført, at store floder som Colorado River
i USA og Yangtsekiang i Kina i perioder løber tør
for vand, før de når havet. En bæredygtig
udnyttelse af vandet vil derfor ikke blot gavne menneskeheden.
Miljøet vil i høj grad også profitere på
det.
På FN' s Millennium topmøde
besluttede man, at antallet af mennesker uden rent drikkevand
skulle halveres inden 2015. Under mottoet "More Crop per
Drop" vil FN nu søge at skabe en bedre forståelse
for disse problemer.
Måtte 2003 for alvor blive
"Vandets År". Den 22. marts bliver i hvert fald
"Vandets Dag", idet FN den dag planlægger arrangementer
verden over med fokus på netop vand.
6. januar 2003
© Steen Ulnits
- 2002 ny varmerekord?
Alle kan huske, at vi havde en
rekordvarm og rekordlang sommer i år. Helt hen i september
kunne man bade i vand, der var mere end 20 grader varmt. Alle
kan sikkert også huske, at vi efterfølgende havde
rekordstore iltsvind overalt i de indre danske farvande - resultatet
af et meget vådt forår med stor udvaskning af næringssalte
fra landbruget kombineret med den meget lange og varme sommer.
Nu kan meteorologerne så
fortælle os, at 2002 kommer med på Top Tre listen
over de varmeste år siden 1856, hvor man første
gang begyndte med systematiske målinger af det danske klima.
Faktisk er de ti varmeste år i nyere tid alle registreret
siden 1990. Rekordåret var 1998, der regnes for det varmeste
år i de sidste 100 år. På andenpladsen kom
så sidste år, men det er ikke sikkert, at 2001 kan
holde andenpladsen. 2002 kan nemlig meget vel gå hen og
slå den på stregen.
Alle klimaforskere er i dag enige
om, at vi står over for en global opvarmning, der kun lige
er begyndt. Der hersker derimod stadig uenighed om, i hvilket
omfang man kan give den menneskeskabte drivhuseffekt skylden.
Hvorvidt vor afbrænding af fossile brændstoffer som
kul, olie og gas sender så meget CO2 op i atmosfæren,
at den øger drivhuseffekten måleligt.
Alle regner det dog for givet,
at 2003 bliver endnu et varmt år.
6. januar 2003
© Steen Ulnits
Polarisen smelter
I forbindelse med den globale
opvarmning - om den så skyldes almindelige klimavariationer
og/eller den menneskeskabte drivhuseffekt - smelter isen ved
polerne. Amerikanske forskere regner således med, at omkring
20% af isen ved Arktis vil være smeltet bort inden år
2050.
Men ikke nok med det. Is reflekterer
nemlig omkring 80% af solens stråler til verdensrummet,
mens vand tilsvarende absorberer 80% af energien. I takt med
at isen forsvinder ved polerne, vil vandet således varmes
yderligere op, hvorved den globale opvarmning tiltager endnu
mere. En ond cirkel, hvis konsekvenser vi på nuværende
tidspunkt kun kan gisne om, er i gang.
6. januar 2003
© Steen Ulnits
2002-2003:
Nytårshilsen
2002 blev endnu et interessant
år. Et år, der bød på spændende
rejser, nye fiskevande og anderledes udfordringer på mange
felter.
Men 2002 kom især til at
stå i TV's tegn. I 2001 havde jeg fornøjelsen at
medvirke i tre TV-udsendelser fra Skotland og to fra Tanzania.
I 2002 var det så de hjemlige vande, der måtte holde
for - i hele fire TV-programmer om de mange fiskemuligheder,
vi har i lille Danmark. "Fiskeri under pres" kunne
man godt kalde det, for det er altså sin sag at fange fisk
på kommando. Ikke nok med, at fiske- og filmdagene er udvalgt
flere måneder i forvejen. Kameraholdet skal jo bookes,
og dermed fanger bordet - uanset vejr, vind og vandstand.
Nej, man skal også fiske
med et kamera kørende for næsen af sig, mens man
desperat prøver at koncentrere sig om at få tørfluen
til at lande præcis for snuden af en ringende fisk. Det
kan godt give sved på panden og en ekstra rynke sammesteds.
Men det var en udfordring, og det gik godt. Vi fangede de fisk,
vi skulle, og de fire programmer gik i luften. Først på
DR2 - siden på landsdækkende DR. Og vi havde den
store glæde, at det sidste af programmerne blev set af
omkring 100.000 mennesker. Hvilket alle seere naturligvis skal
have stor tak for. Det resulterede nemlig i, at der også
i 2003 kommer en håndfuld nye DR-programmer om lystfiskeri
i Danmark.
Desværre blev 2002 også
det år, hvor det største iltsvind i mands minde
ramte de indre danske farvande. Det kom nu ikke bag på
os, der havde oplevet forårets rekordstore nedbør
og set vandet i Århus Å gå over både
åens og Brabrand Søs bredder. Så meget vand
kom der, og så mange næringssalte blev der vasket
ud af jorden, at landbruget efterfølgende måtte
sprede mange tons ekstra gødning ud over deres marker.
De mange udvaskede næringssalte forårsagede siden
algeblomst, iltsvind og bundvendinger overalt i de indre danske
farvande - godt hjulpet på vej af en sommer, der var varmere
og længere end normalt.
2002 blev dermed året,
hvor mange kvadratkilometer dansk havbund blev lagt øde.
Flere end nogensinde. Hvor fisk og bunddyr døde i mængder,
der aldrig tidligere er set . Altsammen forårsaget af et
alt, alt for intensivt dansk landbrug, som - desværre med
de folkevalgte politikeres samtykke - ser stort på vandmiljøet,
når blot det kan tjene penge og udvide svineproduktionen
yderligere. De første 25 millioner grise er allerede nået,
og nye mål er sat.
Alt var dog ikke kun skidt. 2002
blev også året, hvor jeg fik gjort status over 25
års rejser til eksotiske fiskevande i fjerne lande. Resultatet
blev bogen "Fiskerejser til fjerne lande" på
Gyldendals Forlag. Den beskriver på 360 sider og med 255
farvefotos 25 forskellige destinationer, som jeg har besøgt
gennem de sidste 25 år. Det største problem ved
at skrive bogen var såmænd at vælge lande og
vande fra, for mange gode oplevelser og fangster kunne ikke komme
med i "Fiskerejser til fjerne lande". De bedste er
der, men mange andre gode venter stadig på at komme på
tryk. Det skal dog nok komme - før eller siden!
Til slut skal jeg ikke glemme,
at endnu en Ulnits bog så dagens lys i det forgangne år.
Det var "Absolut sandfærdige fiskehistorier"
- en samling fortællinger på 112 sider fra danske
åer, søer og kyster. Det er en ganske personlig
bog, som blev vel modtaget. Det var jeg naturligvis meget glad
for. Jeg er jo ellers mest kendt for mine hardcore fagbøger.
- Måtte 2003 blive endnu
et Godt Nyt Fiskeår!
1. januar 2003
© Steen Ulnits
|
