Aktuelt
1. kvartal 1998
Luksuslaks til lavpris
DRTV viste forleden aften et
program om laksen, der er gået fra at være en absolut
luksusspise til idag at være noget nær hverdagskost.
Men det er ikke sket uden omkostninger
- for laksen selv såvel som for forbrugeren. Hvor man tidligere
måtte sejle langt til havs for at fange laksen på
dens opvækstpladser i højsøen, opdrættes
laksene idag i kolossale netbure - fortrinsvis i de dybe norske
fjorde. Her går de om ikke som sild i en tønde så
i hvert fald som et hvilket som helst andet husdyr i menneskets
tjeneste.
Tidligere tog det typisk op mod
to år i havet at opdrætte en slagtemoden atlanterhavslaks.
Men jo længere tid i havet desto større risiko for
sygdomme, uheld og ikke mindst udslip. Samtidig ønsker
de store investorer - typisk multinationale olieselskaber - jo
naturligvis den hurtigst mulige forrentning af kapitalen.
Derfor kan man idag - med optimeret
foder (sagde nogen vækstfremmere?), vaccination mod diverse
sygdomme samt medicinsk behandling mod lakselus - fremelske de
samme laks på den halve tid. Det giver den ønskede
hurtige turn-over af den investerede kapital.
En stor del af laksene går
til koldrøgning - en proces, hvorunder laksene som en
anden hamburgerryg pumpes op med saltvand, så de færdige
fileter kommer til at veje godt 10% mere end før. Ved
en traditionel røgning mister laksene typisk det
samme i vægt under tørsaltningen.
TV spurgte en tilfældig
forbruger i supermarkedet, om hun gerne ville have en røget
laks - hvad hun naturligvis gerne ville. Men da hun først
havde fået hele sandheden om tamlaksens vej fra de norske
netbure til de danske frysediske, takkede hun pænt nej...
Interesserede kan læse
meget mere om tamlaks og vildlaks under "Artikler".
Apropos laks, så er der ikke længere ledige pladser
på årets laksetur til Island.
22. marts 1998
Steen Ulnits
Iltsvind efter dambrug
Dambrug er ikke godt for noget
som helst - dambrugernes privatøkonomi naturligvis undtaget.
Dambrug har nemlig utallige skadelige virkninger på såvel
vandkvalitet som vandløbskvalitet.
Dels spærrer dambrugets
uundgåelige opstemning af åens vand for vandrefiskenes
frie passage. De kan således ikke nå deres gyde-
eller opvækstpladser længere opstrøms i det
pågældende vandsystem.
Dels bremser opstemningen vandstrømmen
opstrøms dambruget - mange steder med tilsanding eller
tilslamning af værdifulde gydepladser til følge.
Og dels kan kilometerlange åstrækninger
helt tørlægges i varme og tørre sommermåneder.
Endelig er der den ligeledes
uundgåelige forurening fra selve fiskeopdrættet -
i organisk form som affaldsstoffer fra fiskene og eventuelt foderspild.
Samt uorganisk i form af antibiotika og medicin brugt til at
holde fiskesygdomme nede med.
Nu har en dugfrisk undersøgelse
fra Ribe Amt påvist, at dambrugsdrift kan påvirke
vandløbene skadeligt så langt nedstrøms som
20 km fra dambruget. I vandløb med flere dambrug nedstrøms
hinanden forværres problemerne i en grad, så fiskene
helt forlader eller undgår vandløbene.
EU's fiskedirektiv foreskriver,
at der som minimum skal være 70% iltmætning i det
udledte vand. Den danske dambrugsbekendtgørelse, som dambrugshvervet
i årevis har opponeret mod, foreskriver kun en iltmætning
på 60%.
I Kongeåen nedstrøms
Kongeåens Dambrug er der målt iltmætninger
så lave som 20-40%...
Nu må det derfor være
på tide, at EU håndhæver sine minimumskrav
til vandmiljøet!
18. marts 1998
Steen Ulnits
Uægte laks og vaskeægte
bævere...
Skov- og Naturstyrelsen har tilsyneladende
store problemer - med sig selv og hvad, de egentlig vil.
Styrelsen meldte for nylig ud,
at de ikke kunne støtte genindførelsen af Gudenå-laksen,
da den oprindelige laksestamme uddøde med opførelsen
af Tangeværket i 1920'erne.
Ifølge Skov- og Naturstyrelsen
findes der kun én oprindelig og dermed bevaringsværdig
laksestamme i Danmark, og den svømmer rundt i Skjernå-systemet
- nærmere betegnet i den lille Karstoft Å, hvor de
sidste naturlige gydepladser findes på et par hundrede
meter af åens nederste løb.
Selvsamme styrelse mener ikke
længere, at der ikke er nogen grund til at støtte
genindførelsen af Gudenå-laksen - baseret på
primært svenske laksestammer fra Ätran på den
anden side af Kattegat.
Trods det faktum, at man mente
det modsatte i 1995, da lakseprojektet for alvor tog fart. Og
trods den kendsgerning, at Danmark i 1981 underskrev Bern-konventionen,
der forpligter til at støtte genindførelsen af
truede eller udryddede plante- og dyrearter.
Nu vil Randers Kommune, som har
postet millioner af kroner i projektet, søge at få
refunderet de mange spildte penge. Samtidig vil en nystiftet
laksefond ved Gudenåen om nødvendigt indbringe sagen
for EU-domstolen.
Helt grotesk bliver det, når
Skov- og Naturstyrelsen nu også ønsker at genindføre
bæveren, der har været borte fra Danmark i flere
tusinde år. Man planlægger at indføre bævere
fra de svenske skove og elve. Dem anser Skov- og Naturstyrelsen
nemlig for mere "ægte" end de "uægte"
laks...
Forstå logikken, hvem der
kan. Den virkelige årsag er dog, at styrelsen ikke vover
eller ønsker at gøre noget ved den kunstige Tange
Sø, der som bekendt ligger og spærrer for en genindførelse
af laks i Gudenåen.
17. marts 1998
Steen Ulnits
Flere ænder i olie...
Så gik det galt igen...
Mindre end en måned efter sidste olieudslip er der igen
drevet olie og med den olietilsølede fugle ind på
halvøen Skallingen i den danske del af Vadehavet.
Man regner med, at omkring 2.000
sortænder denne gang vil bukke under for den langsomme
og isnende kolde oliedød - mod 6.000 sidste gang. Og Miljøstyrelsen
har stadig ikke gjort noget - eksempelvis ved at øge flyovervågningen
af området, ved at tilbyde gratis opsamling af spildolie
i de danske havne eller ved at opprioritere den analyse af olieprøver,
der eventuelt kan udpege synderen.
Som det er idag, overflyves det
danske søterritorium 22 gange om året. Det er mindre
end én gang hver 14. dag... Chancen for, at en synder
tages på fersk gerning i færd med at tømme
sine tanke for olie, er derfor næsten lig nul. Den præventive
virkning ligeledes.
Til sammenligning kan Tyskland
prale med 69 overflyvninger årligt mod hollændernes
113. Vore sydlige vadehavsnaboer har således 3-5 gange
større chancer end os danskere for at fange eventuelle
forurenere.
Så er det jo heldigt/uheldigt,
at der netop er Folketingsvalg idag...
11. marts 1998
Steen Ulnits
Kvælstof kvæler!
Skov- og Naturstyrelsen har netop
besigtiget de danske skove og konstateret, at elmen er på
vej til at uddø, og at egetræerne kæmper hårdt
mod insektangreb flere steder.
Vejr og vind har stor indflydelse
på træernes trivsel, hvilket også gælder
forureningen fra atmosfæren. Man regner med, at vore skove
kan tåle 10-15 kg kvælstof per hektar. Uheldigvis
modtager de hvert år 20 kg per hektar - kvælstof,
der primært stammer fra landbruget. Det svækker træernes
modstandskraft mod sygdomme og angreb fra insekter og svampe.
Danmarks Statistik har netop
offentliggjort tal for kvælstofindholdet i de danske farvande
for 1997. Det viser sig, at indholdet - målt i Øresund
ud for Hven - er faldet siden 1994. Nedgangen skyldes flere faktorer
- dels en bedre rensning af spildevandet, dels nedbørsfattige
vintre, som mindsker udvaskningen fra de overgødede marker.
Således havde vi forrige
år den tørreste vinter i mere end 100 år.
Samtidig faldt der sidste år i perioden januar-marts 25%
mindre nedbør end normalt.
Det mindskede indhold af kvælstof
har været gavnligt for miljøet, der kvitterer med
klarere vand, færre alger og mindre iltsvind. Man må
blot ikke glemme, at problemerne er tilbage igen, så såre
nedbøren og med den udvaskningen igen stiger til et normalt
niveau..
De nye positive tal må
altså ikke blive nogen sovepude i kampen for et bedre vandmiljø
- som tilfældet desværre allerede har været
i Ringkøbing Amt. Her bruger lokalpolitikere nu den forbedrede
miljøtilstand i Ringkøbing Fjord som argument for,
at Skjernå alligevel ikke skal lægges tilbage til
sit gamle, slyngede åleje...
5. marts 1998
Steen Ulnits
Lomborg og logikken?
I den seneste tid har Århus-lektor
i statskundskab Bjørn Lomborg bragt alarmerende "nyheder"
til torvs. Han har nemlig - sammen med sine trofaste studerende
- studeret internationale miljøstatistikker og fundet
frem til sensationelt nyt:
Miljøet har det helt
fint - bedre end nogensinde. Problemerne er minimale, og der
er på det nærmeste ingen grænser for vækst.
Al snak om syreregn, skovdød og forurening af vandmiljøet
er bragesnak fra forskere, der blot søger øgede
bevillinger til deres egen forskning!
Men den gode Lomborg, som fik
stillet uanede mængder af spalteplads til rådighed
for sine sensationelle "nyheder", har måttet
æde det hele i sig igen. I hvert fald har han nu fået
læst og påskrevet af de forskere, der til daglig
sidder med problemerne helt inde på livet. Han har fået
at vide, at han skulle have læst lidt mere på lektierne
og sat sig en hel del mere ind i problemstillingerne, før
han erklærede fred og ingen fare.
Lomborgs argumenter lyder typisk
sådan her: For et antal år siden blev der råbt
vagt i gevær. Sur regn fra industriområderne fik
træerne til at dø og mange søer til at gispe
efter vejret. Skovhugst i Sydamerika truede med at udrydde den
livsvigtige regnskov og reducere antallet af nulevende dyre-
og plantearter.
Med særligt udvalgte statistikker
fra store og verdensomspændende organisationer viste Lomborg,
at vi idag har mere skov på verdensplan end dengang. At
skovdød slet ikke er det problem, det engang blev udråbt
til. Lomborg kunne til og med læse sig frem til, at den
svovlsure regn faktisk gøder skoven, som så giver
mere udbytte! Og at vandmiljøet idag har det bedre end
nogensinde...
Lomborg havde blot glemt én
meget vigtig ting: At havde ingen råbt vagt i gevær
på et tidligt tidspunkt, og havde ingen gjort noget ved
problemerne i mellemtiden, så var det hele endt i den forudsagte
katastrofe. Underligt, at han ikke kunne eller kan tænke
så langt. - Eller havde og har han en skjult dagsorden
med sine "nyheder"?
Tvivlen bør som altid
komme den anklagede til gode - i dette tilfælde miljøet.
Hellere for lidt gift end for meget.
5. marts 1998
Steen Ulnits
Havhjul på hovedet!
Havhjul skal være multihjul
- det har vi vidst længe. Kun multihjul kan modstå
presset fra de tykke liner, tunge pirke, vægtige torsk
- og solide bundhug! Selv de største fastspolehjul klarer
ikke mosten i længden.
Men multihjul er ikke lutter
lagkage. De er nemlig konstrueret til at sidde oven på
stangen - modsat fastspolehjulet, som hænger naturligt
under stangen. Da havhjul samtidig er tunge, er der dårlig
balance i det kraftige havgrej - når man fisker, men især
når man fighter. Da vrider og vrikker stang og hjul fra
side til side, om man da ikke bruger et fightbælte og en
havstang med krydsdup i bunden.
Det har tyske Cormoran gjort
noget konstruktivt og radikalt anderledes ved. De har nemlig
vendt havhjulet på hovedet - konstrueret det, så
det skal hænge under stangen som et andet fastspolehjul.
Herved får man en god balance i grejet under fiskeri og
fight. Samtidig bibeholder man alle fordelene ved multihjulet,
som nu er forsynet med en pegefingertangent til nem frikobling
af spolen.
Hjulet hedder "Corboss",
og det skal vi nok se mere til på kuttere landet over.
Kig under "Fiskegrej" for en nærmere beskrivelse
af denne radikale nyhed - i den nærmeste fremtid!
25. februar 1998
Steen Ulnits
"Landbrugets krykker vakler"
Sådan skrev Jyllands-Posten
idag i Erhvervsmagasinet. Det drejer sig om den kommende optagelse
af nye lande, som er store landbrugsnationer med lave lønninger.
Uden begrænsninger i den kolossale landbrugsstøtte
vil der komme en katastrofal overproduktion i EU, der allerede
på nuværende tidspunkt har en stor overproduktion
af landbrugsvarer.
Det danske landbrug har længe
redet højt på en massiv landbrugsstøtte fra
EU. Ifølge JP er EU's samlede budget på omkring
600 milliarder kroner, hvoraf halvdelen - 300 milliarder kroner
- går til landbruget. Landbruget, som kun omfatter 5-10%
af EU's samlede befolkning, får således idag tildelt
halvdelen af det totale budget.
Pengene bruges til at fastholde
stabile priser på fødevarer og samtidig sikre landbruget
en vis mindstepris. Til gengæld betyder dette kunstige
system for forbrugerne, at man i EU må betale priser på
landbrugsvarer, der er en hel del højere end verdensmarkedspriserne.
Samtidig betyder tilskudsordningerne, at der spekuleres i produktion
af de mest favorable produkter - med omtalte overproduktion til
følge.
New Zealand, der ligesom Danmark
er en stor landbrugsnation, har for flere år siden nedlagt
statsstøtten til sit landbrug, der idag konkurrerer -
sundt - på verdensmarkedspriserne. Et landbrug, der tør
og kan stå på egne ben.
Fremtiden vil vise, om det højt
besungne danske landbrug også kan. Om landbruget kan overleve
nu at skulle være det liberale erhverv, man ynder at kalde
sig - uden at være permanent på støtten.
Vandmiljøet vil i hvert
fald have godt af en mere differentieret og mindre statsstøttet
landbrugsproduktion.
25. februar 1998
Steen Ulnits
Pontoner på floden!
Søndag den 22. februar
søsatte en lille håndfuld håbefulde fluefiskere
deres lyseblå "Water Otter" pontonbåde
på Gudenåen ved Fladbro. Planen var i bedste amerikanske
stil at drifte nedstrøms til Randers - og så naturligvis
svinge fluestængerne imens.
Vejret var med dem, strømmen
i Gudenåen ligeså. Alligevel gik fiskene ikke for
alvor til biddet i det gode vejr, og deltagerne måtte derfor
lade sig nøje med et par aborrer, en enkelt gedde og en
fin sandart.
Men deltagerne have en god tur
og var sikkert de første nogensinde, som herhjemme har
gjort amerikanerne kunsten efter!
Du kan læse mere om pontonbåde
under "Fiskebåde", og du kan se dem på
Fårup Skole ved fluebindingskonkurrencen den 28. februar.
Arrangementet er omtalt længere nede på denne side.
23. februar 1998
Steen Ulnits
EU-nej til vandmiljø-handlingsplan
II?
Der tales nu åbent om,
at EU ikke vil godkende regeringens vandmiljø-handlingsplan,
da den stadig ikke lever op til EU's nitrat-direktiv. Det stiller
krav om kun 1,7 dyreenhed pr. hektar, hvor den danske overgrænse
længe har ligget på 2,3 dyreenhed pr. hektar.
For at tækkes de økonomisk
hårdt stillede kvægbrug og samtidig lade de velstillede
"svinebaroner" betale lidt for deres gylle, indgik
Folketinget et kompromis: Man besluttede, at kvægbrugene
må fortsætte med 2,3 dyreenheder pr. hektar, mens
svineproducenterne får deres beskåret til kun 1,4
dyreenhed pr. hektar.
Det er nu et åbent spørgsmål,
om EU vil godtage en sådan ordning, der i lighed med den
gamle kræver dispensation fra nitrat-direktivet.
21. februar 1998
Steen Ulnits
Mariager Fjord i mølpose...
De, der havde håbet på
en hurtig indgriben fra myndighederne i sagen om den afdøde
Mariager Fjord, blev slemt skuffede. På mødet den
16. februar meldte Nordjyllands og Århus Amter nemlig klart
ud:
Der skal ikke foretages noget
som helst konkret i den nærmeste tid. I 1998 starter man
en undersøgelse op, der skal belyse, i hvilket omfang
etablering af våde enge, skovrejsning, braklægning,
reduktion i gødningsforbruget og yderligere spildevandsrensning
vil kunne forbedre vandkvaliteten i fjorden og således
nedsætte risikoen for nye iltsvind.
Amterne melder klart ud og siger,
at de ikke ønsker en aktiv iltning af fjordens vand. Mariager
Fjord skal, som det hedder, "bevare sin udformning som
tærskelfjord og sin biologiske egenart".
Amterne ønsker heller
ikke at give fjorden en hjælpende hånd i form af
udsætninger af de fisk, småyr og planter, som døde
ved iltsvindet. Dog vil man, med baggrund i undersøgelsesresultaterne
fra i år, vurdere, om en sådan ophjælpning
senere kan komme på tale.
Hidtidige undersøgelser
har vist, at der allerede nu kan fanges skrubber helt ind til
Hobro. Men at disse fisk har et ret usædvanligt maveindhold.
De har helt enkelt måttet leve af de forhåndenværende
fødeemner, som ikke er deres normale føde. Undersøgelserne
viser også, at de første muslinger er begyndt at
etablere sig i fjorden.
Man kan så blot spørge
sig, om det ikke kun er de skrubber og blåmuslinger, som
behjertede fiskere ved egen hånd allerede har slæbt
ind i inderfjorden?
20. februar 1998
Steen Ulnits
Miljøpenge
Så kom Vandmiljø-handlingsplan
II sikkert i hus - efter syv timers seje forhandlinger. Vandmiljø-handlingsplan
II skal ses som et supplement til og en udbygning af den mere
end ti år gamle vandmiljø-handlingsplan, der viste
sig helt utilstrækkelig over for landbrugets udledning
af kvælstof.
Med det nye forlig er der afsat
190 mio. kroner til naturpleje, skovrejsning og økologisk
landbrug. Således er der hvert år afsat 50 mio. kroner
ekstra til etablering af våde enge, 60 mio. kroner til
yderligere skovrejsning samt 80 mio. kroner mere til omlægning
af traditionelle landbrug til økologiske. I forvejen bruges
der årligt 300 mio. kroner på disse tiltag.
Ifølge den nye vandmiljø-handlingsplan
skal landbruget allerede fra efteråret '98 nedsætte
deres forbrug med 10%. Planen er at nedsætte den nuværende
årlige udvaskning med små 40.000 tons inden år
2003.
Ved en såkaldt "midtvejs-evaluering"
i efteråret 2000 vil man se på, om det er lykkedes
landbruget at nå dette mål. Hvis ikke, må der
påregnes nye og skrappere regler med hensyn til brugen
af husdyrgødning.
Landbruget slår sig i tøjret
og kalder den nye vandmiljø-handlingsplan for "den
dårligst tænkelige løsning". - Har de
mon allerede glemt Mariager Fjord?
16. februar 1998
Steen Ulnits
"Operation Fjordskrubbe"
"Operation Blåmusling",
som løb af stabelen søndag den 4. januar, og som
du kan læse om nederst på denne side, vakte en del
opmærksomhed i medierne.
Fiskere og beboere omkring Mariager
Fjord glædede sig over, at nogen endelig gjorde noget.
Myndighederne var alt andet end begejstrede. De ønskede
og ønsker stadig nye undersøgelser, der skal klarlægge,
hvad der skete, hvorfor det skete, og hvad der kan gøres
for at undgå gentagelser. De ønskede og ønsker
tilsyneladende ikke at give den afdøde fjord en hjælpende
hånd.
I mellemtiden har flere lokale
derfor taget sagen i egne hænder. Flere har således
fulgt eksemplet og slæbt spande af friskfangede muslinger,
krabber, rejer og tanglopper fra yderfjorden og ind i den lukkede
inderfjord. Det samme har enkelte fritidsfiskere gjort - dog
med friskfangede skrubber i stedet. De er fanget længst
ude ved Hadsund, hvorefter de er transporteret ind mod Hobro,
hvor de siden er blevet sluppet løs.
Altsammen gjort for at fremskynde
genoplivningen af en smuk fjord, som alle holder af. Og altsammen
gjort i erkendelse af, at vandudskiftningen i den lukkede inderfjord
tager op mod 20 år! Så længe ønsker
ingen borgere at vente.
Myndighederne derimod lader til
at finde fjorddøden interessant - og et langvarigt forskningsprojekt
værd. De ønsker derfor ikke utidig indblanding fra
menige borgere, der ønsker fjorden genoplivet snarest
muligt...
Det kommende fjordmøde
den 16. februar vil forhåbentlig løfte sløret
for myndighedernes planer for fjorden.
12. februar 1998
Steen Ulnits
Fisketurisme - tal, der tæller!
De har vidst det længe
i USA og Canada: At sportsfiskeriets såkaldte "ringvirkninger"
er af stor betydning for de involverede lokalsamfund. Her skaber
de arbejdspladser, der igen tilfører statskassen tiltrængte
skattekroner. En god cirkel, altså.
Ringvirkningerne omfatter penge
brugt til transport, overnatning og forplejning, til indkøb
af fiskegrej og fiskekort - kort sagt alt, der har med udøvelsen
af fiskeriet at gøre.
Længe har vi i Danmark
manglet tørre tal, der dokumenterer disse ringvirkninger.
Vi har dog en undersøgelse, der sort på hvidt fortæller,
hvor meget det fynske sportsfiskeri efter havørred egentlig
betyder i kroner og øre.
På Fyn har man satset stort
på denne fisketurisme - som det første sted i landet.
Det startede i 1990 - på initiativ af Fyns Amt og med det
formål at opbygge en veludviklet lystfiskerturisme med
baggrund i en aktiv naturpleje.
Imidlertid ville man gerne vide,
om man egentlig fik noget igen for sine anstrengelser. Derfor
foranstaltede man i foråret 1994 en større undersøgelse,
der omfattede 200 sportsfiskere - heraf 150 tysktalende. Tallene
taler for sig selv:
Tager man alle nationaliteter
af sportsfiskere med i statistikken, kommer man op på en
samlet årlig omsætning på mindst 30-60
mio. kr. for sportsfiskeriet på Fyn. En
overmåde god forrentning af de foretagne investeringer.
Fra Sverige ved vi, at statens
"Kronolaxfiske" hvert år omsætter for omkring
50 mio. svenske kroner. Et beløb, der stammer
fra de 20.000 sportsfiskere fra nær og fjern, der hvert
år - fra april til september - gæster statens kun
7 km lange strækning af Mørrumsåen.
Nu har skotterne imidlertid taget
têten. Af en rapport fra 1996 om sportsfiskeriet ved den
berømte flod Tweed fremgår det, at alene laksefiskeriet
i Tweed flodens opland omsætter for mere end 13 millioner
engelske pund - mere end 130 mio. danske kr.
Så kom ikke og sig, at
sportsfiskeri er en uskyldig foreteelse for nogle få fiskegale
stangsvingere. Det er idag noget, der for alvor batter i samfundsøkonomien
- stik modsat fritidsfiskernes "sorte" fisk...
12. februar 1998
Steen Ulnits
Grønt Venstre-sving?
Det ser nu ud til, at partiet
Venstre - langt om længe - er ved at undsige deres rødder
i landbruget. At det stigende antal byvælgere nu begynder
at slå igennem - til fordel for miljøet.
Det har senest vist sig i forliget
om den såkaldte " Vandmiljø-handlingsplan II",
der har måttet samle op på stumperne fra den første
plan, som viste sig helt ineffektiv over for landbrugets kvælstofudledninger.
Venstres formand Uffe Elleman
Jensen - selv ivrig lystfisker og bestyrelsesmedlem i Dansk Laksefond
- har lidt forsigtigt udtalt, at Venstre jo også repræsenterer
andre interesser end lige netop landbrugets.
Folketingsmedlem Jens Løgstrup
Madsen er mere markant i sine udtalelser: "Vi har været
for svage til at sige fra over for landmændene. Vi burde
tidligere have krævet, at landbruget brugte de selvsamme
markedsøkonomiske principper, som vi forfægter over
for andre erhverv. Derfor bør de ikke længere have
statsstøtte."
"Vi er ikke længere
kun bøndernes parti",
siger den nyvalgte Venstre-borgmester i København, Søren
Pind. Han fortsætter: "Landbruget har selv svigtet.
I en lang årrække har det ikke været dygtigt
nok til at formidle, at det ikke selv har interesse i at forurene
miljøet."
Formanden for Venstres Ungdom,
Troels Lund Paulsen, gør kursændringen endnu tydeligere:
"Det er fornuftigt, at vi nu viser, at vi er for en offensiv
miljøpolitik. Landbruget har ikke vetoret i Venstre og
derfor heller ingen særstatus."
Kursskiftet i Venstre skyldes
i høj grad frygten for et snarligt valg, hvor vælgerne
ellers ville stå over for valget mellem en grøn
venstrefløj og en miljøfjendsk højrefløj.
Eller som Søren Pind udtrykker det i Jyllands-Posten:
"Socialdemokratiets valgkampstrategi er at udstille Venstre
og bønderne som de største miljøsvin."
Medvirkende årsag er sikkert
også, at bønderne idag kun udgør 3% af vælgerne.
Og at landbrugets andel af den samlede danske eksport i løbet
af de sidste 40 år er faldet fra små 65% til knap
15%.
Under alle omstændigheder
var det tiltrængt med et grønt Venstre-sving fra
et parti, der længe har kørt over for rødt
i spørgsmålet om det danske vandmiljø!
11. februar 1998
Steen Ulnits
Fejlagtig fiskeripolitik?
Der findes idag to slags fiskeribiologi:
Den traditionelle, hvor man prøvefisker og ud fra fangsterne
regner sig frem til bestandenes størrelse og derefter
fastsætter fangstkvoterne. Og så den moderne, hvor
man i store computermodeller tager højde for, at der er
et intimt sammenspil mellem rovfisk og byttefisk - mellem de
forskellige led i fødekæderne.
I Danmark og det øvrige
Nordeuropa bruger vi den traditionelle form med prøvefiskeri
og bestandsestimering. Det mener et hold internationale forskere
nu er helt forkert. Det redegør de for i en artikel i
det ansete tidsskrift "Science", hvor de konkluderer,
at økosystemerne i de store verdenshave nu er ved at bryde
sammen på grund af forkert fiskeri.
Vore dages erhvervsfiskeri satser
alt for ensidigt på de større arter af rovfisk,
som der er blevet markant færre af i de seneste 50 år.
Når man fjerner en stor og stigende del af rovfiskene øverst
oppe i fødepyramiden, får det uundgåeligt
konsekvenser for de underliggende lag - for byttefiskene og deres
bytte igen.
Trods et stigende fiskepres fra
stedse større både er verdens samlede fangst af
fisk nu faldet i de seneste ti år. Der er idag en mindre
samlet fiskemængde i havene end tidligere. I gamle dage
fiskede man fortrinsvis efter de største fiskearter -
eksempelvis tun - indtil de var fisket helt i bund. Så
gik man videre til stadigt mindre fiskearter og fisker idag løs
på bestandene af de såkaldte "skidtfisk"
- dem, der primært bruges til fremstilling af fiskefoder.
Det internationale forskerteam
konkluderer nu, at man ikke blot kan fjerne de øverste
led i fødekæden, uden at det går ud over de
nedenfor liggende led. De mener, at havene nu er begyndt at kollapse
i deres reguleringsmekanismer - præcis som byttedyr på
landjorden plages af hungersnød og sygdomme, når
der ikke længere er rovdyr til at regulere bestanden.
Forskerne mener, at skal der
også fremover kunne fiskes fisk i verdenshavene, så
skal det ske på et helt anderledes grundlag end idag, hvor
brugen af gammeldags fiskekvoter gør det umuligt at styre
fiskeriet. Så skal det ske mere "økologisk"
og på et bæredygtigt grundlag.
Fødevaregiganten Unilever
har allerede set lyset og er nu begyndt at markedsføre
"bæredygtige" fiskeprodukter.
10. februar 1998
Steen Ulnits
6.000 ænder i olie...
Så gik det galt i Vadehavet.
En 1.000 liter stor oliepøl drev ind mod halvøen
Skallingen, som markerer den nordlige del af det danske Vadehav.
6.000 dykænder - fortrinsvis
sortænder - er indtil videre blevet ramt af olien, men
flere er på venteliste til en lang og kold nat i det sønderjyske.
Således har man fra luften observeret hele 25.000 overvintrende
sortænder ved Grådyb. Går de også til,
vil det tage flere år, førend bestanden er oppe
på fuld styrke igen, siger biologerne, der kalder det "den
værste katastrofe i de seneste ti år".
De olietilsølede og afkræftede
fugle søger op på land, hvor de aflives af lokale
jægere. Myndighederne regner ikke med at kunne finde frem
til de skyldige - om det så er et tankskib på vej
forbi eller en af de mange boreplatforme længere ude i
Nordsøen.
Miljømyndighederne har
dog slet ikke talt om de mulige langtidsvirkninger af olieforureningen
på det øvrige miljø. Vadehavet er jo ikke
blot Ramsar-område for fuglelivet. Vadehavet er også
en af de vigtigste opvækstpladser for en stor del af vore
fladfisk.
Når olien nedbrydes, synker
den som store og små klumper ned på bunden, hvor
den endelige nedbrydning finder sted. Det er også her,
de indeholdte giftstoffer ophobes. Hvor meget og hvor giftigt
afhænger helt af olietypen.
Hvem synderen er, ved ingen.
Miljøstyrlsen har nemlig et ret stedmoderligt forhold
til overvågningen af det danske søterritorium fra
luften. Således er der ikke sat flere flytimer af, end
at det danske territorialfarvand kan overflyves 22 gange om året.
Det er mindre end én gang hver 14. dag...
Chancen for, at en synder tages
på fersk gerning i færd med at tømme sine
tanke for olie, er derfor næsten lig nul. Til sammenligning
kan Tyskland prale med 69 overflyvninger årligt mod hollændernes
113. Vore sydlige vadehavsnaboer har således 3-5 gange
større chancer end os danskere for at fange eventuelle
forurenere.
9. februar 1998
Steen Ulnits
- Nul nitrat?
Det lader nu til at være
lykkedes regeringen at banke oppositionen så nogenlunde
på plads, hvad den "nye" vandmiljø-handlingsplan
angår.
Nogenlunde, idet SF havde krævet
en 20% reduktion i kvælstofudledningen til det danske vandmiljø,
og Socialdemokratiet 15%. Forliget endte nemlig med en blød
landing på kun 10%. Til gengæld indføres der
nu en afgift på gødning - noget af det, Venstre
og Konservative havde sat sig stærkest imod.
Landbruget føler sig nu
svigtet af sine egne og opfordrer til, at landmænd landet
over ikke følger loven eller bakker op om braklægningen.
Præcis som de på TV har opfordret til, at man heller
ikke overholder den 2 m brede dyrkningsfri bræmme langs
vandløbene. Og præcis som landbrugets ledelse ikke
selv har følt sig forpligtet til at overholde loven om,
at hver enkelt landmand kun må råde over 5 landbrug
i alt...
Ifølge den nye plan skal
den samlede udledning af kvælstof i år 2003 holdes
nede på 130.000 tons. Af dem tegner den såkaldte
"baggrundsudvaskning", som ikke kan ændres, sig
for 55.000 tons. Hertil skal lægges omkring 10.000 tons
fra kvælstoffikserende bælgplanter samt 65.000 tons
fra det nuværende husdyrhold. Ialt 130.000 tons kvælstof.
Det levner således ikke
plads til et eneste gram kunstgødning, hvilket grovvareselskaberne
naturligvis er grove kede af. Det levner heller ikke plads til
nogen stigning i husdyrholdet, hvilket landbruget naturligvis
begræder.
Hvis regnestykket holder, bliver
der snarere tale om en reduktion, hvilket vandmiljøet
kun kan glæde sig over. Det har modtaget så rigeligt
med gylle de seneste år. Tænk blot på Mariager
Fjord, som modtog knap 80% af det dræbende kvælstof
fra landbruget.
9. februar 1998
Steen Ulnits
Ledige pladser til laks på
Island
Har du endnu ikke besluttet dig
for, hvor sommerens fiskerejse skal gå hen, så var
Island måske noget?
I hvert fald er der endnu et
par ledige pladser på sommerens laksetur til Rangá
på Island. Turen, der går til sidste års mest
produktive lakseelv på hele Island - med mere end 2.700
fangede laks - løber af stabelen sidst i august måned,
hvor opgangen topper.
Jeg har selv fisket Rangá
de seneste fem år og fik sidste år 6 laks på
tre dages fiskeri samt mistede lige så mange. Smålaks
på 2-4 kg, men herlige fightere på let fluegrej.
Vore største Rangá-laks har hidtil vejet 6,5 og
9 kg.
Du kan læse mere om dette
arrangement under "Fiskerejser". Eller du kan ringe
til Strobel Rejser på telefon 86 76 17 22. Spørg
efter Morten.
7. februar 1998
Steen Ulnits
Fluebindingskonkurrence i Fårup
Traditionen tro afholdes der
igen i år på Fårup skole en landsdækkende
konkurrence i fluebinding. Konkurrencen, som var den første
af sin slags i Danmark, løber af stabelen lørdag
den 28. februar.
Det er Skalsådalens Sportsfiskerforening,
der endnu engang inviterer alle interesserede til en hyggelig
fluebindingsdyst med efterfølgende grejauktion. Arrangementet
starter kl.10.00, og der bindes til kl. 15.00, hvor dommerne
Morten Valeur og Søren Glerup vil bedømme fluerne.
Mens de strenge dommere voterer,
vil der blive afholdt grejaktion. Her kan der bydes på
alt det fiskegrej, som interesserede i dagens løb har
indleveret. Så har du gammelt eller nyt, som du af en eller
anden grund gerne vil af med, så har du chancen her!
Ud over selve fluebindingen vil
der ved arrangementet være rig lejlighed til at se på
spændende fluebindingsmaterialer og diverse grejnyheder
samt få en hyggelig snak med andre fluebindere.
Fårup ligger midt mellem
Randers og Hobro. Er du først nået så langt,
vil der være opsat skilte, som viser vej til skolen.
7. februar 1998
Steen Ulnits
Slut med destruktion af torsk
I 1996 blev hele 5.000 tons prima
Østersø-torsk "udtaget" til destruktion,
som det så fint hedder. Fiskene blev destrueret, da de
ikke kunne opnå EU's mindstepriser for konsumfisk. De endte
derfor deres dage som dyrefoder.
Sådan kommer det ikke til
at gå i år, hvis de nuværende priser holder.
De er nemlig rekordhøje, da der pt. mangler fisk på
fiskeriauktionerne. Der er i januar i år kun landet 4.500
tons torsk i den danske del af Østersøen - mod
11.000 tons i samme tidsrum sidste år. I år fisker
ca. 250 både - alle baseret på Bornholm - mod 350
sidste år, hvor flere både fra Vestkysten også
deltog i fiskeriet.
Mangelen på fisk skyldes
blandt andet, at torskebestanden i den norske og russiske del
af Barentshavet er i stærk tilbagegang. Således kunne
man i fjor ikke som sædvanligt opfiske kvoten på
80.000 tons. Samtidig er den danske kvote for Østersø-torsk
i år nedsat til 40.000 tons.
Den nuværende mangel på
torsk giver kilopriser på omkring 10,- kroner, hvilket
er 30% højere end i 1997. Det skulle kunne holde destruktionen
fra døren et stykke tid...
4. februar 1998
Steen Ulnits
Gudenå-laksen for EU-domstolen?
Som medlem af EU underskrev Danmark
i 1981 den såkaldte Bern-konvention, hvori vi forpligtede
os til at arbejde for genindførelsen af truede eller udryddede
arter i naturen.
Men nu ser det desværre
ud til, at Skov- og Naturstyrelsen har tænkt sig at løbe
fra dette ansvar. I hvert fald har man nu officielt indstillet,
at Tangeværket og Tange Sø bevares intakt - med
den uundgåelige konsekvens, at Gudenåen aldrig nogensinde
vil kunne få en selvreproducerende laksebestand. En laksebestand,
som blev endegyldigt udryddet, da Tangeværket var en realitet
i 1924.
Biologer fra Fiskeriministeriet
har nu gentagne gange påpeget, at der aldrig vil kunne
etableres en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen,
så længe de vigtigste gydepladser fortsat ligger
på bunden af Tange Sø - under et tykt slamlag. Det
vil i al evighed være et storstilet Put & Take fiskeri
som det nuværende...
Danmarks Sportsfiskerforbund,
som længe har været noget valen i sagen om Tange
Sø - sikkert på grund af medlemsforeningen i Bjerringbro,
der havde og stadig har fiskeretten i Tange Sø - har nu
meldt klart ud:
Skov- og Naturstyrelsens nuværende
holdning til Gudenåen, Tangeværket og Tange Sø
strider mod Bern-konventionens ordlyd. Hvis man vil forsøge
at løbe fra den ved at sige, at der i Danmark kun findes
én laksebestand, som er værd at satse på -
nemlig den i Skjernå - så vil det i sidste ende kunne
betyde, at sagen om Gudenå-laksen må bringes for
EU-domstolen.
En dejligt klar melding fra Danmarks
Sportsfiskerforbund! Du kan finde mere om Gudenå-laksens
lange og trange historie under "Artikler".
30. januar 1998
Steen Ulnits
- Nye fredningsbælter?
Fiskeriministeriet - eller rettere
Fødevareministeriet - har netop udsendt en bekendtgørelse
om nye fredningsbælter i Isefjorden.
Bekendtgørelsen omfatter
åudløb i de indre dele af Isefjorden og Holbæk
Fjord, hvor man dels har forbudt fritidsfiskeri med garn, dels
har udlagt en ny type fredningsbælter - trekantede i stedet
for de velkendte halvcirkel-formede.
Ideen, der tidligere har været
fremlagt af Landsforbundet Danske Lystfiskere, gør ganske
vist fredningszonerne lidt mindre. Til gengæld er det langt
lettere at kontrollere dem - ikke mindst hvis man samtidig placerede
markeringsbøjer at sigte efter.
På TV blev den nye bekendtgørelse
udlagt som et klart nederlag til fritidsfiskerne og en lige så
klar sejr for sportsfiskerne. Det kan man nu nok sætte
spørgsmålstegn ved, når der lige bortses fra
de få udpegede områder.
Til gengæld repræsenterer
det en tiltrængt nytænkning fra Fiskeriministeriets
side. - Måske de nye trekantede fredningsbælter snart
vil blive landsdækkende?
30. januar 1998
Steen Ulnits
Lige lovlig landbrug...
Mens landbrugets topledelse i
disse dage kæmper for at gøre deres egne personligt
ejede landbrug lovlige (!), arbejder regeringen på nye
afgifter for brug/overforbrug af gødning og sprøjtemidler.
Pengene fra disse afgifter skal ikke mindst bruges til omlægning
af flere landbrug til økologisk drift - med deraf følgende
reduceret forurening af vandmiljøet.
Venstre og Konservative kæmper
stadig imod en sådan afgift. De har netop fremlagt en lang
række beregninger, der viser (?), at en bedre udnyttelse
af foderet og gødningen, mere braklægning og flere
våde enge kan få landbruget til at leve op til kravet
om den halvering af kvælstofudledningen, som Vandmiljø-handlingsplanen
krævede. Uden brug af nye afgifter.
Som bekendt er udledningen fra
landbruget overhovedet ikke mindsket i det forgangne ti-år.
Som bekendt lykkedes det landbruget at afbøde de afgifter,
som myndighederne allerede dengang anså for nødvendige.
Men som forsvandt, da der gik politik i miljøet. Og som
bekendt døde Mariager Fjord af iltsvind og bundvendinger
i den forgangne sommer.
Nu ser det så langt om
længe ud til, at regeringen vil indføre de afgifter,
som alle ansvarlige allerede for ti år siden mente var
bydende nødvendige, hvis der skulle komme resultater ud
af de mange fine ord. Det kom der ikke, og derfor kan man godt
undre sig over, at Venstre og Konservative stadig ikke har set
skriften på væggen. Den står ellers tydeligere
end nogensinde - i hvert fald for dem, der kan eller vil læse
den.
Men får regeringen magt,
som den har agt, kommer de længe ventede afgifter på
landbrugets overforbrug af gødning og sprøjtemidler.
Kun ved at ramme landbruget på pengepungen er det tilsyneladende
muligt at få nedbragt forbruget. Frivillighedens vej var
ikke farbar.
Samtidig står EU og vinker
med en retssag, hvis det danske landbrug ikke snart lever op
til EU's nitrat-direktiv. I den forbindelse kan man i det mindste
glæde sig over, at miljøministeren langt om længe
selv så skriften på væggen. At han derfor trak
Danmarks ansøgning om dispensation til at forurene 35%
mere end de øvrige EU lande, tilbage.
Apropos lovlydighed, så
kunne TV2 Østjylland idag fortælle, at kun 2 ud
af 93 lodsejere i Hammel Kommune overholdt de dyrkningsfri 2
m bræmmer ved kommunens vandløb.
28. januar 1998
Steen Ulnits
Dambrugenes dobbeltspil
Nordjyllands Amt har udvist en
opførsel, der får miljøkonsulent Børge
Christensen fra Danmarks Sportsfiskerforbund til for alvor at
tage bladet fra munden: "Amtets afgørelse er pivhamrende
ulovlig!"
Der er sket det, at en lokal
dambruger gennem Dansk Dambrugerforening har fået tilsagn
om tilskud til omlægning af sine 70 jorddamme til betondamme.
Tilskuddet beløber sig til ikke mindre end 6,9 mio. kroner,
som Strukturdirektoratet har bevilget. Halvdelen af pengene stammer
fra EU - resten betales af den danske stat.
Men tilsagnet er sket under falske
forudsætninger. Dambrugeren søgte amtet om tilladelse
til at påbegynde omlægningen, hvilket var en forudsætning
for tilskuddet. En sådan tilladelse fik han dog ikke. Han
fik i stedet den besked, at en tilladelse slet ikke var nødvendig.
Nordjyllands Amt kom dog lidt
i tvivl og sendte derfor en forespørgsel til Miljøstyrelsen.
Denne svarede tilbage, at amtet ikke kunne give tilladelsen,
når det pågældende dambrug stadig manglede
den miljøgodkendelse, som det skulle have haft siden 1977...
Strukturdirektoratet, der har
bevilget pengene, mener ikke, at de har sovet i timen: "Vi
forventer helt enkelt, at sagerne (miljøgodkendelsen,
red.) er i orden hos Dansk Dambrugerforening".
Det tyggede de så lidt
på i Nordjyllands Amt, inden de sendte et personligt brev
til den pågældende dambruger - et brev, som blev
citeret i Politiken den 23. januar. Heri stod blandt andet følgende:
"Såfremt du har
gode forbindelser, der kan levere nye argumenter (...) modtager
vi dem gerne inden amtets endelige stillingtagen..."
Det er jo en overordentlig god
sagsbehandling, den involverede dambruger har fået hos
amtet. Hvis blot vandmiljøet fik en lige så god
behandling, var vi kommet et godt stykke videre.
Det er jo danske dambrugs fortjeneste,
at flere kilometer danske vandløb hver sommer ligger udtørrede
hen - at fiskene ikke kan nå deres gydepladser på
grund af dambrugenes opstemninger - at gydepladserne slammer
til på grund af de samme opstemninger. For slet ikke at
tale om forureningen...
23. januar 1998
Steen Ulnits
- Frit fritidsfiskeri?
En 60-årig fritidsfisker
fra Nordjylland er kommet i klemme i systemet. Han har nemlig
forbrudt sig mod reglerne for, hvad man må foretage sig,
når man er på overgangsydelse og stiler mod efterløn
- ved i '96 at sælge fisk for godt 4.000 kr. på den
lokale fiskeriauktion.
Allerførst lukkede hans
egen A-kasse, SID, af for videre udbetaling af overgangsydelse.
Samtidig har man stillet krav om tilbagebetaling af de kr. 62.000,
som han uberettiget havde modtaget i overgangsydelse. Dernæst
lukkede man af for den efterløn, som fritidsfiskeren havde
regnet med at kunne få indtil folkepensionen. En lille
million kroner alt i alt.
En hård straf kan man synes.
Altsammen fordi den pågældende fritidsfisker troede,
at han - i lighed med f.eks. biavlere, gartnere og andre "hobbyvirksomheder"
- havde lov til årligt at tjene kr. 28.000 ved siden af
overgangsydelsen.
Men det havde han ikke. Det understregede
Arbejdsmarkedets Ankenævn, der kort før jul kom
til samme afgørelse som SID. Hermed kan sagen ikke komme
videre i systemet. Nu skal der en lovændring til, og det
har Fremskridtspartiet da også på det nærmeste
lovet.
Den pågældende fritidsfisker
havde ifølge Jyllands-Posten netop indkøbt en ny
påhængsmotor til kr. 20.000 og bruger ifølge
egne udsagn kr. 100 i brændstof, hver gang han er ude.
Nogen helt dårlig forretning kan det åbenbart ikke
være at være fritidsfisker. Og de 4.000 kroner, som
han havde solgt fisk for i '96, rækker vel næppe
til mere end udbetalingen på den nye motor.
Men det helt store spørgsamål
er jo, om rekreativt fiskeri overhovedet skal være nogen
forretning med køb og salg af fisk. Sagen er yderst aktuel
netop nu, hvor fiskeriminister Henrik Dam Kristensen har et forslag
til omsætningsforbud for fisk fanget af fritidsfiskere
og lystfiskere til høring ude i organisationerne.
En lovændring, der pludselig
tillader landets mange mennesker på overgangsydelse at
tjene kr. 28.000 årligt ved siden af, den kan kun få
fritidsfiskeriet til at blomstre yderligere op. Lige præcis
det, man nu søger at undgå med et omsætningsforbud.
Så flest mulige fremover kan få glæde af vore
farvandes fiskeressourcer.
Læs mere om disse problemer
i artiklen "Konference" her nederst på siden.
Læs også om den nye vadehavsundersøgelse,
der bekræfter det urimelige i vore dages fritidsfiskeri.
12. januar 1998
Steen Ulnits
Ny Vadehavsundersøgelse
I perioden 1994 til 1997 gennemførte
Danmarks Fiskeriundersøgelser en storstilet undersøgelse
af fiskebestandene i den danske del af Vadehavet med tilløb.
Det hele er nu samlet i en diger rapport på mere end 300
sider.
Fiskerne i Vadehavet med tilløb
fordeler sig på 10 styk erhvervs- og bierhvervsfiskere,
200 fritidsfiskere og mere end 10.000 sportsfiskere. Fiskeriet
foregår dels ude i selve Vadehavet - dels oppe i tilløbene
Vidå, Brede Å, Ribe Å, Sneum Å, Konge
å og Varde å.
Den samlede fangst af havørreder
over mindstemålet - ialt 8.300 fisk i hav og å -
viser ikke overraskende en meget skæv fordeling. Her viser
det sig nemlig, at de 2%, der fisker med garn og ruser, fanger
40% af alle fiskene (3.320 stk.), mens de 98% - sportsfiskerne
- må lade sig nøje med de resterende 60% (4.980
stk.). Altså:
Hver enkelt fisker, der sætter
garn og ruser, fanger årligt mere end 15 havørreder
over mindstemålet.
Kun hver anden sportsfisker
får en enkelt havørred over målet med hjem
om året. Eller fanger én hvert andet år...
Samtidig tager hver enkelt
rusefisker årligt livet af 40 havørreder under mindstemålet.
Hvert år dør 8.000 undermålshavørreder
efter opholdet i pæleruserne...
Man kan spørge sig selv,
om det er rimeligt, at 200 fritidsfiskere hver især fanger
30 gange så mange havørreder om året som 10.000
sportsfiskere? - Og samtidig tager livet af flere tusinde undermålsfisk?
Læs mere om disse urimeligheder
i en kommende artikel om Vadehavsproblematikken!
8. januar 1998
Steen Ulnits
"Operation Blåmusling"
- Myndighederne gør
ikke nok for at bringe livet tilbage i Mariager Fjord!
Således lød meldingen
fra foreningen "Danske Fluefiskere", da de søndag
den 4. januar klokken 14.30 slap 75 kg friskfangede og lyslevende
blåmuslinger ud i den inderste del af Mariager Fjord.
Muslingerne havde de forinden
fanget ved Udbyhøj, hvor Randers Fjord møder Kattegat
lidt syd for udmundingen af Mariager Fjord. I baljer og spande
blev muslingerne transporteret nordpå til Mariager Fjord,
der som bekendt døde kvælningsdøden i august
måned sidste år.
Udsætningen skete under
stor bevågenhed fra pressen og blev selvsamme aften vist
på TV2. Adspurgt af TV meldte myndighederne fra Århus
Amt ud, at den slags aktioner kunne de skam ikke støtte.
At det først og fremmest gjaldt om at gøre vandmiljøet
i fjorden så godt, at der igen kan leve dyr og planter
i det.
Men der kom ikke noget konkret
bud på, hvad der kan, skal eller - forhåbentlig -
vil blive gjort. Fire måneder efter katastrofen er der
stadig ikke kommet noget udspil. Det eneste, der til dato er
sket, er udsætningen af levende muslinger i en død
fjord...
4. januar 1998
Steen Ulnits
|
