Aktuelt
4. kvartal 2011
Nye fluekurser klar til 2012
For 13. år i træk
afholder vi kystfluekurser på Samsø Højskole.
Datoerne for årets kystfluekurser er følgende:
6. - 12. maj 2012
- 30. september
- 6. oktober 2012
Vi havde en kursist,
som kunne fejre sit 10 års jubilæum i 2010, og der
er i det hele taget rigtig mange gengangere på disse kurser.
Der er kun 15 pladser på holdene, så hvis du vil
være sikker på at komme med, da tilmeld
dig snarest!
For nu 5. år i
træk afholder jeg åfluekurser - igen i år på
Gram Slot i Sønderjylland. Datoerne for årets åfluekursus
er følgende:
30. maj - 3. juni
2012
Kurset fokuserer primært
på tørflue- og nymfefiskeri efter ørreder
og stallinger, hvor vi har adgang til godt 4 km af den smukke
Gram Å, som løber lige uden for slotsporten. Vi
fisker her i et af Danmarks absolut bedste tørfluevande
med en stor bestand af majfluer - de største af alle døgnfluerne!
Læs meget mere
om fluekurserne 2012 her.
Udsalg fra flådestationen!
Så er der udsalg
fra det lille rederi, hvor der har ophobet sig flere skibe, end
vi kan holde i søen eller har plads til på reden.
Følgende fartøjer sættes derfor til salg
for højeste bud:
- 9 fods Semi-O gummibåd
- Fast hækbrædt
med motorfæste samt tofte og bundbrædder i vandfast
finér. Originale aluårer samt fodpumpe og paksæk
medfølger. Sejler fremragende med 4 HK på hækken.
Som ny. Grå.
Udsalgspris kr. 3.000,- eller højeste bud.
-
- Ring 2332 8988 eller
send mig en mail på steen@ulnits.dk, hvis du er interesseret.
-
-
- iPad, Mac eller PC:
"Østjyllands Fiskevande"
Som trofaste læsere af
disse sider måske allerede vil have bemærket, så
har der været stor aktivitet på min e-bogs front
i den seneste tid. Således ligger der nu hele 12 nye U-Books
klar til download - om alt fra fluefiskeri, spinnefiskeri, medefiskeri
og småbådsfiskeri til eksotiske fiskerejser.
Seneste skud på stammen
er "Østjyllands Fiskevande", som præsenterer
ikke færre end 173 spændende fiskepladser ved å,
sø og kyst i Østjylland - lige til at have i lommen
på din smartphone. Klik
for et nærmere kig!
Nu har du også muligheden
for at erhverve et helt e-bogs bibliotek - i form af mine ti
danske e-fiskebøger samlet på en enkelt CD!
Bøgerne er i pdf-format og kan derfor installeres og læses
på alt fra stationære over bærbare computere
til tablets og smartphones - lige til at tage med i lommen!
Bøgerne omfatter alt fra
fluefiskeri, spinnefiskeri, medefiskeri og småbådsfiskeri
til danske sportsfisk og fiskevande. Bedst af alt: Dit nye e-fiskebogs
bibliotek koster kun kr. 500,- for alle ti bøger.
En oplagt gaveidé - til dig selv, kæresten, din
fiskekammerat, på fødselsdagen eller under juletræet!
Klik på CD-skiven ovenfor
for et nærmere kig!
- Steen Ulnits
-
Gyllebaronens bil på
tvangsauktion
En af Danmarks helt store svinebønder
måtte sidst i 2011 dreje nøglen om og sætte
sine ejendomme og ejendele på tvangsauktion. Det drejer
sig om Esper Goul Jensen, hvis kurator på konkursboet nu
har sat selskabets aktiver til salg.
Esper Goul Jensen har hidtil
været en af Danmarks største og mest driftige svineproducenter
med en årlig produktion i omegnen af 150.000 smågrise.
7. december 2011 blev han erklæret personlig konkurs, ligesom
hans selskaber Heidesminde Produktion ApS, Alstrup Produktion
ApS, Goul A/S og Brøndum Produktion A/S også blev
erklæret konkurs. Alle lå under moderselskabet
EGJ Invest A/S, som ligeledes er konkurs.
Esper Goul Jensens moderselskab
kom ud af 2010 med et underskud på minus 335,5 millioner
kroner. I 2009 lød underskuddet på 575,8 millioner
kroner. Astronomiske tal set med almindelige skatteborgerøjne,
men intet usædvanligt i en branche, der har en samlet gæld
på 360 milliarder kroner - i snit 72 millioner per
landbrug. Flere skylder således et 3-cifret millionbeløb
til bankerne. En stor del af gælden skylden fejlslagen
spekulation i schweitzerfrank...
En interessant detalje og et
pikant lille kig ind i den nu fallerede gyllebarons private bilpark:
Esper Goul Jensens 4-hjulstrukne Audi Quattro Q7 er nu også
sat til salg. En bil, der fra ny sælges til priser mellem
1,1 og 2,9 mio. kroner. En sådan bil må man naturligvis
have som svineproducent - med den millionstore landbrugsstøtte,
man hvert eneste år får fra EU. Dine og mine skattekroner
lige ned i svinebondens og gyllebaronens bilpark.
Forhåbentlig vil den eller
de kommende ejere af hans ejendomme koncentrere sig mere om at
drive miljøvenligt landbrug end at køre i skatteborgerfinansierede
luksusbiler.
- 28. januar 2012.
- Steen Ulnits
Ministrenes biler til
udskiftning
Ritzaus Bureau har netop givet
ministrenes bilpark et kritisk kik i sømmene. Gennemgangen
viser, at knap hver tredje ministerbil får enten den laveste
eller næstlaveste bedømmelse i Trafikstyrelsens
officielle energimærkning.
- Det er ikke godt nok. Det
er direkte pinligt, siger
Greenpeaces Klima- og Energimedarbejder Tarjei Haaland. Samme
toner kommer fra Det Økologiske Råds sekretariatsleder,
Christian Ege: - Ministrene bør være et godt
eksempel for resten af befolkningen i forhold til at bruge biler
med lavt brændstofforbrug. Det kan man ikke sige, at de
dårligste af ministerbilerne er udtryk for, siger Ege.
Syv af de 23 ministerbiler har
energimærke F eller G, fordi de kører under 13,2
kilometer per liter brændstof. Ikke en eneste ministerbil
får topkarakter, mens kun seks ministre har valgt en bil,
der hører til i den gode ende af skalaen.
- Man vil sikkert blive mødt
med argumenter om, at man har brug for en stor bil, der er til
at arbejde i, mens man er på vej til møder. Men
der findes også store biler med et langt lavere forbrug,
siger Christian Ege.
Han peger på en Toyota
Prius hybridbil, som både kan køre på miljørigtig
el og derefter slå over og køre 23 kilometer på
literen.
Nu må vi se, om den nye
regering kan eller vil leve op til sin egen grønne profil.
Foreløbig har det danske formandskab jo skrottet de tonstunge
limousiner, der normalt transporterer EU-politikerne frem og
tilbage mellem møderne. Et godt skridt på vejen.
- 28. januar 2012
- Steen Ulnits
Knap 1.000 km vandløb
forurenet med okker
Okkerforurening er et stort og
velkendt problem i Vest- og Sydvestjylland, hvor det forgifter
vandløb for fisk og insekter. Det er landbrugets
dræning og afvanding af lavtliggende marker, der har medført
den omfattende forurening.
Omkring 950 kilometer vandløb
er i større eller mindre grad forurenet af okker. Populært
sagt er det opløst jern, der er skyllet ud i
vandløbene. Heraf er 650 kilometer middel til kraftigt
okkerbelastet, vurderer Naturstyrelsen.
- Problemet skal løses,
og det kan bedst ske ved at satse på grødevækst
i vandløbene,
siger miljøtekniker Flemming Sørensen fra Naturstyrelsen
i Ribe til dr.dk/p4. Men den løsning møder
ikke uventet modstand hos landmændene:
- Det vil skabe hyppigere
oversvømmelser på markerne. Vi så hellere,
at der blev skabt okkersøer, så man fik problemet
løst på den måde, siger Claus Christensen, der er formand for Sydvestjysk
Landboforening, til p4.
Okkerforurening består
af udvaskning af opløst jern fra pyritholdige jordarealer,
der blotlægges og iltes ved dræning og afvanding
af markerne. Pyrit er et mineral, der hører til sulfiderne.
Det er en sammensætning af jern og svovl, hvor pyritten
udvaskes som svovlsyre til vandløbene - med meget lav
pH-værdi til følge. Okkeret lægger sig efterfølgende
som et kvælende lag på planter og smådyr, der
dør af iltmangel. Laksefiskenes gydebanker og æg
slammer ligeledes til med okker.
Altsammen takket være dansk
landbrugs omfattende dræning af vådområder,
der aldrig burde været inddraget i produktionen. Og nu
er det så alle os andre, der skal betale for oprydningen
efter landbruget...
- 28. januar 2012
- Steen Ulnits
Ny prisrekord for blåfinnet
tun
Årets første store
blåfinnede tun er landet og havnet på det umættelige
japanske fiskemarked. Landet på nordøstkysten af
Japan og solgt til millionbyen Tokyo.
Her indbragte den sin fanger
den astronomiske pris af 736.000 dollar - omkring 4 mio.
kroner for én enkelt fisk. Det formodes, at tunen
vil ende sine dage som sashi og sushimi på fiskerestauranten
Zanmai i downtown Tokyo.
Med sådanne aldeles absurde
priser forstår man godt, at den blåfinnede tun er
hårdt presset og truet af udryddelse. Enhver fisker vil
dræbe til den pris. Til helvede med arten - blot der
kommer penge i kassen. Læs mere om den blåfinnede
tun og dens trængsler i artiklen her.
De asiater har vi i det hele
taget ikke været heldige med. Tænk blot på
hajfinnesuppen, som daglig resulterer i tusindvis af hajer, der
blødende bliver smidt tilbage i havet - uden deres livsvigtige
brystfinner.
Lad os slutte denne lille notits
af med et citat fra de tungt rockende tyske musikere i bandet
Rammstein:
"Und der Haifisch
der hat Tränen
Und die laufen vom Gesicht
Doch der Haifisch lebt im Wasser
So die Tränen sieht man nicht"
Sådan. Også gotiske
heavy rock musikere har følelser og holder af hajer. Så
meget, at de har skrevet en hel sang om det. Næste sang
kunne passende blive en blues for den blåfinnede tun -
på japansk...
- 28. januar 2012
- Steen Ulnits
Nyt EU-økomærke
stadig ukendt
EU's økologimærke
skiftede udseende i 2010, og det ser ud til, at det nye mærke
endnu ikke har sat sig fast i forbrugernes bevidsthed. I hvert
fald ikke sammenlignet med det velkendte røde danske økologimærke.
En undersøgelse viser
nemlig, at kun 20% af danskerne har kendskab til EU's nye grønne
økologimærke. 72% svarer, at de slet ikke kender
mærket. Der er en svag tendens til, at mærket kendes
i lidt større omfang i Storkøbenhavn (25%) end
i resten af Danmark.
Det er et markant fald i forhold
til kendskabet til det "gamle" EU-økologimærke
i 2004, som på det tidspunkt havde været anvendt
i 5 år. Kendskabet var dengang på hele 42%. Blandt
andet nok fordi der på det tidspunkt netop havde været
gennemført en informationskampagne om EU-økologimærket.
Danske økologer har et
stort eksportpotentiale og derfor er det vigtigt, at de europæiske
forbrugere kender EU's grønne økologimærke,
når danske producenter skal sælge deres økologiske
varer i udlandet. EU-mærket har siden sommeren 2010 været
obligatorisk på alle økologiske fødevarer,
der fremstilles i Europa. Dog kan emballager med det gamle økologimærke
bruges frem til juli 2012. Samtidig bør danskerne selvfølgelig
også kende EU-mærket, når de skal købe
udenlandske, økologiske varer herhjemme.
Fødevareministeriet arbejder
for at få igangsat en dialog med de andre EU-lande om at
få hævet kendskabet til EU-mærket. Det
kan vort formandskab også bruges til!
21. januar 2012
Steen Ulnits
Øko-snyd i Italien
Det er altså ikke let at
opbygge danske forbrugeres tillid til EU's økologiske
mærke, når nu et EU-land som Italien igen er blevet
taget i at svindle med sine fødevarer. Denne gang er det
dog ikke vin, der er svindlet med - hvad der ellers er det sædvanlige.
Nu er det fodermidler...
Det er netop konstateret, at
fodermidler fra en af de italienske virksomheder, som er omfattet
af en svindelsag, også er kommet til danske virksomheder
via handelspartnere i andre EU-lande. Fodermidlerne har alle
oprindelse i den italienske virksomhed Sunny Land Spa.
De italienske myndigheder har
gennem længere tid arbejdet med at opklare en stor bedragerisag,
hvor ikke-økologiske varer er blevet forsynet med falske
certifikater og solgt som økologiske i en lang række
europæiske lande. Operationen gik under betegnelsen "Den
bestøvlede kat".
Politiets efterforskning har
involveret over 40 virksomheder og et kontrolorgan. Der er beslaglagt
mere end 2.500 tons varer (hvede, hestebønner, sojabønner
og frisk frugt), og der er tale om 700.000 tons varer, der er
solgt som økologiske, men ikke var økologiske.
Varerne er delvist produceret
i Italien, delvist erhvervet i Rumænien og solgt til virksomheder
i Italien, Holland, Frankrig, Tyskland, Spanien, Belgien, Østrig,
Ungarn og Schweiz.
21. januar 2012
Steen Ulnits
Snyd med fiskeopkøb
Det er netop konstateret, at
der fra nogle landinger fra norske fartøjer var anført
betydeligt større mængder mørksej i fartøjernes
logbøger, end opkøberen havde indberettet til myndighederne.
Fiskerikontrollører fra
Fiskeriinspektorat Vest i Nykøbing Mors har efterfølgende
gennemført et kontrolbesøg hos den pågældende
opkøber. Kontrolbesøget afdækkede, at opkøberen
havde undladt at indberette en del af de modtagne mængder
mørksej, men solgt dem videre. Den foreløbige vurdering
er umiddelbart, at der i 2011 undladt at indberette og videresolgt
mørksej landet af norske fartøjer til en værdi
af ca. 800.000,- kr.
Opkøberen kan nu se frem
til en nøje gennemgang af regnskabsbilag, og det forventes,
at forholdene vil blive anmeldt til politiet med påstand
om bøde og konfiskation. Endvidere vil NaturErhvervstyrelsen
tage kontakt til de norske myndigheder med henblik på at
sikre, at de landede mængder mørksej afskrives korrekt
på de norske fiskekvoter.
Trist, at svindel med fiskeopkøb
er så udbredt, som tilfældet er. Så bliver
fiskeriforvaltningen pludselig meget mere kompliceret.
21. januar 2012
Steen Ulnits
Farlige pesticider bliver
"rigtig, rigtig dyre"
Med omlægningen af pesticidafgiften
bliver nogle midler "rigtig, rigtig dyre." Det siger
Miljøstyrelsen, som melder ud, at den har taget forbehold
for, at en afgiftsstigning på pesticider skal være
stor, for at mange landmænd vil vælge pesticid efter
pris.
Ny forskning viser nemlig, at
kun knap halvdelen af alle landmænd vil skifte til et andet
sprøjtemiddel, selvom afgiften bliver 3-doblet i
forhold til den nuværende afgift. Det skriver Ugebladet
Ingeniøren.
"Det indgår i det
baggrundsmateriale, vi har kigget på for at kunne tilrettelægge
afgiften, at der skal væsentlige stigninger til for at
få effekt. Og den viden om, at der skal rigtig meget til,
for at få folk til at ændre adfærd, er også
det, der gør, at nogle af midlerne bliver rigtig, rigtig
dyre, hvor afgiften for andre midler ikke bliver ændret
så meget," siger Lea Frimann Hansen, der er kontorchef
i Miljøstyrelsens kontor for pesticider og genteknologi.
Landbruget skal rammes på
pengepungen, hvis miljøtiltag skal have nogen effekt overhovedet.
God vilje er der nemlig ingen af.
21. januar 2012
Steen Ulnits
Smalt energiforlig truer
Mens regeringen har afsat 5,6
mia. kr. på at gøre Danmark uafhængig
af olie, kul og gas i 2050, vil det store oppositionsparti Venstre
ikke hive mere end 3 milliarder op af lommerne.
"Jeg vil sige det på
den måde, at vi rigtig gerne vil have et bredt forlig,
men vi vil ikke have det for enhver pris," siger Martin
Lidegaard.
"Jeg tror, det bliver meget
svært at komme ned på tre milliarder, men jeg vil
ikke sætte tal på, før jeg har regnet det
hele igennem. Det, der betyder noget for mig, er, om vi får
den reduktion i CO2, vi fra regeringens side gerne vil have," påpeger
han.
Regeringen havde håbet
at lande et forlig med oppositionen allerede inden nytår,
hvor timeglasset for det hidtidige energiforlig rendte ud. Men
dårligt var den første flaske kildevand åbnet
i forhandlingslokalet, før Liberal Alliance meldte sig
ud. Og efterfølgende krævede Venstre så, at
den såkaldte NOx-afgift til 600 mio. kr. skulle fjernes.
"Jeg synes, at vi skal stoppe
sortsynet nu. Jeg er overrasket over, at de her forholdsvis overkommelige
omkostninger har fyldt så meget i debatten i forhold til
de gevinster, vi henter hjem ved at investere i vedvarende energi," siger
Martin Lidegaard.
Til det er der kun at sige, at
det jo er ren symbolpolitik, det drejer sig om. Venstre ønsker
som udgangspunkt ikke at bruge penge på miljøet.
For dem er naturen et stort tag-selv-bord - og miljø en
by i Rusland. Hvor man naturligvis også har investeret
mange millioner i øget svineproduktion, da miljøet
her netop er - en by i Rusland...
15. januar 2012
Steen Ulnits
Medicin og miljø
Fødevarestyrelsen har
kigget landets svinebønder i kortene og sammenlignet data
fra Det Centrale Husdyrregister med apotekernes register over
medicinsalget. Resultaterne af datakørslen er blevet gennemgået,
og i de tilfælde, hvor forbruget af medicin ligger over
grænseværdierne, har bedrifterne fået mulighed
for at forklare sig.
"Ud fra svarene vurderer
vi, om der er grundlag for at udstede påbud, altså
give et gult kort til besætningen. Afgørelsen falder
i løbet af januar," forklarer veterinærdirektør
Per Henriksen. Han forventer, at mellem 100 og 200 besætninger
får gult kort.
Fødevarestyrelsen har
med en ændring af "Lov om Hold af dyr" efter
Folketingsvalget i september fået mulighed for efterfølgende
at udstede røde kort, det vil sige at påbyde besætningerne
at have færre dyr i stalden. Røde kort kan dog først
udstedes tidligst i 2014, idet man skal have et gult kort i forvejen
i ni måneder og derefter være under skærpet
tilsyn i fem måneder - uden at det resulterer i nedsat
medicinforbrug.
Indgrebet med at kræve
færre dyr i staldene skal reducere smittetrykket og stressniveauet
blandt dyrene og dermed være med til at reducere behovet
for antibiotika i besætningen.
15. januar 2012
Steen Ulnits
Muslinger og miljø
En særlig type musling,
der er for lille til at spise, men stor nok til at rense farvandene
for kvælstof, testdyrkes frem til 2012 i Limfjorden ved
Skive. Det skriver Ugebladet Ingeniøren. Håbet er,
at dyrkning af muslinger som supplement til miljøindsatsen
i vandområder og vandløb kan hjælpe naturen
til hurtigere at opnå den gode økologiske tilstand,
som tilstræbes, og som EU kræver i fremtiden.
»Muslingerne vokser op
på de næringsstoffer, der allerede er kommet ud i
miljøet. De fjerner altså ikke kvælstoffet
på samme måde som vådområder eller efterafgrøder.
Til gengæld ved vi fra undersøgelser i Mariager
Fjord, at der kan gå op til 20 år, fra at næringsstofferne
bliver udvasket fra rodzonen, til at de havner i fjordene, og
her kan opdrætsanlæggene være med til at sikre,
at næringsstofferne hurtigere kommer væk fra naturen,« forklarer
havbiolog i Naturstyrelsen, Finn Andersen.
En middelstor blåmusling
kan på en time filtrere fem liter vand for alger og dermed
næringssalte. Muslingerne dyrkes i de områder, hvor
de allerede trives naturligt - primært Limfjorden, Roskilde
Fjord, Mariager Fjord samt flere andre østjyske fjorde.
Hvor man tidligere lod dem formere sig naturligt og siden høstede
dem fra havets bund, spænder Dansk Skaldyrcenter, som styrer
forsøget, nu 90 kilometer nylonreb ud, som muslingelarver
selv sætter sig fast på.
Et anlæg koster typisk
1,3 millioner kroner i etablering og producerer gennemsnitligt
1.000 ton muslinger årligt. Det svarer til fjernelse af
10 ton kvælstof.
15. januar 2012
Steen Ulnits
Gydegrus i maskineriet
Igennem mange år har det
været en udbredt praksis over det ganske land, at lystfiskerforeninger
frivilligt - af egen lomme og med forskellige tilskud - lægger
gydegrus ud i de vandløb, som af den ene eller anden grund
mangler gydepladser.
Det har været en aktivitet,
som dels har skabt meningsfyldt sammenhold i foreningerne - dels
givet målbar succes blandt fiskene. Således er der
masser af succeshistorier, som kan dokumentere, hvor meget yngeltætheden
stiger efter udlægning af gydegrus. Og aktiviteten har
derfor længe været på listen over tiltag, der
finansieres helt eller delvis af de statslige fiskeplejemidler,
som vi lystfiskere jo selv har betalt.
Men nu tårner sorte skyer
sig desværre op over denne hæderkronerede aktivitet.
Nu har den nye regering - med miljøminister Ida Auken
(SF) i spidsen - netop meldt ud, at man ikke fremover ønsker
at bruge penge på udlægning af gydegrus.
I de gamle planer skulle der
hældes grus i 4.660 km vandløb, samtidig med der
skulle skæres mindre grøde for at sikre god økologisk
tilstand. Men nu er det kun 700-850 km vandløb, som skal
restaureres eller have udhældt grus, og i stedet vurderer
man, at det alene vil være nok blot at vedligeholde mindre.
"Det virker ikke særlig
fagligt begrundet, at man med et trylleslag pludselig vurderer,
at der ikke skal lægges grus ud, og at man kan opnå
målsætningen for vandløbene udelukkende ved
mindre vedligeholdelse. Det er totalt useriøst og vidner
om, at den faglige baggrund for længst er væk," siger specialkonsulent Flemming Gertz
fra Videncentret for Landbrug.
"Det er dyrt at restaurere
vandløbene, for der skal kommunerne jo aktivt ud og foretage
sig noget, mens kommunerne sparer arbejdskraft ved at vedligeholde
vandløbene mindre,"
siger han. Og han er ikke alene om den vurdering:
"Vandløbsrestaurering
koster jo penge. Men det er da mærkeligt og tankevækkende,
at man før har ment, at det var nødvendigt. Det
viser, at planerne ikke har hold i virkeligheden," siger agronom Jan Hjeds.
Og hermed har landbruget fået
et nemt og aldeles gratis nyt skud i bøssen, når
vandløbene også fremover skal diskuteres. For måske
der slet ikke er brug for de mange og kostbare tiltag, der hidtil
er blevet gjort - når man sådan bare lige med et
pennestrøg har kunnet stryge den mangeårige udlægning
af gydegrus?
7. januar 2012
Steen Ulnits
Natura 2000-områder
udvides
Det er heldigvis ikke alle steder,
der er kommet gydegrus i maskineriet. Miljøministeriet
udvider nu fire Natura 2000-områder, der er naturgenoprettet
med støtte fra EU's Life fond.
Det drejer sig om områder
langs Ribe Å, Sneum Å, Odense Å og Vidå.
Desuden udvides Natura 2000-området i Storebælt,
hvor der findes en stor bestand af marsvin.
Snæbel, laks og havlampret
hører til de dyr, der får gavn af nye naturarealer
i Sønderjylland og på Fyn. Her har Naturstyrelsen
siden 2004 brugt 84 millioner kroner på at genoprette naturen.
Heraf har EU betalt mellem 30 og 60 procent mod, at områderne
fremover udpeges til internationale naturbeskyttelsesområder.
I Ribe Å er der
skabt fri passage for snæbelen, hvor dambrug og opstemninger
tidligere spærrede vejen. Det gavner også laks og
lampretter. Samtidig beskyttes de vigtigste yngleområder
for den oprindelige laks.
Odense Å snor sig igen i sine oprindelige slyngninger
over 12 kilometer ved Nr. Broby. Der udlægges 350 hektar
med vådområder langs åen.
Sneum Å genslynges ved Nørå, og
fremover skal 45 hektar enge op til åen stå under
vand en stor del af året. Projektet gavner især snæblen
men også flodlampret og odder.
Ved Vidå er der
flyttet diger ved Nørresø og Hestholm Kog for at
skabe 100 hektar, som er oversvømmet om foråret
som opvækstområde for snæbelfisken.
Der er lavet frivillige aftaler
med alle lodsejere, som mod kompensation har bidraget med arealer
til naturprojekterne. Offentlighedens adgang til de nævnte
naturområder ændres ikke.
Den nye afgrænsning af
Natura 2000-området i Storebælt sker for at sikre
en bedre beskyttelse af et af Danmarks vigtigste kerneområder
for marsvin, med en stor bestand af ynglende hunner. Den største
tæthed af marsvin findes lige omkring Storebæltsbroen,
hvor mødet mellem Danmarks mindste hval og et af Danmarks
største anlægsprojekter tilsyneladende ikke giver
problemer.
Med op mod 7.000 marsvin årligt
som uønsket bifangst i monofile nedgarn er Danmark blandt
verdens førende hvalfangerlande...
7. januar 2012
Steen Ulnits
Øresund som ny
nationalpark
Mens en nordsjællandsk
nationalpark til lands er blevet mødt med kraftige protester
fra landbrugserhvervet og står i stampe, så foreslår
lokale havbiologer nu, at hele Øresund udnævnes
til en blå nationalpark.
Lektor Michael Olesen, Marinebiologisk
Laboratorium i Helsingør står sammen med lederen
af Øresundsakvariet, Jens Peter Jeppesen, bag forslaget
om en dansk-svensk nationalpark til havs, som de mener kan ske
uden modstand fra fiskerierhvervet. Det skriver Frederiksborg
Amts Avis.
- Trawlfiskeri har været
forbudt i Øresund siden 1932, og der er derfor et helt
enestående dyreliv og en uforstyrret havbund i modsætning
til mange andre danske farvande, der er præget af trawlfiskeri.
Det gør Øresund til et rigtig godt referenceområde.
Trawl blev forbudt i sin tid af hensyn til den tætte skibstrafik
i området. Vi ønsker at man beskytter farvandet
af biologiske grunde,
siger Michael Olesen.
Blandt andet rummer Øresund
en stor og måske landets eneste bæredygtige bestand
af torsk og fladfisk. Lige i øjeblikket bliver der således
fanget flere torsk til konsum i Øresund end i Kattegat,
men det sker ved lystfiskeri og bæredygtigt garnfiskeri,
skriver biologerne i henvendelsen til miljøministeren.
Det er således ikke krav om stop for fiskeri i selve Øresund,
der bærer forslaget.
- Fraværet af torsk
i Kattegat har givet en meget stor bestand af fladfisken ising,
der søger ned i Øresund og konkurrerer om stortorskens
føde på bunden. En stor opblomstring af den invasive
ribbegople truer også føden for torskelarverne.
Vores håb er at udpegningen af Øresund til nationalpark
vil øge opmærksomheden mod disse farer, siger Michael Olesen til Frederiksborg
Amts Avis.
For nogle måneder siden
foreslog Socialdemokraterne i Folketinget, at man skal begynde
udpegningen af to til tre marine nationalparker i Østersøen,
Kattegat, Limfjorden og Isefjorden samt Roskilde Fjord. Initiativtagerne
til en Øresund-nationalpark mener, at Øresund risikerer
at blive overset.
7. januar 2012
Steen Ulnits
Nak og æd de sidste
ål...
Eksperter og myndigheder har
længe anbefalet et totalt stop for alt fiskeri efter og
salg af ål. Alligevel sælger førende supermarkedskæder
som Irma, Kvickly og Fakta den eftertragtede fisk, sågar
mærket med et bæredygtighedsmærke:
"Sustainable Eel Standard
- Certified", står
der på pakkerne i kølediskene - "Certificeret
bæredygtige ål".
I WWF Verdensnaturfonden tager
man kraftigt afstand fra mærkningen:
- Det er grov vildledning
af forbrugerne. Ålen er tæt på udryddelse og
en af de mest truede fiskearter i verden. Kun få procent
af bestanden er tilbage. Der findes ganske enkelt ikke bæredygtig
ål, siger Gitte
Seeberg, generalsekretær i WWF.
Gitte Seeberg opfordrer supermarkederne
til helt at ophøre med at sælge ål, der er
truet på grund af massivt overfiskeri, forurening og ødelagte
levesteder.
Det er Coop, der ejer de supermarkedskæder,
der sælger den fejlagtigt mærkede ål. Coop,
der ellers har været førende med hensyn til salg
af økologiske produkter. Her erkender man, at mærkningen
er vildledende.
- Det er nærmest en
provokation at mærke disse ål med et bæredygtighedsmærke.
Det er noget rod, siger
Mogens Werge, forbrugerdirektør i Coop. Ifølge
direktøren har supermarkedsgiganten ikke været opmærksom
på, at man i butikker over hele landet sælger ålen
under et bæredygtighedsmærke.
- Det er kommet bag på
mig, at der står bæredygtig på. Jeg har eksplicit
sagt til leverandøren, at vi ikke synes, det er hensigtsmæssigt
at køre med det mærke, siger Mogens Werge. Han lover at tage kontakt
til leverandøren "allerede i morgen".
Det er virksomheden Royal Danish
Fish i Hanstholm, der er leverandøren. Her afviser man,
at der er tale om vildledning:
- Kig på, hvor
ordet 'sustainable' er placeret. Det er placeret sammen med vores
autorisationsnummer. Vi kalder det ikke bæredygtig ål,
men gør bare forbrugerne opmærksom på, at
vi har denne certificering, siger administrerende direktør
Mogens Mathiasen.
Men er det ikke en mærkelig
teknisk undskyldning. Forbrugerne kigger vel bare på pakken
og ser, der står 'sustainable'?
- Det har absolut ikke været
målet, og hvis det opfattes som vildledende, ændrer
vi vores emballage. Det er omgående. Hvis du siger, at
Mogens Werge ringer til mig i morgen og ikke vil have det ord,
så ændrer vi det omgående, siger Mogens Mathiasen. Nu må vi andre
se...
7. januar 2012
Steen Ulnits
1 million havørreder
DTU Aqua og Danmarks Statistik
har via en spørgeskemaundersøgelse vurderet, at
der ved det rekreative fiskeri i Danmark i 2010 blev fanget ca.
1 million havørreder. Ifølge undersøgelsen
fanges 90% af havørrederne med fiskestang, mens kun 10%
fanges i garn eller ruse.
Dette harmonerer utrolig dårligt
med tidligere DFU undersøgelser tilbage fra 1997. Undersøgelser,
som du blandt andet kan læse
om her. Heraf fremgik, at 10-20% af havørrederne tages
på stang, mens 80-90% af de kystnære fisk ender deres
dage i et garn. DTU har ikke kommenteret disse mildest talt afvigende
resultater.
Der blev i 2010 fanget ca. en
million havørreder i det rekreative fiskeri, hvoraf ca.
700.000 fisk blev sat ud igen. Det var ofte undermålsfisk,
som derved fik mulighed for at vokse sig større, inden
de evt. bliver fanget igen. 16% af havørrederne blev fanget
i vandløb - 84 % i saltvand.
Der udsættes ørreder
i mange åer og bække, hvor fiskenes gydemuligheder
er blevet forringet som følge af menneskelig påvirkning
(kanalisering, regulering, etablering af dæmninger etc.).
De samlede udsætninger er på ca. 2,5 mio. ørreder
årligt.
Udsætningerne betyder en
del for fiskeriet, men det er dokumenteret, at man får
de største ørredbestande ved at genskabe gode naturlige
forhold for ørrederne i vandløb frem for ved at
sætte fisk ud. Årsagen er, at der kan være
større bestande i naturlige vandløb, og at vilde
fisk overlever bedre end udsatte ørreder.
En årlig fangst på
en million havørreder lyder af meget. Men det svarer
"kun" til, at en fisker tager ca. en havørred
med hjem hvert år og genudsætter et par fisk.
Fangsterne kan øges væsentligt
ved en øget miljøforbedrende indsats i de vandløb,
hvor bestandene er gået tilbage. DTU Aqua har undersøgt
bestandene i flere årtier og kan konstatere, at de fleste
bestande er mindre end tidligere, og at de naturlige ørredbestande
er uddøde i ca. halvdelen af de danske vandløb.
Men i de senere år er der
genskabt gode bestande i en del vandløb, hvor der
er gjort en miljøforbedrende indsats. Det samme vil og
kan ske i andre vandløb.
- 15. december 2011
- Steen Ulnits
Flere millioner i havørreden
Der er store samfundsinteresser
i naturlige fiskebestande, både nationalt og internationalt.
Forskellige undersøgelser har vist, at der er mindst 400.000
sportsfiskere i Danmark. Mange af dem fisker efter havørred,
som er den danske nationalfisk.
Lystfiskeriet skaber allerede
nu en årlig omsætning i Danmark på næsten
2,8 mia. kr., og turistprojektet Havørred Fyn (tidligere
Havørredeldorado Fyns Amt) har dokumenteret, at en investering
på 4 mio. kr. årligt skaber en omsætning i
samfundet på op til 38 mio. kr. årligt. Alene derfor
er der god grund til at gøre noget for fiskene.
Derfor er man flere steder i
landet begyndt at drøfte projekter for fisketurisme, der
i høj grad baseres på ørreder og en forbedring
af deres gydemuligheder i vandløb. Det gælder bl.a.
på Sjælland, Djursland og ved Limfjorden.
Hertil kommer, at mange andre
fiskearter kræver det samme som ørreden, og at man
derfor slår flere fluer med et smæk, når man
forbedrer forholdene for ørreden. Det er f.eks. fisk som
laks, snæbel, helt og forskellige arter af sjældne
lampretter, som enten er eftertragtede at fiske efter eller er
så sjældne, at de skal beskyttes.
De fleste undersøgelser
af ørredbestande og udsætninger af ørreder
i Danmark finansieres via lystfiskernes og fritidsfiskernes fisketegn,
som også finansierer udsætning af andre fiskearter
samt restaureringstiltag til forbedring af naturlige bestande
i vandområder, hvor samfundsudviklingen har skadet forholdene
for fisk.
- 15. december 2011
- Steen Ulnits
-
Muslingeskrabet fortsætter
- trods ny regering
Politik er en mærkelig
størrelse - i hvert fald set udefra. Ofte ved alle parter
udmærket, hvad der er galt. Men ingen tør tage fat
om ondets rod og rive ukrudtet op. Det forhindrer modsatrettede
og i regelen økonomiske interesser.
Tag nu blot ålegræsset
i den hårdt plagede Limfjord. Det kæmper for at genvinde
tabte områder, og ålegræsset bruges sågar
til at monitere forureningstilstanden med. Jo mere ålegræs
desto bedre vandkvalitet. Derfor virker det fuldstændig
hovedløst, at den nuværende grønne regering
netop har givet lov til, at man i Limfjorden fortsat må
skrabe muslinger - selv i farvandets ellers beskyttede Natura
2000 områder, hvor ålegræsset jo netop skulle
florere og have en chance for at genvinde fodfæstet.
Men nej. Nu kan tunge skraberedskaber
også fremover hærge fjordbunden og få den til
at ligne en nypløjet mark, hvor ålegræsset
ikke har en kinamands chance for at få fat. Blot for at
en meget lille håndfuld fiskere fortsat kan skumme fløden
af de mange tons muslinger, de flår op fra fjordbunden.
Den beslutning mangler vi virkelig
en plausibel forklaring på. Men den får vi aldrig.
For den findes ikke. Ufattelig er desværre den eneste betegnelse,
man kan hæfte på fødevareminister Mette Gjerskovs
seneste beslutning. - For den kan vel ikke skyldes uvidenhed
om skadevirkningerne af muslingeskrabet?
Man skal næsten være
Venstre-politiker for at hævde, at Danmark hermed vil kunne
leve op til sine internationale forpligtelser på miljøområdet...
- 8. december 2011
- Steen Ulnits
DSF blåstempler
UV jagt med natlys
I den verserende debat om det
rimelige i UV jagt efter havørred med lys om natten har
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) nu taget klar stilling: Det
er helt OK og ikke skadeligt for fiskebestanden...
Well, de af os, der har haft
natjagten og UV jægerne helt inde på livet, vil næppe
give DSF ret i dette. Vi har set for mange eksempler på
pralende UV jægere med fangster så store, at det
kun kan sammenlignes med garnfiskeri. Havørreder i et
antal og en størrelse, så UV jægerne umuligt
kan fortære dem selv.
Men måske det kunne være
interessant at høre historien fra hestens egen mund -
fra den tidligere formand for Dansk Sportsdykkerforbunds UV jagsektion,
Peter Fischer Mikkelsen. Han ved, hvad han taler om, og hvordan
det i virkeligheden forholder sig under vandet - efter mørkets
frembrud:
"I min tid som formand
for UV-jagt sektionen har jeg aldrig omtalt natdykning som sport.
I mine øjne er det madfiskeri på linie med garnfiskeri.
Ganske som du selv omtaler det. Det er dog betydelig mere spændende
og mere "macho" end garnfiskeri, og tiltaler derfor
mange af de unge knægte, der har behov for "berømthed".
I min tid omtalte vi aldrig
natdykning i skriftlig promovering af UV-jagten. Vi satsede udelukkende
på konkurrencer herhjemme og i udlandet, hvor den fysiske
formåen var i højsædet, så nattesvømningen
havde ikke den store nytteværdi. Man bliver ikke en dygtig
UV-jæger af udelukkende at skyde havørreder om natten.
Desværre er der gået
grådighed i UV-jagten idag. Ligesom på mange andre
områder i samfundet. Det er en kombination af, at en række
butikker har set et salgspotentiale i grejet, og at de unge knægte
ikke har kendskab til mådehold og effekten af deres pralerier".
Såvidt den tidligere formand
for Dansk Sportsdykkerforbunds UV jagsektion, Peter Fischer Mikkelsen.
Læs hele Peters tankevækkende indlæg om emnet
i denne artikel
under "Biologi" på www.steenulnits.dk
- 7. december 2011
- Steen Ulnits
1,8 milliarder til miljøet
Den nye regering har netop barslet
med sine naturplaner, der vil koste 1,8 milliarder kroner over
de næste fire år. Det kan lyde som mange penge og
er det da også. Men det meste går til at rette op
efter den tidligere regering, som i sin 10-års levetid
formåede at bringe den danske natur i knæ og vor
internationale anseelse på miljøområdet helt
bund. Så langt ned, at vi nu må se os rangeret på
højde med et tidligere kommunistland som Albanien. - Godt
gået, Fogh, Løkke og landbrug!
De 1,8 milliarder grønne
kroner er det første konkrete resultat af den nye rød-blå
regering og dens visioner for den danske natur. Pengene er øremærket
til et antal konkrete projekter spredt over det ganske danske
land. Det drejer sig om knap 250 projekter, hvor der ikke mindst
sættes ind mod tilgroning og udtørring af værdifulde
naturområder.
Der er ikke tale om skattekroner,
som mange miljøskeptikere tror eller ønsker at
tro. I stedet er der tale om EU-midler til landbruget, som blot
kanaliseres over i naturgenopretning. I den forbindelse er det
altid godt at tænke på, at Danmark er det land i
verden, der dyrkes mest intensivt. Selv ikke Holland kan følge
med her.
Den danske natur - eller de sørgelige
rester af den - er derfor under konstant beskydning fra gyllespredere,
giftsprøjter, plove og harver.
- 7. december 2011
- Steen Ulnits
DN: Stop ploven - red fjorden!
1,8 milliarder kroner til miljøet
er jo en smuk ting, og forhåbentlig bliver pengene brugt,
så vi får mest muligt miljø for pengene. Og
lige netop det er der flere meninger om. Således mener
Danmarks Naturfredningsforening (DN), at nye afgifter på
kvælstof nok kan være en god ting til regulering
af forbruget - blot ikke alle steder.
Eksempelvis ikke ved Limfjorden,
hvor der næppe kan skæres mere i forbruget af kvælstof,
uden at det koster penge. Men hvor mange af jordene er lavtliggende
områder, hvor der sker en meget stor og meget hurtig udvaskning
af gødningsstoffer. Arealer, som samtidig ofte er vandlidende
efter mange års afvanding.
DN foreslår nu, at man
helt enkelt tager disse lavtliggende områder ud af driften.
Mange af dem lå i flere år hen som braklagt jord,
men blev atter taget under plov, da man af tåbelige årsager
ophævede braklægningsordningen. Hermed mistede vi
i Danmark store områder, som naturen atter havde indtaget.
Limfjorden afvander omkring en
sjettedel af Danmark, og fjorden vånder sig derfor under
den massive tilledning af næringsstoffer fra landbruget.
Landbrugsarealet omkring Limfjorden forventes derfor at skulle
levere op til 25% af den fremtidige danske kvælstofreduktion,
og det vil medføre, at landbruget skal halvere den mængde
gylle og kunstgødning, man i dag tilfører markerne.
Og det vil naturligvis gå ud over produktionen.
Landbruget mener selv, at noget
sådant vil komme til at koste landbrugerne omkring fjorden
op mod 1,5 milliard kroner om året i tabt fortjeneste.
Det er naturligvis uholdbart for bønderne, og det har
fået DN til at regne lidt på tingene. De kommer frem
til det overraskende resultat, at det blot vil koste en tiendedel
- 150 millioner årligt - hvis man blot tager de pågældende
lavtliggende områder helt ud af produktion og lader dem
ligge.
Og så er det jo, man spørger
sig selv og politikerne:
- Hva' dælen nøler
I efter...???
- 7. december 2011
- Steen Ulnits
|
