- Nul redningsstationer - nul
redningsaktioner...?
Farvandsdirektoratet har besluttet,
at der skal spares. Da man ikke kan få øgede bevillinger
fra Folketinget, og da man ønsker nyt højteknologisk
udstyr, må der spares andetsteds.
"RF2" forliset spøger
stadig. Det skal ikke kunne gentage sig, har man besluttet. De
nye redningsbåde kan ikke blive sikre nok, og nu koster
de så det dobbelte af, hvad man i vort sikkerhedsbevidste
naboland Sverige bruger på tilsvarende udstyr.
Besparelserne skal ske ved nedlæggelse
af seks redningsstationer på Vestkysten samt én
på Sjællands Odde. Planerne skaber berettiget frygt
blandt involverede redningsfolk, som mener, at besparelserne
på sigt vil koste menneskeliv. "Det er skingrende
sindssygt", udtaler således en af redningsfolkene
i Sønderho på Fanø, hvor de havde 13 redningsaktioner
sidste år.
Farvandsdirektoratet mener derimod,
at det ikke er noget reelt problem. "Vi har jo alligevel
fået flere og flere livreddere ved de danske strande i
sommermånederne. Og resten af året har vi jo helikopterne
at ty til", lyder det beroligende fra direktoratet.
Som småbådsfisker
i risikozonen kan man føle sig fristet til at opstille
følgende lille regnestykke:
Det koster eksempelvis 300.000
kroner om året at opretholde redningsstationen på
Fanø, så den er til rådighed døgnet
rundt, året rundt - med eget redningsbåd, der kan
rykke ud med kort varsel. En frivillig redder koster sølle
20.000 kroner årligt, og så er han både lokal
og kender farvandet. Til sammenligning kan bare en enkelt redningsaktion
med helikopter jo hurtigt løbe op i hundredtusindvis af
kroner...
24. februar 1999
©Steen Ulnits
Fluebinding i Fårup
Så nærmer det sig
gevaldigt: Traditionen tro afholdes der igen i år på
Fårup skole en landsdækkende konkurrence i fluebinding.
Konkurrencen, som var den første af sin slags i Danmark,
løber af stabelen lørdag den 27. februar.
Det er Skalsådalens Sportsfiskerforening,
der endnu engang inviterer alle interesserede til en hyggelig
fluebindingsdyst med efterfølgende grejauktion. Arrangementet
starter kl.10.00, og der bindes til kl. 15.00, hvor de høje
dommere med Preben Torp Jacobsen i spidsen vil bedømme
fluerne.
Mens dommerne voterer, vil der
blive afholdt grejaktion. Her kan der bydes på alt det
fiskegrej, som interesserede i dagens løb har indleveret.
Så har du gammelt eller nyt, som du af en eller anden grund
gerne vil af med, så har du chancen her!
Ud over selve fluebindingen vil
der ved arrangementet være rig lejlighed til at se på
spændende fluebindingsmaterialer og diverse grejnyheder
samt få en hyggelig snak med andre fluebindere. Man kan
også købe sig en rød pølse og en kop
øl eller vand.
Fårup ligger midt mellem
Randers og Hobro. Er du først nået så langt,
vil der være opsat skilte, som viser vej til skolen. Det
forlyder fra sædvanligvis velinformeret kilde, at TeleDanmark
vil sende video fra konkurrencen - på Opasia's nye lystfiskersider!
23. februar 1999
©Steen Ulnits
1 kg druknet marsvin per 4 kg
garnfanget pighvar...
Danmarks Naturfredningsforening,
Verdensnaturfonden, Greenpeace og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse
mener ikke, at Danmark tager problemerne omkring garnfiskeriet
og dets store uønskede bifangster af marsvin alvorligt
nok.
De fire store organisationer,
som er samlet i Det Grønne Kontaktudvalg, har derfor indklaget
Danmark for EU-kommissionen. De mener, at der skal indskrænkninger
til i det skadeforvoldende garnfiskeri. De mener også,
at en ensidig satsning på tekniske løsninger - som
foreslået af Skov- og Naturstyrelsen - ikke dur på
længere sigt.
Forsøg har vist, at såkaldte
"pingere" monteret på garnene i vid udstrækning
kan skræmme marsvinene væk, så de undgår
at blive fanget af garnene og dér lider en langsom og
pinefuld kvælningsdød. Desværre viser erfaringer
fra tilsvarende skræmmeforanstaltninger med andre dyrearter,
at effekten i regelen kun er kortvarig. Dyrene vænner sig
hurtigt til skræmmelydene, når de finder ud af, at
der ikke er nogen fare forbundet med dem.
Endelig frygter de fire organisationer,
at "pingerne" skal skræmme marsvinene væk
fra deres naturlige leveområder. At de skal forlade de
områder, hvor de fouragerer og formerer sig.
Omkring 7.000 marsvin lider årligt
druknedøden i danske fiskeres monofile garn. Ikke mindst
pighvar-garn har vist sig at fange mange marsvin. Biologer i
Danmarks Naturfredningsforening, der alene tæller mere
end 200.000 medlemmer, har beregnet, at danske fiskere i snit
får 1 kg druknet marsvin i deres garn for hver 4 kg pighvar...
De store bifangster af marsvin
viser med al ønskelig tydelighed, at monofile garn helt
enkelt bør forbydes. De fisker ikke bæredygtigt.
Interesserede kan læse mere om garnfiskeri under "Artikler",
hvor der findes et antal artikler om garnfiskeri og fiskerikontrol.
21. februar 1999
©Steen Ulnits
Status over retablerede danske
søer
Kun omkring en tredjedel af de
danske søer kan leve op til de målsætninger,
som myndighederne stiller til dem. Det vil man gerne gøre
noget ved, men der er flere mulige måder end tilgængelige
midler. Det gælder derfor om at bruge pengene bedst muligt.
Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU) har netop gjort status over 20 retableringsprojekter ved
danske søer. I den dyreste ende af skalaen finder vi de
projekter, hvor man helt enkelt graver det bundslam op, som indeholder
aflejret fosfor fra års udledninger af urenset eller dårligt
renset spildevand. Det er dette fosfor, der er det rene guf for
søens alger, som derfor blomstrer op og gør vandet
uklart. Opgravning er besværligt og uhyre kostbart. Således
brugte Århus Amt over syv år ialt 23 millioner kroner
på at rense Brabrand Sø for 500.000 kubikmeter fosforholdigt
bundslam. Dyrt, men effektivt.
I den billigste ende af skalaen
finder vi den såkaldte "bio-manipulation", hvor
man blot opfisker de mange skidtfisk - skaller og brasen - som
gør det umuligt for søens dyreplankton at holde
algerne i skak. De bliver simpelthen ædt af fiskene. Denne
opfiskning kan så suppleres med udsætninger af rovfisk
som specielt gedder, der kan tynde yderligere ud i skidtfiskene.
En billig metode, der i regelen virker godt i lavvandede søer.
I store og dybe søer er
der brug for en helt tredje metode. Her sørger iltsvind
på søens dybeste steder for, at der til stadighed
frigives fosfor til søens vand - og algerne. Det kan man
modvirke ved at ilte vandet på søens dybeste steder
- med ren ilt, som blæses ned i bundvandet og holder dette
iltrigt. Herved undgår man, at den megen fosfor frigives
til omgivelserne. Det er en metode, som man med stort held har
praktiseret i den store og dybe Hald Sø ved Viborg. Efter
ti år i respirator kan søen nu klare sig selv.
I praksis kombinerer man ofte
disse tre metoder, som de bedst muligt tilpasses den aktuelle
sø og dens specielle forhold. I alle tre tilfælde
gælder det altså, at det ikke er nok blot at stoppe
yderligere udledninger af fosfor. Den fosfor, der ligger ophobet
i søens bundslam, vil fastholde søen i en økologisk
ubalance i mange år - hvis ikke menneskealdre.
Forurenede søer renser
derfor ikke sådan lige sig selv. De skal have et skub i
den rigtige retning - en hjælpende hånd. Og det koster
altid penge...
21. februar 1999
©Steen Ulnits
"Druknede marsvin ødelægger
vore garn..."
Danmarks Naturfredningsforening,
Verdensnaturfonden, Greenpeace og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse
mener ikke, at Danmark tager problemerne omkring garnfiskeriet
og dets store uønskede bifangster af marsvin alvorligt
nok. Omkring 7.000 marsvin lider årligt druknedøden
i danske fiskeres monofile garn.
Derfor har de fire store og magtfulde
organisationer nu i fællesskab indklaget Danmark for EU-kommissionen.
De mener blandt andet, at Danmark overtræder EU's såkaldte
"habitatsdirektiv", der omhandler fredning af truede
dyr og planters sidste levesteder. De ønsker derfor markante
indskrænkninger i det altødelæggende garnfiskeri.
Skov- og Naturstyrelsen melder
imidlertid hus forbi. De mener, at Danmark med en vedtaget handlingsplan
mod bifangst af marsvin i garn allerede har gjort mere, end EU
forlanger.
Formand Bent Rulle fra Danmarks
Fiskeriforening er ikke i tvivl om problemets karakter. Til Politiken
udtaler han således: "Jeg vil hellere end gerne
undgå de marsvin. De ødelægger garnene, og
vi har ikke noget at bruge dem til"...
Dyrlæge Bjarne Clausen
fra Dyrenes Beskyttelse har et lidt anderledes syn på sagen:
"7.000 store pattedyr lider hvert år en pinefuld
og langsom kvælningsdød i danske fiskeres garn.
Hvis det var 7.000 hunde, der blev kvalt årligt i et dansk
erhverv, ville det erhverv blive lukket i eftermiddag"...
Fronterne er således trukket
op i det drama, som den på én gang almægtige
og afmægtige Skov- og Naturstyrelse nu søger at
bagatellisere.
19. februar 1999
©Steen Ulnits
Medlemsfordele II
Danmarks Sportsfiskerforbund
(DSF) er stadig den største af de landsdækkende
organisationer for sportsfiskere. Medlemstallet menes at ligge
på omkring 25.000 stangsvingende fiskere, hvoraf de fleste
er bosat i Jylland.
Som interesseorganisation varetager
DSF sine medlemmers interesser i et godt vandmiljø med
sunde fiskebestande. DSF varetager også medlemmernes interesser
for overhovedet at kunne udøve deres fiskeri. Det har
været uhyre aktuelt her på det sidste, hvor Fødevareminister
Henrik Dam Kristensen jo har sat sig for at forbyde trolling-fiskeriet.
Men udover at varetage disse
interesser byder DSF også sine medlemmer på mere
konkrete fordele. Det kan man læse om i den folder, som
forbundet netop har udsendt. Folderen hedder "Dine kontante
fordele" og remser alle de steder op, hvor man som medlem
af DSF kan få rabat. Rabatterne svinger typisk mellem 5
og 25%. I enkelte tilfælde - et antal jyske åer -
svinger rabatten sig helt op på både 33 og 50%.
Benytter man sig hyppigt af de
mange rabatmuligheder, kan man som medlem af DSF relativt hurtigt
spare det høje og ofte kritiserede medlemskontingent hjem
igen. Samtidig med at man modtager det obligatoriske medlemsblad
"Sportsfiskeren"
Nærmere oplysninger fås
hos:
- Danmarks Sportsfiskerforbund
- Worsaaesgade 1
- 7100 Vejle
- Tlf. 75 82 06 99,
fax 75 82 02 09
19. februar 1999
©Steen Ulnits
20 år med "Flugfiske
i Norden"
Det var en spændende tid,
da vi ti mand - to danskere og otte svenskere - for en snes år
siden mødtes og udtænkte det interskandinaviske
fluefiskemagasin, som kom til at hedde "Flugfiske i Norden",
og som nu i år kan fejre sit 20 års jubilæum
- "still going strong & stronger than ever".
Det var vor intention at give
skandinavisk fluefiskeri sin helt egen profil og identitet. Vi
syntes, det ville være synd, om vi her i Skandinavien skulle
rendes over ende af fluefiskeri "US style". Vi mente,
at vi havde meget at byde på selv, og at vi derfor skulle
have vort eget organ til at udbrede og udvikle det i.
Som sagt så gjort. Vi spyttede
penge i kassen til den spæde start, skrev, tegnede og fotograferede
uden at få en øre for det. Det var idealisme, om
noget var. Hver gang jeg fortalte om projektet til amerikanske
fiskebrødre, trak de tvivlende på skuldrene - lige
indtil de fik et eksemplar af bladet i hånden. Så
var tvivlen erstattet af dyb respekt - og stor undren over, hvordan
i alverden vi fik det til at løbe rundt...
Men det gjorde vi, og idag kan
vi se tilbage på nogle spændende år med en
hektisk udvikling af fluefiskeriet. Vi har set vort barn vokse
og blive stort og stærkt. Vi har bevist, at man godt kan
lave et interskandinavisk magasin udelukkende om fluefiskeri.
Et magasin, hvor svenske, danske og norske artikler trykkes på
deres modersmål, så autenticiteten bibeholdes.
Skulle du være interesseret
i at se nærmere på dette vort interskandinaviske
barn, som nu fylder 20 år, så kontakt:
- Flugfiske i Norden
- v. Anne-Marie Skarp
- Violgatan 7
- S-343 34 Älmhult
- S v e r i g e
- Tlf. int. + 46 476
160 90, fax int. + 46 476 160 64
17. februar 1999
©Steen Ulnits
Fiskeplejen '99: Flere forskere
og færre fisk
Da det obligatoriske fisketegn
i sin tid langt om længe blev vedtaget, klappede alle vi
organiserede sportsfiskere begejstret i vore små hænder.
Nu blev der langt om længe penge til at gøre noget
for vandmiljøet og fiskebestandene. Vi fik at vide, at
intentionerne bag fisketegnet var hjælp til selvhjælp
- ikke endnu en kamoufleret afgift eller skat til staten.
Men fisketegnet er idag ude på
et skråplan, hvor vi får mindre og mindre for vore
egne penge. Hvor mere og mere går til administration og
forskning. Således er administrationaomkostningerne steget
fra 2,5 mio. kroner sidste år til 3, 7 mio. kroner i år.
En stigning på 50%, som vi efter alt at dømme ikke
får noget for. Samtidig er lønudgifterne i forbindelse
med fiskeplejen steget fra 25% sidste år til i år
30% af det samlede budget på 38 mio. kroner. Ialt 11,5
mio. kroner går nu alene til lønudgifter...
Det lader til, at staten har
glemt de smukke og oprindelige intentioner bag fisketegnet. At
man nu i stigende grad finansierer den forskning, der tidligere
blev betalt af staten med vore allesammens skattekroner, med
rene lystfiskerpenge...
Men meget mere om det senere.
17. februar 1999
©Steen Ulnits
Medlemsfordele
Alle lystfiskere bør være
organiserede, så de har et talerør over for landets
politikere - så de kan tale deres egen og vandmiljøets
sag.
Men ikke kun derfor. Der er også
andre og mere konkrete fordele ved at være medlem af en
forening og/eller organisation. Tag nu som eksempel "Fiskeringen",
der har hovedsæde i Nordsjælland. Fiskeringen er
en såkaldt facilitetsforening, der råder over
et antal både, hytter og sommerhuse. Faciliteter, som alle
medlemsforeningerne frit kan booke og disponere over.
Fiskeringen har netop udsendt
sin årlige fortegnelse over faciliteter. Og det er mange.
Så mange, at de fylder et helt A4 magasin på 48 sider
med 4-farvetryk. En kort gennemgang af facilitetsmappen - sådan
kalder de den selv beskedent i Fiskeringen - viser, at medlemmerne
råder over mere end 60 både (!) ved mere end 20 søer
og havne rundt omkring. Fortrinsvis på Sjælland,
men også i det sydlige Sverige.
Man råder i tilgift over
en lille håndfuld huse, som er strategisk placeret på
Sjælland og i Sverige - blandt andet ved de kendte lakseelve
Lagan og Mørrumsåen. Men heller ikke nok med det.
Fiskeringen samarbejder også med fiskeklubber på
Fyn og i Jylland, hvor man deler faciliteter og fiskevande. På
denne måde har medlemmer af Fiskeringen fiskeret i flere
jyske og fynske åer
Den tidligere bestyrelse af Fiskeringen
har - via dennes mange medlemsforeninger - været primus
motor i dannelsen af "Landsforbundet Danske Lystfiskere"
(LDL), som idag officielt tæller 22.000 medlemmer. LDL
udgøres således fortrinsvis af sjællandske
lystfiskere.
Nærmere oplysninger fås
hos:
- Fiskeringen
- Stenvænget
11, Gadevang
- 3400 Hillerød
- Tlf. 48 24 99 66,
fax 48 24 05 77
- E-mail: medlemsreg@fiskeringen.dk
15. februar 1999
©Steen Ulnits
Noget for noget i Vadehavet
Det faldt mange sønderjyske
lystfiskere for brystet, at de måtte skyde en hvid pind
efter den længe ventede ørredpremiere ved Vadehavsåerne
den 16. januar. Den blev nemlig udskudt til den 1. marts - angiveligt
af hensyn til de lokale fiskebestande.
Man frygtede fra Fødevareministeriet,
at fiskepresset ville være for hårdt - at for mange
undermålsfisk (grønlændere) ville gå
til ved det tidlige fiskeri. På samme måde indskrænkede
man efterårssæsonen, så fiskene er fredet fra
1. november mod tidligere den 16. november.
Vi mistede således to måneders
fiskeri i denne omgang, men vi er heldigvis ikke alene om at
skulle indskrænke vort fiskeri i Vadehavsområdet.
Også redskabsfiskerne har fået indskrænket
deres fiskemuligheder via nye restriktioner. Således er
laks og havørred i selve Vadehavet nu fredet fra 15. september
til 1. marts - et forhold, som ikke generer lystfiskeriet nævneværdigt,
da der næsten ikke fiskes med stang herude.
Det bedste er imidlertid, at
brugen af de forkætrede pæleruser - dem, der ifølge
Vadehavsundersøgelsen tager livet af omkring 8.000 undermålsfisk
hvert år - nu er begrænset til perioden 1. juli til
1. marts. På den måde sikrer man, at forårets
sårbare udtræk af ungfisk slipper forbi de kæmpestore
ruser i render og priler.
I den forbindelse har man yderligere
vedtaget, at fiskeriet i disse render og priler - hvor tidevandet
løber ind og ud af Vadehavet - ikke må ske med redskaber,
der rækker mere end 1/3 ud i strømrenden. 2/3 skal
altså byde på fri passage for vandrefiskene året
rundt. Reglen gælder såvel garn som ruser.
Samtidig etableres der udvidede
fredningszoner ved mundingen af Brede Å, Brøns Å,
Kongeåen, Sneum Å og Varde Å længst i
nord. Ved et antal mindre udløb, som tidligere ikke har
været omfattet af loven om fredningsbælter, er der
nu udlagt almindelige 500 meter zoner.
Der gælder dog stadig en
del irriterende undtagelser, hvor erhvervs- og bierhvervsfiskeri
med åleruser er tilladt i fredningsbælterne. Præcis
de regler, som gennem årene har budt på et utal af
problemer og misforståelser. Dumt, at man ikke fik disse
undtagelser ophævet.
Men alligevel er der mange gode
takter i de nye bestemmelser. - Men vil de nu også blive
overholdt? - Og har fiskerikontrollen i sinde eller midler og
mandskab til også at kontrollere dem? Ellers er de intet
værd. Da er det i realiteten kun os lystfiskere, der må
indskrænke os...
15. februar 1999
©Steen Ulnits
"Trolling" eller "trawling"?
I forbindelse med udgivelsen
af to nye lystfiskerguides - omtalt længere ned på
denne side - havde Århus Amt den 9. februar indkaldt til
et møde omkring fremtidens fisketurisme i Østjylland.
Der var interessante indlæg fra såvel dansk som svensk
og sågar hollandsk side - om myndighedrenes, turistorganisationernes
og lystfiskernes syn på fisketurismen.
Under den afsluttende debat kom
det frem, at man flere steder i Århus Amt havde samme problem
at slås med: Der er - trods millionstore investeringer
i et bedre vandmiljø - ingen torsk til turisterne, fordi
et fåtal fiskekuttere gang på gang trawler ulovligt
i fredede områder. I ly af natten, hvor de ikke løber
nogen stor risiko. Og når først trawlerne har været
der, går der lang tid, før man igen kan fange torsk.
Problemet er grelt og en stor
hindring for udviklingen af en bæredygtig fisketurisme
i Østjylland. - Mon ikke fiskeriministeren burde have
kastet sin interesse på det brutale og klart ulovlige trawl-fiskeri
i indre danske farvandestedet, i stedet for at kriminalisere
det harmløse og rekreative trolling-fiskeri med stang
og line? - Eller måske han slet ikke kender forskel på
"trawling" og "trolling"?
Faktisk kan det meget vel være
tilfældet. Selv Honda, den verdensberømte japanske
producent af biler og påhængsmotorer, kender ikke
til nogen forskel. I deres engelsksprogede brochurer anbefaler
de således deres tyste 4-takts påhængsmotorer
til netop "trawling"...
Forhåbentlig en fejl. -
Eller måske de lydløse 4-taktere egner sig specielt
godt til lydløst og lovløst fiskeri i ly af mørket?
11. februar 1999
©Steen Ulnits
Furesøen fri for fosfor
Furesøen er Storkøbenhavns
åndehul nummer ét - i hvert fald det største.
Den store sø, som tidligere bød på såvel
fint fiskevand som godt badevand, har i de senere år skrantet
ganske meget. Fiskeriet har stadig været godt - med fine
fangster af store sandarter, som trives overmåde godt i
søens uklare vand. Men badevandet har ladet meget tilbage
at ønske - ulækkert og uklart af alger, som det
har været i sommermånederne.
De mange alger skyldes naturligvis
årtiers udledning af mere eller mindre urenset spildevand
fra byområder og næringsrigt drænvand fra overgødskede
markområder. De fleste tilledninger er nu stoppet, og søen
er gået i gang med at rense sig selv på naturlig
vis. Men det vil tage lang tid, før resultaterne af denne
naturlige selvrensning begynder at vise sig. 30-40 år anslår
amtets biologer.
Det ønsker myndighederne
ikke at vente på. Københavns Amt har derfor søsat
en plan, der i løbet af ganske få år skal
give synlige resultater - i form af klarere vand. Amtet har i
længere tid undersøgt forskellige muligheder for
at hjælpe søen tilbage på ret køl og
har nu besluttet sig for den såkaldte "Viborg-model".
Denne model, som i flere år
og med stort held har været anvendt i den smukke Hald Sø
nær Viborg, går ud på at pumpe ren ilt ud i
søens bundvand, så man kan fastholde den overskydende
fosfor her. Når denne fosfor ikke længere frigives
fra bunden til vandet under iltsvind, får søens
alger ikke så meget at leve af. Der bliver derfor ikke
så mange af dem, og vandet bliver derfor klarere. Samtidig
vil man hjælpe yderligere til med "biomanipulation",
hvor man fjerner en stor del af søens skidtfisk - primært
brasen og skaller. Disse lever af at æde dyreplankton,
som så ikke længere kan holde algerne i skak.
Retableringen af Furesøen
vil strække sig over en ti-årig periode og samlet
koste 16,3 mio. kroner. Københavns Amts forslag er nu
sendt til Frederiksborg Amt, som også skal bidrage til
rensningen. Forslaget er ligeledes sendt til udtalelse hos Københavns
Statsskovdistrikt, som ejer den smukke sø.
10. februar 1999
©Steen Ulnits
- Skipper selv skyldig?
Vi husker sikkert alle med gru,
da lystfiskerskibet "Peder Wessel" i 1997 brutalt blev
vædret af den norske gastanker "Clipper Skagen".
Fire omkom i det iskolde vintervand, inden redningsmandskabet
nåede frem i den tætte tåge.
Nu forlyder det fra Norge, at
den norske statsadvokat og politiet i Stavanger langt om længe
har undersøgt sagen til bunds. De har fundet, at der ikke
var grund til at anklage den norske kaptajn, som jo havde dansk
lods ombord.
Men politiet i Lyngby har endnu
ikke taget stilling til, om de vil anklage den norske skipper
og/eller den danske lods for forsømnmelighed eller uforsvarlig
sejlads. Det vides jo, at "Clipper Skagen" sejlede
ganske stærkt i den tætte tåge. Der har også
været forlydender fremme om, at elektronikken på
"Peder Wessel" ikke fungerede, som den skulle.
Faktum er imidlertid, at de danske
myndigheder - mere end et år efter den største katastrofe
i dansk lystfiskeris historie - endnu ikke har afsluttet sagen...
7. februar 1999
©Steen Ulnits
Radioaktive russere...
Verdens sidste fristed for atlanterhavslaksen
ligger idag på den russiske Kola-halvø. Laksefiskere
fra hele verden valfarter derfor til Kola for at dyste med den
sølvblanke fisk.
Desværre ligger verdens
største atom-losseplads idag også på Kola-halvøen,
nærmere betegnet i Murmansk, som med sin halve million
indbyggere er hovedbyen i dette område. Og som samtidig
byder på verdens nordligst beliggende permanent isfri havn.
Efter Anden Verdenskrig og op
gennem den kolde krigs år opbyggede russerne en imponerende
Nordflåde af atom-ubåde, som havde og stadig har
base netop her. Men i takt med, at den kolde krig tøede
op og Sovjetunionen smuldrede bort, begyndte den stolte atomflåde
langsomt at ruste op. Manglende bevillinger førte helt
enkelt til manglende vedligeholdelse.
Idag anslår eksperter,
at der findes mere end 200 atomreaktorer på Nordflådens
ubåde, 13 på havneanlægget i selve Murmansk
og fire reaktorer på halvøens kraftværk. Flere
er taget ud af drift og tærer langsomt op. En tikkende
atombombe, så at sige.
Hertil skal så endda lægges
de enorme mængder radioaktivt affald, som gennem de seneste
årtier er dumpet i Barentshavet ud for Kola. Russerne har
dumpet mere radioaktivt materiale i havene end alle andre nationer
tilsammen. Og en stor del er helt naturligt havnet i Barentshavet,
hvor jo Nordflåden opererer.
Alle disse oplysninger stammer
fra en russisk militærperson ved navn Aleksandr Nikitin,
der videregav dem til den norske miljøorganisation "Bellona",
som så formidlede dem videre til en skræmt vestlig
verden. Russerne svarede med at anholde Nikitin, der af FSB (tidligere
KGB) blev anklaget og fængslet for at have lækket
statshemmeligheder.
De russiske myndigheder har ikke
været i stand til at afvise Nikitins tal. Retten i Sankt
Petersborg har ganske vist netop afvist sagen, men alligevel
valgt at opretholde sigtelserne. Menneskerettigheder er for en
gangs skyld ikke en by i Rusland!
Som lystfisker kan man kun gøre
én ting: Boykotte det russiske laksefiskeri på Kola.
Så undgår man også at udsætte sig selv
for mulig stråling fra de mange lækkende reaktorer,
der er mere rustne nu, end da tallene blev lækket...
Mere information om radioaktivitet
og fisk i en kommende artikel i næste store opdatering
af denne hjemmeside. Der for øvrigt er lige om hjørnet.
7. februar 1999
©Steen Ulnits
Nye fiskeguides fra Århus
Amt
Århus Amt har netop barslet
med to funklende nye fiskeguides, som går i dybden med
de mange fiskemuligheder, der findes i netop Århus Amt.
Intet andet amt har så
meget og så forskelligt fiskeri at byde på. Her kan
man frit vælge, om man vil prøve torskefiskeriet
i Århus Bugt og ud for Djursland, spinne sig til en kystørred
i Mariager og Randers Fjord, kaste fluen ud til ørreder
og stallinger i Gudenåens øvre løb eller
forsøge sig efter gedder, aborrer og sandarter i det smukke
midtjyske Søhøjland. For slet ikke at glemme laks
og havørreder på Gudenåens nedre løb!
Alt dette er muligt inden for
en times kørsel fra landets næststørste by.
Og alt er samlet i de to splinternye fiskeguides, som dækker
henholdsvis ferskvand ("Å og Sø") samt
saltvand ("Kyst og Hav").
Flere end 150 østjyske
lokaliteter (omkring 50 i ferskvand og 100 i saltvand) gennemgås
i detaljer, og der er flotte farvefotos af mange pladser ved
å, sø og kyst. De to guides er disponeret med et
antal overordnede regioner, som beskrives generelt. Herefter
følger så en detaljeret gennemgang af de enkelte
fiskepladser, som den pågældende region har at byde
på.
De nye fiskeguides er på
hver 52 sider i fuld 4-farve og koster blot kr. 35,- stykket.
Det er langt under fremstillingsprisen. Fås på lokale
turistkontorer eller via Århus Amts Erhvervsafdeling på
telefon 89 44 66 66.
5. februar 1999
©Steen Ulnits
Lystfiskerrejser - nyt katalog
Strobel Travel, der har base
i Århus, har netop udsendt sit første rigtige katalog
med fiskerejser. Rejserne går til Grønland, Island
og Alaska, når det gælder kolde laks og ørreder.
Og til Argentina, Cuba og Mexico, når det gælder
hotte bonefish og tarpon med flere. Her er, hvad rejsebureaudirektør
Bent Strobel har at sige om de nye fiskerejser:
Strobel Travel har indgået
et samarbejde med forfatteren og fotografen, fiskeribiologen
og globetrotteren Steen Ulnits om arrangement af førsteklasses
fiskerejser til eksotiske rejsemål. Her er det kvaliteten,
der er i højsædet - ofte med fokus på fluefiskerens
drømmevande, det være sig i ferskvand eller saltvand.
Strobel Travel er et rejsebureau,
der idag har Mellemøsten som største arbejdsområde.
Andre vigtige områder er Afrika og Fjernøsten. Strobel
Travel er et familieforetagende, hvor alle gerne fisker, når
tiden tillader det. Vi er naturligvis medlem af såvel Rejsegarantifonden
som Dansk Rejsebureauforening. Vore gæsters garanti for
seriøse arrangementer.
Vi arrangerer hvert år
et antal guidede fisketure til de her nævnte destinationer
- ture, som er guidet af Steen Ulnits. Han har fisket de pågældende
steder adskillige gange og ved derfor, hvad man kan forvente
sig, og hvad man har brug for at vide om fisk, fiskegrej og fiskemetoder.
Ud over disse guidede grupperejser
arrangerer vi også Incentive rejser for virksomheder, der
ønsker at belønne gode medarbejdere på en
spændende og utraditionel måde. Vi arrangerer også
gerne individuelle rejser for den lystfisker, der alene eller
sammen med en rejsekammerat vil prøve kræfter med
eksotiske fisk i eksotiske omgivelser.
Drømmer man eksempelvis
om at svinge fluestangen mellem Amazonjunglens lianer og opleve
suget, når en massiv peacock bass inhalerer fluen på
overfladen, så klarer vi også det. Eller vil man
opleve den ultimative fight med en tre meter lang sejlfisk eller
marlin på sin fluestang, så er vi ikke længere
væk end nærmeste telefon.
Vi har kontakterne i orden
og kan derfor arrangere enhver tænkelig fiskerejse til
ethvert tænkeligt sted på kloden. Uden at det koster
vore gæster en øre ekstra.
Såvidt Bent Strobel fra
Strobel Travel. Det nye 8 siders farvekatalog med prisliste er
gratis og kan afhentes eller bestilles hos Strobel Travel, H.H.
Seedorfsstræde 3-5, 8000 Århus C, telefon 86 76 17
22, fax 86 76 17 88 eller e-mail: bent@strobel-travel.dk.
5. februar 1999
©Steen Ulnits
Sønderjysk sølvtøj
I Sønderjylland fik man
som tidligere nævnt en lang næse til premieren. Fødevareminister
Henrik Dam Kristensen havde i sidste sekund udskudt den gamle
og oprindelige premiere fra den 16. januar til den 1. marts -
dog kun i de åer, der munder ud i Vadehavet. Altså
Vidå, Brede Å, Brøns Å, Ribe Å,
Kongeå, Sneum Å og Varde Å.
Den udskudte premiere var sikkert
til glæde for fiskene i disse åer, men næppe
for de mange fiskere, som vinteren igennem havde set frem til
premierefiskeriet. De gæve sønderjyder - samt en
god del frustrerede tyskere - måtte i stedet tage til takke
med det, som den sønderjyske østkyst havde at diske
op med.
En stor del såvel lokale
som tilrejsende valgte klassikeren Sønderstrand
i bunden af Åbenrå Fjord. En lokalitet, som altid
holder fisk ved premieren den 16. januar. Af to årsager.
Dels ligger jo Enstedværket og varmer i bunden af den smukke
fjord. Og dels munder to ørredførende bække
ud samme steds.
Der blev da også taget
pænt med ørreder på premieredagen og de følgende
dage. Største fisk målte 75 cm og var relativt blank,
men alligevel en mager nedfaldsfisk, som havde været oppe
i en af de to bække for at gyde. I tilgift til havørrederne
blev der også landet pænt med fine stegetorsk.
Samme billede tegnede der sig
for de fiskere - klubmedlemmer, for der sælges ikke dagkort
til ikke-medlemmer så tidligt på sæsonen -
der valgte at gæste den lille Hoptrup Å ved
premieren. Også her blev der landet godt med havørreder,
hvoraf den største målte 85 cm. I modsætning
til 75 cm's fisken fra Sønderstrand blev 85 cm's fisken
fra Hoptrup genudsat til en anden god gang. Det var nemlig også
en nedfaldsfisk.
2. februar 1999
©Steen Ulnits
"Bøgernes Bog"
om de danske vandløb
Miljøstyrelsens Bent Lauge
Madsen er om nogen de danske vandløbs virkelige ven. Han
har beskæftiget sig med strømmende vand i mere end
en menneskealder, og nu har han så meget passende begået
"Bøgernes Bog" om bække og åer i
det danske land.
Her er virkelig alt, man kunne
tænke sig at vide om vandløb i Danmark. Uanset om
man interesserer sig for vandløbenes historie, deres indvånere
eller menneskets brug/misbrug af dem, så er det med.
Bogens titel er "Vandløbene
i Danmark", og den er smukt illustreret fra ende til anden.
Dels med forfatterens egne fotos fra de mange, mange timers ophold
ved det strømmende vand - dels med elegante akvareller
af kunstneren og fuglemanden Jens Gregersen. Sidstnævnte
tilbringer ganske vist det meste af sin tid blandt skarverne
på Vorsø, men kender alligevel den øvrige
danske natur bedre end de fleste.
De mange og altid smukke illustrationer
gør i sig selv bogen til en nydelse. En bog, som man kan
bladre i bare for at komme i godt humør. Eller en bog,
man læser blot for dens mange faktuelle og ind imellem
fascinerende oplysninger. - Hvem vidste måske, at mellem
300 og 400 hektar af den landbrugsjord, som blev indvundet ved
den store regulering af Skjernå så sent som i 1960erne,
allerede er sunket eller har "sat sig" med mere end
én meter? - At denne jord nu igen er uden værdi
til rationel landbrugsproduktion?
Det er den slags oplysninger,
der gør denne nye bog til en ren guldgrube for alle med
en smule interesse for de danske vandløb.
Når man selv kan huske
den forfærdelige "vedligeholdelse", som blev
de allerfleste danske vandløb til del helt op i 1980erne,
kan man kun glæde sig over udviklingen her i det seneste
årti. Nu er det langt om længe slut med de regelmæssige
opgravninger - ofte med gravko - der sendte såvel åens
bund som også planter og fisk sprællende op på
bredderne...
De danske vandløb har
det idag bedre end i mange år, og mange vil få det
endnu bedre - efter gennemgribende restaureringer, som vil bringe
dem tæt på deres oprindelige tilstand og selvrensende
forløb. Til glæde ikke kun for vandløbenes
egne dyr og planter, men også for det øvrige vandmiljø,
som på denne måde friholdes for en meget stor del
af de næringssalte, der ellers ville kvæle livet
i vore indre farvande - via algeblomst, iltsvind og bundvendinger.
Når man har læst
bogen, forstår man baggrunden for den nuværende vandmiljø-handlingsplan
langt bedre.
Bogen er udgivet af Gads Forlag
med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen.
Det har resulteret i en uhørt lav pris for så smuk
og indholdsrig bog. Den bør derfor læses af alle
med interesse for danske vandløb!
- Bent Lauge Madsen
og Jens Gregersen:
- "Vandløbene
i Danmark"
- G.E.C.Gads Forlag
- 180 sider, indbundet,
ill. farve
- kr. 139,-
31. januar 1999
©Steen Ulnits
"Miljø- og Vandpleje"
fra DSF
Det er ganske vist ingen rigtig
nyhed, for Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har længe
udgivet sine små hæfter i serien "Miljø-
og Vandpleje". Men det nye er, at hæfterne nu er tematiserede,
så de på den måde får en større
brugs- og referenceværdi. Og at de udkommer regelmæssigt
fire gange om året.
Det seneste nummer har dambrug
som tema. Vil man have seriøs information på højt
niveau, - det meste er skrevet af biologer - finder man det her.
Her er der tørre tal, som sort på hvidt fortæller,
hvor galt det stadig står til med de danske dambrug. Hvor
meget de forurener, og hvordan de påvirker vandløbenes
fysiske og kemiske tilstand. I nummeret før var det de
danske fjorde, der var temaet, og før dem igen fiskeplejen.
Redaktør er Hans-Martin
Olsen, som til daglig er biolog hos Århus Amt. Her fører
han tilsyn med vandløbene og deres miljøtilstand.
I fritiden samler han så stof ind til "Miljø-
og Vandpleje" - hvis han da ikke skriver det selv. Lidt
tid til at svinge fiskestangen bliver der dog også.
Bladet, som automatisk sendes
ud til vandplejeudvalgene hos DSF's medlemsforeninger, kan i
begrænset omfang fås på Sekretariatet, der
har tlf. 75 82 06 99.
30. januar 1999
©Steen Ulnits
Torsk i Gudenåen...
Mange har i den seneste tid spærret
øjnene op, når de fik fangsten i land i Randers
Havn. Det var nemlig en torsk, der havde gabt for højt
over krogen - en vaskeægte torsk i stedet for de aborrer
og sandarter, man ellers er vant til i Gudenåens ferske
vand.
For ganske vist begynder søterritoriet
officielt ved Randers Bro opstrøms Randers Havn, og ganske
vist kan selv ganske store skibe sejle helt ind i bunden af den
lange og smalle Randers Fjord - helt ind i syd- og nordhavnen.
Men i realiteten er det stadig Gudenåen, der sejles på
og fiskes i, og vandet er derfor ægte ferskvand.
Alligevel er det så lykkedes
et pænt antal torsk at nå helt ind i bunden af Randers
Fjord - helt op i Gudenåens nedre løb. Det kan kun
være sket på én måde: Der har været
et kraftigt højvande og østenvind, som har presset
en stor lomme saltvand fra Kattegat helt ind i Randers Havn.
Og torskene er så blot fulgt med det tunge saltvand ind.
Man må dog forvente, at
de relativt hurtigt vil gå til herinde. Saltlommen vil
konstant blive fortyndet af Gudenåen, og til sidst vil
torskene ikke længere kunne leve i det. Forhåbentlig
er de så fanget inden da! En tung pligt, men nogen må
jo gøre det...
30. januar 1999
©Steen Ulnits
Moderate premierefangster i Kolindsund
Som bekendt blev premieren ved
de sønderjyske vadehavsåer udskudt fra den 16. januar
til den 1. marts. Ifølge fiskeriministeren skyldes den
forlængede fredning hensynet til de mange undermålshavørreder,
der fanges og genudsættes ved premierefiskeriet.
Heldigvis er der dog stadig vandløb,
hvor sæsonstarten løb planmæssigt af stabelen
den 16. januar. Desværre kunne man næsten overalt
konstatere, at åerne flød over med vand efter længere
tids regn. Sine steder kunne det endog være svært
overhovedet at finde frem til åens leje på de oversvømmede
marker...
Helt så galt var det ikke
ved Kolindsund Kanalerne på Djursland, hvor mange fiskere
fra både nær og fjern var mødt op. Der blev
fisket ihærdigt på den klassiske strækning
ved Fannerup længst oppe, hvor Ørum Å løber
ud. Længere opstrøms findes det vigtige gydetilløb
Nimtofte Å. På disse strækninger fanges der
derfor mange nedfaldsfisk.
Der blev også fisket ihærdigt
på det "åbne" bystykke ved Grenå
længst nede, hvor fangsterne i regelen primært består
af sølvblanke grønlændere friske fra det
salte Kattegat. Det nederste stykke gennem byen er åbent
vand for byens borgere og kaster hvert år mange fisk af
sig til såvel lokale som udenbys fiskere.
Der blev fanget og genudsat fisk
overalt. Et slag på tasken siger, at der ialt blev fanget
op mod 200 fisk på premieredagen. Til de bedste hørte
en blank overspringer på små fem pund og en velkonditioneret
nedfalder på knap 11 pund, 75 cm lang.
26. januar 1999
©Steen Ulnits
Drivisfiskeri fra flager...
Isfiskeri er populært i
det fattige Rusland. Dels fordi der om vinteren i regelen er
metertyk is at fiske fra - dels fordi fangsten er et vigtigt
kosttilskud. Russiske lystfiskere fisker således ikke kun
for lystens skyld!
Forleden kom et hold russiske
isfiskere fra Sakhalin øen i det østligste Sibirien
dog i store vanskeligheder. Godt 100 fiskere stod og fiskede
ude på havisen, da en stor isflage rev sig løs og
begyndte at drive til havs - med de mange isfiskere ombord!
Fiskerne blev dog reddet i land,
da isflagen nogle timer senere atter drev ind mod kysten. Her
ventede både og helikoptere på de nødstedte
lystfiskere. Historien melder desværre ikke noget om, hvorvidt
de også fangede noget under den ufrivillige sejltur på
den drivende isflage!
Sakhalin øen er næsten
1.000 km lang og enkelte steder under 100 km bred. Længst
i syd peger den ned mod den japanske ø Hokkaido, hvor
Vinter-OL byen Sapporo ligger med sine eksklusive skisportssteder
- i grel kontrast til de fattige forhold på Sakhalin, hvor
man må fiske med livet som indsats. Dødsulykker
under dette isfiskeri er regelmæssige...
26. januar 1999
©Steen Ulnits
Greenpeace mod dansk piratfiskeri
i Antarktis
Danske fiskebåde deltager
- som tidligere omtalt på denne side - aktivt i et storstilet
og ulovligt rovfiskeri på truede fiskearter i Antarktis.
Det drejer sig om den eksotiske
fiskeart "Patagonian Toothfish" - på latin "Dissotichus
eleginoides" - der kan blive op til 2 meter lang, men
som vokser uhyre langsomt i det iskolde antarktiske hav ud for
Australien og New Zealand.
På dansk kaldes fisken
"patagonisk isfisk". Den lever på meget dybt
vand - ned til 2.000 m's dybde - hvor den har levet godt og skjult
indtil 1995, da man opdagede den hidtil ubefiskede ressource.
Trods det vanskelige fiskeri
på de meget store dybder har fiskeriet efter denne eksotiske
fisk udviklet sig med rekordagtig hastighed. Fisken indbringer
nemlig meget store summer på det altid fiskehungrende japanske
marked, der traditionen tro ser stort på, om fiskene nu
også er lovligt fangede eller ej.
De høje priser har medført,
at fiskebåde fra store dele af verden er søgt sydpå,
hvor de nu rovfisker isfisk i australsk territorialfarvand. Heriblandt
danske fiskebåde, som til lejligheden blot skifter flag
- til nationer, der ikke er underlagt EU's accept af kvoterne
på isfisk. Den langsomt voksende fiskeart er nemlig omfattet
af strikse bestemmelser fra den australske regering, der imidlertid
har meget svært ved at kontrollere tyvfiskeriet i det kolossale
farvand omkring "øen".
Allerede nu - efter kun to fiskesæsoner
- kan man da også se, at de fangede fisk er af en mindre
gennemsnitsstørrelse end før. De uhyre langsomtvoksende
fisk tåler helt enkelt ikke det nuværende og altså
klart illegale fiskepres.
De ulovligt fangede isfisk sejles
op til Mauritius i det Indiske Ocean, hvorfra de nedfrosne fisk
i containerskibe sejles videre til Japan. Her bliver de til den
eftertragtede "sashimi", der indbringer skyhøje
priser på japanske restauranter.
De ulovligt fangede isfisk sejles
for øvrigt det sidste stykke med danske Maersk Line. Som
for øvrigt er udmærket klar over trafikken. Dansk
fanget fisk på danske containerskibe. - Det kan vi da være
stolte af, eller...?
Såvel den danske afdeling
af WWF som den danske miljøminister har imidlertid udtrykt
stor utilfredshed med A.P.Møller skibenes transport af
danske tyvekoster.
Nu har den verdensomspændende
miljøorganisation Greenpeace besluttet sig for at gøre
noget aktivt ved sagen. De vil nemlig aktionere ved Antarktis,
mens ministre og embedsmænd fra mere end 20 lande i dagene
24.-28. januar mødes på Antarktis for at diskutere
det kolde økosystems fremtid.
Greenpeace vil skabe opmærksomhed
omkring det omtalte rovfiskeri, som truer ikke blot den eksotiske
fiskeart selv, men på sigt også hele det sarte økosystem,
den indgår i. Fiskene vokser uhyre langsomt i det iskolde
vand omkring Antarktis, og skader på fiskebestandene heler
derfor også uhyre langsomt. Fortsætter det illegale
fiskeri som hidtil, vil der ifølge fiskeribiologer kun
gå tre år, førend der ikke længere kan
drives noget rentabelt fiskeri efter den eftertragtede isfisk.
Der blev i 1997 landet omkring
200.000 tons patagonisk isfisk til en markedsværdi af mere
end 6 milliarder danske kroner. Af dem var mere end halvdelen
ulovlig fangst, mener Greenpeace.
25. januar 1999
©Steen Ulnits
LDL brev til fødevareministeren:
Vedr.: Udkast til bekendtgørelse
om visse former for lystfiskeri
Ministeriet har med brev af
16. dec.1998 fremsendt udkast til bekendtgørelse til høring
med henblik på afgivelse af bemærkninger inden den
25. januar 1998.
Landsforbundet har i den anledning
deltaget i et opklarende møde med Fødevareministeren
den 5. januar. Tillige har vi fremsendt anmodning om baggrundsmateriale
for udkastet i brev af 30. Dec. 1998. Hertil har vi modtaget
svar fra ministeriet i brev af 7. januar.
Ministeriet anfører
bl.a. i sit svar af 7. januar, at begrænsningerne skal
ses i lyset af, at der er konstateret farvandsområder med
problemer bl.a. i forhold til garnfiskerne. På den baggrund
er der bl.a. foreslået områder med forbud mod trollingfiskeri.
Landsforbundet har ikke kunne få denne påstand om
problemer med garnfiskeri contra trolling verificeret.
I det kendte materiale for
beslutningsgrundlaget savnes opgørelser over fangstmængder
ved trollingfiskeri i de nævnte områder, og der foreligger
ikke fra andre områder opgørelser, der viser, at
trollingfiskeri er, eller bliver, en trussel for vandrefiskene.
Landsforbundet har lavet en
intern undersøgelse (vedlagt), der viser, at trollingfiskeri
ikke udgør nogen speciel trussel mod vandrende fisk. Undersøgelsen
viser, at der i gennemsnit skal 56 timers trollingfiskeri til
for at fange en havørred/laks.
Ligeledes savnes opgørelser
og dokumentation over "andre problemer" vedr. trollingfiskeri
i de nævnte områder, eksempelvis opgørelser
over skader på erhvervsfiskeudstyr (fra politi, fiskerikontrol
og forsikringsselskaber mm), hvor trollingudstyr har været
årsagen.
Der foreligger heller ikke
materiale, som viser at "spilende" redskaber monteret
på fiskelinen" er en trussel mod bestanden af vandrende
fisk, jvf. Niels Vestergaards og Søren P. Jensens redegørelse
om trolling. Vi skal derfor foreslå, at §3, stk. 2.
ændres til: "Det er dog tilladt, at anvende mindre
indretninger monteret direkte på fiskelinen, som er egnet
til at spile redskabet."
Fødevareministeren
udtalte den 13. januar i TV2 nyhederne, "at vi ser trollingfiskeriet
gør et stort indhug i vandrefiskene." Landsforbundet
mener, at der ikke er belæg for udtalelsen, og er fortsat
af den holdning, at trollingfiskeri ikke udgør en målbar
faktor for vandrefiskene.
Der foreligger til gengæld
omfattende dokumentation for, at garnfiskeri fortsat er et alvorligt
problem for vandrefiskene, hvilket blev dokumenteret på
konferencen i Viborg (se bilag). Vi finder det derfor vigtigt,
at det først og fremmest er her, der sættes ind
med begrænsninger. Her vil man have den største
effekt på vandrefiskenes beskyttelse.
Da beskyttelsen af de vandrende
fisk også ligger Landsforbundet meget på sinde, skal
vi derfor foreslå, at teksten i §4 erstattes med et
forbud mod trolling- og garnfiskeri i en 200 m. bred zone langs
alle kyster. Derudover foreslås et udvidet fredningsbælte
- for åudløb over 2 meters bredde - som skal friholdes
for alt fiskeri. Fredningsbæltet udformes som en ligesidet
trekant, hvor hver side er op til 1,5 km.
Når vi foreslår
udvidede fredningszoner for både trolling- og garnfiskeri,
er det ikke på baggrund af, at vi opfatter trollingfiskeri
som en direkte trussel for vandrefiskene på lige fod med
garnfiskeriet. Forslaget skal alene ses som en beskyttelse for
badende, og en tiltrængt lettelse af det "simple fiskeri"
(vadefiskeri). Ensidige restriktioner mod trollingfiskeri er
for LDL helt uacceptable.
Vi skal heller ikke lægge
skjul på, at vi finder de i udkastet foreslåede meget
store områder, hvor udkastet lægger op til totalforbud
for trollingfiskeri, unødige samt stærkt diskriminerende
for de i lokalområdet berørte mennesker, der dyrker
trolling og dørgefiskeri.
Landsforbundet kan støtte
eventuelle restriktioner i form af forbud mod trolling på
nærmere afgrænsede områder, såfremt de
suppleres af tilsvarende forbud mod fiskeri med nedgarn i de
samme områder. Det begrundes med, at fiskeri med nedgarn
fortsat er den største dokumenterede trussel for de vandrende
fisk. Vi mener dog at sådanne lokale forbud og restriktioner
må afvente lokalrådsindstillinger, især hvis
der skal være en mening med nedsættelse af lokale
råd.
På den baggrund skal
Landsforbundet venligst bemærke, at vi finder det foreliggende
beslutningsgrundlag er for mangelfuldt og ikke kvalificeret til
en endelig afgørelse i en så vigtig sag, der får
afgørende betydning for tusinde af menneskers fremtidige
udfoldelsesmuligheder.
Skal der alligevel være
nogen mening i Fødevareministerens betragtninger, som
han gav udtryk for på mødet den 5. januar, om at
eventuelle kommende forbud alene skal ses på baggrund af
et ønske om at varetage vandrefiskenes tarv, hvilket LDL
helt kan tilslutte sig, bør man fortsat fokusere på
garnproblematikken. Ikke mindst de ulovlige garnsætninger,
der tilsyneladende er stigende.
Med venlig hilsen
"Landsforbundet Danske
Lystfiskere"
v. Erik Thorsen
24. januar 1999
Forskning i Fiskeribiologi og
Fiskeriforvaltning
Under denne overskrift efterlyser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ansøgere
til en pulje på 21 mio. kroner, som staten har afsat til
forskning i fiskeribiologi og fiskeriforvaltning.
Forskningsprogrammet sigter -
som det så smukt formuleres - på at "forøge
vidensgrundlaget og opbygge langsigtet kompetence indenfor fiskeriforvaltningen
i overensstemmelse med målsætningerne i den nationale
delstrategi for fiskeriforskningen. Opbygning af et integreret
vidensgrundlag for fiskeriforvaltningen kræver tværdisciplinær
forskning, og der vil derfor blive lagt vægt på dette."
Citat slut.
- Organiseret ordgejl eller hvad?
Under alle omstændigheder opfordres offentlige forskningsinstitutioner,
universiteter, brancheforskningsinstitutter samt selvejende forskningsinstitutter
til at søge projektmidler fra den omtalte pulje. Emnerne
skal ligge inden for hovedområder som fiskeribiologi, fiskeriforvaltning,
redskabsteknologi og fiskeriøkonomi.
Nærmere oplysninger samt
ansøgningsskemaer kan fås hos Strukturdirektoratet
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på
adressen Toldbodgade 29, 1253 København K. Telefon 33
63 73 00 eller telefax 33 63 74 71.
24. januar 1999
©Steen Ulnits
Skjernå på skinner
Nu ser det endelig ud til, at
Skjernå igen bliver til en rigtig å - med sving og
høller - i stedet for et kanalagtigt afløb for
landbruget. Endelig, for det er nu mere end ti år siden,
at et enigt Folketing besluttede sig for, at Danmarks vandrigeste
å skulle lægges tilbage i sit oprindelige bugtede
leje...
Årsagen var og er, at en
ureguleret å med regelmæssige mellemrum oversvømmer
de engområder, der ligger ned til åen. Herved aflejres
en meget stor del af de næringssalte - primært kvælstof
fra landbruget - som ellers ville ende ude i Ringkøbing
Fjord. Her ville de forårsage algeblomst, iltsvind og -
i sidste ende - bundvendinger.
I de forgangne år har staten
opkøbt eller ombyttet jord langs Skjernåens nedre
løb. Man er nu så vidt, at ni entreprenørfirmaer
er udpeget til at byde på de kommende anlægsarbejder,
der tilsammen udgør Danmarks hidtil største naturretableringsprojekt.
Og samtidig også et af Europas største af slagsen.
Det deciderede gravearbejde forventes
påbegyndt omkring 1. juni i år, men det vil jeg nu
gerne se først, før jeg tror på. Ti års
venten har gjort mig skeptisk... Men om alt går vel, vil
der blive anlagt nye veje og nedlagt gamle, bygget nye broer
og nedlagt gamle samt flyttet rundt på mange tusinde lastvognlæs
sandet vestjysk jord.
Disse anlægsarbejder løber
tilsammen op i mere end 100 mio. kroner, så det er heldigt,
at der står et enigt Folketing bag! 0,1 milliard kroner
er jo trods alt også en klatskilling her sidst på
måneden...
Det forventes nu, at Skjernåen
om to til tre år atter snor sig afsted gennem landskabet
på sin vej mod Ringkøbing Fjord. Til glæde
for både fugle, fisk og mennesker langs åen samt
vandmiljøet ude i fjorden, ikke at forglemme. Om så
den berømte Skjernå-laks også vil nyde godt
af den "nye" å, får stå hen i det
uvisse.
21. januar 1999
©Steen Ulnits
Forlænget fredning - udskudt
premiere
Fødevareminister Henrik
Dam Kristensen har tilsyneladende haft travlt i den seneste tid.
Ikke blot har han varslet indskrænkede muligheder for trolling-fiskeriet
(se nedenfor). Nu har han også forlænget fredningen
ved de sønderjyske åer, som munder ud i Vadehavet.
Her er årets sæsonstart således udskudt til
den 1. marts, hvilket er den "gamle" premieredato.
De fiskere, som forventningsfulde drog af huse den 16. januar,
fik således en lang næse - eller gjorde sig skyldige
i en kriminel handling.
Baggrunden for den udvidede fredning
er - såvidt vides - at det tidlige forårsfiskeri
tolder for hårdt på bestanden. Ikke mindst tror ministeren,
at mange grønlændere under målet dør
af at blive fanget og genudsat. Det samme troede biologerne,
som i tre år har undersøgt Vadehavet med tilløb.
De kunne dokumentere, at omkring 8.000 havørreder under
målet årligt dør efter ophold i områdets
mere eller mindre tørlagte pæleruser. Men de kunne
ikke sætte noget tal på den skade, som sportsfiskeriet
menes at forvolde på havørrederne oppe i åerne.
Det kan derfor virke lidt panikagtigt,
at en sådan udvidet fredning lanceres i sidste sekund.
Men man må gå ud fra, at ministeren nu ligger inde
med stærke og konkrete beviser på det tidlige sportsfiskeris
skadelige virkninger på bestandene af havørreder
i Vadehavsområdet.
Det skal blive spændende
at se, hvilket undersøgelser der ligger til grund for
de nye regler. - For det er vel aldeles utænkeligt, at
ministeren har ligget under for pres fra erhvervs- og bierhvervsfiskerside,
og at han derfor har grebet til en udvidet fredning - uden at
have den biologiske baggrund i orden? - At de nye regler blot
skulle være led i den politiske "studehandel"
med fritidsfiskeriet, som har været omtalt i pressen?
19. januar 1999
©Steen Ulnits
Vanskelig vandmiljø-handlingsplan
- Det bliver svært at nå
målene i Vandmiljø-handlingsplan II, forlyder det
fra flere amter. Plan II blev iværksat, da man kunne se,
at den oprindelige plan fra 1987 havde spillet fallit over for
landbrugets udledninger af kvælstof til åer, søer
og fjorde.
Den nye plan indebærer
blandt andet, at 16.000 hektar landbrugsjord skal sættes
mere eller mindre under vand, så næringssaltene tilbageholdes
her - så de ikke havner i vandmiljøet, som ellers
ville og vil kvittere med algeblomst, iltsvind og bundvendinger.
Men det viser sig at være
svært at nå til enighed om de 16.000 hektar nye vådområder.
- Hvor skal de ligge henne, og hvor meget skal lodsejerne have
i kompensation? Fra myndighedernes side har man meldt klart ud,
at man ikke ønsker problemerne løst ved ekspropriation
- at man vil søge at løse problemerne i fred og
fordragelighed.
Det er imidlertid lettere sagt
end gjort, for mange lodsejere med egnede vådområder
vil ikke være med - eller er stærkt utilfredse med
den kompensation, der har fået stillet i udsigt. Det drejer
sig jo om arealer, der i forvejen er marginaljorde, og dem kan
man jo ikke forvente nogen stor kompensation for. Hvad man imidlertid
har vist sig at gøre flere steder - blandt andet i Århus
Amt, hvor striden drejer sig om Kolindsund kanalerne på
Djursland.
Får amtet sin vilje, skal
kanalerne tørlægges. Da Kolindsund på nuværende
tidspunkt er et ganske produktivt havørredvand, er lokale
sportsfiskere bestemt ikke begejstrede ved tanken...
I andre amter går det heldigvis
bedre. På Fyn har man således haft det store held,
at flere større godser selv har henvendt sig - med mulighed
for at etablere store, sammenhængende vådområder
til en fornuftig pris. Så her ser man ikke problemer med
at leve op til den nye vandmiljø-handlingsplan.
15. januar 1999
©Steen Ulnits
El Niño og La Niña
Vi har i de sidste to år
oplevet rekordhøje temperaturer på verdensplan -
efter alt at dømme forårsaget af en tiltagende drivhuseffekt.
Vi ved, at havoverfladen i dette
århundrede er steget knap 20 cm. En del af forklaringen
herpå er, at isen ved polerne smelter med knap 1 cm om
året. En anden del af forklaringen er, at vandet simpelthen
fylder mere, når temperaturen samtidig stiger. Stigningen
i verdenshavenes vandspejl går således hurtigere,
end man hidtil har regnet med.
Mere og mere tyder på,
at Jordens klima i vid udstrækning udspringer fra Stillehavet
ud for Sydamerika. Det er her, fænomenerne "El Niño"
og den efterfølgende "La Niña" tager
deres udspring. Fra den varme havstrøm "El Niño",
som regelmæssigt - med 3-7 års mellemrum - hærger
farvandet ud for Chile og Peru, kender man til de ødelæggende
virkninger af temperaturstigninger i havstrømmene. Hver
gang, "El Niño" dukker op, ødelægges
fiskeriet totalt i kortere eller længere perioder.
Efter hver varm "El Niño"
kommer der en kold "La Niña" - en efterfølgende
periode, hvor havstrømmen igen afkøles. Hvor koldt
havvand i stedet føres usædvanligt langt nordpå
mod Indonesien. Denne evige skiften påvirker verdens klima
langt mere, end man først har antaget. Det er den, der
i vid udstrækning afgør, om man i Asien får
hedebølge og tørke eller voldsomme regnskyl og
oversvømmelser.
Der er ved at være enighed
blandt klimaforskere om, at drivhuseffekten er med til at forstærke
de omtalte svingninger i havstrømmenes temperatur - at
vores udledning af CO2 i den vestlige verden således er
direkte med til at øge antallet af tropiske storme, som
hærger fattige områder af verden.
15. januar 1999
©Steen Ulnits
LDL pressemeddelelse:
Møde med ministeren
Ved hjælp af en "inside
forbindelse" lykkes det mellem jul og nytår LDL at
få et personligt møde i stand med Henrik Dam Kristensen
(og ministeriet) den 5. januar.
Vi lagde stor vægt på,
at så mange repræsentanter for lystfiskeriet som
muligt kom med til mødet. DSF m fl. var også straks
med på invitationen - og deltog. Det væsentligste
ministeren sagde var, at bekendtgørelsen alene havde til
hensigt at beskytte vandrefiskene ud fra et alment synspunkt.
Se det var interessant. En målsætning LDL helt kan
tilslutte sig.
Samme aften afholdt LDL et
ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde. Her deltog
bl.a repræsentanter for alle tre danske småbådsklubber
samt Danmarks Havfiskerforbund. Konklusionen på mødet
blev, at LDL forslår som ændringsforslag, at alt
trolling- og garnfiskeri ikke må finde sted inden for 200
meter fra lavtvandslinjen. Hertil kommer, at fredningszoner ved
udløb (over 2 m) udvides til en ligesidet trekant - gerne
på 1500 gange 1500 meter - hvor alt fiskeri forbydes.
Dette forslag falder godt
i tråd med den politik, LDL tidligere har fremsat op til
konferencen i Viborg (efteråret 97) netop for at skåne
vandrefiskene og tilgodese "det simple fiskeri" (vadefiskeri
fra kysten). Som loven er i dag, skal man holde sig 75 meter
fra faststående redskaber. Her er således ikke plads
til et almindeligt kystfiskeri med den100 meterzone, som vi kender
den i dag. Både garn- og trollingfiskerne er jo motoriseret
og har således ingen problemer med at fiske længere
ude.
Ser vi lidt på vandrefiskene,
så gælder det om at beskytte dem på vej til
og fra gydebankerne. Her selekterer garn ikke, men det gør
kunstagn. Det er op til fisken, om den vil bide eller ej. Det
forekommer derfor ganske urimeligt, hvis trolling-fiskeri skal
vige til fordel for garn, hvis det - som ministeren anførte
- alene drejer sig om at varetage vandrefiskenes tarv. Handler
det derimod om en "kompensation" til fritidsfiskerne,
så er det en helt anden sag.
For god ordens skyld skal
vi påpege, at fritidsfiskerne ikke har mistet noget - de
må fortsat fiske med 6 redskaber, dog kun med 3 nedgarn
analog med regelsættet fra før '93, hvor en flok
indspiste organisationsfolk (DSF) glemte at protestere, da fritidsfiskeriet
fik lusket kvoten op fra tre til seks garn.
Der skal heller ikke herske
nogen som helst tvivl om, at LDL ikke kan acceptere, at store
områder lukkes for det rekreative lystfiskeri, uanset hvilken
art af fiskeri det gælder, alene på baggrund af "politiske
studehandler". Skal der være generelle forbud for
lokale områder, skal det alene kunne begrundes i biologiske
velbegrundede forhold, og dem vil vi godt se.
Skal der på nuværende
tidspunkt drages en konklusion, bliver det, at LDL ønsker
et regelsæt, der er enkelt, let at administrere og som
skal virke efter hensigten. Her tager vi ministeren på
ordet - nemlig beskyttelse af vandrefiskene mod overfiskeri.
Og som rosinen i pølseenden,
så skal der komme noget fornuftigt ud af vores indbetalte
fisketegnsmidler. Skal dette fisketegn ikke kun virke som en
ny "skat" til en slunken statskasse, så gælder
det i høj grad ørredens tarv. Et tarv, der ikke
bliver opfyldt før, der kun må fiskes med amatørredskaber
i det rekreative fiskeri - altså kun et garn, eller lystfiskergrej
med en tilsvarende potens.
Erik Thorsen
"Landsforbundet Danske
Lystfiskere"
Kommentar: En interessant ny vending på problematikken.
Hvis det virkelig er sandt, at udkastet til den famøse
bekendtgørelse kun og udelukkende havde til hensigt at
sikre vandrefiskenes frie adgang til gydepladserne, så
må LDL's forslag til en 200 meter garn- og trollingfri
zone bestemt være i alles interesse - også ministeriets.
Hermed ville også al kritik
af ministeriets eventuelle studehandler med fritidsfiskerne straks
forstumme, så en debatten kunne fortsættes på
et sagligt grundlag.
12. januar 1999
©Steen Ulnits
Nyt år - og det sidste
Så har vi taget hul på
et nyt år - det sidste i dette årtusinde. Jeg skal
benytte lejligheden til at sige tak til de mere end 10.000, der
gæstede min hjemmeside i dens første år -
langt flere, end jeg nogensinde havde forventet.
Jeg takker for tilliden og interessen
og skal i 1999 forsøge at gøre det bedre endnu
- med flere opdateringer og flere nyheder. Miljøstoffet
er stadig højt prioriteret - med gode fangster og spændende
nyt fiskegrej på andenpladsen.
Knæk og bræk i det
nye år!
9. januar 1999
Steen Ulnits
Mindre laks i norske elve
Som det vil være regelmæssige
læsere af denne side bekendt, så er bestanden af
vildlaks i norske elve raslet ned i de allerseneste år
- med 1997 som noget nær et katastrofeår for mange
af de klassiske lakseelve.
Nu ligger fangststatistikken
for det forgangne år klar - med interessante nyheder. Den
samlede fangst steg nemlig markant i forhold til 1997. Til gengæld
bestod fangsterne næsten udelukkende af smålaks -
grilse - med kun en enkelt vinter i havet. Laks, der i mange
tilfælde kun vejer 1-2 kg og dermed ikke er meget større
end mange havørreder. Mellemlaksene (2-3 års havophold)
og storlaksene (3-4 år i havet) brillierede med deres totale
fravær de fleste steder.
Gaula, som er en rigtig "danskerelv", oplevede
næsten en 4-dobling af fangsterne i '98 i forhold til '97
- fra omkring 5 tons til godt 20 tons. Til gengæld lå
snitvægten så lavt som 2,5 kg.
Namsen, som frekventeres af mange danskere, steg til
godt 20 tons laks i '98 - dog kun fra godt 15 tons i '97. Laksene
her holdt en pænt høj snitvægt på 3,5
kg.
Orkla, som oplevede en ren katastrofesæson i '97
med kun godt 4 tons laks, steg til godt 7 tons i '98, men middelvægten
holdt sig også her nede på omkring 2,5 kg.
Stjørdalselven, som mange danske fluefiskere holder
meget af, gav i '98 mere end 5 tons laks, hvilket er noget nær
en 4-dobling i forhold til '97. Desværre kunne man her
notere sig en rekordlav snitvægt på kun godt 2 kg.
Ingen har nogen plausibel forklaring
på dette fænomen. Men de ofte griske norske laksebønder,
som stiltiende har set til, mens vildlaksen kæmpede for
sit liv i norske elve, fjorde og havområder, lugter straks
penge. De spår nu, at der - som altid i de gode, gamle
dage - efter et godt grilseår vil komme et godt år
for de større laks. Altså kan de (måske) slippe
afsted med at sætte prisen på elvlejen i vejret igen...
Der er imidlertid overhovedet
ingen garanti for, at 1999 bliver noget godt lakseår. Dertil
er der alt for mange og komplicerede forhold, som spiller ind.
9. januar 1999
©Steen Ulnits
Fra frisk fisk til fersk fars...
Der har i den seneste tid været
megen debat om mangelen på friske fisk hos danske fiskehandlere.
Selv TV har fået øje på problemet og har lavet
en hel udsendelse om det. Også fødevareministeren
har længe haft et godt øje til de halvgamle og halvrådne
fisk, som ofte er til salg. Et besynderligt fænomen i en
traditionel fiskerination, hvor der intetsteds er mere end 50
km til havet og de friske fisk...
Faktum er desværre, at
de gode fisk går til eksportmarkedet, hvor de indbringer
gode priser. Vi danskere må derfor tage til takke med,
hvad der måtte blive til overs af vore egne fisk. Fisk,
som i forvejen er halvdårlige - efter måske at have
ligget mast i flere timer i bunden af en stor trawlpose...
Men fiskebranchen har råd
for den slags dårligdom. De hele og rensede fisk købes
typisk ind på fiskeriauktionerne af fiskegrossister, som
sælger den ferske og isede fisk videre til fiskeforretningerne.
Her ankommer de i mere eller
mindre god stand, hvorefter de straks lægges til skue i
vinduet. Er fiskehandleren heldig, får han solgt dem straks.
I modsat fald er han nødt til at filettere fiskene, inden
de rådner helt. Friske fileter stammer således ikke
eller kun sjældent fra friske fisk - med mindre man da
selv har bedt om at få de hele fisk filetteret.
Bliver fileterne heller ikke
solgt, er der kun én vej tilbage for fiskehandleren -
kødhakkemaskinen, der laver de forrådnende fileter
om til frisk fiskefars til fiskefrikadeller. Friskhakket fiskefars
er således meget lidt frisk...
Bliver fiskefarsen heller ikke
solgt - bliver den smidt ud. Fiskekød holder nemlig ikke
ret længe, da proteinerne i fiskekød nedbrydes meget
hurtigt. Frisk fisk lugter aldrig - men det gør der desværre
(næsten) altid hos fiskehandleren. Og der lugter ikke af
frisk fisk!
For øvrigt: Når
det er sæson for hornfisk - i maj-juni og nogle måneder
frem - vil man altid se de hele fisk først. Dernæst
kommer fileterne, som med garanti ikke er friske. Hornfisk kan
nemlig ikke udbenes effektivt, mens de er friske. Da vil de karakteristiske
grønne ben ikke slippe kødet.
Det vil de derimod gerne, når
fiskene har ligget et par dage i fiskehandlerens vindue...
- Velbekomme!
9. januar 1999
©Steen Ulnits
|
