Aktuelt
1. kvartal 2002
Grejnyt:
"T3" topper
Amerikanske Orvis er givet verdens
største producent af fluegrej og har været på
markedet lige siden 1856, hvor firmaet blev grundlagt i staten
Vermont på den amerikanske østkyst. De snart 150
år på bagen har givet Orvis en kolossal ballast,
når det gælder design og produktion af fluestænger.
Orvis har da også gennemløbet
hele udviklingen af fluestænger fra splitcane over glasfiber
til vore dages kulfiber. Og med deres seneste "T3"
serie af fluestænger har de lagt sig helt i front. Orvis
har nemlig allieret sig med fly- og rumfartsindustrien og tilpasset
såvel materialer som produktionsformer herfra til fremstilling
af fluestænger.
Således bruger man nu de
samme højmodulære kulfibre og de samme "nanokeramiske"
bindemidler, som er udviklet til rotorbladene på de lydløse
amerikanske Apache angrebshelikoptere. En dyr, men kompromisløs
fremstilling, der virkelig har givet pote i form af fluestænger
uden sidestykke. Jeg har haft lejlighed til at prøve en
hel serie af slagsen under testfiskeri i sydengelske River Test
og Itchen, og dommen var krystalklar:
Der findes ikke bedre fluestænger
- uanset prisen. Som dog desværre regnes i tusinder af
kroner. Således kommer de nye T3 stænger til at koste
omkring DKK 6.000 herhjemme. De nye T3 stænger adskiller
sig fra de gamle Trident stænger, som de afløser,
på flere forskellige måder:
Af udseende, idet de nye stænger
er monteret med hjulholdere, der kan få enhver grejfreaks
hjerte til at slå et par slag ekstra. Kræs, hvis
lige aldrig før er set. Og af funktion, idet T3 stængerne
har en sejhed i aktionen, som kun kan skyldes den nye konstruktionsform.
Det virker, som om der bliver ved med at være kræfter
at hente, selv når man presser dem rigtig hårdt.
Der er to "stilarter"
at vælge imellem: Saltvandsstængerne med blå
finish, som ud over titaniumbelagte stangringe og overstore skydeøjer
er monteret med Hi-Tec hjulholdere, som skal ses for at fattes.
Og så ferskvandsstængerne, der ud over en grøn
finish er forsynet med brune beviklinger og forgyldte stangringe.
Læg hertil nye alurør, der i sig selv løfter
T3 stængerne op på et stade for sig.
- Skal absolut ses og kastes!
21. marts 2002
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Fra "TL" til "TLS"
Orvis har i det forgangne år
investeret mere end 12 millioner kroner i udviklingen af en helt
ny stangserie og helt nye fremstillingsfaciliteter i Vermont,
USA.
Brugen af nye kulfibre med ekstremt
høj modulus (stivhed) havde gjort det nødvendigt
med nye fremstillingsmetoder, der kan håndtere de langt
mindre tolerancer, der kræves nu. Jo stivere kulfibre (højere
modulus) desto mindre tolerancer skal der arbejdes med. Det har resulteret
i de ovennævnte nye "T3" stænger, som på
alle måder er "state of the art" inden for fluestænger.
Den gamle topserie "Trident
TL" bliver fremover til "TLS", som afløser
den hidtidige "Silver Label" serie. I den forbindelse
skal man mærke sig, at det er Trident TL klinger, der bliver
rygraden i den nye "TLS" serie - blot uden dyrt hardware
som titaniumbelagte slangeringe og uden det vibrationsdæmpende
indlæg i håndtaget.
Prisen havner derfor nede i nærheden
af den gamle "Silver Label", hvilket gør de
nye stænger til et røverkøb for kræsne
fluefiskere, der gerne vil spare uden derfor at slække
ret meget på de ultimative krav til kvaliteten.
Orvis er for øvrigt et
godt eksempel på et kommercielt firma med en grøn
profil. Orvis ved bedre end de fleste, at man som producent af
fiskegrej er helt afhængig af et godt vandmiljø
med sunde fiskebestande. Orvis donerer derfor hvert år
5% af sit overskud før skat til specifikke miljø-genopretningsprojekter
af interesse for fluefiskere. Det er gennem årene blevet
til mange millioner dollars.
21. marts 2002
© Steen Ulnits
Surt at være sushi
...i hvert fald hvis man er
en blåfinnet tunfisk på den røde liste...
I de seneste år er det
for alvor kommet på mode at spise den japanske fiskeret
"sushi", der består at rå fisk på
risbund. En ret, der i lighed med "sashimi" - rå
fisk uden andet til - kræver absolut friske råvarer.
Hvilket for øvrigt får enhver japaner med respekt
for sig selv til at rynke på næsen af danske sushi-barer.
- De fisk er ikke friske, lyder nemlig meldingen fra den
kritiske japanske kvalitetskontrol...
Men det bekymrer ikke de nyomvendte
fiskespisere i den vestlige verden, hvor jo ingen ved, hvordan
rigtig sushi og sashimi skal smage. Men hvor man blot hopper
med på modedillen og stiller op ved disken i de efterhånden
ganske mange sushi-barer rundt omkring i storbyerne. Uvidende
om eller ligeglade med, hvor råvarerne egentlig kommer
fra.
Den virkelige taber er den blåfinnede
tun, som med base i Middelhavet må lægge ryg til
den nye maddille. Den selvsamme blåfinnede tun, som i første
halvdel af sidste århundrede ofte nåede så
langt nordpå som til Øresund. Hvor rekordfisken
på 372 kg da også blev fanget.
Så store tun ses ikke mere.
De fanges, førend de er nået ud af Middelhavet.
Og med den nye sushi-dille ser det sortere ud end nogensinde
for den blå tun, der længe har været på
den røde liste over truede dyrearter. Velbekomme...
21. marts 2002
© Steen Ulnits
Hvide hajer på lange vandringer
Den hvide haj er den største
nulevende haj og en af verdens største fisk overhovedet.
Nu har amerikanske fiskeribiologer fulgt seks hvidhajer, som
blev fanget, mærket og genudsat ud for den nordamerikanske
vestkyst.
Det viste sig overraskende, at
den frygtede dræber, der har lagt krop og kæber til
gyserfilmen "Jaws", vandrer over meget store afstande
i Stillehavet. Forskerne havde forventet, at hvidhajerne ville
svømme til og fra de store sælkolonier, der udgør
en stor del af hajernes daglige føde.
Men satellitmærkningerne
viske overraskende nok, at hvidhajerne i stedet kan finde på
at foretage meget lange vandringer langt til havs - tilsyneladende
på må og få. Således tilbagelagde en
af de mærkede hajer en 3.800 km lang strækning, da
den forlod det kolde vand ud for Californiens kyst og vandrede
helt ud til varmen ved Hawaii.
Noget tyder på, at det
er vandtemperaturen, der står for i hvert fald en del af
forklaringen på disse lange vandringer. Faktum var i hvert
fald, at vandringen fra koldt mod varmt vand skete om vinteren.
I modsætning til, hvad mange tror, er den store hvide haj
ingen tropisk fisk. I stedet stortrives den i det kolde vand
ud for California, hvor man har nogle af verdens største
koncentrationer af den store hvide haj og lejlighedsvise menneskeæder.
21. marts 2002
© Steen Ulnits
Stortorsk i Lillebælt
Torskene i Lillebælt plejer
ikke at høre til de største. I regelen er man godt
tilfreds, hvis man får fisk på 2-3 kg på krogen
og med hjem.
Men i denne vinter er der fanget
flere stortorsk end normalt. Og det er både lystfiskere
og erhvervsfiskere, der har fået del i de store torsk,
der vandrer ind i Lillebælt fra den vestlige Østersø.
Lokale lystfiskere har indtil videre landet torsk på op
til godt 15 kg, hvilket er tæt på den den gamle lystfiskerrekord,
der er et par kilo større.
Erhvervsfiskerne, som i stort
tal er rykket ind i Lillebælt fra Nordsøen med dens
torskestop og minimale kvoter, har indtil videre landet torsk
på op til godt 25 kg, hvilket er en voldsom størrelse
for Lillebælt. Lokalt klager lystfiskerne imidlertid over,
at alle fiskepladser er tomme, når de store trawlere først
har været en tur igennem - når bunden er jævnet
ud, stenene vendt og tangen rykket op med rode...
21. marts 2002
© Steen Ulnits
Lomborg ned ad bakke
I Tyskland har man allerede fået
det første billede af Bjørn Lomborgs visioner for
miljøet. I et interview i dagbladet Der Spiegel foreslår
Lomborg således i ramme alvor, at man overdækker
lossepladser og bruger dem som skibakker...
Han er dog straks blevet undsagt
af miljøminister Hans Chr. Schmidt, der bestemt ikke bryder
sig om tanken. "Hvis Bjørn Lomborg er citeret
korrekt, nemlig at det generelt er en god idé at deponere
affald frem for at udnytte ressourcerne i affaldet, er jeg ikke
enig i dette synspunkt", siger ministeren.
Pudsigt, at tyskerne skulle blive
de første til at høre et konkret bud på Lomborgs
visioner for miljøet. Men typisk, at han bruger enhver
lejlighed til at eksponere sig selv i medierne. Det er han dygtig
til - meget dygtig endda. "Medieliderlighed" kalder
man det også i fagsproget.
14. marts 2002
© Steen Ulnits
Hormoner alligevel på dagsordenen
Virkeligheden er ved at gå
op for den stadig nye borgerlige regering. Nu, hvor finansloven
er på plads, er de nye ministre begyndt at slappe lidt
mere af. Slut med bare per automatik at sige nej til alt, der
koster penge.
Da de første rapporter
om hunlige hormoner i kønsforstyrrede hanlige fisk dukkede
op, mente miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) ikke, at
det var noget problem, der burde undersøges nærmere.
Men nu har han netop meldt ud, at problemet naturligvis må
undersøges nærmere, hvis Miljøstyrelsen anbefaler
det.
Nu skal det så blive spændende
at se, om Bjørn Lomborg på det nye Institut for
Miljøvurdering også synes, det er pengene værd
at se nærmere på hormonerne. Eller om samfundet i
stedet ville kunne tjene flere penge ved at bygge skibakker over
gamle lossepladser...
14. marts 2002
© Steen Ulnits
Danmarks Sportsfiskerforbund åbner
op
På sin seneste kongres
tog Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) hul på et helt nyt
kapitel i forbundets efterhånden mangeårige virke.
På kongressen vedtog man nemlig, at det fremover direkte
skal være foreningerne, der lægger forbundets strategier
og bestemmer vejen. I stedet for som hidtil repræsentanter
for regionerne, der indirekte har vist vejen og taget beslutningerne.
Nogte, der gennem årene er kommet mange kontroverser og
en del mistede medlemmer ud af.
Den nye ledelsesform kan meget
vel være afgørende for DSF's fremtid som talerør
for danske lyst- eller sportsfiskere - hvad man nu vælger
at kalde sig selv. Indtil nu har der gentagne gange været
rettet beskyldninger mod DSF om manglende demokrati og gennemskuelighed
i beslutningerne. En tidligere udenrigskorrespondent ved Danmarks
Radio gik endda så vidt som til at kalde DSF's opbygning
og arbejdsmåde for "pyramidalsk centralisme"
á la det gamle Sovjetunionen.
Den tid bør være
definitivt forbi med den nye åbenhed i ledelsen, som altså
blev vedtaget på seneste DSF kongres. For skal man ud og
organisere de alt for mange danske lystfiskere, der ikke er medlem
af nogen forening eller noget landsdækkende forbund, så
skal der åbenhed til. Åbenhed og vilje til at diskutere
og acceptere konstruktiv kritik, når den fremføres.
Måtte den nye åbenhed
slå igennem og gavne såvel DSF specielt som dansk
lystfiskeri generelt.
14. marts 2002
© Steen Ulnits
Millionen, der mangler
Opbakningen til det obligatoriske
fisketegn er støt vigende. Således blev der i 1999
indbetalt 31.170.120 kroner - et beløb, der frem
til 2001 er faldet til 30.129.608 kroner. Altså
en tilbagegang på over en million kroner til fiskeplejen.
Man kan kun gisne om årsagerne
til denne støtte tilbagegang, men en medvirkende årsag
har givet været den megen omtale i medierne af fiskeplejemidlernes
brug til forskerlønninger i stedet for regulær fiskepleje.
Ikke mindst på Sjælland får lystfiskerne ikke
meget ud af deres indbetalinger, da hovedparten af fiskeplejemidlerne
går til de store vandløbssystemer i Jylland.
Det fremgår desværre
ikke af tallene fra Fiskeridirektoratet, om tilbagegangen i indbetalingerne
er jævnt fordelt over hele landet, eller om den er størst
på øerne. Faktum er imidlertid, at flere fritidsfiskere
og færre sportsfiskere spytter i kassen end hidtil.
Spændende skal det blive
at følge indbetalingerne her i år 2002.
14. marts 2002
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Fleece fra Fenwick
Amerikanske Fenwick, som ellers
er mest kendt for sine fluestænger i den dyre ende af prisskalaen,
er også til beklædning.
Når det er koldt og man
skal udføre fysisk arbejde udendørs, er det vigtigt
at klæde sig efter lag-på-lag princippet - med tyndt
svedtransporterende undertøj inderst, isolerende varmelag
i midten og så en åndbar, men vandtæt skal
yderst. Så kan man både holde på varmen, når
man står stille - og slippe af med overskydende varme,
når man udfolder sig fysisk.
Meget passende har Fenwick nu
lanceret et sæt fleece-tøj, der skal udgøre
det varmende midterlag. Bukserne er forsynet med stropper i benene,
så de ikke glider op i vadebukserne under fiskeri - et
ellers ganske irriterende problem. Trøjen er forsynet
med rund hals og forlænget ryg, så man ikke får
et "stykke med bart" her.
Uden over det hele tager man
så på kolde dage den nye fleece-jakke, der ligeledes
er fremstillet af tyk og varmende fleece. En rigtig god kombination,
som alle lystfiskere vil holde af.
7. marts 2002
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Titanium-stænger fra Scierra
Firmaet Scierra er efterhånden
ved at have et godt greb om især fluefiskere herhjemme.
Scierra har fundet sig en solid niche midt mellem billigt og
dyrt fluegrej og beklædning. Rigtig godt grej til absolut
rimelige priser.
Scierra har til 2002-sæsonen
lanceret en ny topserie, nemlig "Ti+", der på
avanceret vis kombinerer traditionel kulfiberteknologi med hypermoderne
titaniumfibre.
Det er altid svært at få
forskellige materialer til at arbejde sammen. Det opdagede man
i sin tid, da man begyndte at forene kulfiber og boron i fluestænger.
Det kunne lade sig gøre, men var for kostbart i fremstilling.
I de nye Scierra Ti+ stænger
er det dog lykkedes at få titanium til at spille sammen
med højmodulære kulfibre - uden at de derfor koster
en formue. Der er tale om lette og velkastende stænger
i et diskret og titaniumgråt design.
De nye Ti+ stænger er alle
4-delte for let transport og fås i forløbig ti modeller,
heraf to 2-hånds. De leveres i beskyttende cordura-rør
for sikker transport, og priserne begynder ved 2.499,-. Der er
livstidsgaranti på alle Ti+ stænger.
7. marts 2002
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Lette vadesko fra Orvis
Det er blevet mere og mere almindeligt,
at vadende lystfiskere bruger de såkaldte "strømpewaders"
med separate vadesko. Og det er der flere gode grunde til:
Dels er vadeskoene mere behagelige
at gå langt i end faste støvler på et par
waders. Og dels giver de et bedre greb på bunden under
vadning i vanskeligt terræn. Endelig er det nemmere at
pakke et par strømpewaders sammen end et par med faste
støvler.
Amerikanske Orvis har til 2002
lanceret et par meget lette vadesko, hvor der gøres gennemført
brug af nylon og polyurethan. Således vejer de nye "Ultralight"
kun få gram over ét kilo, hvilket er mærkbart
efter en lang dag på kysten, hvor man ofte går adskillige
kilometer.
Vadeskoene er uhyre komfortable,
da de er forsynet med en blød pløs af neopren under
snørebåndene. En anden god detalje ved de nye vadesko
er filtsålerne, som ikke blot er limet på. De er
også dobbeltsyede, hvilket afhjælper det almindelige
problem: At filtsålerne efterhånden begynder at slippe
mellem sål og fod.
7. marts 2002
© Steen Ulnits
Våd januar ved vandet...
Som mange premierefiskere vil
have bemærket, så har januar i år været
endog meget våd. Åerne har stået over deres
bredder i lang tid - flere søer sågar også.
Og det er ingen tilfældighed, idet dette års januar
har været hele 55% vådere end normalt.
Ved Brabrand Sø, som jo
gennemstrømmes af Århus Å, har vandet i mange
dage stået så højt, at gangstier og cykelstier
har været sat under vand. Hvilket ikke mindst Brabrand-stiens
mange faste rulleskøjtere har begrædt.
Der er næppe tvivl om,
at også vandmiljøet begræder den ekstraordinært
store nedbør. Århus Bugten ikke mindst. Meget organisk
stof vil ganske vist aflejre sig omkring søen, når
vandet trækker sig tilbage. Men de store vandmængder
vasker ekstraordinært megen kvælstof og fosfor ud
i de indre danske farvande, som så resten af året
med slås med algeblomst, iltsvind og bundvendinger...
Januar blev ikke kun våd
- den blev også varm. Hvor gennemsnitstemperaturen normalt
ligger på 0,0 grader Celsius, lå den i januar 2002
på hele 2,9 grader.
7. marts 2002
© Steen Ulnits
Varm februar i landet...
Mens januar som nævnt blev
langt vådere end normalt, så blev februar tilsvarende
langt varmere end normalt. Hvor gennemsnitstemperaturen for februar
normalt ligger på 0,0 grader Celsius, satte nys forgangne
februar rekord med en gennemsnitstemperatur på ikke mindre
end 4,2 grader.
Samtidig var temperatursvingningerne
rekordstore. Månedens højeste temperatur blev således
plus 13 grader, mens månedens laveste blev minus 12. En
temperaturforskel på 25 grader i løbet af én
og samme måned!
Den ekstraordinært varme
februar giver ifølge meterologerne noget nær garanti
for, at vinteren ikke slår igennem inden foråret
- at marts nok skal arter sig og blive til årets første
rigtige forårsmåned. Over vandet såvel som
under.
Flere steder kan man konstatere,
at alting er tidligere fremme end normalt. Nogle ting lader til
at være en hel måned tidligere end sædvanligt,
men alligevel kan meteorologerne fortælle, at foråret
i snit kun har forskubbet sig en uges tid i de seneste årtier.
Som de fleste sikkert har bemærket,
så blev ikke kun januar vådere end normalt. Således
faldt der i februar tre gange så meget regn som normalt
i Vest- og Nordjylland, hvilket har medført, at man mange
steder stadig må ud på markerne for at lede efter
åerne...
Til gengæld har en ny brugergruppe
taget de nye vandområder til sig. Det var kanosejlerne,
der sidst på måneden regelmæssigt sås
sejle oppe på Brabrand-stien langs Brabrand Sø!
7. marts 2002
© Steen Ulnits
Fiasko for Kyoto
Den amerikanske præsident
George W. Bush Jr. har netop forelagt sin plan for USA's fremtidige
energiforsyning. Med den har De Forenede Stater endeligt brudt
med Kyoto-aftalen fra 1997, hvor USA forpligtede sig til at stabilisere
sit CO2-udslip på 1990-niveau.
Med den nye klimaplan undsiger
Bush Kyoto og verdenssamfundet, men erklærer samtidig,
at væksten i CO2-udslippet skal bremses, og at skadelige
stoffer i den udsendte røg skal fjernes. Han undlader
dog behændigt at sætte tal på, idet han frygter,
at USA's status som verdens eneste supermagt i så fald
vil blive undermineret.
Den nye klimaplan byder på
støtte til vindmøller i form af skattelettelser,
hvilket den danske vindmølleindustri naturligvis jubler
over. De sidder i forvejen på halvdelen af verdensmarkedet
og følte sig for nylig svigtet af den hjemlige regering
og dens stop for yderligere vindmølleparker.
Den danske stat, som snart overager
formandsposten i EU, har i miljømæssig sammenhæng
også store problemer at slås med. Den tidligere miljøminister
Svend Auken forpligtede nemlig i 1998 den danske nation til at
mindske sit CO2-udslip med hele 21% i forhold til udslippet i
1990.
Uheldigvis var udslippet i 1990
minimalt, idet man netop det år havde en ekstraordinært
stor import af el fra atom- og vandkraft i Sverige - energi,
som er CO2-fri. Og skal vi reducere med dette lave udslip som
udgangspunkt, da vil det komme til at gøre ondt i Danmark.
Svend Auken foreslog derfor,
at man taler om et "korrigeret" CO2-udslip, hvor man
tager højde for den ekstraordinært store import
af CO2-fri energi i 1990. Uheldigvis vil kollegerne i EU ikke
vide af en sådan kreativ bogføring, hvilket har
skabt problemer. Skal Danmark nemlig leve op til aftalen, som
vi selv har indgået, kan det koste os op mod 2,5 milliarder
kroner...
7. marts 2002
© Steen Ulnits
Borgerligt kammerateri
Så lykkedes det alligevel
Venstre af få udnævnt statistikeren Lomborg til leder
for det nye Institut for Miljøvurdering. Eller Miljøøkonomisk
Institut. Eller hvad det nu kommer til at hedde. Lomborg var
den eneste ud af 16 ansøgere, som ikke havde nogen naturvidenskabelig
baggrund. Og det var altså kvalifikation nok.
Selvsamme Venstre, som i hele
valgkampen med rette har punket Socialdemokratiet for dets kammerateri
og pampervælde. Hvor socialdemokrater, der nu tilfældigvis
stod for tur til forfremmelse, fik de nye gode ben - uanset om
kvalifikationerne så manglede.
Nu har Venstre så selv
gjort nøjagtig det samme. På direkte opfordring
af lektor Lomborg fra Institut for Statskundskab ved Århus
Universitet besluttede den nye regering, at der skulle oprettes
et helt nyt Institut for Miljøvurdering. Trods lukningen
af masser af andre råd, nævn og institutter.
Regeringen besluttede, at det
nye Institut for Miljøvurdering skulle have en bestyrelsesformand.
Det blev en tidligere leder ved - selvsamme Institut for Statskundskab
ved Århus Universitet. Han valgte så sin tidligere
kæledægge og yndlingselev - Bjørn Lomborg
- til jobbet. De øvrige i bestyrelsen var slet ikke udvalgt,
så han kunne selv vælge...
- Velbekomme, siger jeg. Det
socialdemokratiske pamperi blegner helt ved sammenligning med
disse landbrugets mafiametoder, som kun er mulige, da regeringen
- med støtte fra Dansk Folkeparti - har absolut flertal
i Folketinget. I Folketingssalen blev der da også brugt
ophidsede ord og vendinger som "svinestreg" og "absurd
teater" om udnævnelsen.
Jeg kan ikke dy mig for at referere
lidt fra den forudgående debat i dagspressen. Således
udtalte en ansat ved Danmarks Naturfredningsforening, at det
nye institut retteligen burde benævnes "Institut
for Miljøafvikling".
Tegneserien "Egoland"
kommenterede i Politiken udnævnelsen med denne nye definition
af dansk miljøpolitik: "Miljøpolitik blir
nu et spørgsmål om hva slags svineri der bedst betaler
sig"
Fra Roskilde Universitetscenter
kom følgende svada, også i Politiken: "Med
udnævnelsen af Bjørn Lomborg til direktør
har regeringen ført sit opgør med ekspertvældet
helt til bunds. Den regering gider simpelt hen ikke høre
mere vrøvl fra folk, der ved, hvad de taler om..."
Men spændingen er ikke
udløst endnu. Som den sande Rasmus Modsat Lomborg er,
så kan han meget vel vælge at nå frem til konklusioner,
der er stik modsat regeringens ønsker. Han skal bare først
lige finde ud af, hvad regeringen egentlig mener - før
han så mener det modsatte. I så fald er der håb
forude for det danske miljø.
Vi mangler imidlertid stadig,
at regeringen også udnævner en ny integrationsminister
eller leder af Institut for Menneskerettigheder. Det må
så nødvendigvis blive Mogens Glistrup.
28. februar 2002
© Steen Ulnits
Ræven og gæssene...
Vor stadig nye miljøminister
Hans Christian Schmidt har begået en helt ny genistreg:
Han har nemlig sat landmændene ved Vadehavet til at varetage
naturforvaltningen i det sønderjyske marskområde...
Hvis det ikke er at sætte
ræven til at vogte gæs. De selvsamme landmænd,
som i årevis har bekæmpet miljøtiltag fra
myndighederne, skal nu selv til at vurdere, hvordan de bedst
kan varetage naturens tarv og trang langs de vandløb,
som munder ud i Vadehavet. De landmænd, hvis indædte
modstand til dato har betydet, at sammenlagt 60 millioner kroner
er spildt på diverse naturprojekter, der aldrig kom til
at virke. Landmændene ønskede ikke de våde
enge, som fuglene ville nyde godt af. Og de satte samtidig alt
for mange køer og får på græs i det
følsomme område.
Senest gik det så ud over
de arealer ved Vidå og Brede Å, der af Skov- og Naturstyrelsen
var udpeget som særligt vigtige habitatområder i
EU-regi. Blandt andet på grund af den sjældne snæbel,
som lever her. Denne udpegelse, som vakte megen harme blandt
lokale landmænd, blev straks taget af bordet af den nye
miljøminister. Som altså netop har nedsat et helt
nyt udvalg til varetagelse af den særlige og sårbare
vadehavsnatur.
I dette udvalg finder man tre
repræsentanter for landbruget, to fra amterne, to fra kommunerne,
én fra fiskerne, én fra jægerne, én
fra Friluftsrådet og én fra Danmarks Naturfredningsforening.
Hertil én fra erhvervsforeningen Kyst, Land og Fjord,
som har været yderst aktive lobbyister i sagen omkring
brugen af den danske del af vadehavsområdet. Samt én
fra det tyske mindretal og yderligere to medlemmer, der udpeges
af miljøministeren personligt.
Det vurderes nu, om dette nye
udvalg i det hele taget lever op til EU's regler om, at den fælles
europæiske naturarv skal sikres med "videnskabelig
og teknisk viden". I det nye udvalg er det vist så
som så med det videnskabelige...
28. februar 2002
© Steen Ulnits
Ingen penge til naturgenopretning...
Skov- og Naturstyrelsen blev
ramt hårdt af den nye regerings spareiver. Således
skal styrelsen spare godt 50 millioner kroner i lønudgifter
frem til 2005, hvilket betyder fyring af 150 medarbejdere.
Men ikke nok med det. Fremtidige
naturrestaureringsprojekter lægges ligeledes på is,
idet stort set samtlige midler i år skal gå til afslutningen
af Skjernå-retableringen. Regeringen har alene afsat 70
millioner kroner til naturforvaltning i 2002, og af dem vil Skjernå
kræve de fleste.
Miljøministeren lover
dog, at der fra og med 2003 igen vil være frie midler til
at sætte nye projekter i gang. Til skovrejsning, vandløbsrestaurering
og andet.
28. februar 2002
© Steen Ulnits
- Ingen løsning ved Tangeværket?
Sidste år blev der nedsat
et udvalg under Skov- og Naturstyrelsen, som skulle se på
de syv forskellige løsningsmodeller, der er fremsat til
en retablering af Gudenåen ved Tangeværket og Tange
Sø.
Løsningsmodellerne spænder
lige fra et kort og aldeles ineffektivt omløb til sølle
15 millioner kroner - til etableringen af 12 kilometer ny å
langs Tange Sø, hvilket i værste fald kan gå
hen og koste mere, end selv Skjernå-projektet har gjort.
Den eksisterende laksetrappe
ved værket fungerer i hydraulisk henseende, men laksene
kan blot ikke finde den eller vil ikke bruge den, da der løber
alt for lidt vand gennem den. Hertil kommer, at næsten
alle nedtrækkende ungfisk af laks og havørreder
går tabt i søen, hvor de ædes af gedder, sandarter
og knuder.
Det nye udvalg under Skov- og
Naturstyrelsen skulle være kommet med deres bud på
en løsning af problemerne inden den 15. november sidste
år. Inden udgangen af 2002 skulle Tangeværkets skæbne
derfor have være endeligt afgjort og årtiers stridigheder
bilagt.
Men som de fleste ved, kom der
et valg i vejen. Og det nedsatte udvalg nåede ikke at komme
med deres anbefaling i tide. Og den nye regering vil ikke bruge
penge på miljøet. Og konflikten ved Tangeværket
vil derfor fortsætte i endnu en årrække.
Imorgen har den nye miljøminister
inviteret de implicerede parter til et møde ved Tange,
hvor den stærkt stækkede Skov- og Naturstyrelse vil
barsle med deres konklusion og anbefalinger for Gudenåens
og Tangeværkets fremtid.
24. februar 2002
© Steen Ulnits
Lomborg under luppen
Lektor Lomborg, der med base
i Århus Universitet længe har spillet rollen som
kageklovn og Rasmus Modsat, er nu selv sat under luppen. Og det
i en tid, hvor den nye borgerlige regering vil oprette et nyt
Miljøøkonomisk Institut - foreslået af Lomborg
selv, der netop også har søgt stillingen som direktør
for det...
Siden udgivelsen af sin første
bog "Miljøets Sande Tilstand" og den efterfølgende
engelske udgave har Lomborg været Dagbladet Politikens
og erhvervslivets kæledægge og nye leder, som talte
netop deres økonomiske sag. Lomborgs imponerende konklusioner
var jo netop, at miljøet havde og har det fint - at der
ingen grund er til fortsat at bruge penge på det, hvis
man kan få mere for sine penge andetsteds.
Lomborg baserede sine opsigtsvækkende
teorier og konklusioner på tal, som han selektivt havde
plukket ud af store internationale undersøgelser - tal,
som han siden lavede statistik på. Som mange sikkert ved,
så findes der tre slags løgne: Hvide løgne,
sorte løgne - og så statistik. Sidstnævnte
kan man nemlig få til at vise, præcis hvad man ønsker
- hvis man altså er kynisk nok og tilsidesætter enhver
videnskabelig ansvarsfølelse.
Det er, hvad Lomborg i rigt mål
har gjort. Og det er, hvad en enig verdenspresse nu anklager
ham for. Således er hans bog og dens epokegørende
konklusioner om verdens velvære blevet kritiseret sønder
og sammen af verdens førende tidsskrifter på det
naturvidenskabelige område. Alle anklager de ham for selektivt
at have udvalgt de kilder, der kunne bekræfte hans allerede
valgte konklusioner. Og for lige så selektivt at have udeladt
de kilder, der kunne modbevise dem.
Lomborg er nu oppe mod så
kompetente og internationalt anerkendte kræfter som tidsskrifterne
Nature, Science og Scientific American, som kun publicerer artikler,
der først er blevet endevendt og godkendt af anerkendte
videnskabsfolk inden for de respektive forskningsområder.
At få sine videnskabelige artikler trykt her, er enhver
seriøs naturvidenskabsmands drøm.
Som bekendt er Lomborg blot en
statistiker, der ikke har den mindste smule forstand på
naturvidenskab. Som derfor kun kan lave statistik på tilfældige
tal, som han selv har valgt ud. Og som derfor når frem
til de konklusioner, han i forvejen havde udset sig. Imidlertid
kræver det stor faglig indsigt i et bestemt område,
førend man er i stand til overhovedet at lave forsvarlig
statistik på netop det område. Og det har en lektor
i statskundskab naturligvis ikke. Han ved det tilsyneladende
bare ikke selv.
Alt dette har nu ført
til en officiel klage over Lomborgs "videnskabelige uredelighed"
fra en række prominente internationale forskere. Klagen
blev i første omgang stilet til Århus Universitet,
hvor Lomborg er ansat. Universitetet sendte imidlertrid aben
derhen, hvor den hører til - til den statslige klageinstans
og dermed den borgerlige regering, der påtænker at
lade Lomborg blive direktør for det nye Miljøøkonomisk
Institut...
Allerede Holberg vidste, hvordan
det forholdt sig: "Et er søkort at forstå -
et andet skib at føre." Lomborg magter ingen af delene,
men er - som professor Henning Sørensen for nylig skrev
det i Politiken - intet andet end en "manipulerende opportunist".
Selvsamme professor sluttede sit indlæg med følgende:
"Han har gjort sig selv
umulig i den internationale forskningsverden. Hvor længe
kan han blive ved, før boblen også brister i det
hjemlige miljø?"
24. februar 2002
© Steen Ulnits
Frustrerede fiskere
De nye fiskekvoter for torsk
har delt erhvervsfiskerne i to lejre. Danmarks Fiskeriforening
(DF), der fortrinsvis repræsenterer de store højsøskibes
interesser, er relativt godt tilfreds med de nye kvoter for torsk
og rødspætter. Det kunne have gået meget værre,
mener DF og hentyder hermed til Nordsøen, hvor torskekvoten
sågar blev øget med 2%.
Men de mindre både, som
er henvist til at fiske i de indre danske farvande, raser over
de nye kvoter. De må nemlig leve med, at torskekvoten i
Østersøen nedsættes med 29%, mens den i Kattegat
reduceres med hele 55%. Tilsvarende beskæres kvoten for
rødspætter i Kattegat med 32%.
- Det kan vi hverken leve
af eller leve med, klager
de kystnære fiskere omkring Grenå og Bønnerup
ved Kattegat. De forstår heller ikke DF's glæde over,
at der stadig må fiskes jomfruhummer som hidtil i Kattegat.
- Hvad nytter det, at vi må fange arter, som vi alligevel
ikke kan få fat i, klager fiskerne.
22. februar 2002
© Steen Ulnits
Frustrerede miljøfolk
EU holder sig indtil videre uden
for det gode selskab af nationer, som har godkendt FN's globale
fiskeriaftale.
Det finder Verdensnaturfonden
(WWF) pinligt, al den stund EU normalt gerne vil fremstå
på den internationale scene som foregangsmand på
miljøområdet. WWF håber, at EU i det mindste
godkender FN-aftalen inden det store Rio + 10 topmøde
i Johannesborg, Sydafrika til september 2002.
FN-aftalen skal sikre, at sårbare
fiskearter som sværdfisk, tun og torsk ikke overfiskes.
Noget, EU på overordnet plan sagtens kan tilslutte sig.
Men internt kniber det noget mere med enigheden og miljøbevidstheden.
Således har lande som Irland og Grækenland indtil
videre protesteret mod at skrive under.
FN-aftalen omhandler primært
fiskeri uden for de enkelte landes egne territorialfarvande.
22. februar 2002
© Steen Ulnits
Tonsvis af tobiser...
...går hvert år i
danske fiskeres redskaber langs den nordengelske og skotske østkyst.
Så mange, at dette danske industrifiskeri nu beskyldes
for at forvolde skade på lokale bestande af fugle og fisk.
Hvert år landes omkring
800.000 tons tobis i Nordsøen,, hvoraf danske industrifiskere
lander op mod 75%. Specielt for dette fiskeri er, at der lokalt
landes meget store mængder fisk.
Den samlede biomasse af tobis
i Nordsøen ligger på omkring 2 millioner tons, hvoraf
rovfiskene konsumerer mere end 2 millioner tons. Rovfuglene tager
til sammenligning blot nogle få procent. Alt i alt fjernes
der årligt omkring 3 millioner tons, hvilket betyder, at
tobisen er overordentlig formeringsdygtig og i stand til årligt
at producere godt halvanden gang sin egen biomasse.
Samlet set udgør det danske
industrifiskeri efter tobis næppe noget problem for bestanden.
Men lokalt kan det koncentrerede fiskeri gøre skade på
fuglene. Det lader eksempelvis til at være tilfældet
i den skotske Firth of Foray, hvor der på en enkelt kvadratkilometer
havbund i perioder kan fanges op mod 24 tons tobiser!
Et så stort lokalt fiskepres
har vist sig at påvirke forskellige havfugle og deres ynglesucces
markant. Dette gælder naturligvis især de fugle,
som primært eller udelukkende ernærer sig af tobiser.
Det gælder fugle som havterne, topskarv og kjove, der udelukkende
lever af tobis. Og det gælder fugle som ride, lomvie, alk
og lunde, for hvem tobiser udgør mere end 75% af den daglige
kost.
I begyndelsen af 1990'erne begyndte
man for alvor at fiske tobis ud for skotske Firth of Foray, hvor
fiskene stod uhyre koncentreret i perioden maj til juli. Fiskeriet
toppede i 1993, hvor næsten 100.000 tons blev fanget i
et lille område på 55 x 55 km eller 30 x 30 sømil.
Det rekordstore fiskeri fandt
sted i netop den periode, hvor havfuglene er mest afhængige
af netop tobisen. Og man kunne da også konstatere en rekordlav
ynglesucces hos arterne lomvie, topskarv og ride selvsamme år.
Ynglesuccesen hos riden i Firth
of Forth området er faldet så meget op gennem 90'erne,
at den er truet med udryddelse. Sagkundskaben er generelt enige
om at give industrifiskeriet skylden. Denne enighed resulterede
sidste år i, at man helt lukkede for fiskeriet efter tobis
i denne del af Skotland.
Fra flere sider har selvsamme
industrifiskeri ud for det nordøstlige Storbritannien
været beskyldt for at være medvirkende årsag
til atlanterhavslaksens tilbagegang i samme område. De
hidtidige undersøgelser har dog hverken kunnet be- eller
afkræfte dette, men usandsynligt lyder det dog ikke - den
stærke lokale koncentration af tobiser taget i betragtning.
Det danske industrifiskeri omsætter
årligt for 2 milliarder kroner og beskæftiger 2.000
mennesker. Derfor sikkert den meget lange snor, som myndighederne
hidtil har givet danske industrifiskere. Vi er den eneste større
industrifiskernation i EU, og nu ser det langt om længe
ud til, at de andre EU-lande har fået nok af det danske
overfiskeri.
22. februar 2002
© Steen Ulnits
Sandarter smovser i smolt
Det er efterhånden velkendt,
at opstemmede kraftværkssøer er endog meget skadelige
for bestanden af laks og havørred. Således ved man,
at rovfisk og rovfugle i Tange Sø æder op mod 85%
af de ungfisk, som passerer gennem søen på deres
vej ned gennem Gudenåen mod Randers Fjord og Kattegat.
Gennem længere tid har
biologerne været opmærksomme på, at sandarten
i Gudenåen er en meget vigtig prædator på de
nedtrækkende ungfisk. Nu har telemetriske undersøgelser
med radiomærkede sandarter vist, at Gudenåens sandarter
i løbet af året trækker meget omkring i systemet.
Således viser det sig,
at der er tale om to forskellige årstidsbestemte vandringer:
En nedstrøms fødevandring om efteråret og
en opstrøms gydevandring om foråret. En iagttagelse,
som ikke kommer bag på rutinerede Gudenå-fiskere,
der for længst havde lagt to og to sammen og nået
samme konklusion.
Det vigtige ved telemetriundersøgelsen
er imidlertid, at hypotesen nu er dokumenteret. Og at undersøgelsen
samtidig konkluderer, at der ikke kan skabes en havørredbestand
i Gudenåen opstrøms Tange Sø - med mindre
de nedtrækkende ungfisk sikres en passage uden om Tange
Sø, og at de optrækkende gydefisk samtidig sikres
fri passage ved Tangeværket.
Undersøgelsen er publiceret
på det bedst tænkelige tidspunkt. Det er netop nu,
der arbejdes på en permanent løsning af Gudenå/Tange
Sø problematikken. Hatten af for det.
22. februar 2002
© Steen Ulnits
Danske diger forstærkes
Den globale opvarmning medfører,
at verdenshavene stiger - om det så skyldes drivhuseffekten
eller ej. Faktum er, at verdenshavene bliver varmere og udvider
sig - med uundgåelige vandsstandsstigninger til følge.
Forskerne har kunnet konstatere,
at vandstanden i Nordatlanten i de sidste ti år i snit
er steget med 3 mm om året. Det er omtrent dobbelt så
meget som verdenshavene på globalt plan, hvilket vækker
bekymring blandt de myndigheder, der har ansvaret for at bygge
og vedligeholde diger langs den jyske vestkyst.
Allerede nu opfordres der således
til, at kommende digearbejder sigter på at gøre
eksisterende diger højere, end de er i dag. Interesserede
kan læse mere om drivhuseffekten og dens konsekvenser i
en stor artikel under "Fiskeribiologi".
16. februar 2002
© Steen Ulnits
- Danske kyster bebygges?
Lille Danmark har ikke mindre
end 7.314 km kyststrækning, som kun i begrænset omfang
er bebygget - ikke mindst takket være Planloven, der forbyder
byggeri tættere end 300 meter fra stranden. Planloven indeholder
også bestemmelser, der skal begrænse byggeriet i
en zone op til 3 km fra stranden.
Danmark ligner derfor ikke Middelhavet,
hvor store hoteller og boligkomplekser i mange år har ødelagt
udseendet langs kysterne. Nu påtænker den nye miljøminister
Hans Christian Schmidt imidlertid at lempe på disse betingelser,
så det fremover vil blive muligt at bygge flere boliger
og industrikomplekser tættere på vandet.
Vi må så håbe,
at ministeren ved, hvad han gør - og at han kan styre
lempelserne, så danske kyster ikke plastres til med liebhaverboliger
for velhavere. For øvrigt har den byggeglade miljøminister
senest også bebudet, at han gerne ser boligbyggeri i de
danske skove...
Dansk Folkeparti har dog sagt
klart nej til noget så tåbeligt.
16. februar 2002
© Steen Ulnits
Fossilt færøsk fråds
I forbindelse med det færøske
overfiskeri af egne fiskebestande er det passende at omtale et
andet færøsk forbrugsfænomen: Fråds
med fossilt brændstof.
Nye opgørelser viser nemlig,
at Færøerne på nuværende tidspunkt har
et så stort et forbrug af fossile brændstoffer -
kul, olie og gas - at det efterfølgende CO2-udslip nu
ligger så højt som godt 4 ton per indbygger. Det
er et voldsomt tal, al den stund store industrilande som Tyskland,
Rusland og Japan har et årligt CO2-udslip på 2,5-3
ton per indbygger.
Helt i top ligger naturligvis
energifrådseren over alle energifrådsere - USA -
med et årligt udslip på 5,5 ton per indbygger. Men
nu haler de storforbrugende færinger altså ind på
dem. Og skulle det lykkes at finde olie og naturgas i Nordsøen
omkring Færøerne, vil det lokale forbrug sikkert
stige yderligere...
16. februar 2002
© Steen Ulnits
Færøske fangster
firedoblet
I midten af 1990'erne havde den
færøske fiskeflåde toldet så hårdt
på fiskebestandene i færøske farvande, at
fiskeriet kollapsede. Denne kollaps udløste en økonomisk
krise i det færøske samfund, hvor huse, biler og
både viste sig at være belånt til op over skorstenene.
Dette trods store årlige bloktilskud fra Danmark.
I sidste ende resulterede alt
dette i den berømte bankkrise, hvor den danske stat måtte
gå ind og overtage den betændte færøske
økonomi. Hvor færingerne siden følte sig
godt og grundigt taget ved næsen, hvilket øgede
nationalitetsfølelsen og styrkede trangen til løsrivelse
og selvstændighed.
Men nu går fiskeriet godt
igen - endda overmåde godt. Således satte færøske
fiskere i 2001 for andet år rekord i fangster fra Nordatlanten.
Værdien af den samlede fangst kom op i nærheden af
1,3 milliard kroner, hvilket er meget for en lille nation som
Færøerne. I sammenligning med kriseårene midt
i 90'erne er fangsterne nu firedoblet.
Gad blot vide, hvor længe
fiskebestandene mon holder til det hårdhændede fiskeri.
Som for øvrigt sker efter devisen, at "hvis jeg ikke
fanger alle fiskene selv, så gør min nabo det bare".
Det sagde i hvert fald en færøsk fiskeskipper til
TV for nogle år siden, da fiskeriet igen var ved at komme
sig og der blev spurgt til risikoen til et nyt overfiskeri...
16. februar 2002
© Steen Ulnits
Grejnyt:
Mitchell 300X
Vi er mange, der husker det klassiske
Mitchell 300 hjul fra den første spæde tid som spinnefiskere.
Et hjul, hvis mange tandhjul gav en noget træg gang, men
som til gengæld aldrig svigtede. Og et hjul, hvis rotor
drejede modsat af alle andre, hvilket man lige skulle vænne
sig til. Typisk fransk og anderledes.
Efter at have ligget underdrejet
nogle år er Mitchell igen på banen - nu med et stort
sortiment af topmoderne hjul til fiskeri i det nye årtusinde.
Men Mitchell har ikke glemt, hvordan det hele startede - med
300-modellen, der tog verden med storm i efterkrigsårene,
og som for alvor betød et gennembrud for det moderne spinnefiskeri
med de dengang helt nye nylonliner.
Til i år har Mitchell således
"relanceret" den gamle 300-model, men gjort det i et
helt nyt design, der gør brug af de nyeste materialer
og fornemt fransk design. Det nye hjul hedder nu "300X"
og er yderst vellykket. Det er forsynet med et drev, der dels
giver en blød gang - dels et perfekt lineoplæg.
Hvilket igen sikrer lange og problemfri kast. Spoleskiftet er
enkelt og hurtigt - Mitchell's egen opfindelse, som sikrer billige
spoler, der fylder meget lidt.
Den nye 300X fås i to udgaver:
Den almindelige i sort med 5 kuglelejer. Samt luksusudgaven "Pro",
der har yderligere et kugleleje samt en finish ud over det sædvanlige.
Således er alle metaldelene forgyldt og håndtaget
af ædeltræ. Endvidere er spolen af såkaldt
"Trilobe" konstruktion, hvilket sikrer en lavere friktion
og dermed marginalt længere kast.
Prisen for de to udgaver er henholdsvis
kr. 599,- og kr. 899,-. Et sikkert hit for frankofile fiskere!
Klik for et kig!
8. februar 2002
© Steen Ulnits
Fiskere fusker fortfarende
Som tidligere omtalt på
denne side har industrifiskerne på vestkysten endog meget
svært ved at se forskel på sild og brisling. Så
meget, at hele fjorten fiskebåde for nogen tid siden blev
taget med ulovlige bifangster af sild under brislingefiskeri.
Nu er den så gal igen.
Således havde samtlige de industrifiskere, der kom i havn
i Esbjerg for nogle uger siden, ulovlige bifangster af sild i
lasten. Fiskerikontrollen, som ugen før havde noteret
sig flere ulovligheder, traf derfor beslutning om, at samtlige
både skulle kontrolleres, når de kom i havn. Med
det triste resultat, at samtlige fiskere blev taget i ulovlighederne,
som nødvendigvis må være helt bevidste. I
hvert fald ville en fiskeskipper i Esbjerg ikke indrømme
over for en TV journalist, at han ikke kunne kende forskel på
sild og brisling. Hvilket da heller ikke er spor svært.
De tolv fiskebåde, som
blev taget på fersk gerning ved seneste kontrol, har alle
fået inddraget deres licens til industrifiskeri i en måned.
Hvilket for øvrigt er i fin overensstemmelse med EU's
nye beskyttelsesforanstaltninger, der netop har til hensigt at
"grounde" fiskerne på landjorden, så de
ikke kan bedrive deres ulovligheder til vands. Det er efterhånden
gået op for politikerne, at man åbenbart ikke kan
forhindre fiskerne i at svindle med fangsterne, når først
de er i båden og på vandet.
Samtidig har politimesteren i
Køge netop benyttet sig af sin ret til at forlænge
forældelsesfristen fra fem til ti år for de fiskere
i Rødvig, som i januar 1997 blev idømt historiens
største bøder og konfiskationer for ulovlilgt fiskeri.
De har siden da afdraget på gælden, som andrager
flere hundrede tusinde kroner for de dømte, der naturligvis
havde håbet på at slippe af krogen efter fem år.
Men nu mener politimesteren altså,
at de skal fortsætte betalingen af bøder og konfiskation
i yderligere fem år.
8. februar 2002
© Steen Ulnits
IGFA skal bruge over 50 millioner
kroner
Den amerikanske organisation
IGFA (International Game Fish Association),
der fra starten kun havde som formål at registrere rekordstore
fisk fanget af sportsfiskere verden over, har udvidet sine aktiviteter
kraftigt i de seneste år. Så meget, at organisationen
nu skal bruge mere end 50 millioner kroner over de næste
fem år for at kunne realisere sine planer.
De mange penge skal blandt andet
gå til uddannelse af ikke mindst unge sportsfiskere, så
de kan drive deres hobby på etisk og moralsk forsvarlig
vis. Pengene skal ligeledes bruges til at udbygge det nuværende
Hall of Fame and Museum i Florida, USA - et allerede ganske imponerende
bygningsværk, som ingen turist bør snyde sig selv
for.
En tredje meget stor post på
budgettet er projekter til bevarelse af marine fiskebestande
- til bekæmpelse af erhvervsfiskeriet, hvor det går
for hårdt til værks. Hvilket er stort set overalt...
6. februar 2002
© Steen Ulnits
Ribe Vesterå igen på
private hænder
Det vakte genlyd over hele landet,
da Ribe Sportsfiskerforening (RSF) for nogle år siden lejede
fiskeretten ved Ribe Vesterå af erhvervsfisker Mikkelsen,
som ifølge gamle og gulnede papirer har retten til fiskeri
i åen fra Ribe by og til kammerslusen ved Vadehavet. Dette
formedelst 375.000 kroner årligt - et beløb, der
siden blev sat markant ned.
RSF' prisværdige initiativ
betød, at fiskere fra hele landet nu fik mulighed for
at komme i nærkontakt med Vadehavets sølvblanke
kæmper - det være sig laks eller havørreder,
hvoraf nogle vejer over 10 kg. Mange af disse dejlige fisk har
endt deres dage i engene langs Vesteråen, og mange fiskere
har efterfølgende sendt RSF en venlig tanke.
Men nu denne epoke altså
slut. Erhvervsfisker Mikkelsen har atter overtaget fiskeriet
og udbyder det nu på årskortbasis til interesserede
fiskere. Der vil maksimalt blive solgt 375 årskort til
interesserede, der til gengæld kan glæde sig over,
at der ikke vil blive fisket med garn i Vesteråen. I hvert
fald ikke i 2002, idet Mikkelsen har aftalt med Fiskeridirektoratet,
at han i år holder sine garn inde på land.
Fiskestrækningen er udvidet,
så der nu er hele 15 km å at fiske på - fra
begge bredder. Fra kammerslusen og helt op til Skibbroen inde
i Ribe by. Alt i alt 30 km vand, som familien Mikkelsen har rådet
over siden 1928.
Interesserede kan se nærmere
på www.dagkort.dk, hvor såvel dagkort som årskort
kan købes. RSF håber på igen engang at kunne
leje fiskeretten ved Vesteråen. Indtil da opfordrer man
til, at interesserede melder sig ind i RSF, der selv råder
over 50-60 km fiskevand ved åens øvre løb.
6. februar 2002
© Steen Ulnits
Grøn nedtur efter sparerunde
Det er ikke nemt at være
"grøn" i disse sparedage, hvor intet råd
eller nævn kan vide sig sikker for regeringens skarpe sparekniv.
For sparerunden er ikke mindst gået ud over det gamle og
nu opsplittede Miljø- og Energiministerium, der bød
på et hav af styrelser, råd og nævn.
Således vil der blive sparet
over en milliard kroner alene i miljøbistand til U-lande
og Østeuropa. Hertil kommer så lukningen eller nedlæggelsen
af en lang række grønne organisationer eller kraftige
reduktioner af statens tilskud til sammes drift. Ikke mindst
lukningen af det ekspertbesatte Naturrådet har vakt harme
mange steder. - Hvem skal så tale naturens sag? lyder det.
Mest markant vil nok lukningen
af Den Grønne Fond være, idet denne fond hvert år
giver store tilskud til organisationer som Grøn Information,
Danmarks Naturfredningsforening, Regnskovsgruppen Nepenthes,
Levende Hav, Økologisk Råd og NOAH med mange flere.
Disse organisationer vil alle komme til at mangle penge til deres
arbejde.
Måske den danske natur
går en hård tid i møde under den nye borgerlige
regering, der indtil videre i hvert fald har vist viljen til
at spare...
6. februar 2002
© Steen Ulnits
Olieovervågning ineffektiv
Med sin overvågning af
de danske favrvande lykkedes det i hele 2001 kun Flyvevåbnet
at identificere syv skibe og tre boreplatforme som "potentielle
oliesyndere". Og kun i et enkelt af disse ti tilfælde
lykkedes det at fælde en forurener - i form af udstedelsen
af et beskedent "administrativt bødeforlæg",
som det så smukt hedder.
Forsvarets luftovervågning
har flere gange været til debat i såvel politikerkredse
som i dagbladene. Hver gang er der blevet stillet spørgsmålstegn
ved det rimelige og rentable i at lade forsvaret stå for
denne overvågning - når man nu opnår så
få og små resultater, som tilfældet er. Det
har således været på tale at udlicitere overvågningen
til private flyselskaber, som kan flyve mere for de samme penge.
Måske den nye borgerlige
regering vil gøre alvor af disse efterhånden flere
år gamle overvejelser. Det hænger jo fint i tråd
med den borgerlige tankegang.
6. februar 2002
© Steen Ulnits
Irland giver sig
Som tidligere nævnt på
denne side har Irland længe haft et blakket ry som storfanger
af vilde atlanterhavslaks på vej fra opvækstområderne
i det nordlige Atlanterhav til gydepladserne på det europæiske
kontinent. Mellem 200.000 og 400.000 laks er således årligt
gået i de 700 km drivgarn, som irske laksefiskere har haft
stående ud for den irske vestkyst.
Nu ser det imidlertid ud til,
at Irland har taget den internationale kritik til sig. I hvert
fald har den irske fiskeriminister netop bebudet, at Irland fremover
vil fastsætte kvoter for dette fiskeri, og at man vil begrænse
antallet af garnlicenser tilsvarende.
Det utrættelige arbejde,
som den islandsk baserede North Atlantic Salmon Fund (NASF) nu
i flere år har udført med Orri Vigfusson i spidsen,
begynder nu at give resultat.
6. februar 2002
© Steen Ulnits
Vand og vadehavsdiger
Så kom den varslede storm,
der gav mindelser om julestormen i 1999, men som ikke blev nær
så kraftig eller ødelæggende. Således
kunne man - trods vindstød på 25-30 meter i sekundet
- nøjes med almindeligt alarmberedskab i det flade vadehavsområde.
Fårene kom op på digerne og menneskene i værste
fald ind på skolerne.
Stormen gav en vandstand, der
var fire meter højere end normalt. Til daglig ligger forskellen
mellem højvande og lavvande på to meter, hvilket
jo er nok til at drukne i - specielt ved fuldmåne og springflod.
Hvad vi jo har netop nu.
Interesserede kan læse
mere om Vadehavet og de store åer, der munder ud her, i
min bog "Jyllands bedste Fiskevande" på Gyldendal.
Her findes et stort kapitel på 45 sider om netop dette
spændende og anderledes område.
29. januar 2002
© Steen Ulnits
Vand og vindmøller
Det kom bag på vindmølleindustrien,
at regeringen nu havde fået vindmøller nok og derfor
satte en stopper for yderligere udbygning af hjemlige vindmølleparker.
Det blev ikke mindst vindmølleeksminister Svend Auken
så fornærmet over, at han beskyldte regeringen for
aftalebrud.
Men regeringen holdt stand, hvilket
har betydet, at planlagte havmølleparker ved Læsø,
Omø og Gedser nu bliver lagt i mølposen. Vindmølleindustrien
raser naturligvis over stoppet for nye vindmølleparker,
men den øvrige industri bakker regeringen op. Industrien
fremfører, at hele 20% af det danske elforbrug nu kommer
fra vindmøller og mindre kraftvarmeværker, der alle
får tilskud via elregningen. En andel, som vil stige støt
i de kommende år. Og energi, der ikke produceres i fri
konkurrence.
Også ornitologerne er glade
over stoppet for vindmøller, som hvert år dræber
mange fugle. Og den danske vindmølleindustri klarer såmænd
nok at fastholde sin imponerende markedsandel på verdensplan
- 50% - alligevel. Men klynkes det skal der jo, når man
er dansker...
29. januar 2002
© Steen Ulnits
Limfjorden lider
I gamle dage var der fisk i Limfjorden
- så mange, at adskillige fjordfiskere kunne leve af fiskeriet.
Det kan de ikke længere.
I dag er fiskene væk - til dels erstattet af hyppige iltsvind
og bundvendinger, som nu forekommer i op mod 40% af fjorden.
Det er en fordobling i løbet af to årtier.
I gamle dage fangede man primært
ål, ålekvabber, rødspætter og skrubber.
Siden 1990 er dette fiskeri på det nærmeste ophørt,
og det er næppe kun iltsvindet, der står bag. I selvsamme
periode er der nemlig sket en markant fremgang for rovdyr og
rovfugle i og omkring Limfjorden.
Denne fremgang gælder især
sæler og skarver. Sælbestanden talte i 1977 omkring
200 eksemplarer - et tal, der i 1988 var vokset til 700 sæler.
I 1999 talte bestanden ikke færre end 1.800 individer.
Altså tæt på en ti-dobling i løbet af
25 år. Sælen æder 2-4 kg fisk om dagen, hvilket
på årsbasis svarer til 1.-2.000 tons Limfjordsfisk
årligt.
Noget tilsvarende gør
sig gældende for skarven, der som bekendt blev totalfredet
i 1986. Skarvbestanden ved Limfjorden er mere end ti-doblet i
ti-året 1990-2000. I dag er der således mere end
20.000 skarver, som søger deres føde i Limfjorden.
Og da hver voksen skarv daglig konsumerer op mod et halvt kg
fisk, forbruger skarven alene omkring 10 tons fisk - hver dag.
En tredje prædator, som
især gør indhug på Limfjordens mindre bundfisk,
er strandkrabben, der har været i stærk fremgang
i de senere år. Dette er dog ikke dokumenteret numerisk,
men baserer sig udelukkende på udtalelser fra lokale fiskere.
Alt i alt tegner der sig et dystert
billede af bundfiskenes betingelser i Limfjorden. I det seneste
årti har stedse hyppigere iltsvind og bundvendinger sammen
med mangedoblede bestande af sæler, skarver og krabber
reduceret et engang produktivt fiskevand til noget nær
ingenting...
Meget relevant er der netop kommet
en ny bog om Limfjorden og dens fiskere op gennem tiderne på
markedet. Det er skolelærer Jens Østergaard fra
Valsted ved Nibe, der har barslet med bogen "Jægere
og fiskere ved Limfjorden i 100 år". En bog, hvis
175 sider blandt meget andet kan fortælle om dengang, en
fisker i Louns Bredning daglig kunne fylde sine hyttefade med
300 pund friske skrubber - hvilket han kunne så sent som
op til 1960'erne.
Bogen rundes meget passende af
med følgende bredside fra den ligeledes nordjyske naturjournalist
Jan Skriver:
"Vi lod frikadellen vinde
over fladfiskefileten. Vi lod ålen i stikken. Vi lod kornet
bølge, hvor ålegræsset skulle have svajet.
Vi lod Limfjordens lunger klappe sammen. Vi lod en rig kultur
af fiskere og fangstmænd dø ud." Amen og citat slut.
28. januar 2002
© Steen Ulnits
Mærkning af marsvin
Marsvinet - vor mindste tandhval
- er ofte i vælten. Både i overfladen, hvor vi kan
glæde os over at se den, og ved bunden, hvor den ofte drukner
i et garn.
Der er blevet spekuleret meget
i bestandens størrelse, og buddene har svinget meget gennem
årene. En optælling i 1994 indikerede en bestandsstørrelse
på 100.000 individer. Senere undersøgelser viste,
at flere tusinde marsvin årligt drukner i fiskernes garn.
Man har til dato ikke haft et
ret stort kendskab til marsvinet, dets biologi, udbredelse og
antal. Det har moderne teknologi nu ændret afgørende
på. Nu er det nemlig muligt at forsyne fangne marsvin med
sendere, som løbende er i kontakt med satellitter i omløb
850 km oppe over os.
Marsvinene fanges i bundgarn,
som i modsætning til de almindelige nedgarn ikke kvæler
dem, men blot holder dem indespærret. Dyrene får
monteret en satellit-sender i rygfinnen og slippes løs
efter endt måling og vejning.
Herefter kan forskerne løbende
følge de mærkede marsvin på deres færden
i de danske farvande. Indtil videre er i alt 35 marsvin udstyret
med sådanne sendere. Nogle af dem er sågar i stand
til at registrere dybden sammen med positionen. Disse data sendes
op til satellitten, som så transmitterer videre til internettet,
hvor forskerne kan logge sig på og aflæse data.
Datatransmissionen kan kun finde
sted, når marsvinet er oppe i overfladen for at ånde.
Og transmission kan kun ske, så længe batteriet holder.
Indtil videre har de mærkede
marsvin givet interessante oplysninger om dyrenes vandringer
og dyk. Således har det vist sig, at enkelte marsvin har
dykket i op til 200 meters dybde. Og at andre har vandret op
mod 1.200 km i løbet af bare en måned!
I takt med, at senderne bliver
billigere og bedre, kan vi se frem til at bedre kendskab til
denne lille hval og dens levevis.
28. januar 2002
© Steen Ulnits
Dårlig sæson ved Skjernå
Sølle 68 registrerede
laks blev det til ved den vestjyske Skjernå i 2001. Det
er blot en tredjedel af fangsterne fra året før,
og det spekuleres der naturligvis en del over i Vestjylland.
Mulige forklaringer har man dog:
For det første blev der
ikke sat ret mange laks ud i 1997 og 1998, hvilket i sig selv
skulle give en 2001 sæson under middel. Og for det andet
er der jo blevet rodet og regeret i det store åløb,
som netop er blevet retableret af store gravkøer og lagt
tilbage i sit oprindelige løb på en stor del af
det nederste stykke ud mod Ringkøbing Fjord.
Elektrofiskeri viste dog, at
det ikke stod helt galt til med opgangen. Således lykkedes
det at opfange over 100 laks til videre avl - laks, hvis afkom
ikke kun skal bruges til udsætning i Skjernå, men
også i andre vestjyske vandløb.
21. januar 2002
© Steen Ulnits
Fantastisk sæson ved Gudenå
Gudenåen havde i grel modsætning
til Skjernå en regulær rekordsæson i 2001,
hvor lystfiskerne i foreningerne langs åen alene fangede
op mod 2.000 laks! Hertil skal så lægges de mange
ikke registrerede fisk, og hermed havde Gudenåen for alvor
placeret sig blandt Europas bedste laksevandløb.
Et løst overslag indikerer,
at Gudenåen efter 2001 er rykket op på en 10. plads
på den europæiske rangstige. En placering, der med
sikkerhed vil medføre et stærkt stigende rykind
af såvel danske som udenlandske laksefiskere i den kommende
sæson. Som så meget vel kan vise sig at blive helt
anderledes end den forgangne. Sådan er charmen jo ved alt
laksefiskeri: Det er totalt uforudsigeligt!
Størstedelen af laksene
blev fanget på det øvre løb nær Langå
og Bjerringbro, men mange blev dog også landet længere
nedstrøms mod Randers.
21. januar 2002
© Steen Ulnits
So-so sæson ved Karup Å
Karup Å, som er Danmarks
ubestridte havørredå nummer et, havde en so-so sæson
i 2001. I hvert fald blev der ikke fanget særligt mange
eller særligt store fisk ved den smukt slngede og meget
attraktive å. Sammenligner man med rekordsæsonen
1998, blev 2001 et særdeles pauvert år - uvist af
hvilken årsag.
Sæsonen blev således
ikke præget af mange havørreder, men til gengæld
var snitvægten høj. Således kunne man i Herning-foreningen
konstatere, at de ti største havørreder i snit
vejede over 9 kg! Og at hele tre fisk var over 10 kg!!
Til alt held manglede der ikke
havørreder i åen, da man elektrofiskede efter sæsonslut.
Således lykkedes det af fange op mod 200 flotte havørreder
på få timers fiskeri. Ingen kæmper, man mange
fine fisk på op til 7-8 kg. Et sikkert tegn på, at
fiskene ikke havde svigtet åen i år - kun fiskerne,
hvoraf selv lokale ofte måtte gå mange gang uden
at mærke det mindste. Men det er de fleste fiskere nu efterhånden
vant til ved Karup Å, hvor man dog ofte ser fiskene røre
på sig i aftenskumringen. Karup kæmperne er notorisk
svær at fange.
Desværre viste det sig
ved elfiskeri ved Karup Elværk, at opstemningen her stadig
ikke tillader fiskene at passere uhindret igennem til de mange
fine gydepladser længere opstrøms. Således
fangede man hele 111 havørreder umiddelbart nedstrøms
elværket.
21. januar 2002
© Steen Ulnits
Nye fluerekorder
Mutton snapper er en af de helt hotte fisk for fluefiskeren,
der har de lavvandede Florida "flats" som fiskevand.
Flere betragter den sågar som sværere at overliste
end permit.
Set i det lys kan jeg kun glæde
mig over mit eget held, da jeg under fiskeri i Belize for en
halv snes år siden krogede og landede et eksemplar på
3 pund - lidt ved et slumpetræf og under fiskeri efter
bonefish. Men man har jo lov at være heldig engang imellem!
Det var også den kvindelige
fluefisker Kris Slayton, som var ude efter årets første
tarpon, da hun fiskede Sugarloaf Key en solrig dag i april måned.
Hun brugte derfor svært klasse 12 grej, der ikke helt matchede
den uventede modstander - en mutton snapper på 7,5 lbs.
(3,4 kg). Heller ikke selv om hun kun havde en 12 lbs. (5,5 kg)
spids på forfanget.
Key West i Florida var tilsvarende
skuepladsen, da fluefiskeren Martin Arostegui krogede og landede
en tigerhaj på 76 lbs. (34,5 kg) på en 12 lbs. (5,5
kg) forfangsspids. Hermed satte han en ny lineklasserekord for
denne akrobatiske hajart.
Fangsten skete i februar måned,
hvor de lavvandede flats ud for Key West er som blæst for
tarpon og bonefish. Men hvor de til gengæld invaderes af
store hajer og barracudaer. Det forlyder ikke, hvor lang tid
fighten med den nye verdensrekord tog.
Det vides derimod, at det tog
Tony Hedley en time og et kvarter at lande en stribet marlin
på 97 lbs. (44 kg) på en 4 lbs. (1,8 kg) forfangsspids.
Tony brugte en makrelimitation (!) til at lokke den nye verdensrekord,
som han lige så godt kunne have mistet på den sytrådstynde
line.
Man kan undre sig over eller
lade sig forarge af det amerikanske rekordræseri, der udsætter
fiskene for unødigt lange fights. Det reducerer fiskene
chance for at overleve markant, hvis de skal genudsættes.
Den stribede marlin blev fanget
ud for Cabo San Lucas på sydspidsen af den Californiske
Halvø. Et hot spot for fluefiskere med saltvand i blodet.
Interesserede kan læse
mere herom i min kommende bog "Fiskerejser til Fjerne Lande",
som udkommer på Gyldendal til foråret. Udgivelsesdatoen
er sat til 30. marts.
14. januar 2002
© Steen Ulnits
Ny fluerekord
Den amerikanske jurastuderende
Jim Holland satte den 13. maj 2001 en ny verdensrekord for fluefanget
tarpon ud for Homosassa i Florida, USA.. Fisken vejede 202,5
lbs., hvilket svarer til godt 91,9 kg.
Hermed slog han den tidligere
verdensrekord på 187,6 lbs., som Brian O'Keefe satte den
9. april 1992 under fiskeri ud for Sherbrot Island i Sierra Leone,
Afrika. Sidstnævnte sted fisker man i uklart vand, hvorimod
der sight-fiskes i krystalklart vand i Florida. Til sammenligning
vejede verdens største stangfangede tarpon 283 lbs. og
4 oz (128,6 kg). Den blev ligeledes taget ud for Sherbrot Island
i Sirerra Leone, men på spin og i 1991.
Jim Holland er en af de meget
priviligerede ungersvende, som har haft en velhavende og dedikeret
fisker som far. En far, hvis fiskekammerater talte kapaciteter
som Chuck Eager ("Mænd af den rette Støbning"),
Gary Loomis (ham med Loomis-stængerne), Steve Rajeff (mange
gange verdensmester i fluekast) og legenden Stu Apte. Den slags
hjælper jo, hvis man vil i verden frem...
Fisken blev taget efter 6 dages
resultatløst fiskeri i den verdensberømte Homosassa
Bay, hvor nogle af verdens ubestridt største tarpon samles
i maj-juni for at gyde. Og hvor verdens mest dedikerede tarpon-fluefiskere
ligeledes samles for at efterstræbe en ny verdensrekord.
De vidste, at de havde kroget
en stor tarpon, men som fighten trak ud, virkede fisken større
og større. Men først da landingen var umiddelbart
forestående, anede de, at en ny rekord var inden for rækkevidde.
En længde på 85 tommer (2 meter og 16 cm) og en imponerende
livvidde på hele 47 tommer (1 meter og 19 cm) indikerede
en ny verdensrekord, og derfor blev fisken aflivet og bragt i
land. Noget, man kun gør med mulige rekordfisk på
disse breddegrader. Normalt genudsættes alle fisk.
Det var også startskuddet
til en masse polemik i fiskebladene om det rimelige i at aflive
så stor en fisk - blot fordi den var en mulig rekord og
dermed en egobooster af format. Debatten kører stadig...
14. januar 2002
© Steen Ulnits
Flere Samsø-kurser
På grund af en støt
stigende efterspørgsel har vi til 2002 udvidet antallet
af ugekurser i kystfluefiskeri efter havørred på
Samsø - med Højskolen som udgangspunkt.
Det senest tilkomne kursus ligger
i uge 23 og starter den 2. juni - et tidspunkt, hvor fiskedagene
kan blive lange, hvis det er det, man vil, og hvor der er fine
muligheder for at dyrke det spændende natfiskeri.
De hidtidige kurser har kun henvendt
sig til begyndere. Nyt for 2002 er derfor to kurser for viderekomne.
Der tænkes ikke mindst på de mange, der allerede
har været på kursus, men som nu gerne vil lidt videre.
Eller dem, der blot har fisket flue fra kysten i nogle år,
men som ikke rigtig føler, at de får nok ud af det.
Interesserede kan læse
mere på webadressen www.samso.com/hojskolen,
hvor man også kan melde sig til. Det er en god idé
at være tidligt ude. Flere har tidligere år måttet
gå forgæves. Man kan også ringe på telefon
86 59 04 11 for at høre nærmere.
Kursusleder er som sædvanlig
forstander Ole Kæmpe, der selv er fluefisker - og indfødt
samsing. Underviser er Steen Ulnits, der tidligere har boet på
Samsø, og som har mere end 25 års erfaring med netop
kystfluefiskeri.
De endelige tidspunkter for årets
kurser er som følger:
Kursus
I for begyndere: 21.4.-27.4.2002
Kursus II for viderekomne: 12.5.-18.5.2002
- Kursus III for viderekomne:
2.6.-8.6.-2002
Kursus IV for begyndere: 6.10.-12.10.2002
7. januar 2002
© Steen Ulnits
Fortsat fosfat fra landbruget
Der har længe været
rimeligt styr på byers og industriens udledning af fosfor
til vandmiljøet - primært på grund af kostbare
rensningsanlæg til behandling af spildevandet.
Men landbruget er der stadig
ikke styr på. Det konkluderer Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) i en ny rapport om fosforbelastningen af det danske vandmiljø.
Heraf fremgår det, at udvaskningen af kvælstof fra
markerne nu går den rigtige vej, omend der stadig er langt
til målet. Rapporten viser desværre også, at
der ikke er sket nogen reduktion i udvaskningen af fosfor siden
1989.
Derfor er landbruget nu også
den største kilde til forurening med fosfor - lige som
man længe har været og stadig er den helt store synder,
når det gælder udvaskningen af kvælstof. Og
hvor det i havet er kvælstof, der normalt er den begrænsende
faktor for algevæksten, så er det i søerne
fosfor, der er den begrænsende faktor.
7. januar 2002
© Steen Ulnits
Flere og flere drukner
Søsportens Sikkerhedsråd
har dårligt nyt at melde: Flere og flere drukner i de danske
farvande.
Efter at vi havde en rekordlav
sæson i 2000, er antallet af druknede i 2001 steget dramatisk.
Så meget, at man allerede sidst på året kunne
melde om 28 druknede - mod kun 14 i hele 2000. Den gode sommer
får skylden for den store stigning, og man frygter nu,
at slutspurten blandt havjægere og torskefiskere skal få
tallet for 2001 endnu højere op.
7. januar 2002
© Steen Ulnits
Uddød vandplante genoplivet
En krævende vandplante
med det poetiske navn "Stor Najade" har længe
været anset for uddød i danske søer - sandsynligvis
på grund af en forringet vandkvalitet.
Nu er der imidlertid fundet en
lyslevende udgave på bunden af Maribo Søndersø
i Storstrøms Amt. Biologerne undrer sig over artens tilbagevenden,
men hælder til den den forklaring, at det er søens
fisk, der har "genoplivet" vandplanten. De mener således,
at det er søens brasen, der har gravet gamle frø
fri af bundslammet - frø, som så efterfølgende
er spiret.
Under alle omstændigheder
glæder man sig nu over, at vandet tilsyneladende igen er
så rent i Maribo Søerne, at den store najade kan
trives. Søerne er nemlig blevet biomanipuleret gennem
flere år. Pudsigt nok er biomanipulationen primært
gået ud over selvsamme brasen, der nu formodes at stå
bag "genoplivningen"!
7. januar 2002
© Steen Ulnits
Vindmøller i Vadehavet
Vinden går ganske vist
frisk over Limfjordens vande, men mindst lige så megen
blæst er der nu ofte over det lavvandede Vadehav længst
i syd mod den tyske grænse. Og nu er den så gal igen.
Den megen vind på disse kanter har nemlig fået flere
til at tænke i vindkraft og anlæg af store vindmølleparker
langt ude i Vadehavet.
Danmarks Naturfredningsforening
(DN) har netop gjort indsigelse mod planer om at opføre
100 nye vindmøller i den hollandske del af Vadehavet.
Indsigelsen går på de mange fugle, som findes i netop
det område, møllerne planlægges opsat i. Indsigelsen
påpeger også, at en tilladelse til at opstille vindmøller
vil være i strid med en aftale, som vi har indgået
med Tyskland og Holland ved en regeringskonference i 1997.
Vadehavet kan hurtigt gå
hen og blive fyldt med vindmøller, hvis der først
kommer gang i tilladelserne. Således har firmaer og sammenslutninger
i Tyskland ansøgt om tilladelse til opstilling af ikke
færre end 3.100 vindmøller i den tyske del af Vadehavet...
Miljøminister Hans Chr.
Schmidt (V) har endnu ikke taget stilling til DN's indsigelse.
7. januar 2002
© Steen Ulnits
Skov- og Naturstyrelsen i uføre
I det hele taget er der god gang
i debatten i det syd- og sønderjyske. Således har
Skov- og Naturstyrelsen måttet sende sine habitat-planer
for Vidå og Brede Å ud til en tredje høring,
hvilket er uhørt (!) og ikke sket før.
Lokalt er der stor modstand mod
udpegelsen af de sårbare områder langs Vidå
og Brede Å, hvor næsten 2.000 km vandløb er
udpeget som særligt beskyttelsesværdige. I juni væltede
protesterne ind fra sønderjyske landmænd, som frygtede
og stadig frygter konsekvenserne af en endelig udpegelse. De
mange protester fik Skov- og Naturstyrelsen til at udsende et
nyt forslag - denne gang kun omfattende 200 km vandløb!
Det nye forslag medførte
i oktober endnu en bølge af protester fra lokalbefolkningen,
og i december meddelte den nye miljøminister Hans Chr.
Schmidt (V) derfor, at habitat-planerne skal ud i en ny og tredje
høringsfase.
Nu skal det så blive spændende
at se, om EU vil acceptere de danske habitat-planer, som efterhånden
er barberet ned til noget nær det rene ingenting.
7. januar 2002
© Steen Ulnits
Fisketegnet svigtes yderligere
Af et notat fra Fiskeridirektoratet
til alle landets fiskeriinspektorater fremgår det, at der
pr. 10. december i år var indkommet kr. 624.086,19 mindre
fra det obligatoriske fisketegn end på samme tidspunkt
sidste år. Kr. 20.336.197,24 mod kr. 20.960.283,43 året
før.
Af selvsamme notat fremgår
videre, at der pr. 10. december i år var indkommet kr.
272.886,27 mere fra fritidsfiskernes garnlicens end på
samme tidspunkt sidste år. Kr. 6.851.086,23 mod kr. 6.578.199,96
året før.
Af et notat fra Fiskeridirektoratet
til alle landets fiskeriinspektorater fremgik det, at der pr.
8. oktober i år var indkommet kr. 509.918,25 mindre fra
det obligatoriske fisketegn end på samme tidspunkt sidste
år. Kr. 18.244.908,18 mod kr. 18.754.826,43 året
før.
Af selvsamme notat fremgik det
videre, at der pr. 8. oktober i år var indkommet kr. 177.211,27
mere fra fritidsfiskernes garnlicens end på samme tidspunkt
sidste år. Kr. 6.663.586,23 mod kr. 6.486.374,96 året
før.
Efterårets tendens er altså
forstærket yderligere her sidst på året. Tydeligvis
er opbakningen til fisketegnet svigtende - muligvis på
grund af den megen debat om det rimelige i, at flere og flere
millioner af fisketegnemidlerne går til forskerlønninger
i stedet for fiskepleje.
Noget er rivende galt, og man
må håbe, at den nye minister vil gribe ind og få
tingene sat på plads igen, inden det er for sent.
31. december 2001
© Steen Ulnits
Musholm og ministeren
Den nye miljøminister
Hans Chr. Schmidt er nu gået aktivt ind i sagen om Musholm
Lax, der har ønsket at udvide produktionen - og dermed
også forureningen af Storebælt. Musholm Lax er allerede
den største enkeltforurener af Storebælt, og det
har ministeren tilsyneladende ment var tilstrækkeligt.
Vestsjællands Amtsråd
havde ellers indstillet, at Musholm Lax kunne udvide produktionen
og øge forureningen med 100 tons kvælstof indtil
2006. Ministeren har ladet Miljøministeriet informere
amtsrådet om, at han "kun" vil tillade det halve,
nemlig 50 tons kvælstof...
Mysteriet om Musholm fortsætter
med garanti i årene fremover. - Stay tuned!
31. december 2001
© Steen Ulnits
2001 næstvarmeste år
nogensinde...
Jordens temperatur stiger fortsat.
2001 bliver med stor sandsynlighed det næstvarmeste år,
der nogensinde er registreret i de 150 år, forskerne har
taget Jordens temperatur. 1998 er stadig indehaver af den absolutte
varmerekord.
Forskerne ved Danmarks Meterologiske
Institut (DMI) mener, at vi her i Danmark primært vil få
problemer i form af stigende og mere voldsomme nedbørsmængder.
Det vil i sidste ende betyde større udvaskning af næringssalte
fra landbruget, hvilket igen vil have en negativ effekt på
vandmiljøet. I det hele taget vil vejret blive mere voldsomt
i takt med den globale opvarmning. Udsvingene i temperatur vil
blive større, og storme vil optræde hyppigere end
hidtil.
Jorden har nu haft en periode
på godt 10.000 år med nogenlunde stabilt klima -
siden ophør af den sidste istid. Nu har klimaet ændret
sig radikalt på blot 100 år, og det kommer vi givet
til at mærke meget mere til i fremtiden. Forskerne på
DMI regner således med, at temperaturen på verdensplan
vil stige med op mod 5-6 grader i de kommende 100 år.
Interesserede kan læse
mere om drivhuseffekten i en stor artikel under "Fiskeribiologi".
31. december 2001
© Steen Ulnits
|
